sep 22, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri efter laks
Kai Verner Lauridsen deler rundhåndet ud af sine erfaringer fra åens stier.
Sydvestjyske Varde Å byder på et virkelige godt fiskeri efter laks – samt nogle fantastiske natur-oplevelser i et smukt og varieret landskab. Følg med Erik Tveskov til åen, hvor alt kan ske.
AF ERIK TVESKOV
FOR ET PAR ÅR SIDEN havde jeg en snak med formanden for Varde Sportsfiskerforening, Kai Verner Lauridsen, om hvordan laksesæsonen var gået. Under den snak kom det frem, at laksefiskeriet i Varde Å byder på nogle muligheder, som er ganske ekstraordinære: – Hvis du ”bare” vil fange en laks, så er det med at komme op på nogle af de øvre zoner efter at kvoten er brugt. Der er nemlig næsten ikke nogen fiskere på det tidspunkt, så man kan gå for sig selv hen over noget vand, der har fået masser af ro, fortalte Kai Verner, nærmest henkastet. Se det lyder jo spændende, så jeg satte ham i stævne i foråret ved den skønne vestjyske å til en snak om fisk og fiskeri ved åen. Vi mødtes ved den flotte og nyrestaurerede Hodde lodge, der ligger lige ned til Zone 2 i pragtfuldt solskinsvejr. Kai Verner havde på det tidspunkt ikke selv været heldig i år, men det blev der lavet om på kort efter vores møde.
Store forbedringer for laksene på Varde Å
Varde Å blev restaureret på lange stræk i 2009-2010, og der er flere store projekter på vej, fortæller Kai Verner. – Vi glæder os til en passageløsning ved Holme Å. Finansieringen er ikke på plads endnu, men når det sker, udvides vandrefiskenes adgang til gode gydeområder væsentligt, og potentialet er enormt. Fordelingen af vildlaks og udsatte laks er lige nu ca 35 % vildlaks, men vi drømmer selvfølgelig om den dag, hvor bestanden er 100 % selvreproducerende. Lige nu er der tre store projekter klar i Grindsted Å og tre i Ansager Å, og som vi ser det, går det kun en vej for bestandene nu – og det er fremad, fortsætter han med begejstring i stemmen.
Her ser du Martin Søholm med favnen fuld af blanklaks fra foråret 2018.
Sådan fisker du Varde Å
– Hvis du aldrig har fisket i Varde Å før, vil jeg anbefale, at du starter med spinnefiskeri eller måske ormefiskeri, og kommer ud og får dækket en masse vand, anbefaler Kai Verner. – På den måde får du lært åen at kende og finder frem til dine egne pladser – og måske også nogle, som alle de andre ikke kender.
Ved lav vandstand er det faktisk nemmere at fange fiskene på orm eller spinner, fortsætter han. – Det kan være svært at fiske pladserne af på en god måde med fluen, for der er simpelthen ikke den rigtige fart på vandet, som er nødvendig for at få det rigtige træk og fart i fluen.
Ormefiskeriet foregår meget med det samme rig man bruger til spinflue, dvs. med lod i en tafs cirka en meters penge foran fluen.
Dette rig giver en god kontakt til ormen, og man undgår for mange dybe krogninger. Brug en krogløser af den type der glider på linen – nemlig en push back disgorger – og lær at bruge den. I det hele taget opfordrer vi folk til at fiske så skånsomt som muligt – dvs. drop de langskaftede fluer med store trekroge (str. 6 og derover) men brug hellere små belastede rørfluer med kroge i str. 12 eller 14 – fx monteret på L-rig. Hvis du spinnefisker, så glem de langskaftede spinnere. Brug hellere helikopterrigget – ligeledes med str. 12-14 trekroge eller evt en enkeltkrog i str 1 eller 2. Sæt dig i det hele taget ind i hvordan man genudsætter fiskene på en ordentlig måde. Hold dem i vandet og afkrog dem her og lad være med at bruge for let grej. DTU Aqua har sammenfattet en række gode anbefalinger på fiskepleje.dk som vi gerne henviser til: http://www. fiskepleje.dk/vandloeb/fiskeriregulering/genudsaette_fisk
På nogle stræk er der høje skrænter og mange træer, så det lønner sig at have styr på sine underhåndskast.
Fisk rigtigt i forhold til vandstanden i Varde Å
Vandstanden er vigtig i forhold til, hvor jeg anbefaler folk at køre hen. Hvis der er høj vandstand, så kør til Zone 2 eller 4. Ved lav vandstand, så kør ned på zone 1. Her har vi de dybe huller, hvor laksene gerne vil stå. Spinflue er nok det mest effektive på det tidspunkt, skarpt efterfulgt af ormefiskeri. Vest for Varde By er åen påvirket af tidevandet fra Vadehavet. Hold derfor øje med tidevandstabellen. To timer efter højvande kommer der igen træk i vandet. Det kan være svært at fiske på de ydre stræk på grund af bevoksningen, så nogle dyrker kastefiskeri fra båd med stort held. Led efter steder, hvor der græsses langs åen, for her kan du som regel komme til.
Her ved Varde Å lægger vi meget vægt på, at folk skal have en god oplevelse ved åen. Vi kunne nemt blive dobbelt så mange medlemmer, men vi vil gerne undgå for stort fisketryk og for meget køfiskeri. De første dage efter premieren er der run på, så kom hellere lidt senere, hvor der stadig er laks på kvoten, men hvor folk har fået mere ro på – og der er længere mellem fiskerne. Det er godt for både fiskere og fisk. Hvis du virkelig bare gerne vil fange en laks, så kom i september. På dette tidspunkt er kvoterne som regel brugt op, så det er catch and release vi snakker om, men på dette tidspunkt er der langt imellem fiskerne og kort imellem fiskene! Der skal slides for årets første laks. Senere på året er det en anden snak.
Kai Verner matcher fluerne med åens aktulle farver – fx brun, gul, orange og sort.
Fluefisketips til fiskeriet i Varde Å
– Jeg selv er rigtig glad for fluefiskeriet ved Varde Å, understreger Kai Verner. – Sidste sæson var fantastisk til fluefiskeri, fordi vandføringen var perfekt med godt med vand og deraf god strøm. Man kan sige det på den måde, at det som nogle ser som en rigtig møgsommer med kulde og regn, ser vi som laksefluefiskere frem til hele året!
– Omkring det med fluerne, vil jeg sige, at det er bedre at bruge noget småt på fx 4-5 cm – end noget, der er for stort. Jeg synes dog ikke, at man behøver at gøre det til den store videnskab. Farverne skal gerne være neutrale og passe til vandets og omgivelsernes farve. Brun, gul, orange og sort er meget brugt her ved åen, fordi vandet næsten altid har farve.
– Fluen skal gerne blende ind i omgivelserne og komme som en overraskelse for fisken. Om foråret, når der er nyudsprungne bøgeblade, kan jeg godt lide at have lidt grønt på mine fluer – og en grøn og brun rørflue er den bedste sommerflue jeg kender. Jeg kigger grundigt på vandet og vandplanternes farve, inden jeg vælger dagens flue. Fluerne binder jeg selv – og ofte bruger jeg hellere et tyndt og fint hanehackle end de hønehackler, som folk ellers bruger i stor stil. Det fylder mindre, og fluen synker faktisk bedre. – Jeg kan godt lide en kombination af en tung krop på fluen og en lang samt meget bevægelig vinge, siger han, og Kai Verners mange laksefangster gennem årene fortæller at han vist ikke er alene om at synes godt om den slags fluer.
Laks på 81 cm fanget på orm af Rune Hageltorn den 23 juni. Fisken er uden fedtfinne, hvilket kendetegner udsætningsfisk, hvor den er klippet af.
Strategi med fluestangen i Varde Å
Korte kast på tværs af strømmen er ofte Kai Vernes taktik. – Jeg kan godt lide mere fart på fluen end du måske lige umiddelbart regner med er godt, griner han. – Ved sæsonstart skal man ned til fisken, men senere hen er det vigtigt at føre fluen hen over hovedet på laksen. Strømmen er stærkere i overfladen, og det er her vi skal fiske. Pas på med at bruge for tunge flueliner, der trækker fluerne ned under denne zone, hvor strømmen dør ud, og fluen mister sit liv og tiltrækningskraft. Find strømstederne og koncentrer dig om dem. Det er nemlig her, at de stiller sig – og her at vi kan lokke dem til hug.
Kai Verner udpeger en typisk plads, ikke langt fra den kendte plads Sandskreddet nedenfor Karlsgårdeværket, hvor nogle træer på den modsatte bred er faldet i vandet og åen derfor smalner lidt ind. Her er der ganske rigtigt ekstra fart på vandet. Det er her jeg fisker. Kai Verner står og arbejder aktivt med linen, mens han fisker kastet ind, og vi har begge en forventning om, at der når som helst kan komme et tungt træk i linen. Men – desværre bliver det ikke i dag vi får fisk.
I starten af sæsonen kan du nøjes med et forfang på et par meter for enden af din synkeline, understreger Kai Verner. – Senere forlænger jeg det til 2,5 til 3 meter. Og når vi nu er ved forfanget så sørg for at bruge stærk line. Den tyndeste spids jeg bruger ved lavt og klart vand er 0.32 mm, men en spids på minimum 0.35 mm er at foretrække. Det er store og stærke fisk vi har med at gøre, slutter han – og tager endnu et kast i håbet om en flot laks.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2018.
De nedre dele af åen har en god størrelse til tohåndsgrejet og stanglængder på 12 – 13 fod er passende.
En glad Søren Porsgaard med den største hjemtagne laks i Varde Å i år. Fisken, der var 114 cm og 16 kilo, blev taget på spinflue en tidlig morgen på premieredagen.
Hodde Lodge ligger midt i smørhullet ved zone 2 med kort vej til Ansager-, Grindsted og Holme Å.
Jan Lykkegaard Nielsen med en vildlaks (med fedtfinne) på godt 5 kg og 82 cm. Den blev taget på orm den sidste dag i juni.
Denne flotte storlaks på 10,6 kilo og 103 cm blev fanget på spinner af Daniel Sørensen den 27. maj.
sep 8, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer, Spinnefiskeri efter laks
De sidste dage før laksesæsonen lukker og slukker kan byde på et fantastisk fiskeri. Her kan du læse hvor heldig Terkel og hans to kammerater var for et par år siden, da de var ude og sige farvel til Skjern Å. Lakse-åen over dem alle i det vestjyske.
TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN
HISTORIEN om det danske vandløb Skjern Å er som et eventyr. Først måtte det grueligt meget igennem med udretning og kanalisering. Det resulterede blandt andet i, at den unikke laksestamme stort set blev udraderet, før man i 1990’erne kom på bedre tanker. Åen blev lagt tilbage til et naturligt leje, og laksebestanden og lystfiskeriet er nu på vej mod tidligere tiders storhed. Om få år, når laksebestanden igen er fuld på fode, vil Skjern Å være blandt de bedste europæiske laksevande.
Vi er tre gutter der skal mødes ved Laksens Hus i denne sidste weekend af laksesæsonen. Da jeg kører fra Borris og det sidste stykke vej ud til Laksens Hus går det op for mig, at efteråret for alvor er over os. Ugers massiv regn har fået åen til at løbe over sine bredder, og engene er mange steder oversvømmet. Selv om mine to kammerater venter, kan jeg ikke lade være med at standse bilen nogle kilometer før, for at nyde udsigten over den mægtige ådal.
”Rap, rap, rap” lyder det fra de store flokke af grågæs, som trækker højt oppe. Den kølige vestenvind og de enorme arealer omkring åen, med visne græsarealer plettet med træer og buske i efterårsdragt, er det tydelige bevis på det uundgåelige: Vinteren er på vej.
Status ved Laksens Hus
Vi behøver egentlig ikke køre helt til Laksens Hus for at købe fiskekort. Det kan nemt klares på nettet hjemmefra, men det er blevet en tradition, at vi mødes der inden en fisketur. Laksens Hus er et nyt informationscenter for sådan nogle som os. Os der elsker at fiske laks i Skjern Å. Det primære formål med besøget er, at få en status for fiskeriet her og nu. Kenny, den daglige leder, fortæller begejstret, at åen er proppet med fisk. Endnu en sæson er gået, hvor fiskeriet kun er blevet bedre, for siden genslyngningen af den regulerede og kanaliserede å, er det kun gået frem.
Han fortæller, at 2017 er nyt rekordår. Ikke mindre end 141 storlaks på en meter eller derover, er der i skrivende stund indrapporteret – det højeste antal i løbet af de sidste 70 år. – Her i Skjern kan vi nu konkurrere med de helt store drenge i klassen, starter han, og fortsætter: – Tag Finnmarkens verdensberømte Lakselv i Nordnorge. Der har de i 2017 fanget 1.206 laks med en gennemsnitsvægt på 7,5 kilo. I Skjern Å er er der fanget 1.684 laks med en gennemsnitslængde på 84 centimeter og en vægt på cirka 6 kilo. Omregnet giver det en samlet fangst på 10 tons, forklarer han begejstret, inden han uddyber:
– Til sammenligning blev der i 2017 fanget 7 tons i Stjørdalselven, 6 tons i Surna og 9 ton i Lakselv. Årets største laks er en krabat på 122 centimeter fra maj. Den blev genudsat, men dens vægt er anslået til at ligge på den rigtige side af 20 kilo. Den største hjemtagne fisk var 114 centimeter lang og blev vejet til imponerende 19 kilo, slutter han den statistiske gennemgang.
Kenny Frost med 75 centimeter laks. Bemærk netposen der er lavet af gummi, og som er skånsom overfor laksens slimlag – en forudsætning for effektiv C & R.
Fint med fisk i åen
Kenny fortæller også hvor der de seneste dage er fanget fisk. I tilløbet Omme Å er der en lokal fisker som fik to laks i går, og ved landevejssvinget og Albæk er der også taget fisk de seneste dage. Vi vil gerne gå for os selv, og køber derfor fiskekort til Herning-Ikast Lystfiskerforenings vand i Vorgod Å. Det er et godt tilløb, med en fin opgang og få fiskere.
En halv time senere parkerer vi foran en gård på Gåsdalsvej, omtrent 4 kilometer opstrøms fra Vorgods udløb i Skjern Å. Der holder kun en enkelt bil på P-pladsen, og da vi har 8-10 kilometer vand til rådighed er der rigeligt plads til fire fiskere. Vi har ikke mere end lige fået vaders på, da bilens ejer kommer op til os. Han har fisket tre timer med spinnestangen, smidt en fisk og fået en stor gylden hanlaks på 90 centimeter – ikke dårligt. Vi får at vide, hvor han ikke har fisket og hvor han smed sin fisk, så vi er optimistiske.
Så skal der fiskes laks
Vi fordeler os på stykket med et par hundrede meters afstand. Jeg går øverst, Jesper i midten og Kenny nederst nærmest bilerne. 10 måske 20 kast når jeg at lægge ud, inden Kennys røst runger gennem ådalen: ”LAAAKS, LAKS”.
Jeg ruller linen ind og spurter nedstrøms. Inden jeg når helt frem til mine to kammerater, kan jeg se, at Kennys fluestang er spændt i bund af laksen der går dybt i det mørke vand, 10-15 meter foran os. – Hold kæft, den er helt vild, udbryder Kenneth, inden han som en anden Sven Gehrs begynder at kommentere fighten: – Den er omkring 75 centimeter og har allerede været en meter fri af vandet tre gange. Første gang jeg fiskede ned over den, føltes det som om, at fluen et sekund hang fast i grøden. Men det kunne ikke passe for der er for dybt til at være grøde, lyder det inden kommentar-sporet fortsætter:
– Jeg tænkte, at det må da være en fisk, men på den anden side var jeg heller ikke sikker, og da jeg havde glemt mit net oppe ved bilen, gik jeg tilbage for at hente det – så ville fisken også få en lille pause. Jeg skiftede flue til en tung Red Devil Francis Snaelda og så sagde det ellers bang! Den sad der i første kast, og hold da kæft den tog fluen hårdt. I den hårde strøm gik den mindst 20 meter nedstrøms og så gik den i luften. Det er vildt, jubler han, inden den snart er klar til landing.
En tung Red Devil Francis Snaelda var medicinen denne dag.
Laks: Klar med fangstnettet
Jesper står klar med fangstnettet og minutter senere ligger den sikkert i netmaskerne. Det er ganske rigtigt en smuk efterårslaks på 75 centimeter, og den skal genudsættes. Skjern Å-kvoten for de store fisk over 70 centimeter, er nemlig for længst opbrugt.
Ved Skjern Å er der i de senere år opstået et nærmest hysterisk forhold til Catch & Release. Fisken skal bare tilbage så hurtigt og skånsomt som muligt. Mange bruger de knudeløse gumminet, der er særlige skånsomme overfor laksens beskyttende slimlag, mens andre afkroger fisken i vandet, og nøjes med et billede af en hånd der holder omkring halen, mens resten af fisken er skjult i vandet. Gud nåde og trøste den, som kommer til at lægge et billede op af en fisk indsmurt i sand og mudder på de sociale medier. Det er den sikre vej til at få opmærksomhed, og det er ikke af den positive slags.
Efter vi har taget laksen fri af vandet for et par hurtige fotos, skal vi kun holde den nogle få minutter i den friske strøm, inden den er klar til at svømme tilbage i dybet.
Et fantastisk laksefiskeri
Sikke en start på dagens fiskeri. Vi har knapt nok tid til at ønske tillykke med fisken, for der er garanteret flere fisk, nu, hvor strækket har leveret to styks på en time, så vi skynder os tilbage. Jeg skifter min flue ud med en der ligner Kennys. Noget tungt og orange/rødligt. Som tidligere nævnt er vandstanden i åen høj: 30-40 centimeter højere end normalen. Laksen står dybt, og skal have fluen lige i hovedet, for at tage den i efterårets farvede vand. Det betyder synkende liner og tunge fluer, så vi fisker med korte skydehoveder synke 5 og en polyleader synke 6. Skydehovedets længde er ikke mere end 6,5 meter, og er dermed perfekt tilpasset mindre åer som Vorgod og de andre Skjern Å-tilløb.
Jesper Homann med dagens anden laks på 86 centimeter, og en anslået vægt på 6-6,5 kilo.
Efter en time er jeg ved at være faldet ind i rytmen: Et kast, et skridt eller to nedstrøms, et kast, og så videre. Jeg tænker, at resten af dagen skal fortsætte i det mønster, da det igen runger over ådalen: ”LAAAKS”. Denne gang er det Jesper som råber efterfulgt af et ”Den er stor …”.
Jeg spoler hurtigt ind, og vel fremme er det tydeligt, at det er en større fisk. På afstand kan jeg se Jesper i roligt tempo blive slæbt efter laksen nedstrøms, med stangen spændt som en flitsbue højt over sig. Kenny kommer også løbende. Han er klar med Catch & Release-nettet og efter et kvarter, og en del udløb, er fisken træt og vælter om på siden. Landingen er perfekt. Kenny hopper i vandet og rækker nettet ud mod fisken, der ligger et par meter opstrøms mens han kommanderer: – Hold stadig stangen højt og spændt. Og så går du bare roligt nedstrøms til fisken ligger i netmaskerne.
På vej hjem efter en super laksetur
Nogle timer senere er mørket ved at falde på. Vi er egentlig på vej hjem til Zpey-Lodgen, der har lovet at fyre op i grillen. Sæsonen er slut, så vi er lidt vemodige, mens vi trætte trasker mod bilerne. Da vi passerer et dybt hul, hvor han i sidste uge fangede en stor laks på 107 centimeter, skal den lige have det allersidste kast. Hullet plejer at holde fisk, så jeg giver mig på trods af, at jeg helst vil hen til de ventende bøffer i lodgen.
I første kast lander fluen tæt på modsatte bred og får tid til at synke nogle sekunder, inden han strammer linen op, og fluen svinger ud mod midten af åen. Da fluen er midt i det hurtige vand, siger det BOOM! Fluestangen bukker sammen, og en fisk går sekunder efter i overfladen og sender kaskader af vand mod os. Det er tydeligvis en mere rund fisk end dagens to andre fisk.
Overrasket råber Kenny: – Havørred, havørred! Jeg ved ikke om det er af hensyn til mig og min rumlende mave, eller fisken, der hurtigt skal genudsættes, at han fighter den hårdt. Men fem minutter senere er sæsonens sidste Skjern Å-fisk landet og genudsat. Tre drømmefisk på en dag. Så bliver det ikke bedre. Specielt når dagen først slutter mange timer senere i venners gode lag i Zpey-Lodgen med fiskehistorier, rødvin og store bøffer…
Laksens Hus er stedet at starte, hvis du vil vide hvor det sker i Skjern Å. Det er her man hurtigt og kyndigt kan blive opdateret på fiskeriet i åen.
Fiskeri i Skjern Å
Det er let og billigt at fiske laks i Skjern Å og dens mange tilløb. En række lystfiskeforeninger har fiskevand i området, fx Borris Lystfiskerforening, som har adgang til ikke mindre end 23 kilometer fiskevand. Det også muligt at købe dagskort til åen. Det kan købes via www.fiskekort.dk eller i Laksens Hus. Læs meget mere om fiskeriet på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside: www.skjernaasam.dk
Skjern Å er Danmarks vandrigeste vandløb, og med sin længde på over 90 kilometer det 4. længste. Kilden ligger på den jyske højderyg omtrent 25 kilometer nordvest for Vejle. Herfra løber den mod vest og har sit udløb i Ringkøbing Fjord ved Vesterhavet. I 1960’erne blev den rettet ud og kanaliseret for at sikre afvanding på de omkringliggende arealer, som herefter kunne dyrkes. Det var en katastrofe for naturen og miljøet. Det gik især ud over Skjern å-laksen, som stort set blev udryddet. Man troede faktisk at den var helt forsvundet, men til alt held fandt biologer de sidste rester af den oprindelige bestand i tilløbet Karstof Å. I 1990’erne kom man på bedre tanker, og Skjern Å fik sit snoede forløb tilbage. Denne indsats, samt en intensiv opdræts- og udsætningsindsats, er grundlaget for, at laksebestanden i Danmarks største vandsystem igen og igen bliver bedre år efter år. Om få år vil åen være blandt en af Europas bedste laksevande, hvis udviklingen fortsætter.
Besøg Laksens Hus
Laksens hus ligger tre-fire lange fluekast fra Skjern Å. I huset kan alle, uanset om du er lokal eller tilrejsende turist, få råd og vejledning i at fange drømmefisken. Der arbejder folk, som selv er inkarnerede laksefiskere og som færdes ude ved åen dagligt. De har fingeren på pulsen, og de deler gerne ud af deres viden om fiskepladser, grej og hvor det sker lige nu. De rådgiver selvfølgelig også om praktiske ting som fiskekort, guider, overnatningsmuligheder med videre.
Adressen er Ånumvej 161B, 6900 Skjern, og du kan læse mere på deres facebook-side.
Her kan du se alle fiskepladserne på Skjern Å fra vest mod øst:
Det vestligste stræk af Skjern Å helt ud mod fjorden.
Fra Landevejsbroen og op til “Under lejren”.
Skjern Å fra “Under lejren” til Tarp Bro.
Opstrøms Tarp Bro indtil “Forvirringen”.
Artiklen blev oprindeligt udgivet i Fisk & Fri 7/2018
jun 8, 2021 | Åfiskeri, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
Kan 86 centimeter fisk blive smukkere? Bal laksen ser du Kenny Frost.
Det kan være et slid at få laks på land, det ved enhver laksefisker. Men heldigvis er der også dage, hvor alting lykkes. Læs og bliv inspireret til din egen tur af Terkel Broe Christensens beretning fra fantastiske Skjern Å, hvor det går så let, så det mest af alt ligner en badeferie. Den dag i hvert fald…
TEKST OG FOTO: TERKEL BROE CHRISTENSEN
MEDIO JUNI. De sidste uger er der næsten dagligt tikket sms’er ind fra venner og bekendte, som er på laksefiskeri rundt omkring i verden. Facebook har også bugnet med opdateringer direkte fra vandene. Nogle brokker sig over ringe vandføring og manglende opgang, andre jubler over fantastiske fangster af store og blanke sommerfisk. Peter min gode ven, der fisker i Gaula, skriver eksempelvis frustreret, at vandstanden er historisk lav. De er otte mand, der ikke fanger det fjerneste bortset fra en enkelt i gruppen. Han har til gengæld fået to sølvblanke laks på omkring otte kilo og en enkelt smålaks. Det er det fantastiske ved laksefiskeri – det er altid en cocktail af fascination og frustration. Selvfølgelig for de der er af sted, men også for os andre som er hjemme.
Vores fælles ven Kenny Frost og jeg må passe job og familie på trods af, at vi er midt i laksesæsonen. Vi skulle egentligt have fisket sammen en uge i Skjern Å i forbindelse med premieren i april. Selv om Kennys job smager en del mere af laks end de flestes – han er ansvarlig for lystfiskerinformations- og videncentret Laksens Hus ved Skjern Å – er det alligevel begrænset, hvor mange timer han får fisket om morgenen og efter fyraften. Nok mere end de fleste, men væsentligt mindre, end han ønsker sig.
General practitioner – en effektiv lakseflue også i Skjern Å.
Blanklaks fra april til oktober i Skjern Å
Endelig i begyndelsen af juni begynder laksen for alvor at dukke op i åen. Efter den lange rejse fra Nordatlanten. Fangstjournalen på nettet taler sit tydelige sprog. Den 10. juni bliver der pludselig landet ti fisk, den 12., også ti stk., den 15., ni og så videre. Et andet håndgribeligt bevis på, at opgangen er i gang, er det imponerende syn af store laksestimer, der samler sig foran slusen ude i havet ved Hvidesande. I takt med at laksebestanden i Skjern Å de seneste år er vokset, er populariteten af den nye turistattraktion ved slusen også vokset. Nogle gange står der kun en håndfuld fisk, der venter på at trække de sidste 18 kilometer gennem fjorden til de når åen. Andre gange kan der stå flere hundrede store og sølvblanke laks. Et syn, som ofte ses gennem den seks måneder lange fiskesæson. Der er således altid en chance for at fange blanke opgangsfisk i Skjern Å. Selv hen i oktober landes nystegne sølvblanke laks med lus.
Næppe nogen har mere føling med fiskeriet i Skjern Å end Kenny. Han dypper sine fluer i åen stort set hver dag, men vigtigst er den information, han får af de mange lystfiskere, der besøger Laksens Hus. Som en god ven gennem mange år yder han mig den ekstraordinære service at give besked, når der begynder at ske noget i åen. En søndag aften i juni tikker der endelig en sms ind: ”To laks mistet. 6-7 kg efter hhv. 20 sek. Og 10 min. Det er nu, det sker. Skal vi fiske tirsdag-onsdag?”
Den første laks landes.
Laksefri fra familien og jobbet
Både familie og job bevilger et par fridage. Tirsdag ved ni tiden ruller jeg ind på den lille p-plads ved Gjaldbæk. Kenny er der allerede. Han har fisket siden solopgang uden at se noget og forslår derfor, at vi prøver en ny plads. Vinden er ret hård. Skal vi fiske på åens yderste åbne strækninger, bliver det er et knokkelarbejde. Vi har fiskekort til Borris Fiskeriforenings 23 kilometer vand, så der er heldigvis mange muligheder.
Vi pendler op og ned af åen for at tjekke de enkelte pladser. De fleste steder holder der allerede en eller to biler. Der gider vi ikke fiske. Vi vil være de første. Er der laks, skal det være vores fluer, de ser først. Efter en halv times forgæves kørsel efter en fiskeplads i læ, og hvor vi samtidig kan være alene, giver vi op. Vi må ud i vinden på de nedre stræk.
Ved Sønderby Spang, kan vi være for os selv. På stien over engen, lige inden vi når ned til åen, spørger Kenny venligt: Vil du gå forrest?” Jeg ved godt, at det er det, han selv helst vil. Jeg er mindst lige så venlig og siger: ”Det kan du gøre”. Selv om jeg dybest set helst vil gå forrest. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, da vi var knægte og nærmest løb om kap ned til åen, for at være den første til at kaste Mepps-spinneren ud i et stensikkert bækørredhul i en nærliggende bæk.
Der er laks på strækket vi fisker
Jeg starter ved spangen, mens Kenny går omkring et par hundrede meter nedstrøms og begynder der. Vi klør på, selv om vi har dårlig føling med grejet i vinden. Kastene er ikke specielt smukke, og vindens træk i linen oven vande ødelægger ligeledes enhver fornemmelse af fluens bevægelser. Efter ti minutter hænger min flue fast i grøden midt ude i åen. Med et roligt træk i fluestangen er den dog let trukket fri. Øjeblikket senere går en blank laks fri af vandet ved modsatte bred. Springet er akavet skråt opstrøms og lavt. De fem-seks kilo blankfisk giver alligevel et anseligt plask. Jeg råber op til Kenny, at der er fisk og kaster videre. Trods vinden ligger mine kast pludselig helt perfekt ved modsatte bred. Tre kast skal der til, inden tiøren falder. Fluen er væk. Laksen har sprunget mit forfang! Rystet løber jeg op og forklarer sammenhængen. Der er ikke tid til detaljer. Der er laks på strækket. Nu skal der fiskes.
Kenny Frost med dagens første laks. Længden er 86 centimeter, og vægten viser 6,8 kilo. En rigtig sommerlaks. De trækker typisk op i de jyske åer fra slutningen af maj og frem til september. Udover mellemlaksen er der to andre typer laks. Storlaksen på over 7 kilo har 3 til 4 år i havet, inden den kommer tilbage i april og maj. Grilsen eller smålaksen kommer i august/september og har kun tilbragt et enkelt år i havet. Når den svømmer op i åen vejer den halvanden til tre kilo.
Ved bredden ligger, der en gammel jolle. Her sætter jeg mig for at skifte forfang og flue. Mens jeg sidder bøjet over flueæsken, forplanter Kennys råb sig gennem ådalen: ”Fisk. Fisk”. På afstand ses en stor og blank laks gå fri af vandet. I løb forsøger han at følge efter nedstrøms. Jeg smider, hvad jeg har i hænderne, og løber alt hvad jeg kan for at hjælpe til med nettet. Selv om det er en stærk laks, som kommer direkte fra havet, for det viser sig lidt senere, at den har lakselus, tager det højest ti minutter at få den på land.
En laksehilsen til Gaula
Det er Kennys første fisk i år. Så den bliver aflivet, fotograferet samt målt og vejet. Derefter laver vi en lille videosekvens til Peter og de andre drenge ved Gaula, hvor fisken bliver vist frem, og vi spørger hvordan det går i geddevandet mod nord. En opdatering på Facebook med et billede, som lyder: ”Så er der laks til sølvbryllup” giver også et utal af likes og kommentarer.
Bagefter fisker vi videre på strækket nogle timer. Jeg vil bare så gerne fange en laks og fisker koncentreret. Ofte trækker laksen op i små stimer. Så når der er en laks, er der også flere. En af dem vil jeg gerne have på land. Men jeg kan også godt mærke, at Kenny ikke er helt så tændt, som han plejer. Snart er jeg overtalt til at vi kører.
Fangstjournalen på nettet taler sit tydelige sprog. Den 10. juni bliver der pludselig landet ti fisk, den 12., også ti stk., den 15., ni og så videre. Et andet håndgribeligt bevis på, at opgangen er i gang, er det imponerende syn af store laksestimer, der samler sig foran slusen ude i havet ved Hvidesande. I takt med at laksebestanden i Skjern Å de seneste år er vokset, er populariteten af den nye turistattraktion ved slusen også vokset. Nogle gange står der kun en håndfuld fisk, der venter på at trække de sidste 18 kilometer gennem fjorden til de når åen. Andre gange kan der stå flere hundrede store og sølvblanke laks. Et syn, som ofte ses gennem den seks måneder lange fiskesæson. Der er således altid en chance for at fange blanke opgangsfisk i Skjern Å. Selv hen i oktober landes nystegne sølvblanke laks med lus.
Kennys laks nummer to hugger ved Sønderby Spang.
Næppe nogen har mere føling med fiskeriet i Skjern Å end Kenny. Han dypper sine fluer i åen stort set hver dag, men vigtigst er den information, han får af de mange lystfiskere, der besøger Laksens Hus. Som en god ven gennem mange år yder han mig den ekstraordinære service at give besked, når der begynder at ske noget i til Borris, for at hente hindbærsnitter og kaffe i Brugsen. Laksen skal fejres og ikke mindst vises frem!
Efter at kagerne og kaffen er fortæret, og laksen er beundret af alle dem, vi møder, bruger vi de næste 3-4 timer på at fiske på forskellige nye pladser. Blandt andet oppe i åen, hvor der er mere læ for vestenvinden. Vi fisker blandt andet ved Skobæk, Ahlergaard og Borris Krog. Her løber åen smal og dyb med varierede strømforhold. De mange udhængende træer gør det svært at fiske effektivt. Kenny fortæller: ”Fluen skal helt over under træerne for at dække de bedste pladser”. Den vil så med strømmens hjælp svinge ind under grenene. Om dagen holder havørrederne til derinde i mørket, men laksen kan også finde på at holde til der – typisk på kanten mellem det overdækkede og det åbne vand.
Det er utroligt spændende fiskeri, men det koster også en enkelt flue. Et forsigtigt træk i fluen under en gammel gran tolkes til at være en lille havørred. Om det passer, er ikke til at vide. Det kan være så meget andet, for eksempel en laks.
Først pizza – og så igen laks
Aftensmaden, et par gigantiske jyske pizzaer bliver serveret på det lokale pizzeria i Sdr. Felding, hvor vi aftaler at slutte dagen ved Sønderby Spang. På vej ned over engen spørger Kenny igen, om jeg vil gå forrest. Denne gang er jeg ikke så generøs og svarer: ”Ja det vil jeg. Jeg begynder, hvor du startede før.” Kenny lægger ud ved spangen, og jeg går nedstrøms til jollen, hvor jeg tidligere sad og skiftede forfang og flue. Her smider jeg min rygsæk og begynder fiskeriet. Jeg skal dog lige fem – ti meter længere nedstrøms. For udfor jollen er der banket to lange pæle af jern i åen henholdsvis et par og ti meter fra land. Det ligner pæle, som skal holde en åleruse.
Mon ikke det er en uvant situation for det fleste at træde vande og fighte laks samtidig. Her gør Kenny det til ug.
Det går ikke mere end 5 minutter inden Kenny igen råber: ”Laks”. Jeg når lige at tænke: ”Ej nu ikke igen. Det er urimeligt, det er jo min laks!” Jeg løber alt, hvad jeg kan. Den stort set ufordøjede Hawaii Pizza og en Cola fylder godt maven, så der bliver ikke slået nogen 100 meter rekorder. Med fluestangen spændt som en ostehøvl foran sig bliver Kenny trukket ned af åen. Det er igen en stærk fisk, som kun vil en vej, og det er i fuld fart nedstrøms mod fjorden. Det kniber, han kan følge med, så samtidig med at han småløber nedstrøms, forsvinder baglinen stille og roligt fra Zpey-hjulet. I løbet af et øjeblik er fisken nede ved mig og med mindst 100 meter line efter sig.
Kenny er flydende – med laks i den anden ende
Uheldigvis trækker laksen mellem de to jernpæle. Kenny havde set faren, men han kan ikke nå at presse den udenom. Det er umuligt at få fluelinen over pælene fra land, fordi at pælene er forbundet med en bardun til bredden, og laksen og Kennys flueline er under denne snor. Langsomt men ubønhørligt nærmere han sig pælene. Pludselig er der fare for, at stangen bliver banket imod det rustne metal, så tæt er han på. Sker det, er der risiko for en smadret stang og endnu være en tabt fisk. På grund af sommervarmen fisker vi kun i gummistøvler, så lidt morsomt får jeg sagt: ”Tror du får våde sokker.” Kenny svarer irriteret:
”Skru ned for charmen.” Der er ikke andet at gøre end at vade uden om. Jeg får mobilen og pungen. En meter fra land står han i det kølige strømmende vand til navlen. Brillerne bliver også kastet ind. Forsigtigt vader han længere ud og kan snart trække sig ud til den første jernpæl. Imens fortsætter laksen sit udløb. Mindst 150 meter line er nu ude, og Kenny er flydende. Han kan i hvert fald ikke nå bunden på ydersiden af pælen. Heldigvis er linen viklet fri, og et problem er i det mindste løst. Stangen er højt løftet, og laksens udløb ses som bløde dunk i stangtoppen. Da han slipper jernpælen, trækker laks og strøm ham videre mod fjorden. Opdrift i vadejakken og fornuftige bentag holder ham akkurat oppe. Hoved og hænder er oven vande – i hvert fald det meste af tiden. Ind i mellem tager han en mundfuld vand ind, men den bliver prustet ud igen, som en hvalros, der kommer op efter at har været på havbunden efter muslinger. Trods Kennys fortid som elitesvømmer, skal han kæmpe længe mod strømmen, inden han igen har fodfæste.
Efter 50 meters badetur er han endelig tæt på bredden, og kan endelig stå nogenlunde på fast bund. Godt nok i vand til halsen. Jeg rækker en hånd, og får ham på land. Som en druknet vandrotte med vandet drivende af sig og med et par skvulpende gummistøvler, fortsætter han efter laksen. Den viser endelig træthedstegn. Udløbene udebliver og Kenny genvinder roligt sin bagline. Jeg småløber ved siden af på bredden, mens jeg kommer med ”friske” bemærkninger og fotograferer løs.
På de øvre stræk af Skjern Å er der mange træer og læ. Her kan være godt fiskeri, men det er også krævende fordi fluen skal ligge præcist.
Et tilbud om lakseguidning
Omtrent en halv kilometer nedstrøms fra spangen, hvor laksen tog den lille Beiss-flue er der en fin landingsplads. Uden ret meget dramatik kommer den i nettet. Og efter få sekunders fotoseance får den friheden igen efter en fight, som ingen af os nogensinde vil glemme. Kenny ryster af kulde. Så vi beslutter, at call it a day. Grejet bliver hurtigt pakket sammen, og snart er vi på vej mod bilen og et varmt bad ved Laksens Hus. Vi når dog ikke mere end et minut indover engen, som allerede er badet i aftenlyset, da Kenny udbryder: ”Stop vi skal lige have sendt en sms til Peter og drengene ved Gaula. Hvad siger du til: ”Sekskilos genudsat. Hvad med at næste års lakseferie skal forgå ved Skjern Å? Jeg guider gerne …”
Skjern Å´s genrejsning som lakseå
Det vestjyske vandløb Skjern Å, der fra kilden ved Tinnet Krat og til udløbet i delta-området ved Ringkøbing Fjord har et forløb på omkring 94 kilometer. Skjern Å har de seneste år oplevet et sandt eventyr. Fra et laksefiskeri, der nærmest var ikke-eksisterende i 1980’erne og 90’erne er det kun blevet bedre og bedre for hvert år der er gået.
Åen har været og er igen i særdeleshed kendt for sine store laks. Gennem årene er der landet mange over 20 kilo. Den legendariske Danmarksrekord er fanget i Skjern Å af den københavnske tobakshandler D. C Dinesen i påsken 1954. Den vejede ikke mindre end 26,5 kilo og 136 centimeter.
I 1928 fandt man en endnu længere laks i Skjern Å. Den var desværre død, men med en længde på 150 centimeter og en vægt på 22 kilo er den blandt verdens største registrerede laks. Den var godt farvet og havde stået i åen længe. Som blank opgangsfisk har den formentlig vejet op mod det dobbelte. I 1960’erne oplevede åen en katastrofe for naturen og miljøet, da den blev udrettet i fremskridtets hellige navn. Projektet var på den tid Nordeuropas største landvindingsprojekt, som skulle forvandle enge og sumpe langs åen til god landbrugsjord. Med statslige midler i ryggen og Hedeselskabet som entreprenør blev åens nederste 20 kilometer reguleret. Konsekvensen var at gydebanker og laksens levesteder i åen forsvandt, og det samme gjorde laksen, der stort set blev udryddet.
Heldigvis overlevede en lille rest i Karstof Å – et af Skjern Åens mange tilløb. Med hjælp fra frivillige lystfiskere, et seriøst opdrætsarbejde og ikke mindst Danmarks historiens største naturgenopretningsprojekt i 2002, hvor åen blev genslynget og fik sit naturlige og snoede forløb tilbage. Pris 283 millioner kroner. Den oprindelige Skjern Å-laks blev reddet i absolut sidste øjeblik.
Laksens Hus er et informations- og videnscenter. Her er åben hver dag i laksesæsonen. Udover fiskekort kan du kvit og frit få sidste nyt om fiskeriet i åen af lokale eksperter.
Grejet til laksefluefiskeri i Skjern Å
Stænger: Det anbefales at benytte to-håndsfluestænger fra 11 til 14 fod (klasse 7-10). I tilløbene og på de øvre stræk passer de lettere stænger bedst. Men de skal under alle omstændigheder være så robuste, at de kan håndtere store stærke laks på en fornuftig måde, da en stor del af åens laks skal genudsættes. Især på den nederste del af åen, hvor landskabet er åbent og det kan blæse meget er kraftige stænger effektive.
Hjul og line: Et godt hjul med en blød bremse med plads til omkring 150 meter bagline og som passer til fluestangen er vigtig. Flueline: Vandstanden er ofte høj om foråret, og laksen står dybt. Derfor skal fluen, som de lokale siger: ”Ne ta a bun” og det kræver synkende liner og forfang. I Skjern Å har de lokale en forkærlighed for korte synkeliner med flydende bagende. De korte og tunge skydehoveder får hurtigt fluen ned til fiskene. Den flydende bagende sørger for, at strømmen får størst mulig kraft i linen og kan derved føre fluen over åen. Samtidig gør den flydende del, det meget let for fiskeren at løfte linen til et nyt kast.
Forfang: Forfang med forskellige synkehastigheder. Hvor tungt forfang, der skal benyttes afhænger at vandføringen. Pointen er, at fluen skal fiskes så dybt som muligt om foråret.
Forfangsspids: Fluorocarbon eller monofil-line med en diameter på minimum 0,33 millimeter.
Grejet til spinnefiskeri i Skjern Å
Spinnestang: En fornuftig spinnestang til laksefiskeri i Skjern Å er mellem 9 og 11 fod og med en kastevægt på mellem 12 og 48 gram.
Hjul: Er man til fastspolehjul er en størrelse 4000 eller 5000 med plads til 200 meter 20 lb line passende. Kan man bedre lide at fiske med multihjul anbefales et hjul, som for eksempel et Ambassadeur 6500.
Agn: Igen handler det om at komme ned i vandet, og derfor er det også typisk tunge spinnere som bruges ved Skjern Å. 18 gram eller fra størrelse 3 og opefter er meget normalt. Den mest populære spinner er nok Kondom-spinneren, men Jensen Insect, Mepps eller Blue Fox-spinnere er også gangbare.
Net: Det er altid godt at have et solidt net ved hånden, når man fisker laks og i særdeleshed, når fisken skal genudsættes. Store fangstnet kan være med til at gøre fighten kort og samtidig kan den blive i nettet, mens den afkroges. For at undgå at ødelægge fiskens beskyttende slimlag, bør man benytte knudeløse og småmaskede net coated med gummi eller silikone.
Fiskekort til Skjern Å
Det er let og billigt at fiske laks i Skjern Å og dens mange tilløb. En række lystfiskerforeninger sælger fiskekort til området. Eksempelvis koster et års medlemskab i Borris Lystfiskerforening 1.200 kroner. Foreningen råder over ikke mindre end 23 kilometer fiskevand. Det også muligt at købe dagkort. Det kan købes via www.fiskekort.dk eller i Laksens Hus og koster fra 150-200 kroner afhængig af forening og tidspunkt. Den første måned efter premieren er prisen dog 400 kroner. Du kan læse meget mere om fiskeriet i Skjern Å på nettet. Der er et utal af hjemmesider. Men du kan starte på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside (www.skjernaasam.dk). Her kan du hurtigt blive opdateret med fangster, mulighed for overnatning osv.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2019
jun 2, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
Mørrumsåen er og har altid været utrolig populær i maj måned. Det er de superblanke og tit meget store laks, der tiltrækker lystfiskere fra hele Europa og især Danmark, Tyskland og nu Polen.
AF PETER SIEDENTOPP
DRØMMEN OM EN MØRRUMLAKS I MAJ står for mange fedtfinnefiskere som noget af det mest ultimative man kan opnå. Men – en laks fanget i maj er og bliver en flidspræmie – så er det sagt. Tidsforbruget viser, at der bruges omkring 1000 timer på effektiv fiskeri – pr. dag, især i de 16 pool`s nedstrøms Kungsfossen.
Regnestykket ser således ud… Mindst 150 sports- og lystfiskere fluefisker hver dag langs åen, vi hvis vi antager, at de – mindst – bruger 7 timer med fluestangen i hånden pr. dag, så giver det cirka 1000 timers effektivt fiskeri.
Fisketrykket er størst og mest hektisk i åens Pool 1 – Fluefiskernes helt egen pool – her ses konstant 4 -6 mand i poolen, mens 10 – 12 mand sidder på ”ventebænken” på en af de to øer – i øvrigt kaldet ”Whisky & Cognac Islands”.
Sidste år var Maj historisk. Måske ikke set over alle de år, som åen har haft lystfiskeri med udgangspunkt i Laksens hus, men i årene fra 2000 – 2020 var 2020 absolut en af de bedste. Total fangsten i maj 2020 var således 101 blanklaks, hvilket selv for Mørrumsåen en god sæson.
2021: Hvad har Mørrum givet af laks
Hmmmm – det er ikke totalfangsterne dette år og denne maj måned, som Mørrum vil blive husket for. Resultatet endte på 47 laks, hvilket er en halvering i forhold til sidste år.
”Forklaringer” er der mange af, og når 150 håbefulde lystfiskere samles, så er forklaringer om årsager mange og mere eller mindre fantasifulde. Jeg tør ikke gætte på årsager eller grunde, jeg kan bare konstatere at laksen kom – med få undtagelser – meget sent, og kun ganske få dage var ”bra fiskedager”. Den eneste rigtig gode fiskedag var den 27. maj , hvor der kom 10 blanklaks på land.
Mørrum er dog Mørrum – og kvaliteten af en fiskeoplevelse måles ikke kun i kg og cm, selv om jeg tilstår, at laks på krogen…. er den præmie, vi alle søger og higer efter.
Den største fluefangede laks i maj 2021, blev fanget den 27. maj af danskeren Henrik Ellebye Madsen. Det var en laks på 102 cm og en vægt på 13,25 kg. Fisken havde en imponerende omkreds på 60 cm. Den største spinnefangede laks i maj 2021, blev fanget den 24. maj af danskeren Jan Krohn Dehli. Laksen målte 118 cm og vejede 17,68 kg – og du kunne naturligvis læse om den velfortjente og flotte fisk på fiskogfri.dk.
Senere på sommeren kommer jeg med en længere og dybdeborende artikel om fiskeriet generelt i Mørrum og særligt en fuldstændig gennemgang af spinflue-metoden. Spinfluefiskeriet er ”opfundet” ved bredden af Mørrumsåen, og lige siden er det blevet forfinet. Metoden er utrolig effektiv, hvis det vel og mærke gøres korrekt og man følger nogle få, men gode ”regler”. Jeg har talt med flere af Mørrumåens absolut bedste spinflue fiskere, som alle har mange blanklaks på samvittigheden og disse personligheder har indvilget i at fortælle og forklare hvordan de benytter metoden til Fisk & Fris læsere. Glæd dig.
Jan Krohn Dehli med sin flotte 17,68 kilos laks fra Mørrum.
maj 3, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
Ronni Lagoni Thomsen med en smuk laks taget på fluestangen.
Laksefeberen raser i Danmark – og i takt med, at åerne bliver bedre og bedre – bliver et særligt spændende fluefiskeri muligt. Tag med Fisk og Fri til de små danske lakseåer og bliv klædt på til fluefiskeri efter laks på den helt fede måde.
Af Ronny Lagoni Thomsen
ÅEN ER HØJ OG GRUMSET efter de mange regnbyger, der har fejet ind over landet, men naturen er vågnet, og nu er det forår. Flue efter flue er bundet i lyset af bindelampen vinteren igennem, og sammen med dem drømme om nye eventyr, om nye oplevelser, nye strategier… Sidste års erfaringer er kogt ned til hovedoverskrifter på nær ved og næsten eller reelle erfaringer… Tabte kampe, kampe der aldrig blev, men som sidder som en hengemt længsel og spænding i kroppen som en konstant venten på forløsning. Og så er der de få magiske øjeblikke, hvor det hele gik op i en højere enhed – laksen tog, blev hængende og kom på land.
Jeg er søgt op på nogle af de nedre stykker af Grindsted Å ved Mølby-Eg-strækket – ret tæt på der, hvor Grindsted Å løber sammen med Ansager Å og bliver til Varde Å på stykkerne nær Ansager by og det store genslyngede stykke ved Hodde ud mod Nørholm Gods og Karlsgårde sø. Åen er her smal og relativt lavvandet under normale forhold, men har nu dybe render, stærk strøm og et helt og aldeles fantastisk løb. Alle stræk fra sammenløbet og ud mod Vadehavet er højt belagt med fiskere, der er ude efter det samme som jeg: Et møde med den danske laks og det fiskeri vi elsker så højt. MEN – heroppe kommer der ikke så mange. Dette fiskeri er mere privat, og jeg har kun set én anden fisker på strækket. Det betyder, at jeg kan fiske på ret uberørt vand efter helt friske og nyopstegne laks – i nogle omgivelser, hvor jeg kommer helt tæt og uforstyrret i nærkontakt med naturen.
Mit take på mange af de moderne rørfluer overført til dobbeltkroge. Med disse fluer i forskellige nuancer dækker jeg mange forhold ved åen. Vingen bevæger sig godt på fluerne uden er være for stor, og dobbeltkrogens tyngde sørger for, at fluen kommer lidt længere ned i vandsøjlen.
Med enhåndsstang efter laks
Jeg er bevæbnet med enhåndsstang, synkende WF-liner og nogle særlige fluer designet specielt til dette fiskeri. Min flue – en dobbeltkroget zonker i Orange str. 6 med brunt fronthackle svinger over strømmen i et skarpt venstresving. Jeg begynder indtagningen ret hurtigt, da den smalle å tvinger mig til at lægge kastene i en noget mere nedstrøms vinkel end jeg ellers plejer at gøre. Det betyder, at jeg må give fluen mere liv og fart ved at strippe fluen hjem.
Idet jeg stopper indtagningen og langsomt hæver stangen til nyt kast, skyder en skygge op bag fluen i rasende fart. Åen sættes i bevægelse og i et kæmpe skum-sprøjt, der kaster vand op på sivene langs åen, forplanter en herlig og tung følelse sig i fluestangen. Herefter er der to gode rusk i stangen og så en følelse af absolut tomhed…Stangen står helt død i hånden på mig, og de eneste vidner til hændelsen er de store bølger de gynger hen over vandoverfladen og mit oprørte sind.
At få en laks til fluen er altid en helt fuldstændig fantastisk følelse, men når det sker i en relativt lavvandet, smal mindre å på enhåndsfluegrej, ja så bliver det i min verden bare ikke vildere. Laksen i fortællingen så jeg aldrig mere, men en måned senere i et regnvejr af en anden verden med storm og rusk op gennem ådalen fra vest lykkedes det: En sølvblank laks tog fluen lige i sammenløbet mellem Ansager Å og Grindsted Å. Det var en laks lige fra havet med lus – den havde højst opholdt sig tre dage i ferskvand, hvilket fortæller mig, at laksen potentielt svømmer langt allerede i første træk opstrøms, hvis vandstanden i åen er til det.
Laksen fra sammenløbet mellem Grindsted og Ansager Å, der blev fanget under så voldsomme stormforhold og kaskader af regnvand, at jeg ikke mødte andre fiskere ved åen. Det var mit held, og vejret skal absolut ikke være en undskyldning. Jo vildere, jo bedre nærmest.
Nyt vand – ny taktik til laksen
Historien er den samme, uanset hvor jeg zoomer ind i Laksedanmark… De ydre stræk af fx Skjern Å, Storåen, og Varde Å er nærmest belejret med fiskere, mens de øvre dele af å-systemerne er stort set uberørte. Hvorfor er det sådan? Jeg vil i denne artikel stille skarpt på laksefiskeriet i de mindre danske åer samt give mit bud på, hvordan du kan komme i gang med at finde disse ultra-intense øjeblikke ude ved lakseåen. Først er det vigtigt at forstå, at vandet du fisker på, når du bevæger dig langt op i systemet eller fisker i nogle af åens mindre tilløb, er meget mindre, og at grejet, fluerne og taktikkerne derfor må tilpasses. Og her skal man være villig til at gå helt andre veje…
Gode laksevande højt opstrøms:
Ser vi på de vandløb, hvor der efterhånden er gode forhold langt oppe i åsystemerne, så er det fx vandløb som Grindsted Å, Ansager Å, Vorgod Å, Karstofte Å, Sneum Å, Kongeåen, Holsted Å, der topper listen. Fælles for disse åer er deres smalle bredde, deres skiftende forløb og anderledes strømforhold. Særligt Grindsted Å udmærker sig ved sine steder at være stryg på stryg med gode dybe pools bagefter eller voldsomme sving, hvor dybderender skærer ned i bunden af åen og skaber strømlæ samt standpladser for laksen.
Det er meget ofte pladser, hvor du har to kast og så skal du videre ned over åen i en fart. I og med vandet er mindre, så stiller det også store krav til din præsentation af fluen, samt måden linen lander på vandet på. Der skal ikke plaskes alt for meget, for så trykker laksen bare, så du ikke får den ikke til biddet. Der er altså tale om et ret specialiseret fluefiskeri, hvor alt tilpasses nøje og det traditionelle laksegrej kommer til kort.
Fluen skal matches op mod de naturlige farver omkring vandløbet, så fluen er så kamufleret som muligt og derfor overrasker laksen, når den kommer ind i dens synsfelt.
Længe leve det lette laksegrej
Drop tohåndsstængerne – Hvis du gerne vil prøve denne form for fluefiskeri, så er det altafgørende, at dit grej sættes rigtigt sammen. Jeg bruger selv tre forskellige set-ups, men groft set kan du klare dig med et. Jeg vil dog først gerne komme med nogle generelle betragtninger på valg af stang og liner, inden jeg bliver helt konkret.
En god enhånds fluestang til dette fiskeri er 10 fod lang klasse 6 eller 7. Den skal ikke være alt for hurtig, men må gerne arbejde dybt ned i klingen samt have en hurtig genopretningshastighed – også kaldet recovery speed. Dette gør, at stangen er nem at lade selv med relativ kort line samt genererer høj hastighed i linebuen, så optimal grad af præcision opnås.
Enhånds fluestænger i klasse 6 og 7 på 10 fod fungerer rigtig godt til denne type fluefiskeri.
Valg af flueliner til laksefiskeriet
Linerne er et helt kapitel for sig selv. Alle laksefiskere i dag bruger stort set skydehoveder, også når deres stangvalg falder på en enhånds. Til fiskeriet højt oppe i åen er det dog ikke et særligt godt valg, for den irriterende samling mellem runningline og skydehoved er mere i vejen end til gavn. Den hæfter i stangens øjer og gør det nærmest umuligt at få et velfungerende dobbelttræk, som er afgørende for at tilføre linen den fornødne hastighed.
Selv om der i dag laves meget korte skydehoveder på omkring de 6 meter, så er de ikke gode til dette fiskeri. Jeg bruger RIOs Dart WF flyde/synke3, RIO Outbound short i intermediate/synke 3 og intermediate/synke 6. Disse helliner har den fordel, at de kan fiskes fleksibelt i forhold til den ønskede vinkel på vandet, præsentationen og åens bredde. Du kan altså kaste med klumpen både inden for og uden for topøjet. Den fleksibilitet er guld værd på de smalle stræk på åen.
Til disse liner bruger jeg polyleaders i synke 4, 5 og 6. Polyleaders er med til at trække fluen ned i vandsøjlen samt give mig et forfang, der kan ankres op i et underhåndskast.
Lige så snart vi snakker switchstænger, så foretrækker jeg dog skydehoveder, og jeg har et sæt, som jeg bruger, når åen får lidt mere bredde, og hvor pladsen er meget trang. Det er en switch klasse 4, som jeg monterer op med et meget kort skydehoved. Stangens længde gør også, at jeg kan nå lidt nemmere ud over siv eller forhindringer langs åen.
Magog Smelts i alle regnbuens farver. En helt fantastisk flue i str. 8 og 6 enkeltkrog. Husk dog også ubelastede udgaver af uldsok, eller meget lette og mindre udgaver af HKA Sunrays eller Tildaer – også meget letbelastede.
Lette laksefluer giver mere liv
Det er afgørende at forstå, at når vi bytter de tunge tohåndsstænger ud med lettere enhåndsstænger, så bærer de altså ikke samme størrelse fluer. Fluerne er derfor nødvendigvis mindre og ikke lige så tunge.
Der er en tendens i dansk laksefluebinding til, at vi binder enormt tunge og store fluer til laksefiskeriet – fx store rør med tungsten og zonkervinger af kanin eller opossum og hertil et vægtet conehead. Disse fluer har vist, at de kan fange fisk i vores store åer længst ude i systemerne, men der er langt fra den store, brede å til de små, mindre åer. Vi bliver nødt til at tænke fluevalget meget anderledes.
Dobbeltkrogede og enkeltkrogede laksefluer er her vejen frem, samt enkelte rør til særlige lejligheder. Det næste er, at jeg ikke belaster mine fluer ret meget til dette fiskeri. På krogen sætter jeg ingen belastning og på rør er det maksimalt et conehead, en enkelt lille drop weight eller en turbocone. Jeg fisker så i stedet fluerne på ret tunge liner, som kommer ned i vandet. Dette giver nogle meget levende fluer, der i den grad fisker. På mange af de traditionelle fluer, er det kun vingen der bevæger sig og ikke så meget fluen. Dette er derfor et alternativ, som jeg også har fisket med succes på de brede, ydre stræk af åerne.
Grindsted Å på Mølby Eg-strækket. En skøn å, der slynger sig i landskabet, hvor der er højt til himlen.
Kend din besøgstid til laksene
Også fiskeriet må gribes anderledes an, da vi fisker i smalle åer, hvor der ofte er god strøm, som gør det svært at komme ned. Derfor kaster jeg altid lidt opstrøms for der, hvor jeg gerne vil fiske, og så går jeg fluen ned samtidig med, at jeg ikke sænker stangen mod vandet, mens linen ruller ud: Jeg holder et højt stop og lader stangen blive der, indtil linen er landet, hvorefter jeg hurtigt sænker stangen. Dette skaber en god mængde løsline, der kan blive suget ned i vandet, uden det påvirker fluens drev – som skal først starte, når linen og fluen er nået ned i rette dybde.
Når fluen er nået ned, så sætter jeg fart på den ved at tage den hjem i halvlange tag, da jeg ofte er tvunget til at kaste ned ad åen og derved ikke kommer så meget på tværs. Det gælder samtidig om at komme over noget vand for at finde fisken – så se at få det lange ben foran og kom over noget vand.
Slutteligt så gælder det om at kende sin besøgstid. Alt for ofte er jeg taget til åen, hvor vandstanden har været for lav, og så sker der altså ikke ret meget. Kom, når store regnskyl og voldsom blæst fra vest sætter gang i vandet og dermed opgangen. Fisk der flytter rundt på sig er bare noget lettere at fange, da det åbner deres hugvindue på ny.
Smålaksen eller grilsen er en formidabel og sjov modstander på det lette grej på de øvre stræk i åerne.
Mine favoritfluer til laksefiskeriet
Mads Pedersen skrev for nogle år tilbage en artikel om Magog Smelt fluen, som var et mønster han var stødt på i Canada. Denne flue har vi modificeret lidt og fisket med i forskellige afskygninger – både herhjemme og i udlandet – med succes. Den er med sin bucktailvinge en meget levende flue i vandet, da den fanger enhver strøm og bliver ført fra side til side samt op og ned i vandsøjlen. Denne flue fungerer godt i de mindre vandløb fisket på en sink tip eller synkende line. Artiklen kan du finde på Fisk og Fris hjemmeside ved at søge på Magog Smelt, hvor der også er en bindevejledning.
En anden fluetype, som jeg har haft held med er varianter af den traditionelle dobbeltkrogede lakseflue bundet med 3 mm zonkerstrips af barred rabbit. Dobbeltkrogen er tungere end enkeltkrogen og placerer sig mere stabilt i vandet. Derfor vil jeg gerne bruge materialer, der lever mere i vandet, da fluen i sig selv ikke bevæger sig så meget i strømmen. Farvemulighederne er mange, så man kan afspejle omgivelserne ved åen på forskellige tider af sæsonen.
Statistisk set en dårlig beslutning
Statistikken for fangster i Varde Å taler sit eget klare sprog: At søge op i åsystemet er ifølge tallene en dårlig beslutning, for langt de fleste laks i Varde Å-systemet fanges på de nedre zoner. Mølby-Eg stykket står eksempelvis kun for 3% af den samlede fangst af laks i Varde Å. Den køber jeg dog ikke helt for en ting er tal – noget andet er fiskepres og derigennem påvirkning af sandsynlighed.
De gange jeg har fisket på Mølby-Eg strækkene ved Grindsted Å har jeg 8 gange ud af 10 fisket alene og ikke mødt andre fiskere. Det betyder altså, at disse stræk slet ikke fiskes nær så hårdt som de nedre, hvor jeg altid møder mange fiskere og aldrig har en tur, hvor jeg kan gå der helt selv. Det må alt andet lige påvirke fangststatistikkerne, at laksene på de nedre stræk præsenteres for langt flere fluer end længere oppe i systemet.
Jeg tror nærmere, at nøglen til succes på de øvre stræk handler om vandføring – de skal fiskes, når der er mere vand i åen.
Tre set-ups
Man kan som sagt nøjes med en enkelt stang, men jeg bruger alligevel tre forskellige setups, som, gør at jeg kan fiske forskellige stræk mere effektivt. Til de øverste stræk eller hvor åen kræver lidt mere lethed bruger jeg en LTS Explosive 10 fod klasse 6/7 med en RIO Dart WF 7 flyde/synke 3 (15,5 gram) eller en RIO Outbound short WF 6 Intermediate/synke 3 (16 gram). Desuden bruger jeg en Arcticsilver Zense 10 fod klasse 7 med RIO Outbound short WF 7 intermediate/synke 3 eller intermediate/synke 6 (17 gram) – samt en Scott T3H 10,6 fod klasse 4 med 6 m. skydehoved synke 3/4 (14 gram). 10 fod klasse 6 er mit allround setup ved åen. Det dækker de fleste situationer i de mindre vandløb. Når jeg kommer ud til de bredere dele af åen, så vælger jeg en 10 fod klasse 7. Hvis pladsen er trang eller jeg har brug for lidt mere længde på stangen, så vælger jeg min switchstang.
Med disse tre setups kan jeg klare alle de udfordringer, jeg kommer ud for langs åen. Men som sagt, et sæt klarer det også fint, og skulle jeg vælge bare et, så blev det 10 fod klasse 6, da dette setup klarer det meste.
Er åen bred på de ydre stræk er en let tohåndsstang i klasse 7 et godt valg under de fleste forhold. Stangens øgede længde giver dig mere kontrol over fluens drev på de bredere stræk af åen.
mar 19, 2021 | Artikler, Guide til fiskepladser, LAKS, Lakseåer
Høj vandstand ved Sandskreddet – en af de klassiske pladser på Bjerringbro-strækket.
Gudenåen, hvor vandet er blevet meget mere klart de seneste år, byder på et fantastisk fiskeri efter både laks og gedder. Vi har taget en tur til åen og taget en snak med Langå – samt Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening.
AF ERIK TVESKOV
GUDENÅEN ER BLEVET SPRITKLAR. De sidste 10-15 år har den invasive art vandremuslingen, gjort at vandet i Gudenåen er klaret op nedenfor de store søer. Nu til dags kan man derfor se bunden af Gudenåen selv på de steder, hvor der er flere meter dybt, og det er muligt at se fiskene, hvis man er heldig. Det giver et spændende fiskeri, men også udfordringer for fiskerne. Vi har snakket med Per Frost Vedsted, næstformand i Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening og Lars Kielsgaard fra Langå Sportsfiskerforening der, fortæller om fiskeriet og giver tips til din første Gudenåtur.
Fiskesæsonen på Gudenåen
– På Bjerringbro-vandet starter vi allerede 15/1 med fiskeri efter grove strømvandsgedder, fortæller de. – Det er kun for vores medlemmer, hvor specielt nogle af vores juniorfiskere gør det rigtig godt. Hvis vi får godt med varme i marts, så starter laksefiskeriet som regel allerede her. Forårsfiskeriet kan være rigtig godt og kan give den slags fisk alle lystfiskere går og drømmer om.
– Hen på sommeren bliver det mere udfordrende, når grøden står højt og temperaturen stiger. Hen på sensommeren/efteråret, når temperaturen dropper, svinger fiskeriet sig igen op, og der kan gøres nogle virkelig gode fangster. På Langåstykket starter vi op i marts måned for medlemmer, men som dagkortfisker skal du hen i april. Forårsfiskeriet har givet imponerende fisk igennem tiden, men der gøres fangster jævnt fordelt på hele vores sæson, og vi lander som regel på 4-500 laks hver sæson, siger Lars.
Morten Holm, en af Gudenåens flittigste og dygtigste fiskere, viser igen hvordan det skal gøres.
Klarere vand på grund af vandremuslingerne
– Det klare vand, efter vandremuslingerne har invaderet Gudenåen, har gjort, at vi nu kan se bunden, og at grøden er vokset meget op, fortsætter de. – Det gør fiskeriet lidt vanskeligt midt på sommeren, men som regel er der frit i strømrenden midt i åen. Det er muligvis også en medvirkende årsag til, at det er svært at fange en havørred nu til dags, da de måske simpelthen står og putter sig i grøden uden for vores rækkevidde. – Det har givet langt bedre levevilkår for fiskene med flere muligheder for skjul nede på vores stykke understreger Lars.
– Som lystfisker skal man dog ikke lade sig afskrække. Nu til dags sættes der laks ud med oprindelse i Storåstammen. Kan det mærkes på fiskeriet, spørger jeg?
– Fiskeriet har ændret sig, så der er flere store blanke forårslaks, fortæller Lars, men det er vi ikke ligefrem kede af! – Storå har samme veterinære status som Gudenåen, og det er vi godt tilfredse Nu avler Danmarks Center for Vildlaks videre på de fisk, der vender tilbage til Gudenåen, og der sættes ca 100.000 laks ud hvert år i april. De elfisker moderfisk hvert år, og det er nemt at skaffe de fisk, der skal til.
Havørreden fredet
– Vi har fredet havørreden, og har sat gang i et projekt sammen med kommunerne, DTU Aqua og Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor vi vil belyse årsagerne til nedgangen, siger Perog Lars. – Fra Lilleåens udløb og opefter er havørreden simpelthen fredet. Vi har kunne konstatere, at der selv i et vandløb som Tjærbækken, hvor der har været en meget god opgang og desuden lavet meget grundige undersøgelser af ørredbestanden, er sket en kraftig tilbagegang.
Denne laks tog en mikrorørflue fisket med L-rig få cm under overfladen. Bundskrab med hurtigtsynkende liner var før i tiden det eneste saliggørende, men med
det klare vand åbnes der for andre muligheder.
– Vi har lavet en masse vandløbsrestaurering i de små tilløb, og alligevel oplever vi denne nedgang, som vi synes er stærkt bekymrende. Vi kan konstatere, at der specielt i kolde vintre er et stort rykind af skarver på fødesøgning selv i de små tilløb. Om det er hele forklaringen vides ikke, men det kan projektet forhåbentlig give os svar på.
Lær Gudenåen og dens fisk at kende
– Hvis man er helt grøn i Gudenåfiskeriet, vil jeg klart anbefale, at man melder sig ind i vores forening, siger Per. – Vi har hvert forår nogle ture, som vi kalder ”Kend dit fiskevand”, hvor du kan komme ud med erfarne folk fra foreningen. Her er ikke så meget hemmelighedskræmmeri, som man måske oplevede før i tiden. Vi vil typisk anbefale folk at starte fra Bjerringbro og fiske sig ned imod Ulstrup.
– Snak med de medlemmer du møder undervejs. Folk hjælper hellere end gerne hinanden til at få en god oplevelse ved åen. På Langå stykket, vil jeg anbefale folk at starte på gul eller grøn zone. Husmandsbrinkerne, aborrehullet, jernbanesvinget eller brændenældesvinget er et godt udgangspunkt. Kontakt gerne foreningen eller spørg på en af campingpladserne. De giver hellere end gerne gode råd med på vejen. Men jeg vil også sige, som vores gode kolleger på Bjerringbro stykket, at man bare skal snakke med folk, der er ved åen.
Hvordan skal men fiske?
– Mange bruger rejer til fiskeriet efter laksene her på Bjerringbrostykket, siger Lars – og dette fiskeri giver hvert år nogle imponerende blanklaks. Grejet er det samme, som hvis man vil spinnefiske, det vil sige en god kraftig spinnestang på 9-10 fod, hjul i størrelse 3-4000 og minimum 0.35 mm nylon eller kraftig fletline på fx 0,17-20mm.
– Spinnefiskeren kan med fordel fiske med Mepps spinnere i str. 5 til både op- og nedstrøms fiskeri. Min egen favorit er en Mepps i sølv, men smag og behag er jo som bekendt forskellig. Jeg fisker dog mest med flue. Når der fiskes med flue, skal den helst ned og vifte laksen om næsen, og til det formål findes der mange velegnede liner med hurtigtsynkende spidser.
– Lette tohåndsstænger eller switchstænger passer perfekt til vores fiskeri, siger Per. – Faktisk kan man bruge det samme grej, som man typisk tager med til Norge. Jeg bruger mest rørfluer men går ikke ret meget op i, hvad det er for et mønster. Uldsokken går man sjældent galt i byen med. Hvad der er langt vigtigere er at have fluen i vandet fremfor at stå og skifte flue i tide og utide, slutter Per.
Spinnefiskeri på Langåstykket
– På Langåstykket fisker spinnere rigtig godt i både op- og nedstrøms retning, fortsætter Lars. – Mepps i str. 5 er en vinder og det samme er de tunge spinnere af FC-typen. Spinflue er også meget populært, hvor man simpelthen binder en kort tafs til et slaskebly eller lignende og en længere tafs til fluen.
– Rigget kastes tværs over, hvorefter man lader fluen svinge tværstrøms, mens den kilder fiskene om snuden. Vægten på blyet er typisk 15-30 gram – afhængig af strøm og dybde. Men efter, at vandet er blevet så klart, kan det faktisk godt lade sig gøre at lokke laksene til overfladen på fluestangen. Prøv for eksempel strækket ved Åbro til dette fiskeri, slutter Lars.
En god stak regnorm, toppet rød uldgarn, er lakseguf på alle tider af sæsonen.
Efter gedder med fluestangen
– Vores strømvandsgedder er et helt kapitel for sig, fortæller de. – Geddeflue er blevet rigtig populært, og det giver nogle muligheder på en årstid, hvor der ellers ikke er så mange andre muligheder. På Bjerringbro stykket er det dog kun for medlemmer, men det er da en god grund til at melde sig ind, slutter Per grinende. – Her på Langåstykket har vi også fint geddefiskeri fra sæsonstart, og geddefluefiskerne har også her rigtig gode muligheder. En god stor flashflue og en kraftig enhåndsstang giver masser af god sport, slutter Lars.
mar 13, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
En smuk maj-laks som efter hård fight genudsættes i Mørrums. Pool 3.
Den 27 marts går det traditionelle startskud til laksepremieren ved Mørrumåen i svenske Blekinge. Peter Siedentopp fisker den kendte å hvert forår, og glæder sig lige meget hver gang. Hvis du skulle være i tvivl om hvorfor – så får du svaret her. Læs mere og bliv inspireret til din egen tur til laksedrømmenes å, som havde en rekord høj opgang sidste år.
AF PETER SIEDENTOPP
Forventningsfuld står jeg ventende på perron 2. Klar til at stå på toget i Esbjerg, for at tage toget til storlaksen i Mørrum. Jeg skal være i vogn 14, plads 18 på lyntoget til København. Med skifte. Derefter mod Blekinge i Sverige.
Rygsækken med fiskegrejet skubbes ind under sædet, stængerne placeres op langs ruden. Da toget sætter i gang venter 8 timer og 25 minutters togtur på tværs af Jylland over Fyn og Sjælland. Derefter endnu en bro over Øresund og sidst op langs vestkysten i Sverige. Den sidste standsning er ved trinbrættet på Mørrum Station. Forude venter fire dages fiskeri efter laks.
Da jeg sidder i toget, kigger jeg, om der skulle være et ubrugt eksemplar af ”Ud og Se”. Jeg finder et blad og bladrer frem. Der er artikler om rejser til Østrig, om et gammelt lokomotiv og ”Spørgsmål fra den rejsende”, men det fanger mig ikke.
– Tankerne flyver, har jeg ikke glemt? Jeg tager rygsækken og åbner fluekassen. Puh-ha, de er med. Bananfluerne. I farverne gul, orange, brun og oliven. Bundet i de mørke vinteraftner med sirlige tynde tråde, hår-vinger og junglecock. Fjer som pynt. I kassen er også de skærpede trekroge – str. 8 – klar til brutalt at blive hugget ind i kæften på laksen. Jeg mærker med neglen på spidsen af krogen. Jo, de er filet til. De griber fint i neglen. Klar. Mens jeg nu har tasken fremme, kan jeg da lige binde et par forfang til fluefiskeriet. Monofile liner i forskellige tykkelser bindes sammen. Først 0.50mm – så 0.45mm – 0,40mm. Sammenlagt ca. 150 cm. Knuderne efterprøves med hårde træk.
Aldrig helt klar til laksen
En lystfisker er aldrig helt klar. Uanset om der er 50 fluer i æsken, burde der være 53. Der er altid noget, der lige skal ændres eller tilføjes.
Inden jeg ser mig om, kører vi på den gamle Lillebæltsbro. Jeg læner mig tilbage i sædet, lukker øjnene og tænker på Mørrumsåen. Det er kun et år siden jeg var der sidst. Det føles som en evighed, for maj måned i Mørrum er højdepunktet. Man ankommer, man fisker, man bliver træt, man kører hjem – og allerede inden man når Øresundsbroen, har man mest af alt lyst til at vende om.
Jeg har skåret lidt ned. Dengang – i gamle dage – var jeg i Mørrum flere gange om året sammen med Michael. Han fisker ikke mere. Nu er det golf, der er hans sport. Tænk, at slå til en bold for så at gå hen til den. Bare for at slå til den igen, for til sidst at potte imod et lille hul. Birdie, Bogey og Cut. Nej, det er ikke mig.
Mørrums Pool 4, når den er smukkest.
Lakselekture i toget
Jeg tager bogen ”Laks” frem. Bogen skrevet af en af de helt store legender – Jan Grünwald. Han beskriver et livslangt kærlighedsforhold til laksefiskeriet. Laks i Norge og laks i Island. Men man fornemmer klart i hans bog, at Mørrumslaksen er hjerteblodet. Også for ham.
Der er fantastiske billeder fra en tid, hvor fotos blev eksponeret på filmstrimler. Han fortæller super dramatisk og meget intenst om fighten af storlaks i pool 8. Lige nedenfor ”Nakken”. På billederne, der er let kornede, ses fangeren samt et par andre lystfiskere som tilskuere. For mig er disse billeder og beskrivelser mere kunst, end en GoPro-redigeret film i superkvalitet er. Jeg er sgu ved at blive gammel.
I bogen er Mørrumsåens pools minutiøst beskrevet. Ja, ”Nakken” kender alle, der har været i Mørrum. Lige opstrøms ligger pool 8. Her kan man ved aftenstide, når solen står lavt, med polaroid solbrillerne spotte laksen stå to-tre meter opstrøms det lille fald.
Laksefighten i Pool 8
Her i pool 8 kan jeg huske en fight. Jeg kendte ikke manden. En laks tog hans flue, lige under højspændingen. Straks den var kroget, sprang laksen højt ud af vandet. Fiskens blanke skæl glimtede i lyset fra solen. Da laksen landende i åen og halen, som en motorskrue, fik fat, farede fisken nedstrøms gennem ”Nakkens” fald. Med linen rundt om de skarpe sten, der klæder vandoverfladen, var chancerne for en sikker landing minimale. Linen tog utvivlsomt skade. Den store fisk, anslået 10-12 kilo, var i sit rette element, og her lod den sig ikke styre i den kraftige strøm. ”Hvad gør jeg? Hvad gør jeg?” Lød det lettere desperat fra fiskeren, hvis navn jeg aldrig fik. Ingen af fightens tilskuere nåede at svare, før laksen igen sprang fri af vandet. Den slog med sin store krop, og fluen flåedes ud af kæften på den. Linen blev slap. Fra nu af var sceneriet i slowmotion. Lystfiskeren faldt slapt ned på knæ, som havde han fået et knytnæveslag. Han smed fiskestangen og bandede. ”Fanden også..”. Dækkede ansigtet med hænderne. Den store mand græmmedes. Han havde lige mistet ”sin” laks. Efter et par minutter samlede han kasketten op, tog – uden et ord – sin stang og gik op fra åen mod vejen. Han blev slået. Laksen vandt.
På vej mod målet
– Odense – næste gang Odense. Toget gør et lille holdt. – Vi skal sammenkobles med andre vogne, lyder det. Lyden af den metalliske stemme i højtaleren river mig ud af min tanke. Jeg retter mig op og kigger ud ad vinduet.
De nye passagerer kommer ind. En skøn blanding af unge og ældre. En ung mand sætter sig over for mig, kigger på bogen i min hånd, men siger intet. Jeg læser ikke. Bladrer. Er det ikke det, man gør i fiskebøger. Bladrer.
Afsnittet om fluemønstre fanger mig. Hvad fiskede ”den gamle” laks med? Jo, den kender jeg. Og den der har jeg da med. Og jo, kongen over alle laksefluer i Mørrum. ”Uldsokken” i utallige varianter. Uldsokken. En uanseelig flue med mange – rigtig mange – store laks på samvittigheden. En lidt lang flue, sort krop, 3 hackler af brun hanenakke og en rød tvistet hale. Det er det. Sådan laver man laksefluernes svar på en Mercedes. God, stabil og sikkerheden selv!
Den unge mand overfor spørger, om jeg skal på fisketur. En fiskebog åbner altid for en samtale. – Ja! jeg skal en lille tur til Mørrum i Sverige, svarer jeg. – Bare det var mig, siger han prompte. Tydeligt interesseret. – Min far har fortalt om det. Jeg selv fisker mest i søer og lidt på kysten.
En samtale er i gang. Igen en af gevinsterne ved at være lystfisker. Vi er en loge, men en loge, på den gode måde. Jeg fortæller ham, at jeg tager toget denne gang, så kan jeg slappe af hele turen. Bladre lidt og tænke. Jeg har lejet mig ind privat deroppe, og de har nok også en cykel, jeg kan låne. Alle de gode steder for mig deroppe, er inden for cykelafstand.
Den friske unge er interesseret. – Min far har fisket deroppe flere gange, og han har lovet vi skal derop. Er det stadig godt deroppe?, spørger han. – Det har nok aldrig været bedre, påstår jeg tørt.
Samtalen går lystigt, selvom aldersforskellen vel nok er 35-40 år. Den unge mand skal af i Nyborg. Han henvender sig til mig igen. – Jeg kræver af min far, at vi skal derop til næste år. I maj, slutter han. En ny Mørrumsfisker er født.
Turen over Sjælland går hurtigt. Præcis som køreplanen foreskriver, kører vi ind på Københavns Hovedbanegård. Der er 25 minutters pause, inden Kystbanetoget kører de sidste ca. 200 km. Så er det op i banegårdshallen for at købe en sandwich.
Inde i hallen møder jeg en af mine gamle venner. Ja, faktisk lige under uret. Allan. Verden er lille, og skal man møde nogen, ja, så er banegårdshallen åbenbart stedet. Vi udveksler et par sætninger, hvor jeg lidt beklagende må sige, at mit tog kører om lidt. Jeg skal til Mørrum. Vi ses. Tilbage står Allan, og ved rulletrappen kan jeg se, han står der endnu. Jeg læser hans tanker. Skøre lystfisker!
Knap to timer mere og jeg er i Mørrum.
I Laksens Hus er der også museum og en stor grejbutik.
Vel ankommet til Mørrum
Kommer man med bil, mødes man, efter afkørslen fra E20, af de hvide skilte. Et af dem med blå skrift og tegninger af blå laks. Velkommen til Mørrum. I toget er det bare stemmen. ”Næste stop Mørrum. Udstigning til højre.”
Da jeg står af toget, rammes jeg af lugten. Den lugt som alle forbinder med Mørrum. Cellulose. Eller måske rettere kogt grantræ. Kun 10 minutters gang fra stationen står jeg og kigger ud over Pool 4, der er en af verdens mest kendte fiskepools. Datoen er den 18. maj. Vejret er lunt, og træerne langs åen er begyndende grønne. Jeg har været her 100 gange. Men uanset hvad, så må jeg hive lidt efter vejret.
Mørrum – mit – Mørrum. Og som en gestus viser en laks sig lige foran stenen på modsatte side. Tre sekunder efter fisken har brudt overfladen, er der igen blankt vand, som om intet var hændt. En enkelt fluefisker står ved svinget. Han bøvler med linen, og uden at jeg egentlig ville det, hører jeg min mund sige ”klovn”. Var det mon konkurrencegenet, der viste sig?
En perfekt aften i Mørrum
Jeg har en aftale med Fiskekontoret om, at mine fiskekort er i det aflåste dueslag. Lågen åbnes med den tilsendte kode. Jeg går op gennem promenaden. Luften er mild. Det er tydeligt, at de få fiskere, der er langs de fire kendte pools, slapper af før skumringens hektiske fiskeri. Laks viser sig og hilser velkommen. Særligt for enden af Pool 2, og lidt ind i de dybe render i Pool 3 er fiskene aktive. Erfaringen siger mig, det bliver en af de aftner. En af de aftner, hvor fisken vil trække. Hele scenen er som en opera. Alt er tilrettelagt og præcist. Forventeligt og alligevel fuldstændig uforudsigeligt.
Sikkert er det, at én fisk senere vil starte forestillingen. Den vil gå først, og de andre vil drypvis følge efter. Scenen for fiskeriet er sat. Det er nu, scenen vil blive til. Der vil komme nye fisk i disse ikoniske pools. De gamle fisk på standpladserne vil afvise de nye. Høje spring og indbyrdes jagt vil skabe uro. Det er her lystfiskeren har sin chance med en velplaceret flue. Uanset om det er med fluestangen eller den specielle Mørrum metode – spinfluen – så er det nu, for laksen er hugvillig og irriteret. Dette ”skuespil” er en stor gave for beskueren. Og for mig er det livet.
Den længe ventede start
Uha, der er stadig et par timer til fisken vil opføre ”operaen”. Jeg har tid nok, men laksefeberen gør mig urolig. Urolig på en god måde. Jeg skal nå og nå og nå. Det er stressende. Tænk, jeg har prøvet det hundredvis af gange. Alligevel giver det nøjagtig samme følelse, som allerførste gang.
Koden til boksen i dueslaget passede. Jeg har nu mine kort, og hytten, jeg har lejet, er klar. Jo, der var en gammel damecykel udenfor. Jeg er i himlen – jeg er i Mørrum. Fire dage med laksefiskeri er foran mig. Laksefiskeri, nørdet snak, kedelig hjemmelavet mad, hvor det eneste formål er overlevelse. Og så ellers turene langs dette smukke, og nu i maj -smukkeste, natur med Mørrumsåen som hovedrolle indehaver.
I aften. I aften vil jeg stå med fiskestangen, og jeg vil fiske med den gule bananflue. Eller er det for lyst til den? Så bliver det nok den olivengrønne.
Jeg vil stå på min plads. Sammen med venner fra nær og fjern. Og intet vil kunne erstatte dette. Fire dage ved Mørrumsåen. Uden en eneste tanke på andet end laks. Og fiskegrej. Tak. Tak er et meget fattigt ord, for sådanne oplevelser.
Tag til Mørrum
Du kan finde alle relevante oplysninger om laksefiskeriet ved Mørrumsåen på på Mørrums udmærkede hjemmeside: www.morrum.com. Her kan bookes fiskekort, Du kan også finde henvisninger til overnatningssteder. God tur.
aug 30, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Fluefiskeri og jazz – der er godt med swing i Martin Schacks fluer.
Sønderjyske Ribe Å byder på et rigtig godt fiskeri efter både laks og havørred. Vi har talt med tre lokale eksperter fra Ribe Sportsfiskerforening, der afslører, hvordan man griber fiskeriet an.
Af Erik Tveskov
RIBE Å er landets sjettestørste vandsystem, og der er sket mange store ændringer her over de sidste 10 år. Således har en række restaureringsprojekter forbedret passageforholdene væsentligt, og der er lagt store ressourcer i at forbedre levevilkårene for vandløbenes dyreliv – både fra myndighedernes side men sandelig også fra masser af gode, frivillige kræfter.
I de senere år har laksene for alvor kvitteret for indsatsen, og der er opstået et virkelig fint fiskeri – oveni det i forvejen fornemme havørredfiskeri. En af de store spillere i systemet er Ribe Sportsfiskerforening, der råder over lange strækninger af Ribe Å og dens tilløb Fladså, Gelså og Hjortvad Å. Trænger du til at opleve dansk ånatur, når det er bedst, dvs med masser af plads og lange strækninger, der har undgået gravemaskinernes hærgen, så smør en stor madpakke, pak yndlingsstangen og følg med på en rundtur.
Som guides får du her et triumvirat bestående af Hans Peder Trans, gudsbenådet spinne- og ormefisker, Stig Guldborg, spinnedoktor ekstraordinaire og Martin Schack, fluefiskeren der forfører blankfiskene med sin jazzede fluefiskervibe.
HANS PEDER voksede op i K2, som foreningens klubhus hedder, der ligger et spinnekast fra Gelsåens slynger. Han har fisket i området, siden han første gang blev taget med til åen af sin mor i 5-6 års alderen, tilbage i 50’erne. Hans kender derfor Gelsåen og Ribe å’s slynger bedre end de fleste.
Stig Guldborg har slået sine folder herude i de sidste 30 år, siden han startede i midten af tyveårsalderen. Han har oplevet store ændringer i folks tilgang til fiskeriet. – Før i tiden gik folk meget stille med dørene, når de havde fanget fisk og tit gemte de dem i græsset af frygt for at andre skulle opdage deres fangster. Nu kan man næsten følge med fra dag til dag på foreningens hjemmeside og hvor folk nu ellers viser deres fangster frem, fortæller han.
Nogle gange bliver laksedrømmene til virkelighed – chancen er stor i Ribe Å.
Martin Schack havde en lidt hård start ved åen med tre sæsoner i træk uden fisk på land. Men efter en hjælpende hånd fra det grå guld langs åen – eller skulle man sige sølv, kom der dog rigtig hul på bylden. Martin har siden stået for en masse gode fisk fra foreningens vand.
VORES BEDSTE RÅD er at snakke med folkene langs åen, fortæller de. – Folk er meget mere villige til at snakke nu til dags. For 30 år siden var der meget hemmelighedskræmmeri herude. Det er helt anderledes nu. Sæt en wobler eller en orm på og se at få dækket noget vand. Det meste af vores vand er ureguleret, og åerne slynger sig flot, så der er masser af steder, hvor fiskene kan stå. Åen ændrer sig næsten fra år til år, og dermed ændrer fiskens opholdssteder sig også, fortsætter han. – Start eksempelvis ved savværket eller sammenløbet mellem Gelså og Fladså. Her ser man tit springende fisk, men der kan også være mange fiskere. Er du fluefisker, er det hovedsagelig morgen- og aftenfiskeri, det handler om. – Jeg starter som regel mit spinnefiskeri tidligt om morgenen før solen er kommet op og pakker sammen igen ved 8-tiden, fortæller Stig. – Så plejer Hans Peder at tage over, og han fisker tit de samme stræk igennem med en god klase orm. Det er jo det fine ved det hele – at vi kan supplere hinanden så fint. Her er plads til alle. Martin indfinder sig ofte hen under aften og fisker i den gyldne time samt langt ind i mørket.
FISKERIET efter havørreder er ikke blevet decideret ringere efter der er kommet mange flere laks, men det er tydeligt at mærke, at vi har fået fri passage ved Gelsbro dambrug, så fiskene nu hurtigt suser videre op i systemet, beretter de. – Nu ser vi stort set kun gydende laks på strygene om vinteren. Der er nogle få pladser, hvor der før i tiden stod havørreder, men nu er de altså skiftet ud med laks. Odderne i systemet har også lagt yderligere pres på havørrederne, men dem nyder vi nu bare på linje med isfuglen, kronhjortene og de mange andre dyr, som vi ser herude i den skønne natur.
Er der særlige teknikker til jeres vand der er værd at prøve, spørger jeg? – Nogle går med enhåndsfluestang og ganske små diskrete fluer, og gør nogle gevaldige fangster på det, svarer de. – Andre bruger tilsvarende let spinnefiskeri, men her er det altså vigtigt at understrege, at man skal bruge en line med en forsvarlig brudstyrke. Vi snakker om store stærke fisk i mindre vandløb med mange forhindringer som fx hundetunger, så man skal have mulighed for at lægge stort pres på fiskene. Jeg bruger meget en 9 cms wobler fra Salmo i en desværre udgået farve med ambulancerød ryg og kobber bug, siger Stig. Den kaster jeg skråt nedstrøms og spinner den jævnt ind. Fiskene er aggressive, og tit ser jeg en bølge, der starter og følger efter wobleren.
Stig Guldborg har igen spinnet sig til sølv ved Gelsåen.
Den lille Salmo Hornet har jeg også et godt øje til, og den bruger jeg til sommerfiskeriet. Hans Peders våben er en solid klase orm, dog uden den ellers så traditionelle røde uldgarn. Den fisker han med mindst lige så stor dygtighed og omhu som selv den mest drevne flue- eller spinnefisker, og det er tydeligt, at han har udviklet sit ormefiskeri til perfektion. Line og dybdekontrol er bare to dele af ligningen, men også hans placering i forhold til vandet og blik for ormens drev er lige så vigtige for hans succes.
HVORDAN lander i jeres fisk? – spørger jeg. Vi bruger stort set alle et godt fangstnet. Gaf duer af gode grunde ikke, hvis man fx kommer ud for at skulle genudsætte en stor laks. Brinkerne er høje og vandet er dybt, så håndlanding er heller ikke noget man kan bruge med særlig stor sikkerhed. Hvad med fodtøj? – fortsætter jeg. – Nu er det jo en dejlig sommerdag vi er ude på, og man kan i princippet fiske i sandaler, som jeg gør, svarer Hans Peder. – Men som regel er gummistøvler nok. Lidt henne i efteråret er der mange, der går med de korte buksewaders.
EN TYPISK SÆSON: – Om foråret er det laksene, det handler om, og alle folk er af huse til premieren, fortæller de. – Der bliver dog hurtigt længere imellem folk, så du snart kan fiske lange stræk for dig selv. Juni og juli er højsæson for havørrederne. August kan også være rigtig god, hvis ellers vi får noget vand. Men man skal dog ikke lade sig narre af en lille vandstand. Selv ved en ganske beskeden stigning i vandføringen kan der pludselig være friske fisk i åen, og så er det med at være første mand, der fisker nedover.
De første fisk er meget aggressive og hugger på næsten hvad som helst. Når det store træk af 50-60 centimeters fisk kommer, er der virkelig liv i åen og mange oplever at få et par fisk med hjem om dagen. Omkring den 1. oktober stopper mange deres fiskeri, selvom sæsonen varer helt til 31. oktober.
Lange strækninger af Ribe Å er uregulerede – hvem drømmer ikke om at dyppe snøren i sådan et vand?
HAVØRREDFISKERIET er som regel noget, der foregår om natten eller i skumringen, pointerer de. – Omvendt er det ganske få laks, der går til biddet, når det er mørkt. Hvad med fluefiskeriet, kan man fintune sit fiskeri efter den ene eller den anden art? – spørger jeg. – Havørredfluer er for mig nogle små vimsende lette sager på 3-5 cm med masser af indbygget liv, siger Martin. – Sådan en lille vimsende sag, der fiskes irriterende, den tager altså fisk. Mine laksefluer er som regel belastede, men har til gengæld en lang og meget levende vinge, der kan slå forførerisk i strømmen. De store rørfluer fisker jeg med ”100 km i timen”, for her må fiskene ikke have for meget betænkningstid. Til havørrederne i skumringen eller mørket fisker jeg med fluer, der laver en tydelig trykbølge i vandet.
Jeg kaster skråt nedstrøms til modsatte bred, og når fluen lander, tager jeg et hurtigt træk eller to i linen. Det gør jeg dels for at få linen rettet ud, men også for at få fisken til at reagere. Når der så rejser sig en bølge bag fluen, er det med at slå koldt vand i blodet og vente til du mærker fisken trække tungt i linen. Først da er det tid til at løfte stangen, sætte krogen og holde på hat og briller, afslutter Martin med et smil.
Martin Schack botaniserer i flueæsken, inden aftenens fiskeri går i gang.
Hans Peder Trans rigger op med havefluer af den gode fede slags.
Ribe Å systemet leverer hvert år havørreder i grov kaliber.
Sommer og sandaler ved Gelsåen – Hans Peder Trans i aktion.
aug 14, 2020 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Rejsefiskeri
Island byder på nogle af Europas smukkeste og mest produktive lakseelve – og Stora Laxa er iblandt de allerbedste. Følg med Rasmus Ovesen til det forjættede vand.
Af Rasmus Ovesen
JEG SENDER endnu et forventningsfuldt kast ud over flodens rislende og glasagtige hinde. Den lille #14 Sun Ray Shadow lander med et diskret »plop« ved modsatte bred og tynger sig kortvarigt nedefter i vandsøjlen, inden strømmen og de første indtag hanker op i den, og får den til at stejle opefter i vandet.
Floddalens bratte, frodiggrønne flader spejler sig knægtende i vandet og flimrer om kap heri med himlens fortonende blå dyb, alt imens det vulkanske landskabs storladne og dramatiske omgivelser trænger sig på – kærkomment, hypnotisk og forsonende. Her er hjerteskærende smukt, men jeg har ikke sindsro til for alvor at nyde det – ikke endnu. Min skrantende laksefluekarriere, der aldrig for alvor er kommet i gang, kræver min fulde opmærksomhed, og hvert skæbnesvangert kast med den lette #5 enhåndsstang er derfor ladet med den største koncentration og de mest intense forhåbninger.
ET KAST TVÆRSTRØMS efterfulgt af en hurtig mendning af linen, fører nu fluen ned over et stryg, hvor vandet accelereres henover store og trodsigt hvilende klippefragmenter. Mit fokus er stift rettet mod fluelinens spids, og allerede inden jeg mærker suget i linen ser jeg, hvordan den pludselig holder igen og trodser vandets flommende flugt nedstrøms. Lettere mekanisk løfter jeg stangen, og øjeblikkeligt mærker jeg tyngden af en fisk, der netop har klappet sine stålsatte kæber sammen om den minutiøse flue.
Hektiske glimt af sølv i overfladen følger, idet laksen med arrige haleslag og voldsom rullen forsøger at undslå sig. Lige lidt hjælper det dog. Fisken er solidt kroget, og selv ikke flere tumultiske luftture med bratte, kollisionsagtige landinger ændrer på udfaldet af kampen. Som drevet af en usynlig kraft føres fisken modvilligt ind over det helt lave vand langs den stenede bred, hvor den til sidst kæntrer. Her ligger den et kort øjeblik med sitrende muskler under et forkromet skind, før jeg får et solidt greb om dens halerod. Det er ikke nogen kæmpefisk, men euforien er ikke til at tage fejl af. Min første islandske laks er en realitet; en kompakt Stora Laxa fisk på omkring tre velproportionerede kilo, der som en kampklar ridder har iført sig sin allermest skinnende rustning. En mere formfuldendt, stilfuld og elegant fisk har jeg svært ved at forestille mig!
Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.
DE NÆSTE FEM DAGE fisker min kammerat Martin og jeg nogle af de mest spektakulært smukke pools, jeg nogensinde har set – og vi fanger flere laks, end der tilkommer de fleste skandinaviske laksefiskere på en hel sæson. Desuden byder fiskeriet på lidt afveksling i form af nogle ukueligt fightende og hypnotisk smukke bæk- og fjeldørreder i fuldvoksne størrelser, som kaster sig over vores fluer, når vi mindst venter det.
Fra Beat I & II’s utallige gentlemen pools, hvor alt lige fra tilgangen til floden, vadningen og fiskeriet er uproblematisk og bekvemt går turen videre opstrøms. Vi er efterhånden blevet småerfarne i kontrollerede drev med små hitch- og standardrørfluer, og er nu klar til at prøve kræfter med nogle af de mere udfordrende pools, som man finder på Beat III og IV. Heroppe er mængderne af laks ikke helt så store, og det forestående arbejde består derfor ikke blot i at forcere stejle klippevægge og dybe kløfter, vandre lange stræk i voldsomt kuperet terræn samt vade i tung strøm, men også i overhovedet at lokalisere fiskene og lokke dem til at hugge.
At fiskene i Stora Laxa generelt er voldsomt aggressive bliver vores redning, for selvom vi er på usikker grund, lykkes det alligevel at lokalisere nogle sammenstimlende laks i enkelte strømrender, pools og bagvande. Én af de pladser, hvor vi oplever konsekvent godt fiskeri, er poolen Heljathrem på Beat III. Her tårner en monumental rustrødlig klippe sig op over en strømrende med relativt god dybde og læ.
For ikke at forstyrre pladsen alt for meget, fisker vi den kun tidlig morgen og sen aften. Alt giver sig selv her, og de sidste tre dage har vi et stabilt fiskeri med flere forkromede fisk i 6-kilos klassen, der presser vores lette enhåndsgrej til det yderste. Fiskeriet her kommer til at stå for mig, som et billede på laksefluefiskeriets egentlighed og essens. Der er ingen mystik eller hokus-pokus involveret, ingen underliggende usikkerheder eller uforløste spekulationer! Så længe vi svinger vores små rørfluer sagte tværstrøms falder huggene med den største selvfølgelighed – som meningsfulde eksplosioner af gnistrende sølv i overfladen.
STORA LAXA, der uden tvivl er blandt Islands allersmukkeste elve, producerer massive mængder laks fra starten af august og frem til oktober, hvor sæsonen slutter. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene ligger typisk på omkring tre-fire kilo, og når fiskeriet for alvor er godt, løber man med jævne mellemrum ind i stridbare muskelbundter på omkring seks kilo. Disse fisk er fantastisk underholdende at fange, og bliver på ingen måde trættende at fange i rå mængder. Skulle man alligevel have hang til større fisk, er det betryggende at vide, at der med lidt held kan fanges fisk op mod 15 kilo i Stora Laxa – og at 10-kilos fisk bliver fanget med relativt jævne mellemrum. Laks i denne kaliber giver kamp til stregen, og det er akkurat, hvad jeg får, da jeg på tredjedagen fisker en lovende pool på Beat 1 og får kontakt med én af elvens helt store fisk – en fisk, der kommer til at ætse sig ind i min hukommelse.
Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle
pengene værd.
ALLEREDE VED FØRSTE GENNEMFISKNING falder hugget ud af ingenting. En knitrende blank slagside lyner bag min flue, og med ét strammes fluelinen voldsomt op. Jeg løfter stangen, sætter krogen og mærker nu den sitrende modvægt af en fisk, der uimodståeligt søger tilbage mod standpladsen ved flodens kuperede bund. En række brutale rusk forplanter sig igennem fluestangens klinge, som serier af dybe kulfiber-kramper, efterfulgt af en pludselig og stump dødvægt.
Fisken er ikke til at rokke ud af stedet, og jeg bliver pludselig i tvivl om, om den er fejlkroget. Uanset hvad er jeg nødt til at tvinge fisken fri af bunden – spørgsmålet er blot, om det lette #5 grej, 0.30mm forfanget og den spinkle #14 trekrog vil stå distancen. Jeg lægger sidepres på fisken og stemmer hårdhændet imod, så korken knirker og linen synger kakofonisk i øjerne, og til sidst – efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, giver fisken sig endelig. Den slår udefter i de åbne vandmasser, vælder forvildet nedstrøms og kaster sig hovedkulds fri af vandet med den lille Sun Ray Shadow fast forankret i dens stålsatte gummer. Fighten er nu for alvor i gang! Fluelinen skærer sig med kirurgisk præcision igennem flodens flygtige vandmasser og kortlægger fiskens flugtrute. Efter at have opgivet standpladsens falske tryghed søger den med voldsomme finneslag ned af elven, med mig halsende stakåndet efter i en hektisk forfølgelse henover glatte og afrundede sten. Længere nedstrøms falder floden og terrænet brat, vandet accelereres voldsomt – og skummende vand hvirvler og fosser nedover store, skarptskårne klippefragmenter.
Fisken må for alt i verden ikke nå herned! For at forhindre denne potentielle katastrofe, må jeg hurtigst muligt få lagt et godt sidepres på fisken – og jeg sætter derfor i et rask løb nedstrøms, imens jeg gør mit bedste for at samle linen op på hjulet og holde et godt pres på fisken. Umiddelbart ovenover fossen får jeg langt om længe vendt fisken, der nu skifter taktik og slår og vrider sig kaotisk i overfladen. Langsomt men sikkert får jeg bragt fisken mod land, hvor Martin står klar til at assistere med landingen.
Meget kan dog stadig gå galt, for fisken er endnu ikke træt, og for hver gang den ruller forvildet i overfladen føres den yderligere nedefter, hvor fossens frådende vandmasser venter. Det er nu eller aldrig, så jeg presser grejet til det yderste, får fisken bragt helt ind over det lave vand – og i andet forsøg får Martin grebet fisken omkring dens massive halerod og slæbt den ind på bredden. Her kan vi juble over og beundre en mageløst smuk laks på 97cm, som uden tvivl må veje på den rigtige side af 10 kilo. Jeg løfter den smukke fisk op til en række hurtige billeder og nedsænker den så i vandet, hvor den hurtigt genfinder sin fulde styrke.
Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.
En rislende varme skyller ind over mig, da fisken slår udefter mod dybere vand og bliver ét med elven på ny. Tilbage står jeg med en pludselig forståelse af, hvad laksefiskeriet egentlig handler
om. Alt forarbejdet – hvert sirlige kast, hver viljestærke kraftanstrengelse og hvert anspændte indtag leder hen mod det sublime og lades med den største mening. Jeg har tabt min sjæl til laksefiskeriet og ikke mindst til Stora Laxa – stedet, hvor selv den mest fortrøstningsløse laksefisker kan få styrket selvtilliden og få oplevet, hvad laksefiskeri egentlig handler om!
STORA LAXA Elven Stora Laxa i det sydlige hjørne af Island administreres af den islandske laksefluefisker Arni Baldursson og firmaet Lax-A (www.lax-a.net). Lax-A råder over sammenlagt 40 kilometer af Stora Laxa elven, som er et tilløb til den massive gletcher-elv Ölfusá. I alt 10 stænger er til rådighed på elvens fire beats, og alt afhængig af beatet og sæsonen koster en stangmellem
250-700 euro/dag, og lejen er inklusiv overnatning i én af de store, komfortable og velforsynede hytter, der hører til hvert beat. Disse hytter har plads til hen mod 12 overnattende gæster, og de ligger
klods op af elven.
Stora Laxa er blandt de 10 mest produktive lakseelve på Island, og i sæsonen 2013 blev der landet imponerende 1776 laks, hvilket er i omegnen af 2,5 laks per stang/dag. I højsæsonen, som strækker sig fra august til slutningen af september er dagsfangster på 10-15 laks ikke ualmindelige. Her er masser af fisk i elven, og rammer man en periode med nedbør og vandstigning kan fiskeriet eksplodere fuldstændigt. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos Lax-Aper email: lax-a@lax-a.is
Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.
Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.
Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.
