jun 23, 2021 | Nyheder
– Her den anden nat resulterede et par vilde timer i Gels Å i, at jeg fangede min største juni fisk fra åen nogensinde, fortæller Werner Jensen. – Det startede med, at jeg mistede en 5-6 punds, hvorefter jeg tog en runde mere samt to gange flueskift, uden at det hjalp. Herefter skiftede jeg til en ny taktik med en mere sparsomt dresset flue, hvilket gav en 1.9 kilos fisk.
– Efter denne fisk på land, så røg den næste 5-6 punds havørred af i vild luftakrobatik Så kom jeg til et område, hvor noget var lidt underligt. Her mærkede jeg flere underlige skub til fluen, og i et splitsekund, hvor min tvivl nagede mig om, hvad det mon var, blev jeg flået ud af min tankegang. Pludselig faldt monsterhugget, hvilket blev efterfulgt af et ”fuck den er stor”. Den store havørred kom ikke i overfladen, men gik i stedet opstrøms og dybt. Til sidst lykkedes det mig dog mig at lande denne sølvskønhed på 7.6 kg og 86 cm. Go´ dag derude samt knæk og bræk. Det kan lade sig gøre – moin!
jun 17, 2021 | Nyheder
– Det sker, når du mest forventer det… Ja bogstavelig talt. Sådan lyder det fra Magnus Weiss, der lige nu er ved at afslutte sit forløb på Fiskelinjen hos Aalestrup Naturefterskole. – Jeg havde gennem vinteren og det tidelige forår længe gået og tænkt, at jeg virkelig godt kunne tænke mig at fange en ”maj-springer”, og det skulle være nede fra vores egen lokale å – nemlig Simested. Jeg havde godt sagt til mig selv, at det nok ville blive svært og kræve tid, men jeg ville have, at det skulle lykkes, og det skulle være inden efterskoleåret var slut!
– I maj begyndte jeg så småt at tage nogle mindre å-ture til Simested Å, men perioden bød på meget koldt vejr, så der var ikke mange fisk, der var trukket op i åen endnu. Men i slutningen af maj begyndte det at ligne, at tiden var inde til virkelig at fiske igennem. Jeg begyndte nogle længere ture om eftermiddagen efter skoletid, som varede til om aftenen. Jeg fik dog ikke det store andet end nogle flotte bækørreder, men det var ikke lige dem, jeg var ude efter.
– Den 11 juni – en dag med 18 grader og overskyet vejr, spørger Mikkel Westerman, en af mine gode kammerater fra Fiskelinjen, om jeg ikke er frisk på en tur til åen. Han har nemlig samme mission som mig, at fange en ”maj-springer”. Vi cykler lidt ud af byen og kommer ned til noget lækkert vand. Vi har fisket i et kvarter, da hugget falder. Den tager som et godstog, og flyver 20 meter op ad åen med mig bag efter. Jeg råber på Mikkel, og han er der kort tid efter. Vi bliver hurtigt enige om, at det her er FISKEN! Den ikke blot stor, men meget stor. Jeg ryster, og pulsen er på maksimum.
– Pludselig tager den et udløb et par meter ud i åen og giver et ryst med hovedet, hvorefter Compact-spinneren kommer flyvende op. Der røg den. Stangen bliver kylet langt ind på marken bag ved, og der blev råbt i en frustration. DET DER VAR FISKEN, F*****CCCKK. Mikkel kommer trøstende hen, og vi ringer til vores lærer Bo for at fortælle om den vilde episode. Derefter går vi hjem. Den aften blev brugt på at tænke, hvad der gik galt, men også på at lægge planer for, hvor vi så skulle få fat i den store henne.
– Vi aftaler lige inden vi går i seng, at det i hvert fald bare skal lykkes! Den næste uge bliver brugt i åen, og det er hver dag efter skole. Med lidt tips og råd fra Bo og Jacob samt meget research på google maps, får Oscar og jeg udset os et stykke å, som vi vil angribe en tidlig morgen.
– Og i dag den 17 juni ringer vækkeuret så klokken 03.30, hvorefter vi er klar til at cykle afsted klokken fire. Vi stiller vores cykler, og begynder at gå ned mod åen. Vi aftaler, at Oscar går lidt opstrøms og fisker ned mod mig, og at jeg så går længere nedstrøms og fisker op mod ham. Vi siger til hinanden, lige inden vi skilles, at med en fisk over 60 cm, så er vi tilfredse med morgenen. Jeg kigger på google maps og finder et spot, hvor jeg vil starte. Efter 15 minutters gang er jeg der.
– Det ser lovende ud med et stort, dybt og langsomt sving lige efter et stryg. I første kast mærker jeg ikke noget, og i andet kast heller ikke noget, men i tredje kast er der fisk. Den føles tung, og laver store hovedryst. Jeg får nettet gjort klar og hopper ned i åen, så jeg står lige ved brinken og er klar til at nette den. Efter en relativ kort fight er den i nettet. Jeg råber af glæde og får ringet til Oscar. Der er ingen tvivl om, den er +70 cm, siger jeg til ham. Kort tid efter er han ved mig, og klar til at tage billeder. Efter et par hurtige fotos sætter vi fisken ud igen, og den er frisk og klar, så det er bare helt perfekt. Havørreden er 72 cm samt i rigtig god kondition. Efter denne vilde fisk sætter vi os i græsset: – DET LYKKEDES, råber jeg.
– Det her har lært mig én ting, og det er aldrig at give op – også selvom du mister dit livs fisk. Den er jo stadig derude et sted.
maj 28, 2021 | Nyheder
– Min kammerat har i flere måneder forgæves forsøgt at overtale mig til at starte med åfiskeriet, men i onsdags lykkedes det ham, og jeg meldte mig ind i Gelså Sammenslutningen, fortæller Anders Witthøft. – Vi aftalte, at vi torsdag aften skulle se, om det ikke var muligt at få endnu en majspringer, som min kammerat havde fået to dage forinden. Han var meget i tvivl om, hvor vi skulle fiske denne aften, men valget blev samme stræk hvor han to dage forinden havde fået en fantastisk flot fisk på 70 cm.
– Vi ankommer til åen og deler os op, og blot efter 30 minutters fiskeri, klapper der en flot blank fisk til spinneren. Efter to spring under fighten, hvor den er helt fri af vandet, glider den over netkanten. En fantastisk følelse på en fantastisk aften!
maj 21, 2021 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Spin efter åhavørred
Sommermorgener som disse er ubeskrivelige og ikke til at slå. Idyllen er i top og håbet om et nyt træk af fisk er altid til stede.
Der er ikke noget der slår den første gang. Jeg husker den tydeligt – min første opgangsørred. Det var en dag jeg, som sent vil glemme. Her får du lidt inspiration til den kommende sæson i åen.
AF AXEL BJØRN PEDERSEN
JEG STÅR PÅ BROEN og kigger ud over det smukke landskab. Mit spejlbillede reflekteres i vandet. Fuglene synger, og der er insekter over det hele. Fluerne summer omkring mit ansigt, og guldsmeden sværmer forvirret rundt i jagten efter en mage. Det er ved at være sommer. Luften er varm og fugtig. Jeg har de seneste par dage endnu ikke fanget andet end små bækørreder, men det er også første gang, jeg prøver kræfter med åfiskeriet.
Jeg har nu fisket opstrøms på en strækning, der nok svarer til et par kilometer. Uden held. Men troen på, at det nok skal lykkes, den er der stadig. Turen er ved at lakke mod enden. Jeg står og overvejer, om jeg lige skal gå ned og tage et kast mere, for strækket ned til det næste sving ser frækt ud. Min underbevidsthed fortæller mig, at der står en fisk dernede og venter på mig, så jeg beslutter mig for at gøre det.
Jeg tager min stang, som jeg har stillet op ad en stor sten, og går med raske skridt ned ad den røde bro. Jeg kæmper mig igennem de høje siv og udser mig et spot ved åbrinken, hvor jeg får trådt sivene ned, så der lige er plads til at placere et kast. Jeg slår bøjlen over og kaster dernæst min spinner langt opstrøms mod det næste sving.
Ikke to fisk er ens. Her ses en tyk ny-opstegen havørred omkring halvmeteren, fanget en junidag, 2017.
Den første havørred i åen
Eefter få omrejninger på hjulet hugger fisken. De dybe sug i stangen og fisken, der vrider sig i overfladen, får adrenalinet til at pumpe. Jeg får fightet havørreden ind til egen brink, hvor fisken bliver nettet. Jeg løfter den et stykke væk fra åen for at være sikker på, at den ikke ved et uheld ryger tilbage i åen. En blanding af lettelse og glæde går igennem min krop. Det er en fisk midt i 40´erne. Og smuk er den! Efter et par jubelsråb tager jeg fisken med tilbage op på broen og lægger den på den sten, som før bare var holder for min stang. Og der ligger den så og skinner i solen, imens jeg nyder synet af dén. Endelig har jeg efter en masse hårdt arbejde fanget min første havørred i åen.
Det var starten på mit liv som lystfisker, og ikke mindst som åfisker. Lige siden denne oplevelse har jeg været bidt af åfiskeriet efter havørreden, som efter min mening er Danmarks smukkeste fisk. Og så er det kun en bonus, at det ifølge mig også foregår i Danmarks smukkeste natur. Siden da har jeg fanget masser af havørreder i åen, og det er kun blevet sjovere siden – i og med, at jeg bliver mere og mere erfaren og dermed også fanger flere og flere fisk. De sidste 5 år har åen smidt en masse fantastiske fangster af sig. Blandt andet min drømmehavørred på 6,2 kilo og 75 centimeter, som jeg var så heldig at fange i sommeren 2016.
Men – selvom jeg har fanget så stor en fisk, driver det mig stadig at tage til åen. Det har bare givet mig mere blod på tanden, og drømmen om en endnu større havørred er kun vokset.
Nu er det snart sommer, og det varer ikke længe før åsæsonen starter. Fiskene er så småt på vej op i åerne, og nye fede fiskeeventyr er på vej. Jeg har igennem alle mine timer ved åen gjort mig mange erfaringer, som har dannet grundlag for den å-fisker, jeg er blevet til. Jeg mener ikke, at der er én rigtig måde at fiske havørreder i åen på. Tværtimod. Det gælder om at finde den teknik, der virker for én selv. Den kan man kun finde på én måde, og det er at komme afsted samt gøre sig sine egne erfaringer. Det tager lang tid og er ikke noget, man lige finder ud af efter sin første tur.
For hvis én ting er sikkert, så er det, at man ikke kan forudsige eller planlægge de oplevelser, man får. Ikke to ture er ens, og det er en del af det, jeg elsker ved fiskeriet: At man aldrig ved, hvad der venter en ved åen.
Åen kalder: Nye spændende og uforudsigelige eventyr er i vente.
Havørreden er en uforudsigelig fisk, som har sit eget liv
Det er derfor nødvendigt at opsøge den og observere den. Det kan man kun gøre et sted, og det er ved vandet. Derfor er det timerne ved åen, der giver os viden omkring den, og det er det, der danner grundlaget for den åfisker, man i sidste ende bliver.
Vi gør os alle forskellige erfaringer, hvilket jeg tror, er grunden til, at alle har hver deres teorier om havørreden, men også i den grad fiskeriet efter den. Der findes nemlig et hav af teorier og regler. Men der findes ikke regler uden undtagelser. Med det mener jeg, at jeg har lært meget af forskellige teorier. Men min erfaring er også, at de aldrig er endegyldige. Man skal derfor altid være i stand til at betvivle sine egne og andres teorier. Men man lærer altid af dem, og ikke mindst får de én til at videreudvikle og genoverveje de teorier, man havde i forvejen.
Jeg har erfaret, at når fiskeriet er svært, når teorierne ikke virker og frustrationerne er på det højeste, så bliver man tvunget til at tænke i nye baner og finde nye teorier eller tilgange til fiskeriet. Man kan ikke udvikle sig på nye måder, hvis ikke man har mødt modgang. Så dét at turde prøve noget nyt og træde ud af sin komfortzone er vigtigt at kunne.
På en solrig dag hugger denne friske og gyldne fjordfisk, som lige er gået op i åen – efter allerede 5 minutters fiskeri.
Giv aldrig op i dit havørredfiskeri
Et godt eksempel på, at man aldrig skal give op, var forrige sommer, da min onkel kom fra USA til Danmark – og fiskede med min far og jeg. Vi har fisket en uges tid med kun få fangster. Fiskeriet er svært, og jeg har næsten givet op. Men dagen efter min onkel er vendt hjem, spørger min far, om ikke vi skal tage en tur til åen for at komme på andre tanker efter den hårde afsked. Det er ikke med optimistisme, at vi tager til åen. Jeg har svært ved at tro på, at det skal lykkes, men min far har ikke mistet troen på det. Og slet ikke håbet.
– Tænk nu hvis det er i dag, der er kommet et nyt træk af fisk. Vi er nødt til at tro på det, siger han. Men – det er stadig med et hængende hoved, at jeg sætter mig i bilen, så vi kan køre afsted til åen. Efter knap en halv times fiskeri, da jeg står ved et af de gode sving, ser jeg pludselig tre store fisk trække hen over sandbunden lige nede foran mig.
Jeg begynder at ryste helt vildt og mine knæ står bare og dirrer. Efter en lang række kast får jeg kontakt til en af dem, men jeg når kun lige akkurat at mærke fisken, før den er væk igen. Da jeg er allermest ude af mig selv, kommer min far gående. Imens jeg er i gang med at fortælle ham, hvad der lige er sket, kan vi se bølger fra fiskene, der er på vej længere op ad åen. Jeg siger til ham, at jeg gerne vil fiske strækket.
Men det lytter han ikke rigtig til og går derefter ca. 10 meter længere ned ad åen. – Jeg har den, råber han kort tid efter, og så kan en dramatisk fight begynde.
FIisken springer fri af vandet mange gange, og der er ikke meget plads til at fighte den på, da åen er dækket med grøde. Så jeg hopper i åen og kan lige akkurat nå ud over grødeklatten for at nette fisken. Der er en flot hanfisk på 73 cm og lige under de 5 kg. Og det var så starten på en hel uge med godt fiskeri. Efter denne episode har jeg lært, at man aldrig skal give op.
Vigtigst af alt er troen på havørreden
Troen på, at det nok skal lykkes. Hvis man har den indstilling, er jeg ret overbevist om, at man er godt dækket ind. Så kom afsted – ud at gøre dig dine egne erfaringer!
Denne fisk hamrer til spinneren efter ca. 5-10 ihærdige kast i et af åens mange lovende høller.
Det er fascinerende, hvordan havørreden med dens anadrome livscyklus evner at vandre hundredevis af kilometer op igennem det danske landskab for at sikre den næste generation.
okt 4, 2020 | Nyheder
– Min makker og jeg gik hele morgenen uden at mærke noget som helst, fortæller Brian Westergaard. – Vi kørte så et par kilometer nedstrøms, hvor der går en lille bæk ud. Her sendte jeg kammeraten nedstrøms, hvor jeg vidste, der var nogle gode huller og havde haft en god følger i går. Jeg syntes også, at det skulle være hans tur, da jeg fik en laks i går på 82 cm, som jeg naturligvis genudsatte. Der var han også med – og det var hans første tur i Brede Å.
– Jeg gik så opstrøms, og efter 300 meter sagde det bare BANG på spinneren. Fisken kom hurtigt imod mig og vendte lige ud for mig helt oppe i overfladen, og da kunne jeg med det samme se, at det var en af de helt store havørreder. Den fik tungt og dybt i otte minutter, inden den begyndte at komme op og vende flere gange. Jeg fik den langsomt over til egen bred, og jeg kunne heldigvis glide langsomt ud over brinken, så jeg fik fodfæste helt ned ved vandet. Men – nu ville den slet ikke Iege med – og så blev det til fem minutters fight ekstra.
– Heldigvis er vi vant til store fisk, da jeg har fået to laks i år på 96 cm og 82 cm, så vi går med de store fangsketsjere. Første landingsforsøg efter var 15 minutter, og her gled den bare i med det samme. Jeg kastede bare stangen bagud og op på marken, så jeg kunne trække ketsjeren op over kanten, inden jeg selv kravlede op. Først der så jeg, hvor stor den egentlig var. Mine ben rystede, og stemmen blev lidt anderledes. Alt i alt har det være en super weekend indtil nu, lyder det fra Brian, der lige nu sidder og skriver dette, mens han rigger om til ormegrejet, så pulsen kan komme lidt ned igen…
sep 28, 2020 | Nyheder
– Weekendens regnvejr satte en stopper for det planlagte natfiskeri, da åen steg og vandet blev brunt, fortæller Daniel Brodersen. – Heldigvis havde min makker og jeg medbragt de synkende liner på baggrund af de ustadige vejrforudsigelser.
– Lørdag morgen startede vi fiskeriet i Kolding Å i håbet om, at der var kommet friske fisk efter fredagens regnvejr, men da vi efter flere timers fiskeri hverken havde set eller mærket noget, indstillede vi vores søgen for en stund. Vi kørte efterfølgende længere op i åsystemet, for her var der meldinger om fangst af fisk, så troen på fiskeriet vendte fluks tilbage.
– Efter at have fisket yderligere et par timer, var der endelig bud efter fluen. Den tog hårdt ved egen brink, men krogen slap sit tag. Heldigvis skulle der ikke gå længe, før der igen var bud efter fluen. Denne gang vendte og tog en fisk min flue ved modsatte brink, og den blev siddende. Efter en rask fight landede jeg en fisk på 58 cm, så turen var reddet og vi holdt en velfortjent frokostpause.
– Efter endt pause var vi tilbage på strækningen, for at se om der skulle være flere fisk. Der gik ikke længe, før min flue blev stoppet midt i åen og et par tunge rusk efter opstramning, vidnede om en god fisk. Fisken drønede efterfølgende som et lokomotiv op ad åen med en stor trykbølge og jeg måtte sætte efter. Jeg fik tilkaldt min makker og efter en håndfuld minutters tovtrækkeri gled fisken i nettet. Det var en stor, smuk og vægtig dame på 81 cm, som trods en dyb krogning, kunne genudsættes. Hun kan nu forhåbentlig fuldende sin rejse med dette lille bump på vejen.
Daniel Brodersen genudsætter sin flotte havørred i Kolding Å.
sep 27, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI
Her et billede af fluen, som satte gang I det hele – nemlig RLT Night Spine.
Articulated streamers er et fænomen, der stille og roligt har bevæget sig fra USA gennem Sverige for nu at være på vej til Danmark. Der er tale om store leddelte fiskeimitationer, der har en helt særlig og utrolig livagtig gang i vandet. Her får du de tips der skal til for at komme i gang med fiskeriet – som er en helt vild effektiv metode til åens store havørreder og bækørreder.
Af RONNY LAGONI THOMSEN
ÅENS VAND er en mørk og kold kontrast til juniaftenens lyse himmelskær og den varme følelse i min krop. Den begyndende nat lurer i horisonten, og jeg føler, at denne aften kun kan blive helt forrygende.
Denne aften er også anderledes på flere måder – for de fleste af mine fisketure forgår med mine to mest trofaste følgesvende: Fluestangen samt den velsignede ensomhed ved åen og ådalens stilhed, som taler ind i sjælen på dig i nattemørket. I aften er anderledes af to grunde. Jeg fisker med min kammerat Mads, og vores seneste eksperiment virker. For enden af mit forfang sidder der en articulated streamer, som netop er blevet udtænkt til denne særlige aften – begyndelsen på vores eksperiment.
DEN STORE FLUE er bundet på sammenhægtede ”wire-shanks” og bevæger sig utroligt levende i vandet. Den slår ud til siden og dykker i kamikazefart mod bunden under en strømhvirvel, alt imens alle leddene bevæger sig så voldsomt i vandet, at man skulle tro, det var en levende fisk for enden af forfanget.
Det er Mads, der fisker lige nu – og det gør han med en traditionel rørflue, som vi har haft gode resultater på i åen. Jeg har aftenens første fisk liggende i det dugvåde græs bag os – det tog kun fem minutter før første fisk tog, og jeg har haft yderligere kontakt med en mere. Alt inden for kun 10 minutters reelt fiskeri.
Forfatteren og en flot natørred fra Vejle Å. Fisken her tog lige som månen brød igennem på en ret kold juni-nat ved åen. Lufttemperaturen var 3 grader og mosekonen bryggede fælt. Fisken tog i egen side lige under overfladen.
Mads stopper sit fiskeri, han har ikke mærket noget, og vi havde aftalt at skifte efter det sving han netop fisker sig ud af. Jeg starter op og trækker line af hjulet, sætter stangen i bevægelse. Fluen er en dump, tung og småuhåndterlig vægt for enden af fluelinen, og lander ret klodset på vandet. Det føles lidt akavet, men efter de første ti kast finder jeg ind i rytmen. Flere gange ned over strækket føler jeg, at der er puf på fluen eller deciderede ryk i linen. Det er afsindigt spændende og både Mads og jeg dirrer af spænding. Der er dog ingen af disse kontakter, der udløser et reelt hug.
PLUDSELIG bringes jeg ud af min trance: En stor fisk er gået op bag fluen og har skubbet til den. Der er med ét en fuldstændig gnistrende elektricitet af spænding mellem åen, den larmende stilhed, Mads og mig selv. Det er som om tiden slapper af, sekunderne trækkes ud og alt foregår i halv fart. Jeg venter, kaster igen – og denne gang kommer der et voldsomt træk i linen, da fluen er præcis midt i åen. Bølger slår mod sivene, men linen er slap – jeg har bommet den.
Nederlaget blander sig med spændingen og gør den mere desperat. Jeg venter. En kasse øl, to kasser øl, tre kasser øl… Mads og jeg kigger intenst på hinanden, jeg puster ud og tvinger mine nerver i ro. Kaster igen og bang! Midt i åen strammer linen op – fisken tog fluen efter at have været i nærkontakt med den tre gange!
FIGHTEN er fuldstændig vanvittig, og jeg har ikke styr på noget som helst. Jeg bliver trukket rundt på å-bredden, mens fisken tager udløb, springer op og slår mod sivene på modsatte side. Men Mads er rutineret kold og taler i simple bydeformer, så jeg instinktiv følger anvisningerne.
Der er mange muligheder for at komme i gang med articulated streamers – her er et udvalg af nogle af de materialer, som anvendes til binding af articulated streamers.
JEG LÆGGER PRES PÅ og trækker den mod nettet. Det glimter af sølv i pandelampens skær, stangen retter sig op og fluen hænger frit i luften – alt imens havørreden vrider sig i netmaskerne. Det er en utrolig smuk nyopsteget sølvtorpedo af bedste skuffe. Mads og jeg griner, råber og hyler vores sejrsrus ud i ådalens ekko, hi-fiver og beundrer den smukke fisk.
Jeg har fisket effektivt i femogtyve minutter, og har fået to flotte fisk. Jeg er helt mæt, og mit hoved summer med tanker – hvad er det denne flue kan, for jeg har aldrig oplevet noget lignende i min karriere langs bredden ved min elskede Vejle Å. På vejen op til bilen går snakken og nye idéer tager form.
THE GAMECHANGER: Sådan startede mit eventyr med articulated streamers efter havørred i de danske åer. Det er siden blevet til mange flere erfaringer, og jeg er ikke i tvivl: Disse fluer kan bare et eller andet, som er helt magisk.
Efter oplevelsen den smukke juniaften var det meget naturligt at begynde at undersøge mere om articulated streamers, hvor vi hurtigt fandt ud af, at der var meget spændende at tage fat på. I USA er articulated streamers blevet et stort fænomen til flodernes store og grove ørreder. I Sverige var det både ørreder, men i høj grad også predatorfiskeriet efter store gedder og aborrer, der havde taget de vrikkende fluer til sig. Den afgørende 10-øre faldt, da jeg så en video af en flue, der bliver kaldt for ”The Gamechanger”, hvor fluen på den mest simple måde bindes på led, der kobles sammen og klippes ud til en reel fiskeform, hvilket giver en ekstremt levende gang i vandet.
En god aften ved åen: Den store fisk var ude at hugge til fluen tre gange, inden den endelig blev hængende og kom på land.
Denne måde at tapere fluen på, så den er bred og rund fortil samt smal og tynd bagved, så turbulensen fra den store forkrop sætter bevægelse i den tynde og lette bagkrop, gav mig meget at gå efter i forhold til hvordan jeg senere har taperet mine articulated streamers, når de bliver bundet.
YOUTUBE afslørede også noget andet: Articulated streamers blev også bundet som tandemfluer med to kroge holdt sammen af en wire med perler omkring for at skabe afstand mellem de to kroge og minimere risikoen for, at den bagerste krog hægter op omkring den forreste. Disse fluer har virkeligt også vist, at de kan noget, særligt fordi de i høj grad muliggør at arbejde vertikalt i vand-søjlen ved at belaste fluen, så den kommer ned. Særligt om dagen, om morgenen og om aftenen har det været helt vildt effektivt at fiske på denne måde.
Gamechanger-fluen satte også noget i gang, for hvordan fisker man disse fluer, og hvorfor er de så effektive på forskellige tidspunkter på dagen? Det var helt tydeligt, at jeg, for at få mest muligt ud af disse nye fluetyper, var nødt til at se på mit eget fiskeri og ændre mange af de tilgange jeg normalt brugte i åen; jeg blev altså selv nødt til at lave om på mit spil for at blive en mere effektiv spiller – for nu at tale i samme billede som fluens navn indikerer.
DET SIDSTE SPØRGSMÅL – om hvorfor de fisker så effektivt på forskellige tidspunkter på dagen, finder man svaret på, hvis vi analyserer de store fisks fødemønster og standpladser. Hvis man læser Landon Mayer’s fantastiske bog ”How to Catch the Biggest Trout of Your Life”, så har han nogle interessante betragtninger på netop grove ørreders fødemønster og standpladser.
De store fisk står skjult om dagen, enten under vegetation, under skrænter, mellem trærødder og gerne i de dybe partier i åen, hvor der også er en nem tilgang til føde. Landon taler her både om standfisk og trækkende gydefisk, hvilket i min optik er anderledes end de biologilektioner jeg har fået om havørreders mangel på fødeindtag under sommerens gydetræk.
I Henrik Mortensens film ”Patterns of Patagonia” fanger han en del havørreder på store leech-fluer bundet som tandemfluer, hvor han primært tilskriver det den meget manglende sigtbarhed i vandet. Men her er der tale om havørreder med samme livsmønster som vores havørreder herhjemme.
Med afsæt i disse to betragtninger, har jeg afprøvet tunge, store articulated streamers med stor succes i egen side. Her kommer de virkeligt ned på kanten af vegetationen og bliver meget tydelige for havørrederne. Særligt det at fiske vertikalt i vandsøjlen gør det muligt at komme ned i render mellem grødebuske, ned i de dybe partier i åens sving og høller – samt fiske ind i fiskens synsfelt, hvilket jeg tilskriver afgørende betydning i dagtimerne, hvor de meget store fisk ofte står med hovedet i skjul.
RLT Night Spine gjorde udslaget. Dens opbygning gør, at den fanger enhver strømhvirvel og svømmer ekstremt livagtigt p.g.a. de mange spines (led), som den er bygget op af.
DETTE FORKLARER så også, hvordan fluerne skal fiskes. De skal ikke fiskes i sving over strømmen som en traditionel vådflue – de skal fiskes ned i render, huller og ind langs med kanter og vegetation – og de skal gerne ned i vandsøjlen, så de rammer fiskens synsfelt. Og så skal de ”jerkes” – dvs tages hjem i hårde, korte og hurtige strips eller fiskes lidt som jerkbaits, hvor bevægelse af stangen bruges til at skabe bevægelse i fluen. Eller som Kelly Galloup siger i en video på YouTube: – Om aftenen fisker jeg dem mere traditionelt på tværs og op langs egen side. Men når der er lys, så er det der spiller målrettet fiskeri på fiskenes formodede standpladser, og med masser af bevægelse for at få fluen til virkelig at leve.
FLUEBINDING, materialer og grej: Det er klart, at der skal nogle lidt anderledes materialer til disse ofte meget store fluer. Generelt kan man sige, at syntetiske flashmaterialer fungerer godt, da de ikke suger ret meget vand. Dertil fungerer hjortehår supergodt til muddlerhoveder, som giver den nødvendige fylde forrest på fluen. Hele fjer fra mallard eller agerhøne i forskellige indfarvninger fungerer også godt, da de er med til at tage strømmen og få fluen til at arbejde. Marabou er også godt, da det er ekstremt bevægeligt i vandet. Vigtigst er kroge, spines, shanks, fishmasks, sculpinhoveder, fiskeøjne, wire og perler. På dansk jord har Fly Company taget rigtig meget hjem af disse ting, og derved vil du let kunne skaffe det hos din lokale grejpusher.
I forhold til fluegrejet, så giver det sig selv, at disse store og ofte ret tunge articulated streamerfluer er ret klodsede at kaste med. Det er så godt som umuligt at underhåndskaste dem, og en klasse 4 eller 5 stang kommer du heller ikke langt med. Jeg vil anbefale dig at finde en 10 fods enhånds fluestang i klasse 6 eller 7, sætte en Rio Outbound short, en Rio Dart f/synk 3 eller en Scientific SBT line på stangen en klasse over stangens klasse – og så ellers bruge polyleader samt meget kort tip i en relativt tyk diameter – fx 0,30 og over. Samlet må forfanget maksimalt være en stanglængde – gerne lidt kortere. Med et sådan setup kan du ret let fiske/kaste de store fluer uden at miste præcision, ligesom du derved ret let kontrollerer fluens fiskedybde.
Historien
Articulated Streamers er et fænomen med en relativ lang historie bag sig i USA, de har også i nogle år floreret i Sverige – og i Fisk & Fri har vi også skrevet om dem for et par år tilbage. Derfor er der super meget inspiration at hente på nettet – både i form af hjemmeside, artikler og YouTube-klip. Hvis du har lyst kan du hente megen inspiration ved at søge på følgende dygtige fiskere og fluebindere:
Kelly Galloup (USA)
Andreas Andersson (Sverige)
Daniel Bergman (Sverige)
Niklaus Bauer (Sverige)
Tommy Lynch (USA)
Særligt i dagslys giver de større og mere vægtbelastede fluer nogle spændende muligheder. Her er det en dybderende ind i egen side, der ofte holder fisk, hvor kombination af synkende line, polyleaders og en tung sculpin-flue på forfanget virkelig kan være en magisk kombination.
sep 15, 2020 | Nyheder
Rundt omkring i landet hører vi om gode fangster ved mange af åerne, hvor der efterhånden er mange flotte havørreder, som er trukket op på vej mod gydepladserne. En af dem, der har haft god succes de sidste par dage i Vejle Å er Thomas Thaarup.
– Efter flere dage i starten af ugen med stjerneklar himmel og kold lufttemperatur til følge kom der skydække fredag aften, hvormed lufttemperaturen blev holdt varmere end vandtemperaturen, fortæller Thomas Thaarup. – Disse forhold skulle udnyttes, da fiskeriet havde været noget trægt i løbet af ugen på grund af kold lufttemperatur og mosebryg. Så afsted til åen det gik.
– På vej gående igennem mørket op til starten af strækket, hørte jeg den første gode havørred fri af vandet. Ganske enkelt en fantastisk fornemmelse i kroppen, og samtidig øges opmærksomheden og sanserne betragteligt. Målrettet blev fluen lagt mod standpladsen ved busken på modsatte side, og med det samme fluen landede, gav jeg den fart. I midten af åen eksploderede overfladen, og fluen blev taget på brutal vis, hvorefter en forrygende fight kunne begynde. Fisken forblev i overfladen, og ruskede hovedet på voldsom vis af flere omgange. Der var ingen tvivl om, at jeg havde fået kontakt til en af de gode, der netop ynder at stå på denne plads. Efter nogle minutters intens og kontant fight kunne jeg hoppe i åen og nette en skønhed af havørred. Det var en forrygende flot hanfisk, hvor vægten stoppede ved 6,2 kg fordelt på blot 78 cm. Lad os bare sige det sådan: Denne fisk havde ikke spildt tiden eller været ”selektiv ved madbordet”, før den ankom til åen for kort tid siden. En formidabel oplevelse som man kan leve længe på!
aug 31, 2020 | Nyheder
– Jeg var taget en tur til åen for at se, om man kunne fange en havørred efter nattens regn og blæst, fortæller Jens Sylvester. – Da jeg ankommer til åen, ser jeg, at der på trods af regnen er relativt lav vandføring, men ja – det skal jo prøves, så jeg fisker i en 30 minutters tid, hvor jeg ser et par fisk, så der er da liv i åen. Jeg tager nu op til S-svinget, der er et af de rigtige gode steder. Her ser jeg et par fisk trække frem og tilbage, hvorefter jeg lægger et kast til en udhængende gren – og bum. Så sidder der fisk en fin fisk på spinneren, og efter en god fight ser jeg, at det bækørrednet, jeg har taget med, er alt alt for lille til den store fisk. På trods af det bliver fisken dog landet i nettet, så jeg kan tage min Mepps 4 spinner ud af munden på fisken og tage et par billeder. Kort efter bliver fisken så sat ud i åen igen. Alt i alt har det været en god tur til åen, hvor jeg kunne notere mig for en havørred på 65cm og cirka 2,5kg.
Har du selv været ude at fiske ved åen, hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Jens Sylvesters havørred blev forsigtigt genudsat til åen.
