jan 22, 2023 | Nyheder
– Dagen for fællesturen med Ærø Sportsfiskerforening nærmede sig, og med blot en enkelt dag til lige at snuse de lokale pladser af, blev fredagen brugt på at se nærmere på nogle faste forårspladser. Sådan lyder det fra Rasmus Hachmann.
– Vejrudsigten lovede et drastisk skifte, så med varme på vej, så jeg nærmere på sydsiden. Og ganske rigtigt, pladsen holdt fisk og selvom der kun kom en 53’er op at vende, så så jeg nogle rigtig fine fisk der ude.
– Vækkeuret ringede så lørdag morgen, og et hurtigt kik på vejret gjorde ikke håbet bedre, men prøves skulle det. Så efter rundstykker i klublokalet og dertilhørende sladder samt en lille en, blev næsen vendt mod Vejsnæs, og en god lang gåtur for at komme der om, hvor der var bare en smule røre i vandet.
– Fiskeriet startede jeg godt 200 meter før stedet, hvor jeg fredag havde set fisk, og til alt held var der en smule gang i bølgerne netop der. Jeg havde rigget op med meget let grej for at kunne styre imellem de utallige kæmpesten og tang, og efter en halv times fiskeri mærkede jeg et tungt hug ude over stenene. Yess.
– Det var helt sikkert en god fisk, og den gik både tungt samt hidsigt, hvilket er sikre tegn på en stærk overspringer. Hidsige udløb og spring afslørede hurtigt en meget smuk stålblank fisk, og så skal jeg ellers love for, at pulsen kom op, for der var mange sten, og den tynde 0,08 line måtte for alt i verden ikke i karambolage med dem.
– Fighten var lang, og de 8-9 minutter føltes som en evighed. Jeg opgav at nette fisken, og da den lagde sig på siden, kanede jeg den forsigtigt ind på kysten med nettet til at skubbe på. Følelsen af adrenalin og taknemmelighed er overvældende, når man sidder der og kigger på sådan en skønhed, og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at den gav gode point i årskonkurrencen. Havørreden var 68,5 cm og vejede 3,64 kilo. Fisken huggede på en 6 grams gennemløber – Stumpen, hvor der var filet lidt af bagenden for at gøre den lettere i gangen.
– Men når det er sagt, så var det en stor glæde endnu engang at se en flot fisk her på Ærø over de 3 kg, for fiskeriet har virkelig stagneret over de sidste 5 år. Men – de store fisk er åbenbart begyndt at søge vores østersøkyst igen efter mange års fravær, ja faktisk er der i området taget to meget flotte fisk på over 4 og 6 kg de seneste måneder, så det er bare at komme ud og få slidt lidt filt i de kølige måneder.
jan 21, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– De mange regnbuer fra efterårets udslip er nu mere eller mindre overalt i den sydøstlige del af Danmark, og der er en del fisk selv helt ned omkring Lolland Falster og Det Sydfynske Øhav – ofte inde på det helt lave vand. En af dem, der gennem de sidste par dage er blevet belønnet med et tung hug fra regnbuerne er Dean Hansen fra Team Sportex.
– Det helt lette kystgrej er virkelig godt når, vinterfiskene gemmer sig på det helt lave vand, og det var netop dette grej jeg fiske med, da jeg sidst var ude efter kystørred, fortæller han. – Der kom et par mindre havørred i nettet, inden jeg fik et tungt hug på min Tasmanian Devil. Umiddelbart tænkte jeg, at det var en kæmpe havørred, men da jeg så den tydelige lyserøde stribe, første gang den tungt vendte sig i det lave vand, vidste jeg godt, at det var en grov regnbue. Efter et par lange minutters hård fight kunne den nettes.
– Fisken blev taget på åben kyst men i det helt lave vand på maksimalt 40 centimeters dybde – midt i en stime grønlændere. Dagens set-up var min Sportex Revolt, og hjulet var fyldt med Climax Bladeline i 0.08mm, slutter han.
Du kan læse meget mere om målrettet kystfiskeri efter regnbuer på flue i denne video på Fisk & Fris YouTube kanal.
jan 20, 2023 | Nyheder
Det er ikke altid lige let at finde havørrederne, men én ting er sikkert som ammen i kirken: Man fanger ikke noget hjemme i sofaen. Præcis sådan ræsonnerede Hashim Al-Husseini forleden:
– Det var tid til at komme til kysten igen, kunne jeg mærke, for min fiskefeber var helt klart tiltagende, fortæller han. – Jeg er altid på jagt efter noget stort, men det har ikke været specielt let for mig her på det sidste. Et par ture, hvor jeg virkelig har fisket mange timer, har givet en del fisk, men ingen af de lidt større fisk, man altid går og ønsker sig.
– I går tog jeg direkte fra arbejde ud på kysten, og fangede ikke noget til at starte med. Jeg holdt en lille pause for at få varmen, og ved samme lejlighed skiftede jeg blink til en OGP Henry Skruen med UV kroge, og efter nogle kast, hvor jeg var lige ved at give op, endte det med at jeg fik den fine blankfisk, som du kan se ovenfor, slutter han.
jan 19, 2023 | Nyheder
– Alt så perfekt ud på vejrprognosen – både vinden og temperaturen i vandet, fortæller fiskeguiden Simon Larsen fra firmaet Fisker Larsen. – Jeg måtte bare ud på en helt bestemt plads på Møn.
– Da jeg ankom til pladsen, gik jeg i vandet med fluestangen, og ret hurtigt var der følgere efter, men de gad intet. Jeg besluttede mig hurtigt at gå op i bilen efter spinnestangen og satte blinket på, der bare virker på den plads – nemlig blinket Seeker i kobber på 13 gram. Der skulle ikke mere end to kast til, før der kom en meget stor trykbølge efter blinket. Den huggede virkelig hårdt, og jeg var ikke i tvivl, at det var en stor fisk. Fighten varede 10 minutter, men til sidst kom den i nettet, og glæden var enorm. Det var nemlig en ny PR på 5kg og 72,5cm, slutter han.
jan 19, 2023 | Nyheder
– Den 16. januar har det gennem mange år været en tradition for mig at fiske i Aabenraafjord, fortæller Bohne Bohnesen. – Vi startede tidligt om morgenen med fiskeriet, og efter et halv time fik jeg den første lille havørred på min rød/sorte Silling. Kort efter den, fik jeg et ordentlig hug ved spinstop og kunne kort efter nette den. Denne havørred var en ordentlig sølvblank fisk, så den kom med hjem. I løbet af dagen fik jeg 6 havørreder mere under og over mindstemålet – plus et par hug. Alle fisk huggede på langsomt fiskede OGP Silling med lange spinstops, slutter han.
Husk at du kan læse masser af fede, dybdegående og lærerige havørredartikler i fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.
jan 16, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Portrætter
Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved DueoddeEn fin bormholmer ørred, der faldt for Udos Polar Magnus på vej retur til sit rette element.
Lystfiskeri er den perfekte eskapisme fra hverdagens stress og jag. Følg med til Bornholm, hvor vi har mødt den tysk/danske fiskefilosof- forfatter og seminar arrangør Udo Schroeter, der udover at have skrevet 20 fiskebøger på tysk afholder kurser i kunsten at geare ned og lytte til sig selv. Medicinen er kystfiskeri efter havørred.
AF JENS BURSELL
JEG HAR EN, råber Udo, idet hans stang flekser godt sammen. Vi er på Bornholms sydkyst og en flot, stålblank havørred har netop hugget. – Jeg fisker stort set altid på samme måde, smiler Udo – og det er med en 30-40 grams bombarda monteret med en Polar Magnus for enden. Det virker bare hele året og hver gang. Der er helt klart noget fedt ved ikke at bruge så meget energi på at tænke over teknikken og endegrejet. Når det er på plads, kan jeg nemlig meget bedre koncentrere mig om det fiskeriet drejer sig om – nemlig at nyde livet og komme helt ned i tempo.
Ud at fiske – ned i tempo
Udo Schroeter kommer fra en forstad til Kiel og har fisket kysten fra Kiel til Fehmarn i næsten 40 år. I 2006 blev han og hans kone Steffi dog så glade for øen med de fantastiske havørredkyster, at de flyttede til Snogebæk på Bornholm for at realisere drømmen om at leve i fred og ro tæt på Udo’s foretrukne havørredrevirer.
Bøger har Udo skrevet en hel masse af. Via sit eget forlag Die Rapsbande har han udgivet en serie på over 20 tysksprogede havørredguides til en række tyske og danske topområder som fx Als, Fyn, Langeland, Rügen, Hamburg, Berlin, Fehmarn osv. Serien hedder »Der Angelführer«.
Hans mest solgte bog er dog den filosofiske bog »Bin am Meer«, der i 2012 udkom fra forlaget Adeo, der er en del af den store tyske forlagsgruppe Random House. Årsagen til, at den har haft så bred en appeal er måske, at mesterværket er andet og meget mere end blot en fiskebog. »Bin am Meer« inspirer dig nemlig til – hvis ikke du er det i forvejen – at blive et helt og lykkeligt menneske – via dit fiskeri.
Udo er verdensmester i at nyde sit fiskeri – her med en kop kaffe ved Dueodde.
Ved havet
– Idéen til at udgive mine tanker omkring fiskeriet på bogform kom egentlig fra en af mine kursister, der tilfældigvis var Forlagschef på Adeo, fortsætter han og skænker endnu en kop kaffe op, mens vi nyder det fine sand i klitterne ved Dueodde. – To år efter, at han opfordrede mig til at skrive bogen gik jeg i gang med projektet – og året efter lå den altså klar til tryk. Siden da har bogen, der udspiller sig på den bornholmske kyst med kystfiskeriet som omdrejningspunkt, solgt fem oplag og næsten 20.000 eksemplarer. I 2014 har jeg netop udgivet en opfølger til bogen, som hedder »Endlich wieder am Meer«, der både kan ses som en fortsættelse af »Bin am Meer« – men også kan stå alene. Men hvad er det så egentlig den dygtige tyske forfatter og kystfisker vil fortælle os?
Mange har ikke god kontakt til sig selv
– Dit livs vigtigste rejse er rejsen til dig selv, skriver Udo i bogens indledning: – I en moderne globaliseret verden er der masser af mennesker, der ikke har god kontakt til sig selv, understreger han. – Deres hverdag fungerer måske fint, og de gør alle de ting de nu engang gør. Men de glemmer helt at lytte til sig selv: Hvem er jeg, hvad er det jeg vil – og hvad er mine talenter, drømme samt visioner? I stedet for at leve efter hvad ens hjerte fortæller en, lever mange efter, hvad fornuften nu engang dikterer. Det er det, jeg mener med, at rejsen til en selv er vigtig. Man skal gøre sig klart, hvad det er man vil. Netop dette er så uendelig vigtigt, hvis man ikke blot vil leve, men også være lykkelig. Og det er netop på denne rejse, at fiskeriet kan blive fribillet til selverkendelse og et bedre liv set i et større perspektiv.
»Bin am Meer« er en tænksom bog, der sætter lystfiskeriet i perspektiv. Måske er det derfor den har så bred appeal og har solgt næsten 20.000 eksemplarer i Tyskland.
Når man ikke passer på sig selv, kan man heller ikke være noget for andre – eksempelvis sin familie. Og det at fiske og få stresset af, så man bliver et helt menneske – er for mig ensbetydende med at passe på sig selv. Så længe jeg kommer på kysten én til to gange om ugen, så får jeg mine batterier ladet op både fysisk og mentalt. Og det er vigtigt for mig, for når jeg er på toppen, er jeg også i stand til at give noget videre til min familie og mine venner. Men ikke nok med det; jeg vil også kunne være noget for min familie i mange, mange år fremover, fordi jeg løbende holder mig sund og forebygger en situation, hvor det ender med, at jeg går ned med stress eller andre følgesygdomme. Og sker det – skal min familie til at tage sig af mig, i stedet for at jeg kan tage mig af min familie og mine børn.
En del af naturens kredsløb
Naturen er vores revir – er et andet af bogens omdrejningspunkter. – Som mennesker er vi en del af naturens kredsløb – også som lystfiskere, pointerer han. – Det er derfor vigtigt, at vi er vores ansvar bevidst, når vi færdes ude på kysterne. Som lystfisker mener jeg derfor, at man har ansvar på selv at gøre noget for naturen og miljøet. Det kan fx være ved at tage gammelt affald med hjem – eller tænke lystfiskeriet ind i et større perspektiv: Lev så du belaster naturen mindst muligt. Et godt eksempel er gennem sine forbrugsvaner at sikre minimal negativ påvirkning af naturen.
Udo fisker stort set kun med bombarda og flue. – Jo mere man simplificerer metoderne, desto mere kan man koncentrere sig om at stresse af og nyde sit fiskeri, proklamerer han.
At fange sin egne fisk er fantastisk
Omdrejningspunktet i mit fiskeri er, at jeg elsker friskfanget fisk. Jeg kan godt lide den proces, det er at skaffe sin egen føde. Man ved, at fiskene har levet et sundt, godt og frit liv, og man har selv fanget den, så man ved hvor den kommer fra. Jeg fisker kun for at skaffe mad. Derfor fisker jeg aldrig mere end 1-2 gange om ugen, for mere kan min familie og jeg ikke spise. Har jeg lyst til at tage på kysten, men har fryseren fuld – så tager jeg på kysten alligevel. Men i stedet for fiskestangen, er det måske mit kamera eller bare en kop kaffe og en madpakke jeg har med. Jeg elsker at være på kysten – uanset om jeg fisker eller ej.
Træk stikket en gang imellem: Tag på kysten
I en kompleks verden med masser af mennesker, indtryk, e-mails, sms’er og TV har man brug for at trække stikket ud og være sig selv. – Af samme årsag har jeg gennem mange år droppet at ha’en mobiltelefon, afslører Udo. – Når jeg går ud af døren i mit lille hus, er jeg derfor 100% i off-mode – hvilket betyder, at jeg meget bedre kan koble fra ude i naturen.
Når vi tager på fisketur, skal vi nyde det i fulde drag – og ikke lade os forstyrre og stresse af alt mellem himmel og jord. At bruge fiskeriet som en slags meditation er ikke bare godt for os selv og vores helbred. Det er også godt for dem vi holder af – nemlig vores familier og venner. Når det er sagt, holder jeg også virkelig meget af at fiske sammen med familie og venner, hvor hygge, sammenhold og venskaber er en uadskillelig og vigtig del af helheden i fiskeriet, slutter Udo og vender snuden hjemad mod Snogebæk. – Jeg har fanget de fisk jeg skal i denne uge, siger han og ryster sølvskællene af fingrene. Nu må jeg hjem til familien.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014
jan 12, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
To flotte havørreder, der måtte stille sig i den lange række af havørreder, som er faldet for »den grimme lyserøde«.
Polarrejen som i daglig tale er kendt som »Peters grimme lyserøde flue«, er en rigtig killer, der siden midt 90’erne har udfisket det meste. Her giver Jan Bach Christensen dig historien bag vidunderet – samt en udførlig bindevejledning.
AF JAN BACH CHRISTENSEN
FLUER, DER FANGER FISKERE hører til nogle af de mest brugte kystfluer. De er nemlig ikke kun gode til at fange fisk, de er også gode til at fange fiskere. Med det mener jeg, at fluerne giver fiskeren troen på, at her er der tale om en rigtig »killer« – altså en flue, som kan udfiske »næsten« alt og alle. Ofte kræver det, at fluen enten er meget realistisk eller har en egenskab, som vi mener er udslagsgivende. Det kan være fx bøjede gummiben eller smarte rygskjold, der får rejefluen til at se super naturtro ud.
Konsekvensen er, at de fluer de fleste af os har siddende i kystæsken, eller for enden af forfanget, ofte kræver en vis investering ved fluestikket – enten i tid eller penge til specielle materialer. Fluen, jeg her vil fortælle om, hører ikke med i ovenstående kategori – nok nærmere det modsatte.
Tre variationer af Polarrejen; øverst er den normale version, til venstre en lille udgave og nederst en variation med dobbelt krogsæt.
Polarrejen – alias Peters Lyserøde Flue
Peters lyserøde flue er den flue, som min gode ven, Peter Skovhus, i over et årti – gang på gang – har formået at udfiske mig selv og de fleste af vores fiskekammerater med. Peter er en rigtig god fluekaster samt en meget årvågen og erfaren kystfisker, så det er der for så vidt ikke noget galt i – eller underligt ved. Sagen er bare, at Peter altid gør det med et stort monstrum og en pink »reje«-flue for enden af sit forfang – også under forhold eller årstider, hvor gældende teori dikterer, at man fisker med fx en meget mindre eller mere naturtro flue.
At fluen kun består af to materialer, ligner en skoleknægts første forsøg på en flue, og på en god dag tager under to minutter at binde, gør ikke frustrationen blandt os, der fisker med »pæne« fluer, mindre. Vi har holdt stand i mange år og har forsøgt at ignorere frustrationen over Peters lyserøde dræber, men har samtidig haft lidt svært ved at tro på, at Peters imponerende fangster udelukkende skyldes hans evner som kystfisker. Selvom nogle nok ikke er stolte ved at have et pink monster siddende ved siden af rækker af sirligt bundne imitationsfluer i kystæsken, så sker det dog oftere og oftere, at vi kommer til at »låne« en af Peters fluer…
Polarrejens første fisketur
Fluens jomfrutur blev fastslået under en nylig fluebindeaften, hvor Peter tjekkede sin gamle fangstjournal i kladdehæftet. Her kunne han se, at første gang Polarrejen ramte vandet var i 1996 i Mariager Fjord og Limfjorden. Han fortæller, at fluen dengang så noget anderledes ud. Den var inspireret af den dengang meget populære Glimmerreje, men havde bl.a. realistiske øjne og rygskjold.
Over årene blev fluen gradvist forenklet, uden at Peter så nogen forskel i dens evner som fiskeflue. For ca. 10 år siden endte han med det nuværende design udelukkende bestående af polarræv og polarchenille – en meget simpel flue, som er let at binde og som har masser af liv i vandet og tydeligvis fungerer hele året rundt.
Da Peter som 11-årig i det nordligste Jylland begyndte at fiske med fluer, fik han naturligt nok brug for et fluestik. Peters far havde dog ikke megen fidus til det billige, nyerhvervede fluestik, der knapt kunne holde en krog fast. Så i stedet gik han i værkstedet. Resultatet med svejseapparatet var et fluestik, som nok aldrig vinder nogen skønhedskonkurrence, men som til gengæld kunne holde en krog fast. Function over form, som de siger på engelsk.
Standardudgaven af Polarrejen
Peters mest brugte udgave af Polarrejen er bundet på en str. 2 krog og er forholdsvis stor, set med danske kystøjne. Det ser dog ikke ud til at holde havørrederne tilbage, og ubelastet er fluen forholdsvis let at kaste. Peter fisker typisk fluen meget hurtigt, men med pauser indimellem. Uden vægtbelastning og med det levende polarchenille har fluen et godt svæv i vandet og ofte falder hugget i indtagnings-stoppene.
Under visse forhold sker det, at fiskene viser sig som en trykbølge bag fluen og enten bare følger efter eller napper i halen. På de dage bruger Peter en mindre version af fluen; andre gange er en version med en stinger-krog, det der skal til for at kroge fisken. Som allerede nævnt, har fluen en imponerende evne til at tiltrække fisk selv under forhold, hvor man normalt ikke ville fiske en stor, busket og meget pink rejeflue – fx i varmt vand en sommerdag eller til svære, letfarvede havørreder om efteråret. Peter har sågar oplevet ørreder, der har suget fluen i sig som en str. XXL tørflue, inden den havde haft tid til at synke. Peter understreger dog, at præsentationen er utrolig vigtig: Nogle dage skal fiskene have den serveret lige foran næsen, før de lader sig friste.
Materialer til Polarrejen
Krog: Peters foretrukne krog er Gamakatsu F314 i str. 2, men polarrejen kan bindes på de fleste kystkroge. Til den mindre version bruger Peter gerne Owner’s 50188 i str. 6. Til variationen med dobbelt krogsæt bruges to af disse kroge i str. 8.
Krop: Fluen bindes med kun to materialer: polarræv i farven pink, samt polarchenille i samme farve.
Bindetråd: Peter bruger tynd monofil, men man kan sagtens anvende almindelig bindetråd.
Sådan bindes Polarrejen:
1: Start med at fæstne bindetråden cirka midt på krogskaftet, med krogen vendt »upsidedown«. Peter foretrækker at binde fluen på denne måde for at undgå, at halen hægter sig under krogbøjningen.
2: En passende mængde polarræv uden for meget underuld bindes ind midt på krogen. Halen bør være omtrent dobbelt længde af krogen – og må gerne være en smule busket.
3: Foran halen bindes polarchenillen ind.
4: Polarchenillen tørnes nu 3-4 omgange mod krogøjet, mens fibrene stryges mod krogbøjningen, så ikke for mange fibre vender fremefter. Fluen bør være busket og have en god volumen, men heller ikke så meget, at fluen ikke vil synke af sig selv.
5: Polarchenillen bindes ned og afsluttes ved krogøjet. Tråden fæstnes med lak eller sekundlim. Fluen bør ikke formes yderligere eller klippes til; den må gerne se lidt pjusket ud, da fibrene er med til at give den liv i vandet.
jan 11, 2023 | Nyheder
Fiskeriet efter havørred langs den skånske kyst er super godt lige nu på grund af det milde vejr. En af dem, der har været ude med gode resultater, er svenske Amir Abay.
– Forleden, da jeg stod op, var der tåget, klamt og regnen væltede ned, men jeg besluttede at tage på fisketur til den skånske kyst alligevel, fortæller han. – Da jeg ankom til pladsen startede tågen så småt at lette, men regnen styrtede stadig ned.
– Jeg brugte lang tid på at lede efter nogle fisk, og det nærmede sig det punkt, hvor jeg var lige ved at give op. Ja faktisk havde jeg den der ubehagelige følelse af, at der slet ikke var nogen fisk derude. Men – jeg strak den lige lidt mere og gav fiskeriet endnu en chance. Til alt held fandt jeg til sidst fiskene, og inden for kort tid havde jeg fået tre fisk – samt misset et par stykker. Aller fisk huggede på Westins nye D360 V2, slutter han.
Du kan finde flere fine artikler om kystørredfiskeriet I Sydsverige på Fisk & Fris artikelarkiv her.
jan 10, 2023 | Nyheder
– Det er ikke blevet til så meget fiskeri som ønsket den sidste tid, men når jeg har været ude har der været mange pæne fisk, og forleden formiddag var ingen undtagelse, skriver Martin Bosen til Fisk & Fri. – For enden af linen var den nye Slinky Trout 17 gram fra Sixtylures monteret, og den skulle igen vise sig særdeles effektiv.
– Forholdene var denne gang noget nær perfekte, og der gik ikke længe, før den første havørred lå i nettet. Formiddagen gav 10 fisk over netkanten og med denne smukke sølv torpedo som turens største. Jeg kunne se den komme fra siden på fulde fart, hvorefter den ”smaskede” til gennemløberen, og den gav en fed fight på det lette grej. Som det ses på billedet gylpede den store mængder børsteorm op under afkrogningen. Jeg sluttede turen af ved at smide en fin fisk i samme kaliber – desværre.
