– I år har været et sandt storfiskeår for mit vedkommende, fortæller Dennis Olesen. – Jeg kan ikke præcis forklare, hvad der har gjort udslaget, men min jagt efter ørreder med fluestangen på kysten og i åen har kontinuerligt kastet 60+’ere af sig. Så skulle jeg slå min personlige rekord fra sidste år på 83cm, så skulle det næsten også være i år. Men at det skulle ske som en bifangst og i så fantastiske omgivelser som en svensk elv kan byde på var helt uventet.
– Vi var taget tre venner til Sverige for at fluefiske efter laks i Forshaga Fossen. Det er et vand vi kender, og efterhånden har fisket en del gange. Midt på dagen kommer jeg til en standplads ved egen brink som ofte holder fisk, men som de fleste laksefiskere ved, så kan fisk ved egen brink være en udfordring at får ordentligt kroget. Derfor tager jeg lige en indånding og forbereder mig mentalt på, hvad jeg skal gøre, hvis jeg mærker det forsigtige nap som egen brink ofte byder på, når fisken er der og er hugvillig.
– Der er høj sol, vandet er gin klart og for enden af mit forfang har jeg monteret en hjemmebundet “tysker” – en sort, gul og rød rørflue. Jeg kaster, og fluen bliver placeret præcist hvor jeg gerne vil have den ved modsatte brink og efter den driver ind til egen brink starter spændingen. Jeg begynder at trække den ind i små ryk forbi standpladsen. Pludselig sker det! Jeg mærker det forsigtigt nap, som jeg havde forberedt mig på og vælger med det samme at lade fluen få et langsomt 10 centimeter tilbageløb og et enkelt ryk frem igen. Og det resulterer i et voldsomt take fra en fisk, som jeg på ingen måde er i tvivl om er stor.
– Allerede fem sekunder inde i fighten er jeg overbevist om, at det ikke er en laks, men en ørred, da den laver nogle karakteristiske hovedryst, der skiller sig ud fra den typiske laksefight. Jeg er klar over, at fisken jeg har fat i er en voksen en af slagen, så jeg kalder hurtigt mine to venner over for at de kan hjælpe med håndlanding og nogle hurtige billeder af fight og fisk, hvis jeg skulle være heldig nok til at få den i land. Fem minutter inde i kampen viser fisken sit voldsomme haleror i overfladen og vælger straks at gå dybt igen. Jeg holder et godt pres på den og forsøger at tvinge den uden om de stærkeste strømrender, mens jeg leder efter et godt sted til en håndlanding.
– Efter en kamp på ca. 10 minutter lykkedes det den ene af mine venner at håndlande fisken lige foran mine fødder og sikke et dyr! Det var ikke muligt at nå rundt om halen på den og målebåndet viste 95 centimeter, men den var ikke bare lang, den var også i en rigtig god kondition og skønnet til at veje omkring de 10 kilo. En drømmefisk uden lige og en rekord, der nok holder et par år ind i fremtiden.
– Efter fisken blev foreviget på billeder, blev den genudsat. Jeg gik i land og tog en ordentlig gin og tonic før jeg fortsatte fiskeriet.
FOTO: MARTIN AAGAARD
