– Jeg store fjols var så forhippet på at komme på kysten, at jeg glemte min vadejakke, skriver Kenneth Andersen til Fisk & Fri. – Det var ikke sket før, men heldigvis var der ingen vind, så jeg kunne akkurat holde varmen. Nå, men efter et par nulture i fjorden, var turen endelig gået til mit elskede Stevns igen.

– Der har været jævn vind fra øst det meste af november, så det har ikke rigtig været særlig fiskbart før nu, synes jeg. Men nu skulle det være. Bombardaen skulle støves af. Og der var bonus! En flot sølvblank hø på 58 cm tog min skrigende pink flue. Fedt! Det samme gjorde en målsfisk igen et kvarter senere. Og lidt mod alle odds var det med et forfang på kun ca. 1,20 meter, for jeg måtte forkorte det et par gange grundet linekludder, og tang samt line lå i vadejakken, jeg havde glemt. Men det endte jo godt på denne smukke frostklare december dag, slutter han.

Husk, at der er masser af fede samt dybdegående store artikler om havørredfiskeri på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

 

Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This