I morges kunne du læse Per Ekstrøms artikel fra 2010 om, hvordan torskefiskeriet engang var på Øresund. Og det var endnu bedre i årtierne før.
Hvis en ung lystfisker i dag fanger en torsk på fem kilo i Øresund, som selvfølgelig skal genudsættes, så vil han være fuldstændig over the moon, skrige af ekstatisk lykke og danse en sveddryppende torskedans på dækket eller kajen, hvorefter han går fuldstændig ballalajka og på to sek sender snapchats til samtlige venner for at prale med den sindssygeste fangst i mands minde… Og det er ikke så mærkeligt, for for ham har torskenormalen altid været næsten ingen, men til gengæld små og udmarvede fisk.
Da jeg var knægt i halvfjerdserne kunne man fange masser af velvoksne krabbeædende torsk direkte fra kysten, og torsk på fx 3-5 kilo var ikke ualmindelige, hvis man fiskede de rigtige steder på stranden. Tog man på Øresund med turbådene om vinteren, taltes dagens succes ofte i målere – torsk over 10 kilo. Jeg sejlede med Thuesen på Bonavista – samt med Sværd, Skjold og alle de gode gamle turbåde. Og når det huggede dernede i dybet, så var mange af de ”mindre fisk”, der kom op – og som man ikke engang snakkede om eller endsige gad at fotografere – nogen, der ville have været Øresunds største i 2026. Hvis altså der havde været nogen, der stadig fiskede efter dem…
Eller sagt på en anden måde – alt er relativt. I dag er normalen, at torskebestandene i de indre danske farvande et udpint, forarmet og et sørgeligt syn. Men – hvis man er vant til at fange 20-30 centimeters torsk er en 50 centimeters fisk jo stor, og svundne tiders gode fiskeri går dermed i glemmebogen, fordi de unge, nye lystfiskere oplever en anden og ny tilstand, som for dem virker ”naturligt”, men hvor der er langt færre fisk end før. Eller sagt på en anden måde – begrebet ”normalt” er dynamisk og forandres over tid. Dette fænomen kaldes the shifting baseline syndrome.
Men – historien er ikke ligegyldig, for med en viden om hvor godt det har været, så ved vi også, hvad potentialet er, hvis vi fremover gør det, der skal til for at genskabe svundne tiders fantastiske torskebestande i fjorde, sund og bælter – samt langs vores kyster og ude på det åbne hav. Og det kan kun inspirere til at lægge maksimalt pres på de relevante politikere og beslutningstagere for at gøre det, der skal til – lige nu. Samt til at fremover at forvalte lystfiskeriet anderledes og bedre end man gjorde fra halvfjerdserne, og indtil der ikke var flere store torsk i Øresund. For de mange turbåde, der fiskede direkte og målrettet på store flokke af gydemodne torsk, har helt sikkert bidraget til den markante deroute for Øresunds torsk.
Sejerøbugten er et andet sted, hvor der i gamle dage var et fantastisk fiskeri – ikke blot efter torsk men også efter en masse andre vigtige fiskearter. Men – kombinationen af organisk forurening, hårdt erhvervsfiskeri som fx trawl, massiv råstofudvinding af grus og småsten og meget andet har gjort, at det set i forhold til før er næsten fisketomt.
Netop denne historie har man nu fået fokus på med projektet Sejerø Seascape, som er stablet på benene af WWF Verdensnaturfonden støttet af Endangered Landscapes & Seascapes Programme (ELSP), der administreres af Cambridge Conservation Initiative. Projektet gennemføres som et samarbejde mellem DTU Aqua, WWF, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet, Odsherred Kommune, Kalundborg Kommune og en række lokale partnere – eksempelvis forskellige foreninger.
Med dette fine tiltag vil man vil forsøge at bringe livet tilbage under overfladen i Sejerøbugten. – Formålet er at skabe bedre forhold for fisk og natur i Sejerøbugten – både nu og i fremtiden, lyder det på fiskepleje.dk. – Over de kommende år vil vigtige naturtyper blive genoprettet, herunder stenrev, ålegræsområder og blåmuslingebanker. Der udsættes også torskeyngel. Projektet bruger begrebet shifting baseline aktivt ved at kombinere historisk viden fra lokale fiskere, arkiver og gamle søkort med moderne forskning. Det giver et solidt grundlag for at støtte genopretningen af Sejerø Bugten.
Vi ses derude – Jensd Bursell
Foto: ”Saltvandsfiskeren” var i mange år medlemsblad for 1940. Redaktøren var navnkundige Svend Sørensen. Han har blandt andet skrevet om molefiskeri og havfiskeri i Politikens “Jeg er lystfisker”. Desuden stifter af SU. Frandsen, som du ser til venstre, blev senere kendt som Festival-Frandsen, fordi han hele tiden tog rundt til diverse fiskekonkurrencer og festivaller. Han var stifter af Dansk Havfisker Forbund. Jens Ploug har både fotograferet ham og skrevet en historie om ham.
Læs mere om Sejerø Seascape på fiskepleje.dk her.
