mar 26, 2020 | Nyheder
Det er nu for alvor forår, kysterne myldrer af liv – og der er gang i havørrederne næsten overalt. En af de mange, der har været ude at fiske er Jimmy Overby Storm:
– Under morgenkaffen, havde jeg udtænkt mig to pladser, som jeg ville besøge, fortæller han. – Først fjorden og så ellers den åbne kyst. Da jeg kommer til fjorden og begynder at vade ud, kigger jeg nøje efter byttedyr. Da jeg har gået 30 meter, begynder jeg at tvivle på pladsen, for jeg ser intet liv og mærker ingen ting. Jeg fisker med bombarda og en lille Polarmagnus.
– Jeg fortsætter fiskeriet i cirka 45 minutter, inden jeg går op og tar´ en kop kaffe. Under kaffen skifter jeg flue til en lille Guldbasse og tænker at give pladsen et sidste forsøg. Jeg går 50 meter længere ned af kysten og begynder igen. Denne gang rammer mit bombarda kun lige vandet, inden linen strammes op af en mindre fisk.
– De næste 30 minutter har jeg syv fisk i nettet, seks undermålere og så en stor nedfaldsfisk omkring de 65 centimeter. Om det var min lille flue, der gjorde udslaget, eller om jeg bare ramte stimen, det ved jeg ikke. Men jeg syntes tit, at jeg oplever at finde fiskene i lidt større stimer på denne tid af året. På vej tilbage til bilen mister jeg en rigtig fin fisk helt inde ved netkanten. Selvom fiskeriet har været godt i løbet af dagen, irriterer det mig, at jeg mister fisken. Jeg fortsætter med at fiske videre, men uden noget held. Først helt henne ved bilen falder hugget. En flot ørred vælter ud af vandet helt ude i kastet, og efter et par minutters kamp, kan jeg nette en tyk blank fisk på 58 centimeter. Alt i alt en super dejlig dag ved Odense fjord. Fiskeriet var i høj sol og direkte modvind, slutter Jimmy.
En enkelt nedfaldsfisk blev det også til.
mar 25, 2020 | Nyheder
Der meldes om rigtig mange havørreder i dag fra de danske kyster. En af dem, der har været ude at svinge fluekæppen, er Peter Jacobsen, der besøgte badekarrene lige nord for Storebæltsbroen på Fyn siden:
– Solen stod højt, da jeg ankom på spottet, og der var godt gang i overfladen, fortæller han. – Jeg havde monteret en stor pink glimmerreje, og der gik da heller ikke længe, før den første havørred tog fluen. Den var konstant ude af vandet i det ene akrobatiske spring efter det andet, men op kom den.
– Den efterfølgende time var en af dem, som vi lystfiskere tit drømmer om med masser af hug, kontakter også en del mistede fisk. Det endelige resultat efter en god time var de to fine havørreder, der kom med hjem. Resten svømmer rundt derude endnu. Knæk og bræk fra en glad mand, slutter Peter sin beretning til Fisk & Fri.
Har du også haft succes med fiskestangen, så husk at sende os en rapport på jb@fisikogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
mar 25, 2020 | Nyheder
For et par uger siden kunne du læse Michael Dalagers fine artikel om fiskeri med multihjul i åen efter laksefisk. I dag har han været ude for at lufte multigrejet igen, og det kom der en rigtig fin havørred ud af.
– Midt i al Covid vanviddet tog jeg et par timer ved den lokale å for at komme lidt væk fra det hele, hvilket skulle vise sig at være en god strategi. Jeg gik og kastede lidt med min Mepps str. 3 i kobber, da jeg pludselig fik et solidt hug. Og fighten skuffede ikke. Havørreden gav kamp til stregen, men til sidst måtte den bide i græsset, som du kan se på fotoet ovenfor. Fisken, der var 70 centimeter, blev taget på min Daiwa Wise Stream 662 LB stang kombineret med et Daiwa Ryoga 1016HL med KTF finesse spole loaded med 0,25 HiSeas Fluorocarbon line, slutter übergrejnørden sin beretning.
Har du selv været ude ved åen og har fanget en god fisk, så husk endelig at sende din fangstberetning samt et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller 30 70 02 36. Knæk og bræk derude ved vandene.
mar 25, 2020 | Nyheder
– Trangen var stor for at komme ud efter et par dage med sygdom, fortæller Sune Birch Andersen fra Fyn. – Jeg fik pakket grejet, og ramte mit spot på Østfyn om eftermiddagen, hvorefter jeg startede med at fiske et stræk af på et par kilometer, som gav fire fisk under målet.
– Og så ramte jeg mit spot – et dejligt rev med en del badekar omkring, fortsætter han. – Jeg fiskede med Langelandstobisen, da jeg flere steder havde set stimer af tobis. Der var fisk på revet med flere følgere, og fisk som slog til wobleren. Der var dog ingen, som blev hængende fast. Men 10 minutter før jeg ville drage hjem igen, så kom denne skønhed som du ser på fotoet ovenfor helt med ind på det lave vand. Og efter tre fejlhug, sad den endelig fast efter et spinstop og lidt nøk med stangspidsen. BANG – 1,5 meter fra stangspidsen.
– Efter en lidt panisk fight kunne jeg nette denne dejlige dame på 65 centimeter. Fisken havde sækken fyldt med bl.a. sild, børsteorm, kutling og tre store tobis. Så det var en succes med den friske luft, slutter han.
Har du også været på kysten og fange nogle flotte havørreder, så tøv ikke med at sende os en rapport, så snart den er landet. Du kan fange os på jb@fiskogfri.dk eller tlf. 30 70 02 36.
mar 25, 2020 | Nyheder
– Med friske erindringer om det strålende fiskeri et par dage forinden, måtte jeg ud igen, fortæller Rasmus Hass Hachmann. – Denne gang havde jeg allieret mig med Per, som er en super flink gut, der var på Ærø for at fiske. Jeg havde aftalt med ham, at jeg skulle vise lidt pladser og forhåbentlig fange lidt fisk.
– Det skulle vise sig at blive sværere end først antaget, og til trods for en ihærdig indsats, så var de gode pladser nu som golde ørkner igen, fortsætter han. – Vandtemperaturen havde droppet godt til ”nu har jeg kolde fødder”, og nattefrosten havde sat en god stopper for fiskeriet i de lavere områder. Godt træt af ikke at kunne finde os nogle fisk, satte vi kursen mod dybere vand på midt øen, og bestemte os for at fiske nogle badekar. Det skulle nu vise sig – efter 4 timer uden så meget som skyggen af fisk – at ændre dagen til noget helt fantastisk.
– Vel fremme ved pladsen møder vi en af de andre lokale, og snakker lidt om pladsen, og at de nok stod og puttede sig ude imellem stenene. Efter en sludder vader vi ud mod revlerne. Per med blink, og jeg med bombarda. Mit valg blev fluen, da denne plads med sit minefeldt af store sten, har reduceret godt i min blinkæske gennem tiden. Og det var ganske fornuftigt, da der efter få minutter er fast fisk på. Yes, så var der jo liv alligevel.
– Desværre smutter den fra mig efter lidt akrobatik, og jeg skynder mig at lægge nogle flere kast ud over karret. Efter endnu et nap, kalder jeg Per over og siger, at han må prøve her, for der er sgu liv i området. Knapt får jeg udtalt sidste ord, før min smidige MajorCraft stang krøller sammen i noget, der virker som bunden, der spiser fluen.
Landing & double happiness!
– DEN ER GOD, får jeg råbt, og Per, der har GoProen med, får hurtigt hjulet ind, og begynder at filme seancen. Den går tungt og aggressivt ude imellem stenene, og jeg må sætte bremsen, så hårdt jeg nu tør for det tynde forfang, så jeg kan styre den uden om stenene. Dyret har endnu ikke vist sig, men ingen af os er i tvivl om, at den er rigtig god! Med rystende hænder begynder tovtrækkeriet nu, og en bestemt værdig modstander for enden af linen rykker stadig med små hidsige bevægelser mod nye sten.
– Vi bakker ind i det mest sandede område på revlen, og her beslutter den sig for et kort løb næsten imellem benene på Per, der må flygte sideværs for ikke at blive kuldsejlet. Nu ser vi rigtig den lynende, stålblanke side, og pulsen er nok godt oppe over de 200. Den skal bare op den her. Men den går dybt, og vil ikke fri af bunden trods flere minutters fight på super hård bremse. Men endeligt viser den træthed, og jeg griber første chance til at skovle den hovedkulds ind i nettet. Et hurtigt snuptag, og endnu et glædesbrøl ruller over vandet. Sikke en prægtig fisk. Mine hænder ryster, og Per er tydeligt også imponeret. Hvilket pragteksemplar af en forårsfisk.
– Vel inde i sikkerhed, får vi målt fisken til gode 76 cm, og den er på den tunge side af de magiske 4 kilo. Jeg kan næsten ikke tro det. Hvordan har man lov at være så heldig dag efter dag. Ærø kan virkelig overraske, og med en fisk som denne, bliver barren for alvor sat højt for de kommende måneder. Jeg kan endnu engang takke fiskeguderne for en drøm af en gave, der vil stå malet i hukommelsen i meget lang tid. Og endeligt skal det nævnes, at ikke bare var fisken flot, men med sine 4,24 kilo har den nu også førstepladsen i vores lokale fiskeklubs årskonkurence om største fisk. Så kan det ikke blive smukkere, og så endda på samme flue, som år forinden skaffede min makker en sindssygt flot forårsfisk på 3,6 kilo. Jeg tror ikke en fisker kan drømme om mere, slutter Rasmus.
mar 24, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri, Sponsoreret, Video
Her kan du se Daiwas nye Silvercreek In-line Lunker, der blot er en ud af mange spændende nye kystagn, der er på vej fra Daiwa.
Gorm Andersen var første gang på fisketur, da han var tre år gammel – og han har siden fisket røven ud af bukserne. Her får du historien om Daiwas danske pro-staffer, der pt er med til at udvikle et helt nyt sortiment af kunstagn til kystfiskeri for Daiwa.
AF JENS BURSELL
Kystwobleren hænger et splitsekund bag Gorm og i samme øjeblink suser den fremad med stangens acceleration og flyver langt ud over vandet. Jeg kan akkurat se nedslaget i bølgerne, og pr. automatik starter Gorm indspinningen med et relativt højt tempo – iblandet et par spin-stop i ny og næ.
Vi har været i gang hele morgenen, men det er bare en af de der dage på kysten som vi alle kender: Der sker ikke en skid… – Men hvad, jeg har fanget så mange fisk hernede efterhånden, at en enkelt nultur eller to ikke slår mig af hesten, siger Gorm. Scenariet udspiller sig på Stevns, der for tiden er Gorms hjemmebane, når det gælder kystfiskeri efter havørred, som – sammen med laksefiskeriet – er hans helt store hobby og livsstil. I stedet for at stå og kaste ud i Det Døde Hav sætter vi os ind på land, hvor Gorm fortæller lidt om sit fiskeri og hvad han har gang i af projekter med Daiwa.
Gorm Andersen fisker røven ud af bukserne- og fanger flere havørreder og laks end de fleste tør drømme om.
35 år med lystfiskeri
– Den første gang, jeg var på fisketur, var sammen med min far. Dengang var jeg ikke mere end 2-3 år gammel, fortæller Gorm. – De første mange år fiskede vi to sammen, og det var især bådfiskeriet samt søfiskeriet, der trak. Jeg fangede masser af torsk og gedder, og jo ældre jeg blev, desto mere begyndte jeg også at fiske med mig selv – samt finde mine egne fiskekammerater.
– For 11 år siden begyndte jeg at fiske på kysten, og det har jeg aldrig fortrudt, fortsætter han. – Til at starte med var det mest på Sjællands nordkyst, at fiskeriet foregik. Her fiskede jeg især en række små rev, som jeg hurtigt lærte at kende som min egen bukselomme. I takt med, at jeg blev mere og mere erfaren, søgte jeg mod syd, hvor det især var Stevns, der stod for skud. For tre år siden døde min datter, da hun var 10 år, og siden da har kystfiskeriet været en af mine allerbedste venner, der har hjulpet mig godt på vej til at bearbejde og gennemleve den store sorg efter tabet af mit livs lys.
Her kan du høre lidt mere om de nye Silvercreek In-line Lunkers fra Daiwa.
Sådan fisker Gorm Stevns
– Jeg fisker mere eller mindre overalt på Stevns, forklarer Gorm. – Præcist, hvor jeg ender med at fiske på dagen, afhænger mest af vinden og vandstanden. Havørrederne er vilde med bevægelse i vandet – og vandet skal også helst have den rigtige farve – dvs gerne en anelse uklart, uden dog at være for uklart. Kan man lige akkurat se sine vadestøvler, når man står i vand til lidt under skridtet, så er det helt perfekt. Da netop vinden styrer dette, er det vigtigt at have styr på, hvordan de diverse pladser reagerer på forskellige vindstyrker- og retninger.
– Normalt vil en god pålandsvind fra østlige retninger på 5-6 m/s give de helt perfekte forhold uden at der er for meget møg i vandet, mens vestlige vindretninger meget gerne må komme op på 10-12 m/s. Under disse forhold finder jeg de perfekte steder, der hvor vind og bølger kommer skråt ind og ”drejer om hjørnet på klinten”.
– Ud over bøger og sigtbarhed, skal fasen i vandskiftet helst også passe. Normalt oplever jeg det bedste fiskeri på enten stigende eller faldende vand, mens perioderne hvor vandstanden står stille – enten højt eller lavt, sjældent giver de allermest optimale forhold.
– Strømretningen samt hastigheden af denne er i min bog ikke tilnærmelsesvis lige så vigtige som vindretning, bølgehøjde, vandbevægelse og gennemsigtighed af vandet, understreger han.
Her kan du se nogle af de farver, som den nye Silvercreek In-lunker fra Daiwa kommer i.
Nye kystagn fra Daiwa
Gorm har været prostaffer for Daiwa i et par år nu, og han har været dybt involveret i at udvikle en række kystagn målrettet det skandinaviske kystfiskeri efter havørred. Første skud på stammen er den lille lækre og velkastende gennemløbs kystwobler Silver Creek ST Inline Lunker, der er udviklet over de sidste par år sammen med firmaets andre pro staffere i Skandinavien.
Kystwobleren kaster utrolig godt – og især 17 grams versionen er som skabt til langsomt fiskeri i roligt vand om foråret. 21 grams version er mere oplagt til de længere kast og lidt hurtigere fiskeri over dybere vand, som fx hvis der fiskes på Møn, Stevns, Rügen eller Bornholm. Den lille fede og velkastende kystwobler vrikker og vugger lokkende gennem vandet, og er en godbid for enhver ørred ved hele spektret af indspinningshastigheder. På spinstoppet synker den med en sagte vuggende bevægelse, der meget ofte er med til at udløse hugget fra havørreden.
Wobleren, der er blyfri, leveres med str. 4 trekrog og et bead til at beskytte knuden. Den fås i 9 fede farver, som passer perfekt til det danske kystfiskeri under forskellige forhold og årstider.
Endnu en fin havørred taget på Silvercreek In-line Lunker fra Daiwa.
Et kig i krystalkuglen hos Daiwa
Daiwa hviler ikke på laurbærerne efter fremkomsten af Silver Creek ST Inline Lunker, der forventes at være i de danske butikker i løbet af foråret.
– Sammen med Daiwa Scandinavia er jeg i gang med at udvikle en række nye kystagn målrettet kystfiskeriet efter havørred langs de skandinaviske kyster, afslører Gorm. – I første omgang vil der blive tale om gennemløbs blink og woblere – og der er en hel del spændende nyheder i støbeskeen. Du kan roligt glæde dig til alt det nye havørredguf kommer på markedet, slutter Gorm.
Her på fiskogfri.dk vil vi selvfølgelig holde dig underrettet om de nye spændende kystagn, der er på vej fra Daiwa.
Gorm Andersen tilbringer virkelig mange timer på kysten – og det betaler sig tilbage i rent sølv.
Når forholdene ikke er til blink, kystwobler og spin, fisker Gorm ofte flue eller som her bombarda. Her kan du se nogle af hans favoritfluer.
mar 23, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Morten Nielsen fighter en fin ørred på kyststrækket lidt nord for Jernhatten.
Få steder er chancen for at udleve sin drøm om den store blanke kystørred større end på Djursland. Med et bredt spektrum af fine pladser samlet på et relativt lille geografisk areal er det et ideelt udgangspunkt for at sætte krogen i et sølvblankt muskelbundt. Vi har talt med den lokale kystekspert Stefan Skovbo.
Af BO JENSEN
DET MESTE AF DAGEN har jeg gennemtævet området ved Jernhatten, og der er ikke sket det store. Måske er vejret for godt? Måske skal jeg til at vælge en ny plads? Alligevel nyder jeg tiden ved vandet med fluestangen, og bedst som jeg står der og dagdrømmer sker det.
Jeg følger som altid fluen under indtagningen, og hvad jeg til at starte med tror er den mørke tang, der kaster skygger i takt med bølgerne, viser sig pludselig at være en temmelig stor fisk, som kommer nærmere. Ved hvert strip stiger hjerterytmen mærkbart, og helt inde ved stangspidsen viser ørreden sin sande størrelse. Den er enorm. Som i slow motion, ser jeg dens kæber smække sammen om fluen.
Yes! Jeg hæver stangen, der bøjer i takt med fiskens bevægelser, men den kraftige ørred ænser det ikke. Den svømmer uanfægtet et par meter videre, og så sker det der ikke må ske – fluen mister sit tag. Inden jeg når nå at bande fiskeguderne langt ned i helvede, kaster jeg mekanisk ud igen, selvom jeg godt ved, at det er ligeså lille chance som at vinde i Lotto. Men så sker det som ikke kan ske – den store fiskekrop vender tilbage og præcis som før følger den med fluen ind igen.
Præcis foran mig tager den igen! Fiskefeberen er på ti-skalaen gået fra to til 10 til nul og nu igen på ti. Stor er skuffelsen, da scenen gentager sig og fluen igen forlader sit greb i fiskegabet. Skalaen går langt i minus og fisken begiver sig videre… sejrherre uden kamp og med mig stående tilbage med en underlig fornemmelse.
I marts-april står tobis ofte øverst på havørredens menukort.
MANGE LYKKELIGE TIMER har jeg tilbragt ved Djurslands herlige kyster. Men der er findes fiskere, som har det som hjemmevand. Jeg har taget en snak med den lokale ekspert Stefan Skovbo om hvilke pladser, der jævnligt kaster store ørreder af sig.
STEFANS HJEMMEBANE er pladserne på den sydlige del af Djurs – land, og trods sin unge alder har han virkelig fingeren på pulsen, hvad angår hotte steder og de seneste fangster. Ifølge Stefan er intet vigtigere end at kende sin besøgstid ved hav ørredpladserne. Når der er gang i jungletrommerne, drives de mest ihærdige af huse.
Energien der lægges i fiskeriet intensiveres, når der er fiskemeldinger og spildtiden med anstrengelserne i uproduktive perioder minimeres. De bedste og største fangster sker i perioder, og når det virkelig spiller, fisker Djurs på højde med de allerbedste områder i Danmark.
Spørger man Stefan til råds får man følgende svar: Du skal vælge en plads med lidt gang i vandet. Der må gerne være pålandsvind, bølger og svæv. Det sætter ørreden på finnerne, og den hugger mere resolut. Jeg tror på, at den har lidt kortere tid i den ringere sigtbarhed, og derfor hugger den hurtigere. – Herefter skal du tænke på at dække noget vand, understreger han og fortsætter. – Sørg for at få fisket noget kyst af og prøv gerne flere pladser.
Det gode ved Djurs er, at pladserne har en beliggenhed, som gør flere pladsskift muligt på samme dag. Sidst men ikke mindst skal du tro på det, du fisker med. Et halvhjertet forsøg er ikke meget værd. Man fisker langt mere effektivt med noget, man har tiltro til. Af samme grund har Stefan ikke bestemte mønstre han vil anbefale, det mener han er op til den enkelte. Men hvis man spørger ham, hvad han fisker med, er svaret klart. – Jeg gør meget ud af mine egne imitationer, for jeg tror imitation og bevægelse i fluen er altafgørende for at udløse huginstinktet. Jeg fisker både med fiske-reje-, og tangloppeimitationer og forsøger at indbygge de mest levende og bløde materialer, som hjælper med at give bevægelse og liv til fluen. Men jeg kan også godt lide at bruge farvede, levende mønstre på kolde dage. I roligt klart vand bruger jeg mindre fluer i størrelse 8-10, og når der er gang i vandet, kommer de største fluer i str. 1-2 på forfanget, da fisken ofte er meget mindre kritisk.
Hasse med to blanke fra Sletterhage. En flot belønning for at trodse blæst og kulde.
HVAD MED TEKNIK OG STRATEGI? Gør du noget specielt? – Ikke ud over at jeg tager fluen ret kvikt ind, svarer han. – Og det gælder også om vinteren, når vandet er koldt. Men ofte afbrudt af pauser, hvor fluen får lov at dale. Det har vist sig at være effektivt.
– Jeg tjekker altid vandstand, vind og strøm, inden jeg tager afsted, fortsætter han. – Jeg fisker helst i blæsevejr på grænsen til det hårde vejr. Med det i baghovedet vælger jeg en plads, hvor det ser ud til er muligt at fiske. Er vinden for hård til, at man kan banke en flue igennem den, så må man tage sine forholdsregler og finde spots, hvor man har vinden fra siden. Kommer den fra den kastearmens yderside, må man kaste over sin skulder eller baglæns.
– Ved for hård vind kan vandet plumre op af ler fra skrænter, som findes på flere af pladserne på Norddjurs, fastslår han. – Så selvom vejrudsigten ser lovende ud, kan forholdene sagtens drille. Og selvom vinden ikke skulle
give problemer, har det flere gange vist sig, at vandet var helt opslammet af ler. Er det tilfældet, så mister jeg troen på fiskeriet og finder en anden plads. Der må gerne være bevægelse i vandet i form af bølger og strøm. Desuden må vandet gerne have en svag farve. Det synes jeg er bedst, og det giver mig størst tro på projektet. Mine erfaringer bidrager til vurderingen, af hvor meget vind den enkelte plads kan bære.
I april kan det være lønsomt at fiske sig ind i mørket. Ørrederne skal nok være der, men det kan selvsagt være en kold
fornøjelse.
HVAD MED SPINFISKERNE – hvad skal de gøre? – Mange af de lokale bruger gennemløbere, som er blevet meget populære de senere år, forklarer Stefan. – Tobislignende blink og woblere er meget populære her på yderkysten. Både krasse farver giver gode resultater.
Vægten på agnen vælges efter forholdene. Helt op til 30 gram i blæst, og ned til hvad stangen kan magte – dvs almindeligt dansk kystgrej. Der findes en del folk, som går meget med spin, og de har rigtig fine resultater. Spin er effektivt, da man får dækket meget mere vand og kan gå lange stræk, mens man fisker, slutter han.
PLADSERNE PÅ DET SYDLIGE DJURS er talrige og gode. Du kan på Google Maps finde masser af gode fotos fra de følgende pladser, som er Stefans favoritter:
JERNHATTEN OG SKOVGÅRDE er typiske rullestenskyster overstrøet med store sten. Der fiskes på hele strækket mod øst til pynter og spidser, hvor en potent strøm giver god tilgang af fødeemner. Fiskene kan om vinteren gå meget tæt på strandens sten, så fluefiskeren har chancen for at udfordre de tunge fisk.
Der parkeres på den offentlige P-plads, og de bedste steder ligger et stykke oppe ad kysten mod nord, så det er derfor nødvendigt at tilbagelægge nogle hundrede meter ad stranden. Respekter det helårlige fredningsbælte ved Havmølle Å, som krydses tæt ved udløbet af Havmøllevej syd for Jernhatten.
KOBBERHAGE finder vi få kilometer syd for Jernhatten, som gør det let at besøge de to pladser indenfor kort tid. Pladsen er domineret af et stort rev, der stikker ret ud fra kysten. Søg gerne til siderne af revet, hvor du finder mindre rev og småpladser, hvor ørrederne også fouragerer.
På selve revet ligger store sten strøet gavmildt ud med en god vækst af blæretang imellem. Her fiskes på begge sider af det store rev. Især syd for revet afveksles kystens linjer med små knæk, pletter af sand og vegetation et stykke fra land. På efterårsdage kan man ikke så sjældent se store fisk gå fri af vandet. Det er selvfølgelig ikke lig med fangstgaranti, men det fyrer klart op i enhver fisker.
Du kan fiske hele strækket, der er cirka 1,5 km langt, før du når Blushøj Camping. Her vil der ofte være nogle få campister, der har forvildet sig ned til kysten. Ret ud for campingpladsen fanges der ofte godt med fisk – måske især fordi, at pladsen ofte fiskes. Stykket midt mellem Kobberhagen og dette sted har et meget mindre fisketryk – og lige så mange fisk. 200 meter nord for revet parkeres bekvemt lige ved stranden på Kobberhagevej.
BLUSHØJ kommer du til ved at køre mod syd ad Kristoffervejen syd for Elsegårde Camping eller ved at parkere udenfor Blushøj Camping lige ved pladsen. Den åbne yderkystplads, med øen Hjelm i horisonten, byder på rev og pynter, hvilket giver lidt koncentration i strømmen og dermed fødeemner for havørreden. Ligesom ved de førnævnte pladser, kan det lønne sig at bevæge sig lidt væk fra de mest befiskede rev og spidser. På trods af, at dybdekurverne ifølge søkortet, her går meget tæt på kysten, er der ved almindelig og lav vandstand lange stykker af kysten med lave partier, der burde kunne sætte enhver kystfiskers mundvand i gang.
ALLERSYDLIGST på Djurslands finder vi halvøen, Helgenæs der udmærker sig med en perlerække af pladser. Fra Kongsgårde på vest siden med strækningerne ved Fejrup og Ørby følger Sletterhage, Lushage og med Esby sidst, ligger pladserne med få kilometers mellemrum.
ØRBY SYD FOR FEJRUP finder du således: Efter Kongsgårde drejes af mod Fejrup og Stødov, hvor flere veje fører mod kysten. Begge stræk holder gode badekar, der lejlighedsvis brydes af rev med sten og blæretang. Her er masser af muligheder for fluefiskeren for at affiske badekarrene fra både land samt ved vadefiskeri fra revlen og ind mod land. Det gælder som Stefan siger om at opsøge fisken og få dækket noget vand. På dette stræk er der rig mulighed for at finde spændende småpladser med god bundvegetation og smårev mellem badekarrene.
Fra Ørby kan der fiskes hele vejen mod syd til Sletterhage, hvor dybdekurverne skærer helt ind mod land.
Stefan Skovbo på hjemmebanen med sølvfarvet præmie fra Djurslansds kyst.
VED SLETTERHAGE OG LUSHAGE er bekvemme parkeringsforhold langs Sletterhagevej eller på P-pladsen ved fyret. Som nævnt er der meget dybt vand under land ved fyret, og der er chance for storfisk. Her er til stadighed god strøm, der giver havørrederne gode jagtbetingelser. Fristende er desuden fiskeriet efter andre arter som sej, torsk, makrel, hornfisk samt fladfisk. Parallelt med Sletterhagevej er der åbent for vestenvinden, og der fanges rigtig mange fisk på dette stykke. På strækket ud mod Lushage er der varierende dybde, og bunden er af blandet beskaffenhed. Det er yderkyst i ren form med sandede felter og stenrev samt store blokke imellem.
I ESBY på Helgenæs køres ad Esby Strandvej som leder helt ud til vandet. Det er en af Djurslands sydligste pladser, idet den er beliggende i det nederste af Jyllands »næse«. Der fiskes og fanges langs hele strækket, som mest har præg af at være en yderkyst, skønt der er udsigt over mod Ebeltoft. I vestlige vindretninger kan vandet dog virke for roligt.
VIGENE BEGTRUP, KNEBEL OG EGENS er tre pladser, der generelt set har mere karakter af fjord. De ligger mere beskyttet for vinden, der ellers kan få bølger og strøm til at gøre fiskeriet på ydersiden til lidt af en prøvelse. Disse pladser er gode alternativer, hvis du vil finde lidt roligere vand til fx fluefiskeriet. Specielt Knebel ved Knebelbro og Egens har store muslingebanker, som man finder i de typiske danske fjorde. Man finder masser af liv langs ålegræsbælterne, muslinge-bankerne og de mindre stenrev, men overse ikke de blødere partier, hvor der vrimler med børsteorme i sæsonen. Der er stort set altid flokke af kutlinger på sandbunden.
Ved den lille havn i Knebelsbro strækker bankerne sig langt ud mod vest i vigen, hvilket giver mulighed for at fiske til begge sider. Respekter fredningsbælterne ved hhv. Skellerup Å, der har halvårsfredning og Kolå ved Egens med helårsfredning.
Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydvestlige Djursland.
Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydøstlige Djursland.
mar 23, 2020 | Nyheder
Sådan lyder det fra Nicolai Ilcus, der har roet havkajak i Det Sydfynske Øhav de sidste 25 år, og været aktiv undervandsjæger de sidste 10. – Specielt dagsjagt på havørreder har som undervandsjæger fascineret mig meget, fortæller han. – Jeg har lystfisket som ung, og for nogle år siden begyndte jeg aktivt at lystfiske efter havørreder, og jeg må sige, at jeg er totalt ”hooked”. Intet slår spændingen af en fight med en havørred!
– Denne vinter brugte jeg en måneds tid på at sætte en gammel alu-jolle i stand med kastedæk og stangholdere, fortsætter han. – Den viden, jeg har fra kajak og undervandsjagt om rev, strømsteder, vind og vejr, bruger jeg til at finde fiskene fra min nye fiskejolle rundt i Øhavet. Det gør jeg også denne dag. Det har været en kold nat med frost. Der er en jævn vind fra øst, så det er ikke just ideelle forhold. Jeg sejler ud med min ven Eric, og vi ser flere fiskere ved kysterne. Vi affisker 5-6 sikre pladser, uden hug eller følgere, hvilket gør mig lidt presset, da jeg har lovet Eric fisk! På vejen tilbage mod land har vi to mål – nemlig at finde læ for den isnende vind samt at finde et sted, hvor der ikke har været fiskere tidligere på dagen. Vi ankrer op og tilpasser ankerlinen, så vi er indenfor kastevidde af det ønskede spot. Jeg siger til Eric: ”Den her plads skal holde en fisk og måske en stor en. Hvis ikke der er fisk her, så er der ikke fisk i dag.”
– Pludselig får jeg et voldsomt hug, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en pæn fisk har taget min kobberfarvede Sandeel, fortsætter han. – Jeg håber og beder til, at enkeltkrogen har sat sig i saksen. Jeg bliver hurtigt klar over, at der er tale om en bomstærk fisk, der ikke har i sinde at give op på et øjeblik. Det fede ved bådfiskeri, er det gode udsyn fra kastedækket. Jeg kan tydeligt se fisken med mine nye polaroidbriller. Den tager flere udløb, og jeg råber til Eric om at gøre nettet klar, mens jeg skriver mig bag øret, at jeg skal have et fangstnet med et længere håndtag og skaft.
– Vi hænger nu begge adrenalin pumpet ud over siden af den lille fire meters alu-jolle. Pludselig tager fisken kurs ind under ankerlinen, og her er jeg virkelig glad for det flade kastedæk, der gør det muligt at bevæge sig rundt. Jeg får trukket fisken tilbage ved at dirigere den med min stang. Intensiteten er skyhøj.
– Fisken tager nu kursen ind under båden! Jeg må igen danse rundt på dækket. Et øjeblik er fisken tæt på nettet, båden krænger og fisken tager nu kurs mod motoren… Eric griber ud efter forfanget, men jeg når at råbe ”ikke røre linen, ikke røre linen!”. Fisken har ikke tænkt sig at skulle med op, men pludselig ligger den alligevel i fangstnettet, og jeg udstøder et brøl af lettelse samt glæde, og må holde et kram tilbage – i disse Corona-tider… I stedet bliver det til mandeklask på ryggen og et ”Tak Eric!”. Fisken var 63 cm og vejede knapt 3 kg, så det er ikke nogen lang kæmpefisk, men den er virkelig stærk, høj og bred. En rigtig fighter. Det er sådan en fisk og en fight, der gør det hele værd, også selvom det var dagens eneste kontakt, slutter han.
mar 23, 2020 | Nyheder
Er der noget som en fantastisk forårsdag på kysten? Her får et flashback til i går set gennem Rasmus Hass Hachmann´s polbriller:
– Solen har stået højt på himlen det meste af dagen, og Corona-freden har stille sænket sig over øen, fortæller han. – Egentlig burde jeg få ordnet det sidste i haven, så det ser fint ud til kæresten komme hjem, men det skyer langsomt til, og tanken om at det lave vand igen skulle blive koldt efter nattens lave temperaturer, får mig alligevel på bedre tanker. Haven er der nok også igen i morgen!
– Grejet ligger allerede klar i bilen, fortsætter han. – Der går ikke længere end det tager at lave en spand kaffe, til jeg sidder i bilen og er på vej ud for lige at nå nogle timer, inden hun kommer hjem. Siden onsdag i sidste uge har jeg fisket øen tynd, for lige at spore mig ind på, hvor de mon er, for de har været nogle underlige år her hjemme på det sidste. Fiskene er små, og de er ikke hvor de plejer. Om det skyldes de varme vintre, eller det rå iltsvind i området, er svært at sige, men de pladser, der førhen var super, er pludseligt golde ørkner!
– Det ville være synd at sige, at vi skovler fisk op her ovre, men man kan altid slide sig til en flidspræmie, og en fisk over 45 cm, er efterhånden en sjældenhed i de kolde måneder. Jeg reflekterer lidt over pladsvalget, og tænker på de sidste dage, hvor min makker og jeg, alligevel har fundet dem på de lavere og lunere pladser. Den åbne sydkyst trækker dog gevaldigt i mig her i forårssolen, men jeg vurderer, at de timelange gåture, til trods for den nylige fangstrapport om en 4+er, ikke rækker til dagens stramme program. Men hvad gør man så!
Nye pladser
– Jeg kører stadig, og bestemmer mig for at dreje ud mod Skovlandet! En tåbelig beslutning, nu jeg ved, at der står fisk på begge sider af den plads, men jeg elsker at opsøge nyt vand, og må bare prøve der. Vel fremme ved nærmeste mark, stiller jeg bilen og roder grejet frem. – Wadersene når aldrig at blive tørre på denne tid af året, tænker jeg, imens jeg trækker i dem, men det gør ikke noget, når nu man skal ud at gå lidt inden jeg er fremme.
Bagagerummet flyder med blink og fluer i alle tænkelige farver og former, men jeg kigger hastigt i æsken fra i går, og tænker at den er fin! Det der har virket de forrige dage er woblere med en langsom vuggende gang – måske fordi det vrimler med børsteorm. Der er også store tykke fluer, som en pink glimmerreje, og slanke lette gennemløbsblink, ja de æder nok alt lige pt! Det er jo forår, og de har travlt med at få sul på kroppen de kære små.
– Der ryger en af farvoritterne fra Grizzly på, en 15 grams tornado i hvid og grøn. Den plejer nok at kunne få dem ud af busken, og så kan vi altid gå ned til noget mindre, når de er der!
– Jeg starter fiskeriet der, hvor den mørke bund møder sandet, og med solen i siden og vinden i ryggen, kan jeg ikke lade være med at tænke på det forrygende fiskeri vi har haft de sidste dage. Måske man burde sætte verden på pause som nu, bare en gang imellem, så man kunne nå at finde fodfæste igen, og nyde det vi alle er her for. Hvad enten det er fiskeri eller hækling.
Pladsen der ligger her, er en lav vig bag mig, og en mørk fjordagtig bund længere fremme. Det er altid et godt valg, når natten har været kold, men morgenen byder på sol og varme, så de kan søge de lave mørke områder i solen, men gemme sig i den dybere rende om natten. Nøjagtig som vi har set de foregående dage!
– Jeg fisker stille ud mod det dybere vand, slavisk, og som et tikkeværk: Et kast, 10 skridt, om og om igen. Her er stille, vandet er klart, og jeg kan næsten høre fiskene grine af mig over på den anden side, hvor vi hev dem op de forrige dage. Burde jeg skifte taktik? Nej, jeg ved, at hvis de er her, vil jeg se dem før eller siden, og de skal nok give sig til kende, når de hvide blink suser forbi. Tempoet er i min optik underordnet, for der er varmt nok til, at de kan følge med, og de er sultne! Det har vi fået bevist.
En fantastisk ørred
– Der går en lille time, og tvivlen nager. Burde jeg bare trække et sikkert kort igen, eller skal jeg følge min intuition og fortsætte på den plads her. Jeg bliver stædig, og med kun en time til færgen er inde, fortsætter jeg. Så ser jeg den forjættede hvirvel – en lille krusning på vandet lige på kanten af det mørke, og intuitivt får den nogle hurtige omgange på hjulet. For tit har jeg lade mig narre, og ladet dem se bedraget, men ikke denne gang. Den må tage en hurtig beslutning, og efter en slutspurt, stopper byttet foran den, og den smækker gummerne sammen om Tornadoen. Men jeg er klar! Sådan.
– Det er en af dem, jeg har ventet på. Den er tung og i sin smukkeste fjorddragt. Fisken begynder at gå hårdt fra side til side, og til min rædsel ruller den nu voldsomt nær en tangbusk, men det må briste eller bære. Jeg lægger et hårdt sidepres på den. Akkurat nok til, at den holder sig ude af sit skjul, og jeg får den stille presset mod land.
– Bevares. Det er ikke en kæmpe som de alle samme fanger på Østfyn, men i mine øjne en super smuk fisk fra Ærø. En rigtig tyk forårsfisk i sin bedste kondi, viser sig nu i vandkanten, og jeg finder nettet frem med rystende hænder. Efter et år med over 300 fisk i hånden, og kun fire over to kilo, ved jeg, at den ikke må slippe væk, og jeg må være tålmodig. Solen titter frem bag de drivende skyer, da nettet suser ned i vandet, og et glædes brøl ruller over fjorden.
– Sådan, endelig lidt af det vi alle går og venter på, årets første step op over det næste kilo. En smuk fisk på cirka 58 cm og 2,68 kg ligger nu på brinken sammen med en meget glad fisker, der tænker over livet. Stoltheden ved at træffe det rigtige valg er stor, men glæden ved at skaffe prima, aftensmad er endnu større. Der er 20 minutter til færgen er inde, og jeg fisker halvhjertet tilbage over, imens jeg beundrer dyret i galgen. Sikke en skøn start på foråret, og hvilken smuk dag at gøre det på.
– Mine tanker går til de fiskevenner, som jeg havde inviteret over i ugen, men som blev hjemme på grund af omstændighederne. Jeg håber meget, at vi igen snart kan samles om denne skønne sport.
Lige før jeg tager det sidste kast, ser jeg en skygge og en hvirvel, i vandkanten. Forstyrret i sin middagslur, pisker endnu en fisk i godt samme størrelse ud fra havstokken, hvor den har ligget på ultra lavt vand og lunet sig – sikkert efter et velfortjent måltid. Præcis dette syn er så typisk Ærø, og jeg har set det mange gange før i foråret. De ligger bare der og feder den, mens de venter på varmen. Men den får lov at vente på den næste lystfisker, for jeg er mæt på fiskeriet, og om lidt venter kaffen hjemme i haven, slutter Rasmus.
