Ja – det ikke, fordi du skal sætte næsen op efter at få en af disse to fiskearter på krogen, når du næste gang skal ud at fiske. Men – der er lige nu en vis chance for at se dem som opskyl på stranden. Skulle du alligevel fange en, så rydder vi gerne forsiden på fiskogfri.dk…

Begge disse arter, der normalt trives bedst ved varmere temperaturer under sydligere himmelstrøg, optræder nemlig jævnligt langs de danske kyster i sommerhalvåret – indtil vinterens komme sætter en stopper for deres rejseeventyr, da de dør af kulde og skyller op på land. For en uges tid siden drev en søhest således i land ved Tornby Strand i Vendsyssel – og det kommer sikkert til at ske flere gange i år.

– Tidligere var det især i oktober og november, at temperaturerne faldt så meget, at man fandt søheste og klumpfisk på stranden, men med de seneste årtiers klimaforandringer, er det forrykket til perioden fra december til januar. Sådan lyder det fra Fiskeatlassets Henrik Carl. – Der er to arter af søheste – almindelig søhest, som i øvrigt ikke er almindelig, og så den kortsnudede søhest. Hvad der typisk sker er, at fiskene paralyseres af kulden, så de ikke kan svømme aktivt, og så ender det med, at de skyller op på stranden. Selvom de måtte være i live, kommer de til at dø af kulde, hvis du genudsætter dem, så put dem gerne i en pose med vand, og ring til Fiskeatlasset, så vi kan undersøge, om det er den ene eller den anden art. Det kan være meget svært at kende forskel.

Siden 1800-tallet har der været 400 klumpfiskefund i Danmark. Den allerstørste var en 560 kilos fisk, der i 1944 blev fanget ved Skagen. De fleste af de klumpfisk, der driver op på de danske kyster er dog i størrelsesordenen 5-20 kilo, som eksempelvis den du ser til højre på fotoet ovenfor.

Du kan indbrette opskyl af fx søhest og klumpfisk til Fiskeatlasset her.

 

Geddefeber

    Hvidovre Sport Januar udsalg

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This