dec 12, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
Nick Nordahl Wallem fra Savage Gears Proteam haft en del succes’s på det sidste efter aborrerne i åen:
– Imens vandtemperaturen falder, og de større brakvandsaborrer ofte søger op i de mindre vandløb, har jeg haft en del succes’s med at fiske dropshot efter de helt store aborrer. Undervejs har jeg fået en del tæt på de magiske 50 cm med en enkelt over.
– Det har været helt tydeligt, at aborrerne har været super hugvillige på en Savage Gear Craft Crawler fisket meget langsomt og forsigtigt over bunden på et let dropshot rig med et let 7 grams tungstens hoved. De større aborrer kan simpelthen ikke stå for den præsentation af en langsomt svævende Craft Crawler, der hænger lokkende 10-15 cm over bunden i åens dybe huller.
– Jeg laver nogle bittesmå små nyk med stangspidsen på en kort og blød Savage Gear SG8 Ultra Light Game stang, og det har været afgørende for at lave de helt rigtige små bevægelser med stangspidsen – samtidig med, at jeg har kunne mærke selv de mindste og mest forsigtige hug. Alt i alt er det en virkelig effektiv metode til at lokke åens helt store grove aborrer til hug, slutter han.
Læs mere om fiskeri efter brakvandsaborre i åen i denne artikel på fiskogfri.dks artikelarkiv.
Nick har på det sidste fanget mange flotte aborrer på dropshot i åen. Læs hvordan i artiklen.
nov 22, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Her i dag fandt jeg et lille hul langs sivene i åen, hvor aborrerne samlede sig denne dag, fortæller David Johnsen fra Team Westin. – Jeg fangede den ene fisk efter den anden, men pludselig fik jeg et hug, som ikke føltes helt som de andre. Noget andet havde nu taget min Ned Worm. Den var tungere, og begyndte at tage et udløb nedstrøms. Jeg lagde pres på fisken, og kort efter dukkede denne vrede havørredhan op i overfladen.
– Han havde nogle utrolige farver og var trukket i åen for at gyde, så jeg ville ikke forstyrre ham for meget, men tog mig alligevel tid til at tage dette hurtige billede, før jeg sendte ham på vej tilbage op ad åen igen.
apr 18, 2024 | Grejnyt, Nyheder
Hvis du vil forberede dig bedst muligt til havørredsæsonen ved åen i 2024, som for alvor går i gang i juni, så er der netop kommet en ny og inspirerende bog, som øger dine chancer markant. I bogen er der også lokale tips og tricks til bl.a. fiskeriet i Lindenborg Å og Voer Å.
Hjørringenseren Niels P. Arildskov har nemlig udgivet sin bog nummer to, ”Havørred på spin i åen”, der kommer dybt ind i hjernen på de snu havørreder og bl.a. beskriver, hvordan man kan bruge offentligt tilgængelige data til at planlægge sit fiskeheld. Det hele er krydret med relevante fiskeoplevelser og humoristiske anekdoter.
Bogen er på 172 sider og giver sandsynlige forklaringer på, hvorfor det til tider kan være umuligt at få havørreden i tale, og hvilke teknikker der optimerer fangstchancerne ved åen fra tidligt forår til sent efterår. Forfatteren har samlet 40 års erfaringer ved havørredvandene og beskriver alle aspekter af havørredens gøren og laden i åen, lige fra fiskens synsevne og sanser til, hvordan du får aktiveret huginstinktet hos selv de mest træge havørreder. Der er også tips til valg af det helt rigtige grej til spinnefiskeriet efter havørred i åen, og der er mange gode beskrivelser af fiskepladser og fisketeknikker i lokale nordjyske vandløb. Det hele er krydret med fiskeoplevelser og citater fra fiskelegender gennem tiden.
“Havørred på spin i åen” er en velskrevet, underholdende og nytænkende bog. Sproget er meget direkte, og forfatteren lægger ikke skjul på sine holdninger til havørredfiskeriet. Man kan være enig eller uenig, men forfatterens vendsysselske lune og selvironi gør nok, at de fleste vil tilgive ham det meste. Forfatteren har fortalt mig, at han har forsøgt at skrive ”den bog, som jeg gerne selv ville have læst, inden jeg gik i gang med havørredfiskeriet”. Det synes jeg, i vid udstrækning er lykkes. Især den ”grønne” havørredfisker ved åen vil kunne hente uvurderlig viden og inspiration i bogen. Det betyder bestemt ikke, at bogen ikke kan læses med udbytte af den erfarne havørredfisker. Bogen sætter ord på mange af de teorier og teknikker, som kan hjælpe med til at samle havørredfiskeriets komplicerede – og nok aldrig færdige – puslespil.
Skal jeg komme med nogen kritik, må det være, at bogen kun beskriver fisketeknikken med wobler og spinner, men som forfatteren skriver: ”Jeg fisker aldrig med andet!”. Desuden er det klart, at fiskere bosat i Nordjylland vil kunne hente mest relevant information om deres havørredvande.
Min samlede vurdering er, at dette er en nytænkende, givende og meget inspirerende bog, som enhver, der dyrker havørredfiskeriet ved åen, bør læse. Det gælder, uanset om du fisker med spin, flue eller orm.
Bogen koster 249 kroner og kan købes her.
Læst af Mark Højfeldt
sep 10, 2023 | Nyheder
– Efteråret lader i denne tid heldigvis fortsat vente på sig – heldigvis i den forstand, at det giver os havørredfiskere, der brænder for aften- og natfiskeriet muligheden for fortsat at få havørreden rejst til overfladen, da forholdene særligt ifht. lufttemperaturen muliggør dette lidt endnu. Sådan lyder det fra Thomas Thaarup, – Uagtet, at det sagtens kan mærkes i de sene aftentimer, at efteråret står for døren, er der et ”vindue” fra den gyldne time og ind i mørket, hvor havørreden fortsat er aktiv og til at få i tale med rette teknik. Her er særligt hastighed på fluen og kastets vinkel en afgørende faktor i min optik og erfaring.
– Jeg har efter hjemkomsten fra Island brugt flere aftener ved åen, da jeg har savnet det inderligt. Ådalens natur, lyde, dufte og dyreliv har en magisk tiltrækningskraft på mig, og efterlader mig lykkeligere og med fornyet energi gang på gang. At have denne mulighed i ”baghaven” betyder alverden.
– I onsdags trak ådalens kræfter i mig på ny – det er, og bliver som en afhængighed, der kun kan forstås iblandt ligesindede lystfiskere. Fiskebilen var allerede pakket fra de foregående aftener, og jeg trillede afsted ud i ådalen – ud til der hvor jeg befinder mig allerbedst indeni!
– Fremme ved parkeringspladsen holdt blot en enkelt bil, og oppe af åen mødte jeg en anden lokal fisker, som jeg ofte møder derude – jeg tænker han opsøger det samme som ådalens kræfter som helhed giver mig.
Jeg startede fiskeriet længere oppe af åen, og efter mørkets frembrud lykkedes det også at få to smukke havørreder på hhv. 51 og 55 cm til overfladen og hente min flue. De blev nænsomt genudsat med ønske om god rejse videre – alt var godt!
– Længere nedstrøms mødtes vi på ny, og nu havde landskabet forandret sig betydeligt med en dyne af mosebryg svævende smukt i luften, men samtidig som en dyne over visse steder på åen. Vi stod her og snakkede om vores forventede påvirkning heraf på fiskeriet, hvorefter vi skiltes på ny. Min erfaring hermed er, at fiskene under disse forhold kan være utrolig vanskelige – ja nærmest umulige at få i tale, hvis luftens temperatur hurtigt køler overfladetemperaturen i åen ned. I hvert fald hvis man som jeg ynder at fiske fluen hængende i vandfilmen for her at provokere ørrederne til hug i overfladen. På denne måde får man fuld valuta for pengene på den visuelle konto, når man hører overfladen brydes ude i åen med måske den smukkeste og bedste lyd i hele verden.
– Jeg var efterhånden kommet ned til en af mine absolut favoritpladser, hvor jeg tidligere har fanget gode fisk. Sanserne og koncentrationen skærpes dermed for alvor her, når fluen lægges på tværs af strømmen. Mosebryggen havde nu kortvarigt forladt denne strækning af åen, og den hang inde over markerne. Jeg lagde fluen til modsatte bred ”over i hullet”, og tænkte her ved mig selv, at det kast lå helt perfekt komplementeret af lyden fra fluen, der ramte overfladen. Jeg startede fluen op, og holdt en jævn fart i drevet på tværs med nymfetag. I slutningen af drevet skete så det magiske øjeblik, hvor overfladen blev brudt og verdens bedste lyd blev sendt mod mig – da fluen blev taget.
– Jeg mærkede det seje træk i linen, hvorefter jeg satte krogen. Jeg kunne med det samme mærke, at dette var en rigtig god fisk. Herfra skulle tiden vise sig pludselig at stå stille. Jeg følte mig helt rolig men samtidig utrolig spændt indeni over, at have kroget en af åens absolutte ”kongefisk”. Det var en af de havørreder, man drømmer om siddende bag fluestikket, når favoritfluerne bindes, og som man tur efter tur håber tager ens flue.
– Fisken forholdt sig egentlig ganske rolig og medgørlig samt gik blot dybt langsomt opstrøms. Stangen var spændt til sit maksimale i ønsket om at få fisken op i den øverste vandsøjle for at tage strømmens lidt hurtigere hastighed netop her til hjælp i fighten. Fisken adlød, og kom til overfladen, hvor jeg dermed også så den rigtig i fuld skala. Hvis ikke pulsen i forvejen var oppe, skulle jeg ellers love for, at den nu kom det – sikke en majestætisk havørredhan.
– Det lykkedes mig at holde fisken i overfladen, og efter noget tovtrækkeri frem og tilbage til modsatte bred gik jeg ud i åen med nettet. Og her i denne situation ville det at bruge begrebet, at fisken ”gled ind over netrammen”, ville være ukorrekt – her blev hele netposen på mit kortskaftede McLean net ganske enkelt fyldt helt ud! En lykkeros udsprang indeni, da jeg kunne lægge fisken op på åbrinken – Jeg havde svært ved at være i mig selv, og tusind tanker strøg igennem hovedet. Sjældent havde jeg set så smuk og velproportioneret en fisk.
– Jeg stod længe og nød synet, og følte mig samtidig utrolig privilegeret over, at jeg efter utallige timer ved åen nu skulle mødes med en af åens absolutte sjældenheder, men samtidig med bevidstheden om denne særlige og unikke mulighed og oplevelse – er et øjeblik, som måske kun opstår en enkelt gang i livet! Ingen ved det, og netop dette element i fiskeriet gør netop, at vi gang på gang drages af åens kræfter, og traver kilometer på kilometer gennem ådalens mørke i jagten på åens skønheder! En følelse af lykke og dragende tiltrækningskræft som kun vi lystfiskere kan forstå – os der gang på gang pakker bilen, og kører ud i mørket – derud i ådalen hvor oplevelserne venter, og hvor jeg i denne omgang blev belønnet med en de helt særlige af slagsen. For dette er jeg evigt taknemmelig!
– Ved hjemkomsten blev målebåndet strakt ud på hele 90 cm og displayet på vægten viste 8,69 kg – ganske enkelt en drøm af en havørred. Jeg ser frem til at nyde fisken i de kommende kolde måneder med venner og familie, hvormed oplevelsen fuldendes, og historien om den særlige septemberaften ved åen kan fortælles ved spisebordet med et stort smil på læben!
– Med ønske om en fortsat god sæson til jer alle – vi ses ved åen, hvor oplevelserne venter på os. Knæk og bræk – nyd nuet derude hvor vi befinder os absolut bedst, slutter han
aug 13, 2023 | Nyheder
– Efter to uger uden fiskeri havde abstinenserne ophobet sig, og det var tid til at klemme en lille aftentur til åen ind i kalenderen, skriver Johannes Thorbjørn Hansen til Fisk & Fri. – Sensommeren er for alvor ved at sætte ind, og det betyder, at der er meget vand samt mange fisk i åerne. Efter at have gået i en 45minutters tid kom jeg til et lækkert sving, hvor jeg på en af mine seneste ture havde fået en fin hanfisk på 61cm. Der skulle også kun et enkelt kast til, før en fin fisk smækkede til spinneren og en lækker fight begyndte i den lille å. Den blev hurtigt nettet og sluppet fri igen efter et par hurtige billeder.
– Strækket som jeg fiskede, havde jeg kun fisket én gang førhen, men der var mere vand opstrøms, som jeg aldrig havde fisket før, og det skulle selvfølgelig også have et skud denne aften. Jeg kom op til et lige stræk, som ikke ser ud af meget, men lige pludselig så jeg en fin hvirvel ved spinneren inde langs egen brink. Jeg kastede igen, og denne gang var fisken en del mere aggressiv. Havørreden på omkring de 65cm skød op efter spinneren, hvorefter halvdelen af fisken røg ud af vandet. Så vendte den med et plask og bulede op igennem åen. Den havde desværre ikke taget spinneren, men sikke en oplevelse, slutter han.
Lige nu vrimler det med fisk i de danske åer og det er bare med at komme afsted. Lær dit vand at kende, men vær ikke bange for at prøve nyt vand. Knæk og bræk. Læs vores mange spændende og lærerige artikler om åfiskeri i artikelarkivet her.
okt 14, 2022 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri
Denne fine farvede han huggede på den klassiske Rapala Jointed i flydede udgave fisket med release-hooklink. Fisken blev forsigtigt genudsat.
En lille vrikkende wobler er uimodståelig for åens ørreder, og netop nu i efteråret kan den være lige det der skal til for at udløse et aggressivt hug. Her får du en håndfuld tips til fiskeriet, der i det kølige vand også kører super godt hele dagen.
AF JENS BURSELL
DUGDRÅBERNE hænger som krystalperler i de mange edderkoppespind, da jeg forsigtigt forsøger at bakse mig frem langs den høje vegetation ved åen. Det er efterår – og det er tydeligt, at det er meget lang tid siden, nogen har fisket dette stræk.
50 meter længere nede er der en stor udhængende tue på for enden af svingets yderkurve på modsatte bred– en typisk standplads med både god dybde og tag over hovedet. Opstrøms hotspottet ligger et næsten kanaliseret stræk med lavt vand uden grødebuske – så jeg koncentrerer min energi om at komme på kastehold af denne mest oplagte standplads for en god havørred.
Blot tre meter opstrøms tuen, hænger en stor gren ud over vandet. En nedstrømswobler er derfor den eneste mulighed, hvis jeg skal have min wobler serveret korrekt – uden at komme så tæt på, at jeg skræmmer den fisk, der med garanti står under tuen. For enden af linen sidder en klassisk wobler, der sjældent slår fejl til nedstrømsfiskeri – Rapala Jointed i flydende. Forsigtigt vipper jeg den ud og lader den drive med strømmen, mens jeg sikrer minimalt træk i agnen ved at hjælpe linen af spolen med fingrene. Med min relativt lange, men lette nifodsstang, kan jeg med stangen vinkelret på åen sikre, at wobleren ikke trækker skævt, så den bliver helt ovre ved modsatte bred, hvorved jeg kan få wobleren helt ind under brinken nede ved den udhængende tue.
Reloose-taklet muliggør ikke blot brugen af mindre kroge, men eliminerer også brækstangseffekten, så krogsårets størrelse reduceres yderligere, fordi krogen belastes mindre under fighten.
En grov havørred hugger wobleren
Wobleren lader jeg køre 2-3 meter bag tuen, så den når at komme ned i rette dybde, inden den passerer standpladsen. Gennem polbrillerne kan jeg tydeligt se den vrikke frem mod tuen og i det samme den passerer, rejser der sig en bølge på vandet. Et splitsekund efter kan jeg se en fin fisk inhalere wobleren, mens den vender og pisker nedstrøms i et hvinende udløb. Cirka 15 meter længere nede kommer fisken til overfladen, hvor den vælter sin flotte, bronzefarvede side rundt, så man tydeligt kan se, at det er en smuk, bredskuldret han på vej til at sikre de fremtidige generationer.
Min 3-12 grams stang bukker godt igennem, da jeg presser den opstrøms, men da den er lige under mig pisker den i stedet 20-30 meter opstrøms, hvor den borer sig dybt ind under brinken. Til alt held er der ingen rødder, så det går rimelig smertefrit stille og roligt at få presset fisken tilbage, hvor efter den efter et par minutters tovtrækkeri kæntrer for første gang, så jeg kan lande den.
Jeg beundrer den et øjeblik, parkerer fisken nedsænket i nettet, sætter mit stativ op på brinken, tager et hurtigt skud på selvudløseren – og lader fisken svømme tilbage, hvor den kom fra.
Opstrømsspin med synkende woblere kan være mindst lige så effektivt som den klassiske spinner
Havørred i åen om efteråret
Efterårsfiskeriet i åen kan være helt forrygende. Der er masser af fisk i åen – og med den rette provokation, er der gode chancer for, at de også hugger. Klassiske spinnere som fx Mepps 2-4 fungerer som altid, men netop i denne periode virker woblerne også helt suverænt: Dels fordi vegetationen ofte er blevet så høj og udhængende, at nedstrømsfiskeri med flydende wobler kan være den eneste mulighed for en effektiv affiskning – og dels fordi, der bare er noget med territoriehævdende fisk og pangfarvede woblere, der spiller maksimalt, hvis man skal udløse et aggressivt hug fra en af de større fisk.
Valget af wobler afhænger i høj grad af, om man har tænkt sig at fiske op- eller nedstrømsfiskeri.
Havørred på opstrøms wobler
Opstrømsfiskeri med wobler er der ikke særlige mange, som dyrker, hvilket egentlig er synd, da det kan være mindst lige så effektivt som at bruge spinneren. Især på hårdtfiskede vandløb, hvor fiskene bare har set rigtig mange spinnere blive kastet opstrøms – og fisket nedstrøms, kan der være en pointe i at differentiere sig og fiske opstrømswobler. I mange tilfælde kan det nemlig være lige det, som kan få fisken, der har set alt – til at miste besindelsen.
Jens Bursell med en fin fisk, der faldt for en postkasserød Rapala, fisket på reloose-takel. Fisken blev forsigtigt genudsat.
En anden fordel ved opstrømsfiskeri er, at man ikke nær så let skræmmer ørrederne, som jo typisk står med hovedet op imod strømmen, hvorved de ikke så let ser en fisker, der kommer bagfra i den døde vinkel. For at komme dybt nok ned og skabe det rigtige træk i wobleren, er det normalt en fordel at vælge en synkende wobler som fx Rapala Countdown – eller alternativt en wobler med en større vandret ske, som trækker wobleren hurtigt ned i vandet. De synkende woblere kaster normalt også bedre, og netop fordi der ofte skal kastes med stor præcision, for at fiske effektivt ind under brinkerne er woblerens højere massefylde endnu et godt argument for at vælge denne type til opstrøms spin.
Når havørredhugget falder
Hugget falder oftest første gang, fisken ser wobleren, og der er derfor ingen grund til tage flere kast over præcis samme spot, hvis man vil maksimere sin afsøgningseffektivitet. I de helt små åer på 1-1,5 meters bredde tager jeg derfor ofte blot ét kast, før jeg går et par meter længere frem og gentager proceduren. I de lidt bredere vandløb på fx 2-6 meters bredde tager jeg ofte to kast pr stop – et, som er parallelt egen bred, der spinnes ind så tæt under brinken som muligt – samt et kast skråt opstrøms, så langt jeg kan kaste med tilstrækkelig præcision til at ramme max 10- 20 centimeter fra land. Herved afsøges begge brinker – og fisk der måtte opholde sig på midten får også en chance.
Denne fine havørred faldt for en lille Prey wobler fisket på release-tafs – en metode der muliggør det mest skånsomme scenarie ved ekstremt dybe gællekrogninger: afklipning af krogen.
Husk polbrillerne, så du lettere kan se, hvor der er grødebuske, render og huller. Sørg for at komme godt ned i både render og huller, da det ofte er her, fiskene gemmer sig. Spinner du over en grødebusk og spotter et hul lige nedstrøms dette, gælder det om at få wobleren ned – og det kan du kun, hvis du ser hullet. Tricket er at stoppe indspinningen et øjeblik inden hullet, så wobleren helt naturligt lige dropper det ekstra ned i vandet, der skal til.
Fisketeknik ved åen
De lange kast er ofte dem, der giver flest fisk – selv ved opstrømsspin. Men det er selvsagt også dem, der er de sværeste og mest risikobetonede. Især når der fiskes langs egen brink, kan det ofte være nødvendigt at kaste over land til steder, hvor du ikke altid kan se wobleren lande, for at få den tæt nok ind under brinken. Hører du et plask har du ramt rigtigt…
I det samme agnen lander, svirpes stangen ud over vandet, så linen går fri af siv og planter, hvorved man kan komme til at fiske wobleren i den perfekte bane ultra tæt på bredden – og ofte helt ind under den.
Stangføringen er vigtig, når du fisker i åen. Med stangspidsen kan du nemlig styre linen og affiskningsbanen helt perfekt. Spotter du grødebuske, som man ikke kan komme ind under eller på siden af – hæver du stangen, så agnen suser lige hen over grøden, hvorefter du sænker den lige efter, så den hurtigt kommer ned i rette dybde igen.
Med de Scatter Rap Coundown – og Shad fåes en mere uforudsigelig gang på woblerens overordnede mønster, hvilket kan være lige det der skal til på en svær dag.
Spinneteknik i åen
Tværstrømsspin kan også være giftigt, og er oplagt i de lidt større åer over 8-10 meters bredde. Ved at kaste mere eller mindre vinkelret på åen vil strømpresset på linen øge accelerationen på wobleren, når den skyder ud fra brinken, hvilket ofte kan være det, der kan få en træg fisk til at hugge. Vil du have wobleren til at synke, inden den accelereres, kaster du blot en lille smule ekstra opstrøms, så den lige får et par meters drift, hvor den kan synke på slæk line, inden indspinningen startes.
Nedstrømsspin er mega effektivt, især når bevoksning og udhængende grene umuliggør alle andre former for affiskning. Ulempen er, at det er sværere at kroge fiskene – især med de traditionelle åfisketeknikker. Årsagen er, at fisken tager på strakt line, og derfor sjældent når at vende med agnen. Her kan du roligt regne med at miste halvdelen af huggene, hvis ikke du bruger et af småkrogstaklerne til dine woblere – fx releasetafs (hooklink), release- eller reloosetakel.
Fordelen ved disse er desuden, at de giver mindre krogsår og muliggør en betydeligt mere skånsom genudsætning, hvilket er årsagen til, at DTU Aqua anbefaler netop disse typer af metoder frem for de traditionelle åfisketeknikker.
Netop her om efteråret i åen, hvor der fiskes på farvede fisk, er dette yderst relevant, når man vil genudsætte sine fisk på en måde, der skader mindst muligt. Læs mere i bogen »Havørred – Refleksioner på kysten« samt i artiklerne »Mist færre, skad mindre« eller »Skånsom genudsætning« på www.fiskogfri.dk’s artikelarkiv.
Med reloose-taklet tilføjer du fisken mindre krogsår og øger overlevelsen på fisk, der skal genudsættes, fordi konstruktionen i modsætning til den
traditionelle montage – muliggør afkrogning 100% under vand.
Havørredgrej til åfiskeri
Grejet til efterårsfiskeriet afhænger selvfølgelig meget af, om man går efter bæk- eller havørred. Til bækørrederne er 0-5 grams eller 2-10 grams stænger på 6-7 fod fine – men er målet havørred med chancen for lidt større fisk, kan det være en fordel med en lidt kraftigere stang på fx 5-15 gram og 8-9 fod. Hertil kommer et hjul i 2500-3000 størrelsen med 0,12-0,15 mm fletline. Netop fordi der fiskes helt ind under brinken, vil fisken ofte se linen på en mørk eller grøn baggrund – og derfor er grønne eller mørke liner tit dem, genudder giver flest hug, fordi de er sværere for fisken af se. Dette gælder dog ikke på kysten, hvor fisken ofte ser fiskeren med himlen som modlysbaggrund. Her er hvid line mere usynlig, fordi den er den perfekte modlyscamouflage.
Som forfang bruger jeg ofte 60- 80 cm fluorocarbon sammenføjet til hovedlinen med en 1,5 mm rigring. Der er flere fordele ved fluorocarbonen. For det første giver det den ultimative præsentation, men der er også andre årsager: Det markant stivere forfang nedsætter risikoen for, at linen hægter op under spinnerbladet, ved opbremsning af spinneren i luften, og det nedsætter også risikoen for at krogen hægter op over spinneren – uanset, om man fisker traditionelt eller med helikopter-rig.
Fluorocarbonforfang er desuden bedre for fisk, der skal genudsættes, fordi de ikke »skærer« sig ind i huden eller ind i gællerne på samme måde som en tynd fletline, der nærmest skærer sig ind som en ostehøvl, hvis en fisk med vægt bag ruller om sig selv under fighten.
Alt i alt er efterårsfiskeriet med wobler ganske simpelt, så det er bare med at komme ud til åen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10 – 2014.
aug 29, 2022 | Nyheder
– Min makker og jeg stod klar ved åen klokken 05.30 lørdag morgen, fortæller Jonas Patuel, der næppe fortryder, at han kom op så tidligt. – Vi besluttede os for at gå et stykke ned til nogle sving, der så spændende ud. Efter én times fiskeri huggede en halv meters fisk min wobler, men den hoppede hurtigt af igen. Jeg satte mig herefter i græsset og tænkte over, hvordan jeg skulle fiske næste sving af.
– Jeg besluttede mig for at sætte en gul/rød Mepps Aglia på, og det viste sig at være en god idé, for efter 30 minutters fiskeri huggede fisken meget forsigtigt. Til at starte med troede jeg, at det var bundhug, men lige pludselig var der liv i den anden ende. Fisken gik stille og roligt til at starte med, men efter lidt tid gik den amok og løb 10 meter ned af åen. Lidt efter sprang den helt fri af vandet, men efter endnu tre udløb og lidt trækken frem og tilbage, fik min makker landet fisken i første forsøg. Først da gik det op for os, hvor stor den egentlig var. Vi fik hurtigt målt fisken og skudt nogle billeder, inden vi lod den svømme tilbage i åen igen.
aug 7, 2022 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri
En fin havørred har ladet sig friste i nattemørket og kigger skævt til kameraet. Kort efter får den atter sin frihed.
Bulefluer, der skaber god silhuet og en tydelig trykbølge i overfladen, har for længst vist sit værd til opgangsørreder. Men hvorfor har spinnefiskerne ikke lært fidusen? Med wobleren i vandskorpen kan der fiskes på alle tider af døgnet og til sky ørreder på ellers umulige standpladser.
AF PETER KIRKBY
DET STARTEDE MED STØVREGN, men i løbet af dagen er regnen taget til. De fleste, der jævnligt fisker havørreder i et mindre vandløb, ved, hvordan den første massive nedbør ovenpå en tør periode for alvor kan sætte gang i opgangen.
Af samme grund burde jeg sikkert være frustreret over at være fanget på kontoret. Men heldigvis er der råd for den slags… Det er muligt, at jeg møder en anelse klatøjet op i morgen, men når forholdene spiller, er det bare om at tage aften- og nattetimerne i brug.
Allerede da vi er fremme ved åen, har de regntunge skyer fået det til at virke dunkelt. En enkelt anden fisker har luret, at det er nu ørrederne rører på sig. Men modsat os har han haft dagtimerne til rådighed og er allerede på vej hjem igen. Længere opstrøms har han set flere trækkende fisk, men ingen af dem har ladet sig friste.
Som mange andre sjællandske lystfiskere har min kammerat Troels aldrig rigtig dyrket åfiskeriet, men da en stor ørred ruller i overfladen mindre end en meter fra os, er han hurtigt lige så tændt som mig. Vi affisker et par oplagte standpladser, men uden resultat, så mens mørket sænker sig, rykker vi længere opstrøms. Enkelte steder smalner åen ind til blot en meters bredde, så det giver god mening, at vi begge sniger os forsigtigt frem, mens vi skiftes til at affiske et kort stræk.
Et par af forfatterens woblere i såvel buleversion med afkortet ske, som i original udgaven med intakt ske. Længst til højre ses to af de udgåede Westin Duå og til
venstre to 9 cm. Rapala Original Jointed.
Nedstrøms wobler til havørrederne
Få steder giver det mening at lægge et kort kast tværstrøms eller skråt nedstrøms, men ellers er det ikke præcisionskast, der er den vigtigste taktik ved natfiskeriet med spinnegrej. I stedet bliver de små flydende woblere firet med strømmen ned over en standplads og fisket hjem igen. Woblerne er i øvrigt blevet taget under kærlig behandling med en nedstryger, for at kunne fiske i den rette dybde. Et stykke af skeen er blevet amputeret, så wobleren kan fiskes lige under overfladen. Her afslører de vrikkende bevægelser et til tider tydeligt trykbølgemønster i overfladen.
Jeg affisker et stræk, hvor jeg af erfaring fra de lyse timer ved, at åen svinger i en blød kurve henover et område med grøde. Dybden er ikke mere end 20 cm, og en normal wobler ville hurtigt bore sig i grøden. Med min lavtgående wobler går det fint og midt i svinget smælder det på. Jeg holder fisken hårdt, og efter en kort, men intens fight er den landet. En fin ørred på et par kilo.
Efter vi har taget et par hurtige billeder, vælger jeg at genudsætte fisken. Nu må det være Troels tur. I min lille sjællandske å kan der være både mange og store fisk, men fiskeriet er svært, og succeskriteriet er blot at fange en enkelt fisk. Alligevel går der ikke længe, før Troels kroger sin debutfisk.
En træstamme, der er væltet ud i åen, danner et roligt, lavt bagvand, der afløses af en skarp strømkant, hvor vandet skærer uden om stammen. Efter etkort kontrolleret kast på blot 4-5 meter fisker Troels wobleren ind over bagvandet og netop, da den når strømkanten, hugger ørreden. Endnu en fin fisk i samme størrelse som den forrige. Der er jubel, kram, high-fives og lykønskninger ovenpå debuten med havørred i åen.
Det tidlige morgengry er et fantastisk tidspunkt, hvor ørrederne ofte rører på sig og afslører standpladser, der er værd at huske til kommende nætters woblerfiskeri.
Havørredaction ved åen
En ørred til hver er et super resultat, men vi er indstillet på at ofre et par timer mere af vores nattesøvn i håb om endnu en fisk. Vi fisker pladserne grundigt af, men henover et langt stræk hverken mærker eller ser vi det fjerneste tegn på fisk. Klokken er blevet et, da vi er nået ned ved jernbanebroen – et oplagt sted at stoppe og følge stien tilbage til bilen. Åen snævrer sig ind og får fart på, inden vandet risler henover stryget på den anden side af broen. Der er ikke dybt og i dagstiden har jeg aldrig set andet end fisk, der er trukket hurtigt forbi på pladsen. Alligevel skal stedet prøves i et sidste desperat forsøg.
Wobleren arbejder helt af sig selv, og når at vrikke hidsigt i et par sekunder, før vandet omkring den brydes i et plask, der nærmere høres end ses i mørket. Den lette 9 fods stang krummer helt sammen, da jeg vælger at holde fisken hårdt. Ørreden er stærk, men vælger heldigvis at blive indenfor de få meter foran mig, hvor der er en anelse dybde på åen. Under landingen sker dét, der ikke må ske.
Krogene på wobleren får fat i netmaskerne, før havørreden er inde over nettet! Heldigvis reagerer Troels lynhurtigt og får skovlet havørreden ind over netrammen. Fisken bliver forsigtigt vejet i nettet. Da den er fotograferet og genudsat, trækkes vægten af det våde net fra, og vi ender på cirka 3,7 kilo. Det er på tide at tage hjem og få lidt søvn, inden det er arbejdsdag igen i morgen. Der er ingen tvivl om, at vi møder en anelse klatøjede, men meget, meget glade op i morgen…
Det er en fordel at modificere sine woblere ved åen. På den måde kan man tage lidt ad gangen og tilpasse dem perfekt.
Med wobler i overfladen
Tricket med at korte woblerskeer af med en nedstryger har i flere år været populært blandt geddefiskere, når der skal fiskes store brakvandsgedder på lavt vand. Til flydende å-woblere fungerer metoden mindst lige så godt. Jeg affisker gerne standpladserne ved at fire wobleren langt nedstrøms.
Når der benyttes en flydende wobler med god opdrift og en kort ske, er det nemt at kontrollere fiskedybden. På 10-30 meters afstand vil en højt hævet stangtop og et roligt indspinningstempo få wobleren til at »bule« lige under overfladen. Skrues tempoet en anelse i vejret og sænkes stangtoppen, så vil wobleren derimod arbejde sig godt og vel en halv meter ned. Altså mere end rigeligt til at være i øjenhøjde med fiskene på langt de fleste standpladser i en lille å.
Med de modificerede »bulewoblere« er det nemt at regulere dybden, fiske hen over grøden og arbejde dybere ned på standpladserne i render og huller og langs udhængende brinker. Og når mørket sænker sig – og havørrederne ofte stiller sig højere i vandet og mere frit fremme -kan woblerne fiskes så de danner det iøjefaldende »bulemønster« i overfladen.
Taktik til nattens havørreder
Mine erfaringer er primært fra små sjællandske åer, hvor havørrederne til tider bliver skræmt af en forkert bevægelse på så meget som 20-30 meters afstand. I mellemstore og store åer er forholdene ofte lidt anderledes, og havørrederne har mulighed for at finde skjul på dybere standpladser.
Selvfølgelig findes der standpladser, hvor ørrederne i dagtiden kan fiskes med en wobler, der arbejder sig 20-50 cm ned, men de fleste steder vil det dog være en fordel, at kunne fiske dybere i dagtiden.
Modsat havørreder er en bækørred i åen for at æde og går aggressivt til en højtfisket wobler døgnet rundt. Med en bulewobler kan pladserne affiskes på lang afstand uden at hænge i grøden. Det giver indlysende fordele, når du prøver nye vande.
Når mørket sænker sig, bliver det derimod en anden sag. Ligesom fluefiskerne, der svinger en stor buleflue på tværs af strømmen, så kan spinnefiskeren opleve nogle heftige hug på en hidsigt vrikkende bulewobler. Skal man holde flue- og spinnefiskeri op mod hinanden, så vil fluefiskeren generelt have bedst kontrol med kastelængden i mørket og en rutineret natfluefisker kan servere fluen tæt ved modsatte brink kast efter kast.
I dagslys kan en rutineret spinnefisker med lethed gøre det samme, men så snart mørket sænker sig bliver det anderledes svært. Her kan kun øvelse og atter øvelse give rutine nok til at servere wobleren præcist. Bulewoblerens helt store fordel er ikke nødvendigvis præcise kast, men derimod, at den giver mulighed for at fiske på pladser, hvor fluefiskerne ikke har en chance. De stræk, hvor foreningen ikke har fået lov at gå amok med motorsave og buskryddere, er guf for en natspinnefisker. Udhængende grene, træer og buske er intet problem, når en bulewobler fires med strømmen og fiskes ind under forhindringerne.
Ved mange af de kendte havørredåer, må natfluefiskerne næsten trække et nummer i køen for at komme til på de populære åbne stræk. Som natspinnefisker, kan du derimod finde dit eget stræk, hvor du kan fiske helt i fred – altså, lige indtil du taler for højt om dine fangster, og andre fatter hvor effektivt det er!
Natfiskeriet kan også være godt i efteråret
Modsat hvad mange tror, så er natfiskeri langt fra begrænset til sommermånederne. Langt ind i efteråret kan der være god mening bag en nattur. Tidlig morgen er dog ofte den periode, hvor fiskene rører allermest på sig. Trykbølgerne op og ned ad åen afslører trækkende fisk, og kan jeg vælge frit er den sidste nattetime og de første morgentimer absolut favorittidspunktet.
Afhængigt af forholdene kan der dog fiskes døgnet rundt. Dagfiskeriet kræver ofte gode forhold i form af nylig nedbør og gråvejr, mens aften-, natte- og morgentimerne altid kan give fisk. Jo længere vi kommer hen på sæsonen, desto nemmere bliver det at passe en nattur til åen ind i programmet. Smut afsted efter aftensmaden og fisk et par timer ind i mørket, så kan du sagtens være hjemme i seng inden midnat.
I en lille å som denne har fluefiskeren en rækkevidde der sjældent overstiger 10 meter. For spinnefiskeren med en bulewobler er der dog ingen problemer i at fire wobleren 20-30-40 meter nedstrøms, hvor fiskene endnu ikke er blevet skræmt af trampen på brinken.
Bulewoblere til havørred
Ikke alle woblere at få modificeret skeen for at kunne anvendes som bulewoblere. Det en kombination af vinklen på linen, vandpresset på skeen samt woblerens flydeevne, der afgør, hvor dybt en wobler arbejder. Hvis wobleren har en god opdrift og fiskes langsomt med hævet stangtop vil nogle wobler modeller kunne fiskes, så de buler lige under overfladen også uden at modificere dem. På woblere med en normal eller stor ske vil en anelse hurtigere indspinningstempo eller øget strøm dog have en relativ stor effekt, og hurtigt få wobleren til at grave sig ned i vandet.
Med en afkortet – og dermed mindre – ske er det ofte nemmere at holde wobleren højt i vandet. Nogle wobler modeller får en fin gang i vandet og egner sig til at blive modificeret til bulewoblere. Andre gør ikke. Du er med andre ord nødt til at tage en risiko, og eksperimentere lidt. Min absolutte favoritwobler er den udgåede Westin Duå, som har en relativt stor ske og arbejder dybt. Når jeg har trimmet den til, kan den fiskes utrolig livligt lige under overfladen – selv med langsom indspinning i forholdsvis svag strøm. Den flydende, leddelte Rapala Original på 9 cm er en anden favorit, der fint egner sig til at blive ændret til bulewobler. Samme wobler findes også i en mindre 7 cm udgave, som efter min mening er knapt så god. Nils Master Invincible i 5 cm udgaven er en fin lille wobler med god opdrift. I gamle dage blev den lavet i en udgave med en mindre ske, der arbejdede højere i vandet, men nu til dags må man selv korte skeen ned. Det er bare om at finde nedstrygeren frem og komme af sted til åen.
Peter Kirkby med en gedde over meteren fanget på bulewobler midt om natten. »Havørredrekord- alarmen« måtte afblæses, da det viste sig at være en gedde. Men det var stadig et adrenalin kick ud over det sædvanlige…
Sådan fisker du havørred i mørket
Når en wobler fires af sted i mørket, bliver det afgørende at have kontrol med afstanden. Mit simple trick er, at have en finger på spolekanten og tælle antallet af løkker, der forlader spolen. Erfaringer fra dagfiskeriet, hvor wobleren kan følges med øjnene, er guld værd, når du vil have kontrol med afstanden i nattemørket. Når du ved, at der eksempelvis er cirka 120 løkker ned til hullet under de udhængende grene, så er det en leg at gentage kunststykket i bælgravende mørke.
Modificer din wobler ved åen
Når du først begynder at save i skeen på en wobler til måske 80-90 kroner, må det helst ikke gå galt. Ryger der for meget af, er gangen ødelagt, og wobleren må kasseres. Gå derfor forsigtigt til værks og startmed at save lidt mindre af, end du forventer. Den resterende del fjernes derefter gradvist med en fil. Det nemmeste er at lave den sidste tilpasning ved åen, hvor du kan teste gangen, og afgøre om der skal files en anelse mere af. Kæntrer eller trækker wobleren for meget til en af siderne, kan det rettes ved enten at file lidt mere i modsatte side af skeen, eller ved at vride frontøjet på wobleren en anelse modsat den retning wobleren kæntrer.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
Med rette stangføring og indspinning kan bulewoblerne også komme ned på dybere standpladser. Det gav bonus i form af denne flotte premiere steelhead på 4,5 kilo.
aug 4, 2022 | Nyheder
– Da jeg har en uges ferie, og vi ikke har nogen familieplaner, er det allerede besluttet, at denne uge skal forgå ved åen, skriver Allan Seifing til Fisk & Fri. – Da jeg svinger ind på pladsen ved 20-tiden, kan jeg se, at der allerede holder tre biler på pladsen. Øv – tænker jeg; man vil jo helst gå alene. Nå pyt, jeg starter fiskeriet med min fortrukne spinner – en FC Compact i 13 gram. Jeg skal love for, at den har leveret fisk på stribe denne sæson.
– Jeg starter fiskeriet nedstrøms stille og roligt. Egentligt har jeg ikke den store tro på det, da jeg ved, at tre personer allerede har været over stykket. Men man ved jo aldrig. Kort tid efter kommer de tre fiskere dog gående forbi mig, hopper ind i deres biler og kører hjemad. Fedt – så har jeg stykket for mig selv med cirka 1,5 time tilbage, inden det bliver mørkt. Jeg beslutter mig for at give åen en halv times ro, inden jeg begynder, så jeg sætter mig i græsset og nyder stilheden samt naturen.
– Da jeg begynder igen og kommer ned til første spot, tager jeg et kast på tværs af åen. Der sker ingenting. Så tager jeg et kast opstrøms langs egen bred, tager to omgange på hjulet og så stopper spinneren brat. Jeg når lige at tænke, at der plejer ikke at være noget at hænge fast i under den brink, da stangen giver to dybe dunk. Med det samme kan jeg mærke, at det er en god fisk. Havørreden går dybt, og det første minut ser jeg ikke fisken. Pludseligt tager den et voldsomt udløb opstrøms, og da der hænger træer ud over åen, bliver jeg nød til at ligge maksimalt pres på for at få vendt fisken. Det lykkes, men med det resultat at fisken springer en meter ud af vandet og slår voldsomt med hovedet. Heldigvis sidder spinneren lige i saksen.
– Med nerverne uden på tøjet går der cirka 10 minutters intens fight, og fisken går ud af vandet tre gange. Men – til sidst kan jeg efter tredje forsøg liste den flotte fisk over netkanten. Jeg får hurtig afkroget, og mens fisken ligger i nettet i vandet, finder jeg kameraet frem og får gjort klart til billede. Sikke en fisk. Den er 80 cm, og jeg skyder den til ca 7,5 kg. En virkelig en flot fisk – sikke en bredside.
– Efter et hurtigt billede får den flotte fisk friheden igen, og det er en super fed oplevelse at se den nærmest eksplodere ude i åen. Ja fotografevnerne kan diskuteres, men det skulle helst gå lidt hurtigt, når den skulle have friheden igen. Sikke en sæson jeg har haft med de fem største på 70-72-78-80-82 cm og en håndfuld fra 67 og ned til 42 cm. Den sæson bliver vist svær at overgå.
