– Så var tiden der endelig kommet til lidt fiskeri, fortæller Rene Voltelen. – Vi ankom til fritidshuset/sommerhuset fredag, og om lørdagen kunne jeg komme afsted på en lille smuttur, hvor jeg havde landet en håndfuld grønlændere på en plads med alt for klart vand til min smag. Men vejret ændrede sig, og der var kommet mere vind til søndagens smuttur.

– Alt var perfekt! Der var fine bølger samt godt med svæv i vandet, og der gik også kun 10 minutter, før den første havørred hoppede på bedraget. En fin havørred på 45cm havde snuppet min rejeimitation. Kort tid efter var der igen bud efter fluen! Men denne gang eksploderede vandet, og en stor flot sølvblank overspringer fløj ud af vandet. Havørreden sprang igen og igen, for så til sidst efter en kort, men intens fight, at smutte ind over netkanten. En hurtig opsummering af dagen ville nok være masser af sol, vind, kolde fingre og 60 cm sølvtorpedo. Så alt i alt en god dag ved kysten.

 

Hvidovre Sport 2025

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This