EN FLOT ABORRE PÅ FLUEN

– Forleden var jeg ude med min gode fiske kammerat Victor Qvick, fortæller Bertil Vinter Kragh: – Planen med turen er at fange nogle aborrer på fluestangen. Vi sætter båden i og begynder at sejle ud på et af de dybe steder i søen. Jeg får en mindre aborre på, hvor jeg så ser, at en virkelig stor aborre kommer hen efter den mindre. Jeg afkroge den mindre aborre og lægger et kast hen, hvor den store er svømmet hen. Herefter tager jeg ind 2-3 gange – og slask siger det. Jeg fighter den i et godt stykke tid, hvor den går dybt, men jeg får den ind til sidst. Efter dette hug, er der ikke så meget action udover et par små.

– Lige pludselig får jeg en til af de små på, hvor der først kommer en stor hen og dasker til den, og så kommer der to andre. Tre 45cm+ aborrer er altså henne ved den lille fisk, som jeg har på. Jeg venter og lader dem dykke med den. Så ser jeg, at min line begynder at stramme op, hvorefter jeg giver et rigtig godt modhug, også går det først i gang. Den store aborre, som har taget den lille, der har nappet fluen, går virkeligt dybt og presser min klasse 6 fluestang helt i bund. Jeg fighter den i 2-3 minutter, og til sidst får jeg den ind i nettet. Vi sejler ind med den, får taget nogle billeder og derefter bliver den smukke aborre, som du ser ovenfor på 44 cm, genudsat.

 

Friluftsland

Geddefeber

HAVØRRED LANDER SIG SELV MED KAMIKATZE SPRING

– Jeg startede fiskeriet klokken 18 i Ribe Å, siger Dennis Rasmussen. – De første fire timer skete der intet, men omkring klokken 22.15 kom en god fisk op og indtog en af standpladserne på strækket. Jeg ventede i 10-15 minutter, før jeg kastede en lille brunlig flue, som landede perfekt. Havørreden tog hårdt, men gjorde ikke meget af sig i starten. Efter et minut valgte fisken dog at springe 1 meter ind igennem sivene på modsatte brink og slap fluen…

– Fuck, tænkte jeg, hvorefter den lige fik et minut til falde til ro. Og så fik jeg ellers benene på nakken. Da jeg kom frem til åstedet for det helt store spring, lå fisken der til mit store held endnu… Det var en flot fisk på 73cm og 4,5-5kg, som kom til syne, da jeg fik løftede den op af sivskoven. Hvor heldig kan man være? Knæk & bræk derude.

 

Hvidovre Sport

 

Fuldmåne ved Ribe Å

Geddefeber

PR-HAVØRRED PÅ FLUESTANGEN

– Vi vågnede op klokken fire om morgenen for at nå kyststrækningen til solopgangen, fortæller Villads Falkenberg, der netop har slået ny PR. – Da vi satte os i bilen, var stemningen høj, og vi kunne mærke, at vi havde en stor dag foran os. Vi ankom til første spot i meget smukke omgivelser, men fiskene ville desværre ikke lege med. Derfor ringede jeg kort til en kammerat og spurgte, om han havde en god ide. Han var ikke helt sikker på, hvor vi burde tage hen, men alligevel kom vi på et godt bud. Vi kørte derhen, men oplevelsen der var ligesom det andet sted, meget skuffende.

– Fiskeriet var ekstremt sløvt. På vejen op til bilen igen var stemningen knap så optimistisk, og vi var meget tæt på at køre hjem igen. Min far nævnte så ideen om at tage til et spot, som vi havde overvejet det sidste stykke tid. Vi blev enige om, at vi lige skulle give den et sidste skud. Da vi ankom til pladsen, virkede forholdene lidt skæve, og derfor havde vi ikke det store gåpåmod. Der skulle dog ikke mere en et par kast til, før jeg mærkede den første fisk.

– Stemningen gik nu fra halvskuffet til meget intens. Over de næste tre timer ramte vi noget virkeligt fornuftigt fiskeri med cirka otte fisk på imellem 45 og 50 cm oppe og vende. Stemningen var meget høj, og vi var allerede fuldt tilfredse med vores udbytte. Vi stod nu og snakkede, imens vi fiskede koncentreret ude i vandet. Pludseligt mærkede jeg et mikro, lille, blødt nap efterfulgt af et meget tungt træk i fluelinen. Jeg sætter krogen, og derefter begynder fisken at rulle faretruende i overfladen: Med det samme ved jeg, at det er en stor fisk. Efter fisken var færdig med at ryste sit hoved tog den et stærkt udløb, som medførte, at den kom på hjulet. Fighten var vanvittig og meget kaotisk, så jeg kunne mærke adrenalinen helt ned i knæene! Igennem fighten endte fisken med at tage op med 10 spring og adskillige vilde udløb. Da den endelig efter 10 minutter var træt, kunne min far lande den ved at tage fat i halen. Glæden var stor, og vi stod begge og skreg på stranden, Vi kunne ikke tro vores egne øjne! Fisken målte 75 cm og var en stålblank ny PR på flue!

 

Hvidovre Sport

Geddefeber

Forårsørreder på fluegrejet

Claus Eriksens flue “Pattegrisen” er nok en af de mest kendte rejefluer, der er almindeligt kendt til kystfluefiskieri efter havørred.

Vandet langs de danske kyster er stadig præget af nattefrosten, men med forårets komme begynder livet i vandet langsomt at røre på sig, og det sammen gør fiskene. I programmet Fisk! på Radio4 giver havørredlegenden Claus Eriksen tips og tricks til at overliste de sultne forårsørreder med fluestangen.

AF THEODOR LANGSTON, FTOT: JENS BURSELL OG THEODOR LANGSTON

 

Havørrederne står gerne helt inde på lavt vand, og det gør de særligt i det tidlige forår. Når solen kommer frem, varmes det lave vand hurtigt op, og dét sætter gang i fødeemnerne samt trækker havørrederne helt kystnært.

Vandet behøver ikke være dybere end til knæene, før det kan holde fisk. En god regel er ifølge Claus Eriksen, at kan en svane nå bunden efter føde, så er det den perfekte dybde til forårsfiskeriet.  Vær heller ikke bange for at fiske på områder med lav vegetation. Der skal ikke meget bundvegetation til, før havørrederne lusker rundt på tangloppejagt.

”Fremad march!”

– Selvom havørrederne langsomt begynder at sprede sig langs kysten, som vandtemperaturen stiger, holder de stadig til i flokke, siger Claus. – Vær derfor opsøgende i dit fiskeri. Fluefiskere har en særlig tendens til at stå stille, men der skal kilometer i benene, hvis fiskene skal findes. At du som nybegynder kun kaster 15 meter med din flue, skal ikke holde dig tilbage fra en tur i vandet. Det er alt rigeligt, til at nå forårets havørreder, der kan stå få meter fra dig. Bevæg dig derfor også forsigtigt frem.

Claus Eriksen i sit rette element med fluestangen ved kysten.

Claus Eriksen i sit rette element med fluestangen efter havørred ved kysten.


Fluevalg til kystens havørred

Rejer- og tangloppefluer er gode valg til forårsfiskeriet. Men hvorfor ikke sætte en rejeflue med lidt farve på, for at fange fiskens opmærksomhed? Claus Eriksen fisker ofte med rejefluer til det opsøgende fiskeri. Er der fisk, skal de nok tage den, uanset om rejerne er dukket op langs kysterne endnu. Rådet lyder; ”er du i tvivl, så sæt en reje på!”

Udstyr til kystfluefiskeri efter havørred

– Skal du ud at investere i fluegrej, så brug pengene på stangen og linene og spar på hjulet, lyder det fra Claus. – Med en hurtig og lidt stiv klasse 6 stang er du godt dækket ind til de fleste forhold på kysten. Til forårsfiskeriet på det lave vand er flydelinen det eneste rigtige valg. Flere steder står tangbuskene op af vandet og så er det med at holde linene i toppen af vandet. Det samme gælder fluen. Vær ikke bange for at vælge en flue med lidt skum på, der går lige under overfladen. Havørreden skal nok falde for fristelsen.

I afsnittet Havørred – Fluefiskerens drengedrøm i Radio4-programmet Fisk! kan du høre havørredlegenden Claus Eriksen give flere tips til forårets fluefiskeri efter havørreder. Hør også hvorfor Claus har svært ved at få nye fiskekammerater.

Programmet kan findes på Radio4’s podcastside eller dér hvor du normalt finder podcast.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Fuld fart på optagelserne til Radio4 programmet Fisk! med Theodor Langston (th ) og Claus Eriksen (tv)

Fuld fart på optagelserne til Radio4 programmet Fisk! med Claus Eriksen (tv) og Theodor Langston (th ). 

Geddefeber

SYDSJÆLLAND: LÆKKER BLANKFISK PÅ FLUEN

Der er forår i luften derude på kysten, og her de sidste par dage er der mange, som har været ude for at lufte stængerne rundt omkring langs de danske kyster:

– Dagen i går bød på en ny plads, der åbnede efter halvårsfredningen, fortæller Simon Elkær Clausen. – Da vinden stod perfekt til kastearmen, var dét det oplagte valg. Jeg havde fisket i godt en time, da min makker så en følger. Jeg valgte da at kaste fluen ud og lade den dale ned gennem vandsøjlen, inden jeg ville påbegynde min indstripning. Jeg nåede kun et enkelt strip, da hugget faldt og et stort sprøjt brød overfladen. Jeg sagde til min makker, at det er en god fisk. Fighten varede 5-6 minutter, inden min makker kunne nette en flot blankfisk på 64 cm. Og så var det oven i købet en ny PR på fluestangen.

 

Daiwa Open 2025

Geddefeber

SKÅNSK HAVØRRED NAPPER WI-FI FLUEN

– Det var en iskold, men fantastisk dag på Skånes sydkyst, fortæller Kevin Simesson. – Siden premieren den 1. januar har jeg haft otte ture, hvor jeg i alt har fået 28 havørreder. Hovedparten har ligget mellem 1,5 og 4 kilo – og undervejs har jeg også mistet flere store. Det gælder derfor om at have is i maven og ikke give op.

– Sidste gang, jeg var ude, var det en af mine yndlingsfluer – Wi-Fi fluen, som jeg selv har kreeret, der sad for enden af min ni-fods fluorocarbontafs. Faktisk har hovedparten af de 28 havørreder i år hugget på denne flue.

– Allerede i tredje kast huggede den første blankfisk, og inden længe havde jeg fået fem fine fisk. Pludselig fik jeg et voldsomt og markant tungere hug, der stille og roligt trak en del line af fluehjulet. Nærmest ud af det blå accelererede den lynhurtigt, men fordi bremsen stod lidt stramt knækkede forfanget desværre. Til alt hel fik jeg en trøstepræmie i form af den fisk, som du ser ovenfor på fotoet, så det var trods alt ikke så ringe endda.

Her får du opskriften på Wi-Fi fluen, der fungerer lige så godt til regnbueørred som til havørred – og som kan bindes på alle krogstørrelser for 6-10. Min favoritkrog er Gamakatsu F314 #6.

Materialerne på Wi-Fi fluen er:

Bead Head 3,8-4 mm Silver

Cactus Chenille 6 mm Vit

Strunge Marabou FL White

Tri-Lobal Yarn Grey / Blu Dun

UV-lak

Senyos Laser Dub Shrimp Pink med et mix av Fluo Pink men virker også fint i ren form.

Hvid 50 deniers tråd er super stærk og suger uv-lakken godt

Til Wi-Fi Sea Trout bruger jeg et par Easy Shrimp Eyes og til regnbue kører jeg uden rejeøjne.

 

Friluftsland

 

Wi-Fi fluen

Wi-Fi fluen

 

Geddefeber

HAVØRRED: SØLVTORPEDO FRA LANGELAND

– Så var tiden der endelig kommet til lidt fiskeri, fortæller Rene Voltelen. – Vi ankom til fritidshuset/sommerhuset fredag, og om lørdagen kunne jeg komme afsted på en lille smuttur, hvor jeg havde landet en håndfuld grønlændere på en plads med alt for klart vand til min smag. Men vejret ændrede sig, og der var kommet mere vind til søndagens smuttur.

– Alt var perfekt! Der var fine bølger samt godt med svæv i vandet, og der gik også kun 10 minutter, før den første havørred hoppede på bedraget. En fin havørred på 45cm havde snuppet min rejeimitation. Kort tid efter var der igen bud efter fluen! Men denne gang eksploderede vandet, og en stor flot sølvblank overspringer fløj ud af vandet. Havørreden sprang igen og igen, for så til sidst efter en kort, men intens fight, at smutte ind over netkanten. En hurtig opsummering af dagen ville nok være masser af sol, vind, kolde fingre og 60 cm sølvtorpedo. Så alt i alt en god dag ved kysten.

 

Daiwa Open 2025

Geddefeber

EN BLANK HAVØRRED PÅ FLUEN

Gorm Andersen har netop været på en kort eftermiddagstur til Stevns efter arbejde i det dejlige og solrige vejr:

– Jeg havde glemt min waders og sko, men heldigvis havde jeg et par neopren med hul i liggende i bilen. Efter en lille times fiskeri på strækket tog havørreden tog min hjemmebundne rejeflue, som jeg også fangede en fin fisk på her den anden dag – og den sad helt perfekt lige i saksen. Den smukke havørred gav en fin fight og seancen blev efterfulgt af en sikker landing, hvorefter havørreden blev genudsat. Alt i alt en dejlig frisk og kort tur inden jeg godt tilfreds efter fiskeriet kunne tage hjem til lidt aftenfluebinding.

 

Tradera

Geddefeber

EN FLOT BLANK HAVØRRED PÅ EN SVÆR DAG

– Efter, at jeg havde brugt en time på at overtale min kæreste om, at det var en god idé, at jeg lige skulle fiske et par timer, kunne jeg endeligt køre afsted ud til den fynske kyst, fortæller Jimmy Storm. –  Vandstanden var lav, så der var ikke nogen tvivl om, at det var pladsens badekar, der skulle fiskes. Med nordlig vind og gin-klart vand, kunne det godt gå hen og blive en svær dag.

– Efter en times tid kroger min makker en fin fisk, som desværre slipper wobleren igen. Selv har jeg ikke mærket noget. Jeg beslutter mig for at lave et flueskift, og gå ned i en meget lille flue i str. 10. Endelig begynder jeg at mærke fisk. Efter 30 – 40 minutter har jeg haft tre fisk oppe at vende: En enkelt på målet og to små.

– Fælles for alle de kontakter jeg har er, at de tager super forsigtigt. Den næste time sker der ikke rigtigt noget. Lige som jeg regner med, at det nok er ved at være slut, viser en fisk sig ude på sandovergangen. Få kast senere inhalerer fisken fluen og tager et godt udløb. Denne gang er det en fisk med størrelse på, som virkelig er stærk. Efter flere gode udløb, og akrobatiske spring, kan jeg lande en smuk overspringer på 62 cm. 

 

Friluftsland

Geddefeber