GIGANTGEDDE NAPPER WESTIN BULLTEEZ CURLTAIL

I Norge har isen netop sluppet sit tag i Telemarken, og den erfarne geddefisker Tore Tveit fra Team Westin har vært på årets første geddetur, hvilket han næppe kom til at fortryde:

– Vandet var stadig koldt, og fiskeriet gik trægt, men jeg fik alligevel et par mindre gedder, fortæller han, – Jeg afsøgte vandet grundigt med mit ekkolod, og til sidst fandt jeg et interessant område, hvor jeg spottede en fisk, hvis størrelse det dog er svært at bedømme på skærmen.

– Med det samme kastede jeg min Westin Bullteez Curltail i farven Goldrush med 10 grams belastning og lod den synke mod bunden. Der skulle blot et par enkelte omdrejninger til på hjulet, før det gav et tungt sug i stangen, da fisken huggede – fast fisk! Til at starte med fulgte fisken ret let med op, men da den nærmede sig båden gik den helt amok, og selv med mit ret kraftige geddegrej var det svært at holde den store fisk. Fisken tog et massivt udløb, og nu var jeg ikke i tvivl om, at det var en stor fisk.

– Efter nogle minutters hård kamp kom fisken op bag båden, og jeg turde knapt nok tro mine egne øjne, for den var langt større end nogen gedder jeg tidligere havde set eller fanget. Da jeg gjorde nettet klar, tog den endnu et par lange udløb, så nerverne var godt uden på, da jeg omsider kunne løfte den kæmpestore gedde på 19,46 kilo og utrolige 135,5 centimeter op i nettet. 

Monstergedden er kun 80 gram under den norske rekord.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

NY VIDEO: FISK & FRI TESTER WESTIN JOINTED STINGER

Med de nye Jointed Stingers fra Westins Add-it serie får du en super spændende ny måde at montere dine stingerkroge på softbaits som fx shads og store curlytails. I denne video demonstrerer Jens Bursell, hvordan de monteres og fiskes – samt forklarer hvilke fordele der kan være med Jointed Stingers. Rigget, der består af sammenkædede svirvler, kan fiskes som de kommer med shallow screws – eller monteres på et normalt jighoved, hvis der skal fiskes dybere. Glæd dig til ny inspiration til dit softbait fiskeri – og en dejlig dag ved søen, hvor det også bliver til en fin gedde, der hugger på en Shadteez fisket med Westins Jointed Stinger.

Du kan se filmen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis, her.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

3-GENERATIONS LYSTFISKER GODT I GANG  

I weekenden skulle 3-generations lystfisker Victor Seidling på geddetur med 2-generationslystfiskeren – hans far Anders Seidling og ikke mindst første generationslystfiskeren – farfar Ole Seidling, fortæller Anders. – Vejret vidste sig fra den kølige side, da vinden var stik nord og termometeret viste 2 grader, så der var lagt op til en kølig tur. Det bekymrede Victor lidt på vej til søen. Men – farfar vidste lige, hvor gedderne var, så det ville han snart glemme, lød det roligt fra farfar, imens båden blev gjort klar. 

– Vi havde ikke roet rundt længe, før det først hug faldt, og det var en lille gedde, som desværre sprang af ved kanten af båden – ØV!  Nå – men Victor glemte for en stund, at det var koldt og sad nu koncentreret og kiggede på, om flåddet igen ville forsvinde. Efter lidt tid synes Victor, at det var tid til at tjekke agnen, så han træk stille flåddet ind.

– Næsten inde ved båden sagde Victor ”Far, den er blevet tung!”. Bøjlen blev løsnet for at se, hvad der skete. Kort tid efter kunne Victor give tilslag, og der var kontakt med en fin 3 kg gedde. Denne fine fisk blev Victors første gedde, og den var meget stor i hans øjne. Dagen var reddet, og det lykkedes også at få endnu en gedde i båden, så Victor var godt tilfreds – især da han igen var hjemme og havde fået varmen. Tak til farfar Ole for at vise os hot-spottet, så turen blev en succes på trods af kulden.  

Husk at du kan læse masser af fede artikler om geddefiskeri i vores store artikelarkiv her.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

EN FLOT GEDDE PÅ FLUEN

– Det er sent efterår nu, og efter en vellykket fiskesæson i åen er afsluttet, var tiden endelig kommet til de skarptandede, skriver Danni Kikkenborg til Fisk & Fri. – Min makker og jeg var taget ud med fluekæppen, og der gik ikke længe, før der var flex med en flot gedde på 7.8 kilo og omkring 1 meter til min makker. Efter lidt tid var det så min tur.

– Jeg fik kastet min geddeflue hen til en lang række af siv, og med det samme så jeg en stor hvirvel, efterfulgt af et meget langt udløb, som for første gang nogensinde tog mig til baglinen – og den fortsatte bare derudad… SHIT mand tænkte jeg. Der var ikke andet at gøre end at lægge så hårdt pres på fisken som muligt og så ellers følge med den… Jeg vidste med det samme, at dette her var en rigtig god gedde, jeg havde fat i. Aldrig har jeg kæmpet en så fed kamp med en gedde før. Den virkede fuldstændig utrættelig med udløb efter udløb, men til sidst vandt jeg endelig kampen og fik kaldt min makker over til mig, hvorefter jeg fik nettet fisken. 

– Vi blev hurtigt enige om, at dette her var en “Gammel kriger” og en fisk over meteren. Målebåndet viste hele 109 cm, og vi fik den vejet til 8.8 kilo. Det var en fantastisk fisk med et kæmpe hoved i forhold til kroppen, da den ikke var helt i topform. Den ville nok have vejet omkring 10-12 kilo om 2-3 måneder, så jeg håber da på et gensyn. På turen fangede vi yderligere tre fine gedder og sluttede den meget vellykkede tur af med et kæmpe smil samt en følelse af endnu mere blod på tanden til den kommende tids geddefluesæson, som kun lige nu er startet for os. Vi ved nemlig begge, at det kun bliver bedre og vildere fremover, slutter han.

Du kan læse en masse gedderartikler i Fisk & Fris artikelarkiv her – og få det fulde overblik over alle metoder til geddefiskeri i bogen Geddefeber her (REKLAME). 

 

 

Efter et par hurtige billeder , røg den flotte gedde retur, hvor den kom fra.

drømmerejse iFish Travel

NY INSPIRATION TIL DIT GEDDEFISKERI

Efteråret er topsæson for gedderne, og der er fuld fart på lige nu. Men – hvordan skal man gribe fiskeriet an, og hvilke teknikker er bedst til forskellige fiskesituationer? Her får du lidt inspiration til den kommende tids fiskeri i form af en række artikler og videoer fra Fisk & Fri:

“Tre lette geddeforfang” (artikel)

“Dørg dig til flere gedder” (artikel)

“Med flåd og død agn” (artikel)

“Et kig i værktøjskassen” (artikel)

“Tre tips til mosegedder” (artikel)

“På geddejagt i rørskoven” (artikel)

“Geddespin med Kinetic” (video)

“Takeltips til død agn – Skating Hook Rig” (video)

 

Du kan også købe Jens Bursells store geddebog ”Geddefeber” her (REKLAME)

 

Geddefeber

 

 

drømmerejse iFish Travel

ET PAR FLOTTE GEDDER

– Forleden aftalte min fiskemakker og jeg, at vi skulle holde fri for at få snakket om, hvordan Predator Cup var gået, fortæller Nicklas Klitgaard. – Vi blev så enige om, at det gjorde vi bedst med en stang i hånden. Vi sørgede derfor for at båden var klar til at tage af en morgen, da ungerne var afleveret.

– Da vi ankom til søen, tænkte vi begge, at det bare ikke kunne blive en nultur i dag, for der var så meget aktivitet i vandet. Vi skyndte os at få sat båden i og startede ekkoloddet op.

– Vi fiskede med to stænger hver ud bag båden, og der gik ikke lang tid, før vi fik det første hug, men den blev desværre ikke hængende. Herefter gik der nok to timer uden at vi mærkede noget, så i stedet fik vi snakket lidt frem og tilbage om, hvad planen nu skulle være.

– Efter lidt tid blev vi enige om at blive ved med at prøve. Det skulle bare give noget – og ganske rigtigt. Der gik ikke længe før min W3 stang krøllede sammen med fisk på. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt det var en stor fisk – eller om den bare føltes større, fordi vi holdt frontmotoren i gang. Da vi nettede min fisk, bukkede min makkers stang også. Vi stod omvendt i båden, så jeg må gribe fat i hans stang, og fik fisken kroget samt afleveret stangen til ham. Mens jeg afkrogede min fisk, fik han sin fisk ind til båden, og inden længe kunne vi fotografere begge fisk. Fedt – tænkte vi – nu går det amok. Men så blev der stille igen, og vi måtte sejle mod land igen, da ungerne skulle hentes.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

GROV GEDDE NAPPER DØD REGNBUE

– Da jeg har været ramt af en ordentlig omgang forkølelse og derfor bare har ligget på sofaen, ville jeg til eftermiddag ud og have lidt frisk luft. Og det gør jeg normalt bedst med en lille fisketur. Sådan lyder det fra Mads Davidsen. – Jeg havde lidt regnbueørreder i min fryser fra den anden dag jeg var ved åen, så det blev dagens agn.

– Jeg fik pakket mine Savage Gear MPP Baitfish stænger – den ene med flåd og den anden med bundtakel, hvorefter jeg startede ud med at fange en lidt mindre gedder fra 50-85 cm, da en flot fisk på cirka 90 cm huggede. Da jeg ved, at det er en af de større fisk i denne sø, var jeg godt tilfreds. Men så kun cirka 15 minutter efter huggede det igen tungt, og da var jeg ret sikker på, at det var søens største gedde, som jeg efter et par gode tunge udløb fik sikkert i nettet. Jeg kunne med det samme se, at det var en meget bred fisk, og målte den til 106 cm, men opdagede så, at min vægt var løbet tør for strøm.

– Heldigvis havde jeg dog et af de nye net med fra Savage Gear, hvor der er indbygget vægt i, så jeg fik den vejet til 24 pund/lbs – svarende til 10,88 kilo. En super flot fisk og sikke en kondition den var i. Efter et par hurtige billeder fik den selvfølgelig sin frihed igen.

Du kan lære mere om fiskeriet med død agn efter gedde i denne video på Fisk & Fris Youtube.

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

GEDDEFISKERI NÅR DET ER BEDST

– Humøret var højt, da jeg sammen med en kammerat fra foreningen Junior Fiskerne, min leder og assistenten, tog til en sø for at fiske efter gedder, fortæller Tristan Svarrer. – Vi startede fra båd med aktivt fiskeri med gummidyr og wobler. Da der ikke var den store aktivitet, forsatte vi fiskeriet fra land.

– Vi skiftede til agnfiskeri, da det aktive fiskeri ikke gav fisk, og så skete der noget, for Rasmus fik fisk på! Vi var alle ret spændt på, hvor stor den var, og Rasmus kunne godt , at fisken havde noget størrelse på sig. I nettet viste det sig at være en god fisk på cirka 80cm. Vi havde kun lige nettet den, da Cristina fik en fin gedde på 70 cm på og fik den i nettet. Jeg vælger så at lægge min stang ud, mens vi er i gang med af afkroge gedderne.

– Efter blot 30 sekunder havde jeg også gedde på, den gav en god fight med masser af udløb. Jeg kunne mærke den havde vægt bag sig, og det viste sig at være en rigtig tyk madamme på 110 cm og cirka 10 kg. Jublen var høj med tre flotte gedder fanget med få minutters mellemrum. Det var dog ikke den sidste fangst på dagen. Vejret skiftede til voldsom regn, så vi valgte at tage stængerne op, men imens Rasmus rullede ind viste det sig, at han havde gedde på. Den 101 cm lange gedde fightede godt og kom på land. Både Rasmus og min gedde var nye PR!

Alt i alt en fed dag med gode fangster og godt kammeratskab, slutter Tristan.

Du kan læse mere om geddefiskeri i bogen ”Geddefeber”, som du kan købe her (reklame).

 

Friluftsland

 

Alt i alt en fantssdtisk geddetur til trekløveret.

Alt i alt en fantastisk geddetur til trekløveret.

drømmerejse iFish Travel

EN GROV GEDDE FRA MARIELYST

– Jeg har netop haft endnu en tur til skønne Marielyst Fiskesø, hvor jeg har brugt det meste af dagen på at hjælpe folk med at få den bedst mulige oplevelse, når de er afsted, fortæller Dennis Johansen. – Det blev til et par ørreder for mit vedkommende på fluestangen, hvor jeg bare gav stangen til den næste langs med bredden. I dag var det et barn og en ældre herre, der kunne få lov til at fighte dem. 

– Da dagen var ved og gå på held, og der var cirka 1 time tilbage, inden søen lukkede, fik jeg lov til og låne båden og tage ud til en af øerne i søen, hvor jeg forleden havde set en blishøne unge forsvinde i et hul i vandet… Jeg gik en lille runde rundt på øen, og så et par gedder smutte væk, da jeg kom. Men jeg fulgte mit instinkt og tog et kast med min Anca’s flue, som hedder sådan, fordi min veninde har bestemt, hvordan den skulle se ud. Fluen landede ude på venstre side af, hvor blishønen har redde, men der skete intet. Så tog jeg et kast til højre sidde, og nåede kun og lave et par træk, inden jeg så en massiv bølge komme inde fra cirka 40cm vand…

– Gedden huggede hårdt, og så var starten gået. Det blev til en god fight på 10-15 minutters tid igennem vegetationen, så jeg måtte ud i båden for at få den fri. Jeg havde ikke et stort net med mig, da jeg normalt håndlander gedder, så jeg måtte lande den i et net til ørred. Gedden blev målt til 102 cm – hvorefter den blev sat ud igen. Efter bedste øjemål så har den ligget meget tæt på de 10kg – hvis ikke lidt mere. Det var en rigtig tyk og tung fisk, slutter han.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel