– Dagen startede som normalt! Sådan lyder det fra Sebastian Nielsen, der blev kørt ud til søen af Farmand. – Jeg tog den nye agn, som var en Westin Hypoteez 35cm Official Roach, op af kassen – og sagde, at denne her ville fange fisken i dag.

– Jeg fik rigget båden til, og det tog lidt tid, fortsætter han. – Herefter sejlede jeg stille og roligt ud, mens jeg fik rigget stængerne til – blandt andet med den nye 35 cm Hypoteez. Jeg nåede et godt stykke ud, og fik lagt mig på to meter vand. Men min stangholder var ikke spændt ordentlig fast, så jeg måtte arbejde lidt med den. Imens jeg sad og rodede med min stangholder med 1,8 km/t i timen, kom der pludselig et kæmpe plask bag båden, og min Westin W3 krummede godt sammen.

– Stangen bøjede helt ned til hjulholderen. Jeg fik fightet fisken, som gik dybt. Pludselig så jeg fisken lige under båden på mit Garmin Echomap sv9+. Jeg fik fightet fisken lidt længere op til 1 meter under overfladen med et solidt pres på stangen, og derefter tog den et udløb på 15-20 meter. Men – endelig efter en lang fight, fik jeg fisken i båden, og den var så stor, at min 35 centimeters agn pludselig virkede så lille nede i munden på fisken. Jeg skulle lige komme mig over mit adrenalinchock, inden jeg kort efter sejlede ind! Fisken vejede 12,5 kilo og var 116 centimeter lang.

 

Garmin Quatix

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This