Sådan lyder det fra Nicolai Ilcus, der har roet havkajak i Det Sydfynske Øhav de sidste 25 år, og været aktiv undervandsjæger de sidste 10. – Specielt dagsjagt på havørreder har som undervandsjæger fascineret mig meget, fortæller han. – Jeg har lystfisket som ung, og for nogle år siden begyndte jeg aktivt at lystfiske efter havørreder, og jeg må sige, at jeg er totalt ”hooked”. Intet slår spændingen af en fight med en havørred!
– Denne vinter brugte jeg en måneds tid på at sætte en gammel alu-jolle i stand med kastedæk og stangholdere, fortsætter han. – Den viden, jeg har fra kajak og undervandsjagt om rev, strømsteder, vind og vejr, bruger jeg til at finde fiskene fra min nye fiskejolle rundt i Øhavet. Det gør jeg også denne dag. Det har været en kold nat med frost. Der er en jævn vind fra øst, så det er ikke just ideelle forhold. Jeg sejler ud med min ven Eric, og vi ser flere fiskere ved kysterne. Vi affisker 5-6 sikre pladser, uden hug eller følgere, hvilket gør mig lidt presset, da jeg har lovet Eric fisk! På vejen tilbage mod land har vi to mål – nemlig at finde læ for den isnende vind samt at finde et sted, hvor der ikke har været fiskere tidligere på dagen. Vi ankrer op og tilpasser ankerlinen, så vi er indenfor kastevidde af det ønskede spot. Jeg siger til Eric: ”Den her plads skal holde en fisk og måske en stor en. Hvis ikke der er fisk her, så er der ikke fisk i dag.”
– Pludselig får jeg et voldsomt hug, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en pæn fisk har taget min kobberfarvede Sandeel, fortsætter han. – Jeg håber og beder til, at enkeltkrogen har sat sig i saksen. Jeg bliver hurtigt klar over, at der er tale om en bomstærk fisk, der ikke har i sinde at give op på et øjeblik. Det fede ved bådfiskeri, er det gode udsyn fra kastedækket. Jeg kan tydeligt se fisken med mine nye polaroidbriller. Den tager flere udløb, og jeg råber til Eric om at gøre nettet klar, mens jeg skriver mig bag øret, at jeg skal have et fangstnet med et længere håndtag og skaft.
– Vi hænger nu begge adrenalin pumpet ud over siden af den lille fire meters alu-jolle. Pludselig tager fisken kurs ind under ankerlinen, og her er jeg virkelig glad for det flade kastedæk, der gør det muligt at bevæge sig rundt. Jeg får trukket fisken tilbage ved at dirigere den med min stang. Intensiteten er skyhøj.
– Fisken tager nu kursen ind under båden! Jeg må igen danse rundt på dækket. Et øjeblik er fisken tæt på nettet, båden krænger og fisken tager nu kurs mod motoren… Eric griber ud efter forfanget, men jeg når at råbe ”ikke røre linen, ikke røre linen!”. Fisken har ikke tænkt sig at skulle med op, men pludselig ligger den alligevel i fangstnettet, og jeg udstøder et brøl af lettelse samt glæde, og må holde et kram tilbage – i disse Corona-tider… I stedet bliver det til mandeklask på ryggen og et ”Tak Eric!”. Fisken var 63 cm og vejede knapt 3 kg, så det er ikke nogen lang kæmpefisk, men den er virkelig stærk, høj og bred. En rigtig fighter. Det er sådan en fisk og en fight, der gør det hele værd, også selvom det var dagens eneste kontakt, slutter han.
