maj 30, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Medefiskeri
Orm er en sikker vinder til havørred – sådan er det bare, og sådan vil det altid være.
Sommer, sol og sølvtøj på den lokale mole kan være både sjovt og effektivt. Og så er det en aktivitet, som hele familien kan deltage i. Her giver Tue Blaxekjær dig en serie gode tips til, hvordan molehavneørrederne skal fanges med medegrejet.
AF TUE BLAXEKJÆR
BLANDT KYSTFISKERE er det en almindelig opfattelse, at sommerfiskeri efter havørreder er lig med natfiskeri. Det er hændt mere end én gang, at jeg er kommen hjem ved ottetiden med morgenbrød til familien efter en nat på kysten.
Uanset, om nattens sats har været succesrigt eller ej, går man som oftest rundt som en zombie resten af dagen. Men der er dog råd for denne tilstand: Fisk om dagen – og fang store fisk! Selvom sommerens kystnære vand nogle steder runder 20 grader midt på dagen, er havørreden ikke langt væk. Specielt i områderne omkring havneanlæg, broer eller lange moler på den åbne kyst, er der stor chance for, at overliste et par blanke havørreder.
Man skal ikke mange meter ned i vandsøjlen, før vandtemperaturen falder så meget, at havørreden rent faktisk stortrives. Og det er her, at medefiskeriet kommer ind i billedet. En ting er, at det er hamrende effektivt, at fiske efter havørreder med levende agn, en anden ting er, at molefiskeri samtidig er en formfor fiskeri, hvor alle i familien kan deltage.
Der kan medefiskes efter havørred hele året
Medefiskeri efter havørred i havneområder hører ikke kun sommeren til. Man kan i løbet af vinteren og foråret opleve et ganske godt og til tider rent bonanzafiskeri her. I de kolde måneder trækker mange havørreder ind i forskellige havne og havneområder.
Specielt områder med ferskvandsudløb kan virke som en magnet på den vinterkolde havørred. Sluseholmen i København er et godt eksempel på et sted, hvor der hver vinter og forår fanges mange store havørreder under medefiskeri med orm eller rejer. Når jeg fisker efter havørreder fra forskellige havne eller moler, fisker jeg stort set altid med levende agn. Om jeg bruger tobis, små sild, rejer eller almindelige regnorm kommer helt an på, hvor jeg fisker, og hvad jeg har kunnet skaffe før turen eller kan fange det pågældende sted.
Ofte er min agntønde fyldt med rejer, som er fanget aftenen før turen. Hvis der er tobis eller små sild, hvor man fisker, er de meget nemme at fange. Til at fange tobis og småsild bruger jeg et tobisforfang, som er et sildeforfang med kroge i str. 14 eller mindre.
Fjordrejer er en agn få havørred kan modstå. Fisk dem på en bredgabet enkeltkrog monteret i halen.
Med rejer og flåd efter havørred
Levende rejer fisker jeg normalt under et stort penne- eller matchflåd, som skal belastes med cirka 8-12 gram. I modsætning til fiskeri med tobis, kan rejerne ikke svømme rundt med flåddet, og derfor bruger jeg aldrig større flåd end nødvendigt i forhold til kastelængde samt vind og vejr.
Flåddet monterer jeg som glidende på min hovedline med et flådstop øverst. Jeg bruger normalt et forfang af flourcarabon på ca. 60 cm i 0,26 mm. Til fiskeri med rejer bruger jeg enkeltkroge i str. 8. Rejen agner jeg på krogen ved at sætte krogspidsen gennem tredje led fra rejens hale. Når rejen sidder sådan på krogen, kan den stadig bevæge sig.
Levende tobis er en uovertruffen agn til flådfiskeri efter havørred.
Havørredfiskeri med levende tobis
Fiskeriet med levende tobis efter havørreder er lidt anderledes, så her veksler jeg mellem tre forskellige krogsæt. Det første takel består af to trekroge i str. 12. Det andet består kun af en enkeltkrog i str. 6-8 og det sidste består af én trekrog i str. 12. Normalt foretrækker jeg at bruge krogsættet med de to små trekroge. Min erfaring siger, at man med et dobbelt krogsæt kan give tilslag, så snart flåddet begynder at bevæge sig. Ved at give hurtigt tilslag undgår man, at kroge havørreden dybt. Er der mange hornfisk, hvor der fiskes, bruger jeg rigget med enkeltkrogen.
Her skal havørreden dog have tid til at sluge tobisen, før der skal gives tilslag. Agnspand og iltpumpe er nødvendig for at holde tobis og rejer i live, og den skal have en batteridrevet luftpumpe. Ofte fanger jeg både tobis og rejer dagen før, jeg skal bruge dem, og jeg har intet problem med at holde dem i live natten over. Når jeg opbevarer tobiserne hjemme, har jeg dem i en agntønde tilsluttet en almindelig akvarieluftpumpe. Tønden har jeg stående et køligt og mørkt sted.
Artiklens forfatter Tue Blaxekjær med en flot havørred taget på den hæderkronede metode – bobleflåd og orm.
Havørred på orm & flåd
Orm er også en effektiv agn, og til dem bruger jeg samme rig som til fiskeri med levende rejer – dog med en krog i str. 6. Specielt i brakke områder kan almindelige regnorm være en super agn til havørrederne. Kan man ikke skaffe hverken levende tobis, sild eller rejer, så er regnormen altid et godt alternativ. I saltvand holder regnormen dog ikke meget mere end et par minutter, før den bliver hvid og slatten.
Flådfiskeri er af mange forbundet med dovent og inaktivt fiskeri. Dette kan til dels også være rigtigt, men den »dovne« flådfisker fanger også derefter. Hvis man under flådfiskeri efter havørreder er lige så aktiv og opmærksom, som man er under både flue og spinnefiskeri, opdages det hurtigt, hvor effektivt og underholdende en form for fiskeri det er. Der gælder de samme regler under medefiskeri med levende agn, som når man fisker med blink eller flue. Agnen skal placeres i det område, hvor fisken trækker eller opholder sig.
Det betyder i praksis, at man ofte må rulle ind og kaste ud igen og igen, for at agnen fisker effektivt. På nogle pladser gør vind og strømforhold sit for at modarbejde en, hvilket betyder, at man konstant skal stramme linen op. Hvis man bare lader flåddet drive med strømmen uden hensyn til løslinen, så når man ikke at give tilslag, når fisken hugger. Andre gange sætter løslinen sig fast i sten eller selve boldværket. Dette koster hurtigt både fisk, flåd og line. Specielt under fiskerimed levende rejer er det meget vigtigt at give tilslag, så snart flåddet dykker eller »vandrer «, da havørreden har en tendens til at spytte rejen ud igen kort efter den har taget den.
Et udvalg af det mest nødvendige grej til havørredmede. Du behøver svirvler, splithagl og kroge – samt selvfølgelige flåd. Her ser du både de klassiske
bobleflåd samt et par antenneflåd, der er perfekte til de situationer, hvor fiskene hugger forsigtigt. Antenneflåddene fiskes med linen under vandet og
antennens farvede top stikkende op over vandet.
Fiskeri efter havørred med glideflåd
I havneområder, hvor dybden overstiger tre meter, er det en god idé at rigge flåddet, så det kan justeres i dybden. Mit foretrukne takel er et simpelt glidetakel, som laves på følgende måde: Start med at binde en powergum stopknude på hovedlinen. Hvis man ikke har noget powergum, kan et almindeligt flådstop også bruges. Efter stopknuden køres en lille perle på hovedlinen.
Perlen skal akkurat være så stor, at flåddet ikke kan glide ned over den. Herefter sættes glideflåddet på hovedlinen, hvorefter der sættes en plastikperle efterfulgt af kuglebly og til slut en plastikperle mere. Den sidste plastikperle beskytter knuden, hvori jeg binder en lille svirvel eller rigring. Krogtaklet bindes i svirvlen. Grunden til jeg benytter et glidetakel, når jeg flådfisker er, at det er meget forskelligt, hvor i vandsøjlen havørreden skal findes. Nogle dage jager havørreden lige under overfladen, og andre dage skal den findes langt nede i vandsøjlen. Og med glideflåddet er det superlet at justere fiskedybden blot ved at skubbe flådstop eller powergum stopknude op- eller ned ad linen.
Sidste sommer fiskede jeg efter makrel og havørred i Helsingør ved opmarchsbåsene. Selvom jeg kom meget tidligt, var der allerede mange fiskere på pladsen. Andre fiskere kan faktisk være en stor hjælp til at finde ud af, hvor i vandsøjlen fiskene opholder sig. Efter at have snakket med et par af de andre lystfiskere, dannede jeg mig et billede af, hvor i vandsøjlen fiskene var. De fleste fiskede ikke mere end tremeter nede. De havde hverken fanget makrel eller havørred, men derimod hornfisk. En enkelt fiskede cirka seks meter nede. Han havde fanget et par makrel og mistet en enkelt havørred. Havde jeg ikke spurgt dem, som allerede var i gang med fiskeriet, skulle jeg selv i gangmed at finde ud af, hvor dybt fiskene stod den pågældende dag. I løbet af et par timer fangede jeg fire havørreder og en håndfuld makrel.
Når jeg selv skal finde ud af, hvor dybt fiskene står, justerer jeg dybden med cirka en meter efter hvert femte til tiende kast alt afhængigt af, hvor længe jeg kan fiske i hvert kast.
Når der medes er der god chance for fine bifangster – som fx denne flotte molemakrel.
Grej til flådfiskeri efter havørred
Når man fisker med flåd efter havørreder i havneområder, moler og kajanlæg, kan stort set alle almindelige spinnestænger bruges. Om jeg fisker med en stang på 13 eller 9 fod kommer helt an på vind og vejr, og ikke mindst hvordan pladsen kan fiskes. Til pladser, hvor det er vigtigt, at linen kan holdes fri fra sten langs molekanten, bruger jeg normalt stænger på 11 til 13 fod. Fisker jeg i områder, hvor der ikke skal tages højde for sten og andre forhindringer, bruger jeg stænger fra 8 til 10 fod.
Kastevægten på de stænger jeg bruger varierer fra 10 til 60 gram. Jeg bruger fastspolehjul til det lettere fiskeri og multiplikatorhjul til det tungere samt fletline i 0,12 mm på fastspolehjulene og mono på multihjulet. Alt i alt er molemede ret ukompliceret – så det er bare med at komme ud og opleve den danske havørredsommer i de mange idylliske havne landet rundt.
Fisk opsøgende efter havørrederne
Molefiskeri efter havørred er som almindeligt kystfiskeri: Fiskene skal findes. Det kan derfor godt betale sig at flytte plads, hvis man ikke har haft kontakt til havørred i løbet af en times tid. Nogle gange er det nok at bevæge sig 100 meter. Andre gange bliver man nødt til at finde en helt anden mole eller havn at fiske fra.
En rigtig god hjælp til at finde ud af, hvor dybt der er i det område, man fiskeri i, er at se på et søkort. Udover, at man kan se dybden, kan man samtidig få et godt overblik over, hvor der er sejlrender, skrænter eller sågar rev og knolde, som hæver sig op fra havbunden indenfor kastelængde fra molen. Havørreden trækker helt op af skrænterne til en sejlrende eller for den sags skyld helt op af boldværket eller stensætningen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 5/2014
maj 24, 2023 | HAVØRREDFISKERI, Med kystblink efter havørred, Nyheder, Sponsornyt, Video
Kinetic har lanceret to nye gennemløbere – Als og Nakken Inline. I denne video giver Martin Millinge Floutrup en introduktion til de lækre in-line kystblink, samt viser hvordan de monteres og fiskes på den letteste måde. Glæd dig til en hyggelig og lærerig dag ved fjorden.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube kanal her.
maj 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri
Kim Nørgaard Kruse med en af turens mange flotte ørreder fra Öland.
Svenske Öland er årsag til mange fantastiske fiskehistorier og minder for ivrige havørredjægere – og nu også for kystfiskeren Kim Kruse, som netop har været på øen med det unikke kystfiskeri.
AF KIM NØRGAARD KRUSE
VI VAR SYV FRA TEAM 60LURES, der var taget fire dage til Öland, og vi delte os fra starten af op i mindre hold i hver vores biler. Thomas Graversen og jeg var ét hold. Öland ramte vi torsdag omkring kl.12. Her forsøgte vi lynhurtigt at finde en plads tæt på broen og tæt på sommerhuset, som vi først fik nøglen til kl.16, og derfor havde nogle timer vi skulle slå ihjel med lidt fiskeri:
Thomas og jeg finder et lækkert stykke kyst og aftaler at jeg går til Venstre og han til højre og så ringer vi til hinanden hvis man finder fiskene. Jeg finder ret hurtigt lidt hornfisk og nyder ellers, at jeg endelig er kommet afsted på en tur, jeg har set frem til i flere måneder.
Der var masser af flex på klingen, da Kim Nørgaard Kruse og Thomas Graversen var på Öland.
En god start på havørredfiskeriet
Mens jeg er ved at afkroge en hornfisk i vandet ringer min telefon, og det er Thomas. Han har haft en følger samt små nap, og han siger, at jeg skal komme over til ham. Inden jeg er nået derover kan jeg se på hans stang, at han har fisk på, og bum, kun en lille time skulle vi bruge på Öland, før Thomas har turens første havørred i nettet, og så går det ellers stærkt. Vi har ramt en stime af fisk mellem 40 og 50 cm, og på en times tid napper vi fire hver. En god start tænker vi!
Om aftenen, efter vi er kommet på plads i sommerhuset og har fået lidt aftensmad, tager vi ud igen, men uden held. Næste morgen kører vi ud til nogle pynter fra start, men da de første to pynter ikke har givet fisk, bliver vi enige om at ændre strategi og gøre som dagen før. Vi bruger derfor Googlemaps og diverse hjemmesider til at analysere et stort rev, hvor vi kan se strømfyldt vand løbe ind mod land. Det er en vildt smuk plads med perfekte forhold for havørredens ynglingsfødeemner.
Vi har dog lidt svært ved at finde fiskene på pladsen, og bedst som vi står og snakker om, at vi skal vende om, får Thomas et godt hug fra en fisk på omkring de 60 centimeter, som ruller i overfladen og spytter krogen ud. Pis os… den røg, men fedt vi fandt fisk. Inden jeg er nået over til Thomas kroger han endnu en fisk og netter en flot 50’er. Mens Thomas får afkroget fisken, tager jeg et kast i samme retning og helt ude i kastet får jeg et tungt hug – og så begynder bremsen ellers at hvine.
Netop denne farve – white tobis – på Slinky Trout gav gutterne en del fine fisk, men der blev også landet rigtig mange fisk på Stikpillen.
En tung havørredfight
De næste 5-6 minutter fighter jeg en tung fisk, som efter flere gode udløb og tunge hobederyst, viser sig at være en gudesmuk havørred på 63 centimeter og 2,9 kilo med en voldsom flot konditionsfaktor! Efter dette har vi fortsat godt fiskeri og får hver et par ørreder mere mellem 45 og 55 centimeter – alle i super god stand.
Et par timer senere er vi igen ved at forlade pladsen. da vi fisker stille og roligt tilbage mod bilen. Jeg har lige mistet min Stikpillen på 16 gram i Green Tobis, som jeg havde fået de fleste fisk på indtil videre. Jeg skifter derfor til SlinkyTrout i Grøn/hvid, og ikke mange kast senere siger det BANG igen, og efter endnu en god fight netter jeg en god fisk på 61 centimeter og 2 kilo rent. Sikken en start på andendagen.
Ny plads – nye havørreder
Vi tager tilbage til sommerhuset, spiser frokost og får en lille lur, inden vi om aftenen igen kører ud til en ny plads. Her får Thomas en målsfisk, og dagen slutter med tre fisk til hver, hvilket giver en meget fair fordeling, og det står nu 7-7 efter to dages fiskeri. Vi aftaler, at vi næste morgen på tredjedagen skal køre ud til den plads, hvor jeg fik de to over 60. Da vi kommer derud er vandstanden en helt anden, og vi kan knapt nok kende pladsen. Vi kæmper derfor lidt med at finde de 100 meter, hvor vi havde fået fisk dagen før. Alligevel får jeg en lidt slank fisk omkring de 50 lidt længere henne af strækket. Da vi ikke mærker mere, og vandstanden er faldende, kan vi bedre kende kysten igen og straks da vi finder hotspottet, er der bud efter Stikpillen i grøn igen. Thomas får en smælder fed fisk på 52 cm. Stærkt! Jeg misser efterfølgende et par fisk, men heldigvis får vi begge også et par stykker mere, og da pladsen dør ud, står den samlet 10-9 til Thomas.
Thomas Graversen med en af sine mange fine havørreder fra turen til Öland.
Store havørreder på revet
Næste spot er en plads, vi har fundet på kortet med en kombination af et stort rev, der strækker sig langt ud over et lavvandsområde. Thomas fisker revet og jeg prøver det lave. Jeg får ret hurtigt en fisk omkring de 45. Thomas bliver lidt på revet, da hans telefon ringer. Mens han snakker får jeg yderligere en ørred og mister en. Da han langt om længe er færdig med at snakke, kommer han over til mig, men inden han indfinder sig, får jeg en smuk 50’er, og dermed er stillingen 12-10 til mig.
Jeg er ved at være godt mørbanket efter tre dages meget koncentreret fiskeri og med to fisk over 60 samt yderligere 10 fisk med flere over 50 i mellem, er jeg godt tilfreds. Jeg beslutter derfor at blive hjemme den sidste aften. Thomas tager alene ud til pladsen, hvor vi har fået flest fisk, og her får han yderligere én 45 cm-fisk, inden han får et drømmehug og viser klassen. Efter en fin fight lander han en kæmpe på hele 80 cm, som han desværre ikke fik gode billeder af, da han var alene i mørket.
Thomas lukker og slukker altså vores fantastiske tur sammen med en drømmefisk og udligner til 12-12. Vi har altså samlet fået 24 fisk til to mand over tre dages fiskeri på Öland. Det samlede indtryk af mit første møde med den svenske klippeø er fantastisk. Stedet er uden tvivl et perfekt scenarie for kammeratskab, fiskeglæde og utallige highfives samt krammere efter de flotte fisk, der bliver nettet. Fiskene på Öland er bare stærkere og med mere størrelse på end hjemme i DK – hvilket er basis for mange gode fights. Öland er helt sikkert en ø, vi skal tilbage til. Knæk og bræk derude og husk at glædes over hinandens fisk – det skaber bare den fedeste stemning ved vandet.
Ölands kyster byder på masser af fantastiske naturoplevelser.
maj 12, 2023 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Selv i spejlblankt vand kan det lade sig gøre at overliste havørrederne med flue. Her ses Michael Jørgensen i færd med at lande en fin
blankfisk.
Kystfluefiskeriet efter havørred skal være let og lige til. Det kræver hverken det nyeste og dyreste grej, eller de smukkeste fluer af de mest eksotiske materialer. Læs videre og få Steen Larsens bud på en god start på kystfluefiskeriet.
AF STEEN LARSEN
HAVØRREDEN er opportunist. Den vælger ikke den flotte leopardbund, og den vælger ikke spidsen af revet, bare fordi vi i vores fantasi synes, at den skal stå der. Når man første gang står på kysten med en fluestang, er det uundgåeligt at føle sig fuldkomment fortabt, i sin søgen efter sølv. Havet er så stort, og man kaster så kort. Men – fortvivl ikke for havørreden vælger med maven og lader sjældent et måltid svømme forbi.
En stille solnedgang nydes, efter en lang dag ved vandet.
Dyrt grej giver ikke flere havørreder
Som nybegynder er der slet ingen grund til at vælge en dyr stang, for det giver ikke øgede chancer for at fange havørreder. Og en nybegynder vil i alle tilfælde have mere glæde af et kystfluekursus end en dyr fluestang. Det er dog en fordel at købe en 4-delt fluestang, da den er lettere at transportere. Da jeg for mange år siden begyndte med kystflue, var standardflueudrustningen på kysten en 9 fods klasse 8. I dag vil mange nok hævde, at en 9 fods klasse 6 er mere rigtigt. Med andre ord så vil man fange havørreder ligegyldigt, hvilken stang, man vælger. Personligt mener jeg, at jeg får flere muligheder med en tungere stang og mine argumenter er længere kast med færre blindkast, lidt mere kraft når det blæser og at det bliver lettere at kaste med større fluer.
Fordelene ved det lettere grej er mere finlir – hvilket jeg oversæt[1]ter til pænere kast, finere præsentationer og mere fornøjelse i udtrætningen af en havørred. Vælg derfor en klasse 8, hvis du også gerne vil kunne fiske gedde og laks i en mindre elv med samme grej eller vælg lettere grej, hvis Put & Take og bækørreder i åen er en del af dine drømme. Det kan godt være, at du begynder din fluefiske-karriere med en WF-line, men med stor sandsynlighed vil du ende med et skydehovedsystem – i hvert fald når det gælder kystfluefiskeri. Alligevel er det ikke forkert at vælge en WF som første line. Mange begyndere får tomme øjne, når snakken går på skydehovedsystemer, skydehovedlængder, runningline og loop til loop samlinger. Er du i tvivl, så køb en WF til at starte med.
En flot havørred på omtrent to kilo sikkert på land. Selvom det ikke er let kan det fint lade sig gøre at fange sådanne fisk på flue.
Fluelinen til kystørred
Det mest almindelige lineklassificeringssystem er AFTM systemet, hvor man læser det nummer, som står på stangen, og så køber en line med samme nummer. Som regel passer tingene rimeligt sammen i praksis, men hvis du er i tvivl, så køb stang og line samme sted og helst i en butik, hvor de kender det grej, de sælger, og kan rådgive dig kvalificeret.
Vælger du et skydehovedsystem, skal du udover skydehovedet have en skydeline – også kaldet runningline. Det er den del, som flyver gennem luften, når kastet er afgivet. Der er meget at vælge imellem lige fra coatede og flydende til ovale. Den billigste løsning er 40-50 meter 0,45 nylonline, men det kan for nogle være lettere at starte med en coatet skydeline.
Forfang og bagline til havørred på kysten
Forbindelsen mellem flueline og flue udgøres af et forfang, som i reglen ikke bør være kortere end 9 fod. Det er tykkere oppe mod fluelinen og tyndere ude ved fluen. For enden af forfanget ud mod fluen, bindes et stykke nylon eller fluorocarbon – også kaldet tippet. Dette forlænger forfangets levetid, da det kan skiftes, når det er slidt, eller man har skiftet fluer tilpas mange gange. Tippet fås i alle tykkelser, men det mest almindelige på kysten er mellem 0,23-0,28 mm. Bind en meter på og skift den, når der er for mange vindknuder eller når den første halve meter er væk.
Baglinen er den del, der sidder inderst på fluehjulet, og dens funktion er at give fisken noget at løbe med, skulle man være så heldig at kroge en fisk, der stikker længere væk end ens flueline er lang. Det er desværre yderst sjældent, man får baglinen at se langs de danske kyster, men de fleste kystfiskere har alligevel 100 meters bagline på hjulet – man ved jo aldrig. Selve fluehjulet behøver ikke at være noget særligt. For 500 kroner får man et fluehjul, som man kan have glæde af i mange år.
De sidste sekunder af fighten er ofte de mest kritiske. Tungen skal holdes lige i munden.
Hvilke fluer er gode til havørred på kysten?
En god kystflue er den, som du placerer foran havørredens mund. Et godt fluemønster er et, som kan tåle et par dårlige kast og komme i kontakt med mere end én havørredmund. Først derefter er der fornuft i at tale om, hvordan fluen skal se ud. I en god kystflueæske bør der være 6-8 forskellige mønstre. De skal have forskellige farve, facon, størrelse og bevægelsesmønster. Ideelt så har man også gerne seks af hver.
Vadeudstyr til kystfluefiskeri
Vaders er de fleste steder et must for at dyrke kystfluefiskeri. Og jeg vil anbefale, at man starter med et par åndbare. Under dem skal man have et til flere isolerende lag. Man er desværre bedst tjent med at have to par åndbare vaders, for huller og lækager opstår ofte, og skal de sendes til reparation, er backup nødvendigt. Vaderstøvlerne skal helst være sådan, at man kan regulere lidt med antallet af sokker, og stadig sidde godt.
En vadejakken ud over vadernes er endnu et must. Husk at den skal sidde ordentligt både sommer og vinter. Test i butikken – check at ærmelængden er i orden, og at hætten er rigeligt stor til, at der både er plads til hue og hat, uden at skuldrene løfter sig. Desuden har kystfluefiskeren en lineklipper, en krogudløser, et målebånd, et fangstnet, ekstra forfang og tippetmateriale, solbriller, en kroghvæsser, fisketegn og en vandtæt pose til mobiltelefonen. Mange har også en linekurv, en vadestav, en vandtæt rygsæk samt en ekstra fluestang, hvis uheldet skulle være ude.
Når havørreden er landet, skal den hurtigt og humant aflives. Hvis da ikke man vælger at genudsætte den.
Giv ikke op med kystfluegrejet
Øvelse gør mester, og har man ikke kastet med flue før, kræver det lidt øvelse. Vælg en plads med vinden ind diagonalt bagfra venstre (hvis du er højrehåndet), og hvor du kan vade så langt ud, at dine bagkast ikke rammer stranden bagved. Kik på kastevideoer på fx youtube, så du får en idé om, hvad et fluekast er. Men endnu bedre er det at tage et kastekursus – enten gennem en forretning eller i den lokale lystfiskerforening. Man kan på en weekend i kyndige hænder komme rimeligt langt. Den lokale sportsfiskerforening er også det perfekte sted at fiskeviden, fiskekammerater, fisketure, fluebinding mm.
Havørred – hvornår?
Der er havørred ved de danske kyster året rundt, men der er ingen tvivl om, at langt de fleste havørreder bliver fanget i marts-april og september-oktober. I de måneder er der almindeligvis tale om dagfiskeri. Natfiskeri er ikke at anbefale til nye kystfluefiskere – selvfølgelig kan man altid fiske ind i mørket, så længe det går – men når man ikke kan se sin line, bliver det meget vanskeligere at kaste.
Med 7314 kilometer dansk kystlinje kan det virke uoverskueligt, men »heldigvis« er langt det meste ikke særligt interessant for hverken havørreden eller lystfiskeren. Derfor skal man som ny kystfluefisker finde en guidebog eller en hjemmesider, hvor kystpladserne er beskrevet. Grejbutikken er også et glimrende sted at søge information om lokale kystpladser. Når man ved, at »XXX« stranden er attraktiv nu, er man nået et godt stykke af vejen. Men den reelle pladsinformation om, hvor pladsen begynder, og hvor den slutter, kan man oftest ikke læse på nettet eller få peget ud i grejbutikken. Men kører man derud i weekenden, er det let at se, præcis hvor de andre fiskere lægger deres indsats.
Som kystfluefisker er man meget afhængig af vinden. For meget vind kan være et problem, men det kan for lidt bestemt også! Derfor er et grundigt tjek af www.dmi.dk eller den norske yr.no, indenman planlægger en fisketur, vigtigt. Erfaring er meget lokal, og derfor er det vigtigt, at man finder en håndfuld pladser, som man lærer at kende under forskellige forhold og forskellige årstider. Det værste, en ny kystfluefisker kan gøre, er at fiske nye pladser på hver fisketur. Men fisk gerne 2-3 af dine udvalgte pladser på en hel fiskedag.
Og så skal du bare lige lokke havørrederne til at hugge
Når kastet fungerer, og fluen lander perfekt, er det på tide at tænke over hvordan man lokker en havørred til at tage fluen. Her er en opmuntring. Du kan næsten ikke gøre noget forkert! Passerer din flue forbi en havørred, kan den næsten ikke fiskes for hurtigt eller for langsomt. Fordelen ved at fiske hurtigt er, som jeg ser det, at man på en fiskedag kan dække mere vand – især hvis man husker at flytte sig mellem hvert kast.
Hvis jeg fisker et hotspot, fisker jeg tæt, og er det en mere åben søgning, går jeg gerne 5-10 meter mellem hvert kast. Ofte vil man fiske hurtigere med en større fiskeimitation, end man gør med en lille reje. Og man vil også bruge længere indtag med pauser med en fiskeimitation. Men havørreder er som sagt meget tolerante.
maj 4, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Havørredtrolling, Video
Hvis du drømmer om den helt store havørred – så er den sikreste genvej til drømmen uden tvivl at kaste sig ud i trollingfiskeriet. Mads Grosell fra Savage Gear har dyrket dette fiskeri med stor succes i mange år – og har især i de sidste par år landet uhyggelig mange rigtig store fisk. I denne spændende og informative video er vi taget på Øresund med Mads for at se, hvordan han griber fiskeriet an om foråret – og undervejs i filmen får du et grundigt inblik i alt fra den mest fundamentale viden om, hvordan fiskene skal findes – til hvordan du fisker efter dem. I filmen går vi ned i samtlige detaljer omkring agn, takler og grej – og der er også en masse specialtips, som selv erfarne trollingfiskere vil kunne få stor glæde af. Undervejs bliver du naturligvis ikke snydt for at par solide sølvtorpedoer for enden af linen.
Se filmen på Fisk & Fris Youtube her.
apr 6, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fiskeren her gør det rette. Selv om det er lavvandet, affisker han det lave, før han vader ud.
Med en beliggenhed i den vestlige ende af Danmarks største fjord, byder Mors på et til tider udmærket havørredfiskeri – selvom fiskeriet i Limfjorden næppe ikke er lige så godt, som det har været. Pladserne er heldigvis mange, og de besøgende er ofte overraskende få – så der er stadig fisk at komme efter. Her får du et bud på hvordan der skal fiskes for at komme i kontakt med sølvet.
AF BO JENSEN
DEN STORE TRYKBØLGE viser sig i nærheden det sted, jeg formoder min lille wobler befinder sig. Overfladen sitrer af uro, men der sker ikke mere, selv om wobleren fiskes helt ind. Jeg har allerede fisket et par timer og er imod sædvane vadet et stykke ud, da det er pessimistisk lavvandet. Wobleren har indtil nu givet belønning i form af en mindre ørred, der huggede mellem det drivende ålegræs, og jeg overvejer at skifte til enkeltkrog for at undgå ålegræsset. I stedet kommer fluestangen frem.
Jeg har god tid, fiskene er der, og der er ikke et øje at skue på den Morsøske kyst. I første kast hugger en vægtig fisk efter bare to strip. Fisken går så dybt, som vandstanden tillader. Efter to udløb er fisken mere kontrollerbar, og nogle minutter senere kan jeg kane den halvt på land og gribe den over nakken. En farvet efterårsørred, som viser sig ikke at være alene. Der er klart tale om en stime med fisk af blandet størrelse, køn og farve. Det bliver til mange fisk, både letfarvede hunner, en stor han på 3,5 kg og blanke fisk på den rigtige side af halvmeteren. I alt tre fisk over 60 cm på samme dag er ikke hverdagskost, så hjemturen i bilen er lige til at holde ud.
Fisk med gullige flanker er helt røde i kødet af en eneste grund: rejer. De er prima spisefisk.
Masser af havørredåer ved Limfjorden
Limfjorden tilføres ferskvand gennem et stort antal afvandingskanaler og et betragteligt antal havørredførende åer med Danmarks nok mest kendte, Karup Å i spidsen. Men vandløb som Ryå, Skals-, Lerkenfeldt-, Trend-, Bjørnsholm-, Binderup-, Halkær og Lindenborg Å yder tilsammen også massive bidrag til fjordens tusinder af havørreder. Dertil kommer et større antal mindre åer og bække, hvor der udsættes fisk, fordi den naturlige reproduktion desværre har trange kår.. De mange restaureringsarbejder i foreningsregi bidrager desuden til flere og flere fisk af naturlig herkomst. På trods af dette er det meget bemærkelsesværdigt, at fiskepresset i fjorden som helhed er ret lavt. Sammenligner man med fx med Mariager Fjord, har man masser af vand og pladser, der ligger næsten urørt hen. Søger man lidt væk fra de kendteste pladser er der rigtig gode og oplagte muligheder for at finde små vige, odder og stræk med afvekslende, indbydende bundforhold. Nogle af disse steder kan man stort set have for sig selv – eller en sjælden gang dele med en medfisker, der også har søgt væk fra mange andre fjordes efterhånden lange køer.
Gode havørredpladser på Mors.
Havørredpladser langs Mors kyster
Mors er en overset perle på kanten til det nordjyske. Her er som mange andre steder i Limfjorden kilometervis af fredfyldt havørredrevir, der bare venter på at blive gennemfisket. På den smukke Limfjordsø finder du uspoleret natur og kyster, der ikke har ændret udseende siden istiden. Der er milevide stræk med fine kystpladser, og søger man lidt væk fra de gængse pladser, finder man bare flere indbydende pladser, der giver fornemmelsen af at fiske i urørt, jomfrueligt vand. På Mors er der mange mindre vandløb, som bidrager med tilførsel af fisk til fjorden. De store fisk er til stede og for få år siden fik man udsætningsørreder fra Karup Å, hvilket bevirkede, at der af og til blev fanget fisk af en anseelig størrelse. Nu tilføres udsætningerne fisk fra Thy, som leverer fisk af en for vandløbende måske mere passende størrelse.
Denne fisk kunne kun nås fra ponton, kajak eller flydering. Den tog fluen over en tangplet et godt stykke fra land.
Vandstandens betydning i Limfjorden
Vandstanden har enorm stor betydning i Limfjorden og jeg tjekker meget ofte fjordens vandstand samt temperatur på DMI. Langt overvejende er fiskeriet bedst ved middel eller høj vandstand. Dertil skal der tages højde for vinden, der har stor indflydelse. Vandstanden forhøjes stærkt ved vindstuvning, da sydvestlige vindretninger får presset vand ind i fjorden. Ankommer du alligevel til lavere vandstand, så giv ikke op. Ofte går fiskene bare længere ude og så må der vades. Går man med spin er det mest anvendelige letkastede stænger på 8-10 fod med afbalanceret hjul og line. Nogle sværger til det grove grej, men det mener jeg slet ikke, der er behov for. Ja, der findes store fisk i fjorden, men selv en ørred på over 5 kg kan landes på en let 9 fods stang. Og de mere gængse størrelser på 40-60 cm giver klart større fornøjelse på det lettere grej. Til mit eget spinnefiskeri bruger jeg en 9.3 fods stang med kastevægt på 5-15 g. Den er fin til de små agn, som Limfjordsørreder ikke kan stå for.
Favoritter på Mors: Snurrebassen 1, 2X Møresilda, Stripper, Salty og Djurslandswobler
Fisketips til havørredgrej i Limfjorden
Små blink i vægtklassen 4-12 gram er som udgangspunkt det, du skal bruge. Hvis jeg skal fremhæve et par stykker er det hvid Stripper i 7gram og 6 grams Møresilda i guld, samt små Snurrebasser. Blandt woblerne gør Salty på 12 gram det godt. Hav desuden et 15 grams Møresilda i sølv/blå eller perlemor/grøn samt et hvidt Boss blink i æsken. Som alternativ til det nævnte metal, kan en spinner være den rette cocktail til ørreder, der viser sig, men ikke hugger.
Fluegrejet til Mors havørreder adskiller sig ikke fra almindeligt dansk kystfluegrej. En flydende line i klasse 5-7 vil dække det meste. Fisker du i strømrenderne er en intermediate eller synke 2 overlegen, da du ellers ikke når ned til fisken. For enden af forfanget skal der bindes tangloppe-, reje- og kutlingeimitationer, men når børsteormene sværmer indretter man selvfølgelig sit fluevalg derefter. I de kølige måneder tager Flammen, Pink Glimmerreje og Pattegrisen sine andele af fisk. De samme mønstre gør det også udmærket i grumset vand. Personligt bruger jeg højst tre til fem mønstre på et år, men har altid flere alternativer med i boksen, hvis de mest brugte skulle svigte. De varieres i farve og størrelse, så de passer til dagen. Men der er selvfølgelig dage, hvor fiskemakkeren får den bedste fisk på et blink, selv om fluen har gennemtævet strækket først. Det vigtigste er efter min overbevisning at dække sig ind med forskellige fluetyper. Så er man bedst rustet, når der kan skiftes mellem reje, tangloppe, småfisk eller børsteorm. Som en uundværlig outsider i flueboksen skal du have et par skumbiller i str. 8-10. De er sikre valg, når man kan se fisken bryde overfladen i stille vejr.
Står man uden linekurv, må man improvisere. Denne fisk tog en stor lyserød flue 7 m fra stangspidsen, mens den sank i vandsøjlen
Hvor findes kystørrederne på Mors?
Fiskene står ofte lokalt på Mors, hvor det er typisk korte stræk, der holder fisk. Små ubetydelige fremspring på stranden, gerne med lidt vegetation på bunden der bryder ensartetheden af sand- eller grusbund, er blandt de hotteste spots. Det kan være ved afslutningen af et tangbælte eller »lysninger« i ålegræsbælter samt huller i et ellers lavvandet område, at ørreden huserer i sin jagt efter føde. Det gælder i al sin enkelthed om at lokalisere de små variationer på kyststrækket, og man får ret hurtigt blik for dette. Har man fundet et par små pynter, vil fisken gerne søge tilbage til de samme steder, selv efter de er blevet skræmt af en klodset fisker. Det har mere end èn gang vist sig givtigt at holde små pauser og fiske de samme pynter igen. Evt. kan man fiske nærliggende spidser og odder, hvis fisken har søgt tilflugt i nærheden.
Pålandsvind er godt på mange havørrredpladser
Ved pålandsvind vil områder med blød bund plumre op og sætte ørrederne i jagthumør. Limfjordsørreder er vilde med bølger og krusninger på vande. Til stor frustration for nogen fiskere kan vinden blive for dominerende, da for hård sø og stigende vand vil slå ålegræsset løst og besværliggøre fiskeri. Spinnefiskere kan med fordel bruge ophænger foran blinket. Det kan forlænge fisketiden lidt, hvis man har fundet stimerne, men ikke kan holde græsset fra krogen. Skift til enkeltkrog vil ligeledes give flere grødefri kast. Fluefiskeren har det ofte lettere mht at finde de små grødefri lommer med relativt korte kast. Omvendt giver let fralandsvind super forhold for fluefiskeren. Især efter en periode med høj vandstand og gang i vandet. Det meste drivende ålegræs vil være skyllet op og de løse stykker være blæst fra kysten. Når vandet klarer op mæsker ørrederne sig i kutlinger, tanglopper og rejer i havstokken. Der skal næsten ikke vades, og fluen fiskes helt ind til den er fuldt synlig.
Proviant på turen forøger din fiskeradius. Her har jeg fundet læ under Hanklit.
Stille forhold ved Limfjorden kan være svære
Er overfladen blank, kan forholdene være vanskelige og fisken skræmmes let. Som fluefisker kan et klodset kast være nok til at sende ørrederne på flugt og et kraftigt forfang kan ligeledes spolere dine chancer. Gå ned i forfangstykkelse, prøv tørflue, gerne en lille skumbille og kast i udkanten af den formodede opholdsplads. For spinnefiskeren er det på en måde lettere. Man kan lade blinket lande 10 m fra fiskene eller fiske dem på længere afstand. For at komme i kontakt med fisken på lavt vand, er det nødvendigt at bruge lette agn. Små woblere eller helt lette blink kan praktisk talt fiskes helt ind til de rammer det allerlaveste. Fiskene vil gerne følge agnen og tager først lige før de selv får ryggen fri. Kastene lægges både vinkelret ud og på langs med kysten. Mange begår den fejl, at de vader for langt ud og kaster endnu længere. På nogle dage står jeg helt på det tørre og lægger kast ud, ellers skræmmer man fiskene. Dermed får ørreden en meter mere at jage agnen, men til gengæld er det noget mere kritisk at kroge, fighte og lande fisken.
De bedste fiskepladser til kystørred på Mors
Der er rigtigt mange gode pladser hele vejen rundt om Mors, og det kan være svært at vælge. Det betaler sig i den grad at være udforskende i sit fiskeri, da de fleste stræk rundt om øen rent faktisk holder fisk. Men når det er sagt, er der er nogle enkelte pladser, som er yderst besøgelses værdige. DRAGSTRUP VIG er en alsidig plads. Der kan parkeres flere steder på fjordens sydside ved Tæbring. Kysten er ret lavvandet mod vest, hvor den ene indbydende spids afløses af den næste. Derfor er vadning ikke nødvendigt. Nogle få steder finder man dybere vand ind under land. I bunden af vigen har Lyngsbro Bæk sit udløb og sammen med Votborg Å ved Tæbring genererer den en stor tilførsel af fisk. Begge åer er til dels selvreproducerende, men mangler en del i restaureringsarbejde endnu.
Susanne Worm med fuldfed Limfjordsørred fra Mors. Der kan være langt mellem snapsene, så smilet er fuldt forståeligt.
Ørreden er sjældent alene, men går oftest i stimer. Selv om der fanges mange mindre fisk, vil de større gerne være i de mindres følgeskab. Der kan fiskes i det meste af Dragstrup Vig, men halvårsfredningen ved Tæbring og helårsfredning af Lyngsbro Bæk i bunden af vigen, skal selvfølgelig respekteres. På kanten af Dragstrup finder du Mågerodde, som kun nås efter en længere gåtur – uanset hvilken side man kommer fra. Men tager du spadsereturen finder du masser af muslingebanker og visse steder stenet bund.
Nees Sund byder på prima havørredfiskeri, på begge sider af færgelejet, efter lidt ruskvejr og middel til høj vandstand. Der er mange muslingebanker i området, og fiskene kan træffes både helt lavt og ved let vadning. Nord for færgelejet er der to fine pladser. Første plads ligger 100 m fra færgelejet, og den næste ligger et kvarters gang længere mod nord, hvor der er et stenrev omgivet af et område med afvekslende bundforhold. Der er et shelter lige ved vejen, hvor der kan overnattes, og der er fine Parkeringsmuligheder.
Ved meget lav vandstand skal fiskene logisk nok findes længere ude.
Ved Hanklit og Gullerup Strand kan der næsten altid findes fisk. Iblandt går fisken helt ind under klinten, andre gange ville det være en fordel med flydering, da man kan se aktive fisk 100 meter ude. Strækningen øst for Hanklit er groft undervurderet. Hvis fiskeriet under klinten svigter, har badekarrene på dette stykke vist også at kunne kaste fisk af sig. Vest for Hanklit ligger Gullerup Kro. Der er fredning ved Gullerup Strand, men fiskeriet kan optages et stykke vest for Gullerup Kro. Dette er et godt besøgt sted, men giver også jævnligt pæne fisk.
Tissinge Huse finder man ved Glomstrup Vig, og der fiskes på begge sider. Der er to fredningsbælter fra udløbet ved broen over udløbet fra noret på landsiden indenfor Tissingvej. Inderst er der helårsfredning på grund af Moutrup Å og Nørre Å, der løber sammen, før vandet ledes fra Tissing Nor til fjordens saltvand. I forlængelsen af fredningsbæltet er der yderligere en zone med halvårsfredning. Fiskeriet er meget afhængig af fisketrækket til og fra noret. Der er store bælter af ålegræs og godt med muslingebanker.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014
Fisk fra april som lige præcis har sneget konditionsfaktoren over 1,0.
mar 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Mads Grosell med en fin havørred, der nappende en SG Sandeel fisket på stiff-rig.
Manden bag en række topagn som fx Savage Gears velkendte Line Thru Sandeel – Mads grosell – er vild med at fiske på kysten, og gør det hvert år super godt med masser af flotte fisk. Her får du Mads´s favoritmontage på kysten – en stiff-rig – til gennemløberne.
AF JENS BURSELL
Der findes mange måder at montere en gennemløber på – og alle kystfiskere har deres favoritmetode. Det gælder også Mads, der bruger masser af tid på kysten efter de blanke – typisk i godt selskab med sine forskellige udgaver af kystwobleren Line Thru Sandeel.
Når man fisker efter kystørred, er der en række forskellige forhold, der kan influere på, hvorvidt man kroger fisken ordentligt, når den hugger. En ting er skarphed, wiretykkelse og krogdimensioner – som vi har skrevet en del om på fiskogfri.dk igennem tiden. Noget andet er faktorer som ”bortsynkning” af krogen ved spinstop – samt risikoen for at en ophægtning af krogen på forfanget, der kan føre, at krogen vender forkert – eller i værste fald linebrud og mistet fisk.
På en normal gennemløber vil man ofte risikere, at krogen synker baglæns væk fra bagenden af gennemløberen ved spin-stop, hvilket naturligvis øger risikoen for at fisken ikke kroges, når den hugger – netop ved det forførende spin-stop. Gennem 15 år har nogle kystfiskere modvirket dette med et flådstop uden alt for hård friktion foran gennemløberen, men det kan gøres mere elegant med powergum eller super simpelt med et stykke mono, der er den form for stop, som Mads foretrækker på sit semi-fikserede gennemløbs set-up.
I dette lille videoklip fortæller Mads Grosell om, hvordan han monterer gennemløberen med et stiff-rig:
Stiff-rig til gennemløberen
Mange bruger løst-hængslet krog til deres gennemløber, men Mads foretrækker at vælge en anden vej. – Jeg synes helt klart, at det fungerer bedst med en krog, der ikke kan svinge rundt, understreger han. – Ved i al enkelhed at binde krogen i en ”styrende knude” eksempelvis den super lette 4-tørns blodknude – forebygger man – i kombination med stopknuden lige foran agnen, at krogen svinger ind under gennemløberen og i værste fald ”vender modsat”, når fisken hugger, hvilket selvsagt ikke er optimalt for krogningen. Mellem krogen og gennemløberen sætter jeg typisk 2-3 perler, der dels fungerer som strikepoint og ekstra attraktion – og dels skaber en perfekt rotation for gennemløberen.
I denne lille video fortæller Mads Grosell om sit foretrukne valg af kroge til stiff-rigget:
Savage Gears STY-trekroge – med og uden hotspot. Som det ses er grensamlingen limet på bagsiden begge steder for at undgå, at forfanget/linen kan sætte sig fast her, hvis en stor fisk ruller med agnen under fighten.
Den perfekte trekrog til havørredfiskeri med stiff-rig & gennemløber
– For at undgå, at linen ved hægtning kan få fat på bagsiden af trekrogen i samlingen – med deraf følgende risiko for mistede fisk under fighten, har vores trekroge til gennemløbere, altid ”lukket gab” mellem grenene på bagsiden af trekrogen, fortsætter Mads. – Det gælder for begge vores Y-trekroge, hvor en dråbe epoxy – farvet som strikepoint (”Hotspot”) – eller ”neutralt” på den normale STY krog, modvirker netop dette. Se hvorfor dette er relevant under en fight med større fisk i videoen herunder.
– Næste gang du skal ud at fiske med gennemløber, kan jeg klart anbefale dig at montere agnen med et stiff-rig, slutter Mads.
Mads Grosell med et par fine havørred taget på gennemløber monteret med stiff-rig.
mar 12, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Jensen Flamingo kystwobler kom frem i start 80’erne og viste sig fra første færd at være meget velfangende.
Få grejer i Danmark får så meget opmærksomhed som kystblink. De skinnende små vidunderligheder har alle tider haft en magisk tiltrækningskræft på kystørreder og især kystfiskere. Her giver Per Ekstrøm dig kystblinkets interessante historie – med fokus på de helt tidlige blink og kystwoblere.
TEKST: PER EKSTRØM
DU HAR MED GARANTI oplevet det. Du står på kysten en køligforårsdag på din favoritplads. Solen titter frem. Forholdene er perfekte. Strøm og vind er som den gang, du fangede den store. Du tager æsken med blink frem, og når du åbner den, viser der sig en åbenbaring af kystagn i alle mulige farver, størrelser og udformninger. Valget synes svært, for hvad skal du vælge? Alligevel er du ikke i tvivl. Den der! Den du fangede den store på sidste gang. Den lille undseelige gennemløbspirk, hvor malingen er halvt skallet af, men hvorfor netop den? Du tror på den, du ved, hvordan du skal fiske den gennem vandet, og lige nu er forholdene perfekte.
Sådan har tusindvis af lystfiskere truffet deres agnvalg, siden den første kystfisker dukkede op i vandkanten for over 90 år siden. Dette er derfor ikke en historie om, hvilke pirke og blink, der fanger bedst, for det ved du om nogen, men en historie om, hvordan forskellige kystagn gennem årtier har fundet frem til grejæskerne. De fleste kender vi oprindelsen på, men et fåtal forsvinder i tågen, selvom der sikkert er nogen, som sidder inde med historien om netop den kystagn.
4 ældre kystblink. Fra oven den gammelkendte Torpedo, der også i mange år blev anvendt til torskefiskeri. Dernæst propelpirken, hvor krogen kunne monteres i begge ender, alt efter hvordan man ønskede gangen. Nederst Tur pirken, hvis oprindelse er ukendt samt en ældre gennemløbspirk af
ukendt herkomst.
De første havørreder på kysten
En af de allerførste der fiskede efter havørreder fra kysten var Henrik Bech. Han har beskrevet, hvordan han i 1933 en novemberdag på et Heinz-blink fangede sin allerførste havørred fra kysten. Den vejede cirka 2 kilo. Efter et par få kast var der hug igen. Denne gang havde en meget lille ørred, der knap var dobbelt så stor, som det Heinz-blink han fiskede med, kastet sig over dette.
Ørredens grådighed overraskede ham, men han så samtidig de kæmpe muligheder, der lå i kystfiskeriet. Grejerne var spinkle. 4-5 fods stål- eller splintcanestænger med multihjul uden frikobling. Og agnen? Det var Heinz blink, små spinnere og Hardy skeer. Små pirke og egentlige kystblink fandtes ikke.
Hurtigt fandt man dog ud af, at de pirke som svenskerne anvendte til deres »Pimpelfiske« fra isen om vinteren, var ganske udmærkede som kystagn. Modellerne »Bergmann« og »Sommen«, der fandtes i størrelser fra 10 til 500 gram, blev brugt til alt fra aborrer til torsk på dybt vand, viste sig også effektive ved kystfiskeri. Blandt andet havde de den fordel, at de var kompakte og derved forholdsvis nemme at opnå en lang kastelængde med.
Karen Bjergbakke med den »verdens berømte« flotte havørred fra den nordsjællandske kyst. 11,27 kilo vejede den. Nogle steder er den opført med en vægt på 11,25 kilo. Sølle 20 gram kan dog ikke rokke ved, at der er tale om en imponerende fisk.
Specialfremstillede kystagn til havørred
Først efter 1945, da verden igen skulle til at finde sig selv, kom der gang i en form for fabrikation af specialfremstillede kystagn. Her i Danmark, hvor kystfiskeriet i stor udstrækning er født, er det næsten naturligt, at fabrikationen af kystagn også har haft stor udbredelse.
Ofte skete det hjemme i kælderen på fritidsbasis, hvorefter produktionen blev rykket ud i mindre værksteder, hvor »herlighederne« er blevet fremstillet i større mængder. De allerførste kystfiskere begyndte tidligt selv at eksperimentere med fabrikation af kystblink. Førnævnte Henrik Bech var en af dem. Han skar først en model ud i træ, hvorefter han skabte en afstøbning. Kendetegnet ved en del af hans blink var, at det de i høj grad mindede om det nuværende Koster-blink fra ABU. Blot med den forskel at ABU først lancerende sit i 1959…
Jensens oprindelige legendariske kystwobler »Lax«. Var i en periode ude af markedet, hvor det nærmest opnåede kult status, men de er nu mulige at købe igen.
Mange flere kystagn til havørred
I 1950’erne skete der en meget voldsom stigning i antallet og fabrikationen af kystagn. Kystfiskeriet var i rivende udvikling, og der var lige så mange meninger og idéer om kystagn, som der var kystfiskere. I Jagt & Fiskerimagasinets katalog optræder forretningens eget »pirkeblink« specielt til spinnefiskeri i saltvand fra kysten. »Trutta« var navnet, hvilket var taget direkte fra ørredens latinske navn »Salmo Trutta«. Kreativiteten i navngivningen er gennem årene blevet en stor del af kystagnens historie. »T-pirken« var en anden af 50’ernes populære pirke. Ophavsmanden var Poul Tøttrup, der også stod bag »Sølvpilen « og »T-T Pirken«. Verdensberømt blev pirken i Danmark og til dels også uden for Danmarks grænser, da Karen Bjergbakke på
Smidstrup Strand i starten af 60’erne fangede en havørred på 11,27 kilo netop på den pirk. Ret hurtigt fandt man ud af, at det med at bruge større trekroge på kystpirke i mange tilfælde ikke fungerede optimalt. Man mistede for mange i ude i tangskovene. De blev derfor monteret med en enkeltkrog, og så krogspidsen vendte opad og reducerede antallet af tabte agn.
TV: Kystpioneren Henrik Bech med en fin havørred fanget i kystfiskeriets barndom. TH: Sylvester-Thomsens bog »Sådan støber man pirke og grej«
forklarede enkelt hvordan man støber i gibsform, men »Siliconebogen « af Remi Garder er den ægte »bibel« for de kystfiskere som vil udvikle deres egne
idéer.
Kystagn til havørred, der kunne kaste langt
Det var ikke kun gangen i vandet, der var væsentligt for den tids kystfiskere. Man skulle gerne kunne kaste langt, og det mente Ertner på Vestsjælland, de havde fundet løsningen på i 1957, da »Sildeglimtet« blev markedsført. »Kaster uden at woble eller dreje rundt i luften. Nedslaget er uden de sædvanlige store plask«. Eksemplet viser blot, hvilket krav som kystfiskerne gennemårene har lagt vægt på og ikke mindst er blevet præsenteret for. »Sildeglimtet« har vist sig langtidsholdbart og fremstilles stadig, men det skyldes nok snarere, at den er velfangende. I
Sildeglimtets første fem leveår blev der produceret ikke mindre end 1.000.000 eksemplarer. Der var rigtig gang i støbeformene og standsemaskinerne i 50’erne og 60’erne. Masser af mindre virksomheder producerede, som nicheproduktion fiskegrej i Danmark. N.C. Nielsen i Horsens, der bl.a. fabrikerede bronzevarer og smykker, havde en større produktion af kystpirke under navnet »Niel-blink – Blinket der fanger…«, som de skrev i deres annonce. Det var navne som »Herring«, »Tobis«, »Sardin« eller blot »Niel pirk« for at nævne nogen. Firmaet lukkede i begyndelsen af 60’erne, men man støder ofte på nogle af de gamle blink og pirke, hvis man får fingrene i en kasse med gammelt grej, så produktionen har været stor. Af andre pirke fra den tid kan nævnes »Als-pirken «. Den blev fremstillet af firmaet Brdr. Müller på Als. Oprindelig var de underleverandører til Danfoss, men i slutningen af 40’erne begyndte de at producere de kendte danske fastspolehjul BMW. »Alspirken« minder i høj grad om Bergmannspirken. Den blev vist nok også produceret som gennemløbspirk.
Rotor pirke der i 50’erne og begyndelsen af 60’erne var meget anvendte.
Kystblink fra København
Rotor er navnet på blink og pirke der, blev fabrikeret af et Københavnsk firma. I midten af 50’erne blev en del af værktøjet solgt til Ry Fiskegrejer, men om de selv fortsatte videreudviklingen af modellerne, har jeg ikke umiddelbart kunnet finde ud af. Frem til midten af 60’erne blev der nemlig solgt andre »Rotor-modeller«, end dem som RY-Fiskegrejer havde overtaget.
Det man bemærker ved den tids pirke og blink er vægten. De fleste lå på en vægt mellem 18 og 25 gram. Man forsøgte at fremstille så lette agn som muligt, men stængernes aktion var ikke så fleksible som i dag. Ofte var stængerne fremstillet i massiv glasfiber eller splitcane, hvorfor det krævede lidt ekstra vægt at kaste langt.
»Læg mærke til Jensen«. Det var overskriften på Willy Sylvester-Thomsens anmeldelse af den første »Jensen-pirk« i Sportsfiskeren i november 1961. Bag firmaet stod Jørgen Taksøe-Jensen. En af de største producenter indenfor kystagn var født, og ham kan vi ikke komme udenom. Hans filosofi ved udformning af et kunstagn var kombinationen af imitation og provokation. Det skal ligne, men samtidig skal det afvige. Det kræver noget konstant at producere agn til lystfiskere og samtidig have succes med det over en lang årrække, og det er lykkedes for Jensen.
Reklame for Ertners »Sildeglimt« i »Jaguar Fiskenyt« fra begyndelsen af 60’erne, hvor den allerede havde solgt over 1 million eksemplarer.
Den første model »Jensen« var støbt med plastovertræk og rustfrie øjer, så holdbarheden skulle være i orden. Det var blot starten, men produktudviklingen fortsatte henover årene, og der blev tænkt innovativt og fremadrettet. Kystagn af forskellige typer blev udviklet Tobis, Flamingo samt woblerne Unika og Lax er nogle af navnene på Jensens største succeser. Der har også været typer som Kystspinneren med propellen foran, der måske ikke blev et så stort hit, ligesom »Rubin« nok heller ikke var den helt store sællert, men generelt har Jensen haft succes med sine kystagn.
Hjemmelavede kystagn
I 60’erne havde alle raske drenge på et eller andet tidspunkt støbt en tinsoldat, så hvorfor ikke også et blink? Willy Sylvester-Thomsen udgav i 1964 »Sådan støber man pirke og grej«. I forordet slår han kraftigt til lyd for, at man skal eksperimentere frem for at efterligne andres produkter.
Virkeligheden var dog anderledes, da de fleste først og fremmest kopierede andres idéer, men der var også de, som eksperimenterede og fandt nye modeller. De fleste »hjemmestøbere« anvendte gipsforme, men de var skrøbelige og holdt ikke længe. Det var derfor lidt en revolution, da Remi Garder i slutningen af 70’erne havde en artikelserie i Sportsfiskeren om at støbe i siliconeforme.
Det blev så stort et hit, at han i 1983 udgav »Siliconebogen «. Her beskriver han, hvordan man ved hjælp af silicone kan fremstille støbeforme, der kan holde til rigtig mange støbninger.
Remi Garders gennemløbspirk »Orø«, som det tog ham 20 år at lave prototypen på. Men den viste sit værd en aften ved Isefjorden.
Kølpirke til kystørred
Remi Garder var også startet i 60’erne med gipsforme i sin mors køkken, og efter eget udsagn anvendt han spandevis af gips for at få konstrueret sin egen kølpirk. Det lykkedes for ham, og han havde efter mange prøvefiskninger fået konstrueret en pirk, der, efter hans mening, kastede som en drøm og gik i vandet, som han mente den skulle. Kort sagt, den var, som han ville have den.
Navnet på pirken blev »Orø«. Som han selv fortæller: »Den blev døbt en september aften ved Isefjorden, da dens første blankfisk lå på et leje af ral og tang og skinnede om kap med mine blanke øjne. Orø kom den til at hedde.« Den blev selvfølgelig opkaldt efter øen i Isefjorden, som han kunne se over på. Vrøj-pirken er også en af Remi Garders modeller opkaldt efter kystpladsen Vrøj ved Kalundborg.
Det tog 20 år fra han startede sit projekt med »Vrøj«, indtil den endelige udformning var klar, så det er en gennemprøvet model. Remi Garders pirke er let genkendelige, da navnet »Salmo« ofte er støbt i pirken. Remi Garder havde en filosofi omkring brug af trekroge. De skulle monteres, så 2 af krogspidserne vendte skråt nedad i stedet for en krogspids direkte nedad. Det var måske »småpilleri«, for at bruge hans egne ord, men han havde bemærket, det mindskede bundhuggene.
Når vi taler om hjemmeproduktion, så har mange kystfiskere fundet den nemme løsning på kystblink i kantinen på deres arbejdsplads. Håndtaget på en teske er en udmærket pirk. Den koster kun to springringe, en krog – og så skal der blot bores to huller. En idé af de meget simple blev udtænkt i 1957 i bogen »Kystfiskeri som hobby« af Bent Hansen. Her var nødløsningen, når beholdningen af pirke slap op, at klemme en ølkapsel rundt om et stykke rullebly. Han indrømmede dog, at det ikke var smukt, men det var også i kystfiskeriets barndom.
En anden af Remi Garders pirke »Salmo« med datoen 15.01.83. Formodentligt støbt i forbindelse med udgivelse af »Siliconebogen«
Havørredfiskeri med kystwobler
Kystwoblere blev egentlig først for alvor kendt over det ganske land, da den »Fynske Kystwobler « fra Flemmings Fiskegrej dukkede op, men faktisk har kystwoblere i stor udstrækning været anvendt længe inden. Små rundstokke af træ med blybelastning har været anvendt gennem mange år. Specielt på Fyn synes de at have været meget udbredt. Flemmings Fiskegrej står også bag pirkene »Trumf«, »Smelt« og »Flipper« der i 70’erne og 80’erne var mange kystfiskeres favoritagn.
Gennemløbere til kystfiskeri
Flemming har i lighed med Jagt & Fiskerimagasinet også produceret en pirk ved navn »Trutta«. En gennemløbspirk, som stadig er i handlen. Der er nogen, som siger, at kun fantasien sætter grænser, og vi har næppe set det sidste påhit inden for kystagn. Der er mange lighedspunkter mellem produkterne, men udvalget er blevet stort. Bedre hjul, stænger og liner har gjort det nemmere at være kystfisker.
Selv spinkle og lette agn kan nu kastes meget længere end tidligere. Tyndere liner giver længere kast, var mottoet tidligere. Skulle den ekstra langt ud, kom der lige en tung pirk for enden. De tider er slut nu, og grejæsken er et mylder af varianter i alle mulige udformninger. Kreativiteten har gennem tiderne været mangfoldig med navne lige fra »Skæve Thorvald« til »Mariehønen.
Fordelen ved sådanne navne er, at du ikke behøver at beskrive din agn indgående. Du nævner blot navnet, og straks ved dine ligesindede, hvad du taler om. Udenforstående, der overhører en sådan samtale, må selvfølgelig tænke deres. Men de er heller ikke kystfiskere.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014
mar 3, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Med de nye In-line Claw Fly shanks kan du fiske dine fluer med en langt højere landingsrate end normale krogfluer. Det er super let og elegant – helt uden brug af svære knuder eller takler.
Med en helt ny in-line konstruktion af clawfly-shanks er det nu super let at opnå en skyhøj landingsrate samt mulighed for afkrogning 100 % under vand på alle fluer – helt uden brug af specielle takler, redskaber eller svære knuder.
AF JENS BURSELL
PÅ REJEFLUER bundet på eksempelvis str. 6-4 enkeltkroge lander selv erfarne flue- og bombardafiskere normalt kun 40-45 % procent af alle kontakter – uanset hvilke og hvor skarpe kroge du bruger. Men – med de nye metoder, jeg har udviklet gennem de sidste 13 år, hæves landingsraten fra de gennemsnitlige 41 % på enkeltkrogfluer til 85-90% på fluer fisket med småkrogsmontager og bittesmå trekroge – typisk str. 14-16. Dette er ekstremt veldokumenteret igennem 13 år på kysten, hvor et team testfiskere har haft næsten 1.400 kontakter på kystfluer til havørred – og noteret hvert et nap. Du kan læse meget mere om dette i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”. Det drejer sig eksempelvis om rørfluer på L-rigs samt modificerede enkeltkrogede fluer med release rigs, Releasefly Connectors – eller fluer bundet på Clawfly-shanks.
In-line Claw Fly Shanks er den perfekte måde at fiske en rejeflue, hvis man vil maksimere sin landingsrate samtidig med, at man ønsker at bruge den mest skånsomme metode til kystflue- og bombardfiskeri.
Overblik over gamle og nye småkrogsmontager til fluer
Rørfluer med L-rig er stadig en suverænt let og effektiv metode, der egner sig perfekt til de lidt mindre og lette fluer. Landingsraten er skyhøj og set-uppet er elegant samt let at kaste uden kludder på både flue- og bombardastang. L-rigget egner perfekt til mindre symmetriske fluer. Det har dog den svaghed, at hvis man vil fiske rejefluer effektivt på denne måde, kræver det nogle – for nogen- svære modifikationer, som virker bedst med bombardagrej. Desuden kan det på selv tynde rør være svært at binde fluerne, så de ikke virker lidt klodsede – og fordi der ikke er meget vægt under fluen, kan det være svært at få større rejefluer til at gå korrekt i vandet uden at ”kæntre” med et L-rig.
De første udgaver af release rigs til modificerede enkeltkrogsfluer giver skyhøj landingsrate og går korrekt i vandet, men det kan være svært at skaffe de rette dele og binde taklet perfekt, så det ikke ”fejludløser”, når den fiskes på fluestangen. Disse udfordringer er 100% løst på fluer fisket med Releasefly Connector eller når fluen bindes bundet på en Claw Fly Shank, der også begge giver en korrekt orientering af fluen i vandet.
Men hvad nu hvis man kunne få de bedste egenskaber fra alle disse nye flueteknikker med småkrogsmontater på én måde, hvor det er endnu lettere under det praktiske flue- og bombardafiskeri – og hvor det samtidig giver mulighed for afkrogning 100 % under vand med en disgorger? Det er faktisk muligt.
Øjet på din In-line Claw Fly Shank kan laves på flere måder – her er vist to af dem. Enten kan frontøjet twistes som vist i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” (th) – eller det kan bukkes som vist til venstre. Selvom fisken næppe kan se forskel, så vil perfektionistiske fluebindere ofte mene, at versionen til venstre giver et mere elegant resultat: Det åbne øje surres sammen med bindetråden, og det er let at binde en vellignende krop, der ikke “kæntrer” på fluen.
In-line Claw Fly
Får at udnytte de suveræne krogningsegenskaber på små trekroge, kræver det, at krogen er asymmetrisk eksponeret under fluen. Skal man opnå dette på fx større rejefluer kræver det, at fluen går korrekt orienteret i vandet. Det indebærer, at der skal være tilstrækkeligt med vægt under fluens længdeakse, til at der skabes en ”køl” – og på de lidt større rejefluer er trekrogens vægt alene lige i underkanten.
På en Claw Fly som beskrevet i del 1 af artiklen opnås dette perfekt med den bøjede shank under fluen – kombineret med vægten af springring og krog. Dette set-up giver også en super høj landingsrate, men udfordringen for nogle kan være, at krogskift med de bittesmå spring-ringe kræver gode øjne samt en speciel micro spring-rings tang. Og – med den gamle type af clawfly-shanks er det ikke muligt at afkroge 100% under vand på dybtkrogede fisk med en pushback-disgorger, eftersom krogen sidder fastmonteret på fluen.
Det var med dette i baghovedet, at jeg udviklede de nye In-line Claw Fly Shanks, som i princippet er en variant over en fluetype, jeg allerede har eksperimenteret med i en del år – uden at publicere det.
Sådan glider din In-line Claw Fly på forfanget:
Afkrogning 100 % under vand
Med normale enkeltkrogede fluer i str 6-4 med en fyldig krop er det normalt ikke muligt at afkoge dybtkrogede fisk 100 % under vand med en pushback-disgorger. Årsagen er dels, at der ikke er disgorgers med de rette dimensioner på markedet, men også at hvis man endelig lavede en sådan – ville den – pga fluekroppens størrelse kombineret med kroggabets spændvidde – typisk blive så stor, at den let gjorde skade på mindre fisk. Til bittesmå trekroge str. 12-16 findes der derimod allerede disgorgers med de rette dimensioner på markedet – og de er så små, at det er muligt at afkroge selv mindre fisk på denne måde.
Pushback disgorgers er uden tvivl den mest skånsomme afkrogningsmetode til dybtkrogede fisk – og fordi de i praksis kun er mulige at bruge på små trekroge, der sidder for enden af et frit eksponeret forfang, hvor det er muligt at “slide” disgorgeren ned over forfanget til krogen – er flueteknikker som fx Releasefly Connector og In-line Claw Fly Shanks betydeligt mere skånsomme end de traditionelle enkeltkrogede fluer.
Du kan se, hvordan man afkroger 100 % under vand med pushback-disgorger, i denne video:
– eller læse side 262-267 i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som kan købes signere her (REKLAME).
Når du fisker din flue på en In-Line Claw Fly Shank, er det let at afkroge dybtkrogede fisk 100 % under vand med en pushback disgorger. Det er som regel ikke muligt uden at skade især mindre fisk, hvis man fisker samme størrelse flue på en enkeltkrog. Se hvordan princippet fungerer i videoen ovenfor.
Sådan laves en In-line Claw Fly Shank
En In-line Claw Fly Shank laves næsten som en Claw Fly Shank, blot med en anderledes vinkling af øjerne og en helt anden måde at fiske den på: I stedet for at bruge det bagerste øje til at montere den lille trekrog via en springring – vinkles det parallelt med det forreste øje – og bukkes ind under fluen i en vinkel som vist på billedet, så det kan bidrage til en in-line konstruktion, hvor krogen kommer til at dingle perfekt eksponeret under fluen i den helt rigtige vinkel for en uovertruffen krogning. Det bagerste øje presse så fladt med en fladtang, at Rapala-kunden ikke kan gå igennem den, hvorved krogen hænger løst under det bagerste øje. Løkken på Rapalaknuden bør maksimalt være 2-3 mm lang. Det er vigtigt, at det bagerste øje er bukket indad, så det ligger næsten vandret, for at opnå den helt perfekte eksponering af krogen – og dermed den maksimale landingsrate.
Med denne konstruktion af shank´en er det nu muligt at få både en perfekt eksponering med korrekt tyngdepunkt – og en fri gennemløbskonstruktion der sikrer, at fluen kan glide op af forfanget under fighten. Det, at fluen kan glide på forfanget. betyder ikke så meget for landingsraten, for der er sjældent meget brækstang på en kort, kurvet og fleksibel claw fly shank – men det har stor betydning for, at dybtkrogede fisk i praksis let kan afkroges med en pushback-disgorger. Dette er ellers kun muligt med modificerede krogfluer fisket med Releasefly Connector, som i forhold til en In-Line Claw fly har den ulempe, at den er knapt så elegant – samt at selve release-mekanismen i Release Fly Connectoren ikke lever evigt. Det gør en In-line Claw Shank i rustfrit stål derimod.
Der er mange måder at variere tyngde- og balancepunkt på en In-line Claw Fly Shank perfekt – så det giver lige den specifikke gang og synkehastighed, som du ønsker af din flue på et givent mønster. Øverst er en tungstensperle sat ind på kølen under den vandrette del af shank´en for at stabilisere gangen på eksempelvis fluer, der har mange fibre på undersiden af shank´en. I mindten ses det hvordan man kan forskyde tyngdepunktet fremefter med en tungstensperle bag det forreste øje. Nederst er vist en alternativ metode til bukke shank´en for at forskyde tyngepunktet fremefter – uden at fluen i sig selv bliver særlig meget tungere.
Præcis hvordan den bagerste/underste del af shank´en skal vinkles, kommer lidt an på det eksakte fluemønster – samt hvordan man ønsker tyngepunktet og fluens gang. Her kan man variere på længden af den del af shank´en, der er bukket und inder fluen – samt vinklen den er bukket ind med. Er der brug for en forstærket “køleffekt” – eksempelvis på fluer med mange fibre på undersiden, kan man eksperimentere med at indsætte en lille tungstensperle på “kølen” lige bag det bagerste øje (se foto ovenfor) – eller der kan indbindes belastningstråd eller lignende forskellige steder på shank´en for at variere tyngde – og balancepunkt. Ved at variere valget af wirens tykkelse, kan du justere synkehastigtighen. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du kan variere konstruktionen af fluen, så den får den helt perfekte gang, tyngde- og balancepunkt.
Hvordan wiren bukkes for at skabe øjerne kan du læse i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe signeret her (REKLAME). Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.
Du kan købe hånd- og færdigtlavede In-line Claw Fly Shanks her (REKLAME)
Færdigt bundne In-line Claw Flies kan købes her (REKLAME)
