Hempelfonden har i dag meldt ud, at de som del af et stort naturgenopretningsprojekt har erhvervet Molslaboratoriet, Asnæs-halvøen og Nørholm, som sammen med Saksfjed Vildmark skal udgøre ”Vildmarken” – et samlet naturområde på næsten 2.500 hektar.
Det er et super spændende initiativ, hvor fokus blandt andet er, at udvikle og gennemføre store naturgenopretningscases med rewilding som metode – i tæt samarbejde med forskere, styrke feltundervisningen markant for fremtidens biologer samt plus samle og dele viden samt best practice med lodsejere og beslutningstagere. Eller – som Hempel selv skriver det – at finde løsninger, der giver mest biodiversitet for pengene, når vi i Danmark skal omlægge store dele af vores areal til natur. Hatten af for det.
Når man snakker om mere biodiversitet for pengene, og rewilding, hvor store oprindelige dyrearter udsættes for at genskabe en mere naturlig dynamik og deraf følgende højre biodiversitet, kan man undre sig over, at man ikke i samme grad tænker i disse baner, når det drejer sig om vores ferske vande.
Et oplagt eksempel kunne være at genintroducere Europas største rovfisk – mallen – i fx Sorø Søerne samt hele Susåsystemet på sigt. Det rimer godt på, at store dele af dette – fx Tystrup-Bavelse søerne – er Natura 2000 område, hvor en prioritering af oprindelige arter og højere biodiversitet bør være nummer ét. Idéen har været oppe for nogle år siden, men blev desværre skudt til hjørne på et – i min optik – fagligt inkonsistent grundlag. Men – måske er tiden moden til snart at tage sagen op igen?
Mallen er oprindeligt naturligt hjemmehørende i Sydøstdanmark, men de sidste vilde fisk af den gamle bestand blev så vidt vides udryddet i Sorø i slutningen af 1700-tallet på et tidspunkt, hvor forarmningen af de danske landskaber og vande var nået sit (daværende) højdepunkt. Og – naturlig rekolonisering har nærmest været umulig på grund af spærringer på Susåen i næsten 1000 år.
At få mallerne tilbage vil dels bidrage til en højere biodiversitet, med en ikonisk ”flagship-art” der er lige så vigtig for Europas ferske vande, som løven er på savannen – eller tigeren er i junglen. Mallen vil også kunne hjælpe til at genskabe en mere naurlig økologisk balance i søerne – blandt andet ved tilstedeværelsen af rovfiskeart, som er markant større end de øvrige. Det vil kunne bidrage til at luge mere effektivt ud blandt de største fredfisk på en naturlig måde – i stedet for at betale millioner for kortsigtede biomanipulationer, hvor der typisk fjernes så mange byttefisk, at man også fjerner fødegrundlaget for rovfiskene og dermed bringer søen helt ud af balance. Og hvor søen efter to-tre år typisk er lige så uklar, som da man startede, men med en ødelagt rovfiskebestand som resultatet.
Et andet godt eksempel på, hvordan man kan øge biodiversiteten med ophjælpning af naturlige og oprindeligt hjemmehørende, men i nogle vande fåtallige arter – er at give sandarten en hjælpende hånd. En proces, der ligeledes i over tyve år har været bremset på et tilsynelandende fagligt ikke eksisterende grundlag.
Vi ses derude – Jens Bursell
Læs om Hempelfondens vildmarksprojekt her.
