dec 21, 2020 | Nyheder
– Jeg tog afsted til Stevns i morges, hvor jeg mødtes med en kammerart på det første spot, hvor vi kunne se, at vind og bølger samt grumset vand ikke ville være optimalt til fluestangen, fortæller Anders Salling Sørensen. – Vi valgte derfor at skifte plads til andet sted på Stevns, hvor vi kunne have noget mere læ, men vi skulle gå lidt for at komme til spottet. Da min kammerart ikke har fisket på stedet før, stoppede vi op og jeg forklarede lidt omkring områdets rev og huller, hvor fisken kunne stå. Og så var det ellers afsted med ham. Jeg nåede kun lige en smule ud i vandet og fik lagt det første kast, før han råbte, at det var hug!
– 10-15 sekunder efter hamrede denne flotte 51cm blanke havørred til min flue i det andet kast. Den tog min flue stenhårdt, og så var fighten ellers i gang. Havørreden tog 3-4 flotte samt høje spring, og den kæmpede godt, men efter en fem minutters fight fik jeg stille og roligt kanet fisken på land, hvor jeg råbte i jubel over den stålblanke og flotte overspringer. Fisken blev taget på en hjemmebundet flue – “Ulven”.
Anders Salling Sørensens fine havørred fra Stevns tog flue Ulven.
dec 3, 2020 | Nyheder
Også på Fyn bliver der fanget fint med flotte, blanke havørreder rundt langs med kysterne. En af dem, der har ramt plet, er Per Schmidt:
– Jeg har netop haft en skøn dag på den åbne kyst i selskab med min fluestang, fortæller han. – Det blev til seks havørreder over målet, hvoraf to af de fine fisk var over de 60 centimeter. Alle fiskene blev fanget på den hjemmelavede flue, som du kan se nedenfor her på siden. Hvor er det bare herligt, når det hele spiller. Jeg nåede slet ikke at få fisket revet af, hvor der plejer, at stå en ørred eller to. I stedet for blev det blot til regulært badekar’ s fiskeri, men det var jo heller ikke så ringe igen. Det findes ikke bedre end på Fyn, slutter han.
Pers fine flue har slet ikke noget navn, og det fortjener den, så hvis du har et godt forslag – så kom med det på Fisk & Fris facebook
Har du selv været på kysten for at svinge fluekæppen hører vi meget gerne om dine bedrifter på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Det var på denne flue, at Per Schmidt fangede alle de fine havørreder. Hvad synes du fluen skal hedde? Kom med et forslag på Fisk & Fris facebook.
nov 14, 2020 | Nyheder
En af de helt fantastiske ting ved vores hobby er, at man aldrig ved, hvad der vil ske – og resultatet er først givet, når man pakker sammen og tager hjem. En af dem, der har måttet sande dette er tyske Florian Hasselpflug:
– For et par uger siden var jeg i Danmark for at fluefiske efter laks, fortæller han. – Efter et par hyggelige dage, hvor jeg fangede både fine laks og ørred, fiskede jeg på et langt stræk, hvor der ikke er så meget strøm. Jeg havde svinget fluen over strømmen og var lige ved at gøre klar til det næste kast med et sidste strip, da jeg skiftede hånd for at løfte stangen. Pludselig sad fluen fast i brinken – troede jeg… Faktisk var jeg ret overbevist om, at det var en vandplante eller en gren, som min flue havde fået fat i.
– Da det ukendte objekt pludselig begynde at bevæge sig opstrøms ganske langsomt, blev jeg dog hurtigt klar over, at det ikke var det, som jeg oprindeligt troede. I starten mistænkte jeg det for at være en fejlkroget laks, da det føltes ret mærkeligt. Efter en kort og meget intens fight, dukkede fisken op for første gang, og et massivt geddehoved kom til syne i overfladen med min to centimeter lange Uldsok flue stikkende ud i kæbevinklen. Min kammerat nettede hurtigt gedden i mit store gummicoatede net, og fisken er uden tvivl den største gedde, jeg har fået på fluestangen – samt også den tykkeste gedde jeg har set i mit liv. Hvilken uventet, men fascinerende bifangst. Den perfekte afslutning på min laksesæson 2020.
Her kan du se Florian Hasselpflugs Uldsokker.
nov 5, 2020 | Nyheder
– Yderkysten fisker godt lige nu, fortæller Michael Koch Simonsen. – Jeg havde derfor besluttet mig for at give yderkysten en chance den anden dag, hvor der var godt gang i vandet. Der var både bølger og en god strøm i vandskiftet, der var faldende fra højvande. Vinden skulle være fra NV, der er en god vind som højrehåndet fluefisker. Virkeligheden var dog en anden, da vinden tit følger skrænterne, og jeg fik derfor vinden over højre skulder i stedet, men det gik OK med baglæns kast.
– Jeg fiskede området grundigt af og fik også et par tilbud, som ikke blev hængende. Det var lidt svære forhold med store bølger, og selvom jeg fiskede med en intermediate line, kneb det med at holde kontakten til fluen. Ved pynten tæt på fredningsbæltet var forholdende bedre, og jeg kunne lægge fluen ud over de mørke bælter.
– Helt ude i enden af et godt lange kast, huggede en fin ørred – hårdt og kontant og efter en kort fight med et par spring kunne jeg lande en sølvblank havørred på 48 cm. Denne fisk skulle med hjem, da fruen havde bestilt fisk.
– Godt tilfreds med dagens resultat, sad jeg på en sten og nød fisken samt en cigaret, og var egentligt opsat på at tage hjem. Meen, der var nogle “forkerte” – dvs helt rigtige bevægelser ude i bølgerne foran mig, så det skulle da lige prøves. Og i første kast var der noget, som pillede. I andet kast gentog det sig, og efter et hurtigt og langt træk , lod jeg fluen dale mod bunden 3-4 sekunder, hvorefter jeg straks jeg begyndte indtagningen igen. I det samme knaldede en havørred benhårdt på fluen, og den røg i luften med det samme. Vi var ikke helt enige om, hvad vej den skulle, og den tog både små udløb og sprang en enkelt gang igen, men måtte til sidst glide op på stranden, med hjælp fra en god bølge. Havørreden var en 56 centimeters fuldfed sølvblank med det særlige violette skær over ryggen. En fantastisk flot overspringer, som nu skal en tur i rygeovnen og koldryges. Den “lille” forærede jeg til gårdejeren, som er så venlig at lade mig benytte deres grusvej samt lade mig parkere på deres grund.
okt 3, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Når efterårets havørreder skal bydes op til dans, så kan små mørke rejer med hugpunkter være udslagsgivende for succes. Her ses en version, der ofte har lokket fiskene til hugget.
Når temperaturerne begynder at falde, er det ved at være sidste udkald for de kystørreder, der vælger at tage turen op i åerne for at gyde. De kan være svære – men her får du opskriften på, hvordan de skal fanges.
AF MORTEN JENSEN
EFTERÅRET er en af mine absolutte yndlingstider på kysten. Der er rigtig gode muligheder for kystfluefiskeren, og chancerne for adrenalinpumpende kystdage er rigtig gode. Mange havørreder kommer tæt på kysten, mens de trækker mod åerne, hvilket kan give adgang til noget fantastisk spændende og visuelt fiskeri. Men – fiskene er ikke altid nemme at få i tale, selvom vi tydeligt observerer, at de er på pladsen: Her får du lidt inspiration til hvordan du fanger de til tider yderst selektive fisk.
Når havørrederne trækker mod åerne
Flere og flere havørreder trækker mod åerne, og mange skal lige fylde de sidste depoter inden den hårde vandring, men det er ikke altid nemt at få havørrederne i hugget. Det som virker én dag – og på én plads, virker ikke nødvendigvis på en anden. Nogle gange skal der arbejdes rigtig hårdt for at få fisk på tasken, men det giver en særlig tilfredsstillelse, når linen strammes op af en hidsig gylden – og ofte velvoksen – ørred.
Ofte følger havørrederne bestemte trækruter langs kysten, og derfor kan der findes mange fisk på forholdsvis små områder. Det kan derfor betale sig at lokalisere og huske disse. Havørreden bruger gerne disse hvert efterår, hvilket giver muligheder for succes igen næste år. Har man ikke kendskab til sådanne ruter, så skal man ud og afsøge en masse vand under forskellige forhold, så der kan skabes nogle anvendelige erfaringer til senere brug.
Ofte kan nogle områder fiske godt i nogle dage eller uger, for så at dø fuldstændig hen. Havørrederne er rykket videre, og så skal man finde nye flokke på andre pladser.
En rigtig efterårsfisk i fuld gydedragt. Hanfiskene er hidsige fightere og er en fornøjelse på fluestangen. Den lod sig overliste af en lille mørk kutling,
hvorefter den igen fik lov at svømme mod åen.
Find havørrederne
Da havørreden trækker meget allerede fra sensommeren, så bør man være meget mobil i sit fiskeri. Fiskene kan være samlet på mindre områder, og selv på korte kyststrækninger, kan nogle områder være døde, mens andre er fyldt af fisk. Finder man en plads med fisk, så er det muligt, at der regelmæssigt vil komme flokke af fisk forbi i den kommende tid, og så bør mobiliteten brydes. Jeg kan sagtens bruge en dag på få hundrede meter, hvis jeg er sikker på, at havørreden nok skal vise sig. Pladsskiftet er nemlig også et sats. Måske pakker du sammen og rykker til en ny plads, for bare at flytte dig væk fra den næste stime af lunefulde havørreder.
Havørred hotspots
Det kan normalt ofte betale sig at fiske på en hot plads den næste tid, og hold styr på observationerne vedrørende forhold og tid. På den måde kan man opsøge området igen, når næste efterårssæson kommer. Det kan give mange fisk fremover. Når hotspottet ikke er så hot mere, så skal affiskningen af mange forskellige pladser genoptages, så man optimerer chancerne for, at støde på nye fisk. Når der skal findes pladser, kan man forsøge at planlægge pladsvalget efter kvalificerede bud på centrale knudepunkter. Det kan fx være tæt på opgangsåer i lokalområdet, fjordmundinger og vige – samt punkter og rev, som ligger tæt på, hvor kysten ændrer karakter. Særligt kan bruddet mellem åben kyst og fjord være et godt bud på et knudepunkt i efteråret.
Jeg oplever, at revene begynder at aftage deres magnetiserende effekt på havørreden i efteråret, og jeg oplever hvordan havørreden søger tæt under land mod de mindre badekar under kysten. Selv små tynde bælter med sparsom vegetation synes, at have en magisk tiltrækning på havørreden. Særligt kystrækninger med blæretang og stenede områder, er ofte de mest sikre kort for mig i efteråret, men det kan kræve tålmodighed og et skarpt blik på vandet, hvis man vil lokalisere fisken.
Efterårshavørrederne har smukke proportioner, og i det tidlige efterår møder man flere fisk med et let gyldent skær, der tilføjer havørreden ekstra skønhed.
Spot fiskene
Kystørred om efteråret afslører ofte sin tilstedeværelse ved at bryde overfladen på en eller anden måde. Det kan være fine små ringe i overfladen, hvor man næsten kan blive i tvivl, om det er fisk eller ej. Andre gange kan det være gentagne bombastiske spring. Det er et yderst nervepirrende fiskeri, når man kan pürschfiske efter store kystørreder, hvilket så afgjort er med til at tilføje en ekstra dimension til kystfiskeriet. Efterårets havørreder er dog nogle pudsige fisk. Du kan være omgivet af fisk, men de viser meget lidt interesse, og hårene på hovedet bliver grå af frustration. Hvis man kan se fiskene, så er de fundet, og så der sikkert nogle i stimen, der godt kan lokkes, men flueboksen skal til tider endevendes for, at finde dagens medicin.
Særligt de plaskende akrobater har en nærmest mytisk status som værende umulige at lokke til hugget, og det er da også min erfaring, at de kan være mere selektive, men derfor skal man ikke undlade sig fra at kaste til dem. Disse fisk er gode indikatorer på, at man er det rette sted, og der kan typisk være flere i området, som ikke viser sig. Derfor bør man altid bevæge mod de springende fyrtårne og give fiskeriet en koncentreret indsats her.
På andre dage og under andre forhold, så møder man subtile og forsigtige fisk, der knap nok bryder vandspejlet. Denne adfærd kalder ofte på mindre fluer, da havørreden under disse forhold ofte mæsker sig i mysisskyerne, der hænger i det øverste vandlag. I disse tilfælde kan havørreden også være fødesøgende på selve overfladen.
Særligt på dage med kraftig fralandsvind, og i områder med skove, kan landinsekter blæses ud på vandet. Havørreden registrerer dette, og dens jagtinstinkt kan rettes mod overfladen og drivende insekter.
Valg af fluer til havørred om efteråret
Efteråret er i min optik fluefiskerens bedste årstid på kysten. Føden langs kysten begynder at blive mere sparsom i takt med dalende vandtemperaturer, og havørreden søger oftest små fødeemner, som de ikke bruger store mængder energi på at jage. Jeg oplever klart, at små naturtro imitationer er det bedste fluevalg om efteråret. Ofte er jeg nede i str. 8 på mine fluer og nogle gange i helt nede i str. 10 og 12, før jeg oplever interesse fra fiskene. Fluer med orange, brunlige og rødlige nuancer, synes at have en god effekt på havørreden. Tilføj gerne et triggerpunkt på fluen der skiller sig markant ud fra resten – fx røde reje øjne eller hvide øjne på en mørk fiskeimitation.
Udgangspunktet for fluevalget er oftest en lille kutling eller en lille reje, når jeg begynder mit fiskeri. Hvis jeg finder fisk, og de ikke tager fluen eller kun viser svag interesse for den, gennem puf og efterfølgen, så skifter jeg til en mindre flue. Her vælger jeg gerne mysis-imitationer, som jeg kan fiske endnu langsommere.
Havørreder kan være aktive hele dagen og i høj sol. Michael Zinn fandt den rette medicin denne formiddag.
Indtagningsteknik til kystørreden
Den langsomme indtagningsteknik, hvor fluen hænger lang tid i vandet, gør at den bliver længere tid i området med fisk, samt giver fluefiskeren en bedre mulighed for, at registrere selv de mindste tag i fluen. Det er kun yderste tilfælde, at jeg arbejder med store provokationsfluer i efteråret, men det kan i nogle tilfælde være det, der skal til på nogle dage.
Der findes ingen gylden opskrift på succes, når der fiskes på gyldne fisk, men det handler om, at variere sine metoder – og ikke låse sig for meget fast i sine beslutninger. Nogle gange, når jeg finder en teknik og en flue, der har givet fisk, så skifter jeg til en anden. På den måde kan jeg blive klogere på, hvilke typer og egenskaber en god flue skal have i det pågældende område.
Jeg starter dog altid med noget jeg har en god tro på, og så gemmer jeg eksperimenterne til jeg enten møder god succes, eller oplever ingenting. Begge scenarier kalder på forandring og omstillingsparathed, hvis man vil udvide sit repertoire som kystfisker.
Efterårsstrategi til kystørred
Efteråret kan meget hurtigt skifte karakter, og hvad der virker i det tidlige efterår, virker måske ikke i det sene. Det tidlige efterår kan byde på fabelagtigt fiskeri tæt under land, hvor vadefiskeri næsten kan være en dødsynd. Her gælder det om, at fiske de første kystnære badekar af, og lægge kastene på langs af karret. Badekarrene på den åbne kyst er tiltrækkende for havørreden, da der er optimale forhold for trivsel.
Tættere på gydningen bliver havørrederne ofte mere og mere selektive, hvormed hugperiodernes frekvens og intensitet kan dale. Fødeemnerne trækker mod dybere og varmere vand i det sene efterår, og – i takt med lavere vandtemperaturer, søger havørreden også mod mindre saltholdigt vand. Derfor er det en rigtig god ide, at sætte sig ind i havørredens biologi, og indhente oplysninger om forholdene langs kysten, inden man tager ud. Der findes mange sider, hvor man kan søge den information, der er brug for. DMI og FCOO er gode sider at bruge i kombination med hinanden, når de optimale forhold skal findes inden pladsvalget. Tænk derfor også over, at enten et koldt eller varmt efterår, kan kalde på forskellige strategier for valg af plads og teknik til efterårsfisken. Ovenstående kan give en god base, at bygge sit efterårsfiskeri på, men kreativiteten må ikke glemmes. Når man har sikret sig de bedst mulige kort på hånden, så eksperimentér derude. Det kan virkelig give pote, hvis man har modet og overskuddet til at satse nogle gange. Opsøg pladser, der slet ikke normalt vil give mening, og forsøg dage hvor fluevalget er placeret i yderpunkterne i både farvenuancer og størrelse. På den måde kan du finde særlige tricks i netop det område, som du fisker i. Betragt disse dage som eksplorative og forbered dig på, at du eventuelt må gå tomhændet hjem. Så kan man altid vælge mere ”sikkert” på andre dage.
Etik omkring farvede havørreder?
Farvede fisk er fisk i gydedragt, med intentioner om, at gå mod åen og skabe næste års generation. Etikken omkring farvede fisk og catch and release florerer altid intenst på de sociale medier og fiskemagasiner, når vi rammer efteråret. Faktum er aktuelt, at det er legitimt at hjemtage farvede fisk indtil fredningen sætter ind, og det er op til den enkelte at vurdere om fisken skal ud igen. Men fisk med omtanke, og sæt gerne en god baglimit i denne periode.
sep 23, 2020 | Nyheder
– Efter en lille periode væk fra åen skulle jeg simpelthen ud og se, om der stadig var gang i de stallinger, fortæller Danni Kikkenborg. Og gang i dem, det var der i hvertfald. Jeg startede ud med nymfe, og der gik ikke længe, før jeg hev den ene stalling op efter den anden.
– Hen imod skumringen begyndte der også for alvor at komme aktivitet i overfladen, da der både var et stort spinnerfald af Large Dark Olives samt diverse vårfluer i forskellige størrelser. Dette resulterede i et helt vildt sjovt og fantastisk tørfluefiskeri, hvor stallingerne virkelig gik amok i det store ædegilde. Men på et tidspunkt i det sidste lys, begyndte de at blive meget selektive. De tog ikke spent spinners mere, men de ringede stadig konstant. Heldigvis havde jeg oplevet dette før på et tidligere tidspunkt i år og havde min ide om, hvad det var de spiste, så det var bare på med en lille caddispupa i str .16 og Wupti – Fish On igen og igen.
– Efter en god lang dag, kunne jeg konstatere ikke mindre end 23 fine stallinger landet samt nogle stykker mistet med den største på 600 gram og 41 cm.. CRAZY tur ved åen og NY PR antalsmæssigt i stalling på én dag, slutter Danni.
Har du selv været ude at svinge fluekæppen hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
sep 23, 2020 | Nyheder
– Kalenderen siger efterår, men det dufter nu stadig lidt af sommer, fortæller Morten Nielsen. – Fridagen blev derfor naturligvis brugt på endnu en jagt efter brødspisende karper. Det lykkedes da også tidligt på dagen at få lokket et par mindre fisk til overfladen og nappe fluen i sig, inden fiskeriet for en stund døde lidt ud igen, og efter flere forgæves forsøg var jeg da også tæt på at stikke snuden hjemad igen. Meeeen – det skulle lige have et enkelt skud mere, så jeg besluttede mig for et frisk flueskift og en halv time mere.
– Det fortryder jeg bestemt ikke for efter flere forsøg på at lægge fluen ud til de fisk, der kunne spottes, dukkede en af de helt store karper pludselig op – og steg langsomt til overfladen. Jeg tror jeg nåede at holde vejret i, hvad der føles som flere minutter, inden den forsigtigt nappede fluen i sig, hvorefter en vild kamp kunne begynde. Der var ingen tvivl om, at det var både en stor og stærk fisk, så jeg måtte da også i flere omgange sætte i løb efter den for at holde en ordentlig kontakt mellem fisk og line.
– Efter længere tids fight overgav den sig dog og gled sikkert i nettet, hvor jeg med det samme kunne konstatere, at jeg aldrig havde landet en større fisk på fluen. Vægten skulle da også lige dobbelttjekkes for at være sikker, og den var sku go nok: Det var en hele 7.9 kg tung fluefanget skælkarpe – og uden tvivl en klart ny PR.
Her kan du se den brødflue, som karpen lod sig overliste af.
sep 23, 2020 | Nyheder
– I år har været et sandt storfiskeår for mit vedkommende, fortæller Dennis Olesen. – Jeg kan ikke præcis forklare, hvad der har gjort udslaget, men min jagt efter ørreder med fluestangen på kysten og i åen har kontinuerligt kastet 60+’ere af sig. Så skulle jeg slå min personlige rekord fra sidste år på 83cm, så skulle det næsten også være i år. Men at det skulle ske som en bifangst og i så fantastiske omgivelser som en svensk elv kan byde på var helt uventet.
– Vi var taget tre venner til Sverige for at fluefiske efter laks i Forshaga Fossen. Det er et vand vi kender, og efterhånden har fisket en del gange. Midt på dagen kommer jeg til en standplads ved egen brink som ofte holder fisk, men som de fleste laksefiskere ved, så kan fisk ved egen brink være en udfordring at får ordentligt kroget. Derfor tager jeg lige en indånding og forbereder mig mentalt på, hvad jeg skal gøre, hvis jeg mærker det forsigtige nap som egen brink ofte byder på, når fisken er der og er hugvillig.
– Der er høj sol, vandet er gin klart og for enden af mit forfang har jeg monteret en hjemmebundet “tysker” – en sort, gul og rød rørflue. Jeg kaster, og fluen bliver placeret præcist hvor jeg gerne vil have den ved modsatte brink og efter den driver ind til egen brink starter spændingen. Jeg begynder at trække den ind i små ryk forbi standpladsen. Pludselig sker det! Jeg mærker det forsigtigt nap, som jeg havde forberedt mig på og vælger med det samme at lade fluen få et langsomt 10 centimeter tilbageløb og et enkelt ryk frem igen. Og det resulterer i et voldsomt take fra en fisk, som jeg på ingen måde er i tvivl om er stor.
– Allerede fem sekunder inde i fighten er jeg overbevist om, at det ikke er en laks, men en ørred, da den laver nogle karakteristiske hovedryst, der skiller sig ud fra den typiske laksefight. Jeg er klar over, at fisken jeg har fat i er en voksen en af slagen, så jeg kalder hurtigt mine to venner over for at de kan hjælpe med håndlanding og nogle hurtige billeder af fight og fisk, hvis jeg skulle være heldig nok til at få den i land. Fem minutter inde i kampen viser fisken sit voldsomme haleror i overfladen og vælger straks at gå dybt igen. Jeg holder et godt pres på den og forsøger at tvinge den uden om de stærkeste strømrender, mens jeg leder efter et godt sted til en håndlanding.
– Efter en kamp på ca. 10 minutter lykkedes det den ene af mine venner at håndlande fisken lige foran mine fødder og sikke et dyr! Det var ikke muligt at nå rundt om halen på den og målebåndet viste 95 centimeter, men den var ikke bare lang, den var også i en rigtig god kondition og skønnet til at veje omkring de 10 kilo. En drømmefisk uden lige og en rekord, der nok holder et par år ind i fremtiden.
– Efter fisken blev foreviget på billeder, blev den genudsat. Jeg gik i land og tog en ordentlig gin og tonic før jeg fortsatte fiskeriet.
FOTO: MARTIN AAGAARD
