– Suderen har altid fascineret mig, fortæller Rene DePont Christensen. – Den er unægtelig en af de smukkeste fisk i den danske fauna – mystisk og flygtig, samt rolig men drønstærk. Det var også suderen, der for 5-6 år siden fik mig tilbage i medefiskeriet efter mange års havørred-fravær. Specielt en lokal mose eller rettere en gammel tørvegrav, har en speciel plads i min bog. Det var her jeg tog ud for 5-6 år siden og genfandt fascinationen ved et flåd, der forsvinder, og det er her jeg vender tilbage til, når suderen er i fokus.

– Forleden lykkedes det over al forventning. Jeg startede fiskeriet klokken fem under en klar himmel til lyden af, hvad der lød som alle fugle i DK samlet på et sted. Jeg havde valgt at køre take-a-part på en 11.5 m linje ud til en klat åkander, der så lovende ud. Jeg cuppede tre kugler Etang med 4 mm halibut pellets og klippede orm samt lidt majs ud – og serverede to majs på en str. 10 kamasan B560 med cirka 5 cm 0.18 forfang på bunden. Krogen befandt sig ca. 1.5 meter under et 0.6 grams flåd på 0.22 line. Tacklet var fastgjort til en hollow elastik, blå hydro fra Daiwa, i et karpe topkit med puller i enden af en Tubertini Evola Next Take-a-part.

– Der gik kun kort tid, så var der suderbobler på pladsen, og snart løftede flåddet sig og gled langsomt ud til siden. Jeg gav tilslag, og fem meter elastik forlod øjeblikkeligt toppen, ind igennem åkanderne. Her kom det robuste grej til sin ret, og med et konstant pres lykkedes det at få fisken retur. Nu foregik figthen på mere åbent vand men stadig med en god mængde elastik ude og stangen i fuld længde. Efterhånden lykkedes det dog at få stangen tilbage i rullen og skilt, så jeg kunne fighte suderen færdig på top-2, hvor sidepulleren gjorde det muligt at få elastikken trukket ind. Efter nogle hæsblæsende minutter var fisken i nettet, og det var tydeligt en af de bedre. Det var en 3.3 kilos gyldengrøn skønhed, der stadig virkede rognspændt, men ikke med en specielt stor mave. Morgenen gav yderligere tre sudere på omkring 3 kg, men den første var den største. Klokken 9 kunne jeg tilfreds og afstresset pakke sammen.

 

In-line Claw Fly by Jens Bursell

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This