dec 15, 2025 | Nyheder
– Forleden var vi atter draget afsted med deadbait-setuppet, fortæller Nick Søgaard. – Da vi ankom til søen, var vejret perfekt. Der var stort set vindstille, og temperaturen lå på omkring de 7 grader. Hvad mere kunne man forlange? Det skulle da lige være en bidmelder med lyd på.
– Timerne gik, og troen begyndte som så mange gange før at ebbe stille ud. -Her er ingen fisk mere, sagde vi til hinanden i kor. Den eneste lyd, der havde floreret over søen, var de små grupper af knopsvaner, som med jævne mellemrum passerede på langs af søen. – Skal vi gå en lille tur rundt? plejer det ikke og bringe held, lød det pludseligt fra min fiskemakker Morten. – Den var jeg helt med på, for noget skulle der ske.
– Vi fandt de to receivere frem og havde kun lige akkurat fået dem tændt, da linen ved den ene stang blev spændt op, og bidmelderen begyndte at give lyd fra sig. – Vil du tage den, spurgte Morten. – Nej, tag du bare den, svarede jeg tilbage. – Men giv den lige 10 sekunder, inden du giver modhug, så henter jeg nettet imens. Da jeg kom ned til søen med nettet igen, havde han allerede fightet fisken godt ind. – Den virker okay, men gør ikke meget væsen af sig, lød det fra ham.
– Kan du få den herover, så jeg kan nå den med nettet, for jeg har ikke vaders, sagde jeg til ham. – Jeg skal nok tage nettet og gå ud i vandet, så kan du bare tage stangen, svarede han tilbage og rakte mig stangen. Jeg rullede 4-5 gange på hjulet,og fisken tog et lille udløb samt gav et godt plask med halen, inden jeg roligt førte den ind over nettet. – Føj den er stor, lød det ude fra søen. Det her er med længder den største, vi har fanget her. Jeg fik store øjne, da han løftede nettet med gedden af vandet og op på afkrogningsmåtten. Gedden målte 121 cm og vejede 13,02 kg. Vi jublede og langede en highfive afsted i eufori.
-Da gedden var genudsat, satte vi os på kanten af søen og konkluderede i fællesskab, at der aldrig er langt mellem fiasko og succes i fiskeri. Alt kan ske på et splitsekund, når man mindst venter det – så længe snøren er i vandet. Dagen var reddet. Den nye PR var i hus og endnu en god fiskeoplevelse skrevet i bogen.
– Knæk og bræk, slutter han og tilføjer, at fisken selvfølgelig skal deltage i Daiwa Open 2025, hvor vi lige efter nytår finder den sidste vinder i 2025. Vinderen af det sidste heat, får som de foregåede heatvindere en virkelig sprød kyststang – en Morethan AGS Coast Commander sponsoreret af Daiwa. Som alle andre fangstrapporter deltager de to gæve geddefiskere også i vores lodtrækning om en drømmerejse sponsoreret af iFish Travel.
Øverst: Morten Lund med sin drømmegedde på 121 centimeter.
Læs hvor du mest effektivt takler dine deadbaits til gedderne op i denne video på Fisk & Fris Youtube.
dec 14, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Når du er ude i vildmarken eller fisker på steder med dårligt eller intet signal langt fra land, er det en god sikkerhed altid at kunne kommunikere med venner eller familie – samt at kunne tilkalde hjæp, hvis det skulle blive nødvendigt. Med den nye inReach Mini 3 Plus er hjælpen er tættere på end du tror.
Med inReach Mini 3 Plus, SOS-satellitkommunikationsenheden, kan du holde kontakten med en robust enhed, der har farvetouchscreen og ultralang batteritid. Du kan let kommunikere via tekstbeskeder med venner og familie uden mobildækning eller bruge den indbyggede højttaler og mikrofon til at sende talebeskeder og dele fotos.
Med inReach Mini 3 Plus kan du hurtigt sende en interaktiv SOS-besked med dine GPS-koordinater til Garmin Respons til Garmins internationale koordinationscenter med døgnbemanding til hjælp i en nødsituation. Den kan endvidere bruge LiveTrack deling til nemt at lade venner eller familie følge din position, mens du er på farten. Det er ikke nødvendigt at pege enheden direkte mod himlen for at finde satellitter.
Eller sagt på en anden måde – inReach Mini 3 Plus giver både tryghed og øget sikkerhed på en let måde, når de er langt væk – enten på vandet eller i vildmarken. Enheden har op til 350 dages betterilevetid.
Læs mere om Garmins inReach Mini 3 Plus, der er vandtæt efter IP67 standarden, her.
dec 13, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Grove gedder og grusgrave er to ting, der ofte rimer godt. Det fik Mick Andersen fik syn for sagn for, da han var ude i går:
– Jeg var taget ned til en grusgrav for at fiske med flåd og død agn, fortæller han. – De første mange timer fik vi kun seks mindre fisk – alle taget på flådfiskede døde skaller præsenteret lige over bunden på 1,5 meter vand. Til sidst fik svigermor dog en flot en på 98 cm – og lige efter, at den var sat ud igen, stod mit flåd og bevægede sig, som om en stor gedde gumlede på skallen uden at flytte sig. Jeg gav den lige et øjeblik til at få skallen ind, og så gjorde jeg ellers modhug.
– Den flotte gedde leverede en fin fight, og med sine 103 centimeter er det den største, jeg nogensinde har fanget i det halve år, hvor jeg har forsøgt mig med geddefiskeriet. Jeg havde min gamle put and take vægt med, som gik i bund, men jeg fik det til, at gedden vejede cirka 10,5 kilo.
Gedden er tilmeldt både Daiwa Open 2025 og lodtrækningen om vores drømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.
Alle gedderne røg naturligvis tilbage til deres rette element.
dec 13, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Djursland kan bare noget helt særligt, når det gælder de rigtig store overspringere. Præcis dette var da også årsagen til, at Per Lundvig, som ellers normalt fisker i Horsens Fjord, i går dukkede på Djurslands østkyst, for at lufte fluestangen.
– Jeg havde vel fisket en times tid, da strømmen begyndte at køre godt i sydlig retning, hvilket er perfekte forhold på netop dette sted, som er et af mine favoritpladser om vinteren, fortæller han. – Jeg gik oppe på land og kastede, da jeg pludselig fik hug fra en 45 centimeters havørred, der røg lige ud af vandet – og smed fluen, som var en CDC rejse str. 10. I det samme den slap, svirpede jeg fluen ud uden et egentlig kast, og jeg nåede bare ét træk i linen, inden det sagde BANG. Den flotte overspringer, som du ser ovenfor røg straks ud af vandet og tog en masse lange udløb, der ikke efterlod nogen tvivl om, at det ikke var den lille, der havde hugget igen…
– Det var det lette grej jeg havde med i form af min klasse 5 stang, så der var god flex på klingen, indtil jeg til sidst kunne lande den flotte fisk, som røg direkte retur igen efter et kort billede i vandkanten. Jeg vil gætte på, at den blanke havørred var 74-75 cm og i omegnen af de fire kilo, slutter han og tilføjer, at den skal tilmeldes både Daiwa Open 2025 og drømmerejselodtrækningen, hvor iFish Travel sponsorerer en fisketur til Amazonas i efteråret 2026.
dec 13, 2025 | Nyheder
December er normalt en af de allerbedste tidspunkter til at fiske gedder med død agn – især når der som lige nu er en ret mild periode. Fiskene er i god form, og selvom det kan lade sig gøre at fange fiskene på død agn helt hen til fredningen i marts, har de en tendens til at blive sværere og sværere at fange jo tætter vi kommer på legen.
Fiskeriet kræver som sådan ikke noget specialiseret udstyr ud over nogle kraftige og ikke for stive stænger, der kan kaste med agnfiskene, uden at de rives af. Når det er sagt, så kommer man dog længst med nogle stænger, der er lavet specifikt til det lidt tungere specimenfiskeri. Det behøver ikke at være stænger, der er skræddersyet til deadbaiting, men eksempelvis blot et helt almindeligt sæt karpestænger med baitrunners og en rod-pod. På mange pladser vil man dog blive gladere for at have sine stænger på banksticks med en elektronisk bidmelder forrest og en dropback indikator eller hanger bagerst. Årsagen er at det er lettere at fitte ind i små swims og det giver bedre muligheder for at sprede agnene, uden at det giver problemer ved landingen.
Agnen kan være en hvilket som helst dansk byttefisk – eksempelvis skaller, rudskaller småbrasen, karusser, flirer eller rimter. Sild og småmakrel er også fortræffelige – og der er også mange af de frosne fisk fra diverse asian foodmarkets, der egner sig fortræffeligt til dette fiskeri. En standard procedure kan være at montere agnfisken med to trekroge på 60-70 cm wire, der fiskes med et glidetakel. Sørg for, at gedden ikke mærker line, når den tager agnen, og gør modhug så snart agnfisken har bevæget sig 30-50 cm. Jo mindre agn du bruger, desto hurtigere skal du gøre modhug, så du undgår dybe krogninger.
Vil du være god til dette fiskeri og gå efter de helt store, er der naturligvis masser af ting der kan optimeres – lige fra at vælge de mest effektive takler – til at fiske den rette agn på det rette sted.
Den mest grundige oversigt over dette fiskeri – samt flest detaljer om agn og takler – får du i bogen ”Geddefeber”, som du kan købe her (REKLAME).
Se hvordan du laver de mest effektive takler til fiskeri med død agn efter gedder i denne video med Jens Bursell.
Øverst – Jens Bursell med en massiv 13,9 kilos gedde taget på død agn (screendump fra film)
dec 12, 2025 | Artikler, Mad, Nyheder
Torskeryg med skummende hummerbisque kræver en del finesse og gåpåmod i køkkenet. Til gengæld er det en ret, som vil gøre nytårsmiddagen til en uforglemmelig oplevelse.
Kogt torsk med kartofler og sennepssovs er for mange indbegrebet af, hvad nytårstorsk er for en ret. Det er uden tvivl en himmelsk spise, men der er mange forskellige måder at tilberede torsken på, og da det kun er nytår én gang om året, kan man jo meget nærliggende gøre noget helt særligt ud af at anrette torsken netop denne dag.
AF JESPER HANSEN
TRADITIONER er til for at blive fejret og videreført, men også for at blive videreudviklet, forfinet og eksperimenteret med. Nytårstorsken er et fast indslag nytårsaften hos mange danske familier, men retten kan gribes an på mange forskellige måder. En mulighed er at lave nytårstorsk med jomfruhummer og skummende bisque. Det er en ret, der kræver lidt gåpåmod og finesse, men det er samtidig en ret som vil bibringe dine gæster en visuel og gastronomisk oplevelse, der gør overgangen til det nye år til noget helt særligt.
Sådan laver du nytårstorsk med jomfruhummer
Torsken lægges i en bageplade smurt med lidt smør og bages i ovnen ved 150grader indtil torsken er tilberedt – det tager som regel 7-12 minutter. Herefter pilles jomfruhummerne, og halerne gemmes til senere. Steg skaller og hoveder af i en tykbundet gryde sammen med hvidløg, gulerødder, løg, blegselleri og tomatpure til det hele har opnået en gylden farve. Tilsæt nu cognacen og flambér retten, hvilket også giver én muligheden for at blære sig over for dem der nu end måtte være i nærheden. Tilsæt dernæst hvidvin og fiskefond, og lad det koge i 25 minutter ved lavt blus. Sigt derefter saucen, tilsætmælk og fløde og lad det koge i yderligere fem minutter. Nu kan suppen skummes med en stavblender, og til sidst ristes jomfruhummerhalerne på en pande i lidt neutral olie.
Jomfruhummeren bidrager med masser af smag og giver derudover retten et visuelt løft, der gør retten mere festlig.
En lækker garniture til nytårstorsken
Garnituren er let at lave. Snit porrerne fint og damp dem i en kasserolle med lidt smør og en sjat vand, og så er de sådan set klar til at komplimentere retten. De syltede daddeltomater er næste punkt på dagsordenen. Først vaskes tomaterne, og dernæst lægges de og resten af ingredienserne i en dyb bakke, der kommes i ovnen ved 130 gr. Når de øverste tomater er flækket og lagen er rygende varm, tages bakken ud. Lad så daddeltomaterne køle en anelse af og læg dem på tallerkenen.
Torsken anrettes i en dyb tallerken på en bunke af de dampede porrer. Uden om anrettes de ristede jomfruhummerhaler og daddeltomaterne, og til sidst dækkes retter af den lækre, skummende bisque.
Ingredienser til nytårstorsk med jomfruhummer og skummende bisque (4 personer)
200 gr. torskeryg
Lidt smør
1 kilo jomfruhummer
1 hakket løg
1 hakket fed hvidløg
1 hakket gulerod
1 hakket stilk blegselleri
1 spk. tomatpure
4 cl cognac
1 dl hvidvin
2 dl fiskefond
1 dl fløde
1 dl sødmælk
Garniture
1 bundt porre
Lidt smør
Syltede daddeltomater
0,5 kilo daddeltomater
1 dl sherry eddike
1 dl god oliven olie
1 kvist timian
1 kvist rosmarin
4 fed hvidløg
dec 11, 2025 | Nyheder
Ja – det ikke, fordi du skal sætte næsen op efter at få en af disse to fiskearter på krogen, når du næste gang skal ud at fiske. Men – der er lige nu en vis chance for at se dem som opskyl på stranden. Skulle du alligevel fange en, så rydder vi gerne forsiden på fiskogfri.dk…
Begge disse arter, der normalt trives bedst ved varmere temperaturer under sydligere himmelstrøg, optræder nemlig jævnligt langs de danske kyster i sommerhalvåret – indtil vinterens komme sætter en stopper for deres rejseeventyr, da de dør af kulde og skyller op på land. For en uges tid siden drev en søhest således i land ved Tornby Strand i Vendsyssel – og det kommer sikkert til at ske flere gange i år.
– Tidligere var det især i oktober og november, at temperaturerne faldt så meget, at man fandt søheste og klumpfisk på stranden, men med de seneste årtiers klimaforandringer, er det forrykket til perioden fra december til januar. Sådan lyder det fra Fiskeatlassets Henrik Carl. – Der er to arter af søheste – almindelig søhest, som i øvrigt ikke er almindelig, og så den kortsnudede søhest. Hvad der typisk sker er, at fiskene paralyseres af kulden, så de ikke kan svømme aktivt, og så ender det med, at de skyller op på stranden. Selvom de måtte være i live, kommer de til at dø af kulde, hvis du genudsætter dem, så put dem gerne i en pose med vand, og ring til Fiskeatlasset, så vi kan undersøge, om det er den ene eller den anden art. Det kan være meget svært at kende forskel.
Siden 1800-tallet har der været 400 klumpfiskefund i Danmark. Den allerstørste var en 560 kilos fisk, der i 1944 blev fanget ved Skagen. De fleste af de klumpfisk, der driver op på de danske kyster er dog i størrelsesordenen 5-20 kilo, som eksempelvis den du ser til højre på fotoet ovenfor.
Du kan indbrette opskyl af fx søhest og klumpfisk til Fiskeatlasset her.
dec 11, 2025 | Nyheder
Hempelfonden har i dag meldt ud, at de som del af et stort naturgenopretningsprojekt har erhvervet Molslaboratoriet, Asnæs-halvøen og Nørholm, som sammen med Saksfjed Vildmark skal udgøre ”Vildmarken” – et samlet naturområde på næsten 2.500 hektar.
Det er et super spændende initiativ, hvor fokus blandt andet er, at udvikle og gennemføre store naturgenopretningscases med rewilding som metode – i tæt samarbejde med forskere, styrke feltundervisningen markant for fremtidens biologer samt plus samle og dele viden samt best practice med lodsejere og beslutningstagere. Eller – som Hempel selv skriver det – at finde løsninger, der giver mest biodiversitet for pengene, når vi i Danmark skal omlægge store dele af vores areal til natur. Hatten af for det.
Når man snakker om mere biodiversitet for pengene, og rewilding, hvor store oprindelige dyrearter udsættes for at genskabe en mere naturlig dynamik og deraf følgende højre biodiversitet, kan man undre sig over, at man ikke i samme grad tænker i disse baner, når det drejer sig om vores ferske vande.
Et oplagt eksempel kunne være at genintroducere Europas største rovfisk – mallen – i fx Sorø Søerne samt hele Susåsystemet på sigt. Det rimer godt på, at store dele af dette – fx Tystrup-Bavelse søerne – er Natura 2000 område, hvor en prioritering af oprindelige arter og højere biodiversitet bør være nummer ét. Idéen har været oppe for nogle år siden, men blev desværre skudt til hjørne på et – i min optik – fagligt inkonsistent grundlag. Men – måske er tiden moden til snart at tage sagen op igen?
Mallen er oprindeligt naturligt hjemmehørende i Sydøstdanmark, men de sidste vilde fisk af den gamle bestand blev så vidt vides udryddet i Sorø i slutningen af 1700-tallet på et tidspunkt, hvor forarmningen af de danske landskaber og vande var nået sit (daværende) højdepunkt. Og – naturlig rekolonisering har nærmest været umulig på grund af spærringer på Susåen i næsten 1000 år.
At få mallerne tilbage vil dels bidrage til en højere biodiversitet, med en ikonisk ”flagship-art” der er lige så vigtig for Europas ferske vande, som løven er på savannen – eller tigeren er i junglen. Mallen vil også kunne hjælpe til at genskabe en mere naurlig økologisk balance i søerne – blandt andet ved tilstedeværelsen af rovfiskeart, som er markant større end de øvrige. Det vil kunne bidrage til at luge mere effektivt ud blandt de største fredfisk på en naturlig måde – i stedet for at betale millioner for kortsigtede biomanipulationer, hvor der typisk fjernes så mange byttefisk, at man også fjerner fødegrundlaget for rovfiskene og dermed bringer søen helt ud af balance. Og hvor søen efter to-tre år typisk er lige så uklar, som da man startede, men med en ødelagt rovfiskebestand som resultatet.
Et andet godt eksempel på, hvordan man kan øge biodiversiteten med ophjælpning af naturlige og oprindeligt hjemmehørende, men i nogle vande fåtallige arter – er at give sandarten en hjælpende hånd. En proces, der ligeledes i over tyve år har været bremset på et tilsynelandende fagligt ikke eksisterende grundlag.
Vi ses derude – Jens Bursell
Læs om Hempelfondens vildmarksprojekt her.
dec 10, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Nyheder, Rejsefiskeri
Klaus og Rasmus med den flotte donaulaks fra Sora taget på flue.
Et billede af en donaulaks i familiens fiskeatlas tændte ilden i mig helt tilbage, da jeg var en lille dreng. Billedet af den store fisk, der lå i det hvide sne ved siden af en gammel glasfiberstang, husker jeg stadig. Men der skulle alligevel gå et kvart århundrede, før jeg endelig kunne gøre drømmen til virkelighed.
AF KLAUS BOBERG PEDERSEN
DET ER MIDT OM NATTEN , da Jure banker på døren. Han er vores guide, som vi har mødt aftenen forinden. Min makker Rasmus og jeg er begge noget groggy, men Jure koger af energi. Han har slet ikke kunne sove, for han har vendt og drejet slagplanen for dagens fiskeri igen og igen. Den slags energi smitter, så vi kommer hurtigt ud i bilen. 10 minutter senere er vi i nattens mulm og mørke fremme ved flodens bred.
Vi er tilbage i 2010, hvor vi befinder os ved floden Sora, som ligger 30 kilometer nordøst for Sloveniens hovedstad Ljubljana. Mindre end én kilometer ned – strøms løber floden ud i den mægtige Sava, som igen er et tilløb til selveste Donau. Rasmus og jeg har ikke foretaget nogen forudgående rekognoscering. Vi kender ikke floden – vi har sågar aldrig set den i dagslys, så det er en nærmest surrealistisk oplevelse, da jeg træder ud i vandet og mærker vandets pres mod mine lægge. Strømmen er kraftig, og efter lyden at dømme befinder vi os ved et relativt hurtigt stryg.
Arm i arm fører Jure mig frem i mørket, indtil han gør holdt og befaler mig ikke at gå længere ud. Store Donaulaks er nemlig meget sky, og Jure forsikrer mig, at der står et par fisk på lige omkring en meter i denne pool. Rasmus bliver placeret kun 10 meter nedstrøms. Så er vi i gang!
1) En enhåndsstang klasse 10 er perfekt til at jagte donaulaks med., 2) I modsætning til Sava virker Sora-floden (Billedet) ikke intimiderende stor og vandet er let at »læse«.
Den tunge flue slynges ud i mørket til donaulaksen
At kaste en tung flue er en prøvelse, men at kaste en tung flue i bælgravende mørke er noget nær umuligt. Det ender da også med, at vi nærmest bare slynger fluen ud. Det vigtige her er ikke skønkast, men at vi fisker så tæt på bunden som muligt. På denne tid af året er Donaulaksen nemlig yderst selektiv – den skal virkelig provokeres, og hugger kun, hvis den får agnen præsenteret lige foran snuden.
Selvom det er mørkt, kan man fornemme silhuetten af en række træer på modsatte bred. Jeg forsøger at kaste så tæt på træerne som muligt, og selvom fluen er tung, svinger den hurtigt tilbage mod egen bred. Efter fem minutter begynder vi at få kontrol over kast og lineføring, og et par minutter senere vurderer jeg, at området foran mig er gennemfisket. Jeg tager fire fem skridt nedstrøms, og sender fluen mod modsatte bred.
Fluen synker, før jeg løfter stangspidsen op. Den svinger i strømmen og jeg mærker tydeligt med jævne mellemrum, at fluen rammer bunden. Jeg tager et par meter line ind, og netop som jeg vil lade fluen svinge igen, mærker jeg et resolut sug forplante sig op gennem stangen. Tilslaget falder instinktivt, stangen spændes og i mørket kan jeg høre lyden af en fisk, der ruller og plasker i overfladen lige foran mig.Det er overraskende tydeligt at høre, at der er tale om en virkelig stor fisk.
En tung fight i mørket
Adrenalinen suser så voldsomt i min krop, at jeg næsten paralyseres. Heldigvis falder der lidt ro over fisken, som nu i stedet stiller sig urokkeligt i hovedstrømmen. Jeg står stadig midt i floden opstrøms for fisken, men beslutter mig for at rykke ind mod land og nedstrøms, så jeg kan komme til at lægge pres på fisken fra siden.
Grejet er klasse 10, og det føles perfekt afstemt til situationen. Ikke helt uventet stikker fisken nu hastigt nedstrøms, og der er ikke andet at gøre, end at følge med. Jeg løber så hurtigt jeg kan på den stenede flodbred, og er tæt på et snuble flere gange. Men først efter 100 meter gør fisken holdt. Jeg kommer ned på siden af den, og med det kraftige grej lykkes det faktisk at få pumpet den ud af hovedstrømmen og ind på det lave vand. Den er nu så tæt på mig, at jeg kan ane den i lyset fra pandelampen – gisp den er stor.
1) Det kræver en tung flue at nå bunden i det hurtige vand. 2) Store fluer til store fisk.
Jure vil gribe fisken ved haleroden, men da han forsøger, bliver fisken skræmt, så det nærmest ligner en eksplosion i det lave vand. Sekundet senere står den igen i hoved strømmen, men efter nogen tid begynder den igen at følge med ind. Vi har ikke noget net, så taktikken lyder, at kane fisken ind til den nærmest strander sig selv – og det lykkes til alt held. Fisken har inhaleret den kæmpestore flue, og Jure bløder kraftigt fra hånden, da fisken endelig er afkroget.
Vi står nu tre mand og betragter dyret. Den er større end antaget og større end jeg havde turde håbe på. Vel findes donaulaks i større eksemplarer, men ligegyldigt hvor – dan man end vender og drejer det, er 98 centimeter en stor fisk, og der er virkelig langt i mellem, at der fanges så store Donaulaks på flue. Jeg er rejst hjemmefra med store forhåbninger om, at min drøm ville gå i opfyldelse. Og nu – efter blot 10 minutter med støvlerne i det sorte vand, er det hele lykkedes. Jeg har fået, hvad jeg kom for: Turen er reddet, og det er ikke engang blevet lyst endnu!
Som jeg står der i mørket, fuld af lykke og lader adrenalinen dampe af, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det hele gik lige en tand for stærkt. Den slags er man jo ikke vant til som lystfisker. Og jo, det gik vist lidt stærkt, men da floden næste dag flommer og gør fiskeriet umuligt resten af ugen, er jeg klar over, at det ikke gik ét sekund for stærkt. Lystfiskeri vil altid være uransageligt…
Om donaulaksen
Donaulaksen Hucho hucho kræver rent, køligt og iltrigt vand, vokser langsomt og er i det hele taget sårbar overfor menneskelig indgriben. Der er derfor kun nogle få steder tilbage, i blandt andet Slovenien, Slovakiet og Østrig, hvor man med en vis succes kan fiske målrettet efter donaulaks. Af samme årsag er adgang til fiskeriet ekstremt reguleret. For det første må den nat-aktive fisk kun fiskes om dagen (fra en time før solopgang til en time efter solnedgang). Desuden må man kun fiske om vinteren (16. november-15. februar), hvor fisken er svær at fange og hvor utilregnelige vejrforhold gør det svært at planlægge en tur.
Fiskeriet er dyrt – mellem 45 og 60 Euro pr. døgn, og dertil gælder den særlige regel, at man skal ledsages af en certificeret guide. Men – en guide er i det hele taget uundværlig, hvis man vil gøre sig nogen forhåbning om at fange noget som helst, og vores behagelige samt über-passionerede guide Jure Ramovz må være blandt Balkans bedste. Jure kan kontaktes på e-mail: jramov@gmail.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
