Endnu en flot tun kommer til overfladen i årets tunmærkningsprojekt i Skagerrak.
Det store mærkningsprojekt med Østatlantisk tun i Skagerrak stoppede for fem dage siden. Her får du en status over det vellykkede projekt fra svenske SLU, der sammen med danske DTU Aqua har stået for projektet.
AF JENS BURSELL, FOTO: JONAS GADE LØGSTED
– I lørdags den 5 september traf man den beslutning af stoppe årets mærkning af tun i Skagerrak efter syv dages fiskeri, lyder det fra SLU Vilt, Fisk & Miljø, der har stået for den svenske del af projektet, som er lavet i samarbejde med danske DTU Aqua.
– Fiskeriet efter tun med stang indebærer en del ventetid, og et groft skøn er, at der behøves cirka 100 timer med krogen i vandet, før man kan regne med at få et nap, siger de. – Og det at man får et hug, betyder ikke nødvendigvis, at man også lykkes med at få fisken op til bådsiden – selv når man bruger det helt rigtige grej, som formår at presse fiskene hårdt nok. Marginalerne er små – og af og til sker det, at linen knækker eller, at krogen eller knuden løsner sig.
Målet næsten nået
– Tilsammen har de 121 fisketeams sammen med os og DTU Aqua mærket i alt 98 tun – og vi har dermed næsten nået målsætningen, som var at mærke 100 tun, fortsætter de svenske forskere. – Efter at både svenske og danske både de første dage fangede og mærkede fisk i samme område, søgte de danske fiskere mod slutningen af fiskedagene længere nordpå, hvor de ledte efter fisk i området NV for Skagen. Her fandt de masser af tun, og mærkede på blot to dage over 30 fisk.
– Det næste, der kommer til at ske, er nogle måneders dataanalyse, som bliver virkelige spændende, afslører SLU. – Faktisk er det næsten mere spændende end selve fiskeriet, for det er her, at vi får svarene på, hvad der sker med den nye og spektakulære bestand, som er dukket op i vores farvande efter næsten tres års fravær. Senderne fra sidste års mærkninger er allerede nu begyndt at give os vigtig viden om bestanden, og det vi ser er, at mange fisk vender retur til Skagerrak efter, at de har været et år ude i Atlanten. Vi ser dog også, at en del af de fisk, som vi mærker, havner i Middelhavet lukket inde i tanke, hvor de levende venter på bestillinger fra det japanske Sashimi-marked.
Dødeligheden på C & R fiskeriet efter tun i Skagerrak er ifølge forskerne kun cirka 3 %. Til sammenligning er dødeligheden på C & R efter gedder 7 % og ved fiskeri efter laksefisk cirka 14 %.
Hvad gør tunene nu?
– Inden længe vil de tunfisk, som vi har mærket, begynde at forlade Skagerrak og trække ud i Atlanten. Sandsynligvis svømmer de lidt op langs den norske kyst, hvor de eksponeres for det kommercielle fiskeri, hvor der alene i Norge er en kvote på flere tusinde fisk. Det er kun fra studier som det, vi foretager her, at vi kan få de data, der skal bruges for at kunne argumentere for en bæredygtig forvaltning af bestanden. Årets totale kvote ligger på 36.000 blåfinnede tun i den østlige del af Atlanten – og det forudsiges, at kvoten vil blive øget over de kommende år. At nedfiske en bestand som denne kan gå hurtigt, og uden viden om bestanden kommer, vi aldrig til at forvalte den korrekt, hvilket er særligt vigtigt, hvis bestanden i Skagerrak på et tidspunkt begynder at blive decimeret eller helt forsvinde.
282 tun er fanget siden projektets start
– Af de 282 fisk, der er fanget siden 2017 er ni døde, hvilket giver en dødelighed på 3 %, forklarer de. – På trods af, at vi løbende arbejder med at forbedre vores metoder for at minimere stress og skader på fiskene, så sker der uheld. I 2020 døde der således fem tun under fiskeriet. I 2021 arbejder vi med muligheden for at anvende et alternativt krog-fiskeri, som minder om de gamle metoder, man anvendte i Skagerrak for over 60 år siden. Stangfiskeriet er dog den metode, der anvendes internationalt for at fange store blåfinnede tun til mærkning. Årsagen er, at tillader et selektivt fiskeri, hvor man fanger enkelte fisk i stedet for større grupper af tun samtidig, hvilket let kan skabe svært håndterlige situationer for både fisk og mærkere. Fordi vi sætter sendere på fiskene, og der igennem kan se, hvordan de bevæger sig, kan vi dog tydeligt se, at vores nuværende metode fungere godt i forhold til overlevelse og registrering af adfærd.
– Vi vil løbende publicere resultaterne for de forgående års mærkningsstudier. Dette kommer først til at ske i videnskabelige tidsskrifter, hvilket indebærer, at de gennemgår videnskabelige reviews af international fiskebiologer og forskere. Denne proces kan tage lidt tid, men vi håber på at kunne dele nogle af vores resultater i løbet af de kommende måneder, slutter forskerne Gustav Hellström, Andreas Sundelöf og Tomas Brodin deres beretning fra facebooksiden SLU Vilt, fisk & miljö.
