– Jeg var tidligt oppe i går morges og kunne derfor lige nå at tage en hurtig tur på kysten inden solopgang – inden jeg skulle møde på arbejde. Det var en kold morgen med snevejr og -1 grad, men man får hurtigt varmen når fem havørred kommer op at vende så hurtigt, som de gjorde på denne kolde vintermorgen! Det skete nemlig indenfor blot 20 minutters fiskeri, da jeg fandt stimen i en lille bugt på yderkysten, hvor de stod og trykkede sig.
– Den fine havørred du ser på fotoet blev dagens største fisk, som endnu engang blev fanget på Sømmet 22 gram med min Westin W10 stang, slutter han.
– Husk altid at tjekke vind, vejr og vandudsigten inden du tager på kysten. Det øger dine chancer væsentligt for succes. Se hvordan du gør i denne video på Fisk & Fris gratis YouTube – eller læs bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe i de fleste grejbutikker – eller signeret her (REKLAME).