jun 20, 2021 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Predatorfiskeri
Det er intet så beroligende – og spændende – som at se et geddeflåd duve på overfladen.
Som alsidig geddefisker kan du få brug for en række forskellige flåd – uanset om du fisker med naturlig eller kunstagn. Her får du en guide til de vigtigste typer af geddeflåd, der gør, at du er dækket ind til enhver situation.
AF JENS BURSELL
FLÅD TIL GEDDEFISKERI fås i et utal af variationer – lige fra den gode gamle rød/hvide geddeprop af polystyren – til de nyeste typer af avancerede paravaneflåd. Men hvad skal man vælge at bruge til forskellige former for geddefiskeri? Her får du svaret.
Flåddets funktion er dels at præsentere agnen i den rette dybde på den rigtige afstand – og dels at sikre en tydelig visuel indikation af hugget, så man lettere kan time sit modhug korrekt. Generelt gælder det, at jo længere du skal kaste, og jo større agnen er – desto større bæreevne skal flåddet have. Tilsvarende – jo hurtigere en agn skal fiskes ved fx dørg eller trolling – desto mere skal flådet kunne belastes, for at holde agnen kan holde den rette dybde.
Med et arsenal af flåd med bæreevne fra 20-100 gram vil man være dækket godt ind til de fleste situationer: 20-30 grams bruges til mindre agn, 30-40 grams flåd til fx større agnfisk i 2-300 grams klassen – mens de helt store flåd først er nødvendige med ekstremt store agn – eller når der skal fiskes meget dybt med god fart.
Her kan du se et par klassiske typer af geddeflåd til agnfisk: a) Loaded Pencil, der typiske bruges til fiskeri med død agn på bunden, b) trollingflåd med en buet gennemløbs kanal, der “låser flådet” på linen, når den er stram, så flåddet ikke glider baglæns ned af taklet, når der er meget træk på og c) bundmonteret driftflåd med lille vindfane, der sørger for at flåddet bevæger sig med vinden og afsøger mere vand.
I toppen af geddeflåddet
Flådtoppen er den del af flåddet, der ses, når man fisker, så det er indlysende, at den skal være bemalet i en god kontrastfarve, så det er let at se. På mørk baggrund – eksempelvis i en sø, hvor baggrunden er spejling af en mørk skov eller bakke – ses flåddet bedst med eksempelvis en skrigende neongul top, mens man på åbent vand i medlys ofte lettest ser flåddet, hvis det har en ambulancerød top. Fiskes der derimod i direkte modlys på åbent vand til en helt sort flådtop ofte være det letteste at se.
Geddeflåd kan være lavet af mange forskellige materialer. Transparente, hule flåd af klar plast med luft indeni, giver en visuelt elegant præsentation af agnen, men har den ulempe, at de er mere skrøbelige end flåd lavet af et massivt, gennemgående materiale som fx flåd af polystyren eller skumplast. Er der eksempelvis mange smågedder i farvandet, når der dørges på lavt vand, vil man af og til komme ud for at gedderne hugger efter flåddet – og er det først punkteret af geddetænder, så er det ikke meget værd.
Omvendt gælder det med massive flåd, der kan tåle lige så mange tænder det skal være – samtidig med at de bare generelt holder til en masse flere tæsk. Transparente, hule flåd er således et oplagt valg ved fiskeri i meget klart vand, hvor det gælder om at minimere flådtaklets synlighed, men til generelt brug får man helt klart et mere holdbart flåd, der giver lige så mange hug, hvis man vælger et massivt flåd.
Jens Bursell med en rigtig god fisk, der tog en 350 grams skalle fisket under flåd 8 meter nede på 10 meter vand.
Montering af geddeflåd
Flåd til geddefiskeri monteres typisk glidende eller semi-fikseret. Et glideflåd kan – som navnet antyder – glide op og ned af linen, mens semi-fikseret betyder, at flåddet sidder fast på linen under kast og fiskeri, men kan flyttes op eller ned af linen efter behov, hvis der skal fiskes i forskellige dybder.
Glideflåd til geddefiskeri
Glideflåd er helt klart det bedste allround valg til geddefiskeri, da man let og hurtigt kan ændre flåddybden, samtidig med at man selv med korte stænger kan fiske med lange takler. Montagen er simpel: Flåddet trådes på linen i det gennemgående hul, hvorefter der monteres et flådstop af silikone over flåddet. Herefter kan flådstoppet, der således er semi-fikseret, skubbes op eller ned ad linen, så det passer med den dybde, som man ønsker at fiske i. Et godt alternativ til flådstoppet er at binde en stopknude med 4-5 tørn af elastisk powergum, der griber godt, men relativt let kan skubbes op og ned af linen. På flåd med et gennemgående hul, der har lille diameter, er stopknuden som regel rigeligt til at stoppe flåddet på linen, når det flyder op, men er hullet større, kan det være nødvendigt at sætte en stopperle mellem flådtop og powergum stopknude.
Under fighten, glider flåddet blot baglæns ned ad linen, hvorefter flådstop eller stopknude problemfrit glider gennem stangens øjer og ned på hjulet. Når du bruger multihjul med linefører, er det vigtigt at flådstoppet er slankt, så det let kommer igennem – og her er de meget aflange cylindriske typer af flådstops ofte bedst.
Gode allround glideflåd til fiskeri med agnfisk fra Sensas og Drennan. De gennemsigtige flåd er gode når der fiskes i klart vand efter sky fisk.
Fiskeri med synkeflåd efter gedder
Subflåd eller synkeflåd er et glideflåd, der anvendes til at hæve agnen til den rette dybde under vandet – eksempelvis, når der fiskes den stationære bund teknik, som kaldes ”sunken float paternoster”. Da det hverken er meningen, at lystfiskeren eller gedden skal se flåddet, er det normalt ubemalet og oftest af hult, transparent plast, men massive flåd kan også benyttes. Udover at hæve agnen tjener flåddet – når det er monteret glidende på hovedlinen over agnen – også det formål at hæve hovedlinen lodret, så man ikke risikerer, at gedden bider over selve hovedlinen, når den angriber agnen.
Geddeflåd med belastning
Belastede glideflåd, som ofte blot monteres i bunden, anvendes tit til teknikker, hvor visuel indikation via et flåd kombineres med fiskeri på bunden med fx død agnfisk. Fordelen ved et belastet flåd er, at det giver en god indikation, uanset hvilken dybde man fisker på, hvilket stiller mindre krav til præcision med dybdemåling og placering af taklet. Det betyder i praksis, at man kan anvende teknikker, hvor afstanden fra flåd til agn er betydeligt større end den lodret målte dybde over agnen, hvilket gør det lettere at fiske på en stejl skrænt eller i områder med store topografiske forskelle inden for et lille område.
Fra venstre mod højre: a) Driftflåd med stor fane og stabilisator/controller arm, b) Deadbait Pencil til død agn og c) et subflåd, der bruges til metoder som fx sunken float paternoster med levende agnfisk.
Montage af geddeflåd
Semi-fiksering af flåddet kan ske på flere måder. På det klassiske gamle polystyrenflåd, semi-fikseres flåddet ved, at man skyder en plasticpind ned i det gennemgående hul i flåddet. Metoden er simpel, men har også den oplagte begrænsning, at det er svært at kaste med, når der er tale om længere flådtakler til fiskeri på større dybder. En anden måde at semi-fiksere et flåd er sætte det på linen med en trolling-clip og en blinklås, som man gør med paravaneflåd og flåd til træk direkte bag båden. Det traditionelle paravaneflåd er lavet til dørg eller trolling – og er konstrueret, så det trækker ud til siden, når man bevæger sig fremad, hvilket giver en mere effektiv afsøgning af vandet. Øverst sidder et hult eller massivt flydeelement og nederst en plade, der stabiliserer og styrer flåddet, så det griber og går rigtigt i vandet. Når flåddet sættes på, starter man med at montere blinklåsen i nederste, bagerste hjørne af flåddet, så flåddet ikke kan mistes, hvorefter man semi-fikserer lineklemmen på linen forrest og søsætter flåddet, der herefter med bådens fremdrift trækkes ud i den rette afstand fra båden.
Når fisken hugger og er solidt kroget, giver man et par gode ekstra ryk i linen, hvorved klemmen rystens fri, så paravaneflåddet kan glide ned ad linen til forfanget, så det store flåd ikke er i vejen under fight og landing. Husk at placere en stor perle foran krogtaklet, så flåddet ikke glider helt ned og dunker i hovedet på fisken. Dels kan fisken blive ret sur, hvilket kan forlænge en kritisk fase i fighten – og dels kan et stort, tungt flåd, der kastes frem og tilbage helt nede ved taklet, risikere at rive krogen ud på en yderligt kroget fisk.
Med de klassiske gennemsigtige glideflåd går man ikke galt i byen, men til større agnfisk kan man være nødt til at gå op i de cigarformede flåd, der også ses på billedet.
Afbalancering af flåddet til geddefiskeri
Når du vælger, hvor mange gram flåddet skal belastes med, er der flere faktorer at tage hensyn til. Et flåd skal nemlig ikke altid belastes med den angivne bæreevne. Jo hårdere du belaster flåddet desto mindre modstand mærker gedden, når den hugger, hvilket kan være en fordel, hvis fiskene er sky. Omvendt – er flåddet belastet for hårdt, betyder det, at det går under alt for let i bølgerne, ved et skævt træk i båden – eller på grund af agnfiskens bevægelser. Dette er indlysende nok heller ikke optimalt, da man risikerer flåddet vil gå under så ofte, at man vil være i tvivl om det er hug, når gedden endelig tager agnen. Dette kan koste dyrt både for dig og fisken; dels fordi du måske ikke får givet modhug i tide, så fisken når at spytte agnen – og dels fordi du risikerer, at agnen får mulighed for at sluge agnfisken helt, så den bliver svær at genudsætte uden skader. Generelt gælder det, at jo større bølger, dårligere sigt og større/mere livlige agn, desto mindre hårdt skal flåddet belastes for at give en tilstrækkelig pålidelig indikation af hugget.
Hvilken form skal geddeflåddet have?
Flåddet form har betydning for hvor meget modstand gedden mærker, når den tager agnen – samt hvor pålidelige hugindikationen er: Jo slankere flåddet er, desto mindre modstand mærker fisken, når den hugger. Bagsiden af medaljen er, at jo mere følsomt flåddet er, desto lettere vil det også give en fejlindikation, som kan forvirre. Slanke eller cigarformede flåd er normalt et godt allround valg i stillestående vand, mens de mere brede typer har sin force i mere kraftig strøm, hvor strømhvirvler lettere kan suge et for slankt flåd under.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2018.
Du kan læse meget mere om geddefiskeri i Jens Bursells bog “Geddefeber” som du kan købe her.
Paravaneflåddene, er desgienet til at trække agnene ud til siderne, så man afsøger mere vand. Her er det de super effektive Ghost paravaner, der sikrer spredningen på agnene. De kan bruges til både kunst- og naturlige agn.
Denne flotte gedde faldt for flådfisket levende agn – en af de suverænt mest effektive metoder især i koldt vand.
jun 6, 2021 | Nyheder
Gustav Rose Jensen har aldrig fisket suder før, men fik en god start her i går! – Min kammerat havde fisket søen dagen før og havde fodret lidt, fortæller han. – Planen var så, at vi skulle fiske gedder dagen efter – og så ellers slutte af med en suder. Og det skulle i den grad vise sig at gå efter planen. Da der var cirka 15 minutter til skumring lagde vi vores wagglerflåd ud næsten under stangspidsen på en lille fodring og ventede lidt. Da det blev lidt mørkere, fik min kammerat et hug fra en stor suder, som vi mistede, men lidt efter fik jeg så et hug. Fisken gik totalt amok, men jeg fik den alligevel ret hurtigt ind, hvor vi kunne veje den flotte fisk til 4,3 kilo, slutter han.
En fantastisk fisk – og sandsynligvis den største debutsuder, der nogen sinde er fanget i Skandinavien. En suder over 4 kilo er i alle vande en kæmpefisk, så at fange sådan en i allerførste forsøg må siges at være temmelig godt gået!
maj 28, 2021 | Artikler, Sponsoreret, SUDER, Suderfiskeri, Video
En af de allermest intense og spændende former for lystfiskeri er flådfiskeri efter suder. Oplevelsen ved at iagttage det duvende flåd en tidlig sommermorgen mellem åkanderne, mens suderboblerne nærmer sig er på en gang afstressende og kimen til et højspændt adrenalinkick, når flåddet løfter sig, modhugget falder – og stangen flekser fuldstændig sammen under presset fra stærk suder, der giver kamp til stregen. I Fisk & Fris nyeste video får du opskriften på, hvordan du blander foder, binder dit flådtakel samt fisker det i praksis. Og så byder vi selvfølgelig på rendyrket suderhygge ved skovsøen med masser af action. Glæd dig til en aften, nat og tidlig morgen i selskab med nattergale og mosekonebryg.
Husk at abonnere på Fisk og Fris Youtube kanal. Det er gratis.
maj 25, 2021 | Nyheder
I mange søer er der så godt styr på karpebestanden, at de enkelte fisk har navne, men der findes heldigvis også søer med en fuldstændig ukendt bestand. Henrik Carl har netop haft en vellykket tur til en sø, hvor der ikke var fisket i mindst 20 år, og hvor ejeren slet ikke vidste, at der var karper. – Der noget ekstra dragende ved pionerfiskeri, så da jeg fik mulighed for at fiske i en svært tilgængelig sø, hvor jeg ugen før havde set et par karper i overfladen, slog jeg naturligvis til, beretter Henrik. – Da fiskene aldrig havde set boilies før, valgte jeg flådfiskeri med en kombination af regnorm og majs, da det ofte har en mere umiddelbar lokkeevne. En smule forfoder blev kastet ud et par meter fra land, og nærmest øjeblikkeligt var der aktivitet.
– Der gik da også kun få minutter før den første karpe – en mindre spejlkarpe på 6,0 kg – tog agnen. Den næste fisk, som var i samme størrelsesorden, fulgte hurtigt efter. En time senere afslørede nogle små bobler, at en karpe rodede i bunden nogle meter fra foderpladsen. Agnen blev forsigtigt flyttet tættere på fisken, og allerede efter få sekunder hævede flåddet sig som tegn på, at karpen havde samlet agnen op fra bunden. Et resolut modhug resulterede i et ordentligt plask i overfladen efterfulgt af et nærmest ustoppeligt udløb, der fik den lette flådstang til at krumme fuldstændigt sammen. Først efter 80 meter lykkedes det at vende fisken, som var kommet faretruende tæt på et stort buskads. Nu satte karpen kursen mod et andet buskads, men også her blev den stoppet få meter fra potentielle problemer. Efter ca. 10 minutters nervepirrende tovtrækkeri gled en tyk spejlkarpe i nettet. En tur på vægten viste 12,1 kg – årets foreløbig største karpe for mit vedkommende. Turen gav yderligere et par karper på 6-7 kg, men jeg så flere over 10 kg springe, så jeg er nok nødt til at give den et forsøg mere…
mar 20, 2021 | Nyheder
Selvom vandtemperaturen kun er nogle få grader, er karperne så småt begynde at vågne op til dåd. Henrik Carl oplevede igår et rent tag-selv-bord, da han besøgte en sjællandsk sø fredag morgen. Her er hans beretning: – Jeg fiskede fra båd, og havde afsøgt en del af søens lavvandede områder uden resultat, og med de voldsomme snebyger var jeg ved at opgive, da jeg kom ind i en bugt, hvor vandet var helt klart og stille. På afstand fik jeg straks øje på cirka 50 karper, der tøffede stille og roligt rundt i et område på 20 x 20 meter. Jeg ankrede op cirka 25 meter fra fiskene og fik placeret et flådtakel med orm og majs midt mellem dem. Der gik kun få minutter, før den første fisk tog agnen, og efter en kort fight lå den første karpe i nettet. De andre fisk havde tilsyneladende ikke opdaget noget, og kort efter gentog det hele sig. På to timer lykkedes det at få hele otte skælkarper i båden, men så var stimen også begyndt at flytte på sig, og jeg stoppede fiskeriet, netop som solen brød igennem.
…
nov 30, 2020 | Nyheder
– Vi var for nylig på den årlige fladfisketur med Happyfishing og det gode skib Amigo, fortæller Jesper Clausen. – I år skulle vi sejle fra Langø Havn, og efter cirka 45 minutters sejlads var vi fremme ved fiskepladsen i smukt vejr.
– Der var pænt gang i de flade, som kom op i en jævn strøm, men der var mange små, så der skulle sorteres lidt i dem. Ind i mellem var der nogle pletter, der gav nogle gode rødspætter, og blot 20 minutter før lukketid fik jeg et lidt tungere hug. Jeg kunne godt mærke, at det var en bedre fisk – og da den kom op, endte det da også med, at vægten sagde 1330 gram. Jeg siger tak for en god tur både til Happyfishing og skipper Henrik Agner på M/S Amigo, slutter han.
Har du selv haft en god dag på havet, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
aug 7, 2020 | Nyheder
– I morges da min kone Line spurgte mig, hvad jeg skulle fange, svarede jeg ingenting, fortæller Henrik Qvirin Reiter. – Fakta er, at jeg ville se, om ikke jeg kunne finde en multe, men dem fanger man jo ikke bare lige… Og dog! Der gik et par timer før jeg fandt nogle multer, og faktisk så jeg dem ikke, men pludselig var der store hvirvler lige ved siden af mig under noget af det brød, jeg havde kastet ud.
– De er skræmt tænkte jeg, men bakkede forsigtigt baglæns og kastede lidt mere brød ud over området, hvor jeg havde skræmt multerne. Heldigvis var de ikke alene, og kort tid efter var der multer, som spiste brød blot få meter fra mig. Jeg måtte lige tage en dyb indånding og få styr på nerverne. For mit ene ben rystede så meget, at jeg nærmest har lignet en, som stampede sandorm. Med rolige bevægelser fik jeg klemt lidt brød fast på krogen og placeret flåddet, så det ville drive over imod de spisende multer. Det nåede dog ikke at drive særlig langt, før en trykbølge startede fem meter fra brødet, hvorefter en multe strøg målrettet hen og indhalerede! WOW!!! Den gav en fight, som kun multer kan, og jeg nød hvert eneste øjeblik, mens fisken pumpede afsted på det lave vand! Det flueben havde jeg ikke regnet med at få sat i fiskebogen i år med så begrænset fisketid. Fisken målte 60 cm og vejede 3,7 kg.
Har du selv været ude for at fiske multer og haft held med dig, så drop os et par linjer og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
jun 23, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, MAKREL, Makrelfiskeri, Medefiskeri
Jesper Lyngsie med en flot makrel taget på flådfiskeri.
Makrelfiskeriet er både sjovt og spændende. De hurtigt svømmende sommergæster leverer på den rette udrustning en fantastisk fight – og så smager de pragtfuldt. Vi har været på havet med den dygtige skipper, Jesper Lyngsie fra Team Svinet, som her øser ud af sine tips til stormakrel.
AF REDAKTIONEN
VI STÆVNER UD FRA RUNGSTED HAVN lidt over fyraften. Målet er store makreller, som min skipper, Jesper Lyngsie har fanget masser af den seneste tid. Vi skal flådmede dem med sildestykker – helt klassisk.
Ude af havnen får motoren en spand havre og kursen bliver sat mod den nordlige ende af Hven, hvor der traditionelt er godt fiskeri på denne årstid. Der ligger allerede en del både og fisker, da vi kommer frem. Nogle driv og kastefisker, mens andre har ankret op og vælter rubby dubby, en masse af most fisk, ud over rælingen. Alle fanger de fisk, men vi er ikke interesseret i kvantitet men kvalitet. Heldigvis har Jesper en plan…
– INGEN RUBBY DUBBY i dag, siger Jesper bestemt mens han slipper ankret på et nøje udvalgt spot en bid vej fra de andre både. – Der er ingen tvivl om, at rubby dubby og det duftspor »fiskemosen« laver er hamrende effektivt, hvis man vil fange mange fisk, fortsætter han. – Men hvis man vil fange de store, er der efter min mening bedre teknikker. Det er klart at duftsporet trækker mange fisk til, men det er også min erfaring, at gennemsnitsstørrelsen ofte daler i takt med, at der kommer flere og flere fisk til båden.
De fleste mindre makreller går i store stimer, hvor de større individer oftere går solo eller i mindre grupper på 4-5 fisk. Jespers teori er derfor at målrette fiskeriet på kanterne af årstidens store sildestimer, da det er her man finder de store makreller, som strejfer forbi i intense raids. Tidligere på sæsonen er det ofte tobisstimerne som lokker de store individer, hvilket gør det lidt sværere at skaffe agn i den periode.
– Vi skal bruge noget agn, smiler han og peger på loddet som er ræverødt af en kæmpe stime lige under båden. Der varer ikke længe før vi har en spand sild og agn nok til resten af dagen. Vi monterer et par stænger hver og forsøger os frem med at præsentere vores sildestrimler i forskellige dybder.
Jesper er stor tilhænger af de gode gamle torpedoflåd. På rolige dage som denne er det måske ikke så udslagsgivende, men på de mere blæsende dage kommer de meget synlige flåd til deres ret.
– Jeg fisker normalt kun med tre stænger, når jeg er alene – eller to hvis der er godt gang i fiskeriet, forklarer Jesper. – Men når vi nu er to mand kan vi godt styre fire stænger. Vi sætter hver to stænger bag den opankrede båd og venter spændt på første hug. Er der nogen speciel grund til, at vi ikke driver, når vi nu ikke bruger duftspor, spørger jeg. – Ja helt afgjort. Strømmen giver sildestrimlen liv og bevægelse, når vi ligger for anker. Hvis vi drevmed strømmen ville agnen hænge dødt og livløst under flåddet, understreger han.
JESPERS FLÅD DYKKER uden advarsel. Han tager stangen ud af stangholderen og giver modhug i én rutineret bevægelse. Fighten med den iltre fisk, som har kastet sig over sildestrimlen, er skudt i gang og det gode gamle Ambassadeur 6000 hviner, mens fisken søger mod dybet. Til sidst må den blågrønne og smukke fisk gi’ sig og komme til overfladen, hvor Jesper haler den kilo tungemakrel op i båden. Så er vi i gang! Fisken ryger omgående på køl, for at skåne kødet for den lune eftermiddagssol, og inden han når at søsætte stangen igen, går hans andet flåd under. Det er makrelfiskeri, når det er bedst. Men da han sætter krogen kan han med det samme mærke, at det ikke er makrel.
– Jeg tror her er sej, siger han, mens han fighter fisken op fra 12 meter. Og ganske rigtigt. En fin lille sej bryder overfladen til en hurtig genudsætning. – Dem skal der helst ikke være for mange af, hvis man gerne vil fiske effektivt efter makrel, pointerer Jesper og sætter begge sine stænger, mens jeg fighter en fisk til overfladen. Det viser sig at være endnu en sej. Efter endnu et par sej beslutter vi os for at skifte plads.
EN NY SILDESTIME bliver hurtigt lokaliseret, hvorefter vi kaster anker og sætter vores stænger. De første makreller melder hurtigt deres tilstedeværelse på Jespers stænger. – Det lader til at være den mørke filet, der virker i dag, udbryder Jesper og pointerer, at der kan være stor forskel, om man bruger ryg eller bugstykket af sildefileten. – Nogle gange virker den slanke blanke del af sildefileten, mens det andre dage er det lidt tykkere og mørkere rygstykke, makrellerne vil have.
Fælles for alle dage er det dog at det skal være en tynd strimmel sild og ikke hele fileten, der skal bruges. – Det gælder især, når man fisker opankret som os, og gerne vil have agnen til at »svømme« selv, understreger han. Jeg tager min dybest fiskende stang ind og skifter den lyse filet ud med et lidt mindre og mørkt rygstykke, hvorefter jeg søsætter rigget i håbet om at følge lidt bedre med min skipper i makrelkapløbet.
Fast fisk på Sundet. Skipper Jesper fighter en af dagens første og største fisk til overfladen.
Det virker efter planen, og nu begynder jeg også at fange fisk. Jesper holder konstant øje med loddet for at sikre sig, at vi ligger korrekt, og da det gode fiskeri klinger af, skifter vi igen plads. Når fiskeriet løjer af – eller hvis sildestimen flytter sig, haler vi ankret op og rykker os.
TRE-FIRE PLADSSKIFT SENERE er det så småt begyndt at mørkne i horisonten, og vi beslutter os for at vende stævnen mod Rungsted Havn med en stak flotte makreller i køleboksen. Og selvom Øresundsmakreller hører til blandt de største i Danmark, er det tankevækkende, at vi ikke har fanget én eneste fisk under 700 gram på denne aftentur…
GREJ TIL MAKREL: Stang og hjul til makrelfiskeri er egentligt ikke så væsentligt – man kan bruge det meste. Jesper bruger lette havstænger med tilhørende multihjul, men en kyst- eller Put & Take-stang med fastspole- eller multihjul kan sagtens bruges. Det vigtigste er flåddet og krogtaklet, som man agner på. Jesper bruger et dobbelt krogsæt af mindre Owner str. 8 og 6 trekroge for enden af et 1,5 meters 0,40 mm fluorocarbon forfang. Det hele bliver fisket under et 40 grams Torpedoflåd, som er let at se.
TEKNIK TIL DE STORE MAKRELLER – Jesper fisker næsten altid fra opankret båd, når det gælder makreller. Når man fisker for anker, hjælper strømmen nemlig med at give agnen liv. Fiskedybden varierer en del fra dag til dag, men som regel er det 3-12 meter nede, at agnen bliver serveret. Det er ofte strømskellet, der bestemmer den præcise fiskedybde på to af stængerne, som placeres lige under og over skellet. Den sidste stang bliver sat i en helt tredje dybde, indtil der viser sig et mønster i fiskeriet. I den første halvdel af sæsonen er tobisen meget effektiv til makrellerne. Når
Jesper anvender tobis som agn, er den øverste trekrog i taklet erstattet med en enkeltkrog. I den sidste halvdel er det ofte slanke sildestrimler, han anvender til agn, da de er noget lettere at få fat på og næsten lige så effektive i efteråret.
Det er fisk som denne, der afholder Jesper fra at anvende rubby dubby, da det er hans erfaring at gennemsnitsvægten ofte falder ved brug af duftspor.
jun 16, 2020 | Nyheder
– Suderen har altid fascineret mig, fortæller Rene DePont Christensen. – Den er unægtelig en af de smukkeste fisk i den danske fauna – mystisk og flygtig, samt rolig men drønstærk. Det var også suderen, der for 5-6 år siden fik mig tilbage i medefiskeriet efter mange års havørred-fravær. Specielt en lokal mose eller rettere en gammel tørvegrav, har en speciel plads i min bog. Det var her jeg tog ud for 5-6 år siden og genfandt fascinationen ved et flåd, der forsvinder, og det er her jeg vender tilbage til, når suderen er i fokus.
– Forleden lykkedes det over al forventning. Jeg startede fiskeriet klokken fem under en klar himmel til lyden af, hvad der lød som alle fugle i DK samlet på et sted. Jeg havde valgt at køre take-a-part på en 11.5 m linje ud til en klat åkander, der så lovende ud. Jeg cuppede tre kugler Etang med 4 mm halibut pellets og klippede orm samt lidt majs ud – og serverede to majs på en str. 10 kamasan B560 med cirka 5 cm 0.18 forfang på bunden. Krogen befandt sig ca. 1.5 meter under et 0.6 grams flåd på 0.22 line. Tacklet var fastgjort til en hollow elastik, blå hydro fra Daiwa, i et karpe topkit med puller i enden af en Tubertini Evola Next Take-a-part.
– Der gik kun kort tid, så var der suderbobler på pladsen, og snart løftede flåddet sig og gled langsomt ud til siden. Jeg gav tilslag, og fem meter elastik forlod øjeblikkeligt toppen, ind igennem åkanderne. Her kom det robuste grej til sin ret, og med et konstant pres lykkedes det at få fisken retur. Nu foregik figthen på mere åbent vand men stadig med en god mængde elastik ude og stangen i fuld længde. Efterhånden lykkedes det dog at få stangen tilbage i rullen og skilt, så jeg kunne fighte suderen færdig på top-2, hvor sidepulleren gjorde det muligt at få elastikken trukket ind. Efter nogle hæsblæsende minutter var fisken i nettet, og det var tydeligt en af de bedre. Det var en 3.3 kilos gyldengrøn skønhed, der stadig virkede rognspændt, men ikke med en specielt stor mave. Morgenen gav yderligere tre sudere på omkring 3 kg, men den første var den største. Klokken 9 kunne jeg tilfreds og afstresset pakke sammen.
