– Min makker og jeg gik hele morgenen uden at mærke noget som helst, fortæller Brian Westergaard. – Vi kørte så et par kilometer nedstrøms, hvor der går en lille bæk ud. Her sendte jeg kammeraten nedstrøms, hvor jeg vidste, der var nogle gode huller og havde haft en god følger i går. Jeg syntes også, at det skulle være hans tur, da jeg fik en laks i går på 82 cm, som jeg naturligvis genudsatte. Der var han også med – og det var hans første tur i Brede Å.
– Jeg gik så opstrøms, og efter 300 meter sagde det bare BANG på spinneren. Fisken kom hurtigt imod mig og vendte lige ud for mig helt oppe i overfladen, og da kunne jeg med det samme se, at det var en af de helt store havørreder. Den fik tungt og dybt i otte minutter, inden den begyndte at komme op og vende flere gange. Jeg fik den langsomt over til egen bred, og jeg kunne heldigvis glide langsomt ud over brinken, så jeg fik fodfæste helt ned ved vandet. Men – nu ville den slet ikke Iege med – og så blev det til fem minutters fight ekstra.
– Heldigvis er vi vant til store fisk, da jeg har fået to laks i år på 96 cm og 82 cm, så vi går med de store fangsketsjere. Første landingsforsøg efter var 15 minutter, og her gled den bare i med det samme. Jeg kastede bare stangen bagud og op på marken, så jeg kunne trække ketsjeren op over kanten, inden jeg selv kravlede op. Først der så jeg, hvor stor den egentlig var. Mine ben rystede, og stemmen blev lidt anderledes. Alt i alt har det være en super weekend indtil nu, lyder det fra Brian, der lige nu sidder og skriver dette, mens han rigger om til ormegrejet, så pulsen kan komme lidt ned igen…