– Alt så perfekt ud på vejrprognosen – både vinden og temperaturen i vandet, fortæller fiskeguiden Simon Larsen fra firmaet Fisker Larsen. – Jeg måtte bare ud på en helt bestemt plads på Møn.
– Da jeg ankom til pladsen, gik jeg i vandet med fluestangen, og ret hurtigt var der følgere efter, men de gad intet. Jeg besluttede mig hurtigt at gå op i bilen efter spinnestangen og satte blinket på, der bare virker på den plads – nemlig blinket Seeker i kobber på 13 gram. Der skulle ikke mere end to kast til, før der kom en meget stor trykbølge efter blinket. Den huggede virkelig hårdt, og jeg var ikke i tvivl, at det var en stor fisk. Fighten varede 10 minutter, men til sidst kom den i nettet, og glæden var enorm. Det var nemlig en ny PR på 5kg og 72,5cm, slutter han.









