Vi har netop fået en melding fra Garmins Søren Vesth, der sammen med Jesper Vørnle har været en tur på Køge bugt her i dag:

– Efter et par dage på de jyske søer, var det tid til lidt trolling efter havørred, fortæller han. – Her i dag har vi fået otte flotte havørreder – alle taget på 5,5 tommers Apex´er i den grønne ”Køge Bugt farve”. Alle fiskene var perfekt blanke og i god kondition, samt leverede dejlige fights i det gode vejr. Vi fik fisk på både dipsyer og downrigger, så de var mere eller mindre overalt. De fleste fisk blev fanget med en fart på 3,2 knob over grunden. Den største fisk vejede et sted mellem 3 og 4 kilo.

Har du selv været ude at trolle efter havørred, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This