– Jeg har netop haft endnu en tur til skønne Marielyst Fiskesø, hvor jeg har brugt det meste af dagen på at hjælpe folk med at få den bedst mulige oplevelse, når de er afsted, fortæller Dennis Johansen. – Det blev til et par ørreder for mit vedkommende på fluestangen, hvor jeg bare gav stangen til den næste langs med bredden. I dag var det et barn og en ældre herre, der kunne få lov til at fighte dem. 

– Da dagen var ved og gå på held, og der var cirka 1 time tilbage, inden søen lukkede, fik jeg lov til og låne båden og tage ud til en af øerne i søen, hvor jeg forleden havde set en blishøne unge forsvinde i et hul i vandet… Jeg gik en lille runde rundt på øen, og så et par gedder smutte væk, da jeg kom. Men jeg fulgte mit instinkt og tog et kast med min Anca’s flue, som hedder sådan, fordi min veninde har bestemt, hvordan den skulle se ud. Fluen landede ude på venstre side af, hvor blishønen har redde, men der skete intet. Så tog jeg et kast til højre sidde, og nåede kun og lave et par træk, inden jeg så en massiv bølge komme inde fra cirka 40cm vand…

– Gedden huggede hårdt, og så var starten gået. Det blev til en god fight på 10-15 minutters tid igennem vegetationen, så jeg måtte ud i båden for at få den fri. Jeg havde ikke et stort net med mig, da jeg normalt håndlander gedder, så jeg måtte lande den i et net til ørred. Gedden blev målt til 102 cm – hvorefter den blev sat ud igen. Efter bedste øjemål så har den ligget meget tæt på de 10kg – hvis ikke lidt mere. Det var en rigtig tyk og tung fisk, slutter han.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This