FORRINGER ERHVERVSFISKERIET SØERNES ØKOLOGISKE TILSTAND?

sep 16, 2020 | Artikler, Miljø og debat

Meget tyder på, at det optrappede erhvervsfiskeri på Tissø, som DTU Aqua – direkte og/eller indirekte – har rådgivet til i perioden fra 2015 og frem, kan have været hovedårsagen til, at søens økologiske tilstand er gået ned fra ”moderat” til ”ringe”. Eller sagt på en anden måde: DTU Aquas rådgivning, som er betalt af staten, modarbejder tilsyneladende Danmarks forpligtelser til at opfylde EU- Vandrammedirektivernes målsætning om at nå ”god økologisk tilstand” – senest i 2027.

FODNOTE: Der er efter publicering indkommet svar på vores spørgsmål til MST om denne sag – der gør, at sagen nu er yderligere belyst . Læs mere her.

AF JENS BURSELL

MANGE DANSKE LYSTFISKERE er stærkt utilfredse med, at vores sårbare søer befiskes hårdt erhvervsmæssigt, fordi det går ud over fiskebestandene. Men – der er også meget mere i det: Meget tyder nemlig også på, at erhvervsfiskeriet på søerne har en negativ indflydelse på de ferske vandes miljøtilstand generelt. Og plottet er egentlig meget logisk. Når rovfiskebestanden befiskes kraftigt, nedsættes den naturlige prædation af rovfisk på fredfisk, som spiser dyreplankton og resuspenderer næringsrigt fosfor fra sedimentet. Herved får algerne bedre livsbetingelser, så vandet bliver mere uklart.

Dækker DTU Aqua over erhvervsfiskeriets potentielt negative effekt?

Meget tyder på, at DTU Aqua dækker over erhvervsfiskeriets potentielle negative effekt på søernes vandkvalitet. Det viser en aktindsigt, som Fisk & Fri har fået fra Kalundborg Kommune:

Den helt basale pointe, at flere rovfisk giver mere klart vand, fik biolog Mark Wejlemann Holm fra Kalundborg Kommune til at stille følgende spørgsmål til DTU Aqua d. 23 januar 2020: ”Jeg arbejder i Kalundborg Kommune, hvor jeg forvalter vores søer og vandløb. I forbindelse med vores vandområdeplanlægning og vandplanerne generelt, er jeg stødt på problematikken om erhvervsfiskeri i søerne ift. opnå god økologisk tilstand, når et af kvalitetselementerne er fisk for tilstandsvurdering netop er fisk. Jeg har rejst spørgsmålet over for Harley Bundgaard Madsen (MST) ifm. med et møde ang. basisanalysen for vandområdeplanerne 2021-2027 i denne uge. Svaret fra ham var, at man ikke mener, at erhvervsfiskeriet i søer er så udbredt, og at man derfor ikke har kigget på det. I de marine områder har man dog haft et ekspertpanel til at vurdere på effekten af fiskeriet. Og her var vurderingen, at et overfiskeri kan give kaskadeeffekter i fødenettet, hvilket kan forhindre områderne i at opnå god økologisk tilstand, men at man med en bæredygtigt forvaltning kan undgå dette.

Har I undersøgt om erhvervsfiskeriet i søer (primært efter konsumfisk som sandart, aborre og gedde) negativt påvirker miljøtilstanden, om det giver kaskade effekter og om det kan hindre målopfyldelsen? Hvad bæredygtigt forvaltning af fiskeriet i søer er/betyder? Og afslutningsvis om der er nogen måde at indhente information om hvor mange tons fisk, der bliver hentet op af de enkelte søer? Vi har i Kalundborg Kommune erhvervsfiskeri i flere søer – eksempelvis har vi Tissø som er i en ringe tilstand (jf. tilstandsvurderingen fra 2017), hvor der netop pågår et erhvervsfiskeri efter sandart, gedde og aborre, og hvor indeksværdien for fisk på 0.17, og dermed det der definerer tilstanden i denne sø.”

Som du kan se på dette skema fra rapporten “Vandplan 2009-2015 Kalundborg” havde Tissø på Sjælland moderat økologisk tilstand i 2010-2015 – en tilstand, der nu er forværret – sandsynligvis på grund af et intensiveret erhvervsfiskeri.

Hvad er en EQR-værdi?

EQR-værdien siger noget om fiskesammensætningen i søen – med udgangspunkt i en naturlig referencetilstand. Groft forsimplet kan man sige, at et lavt tal som 0,17 siger noget om, at der er for mange fredfisk i forhold til rovfisk. Jo højere tallet går mod 1, desto højre en procentdel af fiskebiomassen udgøres af rovfisk, hvilket typisk vil give klarere vand på grund af den klassiske  kaskadeprocesser, hvor flere rovfisk betyder færre fredfisk, som igen medfører mere klart vand.

DTU Aquas svar til Kalundborg Kommune

Til ovenstående spørgsmål fra Kalundborg Kommunes biolog, svarer Søren Berg fra DTU Aqua følgende: ”DTU Aqua har ikke kendskab til undersøgelser, som viser effekten af erhvervsfiskeri efter rovfisk i søer på miljøtilstanden. Ikke overraskende kan erhvervsfiskeri godt påvirke tæthed og størrelsesfordeling hos bestande af rovfisk i søer, men der findes os bekendt ikke nogen undersøgelser, der viser en effekt af erhvervsfiskeri i form af forringet miljøtilstand gennem en kaskadeeffekt. Det er endvidere vores vurdering, at de nugældende regler for anvendelse af garnredskaber i søer, forhindre at bestandene af de vigtigste rovfisk, aborrer og gedder nedfiskes i så stort omfang. Bestemmelsen om mindstemaskemål på 60 mm (knude til knude) eller 122 mm (helmaske) begrænser muligheden for, at fange gedder under ca. 60 cm og umuliggør i praksis fangst af aborrer. Det sidste er især vigtigt i forhold til en mulig påvirkning af lavere trofiske niveauer. Kun ved brug af bundgarn, kan der i dag fanges aborrer, trawlfiskeri er fx også forbudt i ferskvand.

Der er derimod flere studier, der har vist det modsatte, altså at forringet miljøtilstand (typisk eutrofiering) har medført tilbagegang for målarterne for erhvervsfiskeri i søer.

Organisationen Marine Stewardship Council  (MSC) definerer bæredygtigt fiskeri / forvaltning af fiskeri som følger: 1. Fiskeriet skal være på et niveau, der sikrer, at det kan fortsætte på ubestemt tid. 2. Fiskeriet skal forvaltes omhyggeligt, så andre arter og levesteder i økosystemet forbliver sunde. 3. MSC-certificeret fiskeri skal overholde gældende love og være i stand til at tilpasse sig ændrede miljøforhold. (https://www.msc.org/dk/hvad-vi-gør/vores-tilgang/hvad-er-bæredygtigt-fiskeri).

Så vidt vi véd findes der ikke en udtømmende fortegnelse over personer med tilladelse til omsætning af fisk fanget i ferskvand. Jeg går ud fra, at det er det du mener? Ved henvendelse til Fiskeristyrelsens lokale afdelinger, vil de kunne oplyse om der findes personer med omsætningstilladelse ved en given sø. Tilladelsen kan gives til personer med en kontrakt på leje af fiskevand samt til lodsejere, der ønsker det. Men antallet er i dag yderst beskedent i forhold til tidligere. For 60-70 år siden var der omkring 150 søer med erhvervsfiskeri i Danmark. I dag er er der kun omkring 10-15 stykker tilbage. Der kan oveni det tal være enkelte, hvor der foreligger en tilladelse, men ikke fiskes aktivt. Så jeg er enig med Harley Madsen, det er ikke ret mange steder, der udøves erhvervsmæssigt fiskeri i danske søer og i de fleste søer, hvor det foregår, er fangstmængderne beskedne.

På miljoegis.mim.dk kan man tjekke de forskellige vandes økologiske tilstand ifht målsætningerne i EU´s Vandrammedirektiv. Her kan du se, at Tissøs økologiske tilstand i 2017 er faldet fra “moderat” i 2010-2015 til “ringe” parallelt med intensiveringen af erhvervsfiskeriet på søen.

Man kan få en god indikation på i hvilke søer, der finder erhvervsmæssigt fiskeri sted, ved at kigge i Fiskeristyrelsens officielle landingsstatistik, der registrerer al erhvervsmæssig omsætning af fisk i Danmark. Dog kan der på ferskvandsområdet være problemer med at stedbestemme alle landinger præcist. Statistikken finder du her: https://dwp.fiskeristyrelsen.dk/landingsrapport/landingsrapport__front_matter. En søgning viser, at der i 2019 blev omsat fisk fra 10 navngivne søer, heraf 4 på Sjælland (Arresø, Tissø, Sorø Sø og Tystrup Sø) og 6 i Jylland (Vandet Sø, Flade Sø, Flyndersø, Husby Sø, Stilling-Solbjerg Sø og Mossø). Hertil er der landet fisk fra Gudenåen, som kan dække over fisk fanget i søer, eksempelvis Julsø. De øvrige registreringer vurderes til at stamme fra vandløb. Se vedhæftede udtræk fra statistikken for info om arter og mængder. Så vidt DTU Aqua er orientret vil Naturstyrelsen udfase erhvervsfiskeriet i Arresø ved udgangen af 2020.

I henhold til landingsstatistikken er Tissø den eneste sø i Kalundborg Kommune, hvor der er landet fisk erhvervsmæssigt i 2019. Foruden Tissø, plejer Saltbækvig også at figurere, men det er ikke tilfældet i 2019. Mht. Tissø, er det min umiddelbare vurdering at erhvervsfiskeriet dér som sagt godt kan påvirke tæthed og gennemsnitsstørrelse hos rovfiskene (især sandart og gedde) – og dermed også lystfiskernes fangstmuligheder – til en vis grad. Men jeg vil blive overrasket, hvis det er hovedårsagen til den lave EQR-værdi. Hvilken af de fire indikatorer betyder mest for at søen ender med en EQR-værdi på 0,17? Er det tætheden af eller individstørrelsen hos rovfisk eller noget andet?

Jeg vil umiddelbart tro, at andre faktorer, der påvirker fiskebestanden, er vigtigere end den potentielle effekt af fiskeriet, eksempelvis forlyder det, at prædationen fra skarver er betydelig i Tissø. Findes der tal for hvor mange skarver der besøger søen? Andre faktorer, der kan virke negativt på fiskebestanden er regulering af vandstanden, eksempelvis hvis vandstanden fastholdes på samme niveau året rundet eller sænkes meget gennem forår/sommer. Det sidste kan gå ud over fiskeynglens opholdssteder i bredzonen og føre til dårlig rekruttering. Er der ikke noget med at vandstanden reguleres af hensyn til den vandindvinding, der finder sted?

Så vidt jeg har hørt, fiskes der i disse år i Tissø på én stærk årgang af sandarter, der pt. består af individer på ca. 4-5 kg. Det er jo et almindelig kendt fænomen, at sandartbestande kan udviser den form for dynamik, hvor en eller to årgange bliver meget mere talrige end årgangene før og efter. Sidst det fænomen forekom i Danmark var i Arresø i begyndelsen af nullerne. Når det sker, kan den øvrige fiskebestand blive markant påvirket grundet sandarternes prædation. Varigheden af sådan en stærk årgangs ”regime” kan være 3-5 år. Fiskes de ikke op, vil de herefter efterhånden dø af alderdom. Det fænomen kan måske også være en del af forklaringen på den lave EQR I fandt i Tissø i 2017? Du kan læse lidt mere om det her: https://www.fiskepleje.dk/Fiskebiologi/sandart#Sandart_bestandens_stoerrelse.”

Meget tyder på, at erhvervsfiskeriet på Tissø kan have haft negativ indflydelse på søens økologiske tilstand. Når det er sagt, så er det vigtigt at erkende, at et for højt fiskepres fra lystfiskere også kan have en negativ effekt på fiskebestanden. Set i et samfundsøkonomisk perspektiv er der dog ingen tvivl om, at flest mennesker vil glæde af vores skrøbelige ressourcer på søerne ved at lukke erhvervsfiskeriet fuldstændig –  så vi kan bedrive et skånsomt og bæredygtigt lystfiskeri til glæde for de mange. 

Fortier DTU Aqua vigtig information for Kalundborg Kommune?

I min optik bør man mistænke dette. For hvis DTU Aquas Søren Berg var interesseret i at tegne et retvisende billede af de potentielle negative konsekvenser ved erhvervsfiskeriet over for Kalundborg Kommune, så kan det undre, at han ikke nævner den helt generelle og veldokumenterede sammenhæng, at en høj procentdel rovfisk giver mere klart vand, samt at et intensiveret erhvervsfiskeri på netop rovfisk, derfor indlysende nok kan føre til en lavere EQR, mere uklart vand – samt en ringere økologisk tilstand.

Endvidere forekommer det mærkeligt, at Søren Berg, når nu han direkte bliver spurgt og får sin betaling for at svare – tilsyneladende ikke selv tjekker op på udviklingen af vandets klarhed og søens økologiske tilstand, og herefter oplyser Kalundborg Kommune om, at både klarhed og økologisk tilstand er forringet. Det ville da være det mest naturlige i verden, når nu han dokumenterbart har haft en løbende dialog med erhvervsfisker Axel Karlshøj, som netop har foretaget en intensiveret befiskning af Tissøs sandartbestand i perioden fra 2015 og frem. Det intensiverede erhvervsfiskeri – kombineret med de offentligt tilgængelige data, der ligger på søens økologiske tilstand i samme periode, giver jo en klokkeklar indikation på, at erhvervsfiskeriet kan have haft en markant negativ effekt på søens økologiske tilstand. Hvorfor nævner Søren Berg slet ikke det for Kalundborg Kommune?

Spørgsmålet er, om det i virkeligheden er så mærkeligt? DTU Aqua har nemlig selv direkte og/eller indirekte rådgivet til en kraftig befiskning af den store sandart bestand på Tissø https://fiskogfri.dk/red-sandarten-og-faa-mere-klart-vand/. Så at orientere Kalundborg Kommune om, at vandets klarhed og søens økologiske tilstand er faktisk er forringet i kølvandet på den kraftige befiskning, vil jo være det samme som at indrømme, at man med sin rådgivning selv har bidraget til at forringe søens tilstand – og dermed gøre det endnu sværere for Kalundborg Kommune at leve op til EU s Vandrammedirektiver…

Det virker meget som om, at Søren Berg fra DTU Aqua helt bevidst fortier dette, hvilket i min optik må betragtes som en grov vildledning af Kalundborg Kommune. Han skriver: ”DTU Aqua har ikke kendskab til undersøgelser, som viser effekten af erhvervsfiskeri efter rovfisk i søer på miljøtilstanden”. Nej – det er muligt, at der ikke foreligger en officielt publiceret rapport, der har undersøgt specifikt dette. Men – ville det ikke være mest troværdigt og ærligt, hvis DTU Aqua fortalte det, de bliver betalt for at burde vide – nemlig at meget tyder på, at erhvervsfiskeriet i netop Tissø – med afsæt i officielle data fra DCE (Århus Universitet) og Miljøstyrelsen – kan have skadet søens økologiske tilstand.

I stedet skyder Søren Berg fra DTU Aqua bolden til hjørne med at snakke at den lave EQR måske kan skyldes skarv og vandstandssvingninger:

Her kan du se en af de mange undersøgelser, der er lavet på skarvens føde, som typisk viser, at skarven, selvom de også spiser rovfisk, normalt spiser mest af det, der er mest af – hvilket som oftest er fredfisk. Derfor vil skarven ofte påvirke vandkvaliteten positivt. Hvis der som DTU Aqua foreslår er kommet flere skarv på Tissø, så vil det blot have været en positiv modvægt til erhvervsfiskeriet potentielle negative konsekvenser for søens økologiske balance. Af samme årsag er det svært at bruge øgede mængder af skarv som argument for, at den forringede økologiske tilstand ikke kan været forårsaget af erhvervsfiskeriet.

Er det skarven?

Ovenfor skriver Søren Berg, at han ”vil blive overrasket, hvis det (erhvervsfiskeriet – RED) er hovedårsagen til den lave EQR-værdi” og siger så ”eksempelvis forlyder det, at prædationen fra skarver er betydelig i Tissø”. Hermed indikerer han til Kalundborg Kommune, at de ikke skal bekymre sig om erhvervsfiskeriet, og at eksempelvis skarven sandsynligvis er et større problem i forbindelse med at opfylde målsætningernei EU´s Vandrammedirektiver, der implementeres via de seksårige vandplaner.

Spørgsmålet er så – har Søren Berg ret i dette – og underbygger det hans hypotese eller det modsatte? Har han eksempelvis undersøgt, hvilke fisk i hvilke størrelser skarv normalt spiser? Hvis nu det forholdt sig sådan, at skarverne primært spiste de samme fisk, som erhvervsfiskeren gik efter at fange – nemlig de mange sandart, som på det tidspunkt var i 1,5-3 kilos klassen, så ville det give mening at argumentere på denne måde. Men – det virker ikke som om, at Søren Berg har undersøgt, hvad skarv spiser, for tager man et kig på, hvad skarven (Phalacrocorax carbo) generelt foretrækker af bytte i europæiske lande som fx Frankrig og Tyskland, ja så udgøres størsteparten af byttet af mindre fredfisk, som jo netop er dem, der forårsager uklart vand, fordi de i høj grad er planktivore. Eller sagt på en anden måde: Søren Bergs eget argument falder derfor til jorden, og modsiger den hypotese, som han tilsyneladende selv prøver at kommunikere til Kalundborg Kommune. Høj skarvprædation på de hyppigst forekommende fredfisk vil nemlig kunne bidrage til en højere fiske-EQR, en øget vandkvalitet og dermed en bedre økologisk tilstand. Men – det er det stik modsatte DTU Aqua kommunikerer til Kalundborg Kommune. Har Søren Berg ret i, at skarvprædationen er øget parallelt med, at erhvervsfiskeriet er intensiveret, så vil det altså blot betyde, at den negative effekt af erhvervsfiskeriet meget vel kan være underestimeret, fordi skarverne kan forventes at bidrage til en øget EQC for fisk og dermed modvirke erhvervsfiskeriet potentielt negative effekt på søens klarhed og økologiske tilstand… Og det er jo det modsatte af det budskab DTU Aqua kommunikerer til Kalundborg Kommune.

Tjekker man tal for skarvbestanden fra DCE´s optællinger, vil man se, at antallet af ynglende skarv i Danmark har været stigende 2012-2019 (fra ”Danmarks ynglebestande af skarv 2019, DCE, Århus Universitet”). Går man ind på DOF´s dofbasen.dk og laver en hurtig sammentælling af skarvobservationer specifikt fra Tissø området vil man finde, at det årlige gennemsnit af skarv observationer før og efter erhvervsfiskeriets intensivering i 2015 var hhv cirka 650 og 950 skarv/år. Dette er dog yderst grove tal, eftersom de ikke er kompenseret for optællingsmetode og indsats, men noget tyder dog måske på, at Søren Berg kan have ret i, at der er observeret et stigende antal skarv ved søen. Problemet for DTU Aqua og Søren Berg er så som antydet ovenfor, at hvis han har ret i dette, kan det modsige han sin egen hypotese om, at erhvervsfiskeriet ikke er noget problem…

Der er således ikke meget belæg for Sørens Bergs hypotese om skarven som den store synder i forbindelse med forringelsen af den økologiske tilstand på Tissø.

Er det vandstanden?

Vandet i Tissø reguleres ved stemmeværket nedstrøms Tissø på Halleby Å. Selve driften varetages af Kalundborg Kommune. – Siden kommunen overtog driften i 2007 er der ikke sket nogen ændringer i det mønster, som vandstanden i Tissø reguleres med, siger Charlotte Sondh fra Natur & Miljø i Kommunen. – Tilsvarende er der ikke meget der tyder på, at der er markante forskelle i den generelle vandstand før og efter 2015 – ud over de helt normale udsving, der har været alle årene på grund af forskelle i nedbøren, slutter hun.

Meget tyder derfor på, at heller ikke fluktuationer i vandstanden fra perioden før 2015 og efter 2015 vil være en god forklaring på den forringelse i miljøtilstanden på søen, der er sket de sidste par år.

Erhvervsfiskeriet på søen forringer tilsyneladende miljøtilstanden

Der er altså ikke meget, som tyder på, at DTU Aquas alternative forklaringer på den lave EQR-værdi for fisk på 0,17 kunne skyldes skarv eller vandstandsændringer. Tilbage står som den mest sandsynlige forklaring, at det er det intensiverede erhvervsfiskeri i perioden fra 2015 og frem, der har forringet Tissøs økologiske tilstand – og dermed gjort det sværere for Kalundborg Kommune samt Danmark at opnå målsætningerne om at opnå god økologisk tilstand inden 2027.

Hvad mener DTU Aqua?

Vi har stillet DTU Aqua en række spørgsmål i forbindelse med denne artikel, men DTU Aqua har ikke ønsket at besvare nogen af spørgsmålene, som du kan se nedenfor. 

• Kalundborg Kommune henvender sig til jer, for at I skal udtale jer om, hvorvidt erhvervsfiskeriet kan påvirke målsætningen for at opnå god økologisk tilstand i Tissø. I den forbindelse virker det oplagt, at I som basis for et velfunderet svar som det første tjekker de officielle data for udviklingen i vandets klarhed og økologiske tilstand i Tissø – og perspektiverer dette med den øgede erhvervsfisker indsats som I ved er foregået i perioden omkring 2015 og frem. Har I gjort det?
• Hvis i har gjort det, hvorfor nævner i så ikke for Kalundborg Kommune, at vandets klarhed er faldet og at Tissøs økologiske tilstand er blevet dårligere parallelt med et intensiveret erhvervsfiskeri på søen?
• Hvis ikke I har gjort jer den ulejlighed at tjekke de lokale forhold ved Tissø inden I rådgiver Kalundborg Kommune om hvordan de skal forholde sig til erhvervsfiskeriet ved Tissø – hvorfor har I ikke gjort det?
• Hvis DTU Aqua søger at tegne et retvisende billede af, hvad der sker, når erhvervsfiskere fjerner store mængder rovfisk, hvordan kan det så være, at I ikke tydeliggør for Kalundborg Kommune, at der er solid dokumentation for, at en højre andel af rovfrisk giver mere klart vand?
• I signalerer i jeres svar til Kalundborg Kommune, at skarven nok gøre mere skade end erhvervsfiskeriet på Tissø. Hvorfor tror i det?
• Har I tjekket hvad skarv spiser inden i kommunikerer til Kalundborg Kommune til at skaven måske er den store synder.
• Skarv spiser primært mindre cyprinider, som jo typisk gør vandet mere uklart. Synes I ikke det virker selvmodsigende, at skarven – som i antyder – skulle påvirke søens klarhed og generelle miljøtilstand negativt?

Det er trist, at DTU Aqua ikke ønsker at stå på mål for deres faglighed i rådgivningen af Kalundborg Kommune omkring erhvervsfiskeriet på Tissø. Vi må håbe, at myndighederne beder DTU Aqua om at give en detaljeret redegørelse for dette.

Erhvervsfisker Axel Karlshøj har ikke i første omgang ønsket at kommentere artiklen.

Erhvervsfiskeri vs lystfiskeri

Oven på hele denne snak om erhvervsfiskeriets tilsyneladende negative effekter på Tissøs vandmiljø, er det vigtigt, at vi lystfiskere også forholder os kritisk til vores eget fiskeri, for det kan ligesom erhvervsfiskeriet også kan have en negativ effekt på rovfiskepopulationen – og dermed vandmiljøet, hvis fisketrykket går hen og bliver for højt. Og det gælder både, når der er tale om catch & kill samt catch & release fiskeri. Af samme årsag vil det være oplagt at diskutere mulighederne for en fangstbegrænsning hjemtagne rovfisk fra væres søer – præcis som DSF så udmærket har foreslået det flere gange. Tilsvarende er det oplagt at gøre mere for at oplyse lystfiskerne om, hvordan man bedst muligt bedriver C & R fiskeri på en måde, så fiskene har maksimal chance for at overleve en fangst.

Set i et rekreativt og samfundsøkonomisk perspektiv er der ingen tvivl om, at langt flere mennesker vil få glæde af vores sparsomme naturressourcer i de ferske vande, hvis erhvervsfiskeriet bringes til ophør hurtigst muligt – og forbeholdes et reguleret lystfiskeri, der tager ansvar for at bestandene ikke overfiskes.