maj 10, 2020 | Nyheder
– Vi er ved søen klokken 10, og er meget spændte, da det er en sø, som har en god bestand af gedder, fortæller Magnus Weis. – Sidste år havde jeg fået en på cirka 7 kg, så jeg var selvfølgelig lidt spændt på, om der var en større end den. Vi startede med at sætte nogle popperfrøer på. Det plejer at virke fantastisk godt i den sø. Og så er der jo intet federe end at se en gedde tage ens agn i overfladen. Men det gav desværre ikke noget.
– Der var gået et par timer uden noget, fortsætter han. – Jeg var begyndt at blive lidt skeptisk. Men så skiftede vi over til skalle på flåd. Vi satte os ned i den lidt dybere ende af søen. Her gik der ikke længe, før der var bud efter min skalle. Dog var det en mindre gedde på at par kilo. Men vi fik den på land, afkroget den, taget et billed og sat den fint ud igen.
– Jeg satte en ny skalle på og kastede den ud. Der gik 20 minutter, så ser jeg pludselig mit flåd bare forsvinde, meget hurtigt! Jeg gør klar til at give modhug. Men da jeg giver modhug er min bremse for løs efter den sidste fisk, men jeg får den strammet og giver andet modhug. Det føltes som jeg havde kroget en sten. Jeg kunne slet ikke rykke fisken. Men da den kunne mærke modstand, gik den amok.
– Nu er der fandme fisk far, råbte jeg til min far. – Er den god? svarer han. – Yeesssss kommer svaret svaret. Selvom fisken var ret langt nede i vandsøjlen kunne man stadig se på overfladen, at der skete noget nede i dybet. Det så stort ud. Jeg får fisken presset ind til land. Min far står klar med nettet. Jeg løsner bremsen lidt, hvis den nu lige skulle tage endnu et udløb. Det gjorde den så, og fisken valgte at springe fri af vandet fem meter foran os. Vi kigger bare på hinanden: “Shit en stor fisk”…
– Jeg får den ind til kanten igen, og fisken glider i nettet. Vi giver lige fisken to minutter i vandet, og så tager vi den op for at afkroge den. Jeg får åbnet gabet på den og kigger ned i munden. Så kigger jeg bare på min far, helt overrasket. Jeg har aldrig set sådan en stor mund før. Vi havde ellers været ude og købe en god gedde tang, men den kunne nærmest ikke nå krogen. Nå, men der var ikke andet at gøre end at tage mod til sig også få taget krogen ud. Det lykkes. Vi lagde fisken ned i nettet og gav den tid til at komme sig i vandet. Derefter fik vi den vejet til 12,4 kg, hvilket er ny PR. Vi fik taget et par gode billeder og fisken fik friheden igen! Sikke en fangst!
– Men vi ville ikke hjem endnu, så efter en lille pause og en cola kastede min far sin agn ud. Der gik igen ikke længe før, at der var bud efter den, og det var en lidt mindre gedde 6,4 kg. Vi grinede, for den så jo ret lille ud i forhold til den anden, selvom det jo bestemt også var en rigtig fin fisk. Derefter tog vi hjem, begge meget tilfredse, slutter han.
maj 6, 2020 | Nyheder
– Dagen startede ved Tryggevælde Å kl halv ni, hvor mig og en god fiskeven havde fundet en super plads under nogle store træer med solen godt på vej op på himlen, fortæller Jakob Johansen fra Køge Sportsfiskerforening. – Der var nok gået et par timer med at fiske stykket af med levende skaller, da min ven gik længere ned af åen og stillede sig mellem nogle siv. Han var ude af syne, da mit flåd forsvandt under overfladen, og det blev en fight, jeg kommer til snakke om i mange år frem over.
– Alt, hvad der hedder talent, måtte findes frem, for min line er kun en 8 kilos line, så bremsen måtte ikke være for stram. Der gik et stykke tid før jeg fik kæmpet dyret ind, hvor den kunne landes i fangstnettet, og det var heldigvis det store net, vi havde medbragt. Ja billederne taler for sig selv. Det er indtil videre den største fisk jeg har fanget. Fisken vejede 11,4 kilo og var 114 centimeter la
Har du også været på geddetur, så husk at sende en rapport om dine oplevelser til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
maj 5, 2020 | Nyheder
– Efter jeg begyndte at fiske gedder for nogle år siden har min PR, været på 117 cm, fortæller Emil Hjorth. – Og for tre år siden, fik jeg ny vægtrekord på 10,7 kg. Disse to rekorder, har jeg virkeligt kæmpet for at slå med både intensivt fiskeri med agnfisk i vand og nonstop spinfiskeri i flere år med op til 250 fiskedage om året. Jeg har mistet mange kæmper, som har været oppe omkring den rigtige størrelse, men har aldrig givet op.
– Søndag den 3. marts var jeg på et spot, hvor jeg dagen før havde haft den fantastiske oplevelse af at hjælpe min kammerat med at fange to gedder på henholdsvis 110 og 113 cm, fortsætter han. – Jeg vidste derfor, at der var store gedder i området. De første to timer blev tilbragt i blæsende vejr, og jeg havde kun tre mindre følgere, som viste en smule interesse i min 4D Herring. Jeg troede, at turen ville blive endnu en tur uden særligt meget aktivitet til mig, men efter den tredje følger, valgte jeg at skifte til en lille rød zonker flue for at få de mindre gedder i tale.
– Blot fem kast senere, gik der lidt kludder i linen, og da jeg havde det fikset, var der direkte kontakt til noget tungt. Først tænkte jeg bare, at det var det træ, som jeg havde kastet til, men valgte alligevel at sige til min kammerat; ”så der nap” med en sarkastisk tone i min stemme. Men så gik fighten i gang, og to store hovedryst viste, at det altså var en fisk jeg havde kroget. I starten opførte den sig meget roligt, og svømmede stille rundt, men efter et minut viste dyret sig, og helvede brød løs.
– Først der gik det op for mig, at jeg havde kroget en kæmpe. Mange udløb blev taget, og den tog et par ture i sivene. Der gik også en smule panik ï min kammerat, som skulle prøve at få den til at passe vores store net, men til sidst kom hun ind. Jublen brød løs, og efter først at have målt den til hele 118,5 cm, og senere vejet hende til 11,3 kg, så kunne vi se storgedden svømme tilbage i dybet. Vi råbte og skreg af glæde, som små børn der havde fået deres ønske opfyldt til jul. Fluen, der blev brugt, var en 8 cm rød zonker, med en lille propel foran fisket på 0,74 mm FC, slutter han.
maj 4, 2020 | Nyheder
– Dagen startede som normalt! Sådan lyder det fra Sebastian Nielsen, der blev kørt ud til søen af Farmand. – Jeg tog den nye agn, som var en Westin Hypoteez 35cm Official Roach, op af kassen – og sagde, at denne her ville fange fisken i dag.
– Jeg fik rigget båden til, og det tog lidt tid, fortsætter han. – Herefter sejlede jeg stille og roligt ud, mens jeg fik rigget stængerne til – blandt andet med den nye 35 cm Hypoteez. Jeg nåede et godt stykke ud, og fik lagt mig på to meter vand. Men min stangholder var ikke spændt ordentlig fast, så jeg måtte arbejde lidt med den. Imens jeg sad og rodede med min stangholder med 1,8 km/t i timen, kom der pludselig et kæmpe plask bag båden, og min Westin W3 krummede godt sammen.
– Stangen bøjede helt ned til hjulholderen. Jeg fik fightet fisken, som gik dybt. Pludselig så jeg fisken lige under båden på mit Garmin Echomap sv9+. Jeg fik fightet fisken lidt længere op til 1 meter under overfladen med et solidt pres på stangen, og derefter tog den et udløb på 15-20 meter. Men – endelig efter en lang fight, fik jeg fisken i båden, og den var så stor, at min 35 centimeters agn pludselig virkede så lille nede i munden på fisken. Jeg skulle lige komme mig over mit adrenalinchock, inden jeg kort efter sejlede ind! Fisken vejede 12,5 kilo og var 116 centimeter lang.
maj 4, 2020 | Nyheder
Vi har lige fået en melding fra Søren Vesth og Kenneth Hansen, der er ude at teste den nye Garmin Panoptix. – Det har bare været en mega fed oplevelse, sådan bare at “plukke” gedderne på de pladser, hvor bunden ser rigtig ud, fortæller Søren til Fisk & Fri. – Og så gør bestemt det heller ikke noget, at testfiskeriet samtidig resulterede i en PR gedde til mig selv på 117 cm. Ud over denne, så har vi også fået en på 113 cm og 100 cm over to dages fiskeri, og vi tester videre mandag, så der skal nok nå at ske noget mere.
Der bliver fanget fint med pæne og flotte majgedder rundt omkring. Er du en af dem, der har haft succes ved vandet, hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

maj 3, 2020 | Nyheder
Den 1. maj var Lars Laursen til den traditionelle geddepremiere med sin faste 1.maj makker Stef på en midtsjællandsk sø. Sidste år i 2019 var det Stef der vandt på flest gedder men mindre fisk: 5-2, men Lars fik de største på 9,2 kg og 4,5 kg.
Da det er “først til mølle”-princippet om at få en båd på søen, var de to fiskere stået tidligt op for at sikre sig en båd, så fiskeriet gik i gang nærmest i tusmørke lidt før kl. 05:00. Lars skulle prøve en ny stang, der kunne klare en Savege Gear Line-Thru Trout på næsten 100 gram. Netop denne livlige og naturtro gummiørred var den rette medicin til den største gedde i 2019.
I det dunkle lys skulle der ca. 10 kast til på det samme spot på søen, hvor den 9,2 kg. gedde havde hugget 366 dage tidligere. Først gav det et lille stød i stangen, og så bare vente et sekund, til der var vægt bag – og så modhug. Fisken var kroget, og den var tung. Først troede Lars, at det var en fisk på 4-5 kg, men fisken gik dybt i det lidt uklare vand og dårlige lys. Efter nogle udløb under båden, kom fisken til overfladen. – OK – det var nok en i 6-7 kg. Klassen, tænkte han Krogen sad desværre ikke yderligt, så fisken måtte en tur op i båden til afkrogning og vejning. Da Lars skulle håndlande fisken, kunne han næsten ikke nå om fisken ved hovedet, men til sidst lykkedes at få fisken i båden. Den føltes større end først antaget. Vægten stoppede ved præcis 9,2 kg.
– Er det bare ikke lidt vildt, siger Lars: – Den samme gedde, der er fanget på den samme dato, den samme sø, det samme spot, den samme agn, det samme hjul, den samme makker, den samme fisker? Når man sammenligner billederne med 366 dages forskel, så viser tegninger på gedden, at det er den samme fisk. Dejligt at få vished om, at genudsætning af gedder ofte er lig med at de overlever og hugger igen, hvis man gør det på den rigtige måde. Dagen sluttede 5-3 til Lars. – Stef fiskede med flue, så det var nok derfor, at jeg vandt, griner Lars.
maj 2, 2020 | Nyheder
– Jeg startede ud med at mødes med min kollega, Mike Koch og hans tvillingebror klokken 06.30 i Silkeborg, hvor geddepremieren stod for døren, fortæller Mikkel Qvist Thomsen. – Der havde de i forvejen affisket området omkring stryget, men desværre kun haft en fin aborre på land. Vi valgte derfor at prøve omkring Viborgbroen, men kun jeg mærkede en gedde i et par sekunder, før den hoppede af igen.
– Mike og hans bror, valgte derefter at køre hjem, da jeg besluttede at gå op til stryget igen, fortsætter han. Sidste år fik jeg en gedde på 9,4 kg på selvsamme sted, så ville lige op og se, om jeg kunne få den på krogen igen. Jeg riggede derefter om til jerkbait og kastede ud langs broen. Lod den lige synke 10-15 cm, inden jeg kun nåede at rulle en halv gang ind på hjulet, før jeg mærkede fisk. Som man plejer at gøre, når man mærker fisk, giver man jo et lille modhug, og jeg kunne straks mærke, at der var liv.
– Tænkte i første omgang, at det var en lille gedde på 3-3,5 kg, da den egentlig ikke føltes så tung. Jeg fik efter et par minutter fisken ind på lavt vand, hvor jeg til min store overraskelse kunne se, at det bestemt ikke var en gedde, men derimod en søørred. Efter det, vil jeg indrømme, at jeg gik en smule i panik, da jeg aldrig med egne øjne har set en så stor vild ørred før. Efter yderligere et par minutter fik jeg endelig halet den i nettet, hvor jeg desværre efter afkrogning kunne konstatere, at det havde kostet et par gællestave, så den blødte kraftigt.
– Jeg besluttede mig derfor for, at den skulle hjemtages, da jeg ikke mente, at den ville klare sig. Fik med rystende ben og galoperende hjerte, hurtigt målt og vejet drømme fisken. Det var min første vilde søørred på 5,02 kg, som var 69,5 cm lang. Og det var så enden på en fantastisk 1. maj med en fantastisk bifangst.
Hvordan fik din egen geddepremiere? Skriv til Fisk & Fri på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
maj 1, 2020 | Nyheder
Vi har netop fået en melding fra Henrik Carl, der traditionen tro har været ved vandet for at fejre geddepremieren med årets første fisk:
– Jeg havde netop fået et fint hug på min skalle under flåddet, men den blev ikke hængende, fortæller han. – Jeg kunne intet mærke, da jeg gjorde modhug, og jeg kunne se, at skallen, som røg af taklet, lå og cirklede panisk rundt i overfladen. Med mig havde jeg en spinnestang monteret med en blå/sølv Westin GoTeez på 65 gram, som jeg straks kastede ud direkte, hvor fisken huggede.
– Nærmest i det samme, agnen lander på vandet, får jeg et voldsomt hug, hvorefter den vildeste fight starter. Fisken er flere gange ude af vandet samt tager nogle tunge udløb frem og tilbage foran mig i fighten, der varer 5-10 minutter. Til sidst begynder fisken dog at vise tegn på træthed, så jeg stille og roligt kan lade den glide ind over mit store gummicoatede fangstnet. Fisken, der var 128 centimeter og 17,1 kilo, blev straks genudsat, for at den skulle lide mindst muligt overlast, slutter Henrik Carl sin beretning til Fisk & Fri.
Hvordan er det gået til din geddepremiere? Send et foto og en fangstberetning til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
apr 17, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri, Video
Med en simpel Claw Connector, der kan bruges på både gennemløbere, pladeblink, trådblink og spinnere – kan du forøge din landingsrate med 50-70 %. Den højeste landingsrate får du med en str, 12 trekrog som fx Owner ST 36 BC X, men hvis du foretrækker de lidt større kroge, – fx str 10-6, så vil Claw Connectoren også give en bedre eksponering af kroge som disse – og dermed også give en lidt højere landingsrate her. I denne step-by-step video får du alt det, du skal vide for at lave dine egne Claw Connectors. Og det er faktisk temmelig nemt.
AF JENS BURSELL, FILM OG REDIGERING: NANNA HVIID OG JENS BURSELL
Med de normale kystagn monteret med traditionelle store kroge, lander du kun 38-43 % af alle de havørredkontakter, som du får – og det er uanset hvilke kroge, du bruger, samt hvor skarpe de er. Men – ved at bruge forskellige former for takler og montager, som fx release-takler, L-rigs, Helikopter Rigs og Connectors, kan du øge din landingsrate betragteligt – og dermed få meget mere ud af dit fiskeri. Det statisktiske belæg, jeg har for denne udtalelse, kan du læse meget mere om i mit kapitel “De sidste 50 %” fra bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”.
De nye Claw Connectors giver ikke en højere landingsrate end ovenstående specialtakler og connectors, men fordelen er blot, at det er nemmere at lave samt meget nemmere at fiske med, hvis du gerne vil have det så simpelt som overhovedet muligt. Og så kan du bruge dine Claw Connectors på samtlige af de kunstagn, som du allerede har i din takelboks – helt uden at skulle bruge tid på at modificere dit endegrej.
Du kan også læse alle detaljerne samt se step-by-step fotos af, hvordan du laver dine claw connectors i artiklen her.
Du kan købe alle de redskaber og materialer, der skal bruges til claw connectors på releaserigshop.com lige her.
Videoen er på engelsk, men hvis du ikke er så god til det, så taler de levende billeder for sig selv. En Claw Connector er super let at lave, hvis du har de rette redskaber og materialer.