feb 2, 2026 | Nyheder
Rasmus Ovesen og Martin Ejler Olsen er fast makkerpar, når det gælder tropisk fluefiskeri på fjerne atoller, og de har netop udgivet en ny video om deres seneste tropiske fluefiskeeventyr – ”Alphonse”.
Filmen byder på nogle fede close-up overfladehug fra batfish, et par GT’er samt en håndfuld smukke triggerfish og permit: – I filmen udforsker vi flats’ne omkring Alphonse Island i jagten på permit, giant trevally, bonefish, triggerfish og batfish. Resortet på Alphonse Island er i absolut verdensklasse – et roligt og eksklusivt fristed for gæster, der ønsker at koble af – men ude på fladerne ved det nærliggende St. François Atoll er fiskeriet intenst og uafbrudt. Tag med os, når vi dykker ned i dette ekstremt underholdende fiskeri, hvor vi får nogle af de allerførste optagelser nogensinde af batfish, der tager fluer fra overfladen. Og helt til sidst kan du se Martins permit-revanche.
En stor tak til de passionerede guider hos Blue Safari Fly Fishing og til virksomheden for deres vedvarende engagement i ansvarligt, nøje overvåget catch-and-release-fiskeri. Se filmen Alphonse her.
Se alle vores artikler om rejsefiskeri her.
Alphonse Island byder på et spændende tropisk fluefiskeri efter en lang række eksotiske arter.
Se videoen om Rasmus og Martins tropiske fluefiskeri på Alphonse Island på In The Loop Magazines YouTube.
feb 1, 2026 | Nyheder
Når vi er inde i en kold periode som lige nu, kan der godt være rigtig langt imellem snapsene derude på kysten – blandt andet fordi fiskene i høj grad går i større flokke eller sitmer, hvormed de helt naturligt er klumpet fordelt. Det betyder at der – som sædvanlig – skal afsøges noget vand, indtil man finder fiskene. På denne tid af året er der ofte større koncentrationer af fisk hvor der er udløb af ferskvand eller så ferskt som muligt, da de herved bruger mindre energi på at regulere saltbalancen. Dybere og lidt varmere vand, kan også være et godt bud på et sted, hvor der er bedre chancer for et hug.
Men – som sagt er der ingen regler uden undtagelser, og det gælder helt sikkert også om vinteren. Her får du en samlig links til vinterfiskeriet derude langs med kysten, og der skulle være mere end rigeligt til en lang og mørk vintersaftens god underholdning, der inspirerer til en tur i det hvide, kolde vinterlandskab langs kysterne.
Blanke overspringere – syv saftige vinterpladser til havørred
Havørred- vinter på kysten
Tre sikre vinterkystfluer til havørred
Havørred – en iskold fra fjorden, tak
Havørred – med kystflue i vinterhalvåret
Kystørred på flue om vinteren
Havørred – efter vintersølv i Østersøen
Tjek vandtemperaturer og saltindhold inden vinterkystturen efter havørred
Havørred på Öland – i overspringernes rige
Iskolde overspringere på kysten
En hot flue til kystørrederne i en kold tid
Dirrerne kolde fluer til kystens havørreder
Foto: Jens Bursell med en flot 4-kilos havørrd taget på bombarda en kold vinterdag på Møn.
jan 30, 2026 | Nyheder
DTU Aqua undersøger hvert år en masse åer i samarbejde med kommuner og lokale lystfiskerforeninger, for at lave en plan for fiskeplejen, der dækker de væsentligste ørredvandløb. Hvert år er det nye vandløb – og de samme vandløb undersøges så igen cirka hvert 9-10´ende år. Disse data bruges også af Miljøstyrelsen til deres arbejde med vandområdeplanerne.
I år er det Storåen, de Fynske vandløb, Lindenborg Å, vandløb ved Lovns Bredning og Hjarbæk fjord – samt et par mindre vandløb ved Fredericia, der skal undersøges til august og september. Andre fiskearter registreres også, og i alt kommer arbejdet til at foregå i hele 22 kommuner. Resultaterne danner grundlaget for de nye planer for fiskepleje.
– DTU Aquas planer for fiskepleje beskriver ørredbestanden og forekomsten af andre arter i de vandløb, som bliver undersøgt. Planerne fortæller, om der er behov for at udsætte ørred, og anbefaler tiltag, der på sigt kan genskabe selvreproducerende ørredbestande, lyder det på fiskepleje.dk.
Læs mere om vandløbsundersøgelserne i 2026 her.
jan 29, 2026 | Nyheder
I morges kunne du læse Per Ekstrøms artikel fra 2010 om, hvordan torskefiskeriet engang var på Øresund. Og det var endnu bedre i årtierne før.
Hvis en ung lystfisker i dag fanger en torsk på fem kilo i Øresund, som selvfølgelig skal genudsættes, så vil han være fuldstændig over the moon, skrige af ekstatisk lykke og danse en sveddryppende torskedans på dækket eller kajen, hvorefter han går fuldstændig ballalajka og på to sek sender snapchats til samtlige venner for at prale med den sindssygeste fangst i mands minde… Og det er ikke så mærkeligt, for for ham har torskenormalen altid været næsten ingen, men til gengæld små og udmarvede fisk.
Da jeg var knægt i halvfjerdserne kunne man fange masser af velvoksne krabbeædende torsk direkte fra kysten, og torsk på fx 3-5 kilo var ikke ualmindelige, hvis man fiskede de rigtige steder på stranden. Tog man på Øresund med turbådene om vinteren, taltes dagens succes ofte i målere – torsk over 10 kilo. Jeg sejlede med Thuesen på Bonavista – samt med Sværd, Skjold og alle de gode gamle turbåde. Og når det huggede dernede i dybet, så var mange af de ”mindre fisk”, der kom op – og som man ikke engang snakkede om eller endsige gad at fotografere – nogen, der ville have været Øresunds største i 2026. Hvis altså der havde været nogen, der stadig fiskede efter dem…
Eller sagt på en anden måde – alt er relativt. I dag er normalen, at torskebestandene i de indre danske farvande et udpint, forarmet og et sørgeligt syn. Men – hvis man er vant til at fange 20-30 centimeters torsk er en 50 centimeters fisk jo stor, og svundne tiders gode fiskeri går dermed i glemmebogen, fordi de unge, nye lystfiskere oplever en anden og ny tilstand, som for dem virker ”naturligt”, men hvor der er langt færre fisk end før. Eller sagt på en anden måde – begrebet ”normalt” er dynamisk og forandres over tid. Dette fænomen kaldes the shifting baseline syndrome.
Men – historien er ikke ligegyldig, for med en viden om hvor godt det har været, så ved vi også, hvad potentialet er, hvis vi fremover gør det, der skal til for at genskabe svundne tiders fantastiske torskebestande i fjorde, sund og bælter – samt langs vores kyster og ude på det åbne hav. Og det kan kun inspirere til at lægge maksimalt pres på de relevante politikere og beslutningstagere for at gøre det, der skal til – lige nu. Samt til at fremover at forvalte lystfiskeriet anderledes og bedre end man gjorde fra halvfjerdserne, og indtil der ikke var flere store torsk i Øresund. For de mange turbåde, der fiskede direkte og målrettet på store flokke af gydemodne torsk, har helt sikkert bidraget til den markante deroute for Øresunds torsk.
Sejerøbugten er et andet sted, hvor der i gamle dage var et fantastisk fiskeri – ikke blot efter torsk men også efter en masse andre vigtige fiskearter. Men – kombinationen af organisk forurening, hårdt erhvervsfiskeri som fx trawl, massiv råstofudvinding af grus og småsten og meget andet har gjort, at det set i forhold til før er næsten fisketomt.
Netop denne historie har man nu fået fokus på med projektet Sejerø Seascape, som er stablet på benene af WWF Verdensnaturfonden støttet af Endangered Landscapes & Seascapes Programme (ELSP), der administreres af Cambridge Conservation Initiative. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem DTU Aqua, WWF, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Odsherred Kommune, Kalundborg Kommune og en række lokale partnere – eksempelvis forskellige foreninger.
Med dette fine tiltag vil man vil forsøge at bringe livet tilbage under overfladen i Sejerøbugten. – Formålet er at skabe bedre forhold for fisk og natur i Sejerøbugten – både nu og i fremtiden, lyder det på fiskepleje.dk. – Over de kommende år vil vigtige naturtyper blive genoprettet, herunder stenrev, ålegræsområder og blåmuslingebanker. Der udsættes også torskeyngel. Projektet bruger begrebet shifting baseline aktivt ved at kombinere historisk viden fra lokale fiskere, arkiver og gamle søkort med moderne forskning. Det giver et solidt grundlag for at støtte genopretningen af Sejerø Bugten.
Vi ses derude – Jensd Bursell
Foto: ”Saltvandsfiskeren” var i mange år medlemsblad for 1940. Redaktøren var navnkundige Svend Sørensen. Han har blandt andet skrevet om molefiskeri og havfiskeri i Politikens “Jeg er lystfisker”. Desuden stifter af SU. Frandsen, som du ser til venstre, blev senere kendt som Festival-Frandsen, fordi han hele tiden tog rundt til diverse fiskekonkurrencer og festivaller. Han var stifter af Dansk Havfisker Forbund. Jens Ploug har både fotograferet ham og skrevet en historie om ham.
Læs mere om Sejerø Seascape på fiskepleje.dk her.
jan 29, 2026 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Nyheder, TORSK, Torskefiskeri
Vintermånederne var højsæson for torskefiskeriet på Øresund, og stemningen ombord på kutterne var som regel helt i top, selvom temperaturen ikke lige var det.
Engang var der masser af store torsk i Øresund, men den tid er desværre forbi. For at mindes de gode gamle dage i håbet om, at det en dag bliver bedre igen – får du her en historie fra 2010, hvor der stadig var semi-glade dage på Øresund med et OK fiskeri. Det fører helt naturligt til en snak om begrebet ”The shifting baseline syndrome”, som du kommer til at høre mere om på fiskogfri.dk senere i dag.
AF PER EKSTRØM, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN OG PER EKSTRØM
HVORFOR gør vi det? Det har jeg ofte spurgt mig selv om. Vi vælter ud af sengen, før selv hønsene overhovedet har tænkt på at hoppe ned fra pinden, for derefter – meget ofte i snevejr – at begive sig ud på glatte veje, for til sidst at stå ubeskyttet for vind og vejr på dækket af en båd. Alene draget af et forfængeligt håb om at fange en torsk af en størrelse, som de fleste end ikke ville sætte tænderne i. Tja! Man skal være fiskegal og opleve det, før man helt forstår sammenhængen. Alene stemningen, når man hopper ombord sammen med venner, kammerater eller andre ligesindede, er helt unik. Det sammenhold, som findes, er ofte iblandet en meget uformel omgangstone, der til tider kan grænse til åbenlys, men kærlig mobning. Når denne stemning iblandes en duft af frisklavet kaffe fra kabyssen under dæk, bevæger man sig ind i en anden verden. Det er ingredienserne til første akt for en god dag. Man er nu trådt ind i en anden verden, og det stress og jag man ellers bærer rundt på, er for en tid lagt oppe på kajen. Og tro mig. Ingen dage er ens på Øresund – og de gode dage gemmer du på resten af livet. Intet kan som bekendt hamle op med gode oplevelser.
Det var i vinterperioden, at der tidligere blev fanget mange af de store rogntunge torsk ved bulefiskeriet, men mange foretrækker nu også at drivfiske efter mindre fisk.
Et sandt torskeparadis på Øresund
Øresund er (var…) berømt for sin torskebestand. Næppe noget andet sted i verden ligger så fine muligheder for at fange torsk blot 5 til 10 minutter fra havnen. Det er et forhold der skyldes, at det er forbudt at trawlfiske i Øresund. Bestanden udsættes derfor ikke for et større kommercielt fiskepres, som det er tilfældet med andre fiskebestande rundt om i verden. Vi behøver blot at rette blikket nordover i Kattegat, og se hvorledes bestanden af torsk er reduceret gennem de seneste 30 år. Øresund er dog heller ikke gået helt ram forbi. De helt store basser – dem over 20 kilo – findes heller ikke i de mængder som tidligere, men der er stadig mange torsk, så alt i alt ser det ikke så slet ud.
Torskefiskeriets udvikling i Øresund
Selve fiskeriet har også været gennem en kæmpe udvikling. Hvor man i turbådsfiskeriets barndom havde et meget opdelt fiskeri, hvor fiskerne var fordelt i henholdsvis pirke- og kasteside, er fiskeriet nu om stunder i meget højere grad lagt an på vertikalt pirkefiskeri, hvor der satses på de helt store – det såkaldte bulefiskeri. Det er en metode, hvor skipperen lægger sig oven på den bule af torsk, han kan se på ekkoloddet, og hvor fiskeriet forgår intenst samt hektisk i de par minutter, det tager at drive over bulen.
Fiskeriet har mange tilhængere og ligeså mange modstandere – primært fordi der sker mange fejlkrogninger af torskene. Danmarks Sportsfiskerforbund har gennem de to seneste vintre gennemført testfiskeri for at undersøge, hvorledes det kan undgås, og i den kommende vinter gennemføres atter et fiskeri, hvor man vil fortsætte undersøgelserne. Alt andet lige er en torsk, der har bidt på pirken meget sjovere at fange end en, der er fejlkroget. Nu er det ikke sådan, at fiskeriet ikke kan dyrkes på andre måder end ved bulefiskeri. I de seneste år er det også blevet populært bare at drive for vind og strøm, og så fiske imens. Det kan godt være, at man driver hen over nogle steder, hvor der er fisketomt, men fiskeriet foregår mere afslappet, og slet ikke så hektisk som udøvelsen af et koncentreret bulefiskeri.
1) Skipperen flytter de store kuttere koncentreret og præcist når båden skal placeres helt rigtigt.. 2) Her er det Bjarne Staal på en af »Fredagsklubbens« årlige ugeture på Øresund. Fisken vejede imponerende 18,6 kilo.
Man kan også fange store torsk ved drivfiskeri, men det er helt og holdent et spørgsmål om temperament for den enkelte fisker. Et forhold, man skal gøre sig klart, inden man tager ud, er derfor – Vil jeg drivfiske eller bulefiske. I de senere år er flere turbåde begyndt at drivfiske i langt højere grad end tidligere, men ønsker kunderne, at bulefiske, så gør man normalt det. Til gengæld er der både, som kun bulefisker og som primært går efter torsk over 10 kilo – de såkaldte målere. Ønsker man det, er det sådan en båd, man skal vælge. En god regel er dog at spørge, inden du booker, så du kommer med den rigtige båd. De forskellige fiskeklubber, der afholder ture, har som regel på forhånd aftalt med skipperen, hvilken form for fiskeri, der skal dyrkes.
Torskefiskeriet på Øresund under skiftende forhold
Forholdene på Øresund kan være meget forskellige alt efter, hvor man fisker. Og det på trods af Øresunds ringe størrelse. Betragter man det hele lidt fra oven, er der tale om en stor tragt, hvor den sydlige del er meget bred – cirka 20 kilometer, og hvor den nordlige er meget smal – cirka fire kilometer. Øresund fungerer også som en tragt, da vandet fra Østersøen, og de floder som den afvander, ledes ud i verdenshavene via danske sund og bælter. Det betyder, at strømmen i Øresund som regel er nordgående, og Helsingør er det sted, hvor strømmen er stærkest. Vind og strøm betyder derfor ofte, at det kan være vanskeligt at nå bunden, hvor torskene primært står. Årsagen er, at båden driver med stor hastighed.
Det kræver som regel en dreven fisker. Naturligvis er der også dage, hvor strømmen oppe ved Helsingør ikke er særlig hård, men man bør altid være forberedt på, at strømmen snildt kan løbe med 3 til 4 knob og gøre fiskeriet meget vanskeligt. Længere syd på i Øresund er det knap så slemt, og ved Hven er der så bredt, at der oftest er fine forhold.
Selv det tunge grej kommer godt under pres, når de store torsk skal hives op.
Bulefiskeriet dyrkes hovedsageligt kun i områderne omkring Hven samt fra Helsingør og nordpå, hvor der fiskes på dybder på 30 til 40 meter. Her er chancerne for at fange de helt store størst. I den sydligere del af Øresund er dybden lavere og strømmen som regel svagere. Derfor er det nemmere at nå bunden, hvor torsken opholder sig. Til gengæld er størrelsen på torsken ikke voldsom. Er man ikke rekordjæger, og primært fisker til gryden, har det næppe den store betydning. Som en gammel øresundsfisker engang sagde – De bedste torsk er dem på 6-8 kilo. De store skal vi jo kun bruge til at prale med. Mere præcist kan det vist næppe udtrykkes.
Skal man bare ud og fange en torsk, prøve fiskeriet af – eller måske have ungerne med, hvor det er et naturligt krav, at der skal fiskes hele tiden, bør man vælge en båd, som kun dyrker drivfiskeri. Der kommer som regel en fisk nu og da, og det er altid noget, som skærper interessen for både børn og utålmodige sjæle.
Se vores video om Øresundstorskenes historie her.
Tjek historien om den legendariske Fredagsklub her.
Stortorsk på Øresund – hvor mange blev der egentlig fanget?
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
jan 28, 2026 | Nyheder
Ja – ulempen ved en dejlig vinter med frost, er klassisk: Fiskedød i mindre vande på grund af iltmangel. Nu har isen efterhånden dækket vores vande så længe. at de første rapporter om døde fisk – blandt andet karper – dukker op rundt omkring. Og udsigten bliver ikke bedre, da der er frost lige så langt øjet rækker i vejrudsitgten. Tilsvarende øger snedækket risikoen for iltmangel i forhold til, hvis der var snefrit.
– Det kan være svært at gøre så meget ud over to ting. 1) I private vande kan man lave huller og nedsænke større iltpumper og 2) kan isen bære, og har man sikkerhedsudstyret i orden, kan man feje sne på isen på udvalgte områder for at sollyset bedre kan komme ned og danne ilt ved fotosyntese. Sidstnævnte kan blive et stort arbejde i en større sø, så det er naturligvis primært en idé til de mindre vande. Sådan lyder rådene fra Henrik Carl, der har ydet førstehjælp til en del søer i tidens løb.
Problemet med iltmangel under isen er som sagt størst i mindre lavvandede søer uden gennemløb og derfor med ringe vandudskiftning. Læs mere om regler og sikker færdsel på isen her.
FOTO: HENRIK CARL
jan 28, 2026 | Nyheder
DTU Aqua har i samarbejde med deres svenske pendant – SLU – over de sidste år foretaget en stor undersøgelse af, hvad tunene i Skagerrak, Kattegat og Øresund spiser. Data viser, at de store mængder hornfisk og andre fede stimefisk som sild og makrel har haft stor betydning for tunens comeback.
– Den nye forskning, offentliggjort i Fisheries Research, giver det første nutidige indblik i fødeøkologien hos atlantisk blåfinnet tun (ABFT) i Skagerrak–Kattegat–Øresund-området, lyder det på fiskepleje.dk.
De to forskningsinstitutioner har analyseret maveindholdet hos 44 blåfinnede tun fanget mellem 2020 og 2022, og fandt en vekslende kost. – Ifølge hovedforfatter Dr. Gustav Hellström fra Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) er det særligt bemærkelsesværdigt, hvor hyppigt hornfisk forekommer i kosten, hedder det endvidere: – Som top-rovdyr, der kan spise 3–6 % af deres kropsvægt dagligt, anslår forskerne, at en enkelt blåfinnet tun på 278 kg kan konsumere mellem 750 og 1.500 kg bytte i løbet af et typisk 90-dages ophold i regionen Hvis bestandene fortsætter med at vokse mod historiske niveauer, kan blåfinnet tun blive en betydelig dødelighedsfaktor for lokale byttedyr.
Det pointeres derfor i undersøgelsen, at det er vigtigt også at opretholde sunde bestande af de ovennævnte byttedyr. I undersøgelsen blev det vist, at hornfisk med 37 % var det vigtigste byttedyr målt i antal, hvilket svarede til 60 % af tunenes indtag målt i vægt. Sild fandt man i 83 % af de undersøgte tunmaver, og makrel samt torskefisk forekom også ofte. Kostens sammensætning skiftede mellem de forskellige områder, hvilket ses som et tegn på, at de blåfinnede tun vælger, hvad de spiser efter, hvad der er mest forekommende lokalt.
Læs mere om undersøgelsen på fiskeplej.dk her.
Foto: @hunt_n-fish_scandinavia
jan 28, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
– Jeg er lige nu i Zihuatanejo på Mexicos stillehavskyst for at fiske sammen med Waterman Travel, fortæller Bob Pedersen. – Det er et dejligt sted, og vi fanger masser af fisk. Og som du ser nederst th skal man altid huske at dele den første bonito med delfinerne…
– Vi fisker primært sejlfisk ved trolling med baitfish/sprutte, men bruger også woblere efter arter som spanish mackrel, jacks og bonitos. I dag fangede vi fire sejlfisk på omkring 40 kg, men desværre havde tre af dem kastet maven op under fighten, så de kunne ikke genudsættes, og gik derfor i stedet til mad til landsbyens beboere.
Beretningen deltager både i Westin Cup 2026 og drømmerejselodtrækningen, hvor vi offentliggør destinationen om en uges tid på fiskogfri.dk
Så – har du selv fanget en flot fisk – i Danmark eller udlandet, så indsend meget gerne din fangstrapport her og deltag i konkurrencerne.
jan 28, 2026 | Nyheder
Isen er langt pt ikke tyk nok til isfiskeri – og den varierer mange steder virkelig meget – især med søer, hvor der er strøm og kildevæld. Et godt eksempel er Poppelsøen, hvor Henrik Carl forleden var på snigpremiere, for at tjekke istykkelser.
– Isen varierede imellem 10 og 2 centimeter, så det gav sig selv, at normalt isfiskeri var helt udelukket. Men – det var der råd for, for med mig havde jeg et par elektrikerrør. Et hul i isen helt tæt på bredden blev hugget, hvorefter jeg satte plasticrørene sammen med gaffatape. For enden kilede jeg en lille tvedelt gren ind, som jeg kunne bruge til at skubbe mit bobleflåd med Powerbait ud under isen – blot fem meter fra land. Og så var det ellers bare at vente.
– Faktisk var isen så tynd og klar, at jeg kunne se bobleflåddet under isen, så det var næsten som normalt flådfiskeri – næsten. I alt gav turen ni fine regnbuer, som dem du ser på billedet, så der er stadig muligheder for at komme ud at fiske, selv om isen er for tynd at gå på, slutter han.
Poppelsøen åbner officielt, når isen bryder, hvilket du kan holde øje med på deres Facebook eller Poppelsøens hjemmeside her.
Rapporten deltager naturligvis i vores fiskedrømmerejselodtrækning 2026 om en superfed rejse sponsoreret af iFish Travel, som vi offentliggør inden for en uges tid.
Læs mere om sikker færdsel på is i denne artikel på fiskogfri.dk
