GODT NYTÅR & VELKOMMEN TIL 2023 PÅ FISKOGFRI.DK

Så er 2023 to dage gammel, og der er allerede masser af spændende fiskenyheder, artikler samt videoer i pipelinen på vej til dig på fiskogfri.dk.

Inden man tager hul på det nye år er det oplagt at gøre status over det nyligt afsluttede fiskeår – og en af de mange, der har opsummeret bedrifterne for 2022 er Mads Davidsen fra Team SavageGear:

– For mit vedkommende er fiskeriet gået over alt forventning med rigtig mange fisk af forskellige arter. Jeg har fx fanget 468 gedder med flere over 10 kg, så jeg kan ikke forlange mere. Blandt de mange fede 2022 nyheder fra Savage Gear er jeg især blevet utrolig glad for at fiske med de nye pulsetails, som i også kan se på nogle af mine film på YouTube.

– Med aborrerne er det også gået over alt forventning med de to længste på hele 52 cm. Den tungeste var på 1,7 kg og også her har jeg fisket med en masse nyt 2023gummi, som jeg har haft æren af at teste: I kan godt glæde jer til det nye år.

– I foråret var jeg med Team SavageGear på Gotland for at fiske havørred, og sikke en oplevelse. Naturen derovre er fantastisk og så pynter det jo også med de mange store havørred, som øen huser. På turen fangede jeg tre havørred over 70 cm.

– I løbet af havbars-sæsonen rendte jeg rundt på den jyske vestkyst og fiskede med en SavageGear Surf Seeker på 35 gram, og den leverede i år mange havbars over 55 cm op til 59 cm, men desværre ingen over 60 i år. Jeg glæder mig utroligt meget til 2023, og det bliver spændende at se, hvad året kommer til at bringe af både fisk, oplevelser i naturen og nyt grej. Rigtig godt nytår, slutter han.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

EN GROV HAVØRRED FRA STEVNS

– Julen nærmer sig, og alle plejer at have travlt – inklusiv undertegnede, siger Stefano Cinus – Derfor havde jeg i søndags planlagt en meget stille og kort fisketur, hvor fiskeriet skulle starte senere på dagen, end jeg plejer. Jeg kom til pladsen omkring klokken 11.30, hvor jeg skulle mødes med min David Semajer-Garic.

– Der var meget lavt vand, cirka 40 cm under normalen – og solen var allerede oppe. Vi besluttede at fiske et rev med lavt vand tæt på det dybt vand, hvor solen måske kunne hjælpe med at varme vandet lidt op.

– Vi skulle ikke vente så lang tid, før David fik det første kontante hug, som desværre ikke blev siddende. Efter det, skete der ikke så meget mere, og derfor prøvede jeg at dække noget nyt vand for at finde nogle aktive fisk. Det blev desværre ikke til noget, så kom jeg tilbage på det første spot, hvor David havde forsat fiskeriet, men desværre uden held.

– Ekstremt lavt vand og langsom indspinning er en farlig kombination – specielt på Stevns, fordi der er så mange store sten under vandet, tænkte jeg, idet jeg sad fast i bunden, så jeg desværre tabte mit blink. Vi startede med at grine samt joke om hvor voldsomt det ”bundhug”, som lige havde lige knækket min line, var. I kastet efter gav David modhug, og det var en fin blankfisk på 45cm. Nu var humøret godt oppe, og efter denne fine fangst riggede jeg et ny blink og forsatte fiskeriet. Jeg valgte et hjemmelavede blink i rå – en lille Silling på 15 gram, som er lavet af Jan Nilson, men der skete desværre ikke så meget mere. Derfor startede jeg med at bevæge mig for at dække nyt vand.

– Omkring klokken 14 mærkede jeg et tungt hug i stangspisen af min Savage Gear Furion, hvorefter jeg satte krogen. Jeg mærkede med det samme, at det var en stor fisk, som sprang fri af vandet, og den forsatte med at kæmpe suverænt. – Det kan være farligt at give for meget line til så stor en fisk, specielt i så lavt vand med mange store sten, som kan ødelægge eller knække linen, tænkte jeg, mens jeg prøvede at få styr på den fine havørred.

– Da havørreden kom helt tæt på mig, pressede jeg fisken, så den kom op i overfladen, og jeg fik herefter chancen for at lande havørreden ret hurtigt. Det var en af de flotteste fisk i perfekt kondition jeg har set længe, og jeg kommer aldrig til at glemme den. Det var en suveræn overspringer, som målte 67cm og vejede 3,9 kg. Efter et par billeder besluttede vi, at den her fisk var den bedste måde at slutte dagen på, så vi kørte glade hjem, slutter Stefano, som I kan følge på @fishingchroniclesdenmark.

Foto: David Semajer-Garic

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: SØMMET SLÅR TIL – IGEN

– Her i weekenden måtte jeg igen en tur på kysten i selskab med en god ven, skriver David Sølling Johnsen fra Team Westin til Fisk & Fri. – Det var en kold morgen på yderkysten, og temperaturen sagde – 8°C ved solopgang. Fiskeriet var derfor også svært og særdeles koldt. Men efter et par timers fiskeri fik jeg dog alligevel hug i et kast, der gik på langs med kysten. Det hårde hug blev efterfulgt af et par udløb og et luftakrobatisk nummer, hvorefter det lykkedes at få en super fin blankfisk i nettet. Havørreden blev genudsat efter et par billeder 

– Fisken blev taget på Westin Sømmet i 22 gram, som uden tvivl har været den agn, jeg har fanget størstedelen af mine havørred på i år. Derfor er det også ofte den agn jeg sætter for enden af linen når jeg tager afsted. Den kaster rigtigt langt samt er super god til at afsøge vandet med – samt finde fiskene! 

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

FLOT HAVØRRED PÅ DEN STIVE

– ”Den Stive” kan altid give varmen om vinteren, lyder det fra Mathias Jacobsen. – På trods at, at det var minusgrader, da jeg vågnede i morges, havde jeg besluttet, at jeg ville ud en tur i morges, da jeg stort set ikke har været ude i en måned. Afsted det gik i mørket, og ned til vandet, og da det første lys kom, trods solen ikke var stået op endnu, gik jeg i krig med “Den Stive”.

– Efter blot 10 minutter havde jeg det første slag i wobleren helt inde i badekaret, efterfulgt af en hvirvel helt inde foran fødderne. Jeg fiskede lidt videre i badekaret i samme område for at se, om jeg kunne få den til at dumme sig helt, eller om der var en mere. Pludselig blev wobleren bare inhaleret, mens jeg stod og dimsede med den halvt oppe i overfladen, og kort efter kunne jeg lande en fin men lidt slank overspringer på 57 centimeter. Turen stoppede kort efter, da jeg simpelthen ikke kunne holde kulden ud, men havde jo også fået hvad jeg kom efter, så var det bare med at komme hjem og varme både fingere og tær igen. En dejlig søndag og en perfekt afslutning på weekenden, slutter han.

Har du selv haft en fantastisk fiskeweekend så tøv ikke med at sende os 10-15 linjer og et godt foto eller to til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

KØLIGE KYSTØRREDTIPS

Når den første frost for alvor har sat ind, er det traditionen tro tid til de helt store overspringere. Vi har samlet en række links til gode artikler fra Fisk & Fris store on-line artikelarkiv, der kan hjælpe dig tættere på drømmefisken:

HAVØRRED: TRE SIKRE VINTER-KYSTFLUER – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)

HAVØRRED: VINTER PÅ KYSTEN – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)

KYSTØRRED PÅ FLUE OM VINTEREN – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)

VINTERSØLV I ØSTERSØEN – Fisk & Fri (fiskogfri.dk),

En hot flue i en kold tid – Fisk & Fri (fiskogfri.dk),

Havørredkliken ser sølv – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)

God læselyst samt held & lykke med at gå op opdagelse i fiskogfri.dk´s store artikelarkiv.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

FEM KILOS BLANK HAVØRRED FRA FALSTER

– Lørdag morgen drog jeg mod Falster, og det skulle vise sig at være en god ide, skriver Jimmy Bruun Nielsen til Fisk & Fri. – Efter at have gået et godt stykke på store sten med morgenstivhed i kroppen, begyndte jeg at gå i vandet og affiske kysten, og ret hurtigt fik jeg en fin grønlænder. Umiddelbart var det ikke verdens fedeste at vade på spottet med lavvande og MEGET glatte sten, som egentligt ret hurtigt afgjorde, at jeg ville skifte spot til en lidt mindre udfordrende bund. Men så opdagede jeg, at jeg alligevel var nået så langt, at det var ganske kort til Killer-Spottet, og jeg tænkte, at når jeg nu var nået helt derud, så fortjente det et par kast!

– Efter det tredje kast fik jeg kontakt, og i fjerde kast var der også hug! Og så kom det voldsomme og afgørende hug i femte kast – halvvejs inde. Jeg fiskede med min 10,5 fods Airspin stang og et 4000 hjul, og der var maximum flex og hjulet hvinede ved udløbene. Undervejs i fighten tænkte jeg flere gange, om det var laks, fejlkrogning eller noget helt andet, men da den viste sig i overfladen, kunne jeg se, at det var en stor og blank! Det var  en intens fight, som varede omkring 10 minutter – og landingen var mindst lige så dramatisk, med to mislykkede forsøg før det lykkedes.

– Jeg tog et par kast efterfølgende, inden jeg drog tilbage til bilen og fik en sagesløs kok til at tage billeder af fisken. Resten af dagen bød på fremragende fiskeri med i alt 7 fisk i hånden – alle blanke og over målet. Alle fisk blev genudsat på nær den store, som var 75 cm lang og havde en kampvægt på 5 kilo! Fiskene huggede på gennemløbere – hhv Hotshot og Sillingen, slutter han.

Husk du kan finde massevis af spændende og dybdegående artikler om havørredfiskeri i fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

HAVØRREDBONUS PÅ BOMBARDA´EN

– Jeg store fjols var så forhippet på at komme på kysten, at jeg glemte min vadejakke, skriver Kenneth Andersen til Fisk & Fri. – Det var ikke sket før, men heldigvis var der ingen vind, så jeg kunne akkurat holde varmen. Nå, men efter et par nulture i fjorden, var turen endelig gået til mit elskede Stevns igen.

– Der har været jævn vind fra øst det meste af november, så det har ikke rigtig været særlig fiskbart før nu, synes jeg. Men nu skulle det være. Bombardaen skulle støves af. Og der var bonus! En flot sølvblank hø på 58 cm tog min skrigende pink flue. Fedt! Det samme gjorde en målsfisk igen et kvarter senere. Og lidt mod alle odds var det med et forfang på kun ca. 1,20 meter, for jeg måtte forkorte det et par gange grundet linekludder, og tang samt line lå i vadejakken, jeg havde glemt. Men det endte jo godt på denne smukke frostklare december dag, slutter han.

Husk, at der er masser af fede samt dybdegående store artikler om havørredfiskeri på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

FLEX PÅ KLINGEN: DEN PERFEKTE KYSTSTANG

Jack kan bare det der med de store havørreder.

Jack Schultz fra Team Daiwa har fisket kystørred i 30 år – især på Fyn og i Sverige. Hovedparten af hans fiskeri foregår med spinnegrejet. Vi har taget en snak med den erfarne kystfisker om hans foretrukne stænger – samt hvilke typer han bruger til forskellige formål.

 

AF JENS BURSELL

 

– MIT VALG AF TEKNIK afhænger i høj grad af årstiden, afslører Jack Schultz. – Omkring 80 % af mit fiskeri er spin, og fluestangen kommer nu om dage næsten kun frem, når det er rigtig koldt om vinteren, for under disse forhold er det ofte ret langsomt fiskede agn, som ikke bevæger sig særlig meget, der skal til for at overliste de kuldslåede fisk. Og det behøver ikke nødvendigvis at være små agn.

 

Hvidovre Sport

 

– Af samme årsag fisker jeg faktisk også meget med spinnestangen i vinterhalvåret. Et godt eksempel på spinneagn, der kan fiskes langsomt uden meget bevægelse i sig, er ”Den Stive”, som jeg har fanget virkelig mange flotte fisk på i koldt vand. Den ser dødssyg ud i vandet, hvor den umiddelbart går ret dødt uden de store bevægelser og udslag i vandet, men netop dette gør den også utrolig effektiv i den kolde tid. Jeg fisker med den sort hvide udgave, der har en god kontrast. Jeg skal helst kunne se den – ellers gider jeg ikke. Og det er også vigtigt, at den ikke ligner den naturlige føde alt for meget. Den skal i min optik netop skille sig ud, for at blevet taget. For hvorfor skulle fisken tage den, hvis den lige så godt kunne tage alle de andre småfisk i vandet? Det giver ingen mening for mig at fiske lange kyststræk af – og så camouflere min agn, så fiskene ikke kan se den.

 

Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.

Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.

Den perfekte kyststagn til havørred

– De vigtigste egenskaber ved en kyststang er for mig, er at det er noget super let udstyr, fortsætter han. – Jeg kaster normalt ret kort, for alt andet er unødvendigt på de fleste fynske pladser. Jeg går oftest bare og svipper agnen 30 meter ud, og så gider jeg simpelthen ikke noget, der er for tungt. Min første prioritet er altså, at stangen skal være let og lækker at gå med. For tungt udstyr, der kaster langt, giver ikke nødvendigvis flere fisk, på de pladser, som jeg fisker allermest – tværtimod.

– Til mit letspinfiskeri på Fyn foretrækker jeg en stang, der bare kaster for fedt med 10-18 gram. Det skal ikke være sådan, at man føler man kaster hårdt. Den skal bare vippes ud, så det er en fornøjelse at fiske. Stangen må gerne være blød, men den skal stadig have noget rygrad, for jeg holder ofte mine fisk ret hårdt. Daiwa Morethan, en kyststang som jeg er virkelig glad for. Den er et godt eksempel på den perfekte balance mellem disse prioriteter. Det er jo ikke som sådan en blød stang, men den kulfiber, den er lavet af er enormt følsom, så den kaster virkelig godt med små agn – samtidig med, at den er både behagelig og effektiv til at fighte de større fisk, uden at det tager for lang tid. Den føles let at gå at kaste med, samtidig med at den har masser af rygrad, når der er brug for det. Sådan skal det være.

 

Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.

Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.

Det er ikke stangen, der skal sætte krogen

– Mange snakker om, at en stang skal have en bestemt aktion – ofte stiv, for at kunne sætte krogen. Men det er i min optik ikke nødvendigt, understreger han. – Jeg føler jeg får en bedre krogning ved ikke at gøre ”traditionelt” modhug med stangen. I stedet strammer jeg først op og hæver stangen, når jeg mærker vægten af fisken. Med et voldsomt modhug gør man det bare værre for en selv, for ofte sker der det, at man nærmest bare flår krogen ud af munden på fisken. Lad den bare tage agnen og spænd først gradvist op, når du reelt set mærker vægten af den i stangen. Traditionelt tilslag er en saga blot. Det ødelægger normalt mere end det gavner.

– Det er klart, der er jo også forskel på om fisken hugger på 20 eller 80 meters afstand. Men når de hugger langt ude, som fx når jeg fiske på Öland, så fungerer samme teknik også fint.

Forskellige kyststænger til forskellige formål

– Til de helt små blink bruger jeg en Daiwa Luvias stang på 8 fod og 2-12 grams kastevægt. Den er bare for fed til det helt lette fiskeri, hvor man bare går og kaster med én hånd. Denne stang bruger jeg eksempelvis ofte her i det sene efterår, hvor jeg bare skal lave en masse små korte kast med seks grams blink på fx blot 30-50 centimeter vand imellem tangbuskene. Der er ingen grund til at gå med en alt for lang og tung stang til dette super sjove fiskeri.

 

 

– I forbindelse med mit normale kystfiskeri her på Fyn går jeg primært med en nifods Morethan stang med en kastevægt fra 5-25 gram. For mig er det en hammer god allrounder, som jeg i øvrigt også bruger på fx Öland, når ikke der er brug for de helt kraftige skyts. På trods af sin beskedne kastevægt kan den faktisk kaste ret langt under de rette forhold. Jeg fik blandt andet en super god 3,5 kilos fisk på Öland sidste år på den. Det var fuldstændig vanvittigt. Det var på et 20 grams blink med 10 sekundmeter i ryggen og 0,10 line. Altså – jeg kastede virkelig langt på den stang. 80 meter vil jeg tro – uden at overdrive. Og få faldt hugget efter blot tre omdrejninger – BANG! Den sad bare fast lige med det samme, på trods af det relativt klejne grej i forhold til distancen, havørreden huggede på. Den blev sgu bare hængende. Jeg troede selvfølgelig, at det var en endnu større monsterfisk…

– Til det lidt tungere fiskeri bruger jeg samme stang – blot i 10 fods udgaven. Dette er min primære stang i hårdt vejr og over lidt dybere vand – som det fx ofte er tilfældet, når jeg fisker på Öland.

 

Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity fastspolehjul.

Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity 2500 fastspolehjul.

Hjulvalget midt imellem

– Jeg fisker aldrig mindre hjul end 2500 størrelsen, for så skal jeg dreje for stærkt rundt for at få den rette hastighed på blinket. På den lette stang bruger jeg mit Luvias Airity 2500 med 0,08 mm fletline. Min nifods Morethan er monteret med et Daiwa Exist 2500 og 0,10 mm flet, mens samme hjul i 3000 udgaven på min kraftigste 10 fods stang er påspolet med 0,12mm fletline. Det giver alt i alt tre super velafbalancerede sæt, som jeg kan fiske effektivt med i timevis uden at blive træt.

Kystliner til havørredfiskeri skal være tynde og stærke

– Linen er også Morethan, forklarer han. – Når man først har prøvet den, kommer man aldrig tilbage til noget andet. Grunden til, at jeg er så vild med den line, er, at den er coated og utrolig slidstærk, men samtidig super blød og ”lydløs”, når den kører igennem øjerne. Den line er simpelthen bare med til at give en bedre fiskeoplevelse, fordi den er så gennemført lækker at fiske med. Normalt fisker jeg noget der minder om tre sæsoner med en og samme linepåspoling, hvilket siger noget om denne lines helt særlige slidstyrke og evne til at klare titusindvis af kast uden at flosse. 0,08 linen tager seks kilo, otte kilo for 0,10mm – og 11 kilo for 0,12 mm. Det er helt vildt. Det er nogle virkelig stærke og tynde liner – og det er ekstremt vigtigt, når der fiskes efter havørred ude på kysten.

– En anden ting, der er virkelig fed ved, at de er så tynde i forhold til styrken, er, at vinden heller ikke så let tager i den, hvilket bidrager til en bedre føling med blinket – især når det blæser godt, og der er store bølger.

 

Jack har efterhånden fisket omkirng 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent at der er ,mange nul-ture i streg.

Jack har efterhånden fisket omkring 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent, at der er mange nul-ture i streg.

Fluorocarbon forfang til kystørred

– Jeg bruger altid et fluorocarbon forfang – typisk 0,37 mm tykt, som jeg sammenføjer til hovedlinen med en uni-til-uni knude (griner-til-grinner). Det er helt vanvittigt så stort et træk, den knude kan klare. Jeg har fanget masser af store fisk, der har hugget på kort line, hvor jeg bare har tænkt – hvordan kan den knude holde til så meget? Men – det kan den altså. For at få den perfekte knude bruger jeg 4 tørn på fluorocarbonen og syv tørn på fletlinen.

– En af fordelene ved at sammenføje forfanget til hovedlinen med en knude i stedet for eksempelvis en solid-ring eller svirvel, er at man slipper for at komme til at køre den op i topøjet ved en fejl, hvilket fx ofte sker, når man fisker i store bølger under svære forhold.

Ophængertrick til ”frosne fisk”

– Uni-til-uni knuden har også den fordel, at man kan lade en tamp stå til en lille ophængerknude, forklarer han. – Det bruger jeg blandt andet tit om vinteren, når det er virkelig koldt. Her fisker jeg ofte en lille wobler uden krog med en lille pink ophængerflue over. Den kan fiskes utrolig langsomt – og det er normalt fluen, som de tager. Ophængeren fungerer blot som kastevægt og attraktor – og teknikken er helt suveræn, når der er mange mindre grønlændere, der bare ikke rigtig vil noget med andre metoder. Når man så kan se stimen samle sig om taklet, lader jeg bare wobleren synke til bunds, hvorefter fluen kan hænge og sitre lokkende i vandet lige over mudderbunden. Så er der næsten altid en af fiskene, som dummer sig. Fluen skal nærmest stå stille, og vælger jeg at spinne langsomt ind, er det så jeg nærmest kan mærke wobleren slæbe hen over bunden, men uden at den sidder fast, fordi der ikke er krog på.  Det er nærmest kystfiskerens svar på finesse dropshotting.

– Knuden kan også fungere som ”grønthøster”. Når der fx er meget fedtemøg i vandet, lader jeg gerne en tamp på 1 cm af fluorocarbonen stå ved knuden. Netop denne tamp, der så stritter ud, fanger fedtemøget, så det ikke glider ned og hæmmer gangen eller attraktionsevnen på selve endeagnen. Det er heller ikke så dumt, slutter han.

 

Hvidovre Sport

 

Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.

Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.

drømmerejse iFish Travel

TIDLIG MORGENTUR GIR´ HAVØRRED

– Jeg var tidligt oppe i går morges og kunne derfor lige nå at tage en hurtig tur på kysten inden solopgang – inden jeg skulle møde på arbejde. Det var en kold morgen med snevejr og -1 grad, men man får hurtigt varmen når fem havørred kommer op at vende så hurtigt, som de gjorde på denne kolde vintermorgen! Det skete nemlig indenfor blot 20 minutters fiskeri, da jeg fandt stimen i en lille bugt på yderkysten, hvor de stod og trykkede sig. 

– Den fine havørred du ser på fotoet blev dagens største fisk, som endnu engang blev fanget på Sømmet 22 gram med min Westin W10 stang, slutter han.

– Husk altid at tjekke vind, vejr og vandudsigten inden du tager på kysten. Det øger dine chancer væsentligt for succes. Se hvordan du gør i denne video på Fisk & Fris gratis YouTube – eller læs bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe i de fleste grejbutikker – eller signeret her (REKLAME). 

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel