Drømmefisken fra Lollands sydkyst

– Efter en uge med blæsende dage begyndte det virkelig snart og krible og krable i fingrene, fortæller Jonas Sandau til Fisk & Fri. – Tid var der masser af, til at planlægge den helt perfekte fisketur. Til mit store held havde de på DMI lovet kun 3 m/s om tirsdagen, og så endda med fralandsvind. Og det var lige, hvad jeg havde håbet – perfekt!

– Jeg skyndte mig hurtigt og ringe til min far og spurgte, om han skulle med ud kaste lidt, hvilket lige var, hvad han havde lyst til. Vi aftalte at mødes ved Vindeholme Strand, ca. 13 km syd for Nakskov. Det var egentlig ikke et sted, vi gjorde os så meget i, men nu skulle det altså prøves. Vi fik gjort udstyret klar og afsted gik det ned til det sted, som vi havde sat alt vores håb til.

– Vejret var lunt, og bag diget ventede der sig et stille hav med kun små krusninger på overfladen. Solen var allerede i gang med at tage sin afsked. Klokken var ca. 9, og hvis der var havørreder, som sprang, så ville de hurtigt afsløre sig selv – for der var BUM stille. Efter en times tid med flere hornfisk på krogen, hoppede der stadig ingen havørred på. Vi kunne se de sprang, men på ville de altså ikke, og det var virkelig irriterende.

– Vi gav lidt op og begyndte at begive os hjemad, da min far fra diget så en kæmpe havørred, der lige skulle blære sig i overfladen. Vores reaktion var noget i stil med – ”wow, hold kæft den var stor den der”. Hurtigt løb jeg ned og kastede min agn ind foran den, og lige efter huggede den brutalt på. Det føltes som bundbid i tre sekunder, men blev hurtigt omvendt til en kamp om liv og død. Den havde en kraft, jeg ikke før havde mødt, og den tog også godt med udløb, indtil jeg til sidst fik trættet kæmpen og fik den i nettet samt på land. Den var blank og fed. En pragtfisk af en overspringer på 3,2 kilo og 57 cm. Det var en fantastisk aften, og evigt godt minde sammen med min far.

 

Daiwa Open 2025

 

drømmerejse iFish Travel

10,2 kilos havørred så sig sur på wobleren

Henrik Stubkjær fra Fyn er rutineret, når det drejer sig om store havørreder fra Karup Å. Gennem årene har han landet 4 fisk over 10 kilo. I morges klokken otte gjorde han det så igen!

– Jeg var ved åen klokken seks i morges og blot to timer senere skete det. Jeg kastede nedstrøms i et godt hul med min 7 cm Rapala Countdown i bækørredfarven. Stille og roligt spandt jeg min wobler ind under en grødebusk. Pludselig blev wobleren lettere, og jeg fornemmede, at der måske var hug, men så kunne jeg mærke, at der sad grøde på. Pokkers! Jeg skyndte mig derfor at kaste ud igen, og i tredje kast til samme spot faldt hugget stenhårdt. Jeg kunne med det samme mærke, at det var en god fisk, og jeg var ikke mindre i tvivl, da den store fisk gik amok i overfladen.

– Den fightede helt vildt og tog et enkelt udløb på 25 meter, men ellers gik den bare tungt på under 20 meters afstand det meste af tiden. Til sidst kom den dog til land. Brinkerne var høje og stejle – og til landing under disse formål har jeg en speciel gaf, som jeg har monteret for enden af skaftet til en lang malerkost. Min gaf er således 1,8 meter lang, så jeg ubesværet kan lande fisk fra selv de værste brinker. Gafningen gik super og et øjeblik efter lå den store fisk i græsset. Havørreden vejede 10,2 kilo og var 90 centimeter lang. Det skal siges at det er kun store fisk, som skal med hjem, at jeg gaffer på denne måde, slutter han.

Henriks største havørred fra Karup Å indtil videre er 12,25 kilo – også taget på en Rapala Countdown, så der er lidt vej til rekorden. Men mon ikke han slår den en dag, hvis han holder den kadence på 10 kilos fisk!

 

Tradera

 

Henrik Stubkjærs 10,2 kilos havørred fra Karup Å var hans femte havørred over 10 kilo! Lidt svært at stikke...

Henrik Stubkjærs 10,2 kilos havørred fra Karup Å var hans femte havørred over 10 kilo! Lidt svært at stikke…

drømmerejse iFish Travel

Succes med Sømmet

– Sæsonen for lange og søvnløse sommernætter på kysten er for mit vedkommende ved at komme i gang, fortæller Mathias Nagel. – De sidste to ture har budt på kun to hug – men det betyder ikke det store, når fiskene har været på henholdsvis 2.8 kg og 3,4 kg. Jeg har i de sidste par weekender været ude og fiske med min nye W10 stang fra Westin rigget op med Westin Sømmet 22 gram i farven Amber. Sømmets kompakte design, gør den til en perfekt sommer-agn i min optik, da den tillader hurtig indspinning uden at skøjte i overfladen – noget som fx mange kyst-woblere gør, hvis man sætter farten op.

– Stille vejr og en spejlblank overflade har begge gange været de gældende forhold på pladserne, og fiskeriet har derfor ikke været let. Det har været stille fiskeri, med stort set ingen aktivitet i vandet eller tegn på havørreder. Huggene er kommet ud af ingenting allerlængst ude i kastene. Dybe sug i stangen, efterfulgt af nogle gode udløb afslørede med det samme, at det var fine fisk!

Belønningen for en søvnløs, men smuk nat på kysten

Belønningen for en søvnløs, men smuk nat på kysten.

 

drømmerejse iFish Travel

Fede trollingtider i Køge Bugt

Vi har netop fået en melding fra Garmins Søren Vesth, der sammen med Jesper Vørnle har været en tur på Køge bugt her i dag:

– Efter et par dage på de jyske søer, var det tid til lidt trolling efter havørred, fortæller han. – Her i dag har vi fået otte flotte havørreder – alle taget på 5,5 tommers Apex´er i den grønne ”Køge Bugt farve”. Alle fiskene var perfekt blanke og i god kondition, samt leverede dejlige fights i det gode vejr. Vi fik fisk på både dipsyer og downrigger, så de var mere eller mindre overalt. De fleste fisk blev fanget med en fart på 3,2 knob over grunden. Den største fisk vejede et sted mellem 3 og 4 kilo.

Har du selv været ude at trolle efter havørred, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

En blændende smuk åhavørred fra Fyn

– Jeg havde allerede mistet en god fisk i åen i år, og har længe haft lyst til at prøve samme å af igen, efter det store regnskyl forleden, fortæller Mikkel Ølund Rasmussen. – Derfor tog jeg i går en hurtig aftentur til åen efter arbejde.

– Efter halvanden times fiskeri, fandt jeg et godt dybt sving, som ikke svigtede. Fisken knaldede hårdt til spinneren og rullede rundt i overfladen i to minutter. Første gang, at chancen viste sig, blev den kanet ind i nettet, og det viste sig at være en 60 centimeter lang samt virkelige smuk hanfisk. Den kom op til et hurtigt billede, og blev sat forsigtigt ud igen. Hvilken fantastisk følelse det var at se fisken svømme tilbage igen. Og det var blot dagen efter, at jeg fik min første laks på 94 centimeter i Jylland, slutter han.

– Har du selv været ved åen for at fiske, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Vi glæder os til din rapport.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

En solid havørred fra Brede Å

– Efter en uge med dejligt vejr, var der omslag i vejret, så nu skulle turen gå til Brede Å for at fiske havørreder, da laksen allerede var landet, fortæller Allan Schmidt. – Jeg valgte kondomspinneren – orange med kobber-blad, og efter 15 minutters fiskeri kom hugget.

– De første 5 minutter så jeg ikke fisken, men havde på fornemmelsen, at det var en god fisk. Da fisken kom til syne, kunne jeg se, det var en flot, sølvblank havørred – og efter cirka 5 minutter mere kunne jeg efter en god fight lande havørreden, som var 70 cm og 5 kilo, slutter han.

Har du også været et smut ved åen hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

Det fantastiske natfiskeri

– Fiskeri er en passion for mig på alle tidspunkter af døgnet og på alle årstider, fortæller Birgitte Bendtsen. – Dog er der noget helt specielt og dragende over natfiskeriet, der lokker mig til kysten ud på de sene timer. Den stemning, der er om natten, er helt speciel med stilheden kun afbrudt af vandet, der kaster bølgerne ind mod kysten – til tider vuggende, men andre gange mere voldsomt og brusende. Enkelte fugle bryder stilheden, når de flyver hen over vandet, men ellers står man der i mørket og vandet fokuseret og med skærpede sanser, søgende efter et plask eller en fisk, der jager i overfladen.

– Sådan stod jeg også i nat på kysten, ventende parat og skuende ud i mørket over vandet. Jeg så flere fisk lige i overfladen, men det varede længe før jeg fik kontakt. De første gange var de markeringer jeg mærkede, mere forsigtige og nysgerrige nap, som ville fiskene lige se, hvad det var for noget, der piskede forbi dem.

– Jeg begyndte at tro, at denne nat ville blive en nat uden fisk i hånden, og havde indstillet mig på, at jeg nok snart skulle hjem og se dyner. Men pludselig var der flex på linen, og jeg startede en fight med en fisk, som jeg endnu ikke kendte størrelsen på, men som havde voldsomme kræfter. Jeg spolede ind og gav line igen og igen, alt imens jeg gruede for, at den pludselig skulle hoppe af og forsvinde ud i strømmen og friheden. Heldigvis hoppede fisken, som du kan se på fotoet, ikke af – og langt om længe havde jeg en dejlig samt smuk havørred på land. Jeg var i en blanding af træthed og lykkerus. Jo natfiskeri er noget helt specielt og vanedannende.

Har du også været ude at opleve sommernatten, så send os din beretning til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

En dejlig dag ved åen

– Vi har i Vends Sportsfiskerforening fået mere vand til medlemmerne i klubben, fortæller Peer Petersen. – Her på det seneste har vi været ret aktive med at slå siv kanter, så det er fiskebart – og så har vi ellers bare ventet på lidt regn og rusk, for at få den vandstigning, som ofte skal til for at få gang i fiskene.

– Tålmodighed skal der til: Jeg ankom til stykket og havde udset et sted, hvor jeg ville mene, at der skulle stå fisk. Jeg havde kun en 1/2 time at fiske i, så det var bare på med en regnorm, der blev fisket som spinflue. Jeg lægger ormen to meter foran hotspottet. Tredje gang den glider ind i strømskællet, mærker jeg et puf. Jeg slækker lidt og strammer op – og BANG, så banker en fisk på. Jeg kan straks mærke, at det er en god og stærk fisk. Den leverer en forrygende fight, men glider til sidst i nettet efter en god fight. Min gode kammerat Søren Knabe kommer hurtigt lige forbi og får taget et par gode fotos af den første fisk på det nye stykke. Så er vi i gang på Fyn!

 

Geddefeber

 

Peer Petersen med slot havørred taget på orm i en å på Fyn

 

 

 

drømmerejse iFish Travel

Christoffers første havørred

– Jeg begyndte at fiske i sommerferien 2019 sammen med min far og mine to brødre Asger og Bertil, fortæller Christoffer Handberg Westermann på 11 år, der bor i Vipperød. – Men jeg har først i år sådan rigtigt fanget interessen. De sidste par måneder har jeg både været ude at fange fladfisk og hornfisk, men har helt tiden drømt om at fange en stor flot havørred.

– Den drøm gik endelig i opfyldelse i går, da jeg sammen med far var taget en hurtig tur til Holbæk Golfbane, hvor vejret endelig artede sig efter flere dage med hård pålandsvind og lav sigtbarhed. Efter cirka 1,5 time huggede en stor flot havørred på 45 cm og 1.092 gram. Efter en hård fight, hvor fisken flere gange hoppede helt fri af vandet, fik vi landet fisken sikkert i nettet, men med pulsen et godt stykke over normalen. Jeg tror ikke min far var i tvivl om, hvor glad og stolt jeg var over endelig at havde fanget min første havørred.

– Jeg fangede fisken på en 18 gram LT Seeker blink fra Savage Gear i farven rød og sort. Min fars favorit gennemløber til havørred er vist nu også min favorit. Hvad fremtiden bringer må tiden vise, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at en havørred på 3.000 gram må være ambitionen, slutter Christoffer.

Har du selv været på kysten, hører vi meget gerne om din tur på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Tradera

drømmerejse iFish Travel