– Forleden aftalte min fiskemakker og jeg, at vi skulle holde fri for at få snakket om, hvordan Predator Cup var gået, fortæller Nicklas Klitgaard. – Vi blev så enige om, at det gjorde vi bedst med en stang i hånden. Vi sørgede derfor for at båden var klar til at tage af en morgen, da ungerne var afleveret.
– Da vi ankom til søen, tænkte vi begge, at det bare ikke kunne blive en nultur i dag, for der var så meget aktivitet i vandet. Vi skyndte os at få sat båden i og startede ekkoloddet op.
– Vi fiskede med to stænger hver ud bag båden, og der gik ikke lang tid, før vi fik det første hug, men den blev desværre ikke hængende. Herefter gik der nok to timer uden at vi mærkede noget, så i stedet fik vi snakket lidt frem og tilbage om, hvad planen nu skulle være.
– Efter lidt tid blev vi enige om at blive ved med at prøve. Det skulle bare give noget – og ganske rigtigt. Der gik ikke længe før min W3 stang krøllede sammen med fisk på. Jeg var meget i tvivl om, hvorvidt det var en stor fisk – eller om den bare føltes større, fordi vi holdt frontmotoren i gang. Da vi nettede min fisk, bukkede min makkers stang også. Vi stod omvendt i båden, så jeg må gribe fat i hans stang, og fik fisken kroget samt afleveret stangen til ham. Mens jeg afkrogede min fisk, fik han sin fisk ind til båden, og inden længe kunne vi fotografere begge fisk. Fedt – tænkte vi – nu går det amok. Men så blev der stille igen, og vi måtte sejle mod land igen, da ungerne skulle hentes.
