okt 2, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Strækket fra Skagen og østkysten sydpå ned til Hals har længe været populær blandt kunstnere og feriegæster, men for kystfiskeren er her også rigtig meget at komme efter. Og så er der er rigelig plads til alle. Fisk & Fri viser dig vej til de bedste pladser, og giver et par fif med på vejen.
AF BO TROELSEN, FOTOS: JAN B. KRISTENSEN, GORDON HENRIKSEN, JESPER MØLHOLDT OG LENNARD NIELSEN
KYSTPLADSERNE er lige til at gå til. Den nordvestjyske kyst kan til tider forekomme barsk og utilnærmelig for en kystfisker, mens forholdene på Vendsyssels østkyst er helt anderledes milde og indbydende. De gode havørredpladser ligger som perler på en snor fra Skagen i nord til Hals i syd. Denne guide viser dig vej til de bedste hotspots.
Det er normalt ikke mange lystfiskere, bortset fra de lokale, der dyrker havørred fiskeriet på disse fine fiskepladser, og det er en skam. For hvert år bliver der fanget rigtig store og flotte havørred på mellem 5 og 10 kilo. Dertil kommer fine multer, havbars og fladfisk. Og med de gode tilkørselsforhold eksempelvis i form af motorvejen fra Ålborg til Frederikshavn, er der ingen undskyldning for ikke at besøge disse pladser. Det gælder uanset, om du er på ferie i området, eller bare har lyst til at rive en dag eller to ud af kalenderen, for at tage på en fisketur i det smukke Nordøst Jylland – eller Østvendsyssel som det retteligt hedder.
De pladser, jeg har udvalgt herunder, er alle pladser som er velegnet til at fiske fra land, men har man båd, er der endnu flere gode pladser på strækningen, som kun kan affiskes fra vandsiden. Der er slæbesteder ved næsten alle havnene.
Her får du en oversigt over nogle af de bedste kystørredpladser i NØ-Jylland. Illustration: Carsten Madsen.
Fede fiskepladser på den nordøstjyske kyst
Pladserne nævnt herunder er nogle af mine favorit fiskepladser på den nordjyske østkyst, fra Skagen til Hals. Jeg har udvalgt de bedste og mest kendte pladser, så du har noget at starte op med. Men hvis du vil bruge lidt tid på at udforske strækningen nærmere, vil du næsten helt sikkert finde andre mindre hotspots, der også holder en god bestand af havørred.
De fleste af pladserne, jeg har nævnt herunder, har bortset fra fine fiskemuligheder også gode tilkørsels forhold. Derudover har mange det blå flag, som uddeles efter miljøindsats og vandkvalitet. Det gør bestemt ikke en fisketur dårligere at vide, at de ansvarlige lokale myndigheder tager sig godt af det miljø vi alle skal færdes i.
Skagens Havns vestre mole en tidlig sommermorgen, er nok noget af de flotteste rammer for molefiskeri, der findes i Danmark. Har man først oplevet at stå med fleks på klingen i det fantastiske lys, der har inspireret så mange store kunstmalere, er man solgt, og vil altid længes tilbage til Skagen.
Skagen er stedet hvor Skagerrak og Kattegat med deres mange fiskearter mødes, så her kan mulighederne for godt mole og kystfiskeri næsten ikke blive større. Der fiskes fra Skagen Vestre Mole, hvor der kan fanges både havørred, der afpatruljerer vandet langs molerne, samt laks, fladfisk og torsk. Der kan fiskes efter havørred hele året, men jeg foretrækker sommer halvåret – med perioden fra juni til september som bedste periode. Der kan også fiskes direkte fra stranden. Fiskeriet kan i turistsæsonen dog være svært at komme til på grund af de mange mennesker, så her vil jeg anbefale at fiske nat og tidlig morgen.
Den hyggelige havneby Ålbæk er et tidligere fiskeleje, der også har givet navn til Ålbæk Bugt i Skagerrak. Der fiskes fra den vestre mole, hvor der jævnligt fanges havørred, multer og fladfisk. Ålbæk havn er på begge sider omgivet af skønne hvide sandstrande, der også er værd at affiske. Flådfiskeri i havnebassinet kan rumme store overraskelser.
Rugholmene er et lille stenrev lidt nord for Strandby, hvor bunden består af blandet sand og stenbund. Her fanges både havørred og fladfisk, samt hornfisk i sæsonen. Vær opmærksom på frednings zonen ved Rugholm Å’s udløb. Her er det strengt forbudt at fiske.
Bratten Strand er en dejlig hvid sandstrand, hvor der med fordel kan vadefiskes, da man skal næsten 100 meter ud, før vandet når til maven. Der fiskes primært efter havørred og fladfisk. Her er med tiden blevet taget overraskende flotte havørred, så det er helt bestemt et sted, der er et besøg værd. Husk, at fredningszonen i området omkring Rugholm Å skal overholdes.
Jesper Mølholdt fra fiskeklubben Waders.dk er en af de skrappe på denne egn. Han fanger mange havørred som denne her fra Busserevet.
Strandby er ikke kun en hyggelig lille havneby, hvor der hvert år landes masser af velsmagende jomfruhummer. På den nordre mole er der også fine muligheder for at fange havørred, fladfisk og ind i mellem torsk. Også her kan man med held affiske begge sider af havne området. Hvis havørredfiskeriet kikser, eller har du børn med, der skal underholdes, kan man med held fiske efter fladfisk på bund takel agnet med sandorm, som kan købes i lokalområdet.
Rønnerne er en rigtig spændende plads. Et hurtigt kig på Frederikshavns Lystfiskerforenings hjemmeside, www.lystfisker.frhavn.dk vil hurtigt vise en imponerende stribe af havørred fanget på netop dette rev. Stranden ligger kun ca. tre km fra Frederikshavn centrum, lige neden for Nordstrand Camping. Her kan vadefiskes med stor forsigtighed, da der er en del sten på bunden samt til tider overraskende bølger fra færgen, så husk vadestaven. Her er en rigtig god havørred bund, og gode muligheder for fangst af bl.a. havørred og fladfisk.
Nordre Mole i Frederikshavn er en klassiker vi ikke kommer udenom. Jeg har dyrket fiskeriet fra molerne i Frederikshavn siden drengeårene, hvor en flink nabo ind i mellem tog mig med ud på molen, og han lærte mig om fiskeriet fra de store kampesten. Hver tur blev altid behørigt afsluttet ved havnens pølsevogn, hvor den stod på hotdogs og varm kakao mælk, inden turen gik hjemover.
Den afslutning kan sagtens anbefales den dag i dag… Siden da har jeg haft mange gode oplevelser og fangster, når jeg har fisket fra de store kampesten, der strækker sig ud til selve hovedet af molen. Jeg vil ikke anbefale at tage små børn med ud på de store og nogle steder meget glatte kampsten. Ligeså er en selvoppustelig redningsvest en fornuftig del af udrustningen, når man færdes på moler med store sten. Det er et godt sted at prøve flådfiskeri efter havørred, men kan også være et glimrende spot til torsk og fladfisk.
Busserevet er et mindre rev, der ligger lige uden for nordre mole ved havvindmøllerne i Frederikshavn Havn. Revet ligger et stykke fra kysten, så spinnefiskeri med tunge blink og woblere er den bedste fiskemetode. Der fiskes efter havørreder, fladfisk, makrel og sild. Vadefiskeri frarådes pga. dybden og bundforholdene. Bedste tidspunkt er aften og nat i sommer halvåret, men der gøres gode fangster året rundt.
Bangsbo Strand og Guldkysten er området mellem Bangsbo Å og Sæby Å, som er med til at gøre området til en rigtig interessant havørredstrækning. Desuden er der en utrolig spændende bund, der består af muslinger, sand og sten. Her er forholdsvis lavvandet, men der er store sten og dybe badekar, så der bør vades forsigtigt.
Man skal også være meget opmærksom på bølgerne fra katamaran færgen, som let kan vælte en omkuld, hvis man er kommet for langt ud. Det mest interessante stræk er ved Bangsbo og Guldkysten, men der kan med fordel fiskes på hele strækket fra Sæby til Frederikshavn.
Lyngså Strand er et fint havørred spot, der også holder en god bestand af fladfisk, deriblandt de meget eftertragtede tunger. Du bør koncentrere dit fiskeri mellem Sønderklit og Stensnæs. Udover gode parkeringsforhold og toilet, er der også en handicapvenlig til kørselsmulighed med rampe, der går næsten ned på stranden.
Sulbæk Strand bør også nævnes. Der fiskes fra Sulbæk og sydpå mod Sæby. Pladen fisker som regel bedst i sommerhalv – året, men der tages også fine fisk i vinter halv året.
Sæby Havn er også et forsøg værd. Der fiskes fra sydmolen, hvor der kan fanges havørred, fladfisk og torsk mm. Flådfiskeri i dette område kan give rigtig gode resultater. Bemærk at fiskeri kun er lovligt fra sydmolen, da nordre mole ligger i fredningszonen for udløbet af Sæby Å.
Aså er en hyggelig havn der er over 130 år gammel, med et fint molefiskeri. Der fiskes fortrinsvis efter havørred, multer og fladfisk.
Hou er oprindeligt et gammelt fiskerleje, men nu om dage er der kun en lystbåde havn tilbage. Der fiskes fra molen efter havørred og fladfisk.
Hals ligger ved Limfjordens udmunding i Kattegat, og byder på rigtig spændende muligheder for Lystfiskeren. Der fiskes fortrinsvis fra molen. Dybe render, der er dannet af strømforholdene, gør det til et perfekt sted at fiske efter især havørred, sild, makrel og fladfisk.
Færdsel på molerne under havørredfiskeri
Inden man begiver sig ud på molerne, er der nogle få ting, man bør tage til efterretning. De fleste havne har regler om terrorsikring, så undersøg altid hjemmefra, hvor på havnen man må opholde sig. På de lokale havnekontorer kan man altid få oplyst reglerne. En anden ting er den personlige sikkerhed, hvis du har børn med på fisketur, så udstyr dem med redningsvest og hold et godt øje med dem. Lad dem aldrig stå uden opsyn på kaj og molekanter, og hold dem for guds skyld væk fra de moler, hvor du skal ud på store kampesten for at komme til at fiske. Du bliver ikke mindre mand af at tænke på din egen sikkerhed. Hvis du fisker i den kolde årstid, er en god flydedragt en rigtig god ting. Udover, at den holder dig tør og varm, kan den også redde dit liv, hvis uheldet er ude.
Hvis du fisker på den nordøstlige del af den jyske kyst, er det næsten ikke til at undgå, at man fra tid til anden får en fjæsing på krogen, hvad enten du fisker med spin eller flue. Fjæsingen er en udmærket spisefisk, men den er desværre også udstyret med giftpigge, som indeholder en gift, der svarer til et hugormebid, hvilket er en meget smertefuld affære. Brug derfor altid en lang tang til at afkroge fisken med, så man undgår kontakt med de giftige pigge, der sidder forrest på ryggen og på gællelåget. Er uheldet ude, og man bliver stukket, er førstehjælpen at komme det stukne sted i så varmt væske som man kan holde ud, da giften bliver inaktiv ved varme, og derefter søge læge eller skadestue.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2010
sep 13, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri
Området omkring Lillebælt, Kolding- og Vejle Fjord byder på fine muligheder for kystfiskeri efter havørred. Vi har fulgt i fodsporene på tre lokale storfangere – Jan Jensen, Thomas Andersen og Lasse Søbjerg Pedersen, som her giver dig masser af tips, hvad enten du er spinne- eller fluefisker.
AF JENS BURSELL
I den centrale del af Trekantsområdet mellem Middelfart, Vejle og Kolding er der muglighed for et fint fiskeri efter kystørred, når man kender pladserne. Her – midt imellem det urbane og landlige – findes så varierede muligheder for at fange sig en havørred, at man bliver helt svimmel ved tanken. Faktisk kan man meget let gå hen og få akut havørred-feber. Så hvis ikke du kan afse lidt tid til symptombehandling af denne frustrerende sindstilstand, må du hellere stoppe lige her.
– Uanset hvilken retning vinden kommer fra, er det muligt at finde en god plads inden for en halv times kørsel, fortæller Jan, der selv bor i Fredericia. – Sammen med faren Svend Erik Jensen har han i over tredive år fisket de lokale kyster tynde for havørred. Men det er bestanden dog ikke blevet tyndere af – tværtimod, griner han.
Her kan du se de vigtigste kystpladser til havørred i Trekantsområdet.
Valg af kystpladser i forhold til vindretningen
Vindretningen har altid stor betydning på kystpladserne, og som det er tilfældet ved mange andre kystpladser, er det helt generelt ofte fralandsvind, der giver det bedste fiskeri. Her får du Jan og Thomas’s bud på de bedste områder og pladser ved forskellige vindretninger – 360 grader rundt.
Nordenvind eller NVog til en vis grad også NØ-vind er helt perfekt i Lillebælt på strækket fra den gamle bro til Sønderskov. I Vejle Fjord er hele nordsiden rigtig god i nordenvind. Her vil jeg især fremhæve pladser som Stenhøj Strand, Rosenvold, Skyttehuset, Ulbæk Hus og Fakkegrav, der er en fantastisk forårsplads. Tilsvarende er der også mange fine pladser på nordsiden af Kolding Fjord, der er oplagte i nordenvind, men jeg fisker ikke så meget selv i det område.
Østenvind kan også byde på godt fiskeri. Her er det især Gals Klint overfor Sønderskov og Røjle Klint på Fyn, der spiller max. Lidt længere mod nord er Holster Hage og Andkær Vig i Vejle Fjord et rigtig godt bud på noget action i østenvind.
Sydøstenvind er optimalt, hvis du vil fiske på Strib Fyr, men også Gals- og Røjle Klint er gode under disse forhold. Denne vind er ligeledes god ved Treldekysten på nordvestsiden af Trelde Næs. Her vil jeg især fremhæve pynten ved Trelde Sande, der er god, hvis vinden er alt for kraftig. Lidt længere nordøstpå er Holsterhage og Andkær Vig også gode under disse forhold.
Holster Hage i Vejle Fjord er et rigtig godt bud på noget action i østenvind, men fungerer også fint i søndenvind.
Søndenvind er ikke overraskende god på hele sydsiden af Vejle Fjord – lige fra broen og ud til Trelde Klint. Ligeledes er sydsiden af Kolding Fjord god ved sydlige vinde. Blæser det fra syd, er det sjældent godt i de centrale dele af Lillebælt.
Sydvestenvind er drømmevinden. Den er simpelthen super rigtig mange steder – blandt andet Trelde Næs og hele Treldekysten vest for Trelde Næs. Tilsvarende er Østerstrand ved Fredericia omkring fælleden et godt bud under disse forhold. Hele strækket fra Skanse Odde til Hybylund kan være rigtig fint. Tilsvarende kan Erritsø Strand fra Motorvejsbroen op til Lystbådehavnen give rigtig mange fisk, når vinden kommer fra sydvest. Hagenør i Lillebælt er også fin.
Vestenvind er helt perfekt til Trelde Næs, og er som SV-vind helt generelt en af de rigtig gode vinde, når man bor i Østjylland. Så kører nemlig stort set alle pladser på hele den Østjydske kyst. En anden favoritplads ved vestenvind er helt klart Hagenør i Lillebælt.
Nordvestenvind er fin både ved Hagenør, Sønderskov samt nordsiden af Kolding- og Vejle Fjord. Præcis denne vind er endvidere helt ideel ved kysten fra Trelde Næs og hele vejen ned til Fredericia. Dette er et utroligt spændende og flot stykke natur. Her er masser af væltede træer ud i vandet, og adgangsforholdene er ret besværlige, fordi der ikke er nogle stier eller trapper ned ad de til tider ret stejle klinter. Men – der er masser af fede havørredpladser, og under de rigtige forhold kan belønningen for alt besværet være et helt og aldeles uspoleret fiskeri.
Har du mod på udfordringer og en lang travetur, så er dette stræk derfor helt klart værd at satse på. Hybylund eller Kirstinebjerg Skov er et oplagt startsted. Har du adgang til båd, er det et godt sted at lægge den næste tur.
Bagerst th den originale Olling-wobler fremstillet af Ib Olling i halvfjerdserne. Nederst Kinetics Mini Goby, som Tom Schmidt har udviklet med Ollingwobleren som inspirationskilde. Sidstnævnte kan købes i de fleste grejbutikker.
Olling-wobleren er en fantastisk wobler til det helt lette fjordfiskeri. Her en skøn blanding af originaler samt Jan og Thomas’s egne epoxyafstøbninger.
Spinnefiskeri efter havørrederne
– Ib Olling– woblersnedkeren fra Nørre Åby på Fyn – var allerede for 15 år siden en stor inspirationskilde til mit spinnefiskeri, afslører Jan. – Til dagligt arbejdede jeg sammen med ham på fabrikken Kemira. – Før jeg mødte ham, gik jeg meget med tunge pirke og blink i 20-30 grams klassen, men da jeg på egen hånd oplevede hans meget overbevisende fangststatistik på bittesmå kystwoblere i 4-10 grams klassen, tog jeg et markant skift til det lettere udstyr.
Jeg fik et par af hans woblere, og så begyndte der for alvor at ske noget i mit kystfiskeri efter havørred. Eller for at gøre en lang historie kort – jeg fangede klart flere fisk. Der er selvfølgelig også nogle fisk, man ikke når ud til med så lette agn, men hvad gør det, hvis fiskene er tæt på – og det er de ofte langs de østjydske kyster.
– Vores favorit-Olling til natfiskeriet har altid sort ryg, men bundfarven betyder ikke så meget, supplerer Jan’s faste kystmakker – Thomas Andersen fra Løsning, som han har fisket med de sidste fire sæsoner. – Bugen på vores Olling-woblere til natfiskeri er normalt lys eller blank, mens vi i dagslys ofte bruger mere gullige versioner uden markant kontrast mellem ryg og bug. Til at starte med brugte vi originalerne, men nu støber vi vore egne versioner af epoxylim, som fungerer mindst lige så godt.
De originale Ollingwoblere har i øvrigt dannet forbillede for kystwoblere, der senere er videreudviklet af Tom Schmidt til den kommercielt producerede Mini Goby fra Kinetic, beretter Jan og Thomas. Så hvis du ikke orker af indhalere epoxylim, skal du bare købe en af disse. Det er klart, at indspinningsteknikken skal varieres efter forholdene, men normalt kører vi den stille og roligt ind i jævnt tempo. Fire omdrejninger på hjulet og så et spinstop er normalt den rytme, der giver bedst. Ser eller mærker jeg en fisk, som ikke tager på det efterfølgende spinstop, speeder jeg farten voldsomt op, hvilket normalt kan få ørreden til at gå til makronerne.
Thomas Andersens far Hans med en flot sekskilos blankfisk fra Sønderskov i Lillebælt.
– Især i de beskyttede fjorde og vige er Ollingwobleren vores helt klare favorit, pointerer Thomas, men på dage med meget strøm i fx Lillebælt, skifter vi normalt om til et lidt tungere blink – og her er vores favorit helt klar Sølvpilen i 16-24 gram – enten i grøn/hvid eller sort/hvid. Den kaster som en drøm og kommer godt ned i vandet, selv ved relativt hurtig indspinning, som er det optimale tempo til dette blink. Også her øger vi normalt tempoet efter et spinstop, der ikke udløser hugget.
Originalkrogene skifter vi til Owner ST 36 BC X str. 6 til 16 grams versionen og str. 4 til 20-24 grams versionerne. Møresilda i 6, 10 og 16 gram i kobber/rød er også et vinderblink i mange situationer. Til allround spinnefiskeri bruger de to gutter Shimano Speedmaster i 5-20 gram. Jan har en tifods og Thomas foretrækker en nifods. – Det er en virkelig fed stang, som er let, kaster godt og har kraft nok til at fighte selv store fisk, understreger Jan. Og – da han i maj 2010 krogede og landede en 10,7 kilos kystlaks på netop denne stang, må man sige, at der er vægt bag disse ord. Hjulet er et Shimano Aspira 3000 fyldt med 0,14 Fireline. Vores favoritblinklås er Owner Sinker Hook Crane Swivel str. 18-16, der, modsat alle andre blinklåse vi har prøvet – aldrig åbner sig på det forkerte tidspunkt.
Lasse Søbjerg Pedersens favoritfluer til natfiskeriet: Nightskaters (tv – øverst), Børsteorms imitationer af kaktus chenille (tv – bund og midt th) samt
forskellige varianter over Sølvræven (th).
Med bombarda eller fluestang efter havørred
Bombardafiskeriet kan også være effektivt, og her er det især reje- og børsteormsimitationer, der kommer på forfanget. vi må dog indrømme, det er sjældent, at vi gør det. Normalt fanger vi nemlig rigeligt med fisk på det normale spinnegrej, slutter de to gæve spinnefiskere.
Kystfluefiskerne har ligeledes ofte fint fiskeri i Trekantsområdet. Lasse Søbjerg Pedersen har igennem de sidste 10 år fisket røven ud af bukserne langs de mange fjorde, og det er efterhånden blevet til en solid stak sølvblanke på fluestangen. – Grundlæggende set fisker jeg fuldstændig de samme pladser som spinnefiskerene – fluestangen er den eneste forskel, fortæller han.
Lasse og Thomas’s far udveksler sølvblanke røverhistorier ved Vejle Fjord.
Med flue om natten på kysten
– Til natfiskeriet forår og sommer er mine favoritfluer Nightskaters, Børsteorms imitationer af kaktus chenille samt forskellige varianter over Sølvræven, afslører han. – Nightskaters bliver normalt bundet med blødt afrundet skumkrop, men jeg foretrækker at kroppen er firkantet, for så streamer den bedre, når man trækker den igennem overfladen. Fluen binder jeg på en Scierra Techpoint str. 8.
– Børsteormsimitationer er super i det tidlige forår, understreger Lasse. Børsteormsimitationen Aarn bruger jeg egentlig ikke så meget mere, da man får en del fejlhug på den lange bløde hale. Her er en børsteormsimitation bundet på et tandem-krogsæt bedre, fordi man også har en chance for at kroge fisken, når den napper efter halen. Når man anvender kactus chenille fluer som denne, foretrækker jeg et lille conehead forrest på fluen, da det ellers let kommer til at føles som om, at man kaster med en plasticpose, hvilket er ret irriterende. Bagerst på fluen er en lille lokkende hale af marabou.
Med tobisfluer efter Trekantsområets havørreder
– Tobisimitationer er også gode, og her anvender jeg ofte en variant over Sølvræven, der kan flytte noget vand, samt tiltrække sig en del opmærksomhed i nattemørket, beretter han. – Når den bindes på et rør, anvender jeg en ordentlig dusk polarræv kombineret med et par sølvfarvede flashstrå.
Bindes den på en enkeltkrog str. 8 lægger jeg et sort hønehackle foran polarræven. Krogen er belastet på undersiden med et stykke tin-tråd og beviklet med sølvtinsel. Denne flue finder jeg normalt frem, når jeg har svært ved at tage ørrederne på fx Nightskaters helt oppe i overfladen. Så skal der nemlig et helt andet bevægelsesmønster til for at tricke fiskene. Denne ret tunge flue er perfekt til at jigge fluen ind med små hurtige 8-10 cm lange ryk, og det er ofte det, som skal til, når alt andet kikser.
Sønderskov ved Lillebælt er en fantastisk kystplads med god dybde tæt under land – og til tider en hel del strøm. Det var præcis her Jan fangede sin 10,7 kilos kystlaks i maj 2010. Læs mere i Fisk & Fri 5/2010.
– Til dagsfiskeri i sensommeren og det tidlige efterår anvender jeg ofte streameren Eriks flue, der er en god allround fiskeimitation, fortæller Lasse. – Herudover anvender jeg ofte diverse rejeimitationer. En rigtig god allround flue til dagfiskeri i området er Brun Bomber – en slags Red Tag bundet på en stor krog med tre store, brune fasanhakler ned langs krogskaftet. Den røde butt er den samme som på Red Tag. Om natten går jeg ofte med en klasse 8 Greys G-Tec kombineret med et Okuma # 8 hjul. Jeg fisker altid med et flydende skydehoved fra Rio – ikke fordi jeg har noget imod WF-liner, men fordi de kaster en anelse længere. Men – her er vi dog ude på marginalerne. På de helt stille dage går jeg med en klasse 6 stang, som i mit tilfælde er en A. Jensen AHT Advanced kombineret med et Scierra CTC Trout hjul og et flydende skydehoved fra Rio. Som backing på alle mine hjul bruger jeg ganske normal fletline – det fylder nemlig meget mindre end dacron bagline af tilsvarende brudstyrke. Hvis man får et hug af en fisk som Jans kystlaks på 10,7 så vil man ikke fortryde denne dispostion, slutter han med et glimt i øjet, der vidnerom, at han ikke har noget mod at være den næste der får en flidspræmie af denne type.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010
feb 29, 2024 | Artikler, Betalt samarbejde, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Video
For over to over siden besluttede Per Fischer og Christian Balle fra Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening sig for at tage sagen i egen hånd og stable private ørredudsætninger på benene i den sydvestlige del af området ved Københavns Havn – og det gik bedre end godt. De første udsætninger skete i 2022, og siden er der sat over 50.000 ørreder i forskellige størrelser ud ved udløbet af Harrestrup Å ved Valbyparken og Kalveboderne. Vi har fulgt med Per og Christian samt deres gode ven Ole ud for at teste fiskeriet, og vi kan allerede nu afsløre, at der her i år er rigtig godt med fisk at fange i Kalveboderne, nu hvor en stor del af fiskene fra det første års udsætning er kommet i op i størrelsesordenen 40-55 centimeter. Og der er flere fisk på vej. Glæd dig til en hyggelig dag på kysten med flex på flueklingerne, hvor du får historien om udsætningerne – samt en masse praktiske tips til fiskeriet der kan bedrives med alle metoder.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube her.
2/3 af fiskene er privat finansieret af Sport Dres, Hvidovre Sport, Westin/Kinetic, FX Team, Fishmadman, Småbådsklubben, Fiskerikajen, HLSF, Meny, Verdis, Domus Vista og By & Havn. Resten er finansieret af Fisketegnsmidlerne.
feb 22, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Nordkysten er et de steder på Sjælland, hvor man oftest kan opleve overflade aktivitet, og denne fisk lod sig overliste af en lille rejeflue i det flade vand.
Kytfluespecialisten Michael Zinn´s hjemmebane er den nordsjællandske kyst. Her får du en række af hans bedste pladser serveret på at sølvfad.
TEKST: MORTEN JENSEN, FOTO: MICHAEL ZINN & MORTEN JENSEN
DEN SJÆLLANDSKE NORDKYST er Michael Zinn´s hjemmebane og har været det i mange år. Her får du hans bud på nogle af de rigtig gode havørredpladser, hvordan de skal fiskes, samt hvilke parametre man kan være særlig opmærksom på, hvis man vil prøve kræfter med – eller optimere sit fiskeri omkring nordkystens fantastiske havørredmuligheder.
Michael Zinn er 42 år gammel. Han startede sin fiskekarriere som ganske ung ved søerne i og omkring Allerød. Senere efter en lang årrække væk fra fiskeriet startede han med at spinnefiske efter havørred på nordkysten, og i 2012 efter længere tids fascination af fluefiskeriet, blev spinnestangen lagt helt på hylden. Fluefiskeriet blev meget hurtigt mere end bare en hobby for Michael, og han betragter det i dag mere som en livsstil end en fritidsinteresse. Michael kender store dele af Nordkystens havørredperler, lige så godt som han kender sin egen baghave. Ja faktisk ER Nordskysten hans baghave. Michael bor nemlig i området og har derfor meget kort til nogle af de bedste havørredpladser. Derfor bliver det også til en del ture i løbet af året og gennem de sidste mange år har han oparbejdet et stort kendskab til fiskeriet på den sjællandske nordkyst under forskellige årstider og vejrforhold.
På den Nordsjællandske kyst efter havørred
Havørredfiskeriet på den sjællandske nordkyst leverer hvert år gudeskønne blankfisk til både lokale kendinge, og til dem som flittigt drager nord over – måske fordi nordkysten har noget som der ellers ikke findes mange andre steder i landet.
Naturen omkring nordkysten byder på meget stor diversitet og foranderlighed, hvilket også ses i kystens og pladsernes karakteristika. Revlegennembrud, badekar, ålegræsbælter, blæretangskyster, muslingerev og stenrev afløser hinanden på skift, og trækker sultne havørreder ind mod det kystnære vand. Det er ikke kun til havørredens fordel, at nordkysten er så omskiftelig, men også til lystfiskerens. Det giver nemlig mulighed for, at vælge pladser ud fra egne præferencer og tilgange til fiskeriet samt muligheden for, at lave et totalt sceneskifte i sin jagt på det blanke guld.
Mellem nordkystens høfter kan man finde et fortrinligt badekarsfiskeri. Denne havørred kunne ikke modstå en hurtigt fisket pattegris.
Masser af havørredpladser på den Nordsjællandske kyst
Nordkysten dækker et kæmpestort område med relativt mange indbydende pladser, der alle kan holde på både stationære og trækkende havørreder. – Netop det faktum, at der er forholdsvis kort afstand mellem pladserne, er en meget tiltalende egenskab ved dette område, siger Michael. – Det giver mulighed for et hurtigt pladsskifte, hvis man mister troen på sit første pladsvalg eller pladsen allerede er optaget af andre fiskere. Og – det giver mere fleksibilitet og dynamik gennem fiskedagen, hvis man kan flytte sig hurtigt og ikke oplever for meget spildtid på transport. Her får du nogle af de pladser Michael selv fisker – samt hans oplevelse af, hvad der skal til for at lokken havørreden til hugget på netop disse pladser.
Michael nyder og stå op tidligt for at fiske, og denne fine havørred er fanget en tidlig sommermorgen, hvor den gik og hyggede sig tæt på land imellem blæretangen.
Havørred på nordkysten – året rundt
Den sjællandske nordkyst er et godt bud på en fiskedestination hele året rundt, men som mange andre pladser, så er forår og efterår topmåneder for godt havørredfiskeri. – Om vinteren er det en god idé, at tjekke prognoser for salt- og temperaturudsving i vandet på fx www.fcoo.dk, pointerer Michael. – Der kan skabes lommer med varmere og mindre saltholdigt vand i perioder omkring nordkysten, og dét kan være udslagsgivende for et godt vinterfiskeri. Hver år når dette ker, landes der ofte rigtig gode fisk, snitstørrelsen er måske ikke den største i landet, så som ved meget andet kræver det flid at få godt sølv i bæltet. Så det er bare med at komme ud og fiske noget vand af, slutter Michael.
De bedste nordsjællandske kystpladser på et sølvfad:
Den nordsjællandske kyst byder på mange spændende havørredpladser, som er beskrevet i detaljer nedenfor.
Munkerup
1 – MUNKERUP er efter min oplevelse et klassisk bud på en forårs- og efterårsplads, da Esrum Å har udløb ikke langt derfra, starter Michael. – Derfor kan man selvfølgelig løbe på en del farvede eller udlegede fisk i de respektive perioder, og man være opmærksom på fredningen ved åen, hvis man bevæger sig langt mod højre.
Munkerup strækket byder på et spændende bredt blæretangsbælte, der strækker sig langt mod Dronningsmølle, hvorfor der er meget vand at affiske. En stengruppering 50 meter ude markerer ofte startpunktet for mit fiskeri. Herfra affisker jeg mod højre og afdækker mest muligt vand, for derved at finde de fisk, som næsten altid huserer på strækket. Når pladsen vadefiskes, så bevæger man sig på en sandrevle, man skal dog være varsom, da der ved høj vandstand kan være ganske dybt vand tæt under land. For fluefiskeren er pladsen nemmest at fiske ved en lidt lavere vandstand, mens spinnefiskeren fint kan affiske området ved højvande også. Man parkerer ved en P-plads i skoven tæt på Munkeruphus. Den bedste vind for fluefiskeren er sydlig/sydøstlig/sydvestlig.
Nakkehoved Fyr
NAKKEHOVED FYR er en anden spændende og varieret plads mod nord, fortsætter Michael. – Der kan parkeres tæt ved restaurant Fyrkroen, og derfra skal man ned af en lang trappe for at komme ned på stranden. Til venstre er der et langt stykke med runde sten og blæretang, som kan holde på ganske mange fisk. Bæltet trækker helt inder under land, så vær rigtig varsom med vadefiskeri. Fiskene hugger ofte tæt på land, og der er ingen grund til at skræmme havørrederne. Jeg har faktisk tit fået fisk ved at gå på land, hvorfor jeg ofte koncentrerer mit fiskeri om det helt kystnære vand. Jeg oplever sjældent andre fiskere her, så chancen for at opleve uberørt vand er ganske stor, og det kan have betydning at være første mand på pladsen.
Cirka midt på strækket er der nogle bølgebrydere, som man kan fiske fra. Disse kan ofte være steder, hvor fiskene gør ophold, når de trækker, eller når de søger føde. Disse bølgebrydere kan være særdeles interessante for spinnefiskeren, da det kan kræve lidt distance, og der fiskes over relativt dybt vand. Til højre rundt om pynten er der også et godt langt stykke med rimeligt store sten og blæretang, der kan virke som en magnet på havørreden. Dette er et område, som er rigtigt spændende både for spinne- og fluefiskeren. Her gælder det om, at affiske strækket systematisk og holde godt øje med overfladen, hvis vejret er til det, da havørreden let kan afsløre sin tilstedeværelse. Et særligt hotspot i dette område er 500 meter til højre for parkeringen. Her findes en lille stensætningen der kan markere begyndelsen for fiskeriet.
Jeg starter gerne i dette område og fisker min vej tilbage mod P-pladsen. De første 100 meter er ofte her jeg møder fiskene! Det er efter min mening ikke en plads for den svagt gående, da det kræver lidt at gå på glatte rullesten. Den bedste vind for fluefiskeren er alt andet end kraftig nordlig/østlig vind.
Udsholt
UDSHOLT er en plads, som har lidt af det hele, og byder på rigtig meget forskelligt bund. Derfor kan havørreden ofte findes ved at afsøge de forskellige områder, da den kan tiltrækkes af én type kyst den ene dag og ændre lyst den næste dag.
Der parkeres ved fyrrestien, og når man kommer ned på stranden, har man et lille rev foran sig, som består af sten og blæretang, og hvor der er ret så lavvandet. Men tag ikke fejl. Det lave vand kan sagtens holde fisk, så der er ingen grund til, at gå forbi her! Jeg giver ofte dette område en særlig koncentreret opmærksomhed i vintermånederne, da havørrederne ofte søger dette område i den kolde tid. Til venstre bliver der hurtigt noget dybere, og det kan være svært for fluefiskeren at afdække så meget vand. Her har spinnefiskeren en god fordel, og kan nemt affiske dette område. Ved ekstrem lavvande kan man komme ud og gå på selve revet og fiske sig mod venstre, og det resulterer i et rigtigt godt fiskeri, hver gang at det er muligt. Til højre mødes man af et bredt badekar, som strækker sig et stykke ned af kysten. Det er rimelig lavvandet, og det kan være et fint sted og bruge lidt tid i den kolde tid. Der kan parkeres ved fyrrestien. Den bedste vind for fluefiskeren: Sydvest er godt og er østlig fin, hvis den ikke er for kraftig.
Heatherhill
HEATHER HILL er en fantastisk all around plads, og den kan fiskes hele året, understreger Michael. – Du kan parkerer på den store P-plads ved ishuset på Rågelejevej. Her trasker man ned gennem fårefolden og mødes af et stort lækkert badekar. I mine øjne er et af de absolutte bedste områder lige neden for fårefolden. Dette område holder ganske ofte på en fisk eller to. Herefter søger jeg gerne mod højre og fisker området systematisk af. Heather Hill er ofte en plads, hvor fiskene kan vise sig i overfladen, så vær opmærksom på overfladen, når vejret indbyder til sightfishing i karret. Hele dette badekar oplever jeg som en rigtig god trækrute for havørrederne. Badekarret agerer motorvej for trækkende stimer af havørreder og særligt i forår, efterår og vinter kan der komme ganske mange ørreder forbi. Dog kan pladsen også levere rigtig fint fiskeri i sommerperioden, når aften og nattefiskeriet melder sin ankomst.
Pladsen er nemt tilgængelig, og den er en rigtig fin vadeplads, som nemt kan fiskes med lidt bølger, da man går på sand og fisker ud over badekarret. Bagkanten af karret kan ikke nås med flue, og fluefiskeren kan med fordel koncentrere sit fiskeri om forkanten af karret. Husk derfor at lægge nogle kast langs vaderetningen. Spinnefiskeren kan næsten nå bagkanten af karret og pladsen henvender sig derfor på mange måder både til både til spinne og fluefiskeren. Når man står oppe på kanten kan man se bølgebrydere til venstre. Disse kan fiskes med spin og kan være en god joker. For fluefiskeren er pladsen ikke god i kraftig nordlig vind, men ellers kan det meste bruges.
Hald Strand
HALD STRAND er måske en af de mest sagnomspundne pladser på nordkysten, og det er det bestemt en grund til, fortsætter Michael.
– Hald Strand kan hvert år levere fantastisk fiskeri, og både flue samt spinnefiskeren har et væld af muligheder i dette område. Der kan parkeres ved græsstykket på Klintevej, hvor den høje klint skaber det første indtryk af pladsen. Oppefra kan man til venstre se tre høfder, hvor der er et stort tangbælte ude foran.
Pladsen består mest af sten og blæretangsformationer, som giver perfekte forhold for de jagende havørreder. Som spinnefisker er det første område her et nemt stykke at affiske, hvor det derimod kræver lav vandstand som fluefisker, hvis fiskeriet skal opleves som produktivt. Jeg begynder ofte mit fiskeri længere mod højre, hvor der ligger tre rev. Ofte snakkes der om ”revet” på Hald, men der ligger faktisk tre rev på pladsen. To mindre og et stort. De mindre rev skal man bestemt ikke gå forbi, da der tit står fisk på dem, og det samme gør sig gældende på den modsatte side af revet. Efter affiskning her kommer det egentlige rev på Hald. Det kan holde tre fiskere, hvis man kan lide hinanden, og er efter min mening en rigtig fed plads som fluefisker. Jeg gør en særlig indsats omkring revkanterne. Afhængig af strømretningen vælges læ-kanten af revet, da føden kan koncentreres på bagsiden – og det ved havørreden. Hald Strand kan kaste fisk af sig hele året igennem, men særligt sommeraftenenerne kan være helt skønne. Pladsen kan være besøgt, så det kan betale sig at stå tidligt op. Vind for fluefiskeren: Syd/sydvest giver stille vand, men pladsen kan godt tage noget vind.
Skansen
SKANSEN er i min optik den sidste plads på nordkysten mod Hundested. Den er kendetegnet ved ret stor dybde tæt under land og en del store sten langs kysten. Der parkeres på en P-plads meget tæt ved vandet, og lige nedenfor her kan man begynde fiskeriet.
Pladsen her kan være rigtig giftig i forår og efterår, når havørrederne trækker ind og ud af Isefjorden. Havørrederne gør gerne ophold her, inden de bevæger sig videre ud i det salte. For mig er denne plads en rigtig joker. Jeg bliver sjældent på pladsen lang tid , da den er let overkommelig og hurtigt fisket af. Bedste vindforhold for fluefiskeren er østlig/sydøstlig og svag nordlig vind.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
nov 11, 2023 | ABORRE, Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri efter aborrer
Flot fluefanget havørred fra den yderste del af fjorden. Fisken leverede et brag af en kamp, før den måtte overgive sig.
Sakskøbing Fjord på den Lollandske nordkyst byder på et spændende og artsrigt fiskeri efter mange arter og i særdeleshed havørred. Pladserne er imidlertid ikke indlysende eller lette at finde, så her giver Tue Blaxekjær dig en grundig pladsguide.
TEKST: TUE BLAXEKJÆR, FOTO: RASMUS DITLEFSEN
I SLUTFIRSERNE blev jeg som juniormedlem af Sakskøbing Fiskeklub introduceret til fiskeriet i Sakskøbing Fjord. Som knægt brugte jeg meget tid på aborrerne i fjorden, da de var meget nemmere, at få i tale end fjordens havørreder.
Men drømmen om at overliste en af fjordens blankfisk var gennem årene som juniorfisker konstant til stede, og den blev ikke mindre af, at de »gamle« i klubben jævnligt hev nogle rigtig fine havørreder på land. Som juniorfisker lykkedes det mig aldrig, at fange en af de for os knægte forjættede fisk. Min første havørred fra fjorden fangede jeg som 18 årig på en særdeles kold og forblæst februardag. Jeg husker tydeligt, hvordan det væltede ned med slud og hvor lykkelig jeg var for varmen i mine forældres bil, som på det tidspunkt ofte lagde dæk til fisketurene. Min fiskemakker og jeg sad i bilen som et par rigtige »molekonger « og holdt øje med hver vores flåd som langsomt drev med strømmen ude i fjorden. Pludselig gik mit flåd under, og jeg fik travlt med at komme ud af bilen. Efter en kort fight på et par minutter, kunne jeg løfte en fin 50 centimeters blankfisk ud af fangstnettet. Denne episode blev for alvor starten på mit havørredfiskeri i Sakskøbing Fjord.
Rasmus med en fin blank overspringer fra den inderste del af fjorden. Fisken er fanget på en kobber farvet Snurrebasse fra OGP. Specielt i de kolde måneder kan en lille langsomt fisket
Snurrebasse nemt ændre dagen fra fiasko til succes.
Lystfiskeri i Sakskøbing Fjord
Sakskøbing Fjord skærer sig som en smal kile ind i landet, og langs det smalle løb er det småt med åbenlyse kystpladser. Fjorden er fra udløbet af Sakskøbing Å og ud til lystbådehavnen et udpræget havneområde med boldværk, bådebroer, fortøjningspæle og husbåde. Den inderste del af fjorden, hvor den gamle industrihavn ligger, er gennem de sidste mange år blevet renoveret. Det gamle værft er blevet revet ned, tørdokken er blevet fyldt med jord og er nu græsplæne. Hvor værftet lå, er der nu bygget rækkehuse.
Da jeg i sin tid begyndte, at fiske i fjorden, kunne vi kun drømme om at fiske fra værftets område. Dette er nu blevet muligt. Selvom hele havneområdet gennem en årrække har ændret sig markant er fiskeriet stadig i særklasse. Som i mange andre brakvandsområder, er det altid spændende, at se hvad der sidder for enden af linen, når først hugget er faldet. Artsmæssigt kan der i Sakskøbing Fjord fanges aborre, skrubber, hornfisk, torsk, regnbueørred og selvfølgelig havørred. Det meste fiskeri i Sakskøbing Fjord adskiller sig markant fra almindeligt kystfiskeri idet, man fisker fra land og ikke i waders. Grundet fjordens mangfoldighed i fiskearter egner den sig rigtig godt til fiskeri, hvor familiens yngste skal med. Det er ligeledes nemt at komme rundt, der er god plads og fisker man når der er torsk og aborre inde i havnen, er der stort set altid fangstgaranti.
Fisketeknikker i Sakskøbing Fjord
Under fiskeri med blink kan man med stor fordel sætte en flue på som ophænger. I de kolde måneder er det ikke så få af fjordens havørreder, som har måttet overgive sig til en kobberbasse fisket som ophænger. Flådfiskeri med de billige hvide frostrejer fra Netto er ofte en sikker vinder, når der fiskes efter fjordens hav- og regnbueørreder. Dybden rejen skal fiskes i kan variere meget, men som udgangspunkt er det en god ide, at starte med at fiske rejen mellem en halv og hel meter under flåddet. I de kolde måneder er der ofte mange undermålere inde i fjorden. Det er derfor vigtigt, at man hurtigt giver tilslag under flådfiskeri så de små fisk ikke kroges for dybt.
Arkaluk Andersen med to fine fjordørreder fanget fra kajak. Den gule kajak er siden billedet blev taget udskiftet med en pedalkajak fra Hobie. Pedalkajakken gør at Arkaluk under sejllads har begge arme
fri, så grejet nemmere kan passes.
Fiskepladser i Sakskøbing Fjord
Fjorden har mange gode pladser. Her får du nogle af dem:
HULLET er en af de mest fiskede pladser i fjorden, så hvis man vil være sikker på, at få en plads, er det en meget god ide, at være på pladsen, inden det bliver lyst. I sin tid lå Sakskøbing Værft, der hvor man nu står og fisker. På pladsen kan man fiske udover dybt vand eller langs markante skrænter og ujævn bund. Et lille tip til denne plads er, at lære bunden og skrænterne at kende. Når man først har lært skrænterne og bundens kontur, at kende optimerer man virkelig sin chance for rigtig grov havørred. Specielt på dage med udadgående strøm, har havørrederne det med, at samle sig i dette område. Mindre blink og spinnere med kobberblad er en sikker vinder til hullets havørreder.
LANGSIDEN er det område, der strækker sig fra Sakskøbing Å’s udløb og ned til 90 graders knækket inden husbådene. Der er nu kommet en fredningszone her. Tidligere var der her på dette stræk god mulighed for at fange aborre, torsk, regnbueørred og havørred.
VED HUSBÅDENE stod der ofte folk og fiskede på broerne. Husbådene ligger til inde i den inderste del af havnen. Som udgangspunkt havde ejerne af husbådene ikke noget i mod, at folk stod på broerne og fiskede, men der har dog været episoder, hvor lystfiskere ikke har ryddet op efter dem selv eller på anden måde har udvist en ikke acceptabel adfærd i området omkring husbådene. Det er dog ikke tilladt mere. Trist – for fra broerne omkring husbådene var der god mulighed for at fange aborre, torsk og havørred. Det var fra broerne ligeledes muligt, at fiske ud i det største åbne område i Sakskøbing Havn.
Såfremt det er torsk og aborre der fiskes efter, fisker tunge spinnere som ABU Refleks, jigs eller dybtgående blink godt. Fiskes der udelukkende efter fjordens ørreder, vil jeg anbefale fiskeri med en Mepps 4 spinner med kobberblad eller gennemløbere som Snurrebassen no. 2 – 3.
Sakskøbing Fjord set fra udløbet af åen. Billedet er taget en kold vintermorgen lige efter isen havde sluppet sit greb på fjorden. I dagene efter isen var brudt, blev der landet rigtig mange havørreder fra den inderste del af fjorden.
SAKSKØBING ROKLUB ligger efter husbådene på vej ud af fjorden. Fjorden er ikke særlig bred ved roklubben, og man har ikke de store problemer med at dække fjorden i dens fulde bredde under spinnefiskeri. Her på denne plads er det en god ide, at kaste på langs med fjorden. På dage med en god udadgående strøm kan en flådfisket orm som driver et par meter fra modsatte bred nemt give et par gode ørreder.
SAKSKØBING LYSTBÅDEHAVN ligger lige inden den snævre inderfjord så småt begynder at brede sig ud. Ligesom de fleste andre pladser i Sakskøbing Fjord foregår fiskeriet her fra land, og waders er derfor ikke nødvendige. Der kan fiskes fra stensætningen eller langs fjordstien og ind mod Sakskøbing by. Hvis man fisker fra stensætningen kan man med fordel lægge ens kast så de fisker parallelt med sejlrenden. Er der udadgående strøm kan flådfiskeri med orm eller levende rejer, som fiskes langs skrænten til sejlrenden, være særdeles givende. Fisker man langs fjordstien, er det en god ide at kaste skråt mod modsatte bred. På den måde får man affisket mere vand, mens man følger stien ind mod byen.
OREBY HAVN tiltrækker hvert forår hornfisken, og i denne periode valfarter lystfiskere hertil i hobetal. Det sker ikke så sjældent, at der under fiskeri efter hornfisk, fanges rigtig grove havørreder fra denne plads. Pladsen ligger lige på grænsen mellem den smalle fjord og smålandshavet. Det er muligt at fiske pladsen fra land og i waders. Vil man vadefiske skal det foregå på højre side af havnen, da bunden til venstre er meget blød. På denne plads er der god chance for havørred, hornfisk og aborre.
En håndfuld af Arkaluks udvalgte fluer. Det er ikke så få havørreder fra fjorden som denne samling af fluer har på samvittigheden. Udover at være en dygtig fisker, binder Arkaluk også selv sine fluer.
Lokaltips til Sakskøbing Fjord
Kajak og flydering er populært, da store dele af Sakskøbing Fjord har en meget blød bund som umuliggør almindeligt vadefiskeri. Specielt i den inderste del af fjorden og ude ved Oreby Havn kan fluefiskeri fra flydering eller kajak være meget givende. Fra flyderingen og kajakken kan man nå områder, som ikke kan nås fra land. Man har derudover mulighed for at affiske og afsøge skrænterne fra sejlrenden, hvor fiskeriet foregår på langs med skrænterne.
Arkaluk Andersen har fisket i Sakskøbing Fjord det meste af livet, og kender om nogen fjorden som sin egen bukselomme. Da jeg ikke selv er kajakfisker, har jeg haft en god snak med Arkaluk om kajakfiskeri i fjorden. Ud over tips til kajakfiskeri har Arkaluk været så venlig, at vise nogle af de fluer, som han fisker med i fjorden – fx gode kendinge som Kobberbassen, Polarmagnus, og egne kreationer.
Arkaluk har fisket fra kajak i fjorden de sidste otte år. Udover at fiske fra kajakken, bruger han den også til at komme fra plads til plads. Normalt skal man gå meget langt gennem skov eller langs kysten for, at nå pladserne som findes ud for bl.a. Maltrup Skov eller Krårup. Ved at studere Google Maps kan man hurtigt danne sig et overblik over, hvor potentielle kystpladser som ikke er nævnt i artiklen findes. – Normalt dørger jeg med blink efter kajakken, når jeg skifter fiskeplads, fortæller han. – Når jeg er fremme ved pladsen som skal fiskes, smider jeg ofte anker og fisker pladsen vadende. På mange af mine pladser er det muligt at affiske området fra kajakken. Det meste af mit fiskeri foregår med fluestang, og jeg koncentrerer meget af fiskeriet omkring skrænterne langs sejlrenden. Normalt fisker jeg med en synkeline, og de fleste hug falder, når fluen begynder, at stige op langs sejlrendens skrænter, slutter han.
Lokal fisker med en pæn aborre fra fjorden. Fjordens sortstribede jægere kan fanges det meste af året. Højsæson er dog forår og efterår. I sommermånederne kan større eksemplarer af aborren ofte træffes pelagisk under fiskeri i den yderste del af fjorden.
okt 9, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Knudshoved Odde i fugleperspektiv. Det er ikke svært at forestille sig hvor havørrederne står.
Sydvestsjælland byder på noget at landets mest varierede kystfiskeri, og sæsonen igennem kan de sølvglinsende flidspræmier fanges på det spændende stræk mellem Klinteby og Knudshoved. Her giver Frederik Hansen dig en rundvisning i sit barndomsvand.
AF FREDERIK HANSEN
MIN FØRSTE »RIGTIGE« HAVØRRED fangede jeg fra Klinteby en tidlig martsdag. Jeg husker det, som var det i går, selvom det efter nærmere eftertanke nok er 16 år siden. Der lå stadig is enkelte steder på stranden, på trods af at solen på dette tidspunkt havde fået mere magt. Denne dag var også én af de dage, hvor foråret langsomt, men sikkert viser dets kommen med en let vind akkompagneret af høj sol og cirka 7-8 grader.
Jeg gik ud på et rev, hvor jeg tidligere havde brugt meget tid efter hornfisk og også fået nogle mindre ørreder i maj året før. Det var min første tur på kysten det år, så optimismen var der. Jeg havde lokket min fader med ud, da jeg af åbenlyse årsager var rimelig prisgivet uden én til at køre mig. Revet var desværre optaget, men da jeg nærmede mig den anden kystfisker fortrak han, så jeg gik direkte derud. Jeg havde sat en orange Gladsax-wobler på, og allerede i andet kast var der fisk!
Fisken var klart bedre end de småfisk, jeg havde fanget året før, så temperaturen steg straks til noget over de 7-8 grader, der var i luften – og det samme gjorde pulsen. Fighten forløb heldigvis rimelig udramatisk og efter nogle minutter kunne jeg lande en flot overspringer på 2,9 kilo og 64 centimeter – en sand trofæfisk for den aspirerende unge kystfisker jeg var.
Der er store fisk på Sydvestsjælland – også over 5 kilo – men der er som på de fleste andre kyststræk langt mellem snapsene. Men med den rette pladskendskab og en masse tålmodighed kan det lade sig gøre. Fine fisk i moderate størrelser er der til gengæld godt med og dagsfangster på to-tre fisk eller mere er ikke ualmindelige.
Naturen på disse kanter er også virkelig smuk og varieret med lavvandede fjorde, lange odder og indbydende rev, krydret med et rigt fuglelig og frodigt landskab. Desuden har området en masse andre arter end havørred at byde på. Der er bl.a. aborre i Karrebæk Fjord, og regnbuerne er periodisk talrige, når efterårsstormene har raseret Musholm.
Forfatteren Frederik Eritsian-Hansen med en nydelig april-ørred på knap 2 kilo.
Havørredhotspots på Sydvestsjælland
Kystpladserne på Sydvestsjælland er talrige, og der findes noget for enhver smag. Området byder på lavvandede partier, der huser godt med fisk i foråret, og lange strømfyldte rev der altid holder i sommerhalvåret. Kort sagt – der er noget at komme efter året rundt.
Klinteby er en kendt plads, som er forholdsvis nem at komme til. Der er en stribe gode pladser på begge sider af en lille parkeringsplads, som ligger helt ud til vandet. P-pladsen ligger på vejen »Ved Strandskoven«, som du finder lige syd for Karrebækstorp. Man drejer til venstre af den lille vej ved et gult hus.
Min første ørred – og mange andre blev taget på det første »store« rev lige syd for parkeringspladsen. Her kan man gå et stykke ud og stille sig på et par store sten, der ligger ret ud for revet. Sørg for at dække vandet langs med kysten også, da fiskene, som på mange andre pladser, ofte står inde på lavt vand. Pynten eller revet ligger cirka 700 meter fra parkeringspladsen, men hele strækket ned til det er værd at fiske igennem. Ved lavvande er det muligt at komme ud og gå på 1. revle, men badekarrene på indersiden holder ofte også fisk, så husk at ligge et par kast indad. Dette stræk er desuden også en yndet plads for de forvildede regnbueørreder, som især er talrige ud for et lille skur ned til vandet. En grøn Flipper i 15 grams udgaven har stået for rigtig mange ørreder på denne plads.
Går man nordvestover, er der ligeledes 600-700 meter ud til den første pynt. Strækket her ser ikke videre interessant ud, og der samler sig tit en masse ålegræs under land afhængig af vind- og strømforhold. Men det kan holde fisk – og jeg kender bl.a. til en flot fire kilos herfra. Strækket nordvest for den første pynt er markant mere interessant, og her ligger pladserne stort set som perler på en snor de næste 800-1000 meter. Hele strækket bør affiskes, og der er også taget en del store fisk. Personligt har jeg hørt om en fisk på små seks kilo på dette stræk.
Havørredpladser på den sydvestsjællandske kyst. Illustration: Carsten Madsen
Enø er den næste plads, man kommer til, hvis man bevæger sig videre sydpå og passerer Karrebæksminde. Den første plads, man rammer efter broen, er en rigtig klassiker, nemlig Scheibels Hjørne. Bunden ud for er ekstremt varieret bestående af store sten, sandpletter, dybe render og flade plateauer. Ikke umiddelbart nemt for den uerfarne, men omvendt kan fisken stå rigtig mange steder, så det er bare om at få maskinfisket hjørnet og området umiddelbart syd for. På denne plads er det ikke usædvanligt at fange aborrer i sensommer og efterår, da disse trækker hen imod Karrebæksminde Fjord. Det er ikke mere end to år siden, jeg hørte om en aborre på lige over 1,5 kilo taget fra kysten her, samt en række fine kilosfisk.
Der er en fin parkeringsplads, når man kører ud for enden af Enø Kystvej. Scheibels Hjørne ligger her cirka en kilometer nordvest for. Går man til venstre for parkeringspladsen, bliver bunden lidt mere kedelig, men den kan dog holde fisk især i april, hvor tobiserne holder til her, da bunden er lidt mere sandet.
Dybsø Fjord og Svinø-renden har noget fint vand at byde på. Svinø Renden, som ligger for enden af Dybsøvejen er en fin plads, der ikke engang kræver waders. Her løber renden meget tæt under land, og der kan til tider være meget strøm, ligesom der desværre også kan være en del drivende ålegræs. Selve renden kan fiskes 500-600 meter ind mod fjorden fra parkeringspladsen, og fiskeriet kan være rigtig godt her. Der er dog primært tale om mindre fisk omkring målet, der bliver fanget her i de tidlige forårsmåneder.
Svinø-renden fungerer desuden fint som udgangspunkt for en bådtur. Der er nemlig en asfalteret rampe på et lille område ned til vandet, og her kan uden problemer søsættes de fleste både – også de større af slagsen, såfremt man har en 4×4, da rampen ofte lidt tilsandet. Jeg har brugt denne rampe flere gange, da Svinø Renden er et fint udgangspunkt for ture til Knudshoved Odde, der starter 7-8 kilometer herfra i direkte fugleflugt.
Fluefiskeri kan ofte være et effektivt våben til de smådyrsspisende sydvestsjællandske ørreder.
Knudshoved Odde har der altid været et eller andet dragende og fascinerende over. Selve Odden er 15 kilometer lang, og tidligere gik der bisonokser og græssede på spidsen. Disse er nu erstattet af de mere ordinære galloway-kvæg, der således udfører naturpleje af Odden. Ligeledes er Odden kendt for sin sjældne bestand af klokkefrøer. Det er ikke muligt at køre hele vejen derud, men man kan cykle ud til Draget, som er en stenet strandvold, og så gå de sidste tre kilometer ud til spidsen. Alternativt kan man, som jeg ynder at gøre, tage egen båd fra Svinø. En anden mulighed er at søsætte båden ud fra Vordingborg
Sydhavn, der ligger lige ved Masnedsund. Det er langt fra kun selve spidsen af odden, hvor fiskeriet er godt. Der er en masse spændende pladser på vejen derud. Pladser som på nordsiden i overvejende grad består af badekar og lavere vand, der egner sig rigtig fint til fluefiskeren. Fra Oreby Skov ud til selve Knudsskov, som er »enden af vejen«, hvad angår bilkørsel, kan der også fiskes. På denne vej findes der en masse stikveje, der fører ned til sydsiden. Hele området hernede er kendetegnet ved en masse badekar, der lige så tydeligt kan spottes fra Google Earth, så kast fra land først og bevæg dig dernæst ud på 1. revle.
Helt ude på spidsen af Knudshoved Odde er man rimelig sikker på at have det meste af området for sig selv. Det er nemlig ikke ret mange lystfiskere, der gider tage del lange tur, og derfor kan man også være heldig at opleve noget ret jomfrueligt fiskeri. Selve spidsen er et helt klassisk rev med store sten og typiske revler, men også ret dybt vand tæt på odden. Der løber ofte en god strøm, hvorfor pladsen også er en oplagt destination til sommerfiskeri.
Det undrer mig egentligt, at der ikke er flere, der tager turen herud som en lille sommer-udflugt, da man kan tage sovepose, liggeunderlag og en lille gril med under armen og have en seriøs chance for en grov sommerørred. Fiskeriet har historisk været godt i dette område efter sommerørreder i Juli – september – og forholdene er definitivt gode til det. Som tidligere nævnt er nordsiden af Odden præget af lidt lavere vand, hvor sydsiden har dybder på 2-4 meter ret tæt, og dette kombineret med en stærk strøm giver optimale forhold til sommer såvel som vinterfiskeri – en rigtig allround plads.
Kysten ved Sydvestsjælland er tit kendetegnet ved lidt småklinter.
Spinnegrej til havørred på Sydvestsjælland
Valget af grej til Sydvestsjælland bør være en smule lettere end hvad der normalt bruges til eksempelvis Østersøkysten. En 8-9 fods stang med kastevægt op til 25 gram og blink og woblere i størrelsesordenen 10-25 gram er at foretrække.
Ørrederne her lever primært af rejer/lopper, kutlinger, børsteorm og en gang imellem tobis. Ligeledes går ørrederne heller ikke så langt ude på disse kanter, så der er ingen grund til at hive det helt store kasteskyts frem. Mine favoritagn til området består af Boss blink i 12 og 16 gram, Mini Gobi i 8,3 gram, Gladsax 16 gram og Flipper 16 gram. Husk også gerne en ophænger flue a la kobberbassen eller Polar Magnus.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
Skal man helt ud på spidsen af Knudshoved, kan det være en fordel at tage turen i båd som her og så vadefiske det sidste stræk.
Rønnow med to fine fisk på 3,6 og 3,7 kilo.
Rampen ved Svinø en tidlig forårsmorgen. Så skal der fiskes.
aug 28, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fjordens smalleste sted er ved Aggersund. Strømmen bliver kraftig og ørrederne patruljerer på kanten af sildestimerne, når disse vandrer i marts-april.
Den østlige del af Limfjorden byder på en perlerække af fiskepladser, hvis strømrender kaster store mængder fuldfede havørreder af sig. Her får du pladserne fra Aggersund til fjordens udmunding i Kattegat.
AF BO JENSEN
FISKEN GÅR TUNGT ude i strømmen og belært af tidligere fejltagelser, lader jeg den arbejde på dybere vand nogle meter fra kanten til det lave, hvor jeg befinder mig. Så længe den arter sig roligt, gælder det om at være tålmodig og tappe den for kræfter ved at lade den gå og give den lov til at tage line, når den vil. Der går flere minutter inden jeg ser den vende få meter fra stangspidsen. Pulsen stiger. Den er stor, måske over 3 kg og tyngden kan mærkes i udløbene, der langsomt svinder i styrke. Anden gang fisken viser sig tæt på, er det »for« tæt og den flommefede limfjordsørred glider i netposen. Ormeimitationen sidder solidt i saksen og fisken når at brække et par ufordøjede børsteorme op, inden nettet med fisken lægges til rette på det opskyllede ålegræs ved strandengen. Jeg er ved en kendt plads ved fjorden, vinden er svag i sydvest og det faldende vand går med små krappe krusninger. I forårssol og lun vind kan 62 cm sølv bare ikke blive flottere eller for den sags skyld mere velkommen.
Hvor finder du havørrederne i Limfjorden?
Vandskiftene har på hele strækket fra Aggersund til Hals skåret dybe render og det »ved« ørrederne alt om. I de seneste år er ålegræsset og muslingerne mange steder heldigvis i fremgang. Det er vigtige opvækstområder for krebsdyr, tobisyngel og andre af havørredens byttedyr. De store lave arealer huser store populationer af rejer og børsteorme. Produktionen af sidstnævnte er visse steder enorm og bidrager til ørredernes første store ædegilde først på året. Ormegildet giver hurtigt fiskene et tiltrængt proteintilskud og hjælper væksten i gang efter vinterens knaphed på føde.
For besøgende fiskere, der er vant til østjyske, fynske og sjællandske pladser med blæretang og stenrev, vil denne del af fjorden sikkert virke kedelig og monotom, men lad dig ikke narre. Hvad mange af pladserne mangler i charme har de i rigt mål i mængden af fisk… det gælder bare om at ramme dem.
Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne. Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.
Fisk havørred i strømrenderne
Strømrenderne virker som magneter på havørreden. Ved faldende vand i foråret skylles millioner af kubikmeter vand ud gennem renderne og gydende børsteorme og andet havørredguf følger med. Især når solen har haft sin indvirkning på det lave, kan man opleve et fint fiskeri, når de chanceløse fødeemner skylles ud og bliver en del af naturens egen foderautomat.
På bestemte pladser virker strømrenden som en tragt, hvor fiskene skal passere et begrænset område for at nå ud på det dybe og sikre. Derfor er det selvsagt en rigtig god ide at studere tidevandstabellen på forhånd. Gør man ikke det, skal man enten hedde Højben eller have rigtig god tid og megen tålmodighed, da der som bekendt er en rum tid mellem høj- og lavvande. Mange sværger til fiskeri omkring vandskiftet. Det er som om fiskene øger aktiviteten ved vandvendingerne, hvor man ofte vil se fiskene vise sig i overfladen.
Affiskning af strømrenden er ikke specielt krævende. Det kan godt betale sig at gå lidt inde på den lave side og affiske kanten til renden. Jeg har flere gange oplevet at ørrederne står og hviler sig på kanten af den stærke strøm. Ved meget stærk strøm kommer der hvirvler bag støvlerne og når det er tilfældet, gør man klogt i at holde god afstand til renden.
En transparent rejeimitation frister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.
Havørredgrej til Limfjordens strømrender
Grejet til fiskeriet i strømrenderne er simpelt let kystgrej, men endegrejet kan med fordel opskaleres en smule i forhold til det, der anvendes i den øvrige del af fjorden. Strømmen kan være ekstrem, vadning skal foregå med forsigtighed og agnen skal ned i vandsøjlen for at fiske effektivt.
En del spinfiskere går med 21-24 gram, men 8-12 gram tager også fisk. Sølv, perlemor og grønne farver er velfangende. Specielt vil jeg fremhæve Møresilda 15 og 18 g, Toby 7-20 g. samt tobislignende blink og woblere. Fisker du bombarda, så vælg en synkende udgave, strømmen skal nok holde det fri af bunden. Brug gerne en belastet flue. Juletræet, Flammen, rejeimitationer og selvfølgelig lange efterligninger af børsteorme fungerer godt på disse kanter.
Fluefiskerens valg af line kan være udslagsgivende. Mindst en hurtig intermediate skal der til for at trække fluen lidt ned. Ved kraftig strøm er det som at fiske i en elv. Det kan man udnytte ved at kaste lidt »opstrøms« og få lidt mere dybde på fluen inden den begynder at svinge.
Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.
De bedste havørredpladser i den østlige del af Limfjorden:
EGENSE DYB OG VEJDYBET ved Limfjordens udløb i Kattegat er meget typiske strømrendepladser, som fisker godt ved faldende vand. Parkering for enden af Sandgravsvej i Egense på sydsiden af fjorden. Der er 900m til det fiskbare vand, men er ofte besværet værd. Der kan fiskes på en 3 km lang strækning og renden er mest markant i bunden. Der fanges i blandt nedgængere, der kommer fra en af fjordens åer. Disse bør dog genudsættes. I renden som afvander et stort lavvandet område viser fiskene sig ofte, men det er langt fra altid de er hugvillige. I renden kan der træffes kutling, tobis og sild foruden rejer og orme.
I ekstremt lavvande og i vejr med god sigtbarhed kan man vade til næste strømrende 900 m. længere mod øst. Gå aldrig derud alene og helst med en der kender området. Der kan forekomme havgus og du kan let miste orienteringen. Af samme grund skal flydering og pontoon anvendes med grundig omtanke.
HALS er endnu en kendt plads, hvor fiskeriet øst for havnen er præget af mere traditionelt vadefiskeri. Der er rimelig variation med bl.a. ålegræs nogle hundrede meter fra starten af stykket. Efter min mening en ret undervurderet plads, som har givet pæne fisk. Der er tankevækkende kort afstand til sejlrenden, som kan bugne af sild.
Nørredyb ved Egholm. Din fisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på begge sider af øen.
NØRREDYB VED EGHOLM nås fra nordsiden hvor man parkerer ved Nyborgvej. Der vades få hundrede meter ud mod Egholm, hvor man støder på strømrenden Nørredyb, som ligger i forlængelse af Ryås udløb. Det populæreste stræk ligger ved pælerækken i kanten af rendens sydside, men rigtig mange fisk fanges uden for dette område. Her kan være mange fiskere, men hvis man søger lidt til en af siderne er der som regel god plads. Hvis du holder lidt afstand til kanten har du chancen for at fiske til ørreder, der patruljerer på selve kanten. Nørredybet fiskes efterhånden oftere fra Egholmsiden, hvor det er nødvendigt at sejle med den lille Egholmfærge for at nå pladpladsen. Her kan pladserne være godt besøgt.
HALKÆR BREDNING har flere fredninger, men mellem dem er der masser af pladser, som ikke fiskes så ofte. En af de gode pladser er hvor den gamle vej gik. Der er en stejl kant på østsiden, hvor vejen gik og et stort dybt hul udfor. Mod vest er der lidt hårdere bund, hvor der er masser af kutling. Halkær Bredning plumrer let op ved hård vestenvind. Der parkeres ved Sebbersund.
VED GJØL vades der et par hundrede meter til det dybere vand med ålegræs. Der er meget ålegræs og fra april-maj kan det være et problem med drivende græs. Vader du mod nordøst finder du et spændende let kuperet område. Parkering ved fjorden på Isbakkevej.
De langnæbbede invaderer fjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens
aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.
KLITGÅRDS FISKERLEJE ligger på fjordens sydside. Bunden er få steder lidt atypisk idet der er kalkflager man kan gå på. Ålegræs og muslingebanker gør den forholdsvis beskedne plads et besøg værd. Der fiskes både nord og syd for og der er mulighed for lange vadeture. Der parkeres syd for fiskerlejet.
RÆRUP VEST FOR VENDSYSSELVÆRKET kan fiskes fra den lange stensætning hen mod værket og mod vest, hvor kanten til sejlrenden især i starten er meget markant. Længere vestpå flader kanten ud. For mange vil dette være en ret uinteressant plads, men opsøg den beskedne variation med huller, ålegræs og muslingebanker. Der fanges og mistes jævnligt store fisk på dette stræk. Længere inde mod Nørresundby ligger et område med lidt blødere bund og masser af vegetation. Fra maj kan begge steder syde af legende hornfisk, men ørrederne færdes lige ved siden af de langnæbbede sommergæster.
AGGERSUND kan fiskes på begge sider af broen. Strømmen kan være meget kraftig og det smalle sund er et yndet sted for fiskeri efter sild og hornfisk. Al ørred, der kommer sydfra på sin vandring, skal ud gennem fjordens smalle passage her. Når sildestimerne vandrer ind i fjorden for at gyde, bliver de sent udtrækkende havørreder fristet. Der fanges også en del på pladsen, men forbavsende mange fisker efter sild, og ikke med sild. I perioder støder man på sæler omkring broen og deres tilstedeværelse kan presse ørreden ind på lavt vand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
maj 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri
Kim Nørgaard Kruse med en af turens mange flotte ørreder fra Öland.
Svenske Öland er årsag til mange fantastiske fiskehistorier og minder for ivrige havørredjægere – og nu også for kystfiskeren Kim Kruse, som netop har været på øen med det unikke kystfiskeri.
AF KIM NØRGAARD KRUSE
VI VAR SYV FRA TEAM 60LURES, der var taget fire dage til Öland, og vi delte os fra starten af op i mindre hold i hver vores biler. Thomas Graversen og jeg var ét hold. Öland ramte vi torsdag omkring kl.12. Her forsøgte vi lynhurtigt at finde en plads tæt på broen og tæt på sommerhuset, som vi først fik nøglen til kl.16, og derfor havde nogle timer vi skulle slå ihjel med lidt fiskeri:
Thomas og jeg finder et lækkert stykke kyst og aftaler at jeg går til Venstre og han til højre og så ringer vi til hinanden hvis man finder fiskene. Jeg finder ret hurtigt lidt hornfisk og nyder ellers, at jeg endelig er kommet afsted på en tur, jeg har set frem til i flere måneder.
Der var masser af flex på klingen, da Kim Nørgaard Kruse og Thomas Graversen var på Öland.
En god start på havørredfiskeriet
Mens jeg er ved at afkroge en hornfisk i vandet ringer min telefon, og det er Thomas. Han har haft en følger samt små nap, og han siger, at jeg skal komme over til ham. Inden jeg er nået derover kan jeg se på hans stang, at han har fisk på, og bum, kun en lille time skulle vi bruge på Öland, før Thomas har turens første havørred i nettet, og så går det ellers stærkt. Vi har ramt en stime af fisk mellem 40 og 50 cm, og på en times tid napper vi fire hver. En god start tænker vi!
Om aftenen, efter vi er kommet på plads i sommerhuset og har fået lidt aftensmad, tager vi ud igen, men uden held. Næste morgen kører vi ud til nogle pynter fra start, men da de første to pynter ikke har givet fisk, bliver vi enige om at ændre strategi og gøre som dagen før. Vi bruger derfor Googlemaps og diverse hjemmesider til at analysere et stort rev, hvor vi kan se strømfyldt vand løbe ind mod land. Det er en vildt smuk plads med perfekte forhold for havørredens ynglingsfødeemner.
Vi har dog lidt svært ved at finde fiskene på pladsen, og bedst som vi står og snakker om, at vi skal vende om, får Thomas et godt hug fra en fisk på omkring de 60 centimeter, som ruller i overfladen og spytter krogen ud. Pis os… den røg, men fedt vi fandt fisk. Inden jeg er nået over til Thomas kroger han endnu en fisk og netter en flot 50’er. Mens Thomas får afkroget fisken, tager jeg et kast i samme retning og helt ude i kastet får jeg et tungt hug – og så begynder bremsen ellers at hvine.
Netop denne farve – white tobis – på Slinky Trout gav gutterne en del fine fisk, men der blev også landet rigtig mange fisk på Stikpillen.
En tung havørredfight
De næste 5-6 minutter fighter jeg en tung fisk, som efter flere gode udløb og tunge hobederyst, viser sig at være en gudesmuk havørred på 63 centimeter og 2,9 kilo med en voldsom flot konditionsfaktor! Efter dette har vi fortsat godt fiskeri og får hver et par ørreder mere mellem 45 og 55 centimeter – alle i super god stand.
Et par timer senere er vi igen ved at forlade pladsen. da vi fisker stille og roligt tilbage mod bilen. Jeg har lige mistet min Stikpillen på 16 gram i Green Tobis, som jeg havde fået de fleste fisk på indtil videre. Jeg skifter derfor til SlinkyTrout i Grøn/hvid, og ikke mange kast senere siger det BANG igen, og efter endnu en god fight netter jeg en god fisk på 61 centimeter og 2 kilo rent. Sikken en start på andendagen.
Ny plads – nye havørreder
Vi tager tilbage til sommerhuset, spiser frokost og får en lille lur, inden vi om aftenen igen kører ud til en ny plads. Her får Thomas en målsfisk, og dagen slutter med tre fisk til hver, hvilket giver en meget fair fordeling, og det står nu 7-7 efter to dages fiskeri. Vi aftaler, at vi næste morgen på tredjedagen skal køre ud til den plads, hvor jeg fik de to over 60. Da vi kommer derud er vandstanden en helt anden, og vi kan knapt nok kende pladsen. Vi kæmper derfor lidt med at finde de 100 meter, hvor vi havde fået fisk dagen før. Alligevel får jeg en lidt slank fisk omkring de 50 lidt længere henne af strækket. Da vi ikke mærker mere, og vandstanden er faldende, kan vi bedre kende kysten igen og straks da vi finder hotspottet, er der bud efter Stikpillen i grøn igen. Thomas får en smælder fed fisk på 52 cm. Stærkt! Jeg misser efterfølgende et par fisk, men heldigvis får vi begge også et par stykker mere, og da pladsen dør ud, står den samlet 10-9 til Thomas.
Thomas Graversen med en af sine mange fine havørreder fra turen til Öland.
Store havørreder på revet
Næste spot er en plads, vi har fundet på kortet med en kombination af et stort rev, der strækker sig langt ud over et lavvandsområde. Thomas fisker revet og jeg prøver det lave. Jeg får ret hurtigt en fisk omkring de 45. Thomas bliver lidt på revet, da hans telefon ringer. Mens han snakker får jeg yderligere en ørred og mister en. Da han langt om længe er færdig med at snakke, kommer han over til mig, men inden han indfinder sig, får jeg en smuk 50’er, og dermed er stillingen 12-10 til mig.
Jeg er ved at være godt mørbanket efter tre dages meget koncentreret fiskeri og med to fisk over 60 samt yderligere 10 fisk med flere over 50 i mellem, er jeg godt tilfreds. Jeg beslutter derfor at blive hjemme den sidste aften. Thomas tager alene ud til pladsen, hvor vi har fået flest fisk, og her får han yderligere én 45 cm-fisk, inden han får et drømmehug og viser klassen. Efter en fin fight lander han en kæmpe på hele 80 cm, som han desværre ikke fik gode billeder af, da han var alene i mørket.
Thomas lukker og slukker altså vores fantastiske tur sammen med en drømmefisk og udligner til 12-12. Vi har altså samlet fået 24 fisk til to mand over tre dages fiskeri på Öland. Det samlede indtryk af mit første møde med den svenske klippeø er fantastisk. Stedet er uden tvivl et perfekt scenarie for kammeratskab, fiskeglæde og utallige highfives samt krammere efter de flotte fisk, der bliver nettet. Fiskene på Öland er bare stærkere og med mere størrelse på end hjemme i DK – hvilket er basis for mange gode fights. Öland er helt sikkert en ø, vi skal tilbage til. Knæk og bræk derude og husk at glædes over hinandens fisk – det skaber bare den fedeste stemning ved vandet.
Ölands kyster byder på masser af fantastiske naturoplevelser.
apr 6, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fiskeren her gør det rette. Selv om det er lavvandet, affisker han det lave, før han vader ud.
Med en beliggenhed i den vestlige ende af Danmarks største fjord, byder Mors på et til tider udmærket havørredfiskeri – selvom fiskeriet i Limfjorden næppe ikke er lige så godt, som det har været. Pladserne er heldigvis mange, og de besøgende er ofte overraskende få – så der er stadig fisk at komme efter. Her får du et bud på hvordan der skal fiskes for at komme i kontakt med sølvet.
AF BO JENSEN
DEN STORE TRYKBØLGE viser sig i nærheden det sted, jeg formoder min lille wobler befinder sig. Overfladen sitrer af uro, men der sker ikke mere, selv om wobleren fiskes helt ind. Jeg har allerede fisket et par timer og er imod sædvane vadet et stykke ud, da det er pessimistisk lavvandet. Wobleren har indtil nu givet belønning i form af en mindre ørred, der huggede mellem det drivende ålegræs, og jeg overvejer at skifte til enkeltkrog for at undgå ålegræsset. I stedet kommer fluestangen frem.
Jeg har god tid, fiskene er der, og der er ikke et øje at skue på den Morsøske kyst. I første kast hugger en vægtig fisk efter bare to strip. Fisken går så dybt, som vandstanden tillader. Efter to udløb er fisken mere kontrollerbar, og nogle minutter senere kan jeg kane den halvt på land og gribe den over nakken. En farvet efterårsørred, som viser sig ikke at være alene. Der er klart tale om en stime med fisk af blandet størrelse, køn og farve. Det bliver til mange fisk, både letfarvede hunner, en stor han på 3,5 kg og blanke fisk på den rigtige side af halvmeteren. I alt tre fisk over 60 cm på samme dag er ikke hverdagskost, så hjemturen i bilen er lige til at holde ud.
Fisk med gullige flanker er helt røde i kødet af en eneste grund: rejer. De er prima spisefisk.
Masser af havørredåer ved Limfjorden
Limfjorden tilføres ferskvand gennem et stort antal afvandingskanaler og et betragteligt antal havørredførende åer med Danmarks nok mest kendte, Karup Å i spidsen. Men vandløb som Ryå, Skals-, Lerkenfeldt-, Trend-, Bjørnsholm-, Binderup-, Halkær og Lindenborg Å yder tilsammen også massive bidrag til fjordens tusinder af havørreder. Dertil kommer et større antal mindre åer og bække, hvor der udsættes fisk, fordi den naturlige reproduktion desværre har trange kår.. De mange restaureringsarbejder i foreningsregi bidrager desuden til flere og flere fisk af naturlig herkomst. På trods af dette er det meget bemærkelsesværdigt, at fiskepresset i fjorden som helhed er ret lavt. Sammenligner man med fx med Mariager Fjord, har man masser af vand og pladser, der ligger næsten urørt hen. Søger man lidt væk fra de kendteste pladser er der rigtig gode og oplagte muligheder for at finde små vige, odder og stræk med afvekslende, indbydende bundforhold. Nogle af disse steder kan man stort set have for sig selv – eller en sjælden gang dele med en medfisker, der også har søgt væk fra mange andre fjordes efterhånden lange køer.
Gode havørredpladser på Mors.
Havørredpladser langs Mors kyster
Mors er en overset perle på kanten til det nordjyske. Her er som mange andre steder i Limfjorden kilometervis af fredfyldt havørredrevir, der bare venter på at blive gennemfisket. På den smukke Limfjordsø finder du uspoleret natur og kyster, der ikke har ændret udseende siden istiden. Der er milevide stræk med fine kystpladser, og søger man lidt væk fra de gængse pladser, finder man bare flere indbydende pladser, der giver fornemmelsen af at fiske i urørt, jomfrueligt vand. På Mors er der mange mindre vandløb, som bidrager med tilførsel af fisk til fjorden. De store fisk er til stede og for få år siden fik man udsætningsørreder fra Karup Å, hvilket bevirkede, at der af og til blev fanget fisk af en anseelig størrelse. Nu tilføres udsætningerne fisk fra Thy, som leverer fisk af en for vandløbende måske mere passende størrelse.
Denne fisk kunne kun nås fra ponton, kajak eller flydering. Den tog fluen over en tangplet et godt stykke fra land.
Vandstandens betydning i Limfjorden
Vandstanden har enorm stor betydning i Limfjorden og jeg tjekker meget ofte fjordens vandstand samt temperatur på DMI. Langt overvejende er fiskeriet bedst ved middel eller høj vandstand. Dertil skal der tages højde for vinden, der har stor indflydelse. Vandstanden forhøjes stærkt ved vindstuvning, da sydvestlige vindretninger får presset vand ind i fjorden. Ankommer du alligevel til lavere vandstand, så giv ikke op. Ofte går fiskene bare længere ude og så må der vades. Går man med spin er det mest anvendelige letkastede stænger på 8-10 fod med afbalanceret hjul og line. Nogle sværger til det grove grej, men det mener jeg slet ikke, der er behov for. Ja, der findes store fisk i fjorden, men selv en ørred på over 5 kg kan landes på en let 9 fods stang. Og de mere gængse størrelser på 40-60 cm giver klart større fornøjelse på det lettere grej. Til mit eget spinnefiskeri bruger jeg en 9.3 fods stang med kastevægt på 5-15 g. Den er fin til de små agn, som Limfjordsørreder ikke kan stå for.
Favoritter på Mors: Snurrebassen 1, 2X Møresilda, Stripper, Salty og Djurslandswobler
Fisketips til havørredgrej i Limfjorden
Små blink i vægtklassen 4-12 gram er som udgangspunkt det, du skal bruge. Hvis jeg skal fremhæve et par stykker er det hvid Stripper i 7gram og 6 grams Møresilda i guld, samt små Snurrebasser. Blandt woblerne gør Salty på 12 gram det godt. Hav desuden et 15 grams Møresilda i sølv/blå eller perlemor/grøn samt et hvidt Boss blink i æsken. Som alternativ til det nævnte metal, kan en spinner være den rette cocktail til ørreder, der viser sig, men ikke hugger.
Fluegrejet til Mors havørreder adskiller sig ikke fra almindeligt dansk kystfluegrej. En flydende line i klasse 5-7 vil dække det meste. Fisker du i strømrenderne er en intermediate eller synke 2 overlegen, da du ellers ikke når ned til fisken. For enden af forfanget skal der bindes tangloppe-, reje- og kutlingeimitationer, men når børsteormene sværmer indretter man selvfølgelig sit fluevalg derefter. I de kølige måneder tager Flammen, Pink Glimmerreje og Pattegrisen sine andele af fisk. De samme mønstre gør det også udmærket i grumset vand. Personligt bruger jeg højst tre til fem mønstre på et år, men har altid flere alternativer med i boksen, hvis de mest brugte skulle svigte. De varieres i farve og størrelse, så de passer til dagen. Men der er selvfølgelig dage, hvor fiskemakkeren får den bedste fisk på et blink, selv om fluen har gennemtævet strækket først. Det vigtigste er efter min overbevisning at dække sig ind med forskellige fluetyper. Så er man bedst rustet, når der kan skiftes mellem reje, tangloppe, småfisk eller børsteorm. Som en uundværlig outsider i flueboksen skal du have et par skumbiller i str. 8-10. De er sikre valg, når man kan se fisken bryde overfladen i stille vejr.
Står man uden linekurv, må man improvisere. Denne fisk tog en stor lyserød flue 7 m fra stangspidsen, mens den sank i vandsøjlen
Hvor findes kystørrederne på Mors?
Fiskene står ofte lokalt på Mors, hvor det er typisk korte stræk, der holder fisk. Små ubetydelige fremspring på stranden, gerne med lidt vegetation på bunden der bryder ensartetheden af sand- eller grusbund, er blandt de hotteste spots. Det kan være ved afslutningen af et tangbælte eller »lysninger« i ålegræsbælter samt huller i et ellers lavvandet område, at ørreden huserer i sin jagt efter føde. Det gælder i al sin enkelthed om at lokalisere de små variationer på kyststrækket, og man får ret hurtigt blik for dette. Har man fundet et par små pynter, vil fisken gerne søge tilbage til de samme steder, selv efter de er blevet skræmt af en klodset fisker. Det har mere end èn gang vist sig givtigt at holde små pauser og fiske de samme pynter igen. Evt. kan man fiske nærliggende spidser og odder, hvis fisken har søgt tilflugt i nærheden.
Pålandsvind er godt på mange havørrredpladser
Ved pålandsvind vil områder med blød bund plumre op og sætte ørrederne i jagthumør. Limfjordsørreder er vilde med bølger og krusninger på vande. Til stor frustration for nogen fiskere kan vinden blive for dominerende, da for hård sø og stigende vand vil slå ålegræsset løst og besværliggøre fiskeri. Spinnefiskere kan med fordel bruge ophænger foran blinket. Det kan forlænge fisketiden lidt, hvis man har fundet stimerne, men ikke kan holde græsset fra krogen. Skift til enkeltkrog vil ligeledes give flere grødefri kast. Fluefiskeren har det ofte lettere mht at finde de små grødefri lommer med relativt korte kast. Omvendt giver let fralandsvind super forhold for fluefiskeren. Især efter en periode med høj vandstand og gang i vandet. Det meste drivende ålegræs vil være skyllet op og de løse stykker være blæst fra kysten. Når vandet klarer op mæsker ørrederne sig i kutlinger, tanglopper og rejer i havstokken. Der skal næsten ikke vades, og fluen fiskes helt ind til den er fuldt synlig.
Proviant på turen forøger din fiskeradius. Her har jeg fundet læ under Hanklit.
Stille forhold ved Limfjorden kan være svære
Er overfladen blank, kan forholdene være vanskelige og fisken skræmmes let. Som fluefisker kan et klodset kast være nok til at sende ørrederne på flugt og et kraftigt forfang kan ligeledes spolere dine chancer. Gå ned i forfangstykkelse, prøv tørflue, gerne en lille skumbille og kast i udkanten af den formodede opholdsplads. For spinnefiskeren er det på en måde lettere. Man kan lade blinket lande 10 m fra fiskene eller fiske dem på længere afstand. For at komme i kontakt med fisken på lavt vand, er det nødvendigt at bruge lette agn. Små woblere eller helt lette blink kan praktisk talt fiskes helt ind til de rammer det allerlaveste. Fiskene vil gerne følge agnen og tager først lige før de selv får ryggen fri. Kastene lægges både vinkelret ud og på langs med kysten. Mange begår den fejl, at de vader for langt ud og kaster endnu længere. På nogle dage står jeg helt på det tørre og lægger kast ud, ellers skræmmer man fiskene. Dermed får ørreden en meter mere at jage agnen, men til gengæld er det noget mere kritisk at kroge, fighte og lande fisken.
De bedste fiskepladser til kystørred på Mors
Der er rigtigt mange gode pladser hele vejen rundt om Mors, og det kan være svært at vælge. Det betaler sig i den grad at være udforskende i sit fiskeri, da de fleste stræk rundt om øen rent faktisk holder fisk. Men når det er sagt, er der er nogle enkelte pladser, som er yderst besøgelses værdige. DRAGSTRUP VIG er en alsidig plads. Der kan parkeres flere steder på fjordens sydside ved Tæbring. Kysten er ret lavvandet mod vest, hvor den ene indbydende spids afløses af den næste. Derfor er vadning ikke nødvendigt. Nogle få steder finder man dybere vand ind under land. I bunden af vigen har Lyngsbro Bæk sit udløb og sammen med Votborg Å ved Tæbring genererer den en stor tilførsel af fisk. Begge åer er til dels selvreproducerende, men mangler en del i restaureringsarbejde endnu.
Susanne Worm med fuldfed Limfjordsørred fra Mors. Der kan være langt mellem snapsene, så smilet er fuldt forståeligt.
Ørreden er sjældent alene, men går oftest i stimer. Selv om der fanges mange mindre fisk, vil de større gerne være i de mindres følgeskab. Der kan fiskes i det meste af Dragstrup Vig, men halvårsfredningen ved Tæbring og helårsfredning af Lyngsbro Bæk i bunden af vigen, skal selvfølgelig respekteres. På kanten af Dragstrup finder du Mågerodde, som kun nås efter en længere gåtur – uanset hvilken side man kommer fra. Men tager du spadsereturen finder du masser af muslingebanker og visse steder stenet bund.
Nees Sund byder på prima havørredfiskeri, på begge sider af færgelejet, efter lidt ruskvejr og middel til høj vandstand. Der er mange muslingebanker i området, og fiskene kan træffes både helt lavt og ved let vadning. Nord for færgelejet er der to fine pladser. Første plads ligger 100 m fra færgelejet, og den næste ligger et kvarters gang længere mod nord, hvor der er et stenrev omgivet af et område med afvekslende bundforhold. Der er et shelter lige ved vejen, hvor der kan overnattes, og der er fine Parkeringsmuligheder.
Ved meget lav vandstand skal fiskene logisk nok findes længere ude.
Ved Hanklit og Gullerup Strand kan der næsten altid findes fisk. Iblandt går fisken helt ind under klinten, andre gange ville det være en fordel med flydering, da man kan se aktive fisk 100 meter ude. Strækningen øst for Hanklit er groft undervurderet. Hvis fiskeriet under klinten svigter, har badekarrene på dette stykke vist også at kunne kaste fisk af sig. Vest for Hanklit ligger Gullerup Kro. Der er fredning ved Gullerup Strand, men fiskeriet kan optages et stykke vest for Gullerup Kro. Dette er et godt besøgt sted, men giver også jævnligt pæne fisk.
Tissinge Huse finder man ved Glomstrup Vig, og der fiskes på begge sider. Der er to fredningsbælter fra udløbet ved broen over udløbet fra noret på landsiden indenfor Tissingvej. Inderst er der helårsfredning på grund af Moutrup Å og Nørre Å, der løber sammen, før vandet ledes fra Tissing Nor til fjordens saltvand. I forlængelsen af fredningsbæltet er der yderligere en zone med halvårsfredning. Fiskeriet er meget afhængig af fisketrækket til og fra noret. Der er store bælter af ålegræs og godt med muslingebanker.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2014
Fisk fra april som lige præcis har sneget konditionsfaktoren over 1,0.
