mar 23, 2020 | Nyheder
Der er ikke noget som årets første tur i sin egen båd. En af dem, der har haft året første havtur her i det gode vejr, er Andreas Horn Sloth:
– Min far og jeg pakkede bilen og kørte mod Hanstholm tidligt i morges, fortæller han. – Vi fik sat båden i vandet, og var klar til at sejle klokken 9. Vandet var meget beskidt inde under land, så efter vi havde prøvet uden held et par steder, sejlede vi lidt længere ud.
– Vi prøvede igen omtrent 12 mil fra land på et lille område med masser af sten, fortsætter han. Det var ikke muligt, at se fisk på loddet, men da vi først begyndte at fiske, var der bid med det samme. De stod bare helt nede mellem stenene, så de var svære at se. De største torsk vejede mellem syv og otte kilo, og det endte med, at vi havde en helt fantastisk dag på Vesterhavet med højt solskin og næsten ingen vind, slutter Andreas.
Har du også være ude i egen båd, kan vi kun opfordre dig til at dele dine oplevelser med brugerne af fiskogfri.dk. Du kan komme i kontakt med redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller på telefon 30 70 02 36.
Andreas far med en flot torsk fra Vesterhavet
mar 23, 2020 | Nyheder
Her på redaktionen hører vi om en hel del fisk fra svenskekysten – hele vejen rundt om Skånes kyster – lige fra Hälsingborg, rundt om sydkysten og op til bunden af Pukaviken.
En af de mange kystfiskere, der har haft succes her på det seneste er Senad Alkovic. – Jeg bestemte mig for at fiske efter min nattevagt på jobbet, selvom jeg overhovedet ikke havde fået noget søvn. Men det skulle vise sig at være det hele værd. I dag tog jeg til et velkendt sted på vestkysten, for at teste nogle nye flueliner samt en ny stak fluer. Og allerede efter en halv times fiskeri hugger denne fine havørred på 1,5 kilo. En halv time efter fik jeg endnu et hug på min Magnus flue fra en lidt større blankfisk, som leverede en fantastisk fight, slutter Senad sin beretning til Fisk & Fri.
Har du selv fanget en god fisk – uanset hvilken art det er, så er vi meget interesserede i at høre om din fangst på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
mar 23, 2020 | Nyheder
Det har været dejligt vejr i dag, og det har virkelig lokket mange folk på kysten. En af dem var Stig Peberholm:
– Jeg startede dagen tidligt i frostvejr med is i øjerne til at begynde med, fortæller han. – Først fik kæresten en på 47 cm, men med sår på halen, så den blev genudsat. Derefter blev pladsen fisket igennem, og alle woblerne samt blinkende var snart prøvet.
– Det endte med, at jeg skiftede til bombarda med en Polarmagnus for enden, fortsætter han. – Lige inden, at vi ville skifte plads, kom hugget helt ude i kastet og fisken skulle selvfølgelig lige rundt om alle stenene på vejen ind, men i nettet kom den. På den næste plads blev det til yderligere fire fisk på mellem 38 og 52 cm, som alle blev genudsat, slutter han sin fortælling til Fisk & Fri.
Har du selv fået mod på at fortælle om dine fangster her på fiskogfri.dk, så send os meget gerne en mail på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
mar 23, 2020 | Nyheder
– Lørdag så på papiret perfekt ud til en tur på søen efter aborre, fortæller Irena Elzbieta Mathiasen. – Der var klar himmel, sol og stille vind. Det havde været frostgrader om natten, så da vi satte båden i ved søen klokken otte, var der stadig minusgrader og rim på græsset.
– Mentalt var både min kæreste og jeg forberedt på, at det kunne blive en lang dag med kun meget lidt aktivitet, for fiskeriet i marts er ofte bare fiskeriet efter dén ene store fisk, fortsætter hun. – Så vi blev vist begge lidt overraskede over at fange fisk nærmest med det samme. Godt nok mindre aborrer, men der skete da noget – fantastisk!
– Jeg havde rigget to stænger til. Den nye Abu Garcia IKE spinnestang 6’8 2-15 gram og Revo2 IKE 20 rigget op med dropshot og en Berkley Powerbait Dropshot Minnow. Det andet setup var en Abu Garcia Mass Beat ll 6,9 10-30 gram med et Penn Clash 2000, med en Abu Garcia Svartzonker McPerch Shad 9 cm og et 10 grams jighoved for enden.
– Det var første gang jeg kastede mig ud i fiskeriet med dropshot, og tiden gik med at finpudse teknik. Vi fik jævnt med fisk fordelt over det meste af dagen. Jeg synes man lærer aller bedst, når man fanger noget. Så kan man virkelig mærke, hvornår man gør noget rigtigt. Jeg fiskede mest med dropshot igennem dagen, og de gange jeg tog nogle kast med jiggen, gav det ikke noget.
– Omkring klokken 13 begyndte vi at fiske tilbage mod land. Men pludselig kom der for alvorlig gang i den. De store fisk tog på ædegilde! Min kæreste fangede på nærmest ingen tid fire aborre over kiloet på en McPerch i farven bait fish.
– Jeg greb stangen med jiggen og begyndte at affiske området med den også. Jeg kæmpede lidt med vinden. Frustrationen må have været tydelig, for jeg fik hurtigt et par gode tips fra Jacob, og det virkede! BOOM! Jeg fik sat krogen! Jo højere op i vandet den kom, desto mere nervøs blev jeg. “Ikke ryg af, ikke ryg af!” Da den var i nettet, kunne jeg knap nok tro mine egne øjne!
– Jeg går ikke meget op i vægt og centimeter. Men når man fanger en ny personlig rekord, skal den lige undersøges nærmere. 49 cm og 1925 gram! En fantastisk smuk og grov søaborre, og helt sikkert en fisk jeg aldrig glemmer. Et par hurtige billeder senere bliver den sat forsigtigt tilbage. Efter dette, døde fiskeriet og vi valgte at stoppe dagens fiskeri. Men det var så også lige 20 minutters fuld fart på med de store fisk, og så en fuldstændig vanvittig glædesrus at afslutte dagen med, slutter Irena.
Har du også selv haft succes ved vandet, så husk endelig at sende en rapport og et foto til redaktionen på fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
mar 23, 2020 | Grejnyt, Sponsornyt
Wacaco Nanopresso er en supersmart, kompakt og transportabel kaffemaskine med håndpumpe, som sørger for, at du kan nyde en rygende varm espresso, på trods af, at du er langt væk fra den nærmeste café. Med i sættet, som du kan købe hos Friluftsland, følger selve Nanoprosso’en med indbygget kaffefilter, en kaffekop på 80 milliliter, et bæger til afmåling, en børste – samt et etui til opbevaring af det hele.
Nanopresso’en er simpel at bruge:
- Skru kaffekoppen på i den ene ende. Det er her den varme espresso lander i sidste ende.
- Afmål almindelig formalet kaffe med det medfølgende bæger og placer det i maskinen.
- Fyld den anden kop med varmt vand og maskinen skrues på koppen. Nanopresso’en vendes, så det varme vand nu er øverst.
- Pumpen trækkes ud, og ved hjælp af et par hurtige pump med hånden, trækkes det varme vand igennem maskinen – og kaffen filtreres.
- Voila – en dampende varm kop espresso.
Wacaco Nanopresso er let at skille fra hinanden og samtidig let at rengøre samt vedligeholde ved håndvask. Børsten, der følger med, kan desuden bruges til at rengøre i dybden.
Alt i alt en kompakt, robust og let anvendelig kaffemaskine, der er klar alskens eventyr i det fri. Set hos Friluftsland til 599 kroner.
Wacaco Nanopresso er et let og kompakt espresso sæt, der nemt kan være i fisketasken.
mar 23, 2020 | Nyheder
Sådan lyder det fra Nicolai Ilcus, der har roet havkajak i Det Sydfynske Øhav de sidste 25 år, og været aktiv undervandsjæger de sidste 10. – Specielt dagsjagt på havørreder har som undervandsjæger fascineret mig meget, fortæller han. – Jeg har lystfisket som ung, og for nogle år siden begyndte jeg aktivt at lystfiske efter havørreder, og jeg må sige, at jeg er totalt ”hooked”. Intet slår spændingen af en fight med en havørred!
– Denne vinter brugte jeg en måneds tid på at sætte en gammel alu-jolle i stand med kastedæk og stangholdere, fortsætter han. – Den viden, jeg har fra kajak og undervandsjagt om rev, strømsteder, vind og vejr, bruger jeg til at finde fiskene fra min nye fiskejolle rundt i Øhavet. Det gør jeg også denne dag. Det har været en kold nat med frost. Der er en jævn vind fra øst, så det er ikke just ideelle forhold. Jeg sejler ud med min ven Eric, og vi ser flere fiskere ved kysterne. Vi affisker 5-6 sikre pladser, uden hug eller følgere, hvilket gør mig lidt presset, da jeg har lovet Eric fisk! På vejen tilbage mod land har vi to mål – nemlig at finde læ for den isnende vind samt at finde et sted, hvor der ikke har været fiskere tidligere på dagen. Vi ankrer op og tilpasser ankerlinen, så vi er indenfor kastevidde af det ønskede spot. Jeg siger til Eric: ”Den her plads skal holde en fisk og måske en stor en. Hvis ikke der er fisk her, så er der ikke fisk i dag.”
– Pludselig får jeg et voldsomt hug, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en pæn fisk har taget min kobberfarvede Sandeel, fortsætter han. – Jeg håber og beder til, at enkeltkrogen har sat sig i saksen. Jeg bliver hurtigt klar over, at der er tale om en bomstærk fisk, der ikke har i sinde at give op på et øjeblik. Det fede ved bådfiskeri, er det gode udsyn fra kastedækket. Jeg kan tydeligt se fisken med mine nye polaroidbriller. Den tager flere udløb, og jeg råber til Eric om at gøre nettet klar, mens jeg skriver mig bag øret, at jeg skal have et fangstnet med et længere håndtag og skaft.
– Vi hænger nu begge adrenalin pumpet ud over siden af den lille fire meters alu-jolle. Pludselig tager fisken kurs ind under ankerlinen, og her er jeg virkelig glad for det flade kastedæk, der gør det muligt at bevæge sig rundt. Jeg får trukket fisken tilbage ved at dirigere den med min stang. Intensiteten er skyhøj.
– Fisken tager nu kursen ind under båden! Jeg må igen danse rundt på dækket. Et øjeblik er fisken tæt på nettet, båden krænger og fisken tager nu kurs mod motoren… Eric griber ud efter forfanget, men jeg når at råbe ”ikke røre linen, ikke røre linen!”. Fisken har ikke tænkt sig at skulle med op, men pludselig ligger den alligevel i fangstnettet, og jeg udstøder et brøl af lettelse samt glæde, og må holde et kram tilbage – i disse Corona-tider… I stedet bliver det til mandeklask på ryggen og et ”Tak Eric!”. Fisken var 63 cm og vejede knapt 3 kg, så det er ikke nogen lang kæmpefisk, men den er virkelig stærk, høj og bred. En rigtig fighter. Det er sådan en fisk og en fight, der gør det hele værd, også selvom det var dagens eneste kontakt, slutter han.
mar 23, 2020 | Nyheder
Vi har netop fået en melding fra Kim Christoffersen, der har været på en tidlig morgentur i fjorden med sin fiskekammerat Casper Jensen:
– Der gik ikke længe, før jeg fik flex på klingen med en fin blankfisk på 62 centimeter, som jeg havde besluttet, at jeg for en gangs skyld ville have med hjem. – Efter en god fight kom havørreden i nettet, men da jeg fik den så tidligt, at solen var ikke stået op endnu, besluttede jeg mig for at genudsætte den alligevel.
– Der gik ikke fem minutter, før det var Caspers tur, men den røg af ret hurtigt, fortsætter han. – Jeg havde også en del kontakter i det ekstremt lave vand uden at få fast fisk. Jeg prøvede mig frem med en række forskellige agn og endte med mit hvide Seeker blink: Boom, så var der flex igen, og efter en god fight, kunne jeg lande en flot ørred på 64 centimeter, som jeg tog med hjem. Men ak – da jeg skulle tage fisken op for at fotgrafere, fik jeg en fibersprængning i mit ben, så nu var jeg tvunget til at tage hjem. Fibersprængningen gør desværre, at jeg ikke kan komme ud at fiske de næste par dage, men jeg håber snart, at jeg er klar igen, slutter Kim.
Husk at sende os en rapport fra din fisketur derude i foråret! Skriv til jb@fiskogfri.dk eller sms på telefon 30 70 02 36.
mar 23, 2020 | Nyheder
Er der noget som en fantastisk forårsdag på kysten? Her får et flashback til i går set gennem Rasmus Hass Hachmann´s polbriller:
– Solen har stået højt på himlen det meste af dagen, og Corona-freden har stille sænket sig over øen, fortæller han. – Egentlig burde jeg få ordnet det sidste i haven, så det ser fint ud til kæresten komme hjem, men det skyer langsomt til, og tanken om at det lave vand igen skulle blive koldt efter nattens lave temperaturer, får mig alligevel på bedre tanker. Haven er der nok også igen i morgen!
– Grejet ligger allerede klar i bilen, fortsætter han. – Der går ikke længere end det tager at lave en spand kaffe, til jeg sidder i bilen og er på vej ud for lige at nå nogle timer, inden hun kommer hjem. Siden onsdag i sidste uge har jeg fisket øen tynd, for lige at spore mig ind på, hvor de mon er, for de har været nogle underlige år her hjemme på det sidste. Fiskene er små, og de er ikke hvor de plejer. Om det skyldes de varme vintre, eller det rå iltsvind i området, er svært at sige, men de pladser, der førhen var super, er pludseligt golde ørkner!
– Det ville være synd at sige, at vi skovler fisk op her ovre, men man kan altid slide sig til en flidspræmie, og en fisk over 45 cm, er efterhånden en sjældenhed i de kolde måneder. Jeg reflekterer lidt over pladsvalget, og tænker på de sidste dage, hvor min makker og jeg, alligevel har fundet dem på de lavere og lunere pladser. Den åbne sydkyst trækker dog gevaldigt i mig her i forårssolen, men jeg vurderer, at de timelange gåture, til trods for den nylige fangstrapport om en 4+er, ikke rækker til dagens stramme program. Men hvad gør man så!
Nye pladser
– Jeg kører stadig, og bestemmer mig for at dreje ud mod Skovlandet! En tåbelig beslutning, nu jeg ved, at der står fisk på begge sider af den plads, men jeg elsker at opsøge nyt vand, og må bare prøve der. Vel fremme ved nærmeste mark, stiller jeg bilen og roder grejet frem. – Wadersene når aldrig at blive tørre på denne tid af året, tænker jeg, imens jeg trækker i dem, men det gør ikke noget, når nu man skal ud at gå lidt inden jeg er fremme.
Bagagerummet flyder med blink og fluer i alle tænkelige farver og former, men jeg kigger hastigt i æsken fra i går, og tænker at den er fin! Det der har virket de forrige dage er woblere med en langsom vuggende gang – måske fordi det vrimler med børsteorm. Der er også store tykke fluer, som en pink glimmerreje, og slanke lette gennemløbsblink, ja de æder nok alt lige pt! Det er jo forår, og de har travlt med at få sul på kroppen de kære små.
– Der ryger en af farvoritterne fra Grizzly på, en 15 grams tornado i hvid og grøn. Den plejer nok at kunne få dem ud af busken, og så kan vi altid gå ned til noget mindre, når de er der!
– Jeg starter fiskeriet der, hvor den mørke bund møder sandet, og med solen i siden og vinden i ryggen, kan jeg ikke lade være med at tænke på det forrygende fiskeri vi har haft de sidste dage. Måske man burde sætte verden på pause som nu, bare en gang imellem, så man kunne nå at finde fodfæste igen, og nyde det vi alle er her for. Hvad enten det er fiskeri eller hækling.
Pladsen der ligger her, er en lav vig bag mig, og en mørk fjordagtig bund længere fremme. Det er altid et godt valg, når natten har været kold, men morgenen byder på sol og varme, så de kan søge de lave mørke områder i solen, men gemme sig i den dybere rende om natten. Nøjagtig som vi har set de foregående dage!
– Jeg fisker stille ud mod det dybere vand, slavisk, og som et tikkeværk: Et kast, 10 skridt, om og om igen. Her er stille, vandet er klart, og jeg kan næsten høre fiskene grine af mig over på den anden side, hvor vi hev dem op de forrige dage. Burde jeg skifte taktik? Nej, jeg ved, at hvis de er her, vil jeg se dem før eller siden, og de skal nok give sig til kende, når de hvide blink suser forbi. Tempoet er i min optik underordnet, for der er varmt nok til, at de kan følge med, og de er sultne! Det har vi fået bevist.
En fantastisk ørred
– Der går en lille time, og tvivlen nager. Burde jeg bare trække et sikkert kort igen, eller skal jeg følge min intuition og fortsætte på den plads her. Jeg bliver stædig, og med kun en time til færgen er inde, fortsætter jeg. Så ser jeg den forjættede hvirvel – en lille krusning på vandet lige på kanten af det mørke, og intuitivt får den nogle hurtige omgange på hjulet. For tit har jeg lade mig narre, og ladet dem se bedraget, men ikke denne gang. Den må tage en hurtig beslutning, og efter en slutspurt, stopper byttet foran den, og den smækker gummerne sammen om Tornadoen. Men jeg er klar! Sådan.
– Det er en af dem, jeg har ventet på. Den er tung og i sin smukkeste fjorddragt. Fisken begynder at gå hårdt fra side til side, og til min rædsel ruller den nu voldsomt nær en tangbusk, men det må briste eller bære. Jeg lægger et hårdt sidepres på den. Akkurat nok til, at den holder sig ude af sit skjul, og jeg får den stille presset mod land.
– Bevares. Det er ikke en kæmpe som de alle samme fanger på Østfyn, men i mine øjne en super smuk fisk fra Ærø. En rigtig tyk forårsfisk i sin bedste kondi, viser sig nu i vandkanten, og jeg finder nettet frem med rystende hænder. Efter et år med over 300 fisk i hånden, og kun fire over to kilo, ved jeg, at den ikke må slippe væk, og jeg må være tålmodig. Solen titter frem bag de drivende skyer, da nettet suser ned i vandet, og et glædes brøl ruller over fjorden.
– Sådan, endelig lidt af det vi alle går og venter på, årets første step op over det næste kilo. En smuk fisk på cirka 58 cm og 2,68 kg ligger nu på brinken sammen med en meget glad fisker, der tænker over livet. Stoltheden ved at træffe det rigtige valg er stor, men glæden ved at skaffe prima, aftensmad er endnu større. Der er 20 minutter til færgen er inde, og jeg fisker halvhjertet tilbage over, imens jeg beundrer dyret i galgen. Sikke en skøn start på foråret, og hvilken smuk dag at gøre det på.
– Mine tanker går til de fiskevenner, som jeg havde inviteret over i ugen, men som blev hjemme på grund af omstændighederne. Jeg håber meget, at vi igen snart kan samles om denne skønne sport.
Lige før jeg tager det sidste kast, ser jeg en skygge og en hvirvel, i vandkanten. Forstyrret i sin middagslur, pisker endnu en fisk i godt samme størrelse ud fra havstokken, hvor den har ligget på ultra lavt vand og lunet sig – sikkert efter et velfortjent måltid. Præcis dette syn er så typisk Ærø, og jeg har set det mange gange før i foråret. De ligger bare der og feder den, mens de venter på varmen. Men den får lov at vente på den næste lystfisker, for jeg er mæt på fiskeriet, og om lidt venter kaffen hjemme i haven, slutter Rasmus.
mar 23, 2020 | Nyheder
– Jeg var taget en tur på kysten sammen med min kammerat, fortæller Mads Davidsen. – Planen var, at vi ville se, om vi kunne finde dem på det lave vand, men det havde været meget koldt om natten, og der var ikke en vind, som rørte på sig. Dog gik der ikke længe, før vi spottede de første meget sky ørreder tæt inde på land. Jeg fik ret hurtigt en mindre fisk, men efter den var det som om, at fiskene var forsvundet.
– Så vi fik os noget kaffe og en snak med et par andre lystfiskere, vi mødte på pladsen, fortsætter han. – Nå – men nu var det så blevet tid til at fiske lidt igen, og nu virkede det til, at vandet var blevet varmet op, og fiskene var blevet mere aktive. Jeg fik tre fisk mere på min gennemløber, og så skete det, der bare ikke må ske: Jeg knækkede min stang. – Øv, tænkte jeg. Nå – men i bilen lå må mit aborregrej, så jeg hentede min lille Parabellum stang på 2-10 gram, som var rigget op til dropshot, og da jeg igen kom ned til vandet en smule bitter efter at have knækket min stang, så jeg med det samme en fisk i overfladen lige foran mig.
– Jeg lagde et hurtigt kast ud til den med den lille 3D PVC Mayfly Nymph fra Savage Gear. Det sagde haps med det samme, hvorefter en rigtig flot og tyk fisk på den gode side af de 50 cm kom en hurtig tur ind til et billede. Så alt i alt var det en rigtig fin tur med fem fisk i hånden for mit vedkommende, slutter Mads.
