– Det sker, når du mest forventer det… Ja bogstavelig talt. Sådan lyder det fra Magnus Weiss, der lige nu er ved at afslutte sit forløb på Fiskelinjen hos Aalestrup Naturefterskole. – Jeg havde gennem vinteren og det tidelige forår længe gået og tænkt, at jeg virkelig godt kunne tænke mig at fange en ”maj-springer”, og det skulle være nede fra vores egen lokale å – nemlig Simested. Jeg havde godt sagt til mig selv, at det nok ville blive svært og kræve tid, men jeg ville have, at det skulle lykkes, og det skulle være inden efterskoleåret var slut!

– I maj begyndte jeg så småt at tage nogle mindre å-ture til Simested Å, men perioden bød på meget koldt vejr, så der var ikke mange fisk, der var trukket op i åen endnu. Men i slutningen af maj begyndte det at ligne, at tiden var inde til virkelig at fiske igennem. Jeg begyndte nogle længere ture om eftermiddagen efter skoletid, som varede til om aftenen. Jeg fik dog ikke det store andet end nogle flotte bækørreder, men det var ikke lige dem, jeg var ude efter.

– Den 11 juni – en dag med 18 grader og overskyet vejr, spørger Mikkel Westerman, en af mine gode kammerater fra Fiskelinjen, om jeg ikke er frisk på en tur til åen. Han har nemlig samme mission som mig, at fange en ”maj-springer”. Vi cykler lidt ud af byen og kommer ned til noget lækkert vand. Vi har fisket i et kvarter, da hugget falder. Den tager som et godstog, og flyver 20 meter op ad åen med mig bag efter. Jeg råber på Mikkel, og han er der kort tid efter. Vi bliver hurtigt enige om, at det her er FISKEN! Den ikke blot stor, men meget stor. Jeg ryster, og pulsen er på maksimum.

– Pludselig tager den et udløb et par meter ud i åen og giver et ryst med hovedet, hvorefter Compact-spinneren kommer flyvende op. Der røg den. Stangen bliver kylet langt ind på marken bag ved, og der blev råbt i en frustration. DET DER VAR FISKEN, F*****CCCKK. Mikkel kommer trøstende hen, og vi ringer til vores lærer Bo for at fortælle om den vilde episode. Derefter går vi hjem. Den aften blev brugt på at tænke, hvad der gik galt, men også på at lægge planer for, hvor vi så skulle få fat i den store henne.

– Vi aftaler lige inden vi går i seng, at det i hvert fald bare skal lykkes! Den næste uge bliver brugt i åen, og det er hver dag efter skole. Med lidt tips og råd fra Bo og Jacob samt meget research på google maps, får Oscar og jeg udset os et stykke å, som vi vil angribe en tidlig morgen.

– Og i dag den 17 juni ringer vækkeuret så klokken 03.30, hvorefter vi er klar til at cykle afsted klokken fire. Vi stiller vores cykler, og begynder at gå ned mod åen. Vi aftaler, at Oscar går lidt opstrøms og fisker ned mod mig, og at jeg så går længere nedstrøms og fisker op mod ham. Vi siger til hinanden, lige inden vi skilles, at med en fisk over 60 cm, så er vi tilfredse med morgenen. Jeg kigger på google maps og finder et spot, hvor jeg vil starte. Efter 15 minutters gang er jeg der.

– Det ser lovende ud med et stort, dybt og langsomt sving lige efter et stryg. I første kast mærker jeg ikke noget, og i andet kast heller ikke noget, men i tredje kast er der fisk. Den føles tung, og laver store hovedryst. Jeg får nettet gjort klar og hopper ned i åen, så jeg står lige ved brinken og er klar til at nette den. Efter en relativ kort fight er den i nettet. Jeg råber af glæde og får ringet til Oscar. Der er ingen tvivl om, den er +70 cm, siger jeg til ham. Kort tid efter er han ved mig, og klar til at tage billeder. Efter et par hurtige fotos sætter vi fisken ud igen, og den er frisk og klar, så det er bare helt perfekt. Havørreden er 72 cm samt i rigtig god kondition. Efter denne vilde fisk sætter vi os i græsset: – DET LYKKEDES, råber jeg.

– Det her har lært mig én ting, og det er aldrig at give op – også selvom du mister dit livs fisk. Den er jo stadig derude et sted.

 

Kizuma line

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This