jun 20, 2020 | Nyheder
– Arbejdsugen var gået, og fiskefeberen var begyndt at melde sig igen, fortæller René Voltelen om sin seneste tur her i går. – Måske en hurtig smuttur i regnvejret kunne give en fisk, tænkte jeg. – Forholdene på pladsen var til den svære side, for vandet havde indtaget en farve, som kom tæt på kaffe med fløde. Der var ikke tid til at flytte plads, så jeg gik all in på det kaffe flødefarvede vand.
– Jeg fiskede i to timer uden et nap i fluen, som var en brun baitfish ala kutling. Men på det sidste af revene kunne jeg kaste fluen ud over det sted, hvor det farvede vand tydeligt blev mere klart. Først mærkede jeg et lille nap, og efter 4-5 strip i fluen sagde det knaldbang, så min klasse 4 var spændt helt ned i korken. Hurtigt fik jeg fisken ind i det plumrede vand, hvor det virkede som om, at den mistede orienteringen, og få sekunder efter havde jeg nettet en meget lidt udtrættet fisk på lige knap 64 centimeter, slutter han.
Har du også været på kysten vil vi meget gerne høre om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
jun 19, 2020 | Nyheder
– Dette er ikke historien om den største ørred, men en historie om at blive ved efter et rigtigt dårligt forår her på Nordvest Sjælland, fortæller blinkguruen Jan Nilsson fra Sjællands Odde. – Mine fiskekammerater har i modsætning til mig fanget fint, så min tro på det har været på nulpunktet på et tidspunkt, men efter 30 års havørred fiskeri ved jeg, at det altid nok skal vende.
– I går aftes ved syv-tiden tog jeg på revet med min gode ven Ib, hvor vi havde planer om at teste en ny gennemløber, jeg havde lavet. Til at starte med fiskede jeg dog min 25 grams Oddenpil med Realease Connetcor og en str. 8 trekrog. I fjerde kast sagde det BUM, og det viste sig at være en god fisk, som bare gik dybt i den stærke strøm. Det var først, da den var helt flad, at Ib kunne nette den: Endelig var forbandelsen brudt, slutter Jan.
Har du selv været på kysten med et godt resultat, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Solnedgang ved Sjællands Odde.
jun 17, 2020 | Nyheder
– Signe, mor og far var for kort tid siden med på familien Kennedys båd, hvor vi spinnefiskede på skift med vores 9 fods 5-20 grams kyststang, fortæller Anders Yde. – Da Signe havde fisket et stykke tid, fik hun et ordentligt hug med dertil kæmpe udløb, men hun var bare iskold samttog det stille og roligt. Langsomt efter flere udløb fik hun fisken ind til båden, hvor far fik den i nettet. Havørreden var 80 centimeter og 7,1 kilo – hvilket selvfølgelig var til stor jubel for alle.
Har du selv været ud på fisketur, hører vi meget gerne fra dig – også selvom om den fisk, du har fanget, ikke her helt så stor som Signes… Du kan kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
jun 15, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, HAVØRREDFISKERI, Havørredtrolling, Trolling
Jonathan Holm Nielsen med sin flotte 6,2 kilos havørred taget på trolling.
Det er så skønt, når ens hobby kan deles med den nærmeste familie. Min søn Jonathan er opvokset med fiskestangen, siden han var ganske lille, og gennem tiden har han derfor været med på mange fisketure. Følg med på en af de ture, som man bare aldrig glemmer.
AF ANDREAS HOLM NIELSEN
– Vi har tidligere fisket gedder og sandart, hvor der også er faldet et par gode fisk af til min søn og hans legekammerater. Vi deltog bl.a. i Dansk Brakvandscup ved Stege forrige år, hvor sønnen blev Champion i Juniorrækken med flere fine landede gedder, så han er vant til det med en fiskestang.
– Sidste år havde jeg knægten med på fjordfiskeri efter havørred fra båd, og det blev da også til nogle fine havørreder i mindre str. til ham og jeg – dog ingen store… I vinter viste jeg billeder til min søn af laks og havørred i XXL, som jeg tidligere har fanget, og det vakte straks stor interesse. Jeg fik derfor at vide, at det ville han da også meget gerne fange. Jeg måtte så berette om, at dette fiskeri både krævede tid og dygtighed, men samtidig skulle vind og vejr også gå op i en højere enhed for, at det kunne muliggøres, når vi skulle ud og trolle på det store hav fra vores fem meter båd.
Groft sølvtøj på hjernen
– Disse XXL sølvfisk har siden ligget og luret i baghovedet på knægten som et ”must try”. Til sidst kom dagen, hvor der lige pludselig var en åbning med næsten ingen vind og højtryk, som også passede ind i familieplanerne. Bil og båd blev hurtig pakket, og en sen aften susede vi 400 km mod Møn med vores båd bagefter. Vi ankom midt om natten for at sove nogle få timer i bagagerummet, inden vækkeuret ringede kl. 03.30. Grejet blev læsset i båden, og denne blev bakket i vandet ved 4-tiden. Vi fik iklædt os ordentlig påklædning og redningsveste, hvorefter vi var klar til at sejle ud på eventyr på det store vand. Det var stadig mørkt, og jeg kunne mærke spændingen fra sønnen, som ligeledes havde ”sommerfugle i maven”, så vi fik hurtigt fisket en masse vand igennem.
– På et tidspunkt sidst på eftermiddagen får vi endelig et fint hug, og akkurat som man tror forløsningen kommer, og det det hele går op i en højere enhed, så viser der sig en mellem stor torsk. Men sønnen tog det nu meget pænt, selv om man jo altid håber på det bedste. Vi får trollet videre til det næsten bliver mørkt uden hug fra disse ”store sølvfisk”, og efter over 12 timers fiskeri samt 15 timer på vandet, er vi endelig i havn igen. Vi er lidt trætte, men vi er ved godt mod og sultne på mere!
Det er denne fede lille fiskefræser Andreas og hans søn Jonathan fisker fra, når de er på tur sammen.
Det store hug
Den næste dag fisker vi ikke så lagt fra land, og vi har hørt om flere fine fangst fra min kammerat, som har fisket der dagen før. Der er nogle bølger, da vi sejler ud, som dog lægger sig i løbet af dagen.
Knægten når at blive lidt søsyg og hænge lidt med hovedet pga. træthed i løbet af morgenen, som dog meget hurtigt glemmes efter nogle timers fiskeri, da forløsningen endelig indtræffer. Han får nemlig et rigtig godt hug med efterfølgende udløb. Fisken er helt fri af vandet, og jeg er derfor ret hurtig klar over, at det er en stor ørred vi har fat i.
Med rystende ben, men med sikker hånd får Jonathan fightet den store fisk til båden, som dog ikke vil følge med. Til sidst efter en spændende fight får jeg dog nettet den store fisk med jubelråb fra os begge. Klimaks er nået. Vi får yderligere en super flot ”sølvfisk” til undertegnede, som naturligvis er mindre end knægtens. Vi fisker yderligere nogle timer uden flere hug, som dog ikke betyder noget, da vi har fået præcist, hvad vi kom efter. Ved 15-tiden takker vi af for denne gang og sejler i havn.
– Det, der fungerede for os, var overfladefiskeri med sideparavaner, og vi benyttede os af de nye Kinetic Anti-kink sinkers i 30 og 50 gram kombineret med kompakte Jebo Herring Glitter blink fra Kinetic i pink, hvid og sølv. Mon ikke jeg kan lokke knægten med en anden gang? – Det tror jeg vidst nok.
jun 15, 2020 | Nyheder
– Her den anden dag tog vi en hyggetur med sønnike og hunden til stranden, hvor vi egentlig bare satsede på lidt hornfisk, fortæller Betina Lorentsen. – Normalt fisker jeg med gennemløber, men dette var min anden tur med bombarda, som min mand prøver at lære mig. Lige pludselig, da tidevandet skiftede, kogte det med havørreder en lille times tid, og derefter forsvandt de ligeså hurtigt, som de kom, hvorefter vi kun fik hornfisk. Men på den tid det varede, fik vi flere gode fisk.
– Vi fik i alt 3 havørreder og 18 hornfisk på turen. Den første havørred sprang fri af vandet to meter bag mig, da jeg stod langt ude i waders, og min mand var inde på land for at få noget at drikke. Han smed vandflasken fra sig og kastede til den med det samme, hvorefter den bed på i samme øjeblik, hans agn landede i vandet. Den var 53 cm og vejede 2,2 kg.
– Den næste var min fisk, som huggede hårdt helt ude i kastet. Denne fisk var 58 cm og vejede 2,6 kg. Det var en super fed oplevelse, og den sprang fri af vandet tre gange og tog flere kraftige udløb. Jeg har kun fisket i tre måneder, så det er da meget godt gået!. Den sidste huggede på i et kast min mand min lavede, hvor han affiskede langs kysten tæt på land. Den var 54 cm og vejede 2,3 kg, slutter hun.
Har du også været på kysten, så hører vi meget gerne om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Betinas mand med en af de flotte havørreder fra turen.
jun 15, 2020 | Nyheder
– Klokken er 3.30 da min fiskebuddy ruller ind da indkørslen, fortæller Mads Due Enggaard. – Der er endnu en tidlig fisketur til den åbne kyst ved Nyborg på programmet. Min buddy som hedder Claus og jeg har igennem maj og juni dyrket det tidlige morgenfiskeri, som har givet et spændende havørredfiskeri. Pladsen som vi skulle besøge den morgen, er en gammel klassisk Nyborg Plads. Her er et stort stenplateau med masser af blæretangsplanter, store sten og strømfuldt vand – det man vil kalde en rigtig grov kyst. Vi rammer pladsen og pakker vores grej ud, imens vi nyder den første kop kaffe på dagen. Fluevalget bliver igen i dag en lille kutling imitation på en str. 6 krog, som jeg har fået inspirationen til igennem den gamle klassiker – Grå Frede. Det der kendetegner denne udgave er tre stråler blå flash.
– Vi når det første rev på dagens rute, og fiskeriet starter. Alt er optimalt, mener vi begge. Der er en let pålandsvind og stigende vand, som skifter fra høj mod lavvande ved 6.30 tiden. Der sker intet på første spot, og vi beslutter at gå de ca. 2 km til næste interessante rev. Da vi når pladsen, starter vi fiskeriet igen. Vi affisker det store stenrev af flere omgange, men ingen respons kommer retur. Vi vender blikket mod spidsen af pladsen i et sidste forsøg på at ændre en tæt på kommende nultur til noget andet.
– Så får vi placeret os, og Claus får førstevalget. Hurtigt er der kontakt, og en 45 cm havørred er oppe at vende, men kommer retur ret hurtigt igen. Endnu en havørred rammer krogspidsen i takt med at højvandsbølgerne bruser mod havstokken på den grove kyst. Claus kroger en levende tobis, og imens han afkroger denne, bytter vi plads. Jeg står nu i det vand, som Claus lige har fisket igennem. Vi joker lidt med, at det lige skal passe, at jeg fanger en stor havørred nu i det gennemfiskede vand.
– Fem minutter efter spotter jeg en stor mørk skygge i en af de større bølger. Jeg lægger fluelinen ud så tæt som muligt på der, hvor bølgen var, og så går der bare to sekunder, før alt eksploderer i plask og skum…- Det er en stor havørred, råber jeg til Claus, der nu får travlt med at få hans line på hjulet og kommer hen til mig.
– Vi oplever nu fighten sammen. Jeg vidste, at det var en af de helt grove havørred jeg stod med på min 10 år gamle fluestang, men hvor stor? Havørreden går fri af vandet to gange – og hvilket syn. Cirka 7 minutter efter får jeg fat i haleroret og trækker den halvvejs fri af vandet. Den er virkelig tung, og det seks meter bredde blæretangsbælte jeg står uden for syntes uendeligt langt. En meter fra kanten slipper mit greb om fisken, og den tager et ikke planlagt udløb ind i en tangbusk. Havørreden er dog ligeså udmattet som jeg selv og ligger helt stille med hovedet begravet i tangbusken. Jeg griber haleroret igen og smider min fluestang, imens jeg fører min venstre arm under fisken, og løfter den det sidste stykke op på land. Hvilket vidunder, der nu ligger der på den grove kyst.
– Jeg er evig taknemmelig for, at Claus var tilstede og oplevede dette ubeskrivelige øjeblik sammen med mig, for jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre måde at fange min drømmehavørred på. Fisken vede 6,1 kilo og var 76 cm lang.
jun 15, 2020 | Nyheder
– For satan en morgen, fortæller Jan Ibsen. – Vækkeuret var sat til 3.00, men allerede klokken 01.30 vågnede jeg og var monsterfrisk som en 16 årig. Denne det var det 25 år siden, at min elskede lille fiskeklub “De Muntre Lystfiskere” blev stiftet i Hansis kælder på Pilevej. Og jeg ville bare så gerne markere denne dag med noget stort. Så det var bare med at komme afsted til åen. Men – der var nul fisk
– Jeg overvejer situationen og drøner hjem efter kystgrejet. Kort efter ankomsten på pladsen ser jeg en stor fisk springe ud af vandet 100 meter væk. Jeg fisker med fluestang og kan kun kaste 25 meter, men et gammelt trick er at sparke hårdt i vandet for at “kalde” fisken nærmere… Den hører plasket og tror det er en rival/partner i nærheden. Det virker, og kort efter viser den sig 50 meter væk. Jeg lægger et langt kast ud og trækker langsomt ind, men der sker ingenting – lige indtil jeg skal til at løfte fluen fra vandet til et nyt kast. To meter fra mig kommer en kæmpe fisk flintreende og inhalerer fluen i en kæmpehvirvel
– Det er sgu længe siden, at jeg har kæmpet mod en fisk med nerverne så meget uden på tøjet. Jeg ved, at makkerne i klubben vil nægte at tro på, at sådan en pragtfisk skulle hugge lige netop i dag, så jeg panikker i første landingsforsøg, og på en eller anden åndsvag måde ryger den øverste del af fluestangen af, så jeg rammer fisken, der flipper totalt ud og danser afsted på halen oven vande, så jeg krydser fingre for at ingen ser mig lige nu. Til sidst lykkes det, hvorefter denne smukke fisk på 75 cm og 5 kilo glider ind på stranden.
jun 14, 2020 | Nyheder
– Så kom weekenden, som vi havde set frem til med længsel, fortæller Jan Kirkeby Simonsen. – Vi skulle til sommerhuset på Agersø, som ligger mellem Agersø-sund og Storebælt. Planen var klar; drengene – Karl, Alfred og far skulle fiske igennem, idet foråret 2020 har været som Hans Scherfigs ”Det forsømte forår” med hensyn til ture på kysten. Drengenes fiskeopdragelse har primært foregået på Agersø, først efter karusser i gadekæret og senere, da drengene fik deres første par waders, åbnede kystens muligheder sig. Gennem tiden er det da også blevet til fladfisk samt hornfisk, og i trit med, at tålmodigheden er vokset, har de også fået havørreder.
– En egentlig fiskekonkurrence i familien findes ikke – og dog, for efter at Karl og Alfred fik smag for jagten på kystens sølvtøj, så kan diskussionerne godt gå højt; hvem skal gå forrest på pladsen, hvem skal have hvilket blink etc……..Hvem har så førertrøjen i familien? Det har den gamle stadigvæk – og så kommer Alfred – et mulehår foran Karl. Men denne pinse blev der vendt op og ned på denne latente familiehavørredfight.
– Klokken er 04:30, da uret ringer. Jeg er hurtigt ude af fjerene og får sat gang i kaffebryggeriet. Drengene bliver vækket og er hurtigt oppe og klar. Vi alle tre topmotiveret, og troen på succes er stor. Den nøje udpegede fiskeplads er perfekt her til morgen, og vinden kommer svagt fra nordvest. Ørrederne kommer på denne plads helt tæt på land, så lange kast er ikke et krav. Kl. 05:15 er vi klar til at gå i vandet, som er let riflet med en sydgående strøm. Det hele er smukt indrammet i solens spæde morgenstråler. Efter vi igen har diskuteret, hvem der skal gå forrest, falder valget på Karl, med Alfred i midten og den gamle til sidst med fluestangen.
– Da der er gået ca. 20 minutter, så kommer udbruddet fra Karl. – Så er der fisk. Jeg tænder Go-Pro kameraet og går roligt op til ham, hvor Alfred lige så begejstret allerede befinder sig. Med det første er jeg ikke klar over, hvad knægten lige har fået overlistet, men så viser fisken sig i overfladen og flår 10 meter line af hjulet. Nu er jeg ikke i tvivl. Det er en havørred, og den er stor.
– Fisken kommer ind flere gange, og jeg kan konstatere, at mit net er noget underdimensioneret. Vi er alle tre helt oppe i det røde felt, og efter syv minutter kommer fisken igen helt ind. Jeg lykkes med at få fiskens hoved først i nettet og løfter den hurtigt, hvorefter jeg tager et favntag om fisk og net. Jublen vil ingen ende tage – sikke en fisk, og hvilken oplevelse vi har været sammen om. Pinsesolen er nu kommet højere op, og strålerne rammer den 72 cm lange og 5 kilos tunge ørred, der skinner som det pure sølv. Men der er én, der skinner om kap med solen; storfangeren Karl. Tvillingbror Alfred, som er glad på sin bror vegne, konstaterer tørt med et glimt i øjet: – Den bliver svær at slå… også for den gamle.
jun 12, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Portrætter
Inden længe vrimler åerne med havørred, og tusindvis at lystfiskere vil valfarte ud i sommernattens mørke med deres fluestænger for at overliste de store fisk. Få har mere erfaring end Johnny Filthat Jeppesen, som her giver dig en masse fede tricks til blandt andet stribefluer på synkeline.
AF ERIK TVESKOV, FOTO: JENS BURSELL OG JOHNNY FILTHAT JEPPESEN
HAR DU PRØVET at gå en aftenstund ved Karup Å, mens overfladen gynger af bulende og springende havørreder? Hvis ikke, så tænker du måske, at det må være en smal sag at slynge en flue eller et blink ud og få bid med det samme. Sådan er det dog ikke helt for almindelige dødelige, der bare besøger åen en gang imellem, men med flid og indlevelse i fiskeriet – samt måske under indflydelse af en ganske særlig lykkehat, så lykkes det måske på et tidspunkt. Indtil da får du her muligheden for at aflure en af dem, der virkelig forstår, at overliste de ellers så drilske Karup Å ørreder.
Vi har snakket med Johnny Filthat Jeppesen fra Stoholm, der her rundhåndet deler ud af sine erfaringer.
– På nuværende tidspunkt har jeg i omegnen af 30 års erfaring med fiskeriet i Karup Å, fortæller Johnny. – I starten gik jeg med orm og hyggede mig med det, men på et tidspunkt fik jeg fluestang og fluebindingsgrej i gave, og nu har jeg fisket 28 sæsoner med flue. Jeg sidder i bestyrelsen i Skive Lystfiskerforening og arbejder med alt omkring vandpleje.
Vi prøver på alle mulige måder at få åens ørredbestand til at blive selvreproducerende. Vi har heldigvis fået mange lodsejere med på at lægge grus ud i åen og har lavet 10 store gydeområder i selve hovedløbet. Bestanden af havørreder er i særklasse og vi snakker ikke om småfisk…
Johnny med pragtfisk på 11,65 kilo fra Hagebro strækket.
– SÆSONEN I KARUP Å starter 1. marts, hvor de fleste ørreder, der landes, er fisk, der har været på leg og får lov til at svømme videre, men ind imellem er der også flotte blanke fisk, afslører Johnny. – Opgangen kommer først rigtig i gang i april-maj, og så er det virkelig fisk, der er værd at gå efter. Karup Å havørreden har en kondition uden lige, når den lige er kommet op, og det er fra Hagebro og ud til fjorden, man bør koncentrere sit fiskeri det første stykke tid af sæsonen. Og det er hullerne man skal fiske flittigst igennem først på sæsonen.
I juni og juli kan fiskeriet gå lidt i stå – især hvis vi har en tør sommer. Kommer der derimod et ordentligt regnskyl, er det bare med at være der, for så kommer der fisk, pointerer Johnny og fortsætter. – Når vi er nået ind i august begynder fiskene at pakke sammen i åen. Det er typisk fra Haderis Å’s udløb lige oven for Hagebro. Mange fisk skal nemlig op og gyde i Haderis Å, og de stiller sig derfor nedenfor og venter på at det bliver tid til at gyde. Det er på dette tidspunk fiskeriet topper.
Her findes en blanding af friske blanke fisk – og så er der dem, der har stået i åen et stykke tid. De blanke trækker hurtigt opstrøms, og somme tider får man fisk med havlus helt oppe ved Hagebro.
– I SEPTEMBER OG OKTOBER er det helt vildt, hvad der står af fisk på det her stræk, fortsætter Johnny. – Min kammerat og jeg fulgte et år en stime af trækkende fisk på afstand, indtil vi fandt det sted, hvor de faldt til ro. Om aftenen gik vi derop og fiskede – og vi fik begge fisk, så det kan godt betale sig at følge dem og holde øje med fiskene.
Alt kan ske i den gyldne time. Det er her havørreddrømmene bliver til virkelighed.
Sæsonen slutter 31. oktober og selv i denne måned har vi fanget blanke fisk, men langt de fleste er selvfølgelig farvede på dette tidspunkt. De fleste fiskere skåner dem, der er klar til at gyde. – Ved Karup Å er der en skøn blanding af dag- og natfiskere, forklarer Johnny. – Rigtig mange går med flue om natten, men der er også nogen, der dyrker dette om dagen. Spinnefiskerne går typisk med en wobler i dagtimerne, hvor de fisker inde under brinkerne og i dybe render og høller.
Om formiddagen er der en hugperiode og igen ved firetiden om eftermiddagen. Lige inden det bliver mørkt, skal man også være klar. Det er nok de tre vigtigste gyldne tidspunkter, hvor man skal have sin agn i vandet, understreger han.
– MIT EGET FAVORITFISKERI dyrker jeg er med en enhånds fluestang på 9,6 fod klasse 7/8 om natten, fastslår Johnny og uddyber. – Der er mange, der fisker med tohåndsstænger, men jeg synes det lette grej giver bedre føling. I starten af sæsonen går jeg forbi de lange lige stræk og fisker kun i hullerne med en synke 6 line. I april begynder jeg at fiske lidt højere i vandet med en synke 3 line. Allerede på det tidspunkt er vandtemperaturen så høj, at fiskene nok skal komme og hente fluen, hvis de vil have den. – I høllerne kan jeg dog godt finde på at bakke den ned, så den kommer lidt længere ned, indskyder han.
– Når solen får magt, kommer grøden og vandet klarer op, så fiskene har ingen problemer med at se fluen, fortsætter han. – Fra maj fisker jeg med intermediate-line, indtil grøden bliver så høj, at jeg er nødt til at skifte til flydeline, pointerer han. – Flydeline bruger jeg, indtil grøden bliver klippet, og så er det ellers intermediate line resten af året. Fisker du om dagen er det dog en god idé at finde den hurtigtsynkende line frem, så du kan komme ned i renderne til fisken.
Enhåndsstangen er et must i Johnnys fiskeri. Her er endnu en grov havørred gået i fælden.
Jeg fisker meget aktivt med fluen, og den får ikke bare lov til at svinge tværs over åen. Jeg fisker aldrig to gange ned over et stræk på den samme måde, men varierer hele tiden mit fiskeri med korte kast, lange kast, hurtig og langsomindtagning. Der skal hele tiden være bevægelse på fluen. Det er rovfisk vi går efter, og de vil sgu have noget, der bevæger sig, konstaterer Johnny.
– NYMFEGREBET er helt uovertruffent i Karup Å, afslører han og uddyber. – Jeg tager linen ind i 8-taller og lader den sidde på fingrene. Samtid bevæger jeg linearmen op og ned, så der kommer meget mere bevægelse i fluen. Desuden giver nymfegrebet en sidegevinst, da man ikke skal gå og falde over sin løsline.
– Karup Å ørreder er træge i forhold til fx laksen, og man skal virkelig overliste dem til at hugge. Ud på natten bruger jeg store fluer på 12-15 cm. Jeg vil have, at det er linen, der bestemmer, hvor dybt fluen skal gå og ikke om fluen er belastet eller ej, da en ubelastet flue har en meget mere levende gang.
– Jeg fisker mine fluer forenden af et ni fods fluorocarbon forfang med en 0.31 spids, afslører Johnny. – Det eneste tidspunkt jeg bruger monofilline, er når jeg bruger Sunray Shadow, røber Johnny og uddyber. – Den fisker jeg på en synkeline, og det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg bruger et meget langt forfang. Når jeg kaster, så forfanget bliver helt strakt, får synkelinen hurtigt fat i vandet og sætter fart på fluen. Det første stykke af drevet striber fluen på overfladen, men ude midt i åen dykker fluen pludselig. Jeg har således en »hitch’ende« flue det første stykke, hvorefter den dykker. Det kan fiskene ikke stå for, smiler han og tilføjer, at han har fanget flere hundrede havørreder på den måde. Plasticslangen jeg bruger til fluen har været rullet op og krummer derfor, når jeg klipper stykket til fluen af. Det er vigtigt at den bevarer denne krumning, da det giver en meget mere levende gang, afslører han.
Johnnys favoritter til Karup – Den hvide, Sunray Shadow variant og Æslet.
DE TRE FAVORITFLUER: – Sådan set bruger jeg kun tre fluer: Sunray Shadow, mit eget Æsel og Den hvide, fortæller Johnny. – Jeg foretrækker rørflue, fordi man kan binde dem store og lette – og det er vigtigt til natfiskeriet. Jo lettere den er, desto mere levende er den i vandet. Sunray’en var den første flue, jeg brugte med succes. I 1996 fangede jeg 52 havørreder på den med en snitvægt på 5,3 kilo. Den største var 10,2 kilo og det var en god fisk, lyder det beskedent.
– ÆSLET har cirka fire år på bagen, og i den har jeg forsøgt at samle al min erfaring fra Karup Å. Den har givet mig godt hundrede fisk indtil nu. – I starten bandt jeg den med en enkelt lang vinge, men det duede ikke rigtig, så jeg fandt på at dele vingen op i tre bundter hen ad røret og det dur, understreger han smilende og fortsætter. – Materialerne smider let vandet af sig, så den er nem at kaste med. Jeg bruger desuden en propel foran den – faktisk mest for at høre om fluen er hægtet op, eller om den går som den skal. Det sparer mig for den tid, jeg ellers skulle bruge på at tjekke fluen, ved jævnligt at have den i hånden.
– DEN HVIDE er en allroundflue, som jeg bruger året rundt – selv om natten, fortæller han og fortsætter. – Især lige i skumringen på de lyse sommernætter, kan den være ekstremt god. Det var et rent tilfælde, at jeg kom til at lave den. Det var faktisk en flue, jeg fandt i kanten af åen og bandt på. Efter få kast fik jeg en fisk på 6,5 kilo på den. Jeg har siden lavet lidt om på den, men den er stadig meget simpel at binde. Fluen består af tre hvide hackler, lidt Ice Dubbing som krop og en smule kobber i vingen. Jeg ved godt, hvor den oprindelige flue kommer fra, og jeg har drillet manden lidt med det sidenhen, griner Johnny og fortsætter.
Det er en udfordring at lokke en Karup Å havørred til biddet, men prøv Johnnys tricks og du er rigtig godt på vej.
På spørgsmålet om det er form, farve eller størrelse der er vigtigst for en god havørredflue, svarer han helt klart bevægelse! – Egentlig er det en kombination af alle fire, men det er helt afgørende hvordan du bruger og bevæger fluen – du skal give den liv, forklarer han. – Tit lurer jeg lidt på, hvordan de andre fiskere griber fiskeriet an, og så gør jeg noget helt andet.
Når fiskene har set 20 fluer, der kommer svingende ned over dem, så gider de ikke reagere, før der sker noget helt anderledes. Kommer der fx en flue, der lander og stikker af fra dem, så har de svært ved at lade den gå. En anden måde at variere sit fiskeri på, er at fiske på den modsatte side af, hvad de fleste andre fiskere gør. Det kan være nok til at fiskene reagerer på fluen. Fluen stikker pludselig af fra dem, i stedet for at svømme hen imod dem, fortæller Johnny.
– VIL DU FISKE I EN Å, der faktisk kun er rettet ud på de yderste stykker, men ellers snor sig lystigt igennem en flot ådal, er Karup Å nok et af de bedste bud i Danmark, fastslår han. – At den samtidig er smækfyldt med store havørreder, gør det ikke ringere. Efter min mening er den nok på top fem i verden, når vi snakker havørreder i strømvand. Skal du besøge åen for første gang, vil jeg råde dig til at gå mindre op i udstyret, og mere op i, hvordan fluen går i vandet. Og så skal der lægges timer og dage i at lære åen og dens standpladser at kende.
– Find eventuelt en erfaren fisker, der vil hjælpe dig lidt med pladserne. Hvis du skal natfiske er det en stor fordel at gå strækket igennem i dagtimerne først. Hvis du skal fiske fra vest siden så gå stykket igennem i de lyse timer fra østsiden, så du kan se, hvor fiskene vil stå når mørket sænker sig. Hvis du er medlem af Skiveforeningen (Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn), så tilbyder jeg at tage folk med ud og vise dem til rette, uden det koster en krone, slutter Johnny.
Prøv at fiske buleflue på en synkeline – så skal du bare se løjer.
