– Min kammerat har i flere måneder forgæves forsøgt at overtale mig til at starte med åfiskeriet, men i onsdags lykkedes det ham, og jeg meldte mig ind i Gelså Sammenslutningen, fortæller Anders Witthøft. – Vi aftalte, at vi torsdag aften skulle se, om det ikke var muligt at få endnu en majspringer, som min kammerat havde fået to dage forinden. Han var meget i tvivl om, hvor vi skulle fiske denne aften, men valget blev samme stræk hvor han to dage forinden havde fået en fantastisk flot fisk på 70 cm.

– Vi ankommer til åen og deler os op, og blot efter 30 minutters fiskeri, klapper der en flot blank fisk til spinneren. Efter to spring under fighten, hvor den er helt fri af vandet, glider den over netkanten. En fantastisk følelse på en fantastisk aften!

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This