– Efter en lille periode væk fra åen skulle jeg simpelthen ud og se, om der stadig var gang i de stallinger, fortæller Danni Kikkenborg. Og gang i dem, det var der i hvertfald. Jeg startede ud med nymfe, og der gik ikke længe, før jeg hev den ene stalling op efter den anden.

– Hen imod skumringen begyndte der også for alvor at komme aktivitet i overfladen, da der både var et stort spinnerfald af Large Dark Olives samt diverse vårfluer i forskellige størrelser. Dette resulterede i et helt vildt sjovt og fantastisk tørfluefiskeri, hvor stallingerne virkelig gik amok i det store ædegilde. Men på et tidspunkt i det sidste lys, begyndte de at blive meget selektive. De tog ikke spent spinners mere, men de ringede stadig konstant. Heldigvis havde jeg oplevet dette før på et tidligere tidspunkt i år og havde min ide om, hvad det var de spiste, så det var bare på med en lille caddispupa i str .16 og Wupti – Fish On igen og igen. 

– Efter en god lang dag, kunne jeg konstatere ikke mindre end 23 fine stallinger landet samt nogle stykker mistet med den største på 600 gram og 41 cm.. CRAZY tur ved åen og NY PR antalsmæssigt i stalling på én dag, slutter Danni.

Har du selv været ude at svinge fluekæppen hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This