feb 5, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Guide til fiskepladser, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Først gang Stefan Antoni havde taget turen fra Sjælland til Randers for at fiske i Bredningen og Gudenåen resulterede det bl.a. i denne 111 centimeter lange gedde, der tog den næsten halv meter lange Bull Dawg gummiorm hårdt og kontant.
I disse kolde tider kan det være svært at finde fiskbart vand, hvor man kan søsætte sin jolle eller pontonbåd. Et af de steder, der plejer at være isfrit og byder på godt bådfiskeri i den kolde tid, er den nederste del af Gudenåen samt brakvandsområdet, Dronningborg Bredning, ved Randers By. Her fortæller tre skrappe geddefiskere om deres erfaringer med området.
AF GORDON P. HENRIKSEN, LUFTFOTO: JEANNOT HUYOT, RANDERS KOMMUNE
STEFAN ANTONI JENSEN er inkarneret og passioneret geddefisker. Normalt foregår det meste af hans geddefiskeri på Sjælland og i Sverige, men på en klubtur til Jylland fik han hurtigt smag for, hvad Bredningen og nedre Gudenåen kan byde på. – Jeg er med i en mindre drengerøvs fiskeklub som vi ironisk nok kalder »De Seje Fiskere«, beretter han. – Hvert efterår holder vi en lille geddekonkurrence, hvor vi, beskedne som vi jo er, kårer, »Danmarks Sejeste Geddefiskere«.
Her ses Randers By og et interessant stræk mellem motorvejsbroen og byen. Endnu længere nedstrøms løber åen ud i Dronningborg Bredning og her er der masser af plads for bådfiskeren.
Efter gedder i den nedre del af Gudenåen
Konkurrencen er tidligere holdt forskellige steder på Sjælland, men sidste oktober besluttede vi os for at prøve noget nyt, fik de nødvendige tilladelser og kørte 10 mand og fire både til Randers. – Der er præmier og ikke mindst blærerettigheder til den længste fisk, samt samlet længde på fem største fisk i båden i holdkonkurrencen, forklarer han. – Min kammerat Mark Holm og jeg fiskede fra min medbragte Linder Sportsman, og da vi aldrig havde fisket området før, var der ikke andet for end at suse ud fra bådrampen og prøve et område i Bredningen der så lovende ud. Allerede i tredje kast kroger Mark en solid gedde på sin Deviator jerkbait.
Fisken kommer ind og bliver vejet samt målt til 9,0 kilo og 108 centimeter, så det tegner bestemt lovende! Resten af formiddagen giver et par mindre fisk, og vi beslutter os for at sejle op ad åen for at prøve. Opstrøms Randers Regnskov bliver vi mødt af et rigtig spændende område, hvor små sivøer skaber strømrender og lommer. På en af disse pladser får jeg et solidt hug på en 45 centimeter stor Magnum Bull Dawg gummiål, som jeg fisker langsomt og dybt.
Kraftigt grej til store gedder
Jeg benytter ret kraftigt grej til den store og tunge agn, men kan alligevel mærke, at der er vægt bag fisken. Pladsen er trang, så jeg holder fisken hårdt, og det er bestemt en stor fordel at kunne sætte sin I-Pilot fjernbetjening til elmotoren på spotlock, så den holder pladsen – trods strømmen. Vi får bakset fisken ind, tager et foto samt måler og vejer den til 9,5 kilo og 111 centimeter. Fisken har mange mærker og ligner en fisk, der har haft et lang og hårdt liv og er sikkert blevet fanget mange gange. Men den kan åbenbart holde til det og virker heller ikke alt for stresset, da vi sætter den tilbage i åen.
Da jeg spørger indtil konkurrencen, tilstår Stefan, at de både vandt holdkonkurrence, og at han tog præmien for længste fisk. Næste gang går konkurrencen til et helt nyt sted, men det er vist ikke sidste gang Stefan besøger Gudenåen og Bredningen.
Her er Stefan og Mark i fuld gang med at fiske på Bredningen en efterårsdag.
Fiskeri fra båd efter gedder og sandart i nedre Gudenå
Steen Vad Knudsen er en af de personligheder, der ofte vælger at »sejle ned ad åen« i en veludrustet fiskebåd. Han er bosat i Randers. En stor del af fritiden bliver dog brugt på Gudenåen. Vi har bedt Steen fortælle lidt om sine erfaringer med hensyn til grejvalget.
– Vinterfiskeri efter gedder og sandart på nedre Gudenå, har de sidste seks syv år fyldt rigtig meget i mit liv, fortæller Steen. – Strømvandsgedder kæmper bare bedre, og det kan være svært at bedømme fiskenes størrelse, når modhugget sættes ind. Lige efter isen har sluppet sit tag, er åen ofte meget vandrig, grumset og strømmen er stærk. Gedderne står dybt, og det er svært at få dem lokket til hug. Derfor kan det være en god idé at ankre op, og gentagende gange lade en agnfisk søge ind over et område. Denne metode er langsommelig, og man får ikke affisket særlig meget vand, men til gengæld kan man også være heldig at ramme de helt rigtige steder.
– Levende skaller er altid et sikkert hit, fortsætter Steen, når vi spørger ind til agn. – Jeg foretrækker selv agnfisk på ca. 16-22 centimeter. Jeg fisker dem under flåd og med dobbelt krogsæt bundet på 0,71 mm Berkley fluorocarbon. Min foretrukne stang er en Berkley Muscle flex på 11 fod. Det kræver en stang med rygrad at holde en god gedde i strømvand. Jeg bruger 0,36 monofil line på et Ambassadeur hjul. På selve åen dørger jeg oftest kun med en stang, fordi et dobbelthug kan skabe unødigt kaos, når jeg skal styre båden i strømmen samtidig med, at jeg fighter fisk. Området på fjorden, der kaldes Bredningen, har jeg ikke brugt meget tid på. Dels fordi den båd jeg har til rådighed ligger i selve åen, og dels fordi man ikke må dørge for motor på bredningen, fordi man ikke kan holde 100 meters afstand til land ret mange steder der ude. Hvis man ror båden frem, er det ikke noget problem.
Steen V. Knudsen holder af natfiskeriet på åen. Her er ingen trængsel og til tider godt med både gedder og sandart i flotte størrelser.
Det praktiske fiskeri efter gedder og sandart på Gudenåen
– Mit indtryk er, at gedderne trækker meget rundt. Således har jeg kendskab til en enkelt 10+ gedde, der blev fanget mindst fem gange inden for et par måneder. Dens jagtrevir strakte sig over ca. en kilometer af åen og blev fanget på forskellige pladser hver gang, inden den mødte sit endeligt for enden af en gaf krog. Personligt genudsætter jeg så vidt som muligt alle gedder, tilføjer Steen. I perioder, hvor fiskepresset om dagen har været særlig stort, ændrer gedderne jagt taktik og begynder at jage i de mørke timer. Således har jeg fået flere fine fisk, når jeg har fisket efter sandart om natten.
– Der er meget trafik på åen. Både fra kano og kajakroere, men også fra lystfiskere i flydering, pontonbåd og joller. Når der er mange på åen, søger jeg så vidt muligt langt væk, da jeg ikke syntes det er særlig sjovt at ligge og fiske i andres kølvand – eller selv have både liggende klods op af mig. Jeg kan kun opfordre til, at man holder god afstand til andre på åen, for så er fiskene ikke så sky og chancen for fangst forbedres betydeligt.
– Sandarterne fisker jeg i de mørke timer med et Revo Inshore multihjul og 9 fods stang. Min foretrukne wobler er en Frenzy Suspending Minnow på 14 centimeter. Fiskeriet foregår fra båd, hvor jeg dørger så langsomt imod strømmen som muligt. Der skal lægges mange timer i en god fisk, men man kan også være heldig. Jeg genudsætter alle fisk over 2,5 kilo og tager kun enkelte mindre fisk med hjem. Så der burde være rigeligt med fisk tilbage til læserne af denne artikel, slutter Steen med et smil.
Henrik Leth når han har det bedst. Her nyder han det gode vejr og en geddefight fra sin pontonbåd i sit lokale geddehul, Bredningen.
Fluefiskeri efter gedder på den nederste del af Gudenåen
Henrik Leth er i den grad ivrig fluefisker. Han er manden bag hjemmesiden brakvand.dk og en af den slags personer, der ikke alene formår at komme på vandet flere gange om ugen – han er også typen, som stort set altid fanger fisk. – Som geddefisker er det fantastisk at bo i Randers, hvor vi har Gudenåen og Fjorden helt tæt på byen, fortæller Henrik tilfreds om sit hjemvand. – Under normale omstændigheder er der gode fiskemuligheder det meste af året – også om vinteren. I dag fisker jeg stort set kun fra pontonbåden, som jeg søsætter ved Kajakklubben for at fiske i Gudenåen, eller fra diget ved Lystbådehavnen i Dronningborg for at fiske i Bredningen. Er vi nogle stykker, søsætter vi ved eksempelvis i Nørreåen ved Fladbro og drifter de godt seks kilometer ned til Randers. Selv om vi er tæt på byen, er naturen og oplevelserne fantastiske, fortsætter Henrik ivrigt.
– Bliv ikke overrasket, hvis du møder odder, fiskeørn og rørhøg. Som i alle andre fiskevande kan gedderne være drilske og lunefulde. Der kan være mere end en halv meter forskel på lavvande og højvande – og tidevandet påvirker helt sikkert bidelysten samt geddernes adfærd. De bedste erfaringer har jeg med fiskeri de første par timer efter, at vandet er begyndt at stige, slutter han.
Læs alle vores artikler om prædatorfiskeri efter gedde, sandart og aborre her.
feb 5, 2026 | Nyheder
Fri passage er et af nøgleordene for at forbedre naturgrundlaget for en række af vores fiskearter – ikke blot laksefiskene, men også mange af vores rovfisk.
At kunne bevæge sig frit op og ned i å- og søsystemerne er nemlig ikke blot vigtigt på grund af gydetræk, men har også betydning for, at eksempelvis rovfisk lettere kan søge nye områder med bedre fødeforekomster under de stærkt svingende forhold, der kan være derude i vores blå natur. Projekter, hvor man tager højde for disse faktorer og samtidig kan genskabe naturlige åstræk med så stort et fald, at tidligere gydepladser for laksefiskene genskabes, kan derfor få stor positiv effekt for flere forskellige vigtige fiskearter.
Det er derfor et kæmpe skridt i den rigtige retning, at Horsens Kommune nu har realiseret og fået startet et stort naturgenopretningsprojekt, hvor Gudenåen kommer retur til sit originale løb ved Vestbirksøerne:
– I samarbejde med Naturstyrelsen er vi nu klar til at gå i gang med et historisk stort vandløbsprojekt, der skal genoprette naturen i området ved Vestbirk-søerne, lyder det fra kommunen. – Cirka ni kilometer af Gudenåen vil med projektet komme så tæt på sit oprindelige forløb som muligt.
– Restaureringsprojektet ’Vestbirk’ finansieres delvist af EU-midler (70 pct.) fra den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) og delvist af nationale midler (30 pct.). Projektet vil bidrage til genopretning af Gudenåen omkring Vestbirk Vandkraftværk og Vestbirksøerne og forbedre forholdene for flora og fauna. Hermed skabes der gydepladser og fri passage for fisk i Gudenåen. Samlet genskabes de oprindelige – og i danske sammenhænge unikke – forhold over en samlet længde på knap 9 km, hvor der ingen andre steder er så kraftigt fald i et så stort vandløb.
Kommunen forventer, at de fysiske forhold vil blive så gode, at man vil kunne opnå god økologisk kvalitet og dermed opfyldelse af EU´s Vandrammedirektiver i området. Samtidig forventer man at kunne forbedre gydeforholdene markant for både ørred og stalling.
Læs mere om Vestbirk Projektet på Horsens Kommunes hjemmeside her.
FOTO OG ILLUSTRATIONER: HORSENS KOMMUNE
Kort over projektet ved Vestbirk.
dec 8, 2025 | Nyheder
Da man i starten af året hørte om prognoserne for lakseopgangen i fx Skjern Å lød det relativt dystert – blandt andet med lukning for hjemtagning af laks i hele sæsonen. Men spørgsmålet er så – hvordan er det egentlig gået, og ser det faktisk helt så sort ud som først antaget?
I Skjern Å er der i 2025 fanget og genudsat 842 laks, hvilket er noget mere end i 2024, hvor der blev fanget i alt 676 laks, hvoraf 40 blev genudsat. Dette skal ses i forhold til det bedste år i nyere tid – nemlig 2022, hvor der blev fanget 1911 laks i systemet. I Storåen blev der også fanget flere laks end i 2024 – nemlig 832 med 164 hjemtagne mod 780 laks og 193 hjemtagne i 2024. I Storåen var det bedste år i nyere tid 2016 med 1422 laks fanget og 302 hjemtaget. Tilsvarende blev der i Varde Å fanget 798 laks med 95 hjemtagne i år mod 686 fangne og 125 hjemtagne i 2024. Altså flere i 2025. I Gudenåen blev der fanget 333 i år mod 421 sidste år og 342 forrige år.
Når man ser tallene, så tænker de fleste nok umiddelbart, at det ser ikke så slemt ud som frygtet før sæsonens start. Måske ligefrem tværtimod. Men et er fangster – noget andet er et regulært bestandsestimat. For det første ved man ikke hvor mange laks, der er genfanget og for det andet ved man ikke helt præcist, hvor mange timer der er fisket af hvor mange lystfiskere i de forskellige sæsoner.
– Mit indtryk er dog, at der faktisk er fisket mindre og fanget mere ved Skjern Å, siger Kenny Frost fra Laksens Hus, der har sin daglige gang ved åen. Og – forholdstallet mellem genfangster af laks i 2024 og 2025 er sandsynligvis det samme. Der har ikke været langt mellem huggene i 2025. Jeg vil skyde på, at jeg havde kontakt med en laks på fluen på hver anden tur i dette fiskeår. Mit indtryk er derfor, at der faktisk er masser af laks i åen. Vi ser dem dog ikke så meget i overfladen som tidligere, hvilket i min optik måske skyldes en adfærdsændring efter laksens forsinkelse og spredning i tid og rum under opgangen på grund af fejlvandring igennem Hestholm Sø. En udfordring, som vi må håbe snart bliver løst, slutter han.
Alt i alt er det dog klogt at vente et par måneder med at drage for mange konklusioner om, hvordan det gik med lakseopgangen i 2025. I forbindelse med forvaltning af laksebestandene er biologer og myndigheder lige nu i gang med at analysere en række biologiske parametre for både at kunne vurdere årets opgang samt lave en faglig prognose for mængden af laks i den kommende sæson. Dette gøres blandt andet ved de opgangsundersøgelser, som netop nu bliver foretaget i nogle af de største vestvendte vandsystemer.
Online info og viden om laksebestande og lakseforvaltning – også de mindre åer, som ikke er omtalt i denne artikel, finder man på fiskepleje.dk her.
FOTOS: KENNY FROST/LAKSENS HUS OG JENS BURSELL
okt 19, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Min søn Frederik fangede i dag en voldsom hanlaks på 105 centimeter og 10,70 kilo, fortæller Peter Fosgerau.
– Den flotte laks blev fanget på Bjerringbro Sportsfiskerforenings vand på zone 5. Alt i alt gør han de godt for tiden. Frederik fangede nemlig også en laks på 83 cm i fredags, slutter han.
– Som medlem af Bjerringbro Sportsfiskerforening kan man fiske laks i Gudenåen indtil den 15. november, mens almindelige dagkortfiskere blot kan fiske til 31. oktober. Så har du lyst til en forlænget åsæson efter laksene, så er det her, at det foregår. Som medlem af foreningen kan du starte fiskeriet allerede 16. januar mens dagkortfiskernes premiere er den 1. april.
Som alle andre nye fangstrapporter og artikler deltager Frederik og Peter i lodtrækningen om en uforglemmelige fiskedrømmerejse til Amazonas med iFish Travel.
Læs mere om Bjerringbro Sportsfiskerforening her.
mar 4, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Min bror og jeg er nye medlemmer i den lokale fiskeklub og skulle på weekendtur med to kammerater, der i forvejen var med i klubben, fortæller Jimm Tabur. – Vi startede turen lørdag morgen og havde en kanon dag med en masse gode fangster, hvor jeg sluttede dagen af med at slå min PR med en gedde på en meter og 7 kilo.
– Søndag kørte vi om morgenen ud for at fiske. Det var en dag med meget vind, men til gengæld skinnede solen. Vi fiskede hele dagen med få fangster og næsten ingen kontakt. Til sidst samlede vi os, og fik noget at drikke samt holdt en lille pause. Derefter besluttede vi os for at fiske en kort stund, inden vi tog hjem. Jeg gik lidt foran de andre, hvor jeg kastede i modvind og op ad strømmen, mens jeg tænkte, at det var slut for i dag. Men da jeg fik kastet ud, kunne jeg mærke, at jeg havde fisk på min jig, og jeg begyndte at rulle ind, indtil jeg fik øje på en gigantisk gedde. Adrenalinen begyndte bare at pumpe løs!
– Da jeg så størrelsen, råbte jeg til de andre, at de skulle skynde sig over for at hjælpe. Min bror kom springende og hoppede i vandet for at assistere med at lande fisken, men den var bestemt ikke interesseret i at blive fanget! Den kæmpede imod, tog masser af udløb, men til sidst fik vi den endelig ind, hvor min bror fik godt fat i den. Med hjælp fra de to andre kunne vi få målt og vejet gedden, som var 126 cm lang og vejede 15,8 kg. Et rent udsagt monster!
– Vi fik taget nogle gode billeder og satte fisken pænt ud igen – samt sluttede af med at fejre det med et lille glas portvin og en omgang mad på min regning. Hold nu kæft – det er en tur, som jeg aldrig vil glemme! Fisken skal tilmeldes Westin Cup 2025, slutter han.
Du kan også selv deltage i Westin Cup 2025. Læs mere om konkurrencen, hvor du kan vinde en W8 stang til over 4000 kroner hver måned.
dec 20, 2024 | Nyheder
Regeringen udskyder igen beslutning om en løsning af spærringen ved Tangeværket og foreslår en virkningsløs løsning ved Holstebro Vandkraftsø. Danmarks Sportsfiskerforbund fastholder kravet om løsninger, der opfylder Danmarks forpligtigelser i forhold til EU’s mål for vandmiljøet.
FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO
PRESSEMEDDELSE FRA DSF: Gudenåens fremtid ved Tangeværket er stadig uvis, og der er udsigt til en virkningsløs løsning ved Vandkraftsøen i Holstebro. Det står klart, efter at Ministeriet for Grøn Trepart tidligere i dag sendte de opdaterede vandområdeplaner i høring. ‘”Frustrerende”, mener Danmarks Sportsfiskerforbund, der vil arbejde videre for en fri Gudenå i sit oprindelige leje og en fri Storå, der slipper af med spærringen ved Vandkraftsøen i Holstebro.
Dumper kort omløbsstryg ved Holstebro Vandkraftsø
Da Miljøministeriet i sommeren 2023 præsenterede de forsinkede vandområdeplaner for 2021-2027 blev en beslutning om de sidste store spærringer udskudt til 2024.
Danmarks Sportsfiskerforbund har i mellemtiden presset på for, at der skulle fastlægges løsninger på de store spærringer, og at de skulle overholde Danmarks forpligtigelser i forhold til alle EU-direktiver for at sikre et sundt vandmiljø med høj biodiversitet.
Men i det nye forslag til de opdaterede vandområdeplaner har Ministeriet for Grøn Trepart nu meldt ud, at man politisk endnu engang har valgt at udskyde beslutningen om, hvad der skal ske ved Tangeværket. Desuden fremgår det af de nye vandområdeplaner, at der ved Holstebro skal laves et kort omløbsstryg forbi opstemningen ved det tidligere vandkraftværk. Hvilket er en løsning, som alle fagfolk ved ikke får Danmark i mål.
Hos formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, vækker nyheden blandede følelser. – Først og fremmest er vi utilfredse med, at der bliver foreslået en løsning på spærringen ved Holstebro Vandkraftsø, som ikke vil have nogen positiv effekt. Et kort omløbsstryg vil nemlig ikke sikre, at ungfisk af en lang række fiskearter overlever turen gennem søen og ud i havet. Dermed kan EU’s miljømål ikke opfyldes for den del af Storå-systemet, der er beliggende oven for søen. Vi anbefaler en løsning, der sikrer at fiskene kan passere frit op og ned i Storåen, og det kan bedst sikres ved at tømme kraftværksøen og genskabe den oprindelige Storå, siger Torben Kaas.
Forhaling af beslutning ved Tangeværket
Torben Kaas er heller ikke imponeret over, at beslutningen om en løsning i Gudenåen ved Tangeværket igen-igen er blevet udskudt. – Det er frustrerende, at vi nok engang skal afvente en beslutning. Vi må snart kunne komme videre, både for naturens og de implicerede parters skyld, siger han.
I de opdaterede vandplaner oplyser ministeriet, at der vil blive nedsat en arbejdsgruppe, som i løbet af 2025 skal pege på den bedste løsning ved Tangeværket. Tilbage i 2021 blev der også nedsat en arbejdsgruppe om spærringen ved Tangeværket. Et flertal i arbejdsgruppen, heriblandt Danmarks Sportsfiskerforbund, tilsluttede sig dengang et princip om, at enhver løsning på spærringen bør tilgodese, at EU’s miljømål i habitat- og vandrammedirektivet, bliver opfyldt i både Tange Å-systemet og de andre mindre vandløbssystemer til Tange Sø.
– Det virker som en forhaling at nedsætte en ny arbejdsgruppe, men omvendt vil vi naturligvis bidrage alt, hvad vi kan, til arbejdet i den nye arbejdsgruppe, siger Torben Kaas.
Kræver en habitatkonsekvensvurdering
Torben Kaas mener, det er positivt, at ministeren og Regeringen ikke har peget på det korte omløbsstryg, Tangestryget. Den løsning vil være i strid med EU’s naturdirektiver, som Ministeriets egen Styrelse (Miljøstyrelsen) allerede konkluderede i et notat udarbejdet til Tangearbejdsgruppen i januar 2021.
– Vi har en forventning om, at den endelige beslutning om en Tange-løsning bliver taget på et solidt fagligt grundlag. Dette indebærer både at sikre økonomiske, juridiske og naturmæssige vurderinger af de forskellige løsningsmuligheder. I den forbindelse fastholder vi vores krav om, at der bliver gennemført en habitatkonsekvensvurdering af vandindvinding fra Gudenåen til Tangeværket, med en spærrende opstemning. Den kan få afgørende betydning for, hvilke løsninger, der juridisk og biologisk kan opfylde Danmarks forpligtigelser og dermed være i spil, siger Torben Kaas.
Han minder om, at det er ulovligt at undlade at lave en habitatkonsekvensvurdering. Alligevel besluttede et flertal i Viborg Byråd sidste år, at man ikke ville igangsætte den lovpligtige vurdering, der skal afklare, hvordan en række dyrearter bliver påvirket af vandindvindingen, heriblandt sårbare fiskearter.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil i den kommende tid bruge alle midler på at påvirke myndigheder og ministre til at tage de bedste faglige og lovlige beslutninger om de store spærringer.
– Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt, for at fremme en beslutning om at slippe både Gudenåen og Storåen fri af de sidste lænker, siger Torben Kaas.
Læs mere om forbundets arbejde med og holdning til Gudenåen og Tangeværket her:
dec 18, 2024 | Nyheder
Det unaturligt høje prædationstryk fra skarv på vores ferskvandsfiskebestande, er efterhånden bedre end godt dokumenteret – blandt andet af DTU Aqua, der netop har publiceret endnu en rapport som underbygger dette:
– Stallingbestandens udvikling er fulgt tæt i Gudenå siden 1980’erne, lyder det på fiskepleje.dk. – DTU Aqua har nu lavet en ny og større undersøgelse, som viser, at forekomsten af stalling i øvre Gudenå kun er en tiendedel af, hvad den var i de bedste år i 1980’erne og 1990’erne. DTU Aqua vurderer, at tilbagegangen i høj grad kan forklares af et stort prædationspres, især fra skarv.
– I de bedste stallingår i 1980’erne og 1990’erne, var der en stallingbestand bestående af 30.000-40.000 ældre individer i Gudenå-systemet – mod kun 3.000 i dag, præciseres det i stallingrapporten, som du kan læse her.
FOTO: JOHNNY JENSEN, jjphoto.dk
nov 21, 2024 | Artikler, Miljø og debat
Danmarks Sportsfiskerforbund har i mange år arbejdet for at få sluppet Gudenåen fri. Men hvad er egentlig status på arbejdet for fri passage i Danmarks største å? Vi har talt med DSF´s formand Torben Kaas.
AF JENS BURSELL, FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO & PRIVATE
– Mange lystfiskere ved, at vi har været gennem to 6-årige vandplanperioder under EU’s Vandrammedirektiv, og at vi nu er midt i den tredje og sidste vandplanperiode, fortæller DSFs formand Torben Kaas. – Det er er vandplanerne, som skal sikre, at vi kommer i mål med god økologisk tilstand i vores vandmiljø senest med udgangen af 2027. I vandplanerne er der sat mål for naturgenopretning og andre ting, som påvirker vores vandmiljø.
– Det er på grund af vandplanerne, at vi har fået fjernet rigtig mange spærringer rundt om i vandløbene. Men man har endnu ikke forholdt sig til de sidste fire store spærringer, hvor den ene er Tangespærringen på Gudenåen og en anden er kraftværkssøen på Storåen. Opgaven med de sidste store spærringer er meget dyr og politisk betændt, så man er endnu ikke lykkedes med at tage stilling til dem. Men snart er det 2027, så tiden løber ud. Vi er blevet lovet, at der kommer en revision af vandplanen inden udgangen af 2024, og at revisionen vil omfatte de sidste spærringer. Der er således ikke er taget endelig stilling til, om vi får en fritløbende Gudenå tilbage, eller om vores politikeres arv til kommende generationer skal være en kunstig å udenom den kunstige sø.
Torben Kaas med en flot gedde fra sit hjemvand Esrum Sø. Tange Sø er kendt for et godt fiskeri efter fine gedder som denne, men der er ingen tvivl om, at en genetablering af det oprindelige åløb og det potentiale det har for lystfiskerne i det store perspektiv, er mere værdifuldt for lystfiskerne. Der er trods alt massevis af søer med gode geddebestande rundt omkring i landet.
Hvilken løsning anbefaler Danmarks Sportsfiskerforbund for Gudenåens frie løb?
– Skal jeg tale med hjertet, så skal vi naturligvis have det storslåede istidslandskab tilbage, som ligger på bunden af Tange Sø, fortsætter Torben. – Ingen andre steder i Danmark har vi tilsvarende landskaber med et mægtigt vandløb med fart på vandet og en floddal, som det snor sig igennem. Den fritløbende å vil igen få hele naturen i området til at hænge sammen med korridorer for vandrende arter som bl.a. ål, lampret, helt, ørred og laks. Også eksperterne anbefaler den løsning, fordi den er den eneste, som giver os naturen tilbage.
– Men jeg kan også tale med hovedet og sige, at vi i Danmark er forpligtede til at leve op til EU’s Vandrammedirektiv og sikre god økologisk tilstand i vores vandmiljø. For Gudenåen og Tange Å kan vi kun gøre det ved at give landskabet tilbage til naturen og nedlægge søen. Miljøstyrelsen har lavet en vurdering af alle de mange løsninger, som har været foreslået, og er ret tydelig i sin konklusion om, at en genetablering af Gudenåen er den eneste løsning, som bringer os i overensstemmelse med Vandrammedirektivet. Dermed er der udsigt til et direktivbrud, hvis man politisk beslutter at bevare dæmningen og søen ved Tange.
Hvad er alternativet set med søtilhængernes øjne?
– Fortalerne for søen markedsfører ret intensivt en løsning, de kalder ”Laksestryget”, og som er et ca. 2,5 kilometer langt snoet stryg ved siden af kraftværksdæmningen. Som jeg ser det, binder man sig til masten på en løsning, som Miljøstyrelsen og al anden sagkundskab har slået fast ikke dur. Selve problemet er jo søen, som de vandrende arter dør i.
– Vandrammedirektivet tilsiger, at vi skal have et sundt vandmiljø med udgangen af 2027. Dermed tør jeg godt spå, at deadline allerede er grundigt overskredet. For Gudenåen får vi først et sundt vandmiljø, når spærringen er væk, og det kan ikke nås på tre år. Men vi er blevet lovet, at der kommer en beslutning i 2024, så Christiansborgs egen deadline nærmer sig. Det er dog langt fra den første deadline for denne beslutning, vi har set komme og gå.
– Vi nærmer os dog måske en beslutning for spærringerne, kommenterer Torben på sin Facebook . – Thomas Jensen, som er medlem af Folketinget for S og stærk tilhænger af at bevare Tange Sø, er ved at arrangere en ekskursion for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og for trepartsminister Jeppe Bruus til Tange Sø. Heller ikke denne gang er man fra søvennernes side særligt fair. Hverken vi, andre naturinteresser eller sagkundskaben fra f.eks. DTU Aqua er inviteret med. Man vil antageligt nødigt modsiges i sin præsentation af et kort stryg som den rigtige løsning.
– Særligt påfaldende er det set i lyset af, at vi allerede to gange har inviteret Jeppe Bruus til Tange uden at få svar. Årsagen til besøget er, at vandplanerne er flyttet over til trepartsministeriet, og at vi er blevet lovet en opdatering af vandplan 3 inden årsskiftet. Det er jo der, der bl.a. skal tages stilling til de sidste spærringer.
– Vi har nu bedt om at blive inviteret med på ekskursionen, og vi har forsynet flere medlemmer af udvalget med den opdaterede version af Miljøstyrelsens notat fra 2021 om faunapassagerne ved søen. Notatet viser, at kun en retablering af Gudenåen giver direktivopfyldelse for både Gudenåen og Tange Å. Det viser selvfølgelig også, at ”Laksestryget” og andre søbevarende løsninger allesammen fører til direktivbrud, og at flere af løsningerne er betydeligt dyrere end at genetablere åen. Så ved udvalgsmedlemmerne det. De ved dermed også, at man påtager sig en procesrisiko, som det hedder i folketingslingo, når man med åbne øjne bryder reglerne, slutter han.
nov 4, 2024 | Nyheder
– Her i går tog min gode ven og jeg tog på tur efter gedder i Gudenåen, fortæller Marcus Kruhøffer. – Dagen startede godt efter en fin og tyk fisk på næsten 5 kilo og mellem 70-75cm inden for de første to minutters fiskeri. Herefter blev der stille det næste stykke tid.
– Så fyrede en jeg Rapala Otus i lille udgave ned langs bredden et nyt sted i åen, og den vækkede opmærksomheden på en stor gedde. Den fulgte efter helt hen under fødderne på mig, men var for stædig til at bide på agnen, hvorefter den vendte stille og roligt om igen…
– 20 minutter senere smed jeg en stor Westin Swim samme sted hen med håbet om, at de høje raslelyde kunne lokke gedden. Den fulgte med helt hen under mig, men desværre med samme udfald, hvilket var lidt provokerende. Jeg havde en enkelt makrelfilet med og smed den på et bundrig sammen med det sidste håb jeg havde. Efter et kvarters aktivt fiskeri, tjekkede jeg makrelstykket, og så at det var taget, for linen vendte den stik modsatte vej…
– Jeg troede, at det måske var drevet med strømme og prøvede at sætte krogen i, hvad der bare føltes som en stor gren, som den sad fast i. Men grenen begyndte at trække igen, og hoppede voldsomt ud af vandoverfladen, og der kunne jeg se, at det var gedden, som havde drillet mig i næsten en time. Efter en 3-4 minutters fight på min lille baitcaster landede jeg den og vejede den til 8.5kg. Gedden var cirka 105-110cm. Fisken blev selvfølgelig nænsomt genudsat. Fed fight og en god oplevelse, slutter han.
Lær om de mest effektive takler til fiskeri med død agn efter gedder i denne video på Fisk & Fris Youtube,
