feb 24, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Rejsefiskeri
Pladsvariationen på Öland er enorm. Her ses starten af Hornsudden med den giftige bugt i forgrunden.
Få steder er chancen for megahavørred så store som på svenske Öland. Saltbalancen er ideel, kystpladserne ligger som perler på en snor, og der er ikke langt til de åer, hvor havørreder i størrelse XXL gyder. Tag med på en guidet rundtur til overspringernes rige.
AF REDAKTIONEN
MORGENDISEN er så småt ved at lette, og med søvnfyldte øjne indfinder vi os på det indbydende rev lige syd for Tokenäs. Vi har kørt op gennem Sverige aftenen/natten forinden, og det er ikke blevet til mange timer på køjen, inden fiskeiveren driver os ud i bølgen blå.
Mine fiskekammerater på turen, har taget parket på sydsiden af revet, mens jeg satser på bagvandet og en indbydende samling sten, lidt længere mod nord. Jeg når ikke at ligge mange kast før min VHF-radio melder om følgere og fast fisk på den anden side – mine fiskekammerater har tydeligvis valgt rigtigt. Jeg kapitulerer med mit udbryderforsøg og stiller mig i kø på den mere sikre vindside af revet.
Der går ikke længe før den første overspringer vender foran min stangspids. Med lettere oprørt stemme får jeg kommunikeret »følger! pis den var god« over den håndholdte VHF, som vi flittigt bruger til at holde kontakten. En fisk på den rigtige side af tre kilo har fulgt min gennemløber ind til mine fødder, men nægter at hugge. Jeg er tændt og fisker mig langsomt, men koncentreret, ud imod min ene kammerat, som har gang i fiskeriet på spidsen af revet. Jeg har endnu et par følgere, men min kammerat har ellerede landet fisk nummer fire, så jeg tager imod hans invitation til at komme ud på siden af ham. I andet kast kan jeg nikke takkende på hovedet og sætter krogen i en – efter kurven på min 10-40 grams kystkanon at dømme – ret stor fisk.
Fisken rusker tungt og ruller et par gange i overfladen, inden den vender halen til og stjæler 20 meter line fra mit nu skrigende hjul. Min kammerat, som har set sin anden store fisk, konstaterer højlydt, at den er god og kommer ilende for at overvære fighten. Efter nogen tids actionfyldt fight, kan jeg nette den store Ølandsfisk – og hvilken fisk. Lidt over fem kilo med nærmest perfekte proportioner. Det er over et år siden jeg har været på den rigtige side af fem, så jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig.
Fem kilo sølvtøj frisk fra et af Ölands nordvestlige rev. Det er svært at forstille sig en bedre start på fiskeeventyret.
Havørred på Öland
Öland er enhver kystfiskers drøm. Pladserne er meget naturskønne og ligger i en lind strøm øen rundt. Du finder alt fra store rev til indbydende tangbælter i smukke og fiskefyldte vige samt barske klippekyster. Kort sagt, der er noget for enhver smag, og hvad enten du er flue- eller spinnefisker – og så er chancerne for de rigtigt store fisk overordentligt gode her.
Det var nogenlunde den salgstale, jeg havde opdigtet i mit hoved, første gang jeg begav mig af sted til dette sagnomspundne fiskeparadis, men sådan skulle det ikke gå. Den korte historie er, at vi ramte årets første koldfront og gik i tre dages hård frost med én lille havørred til følge. Heldigvis gik det bedre senere og der er kom hul igennem til Ölands sølvtøj.
Solnedgangen nydes oven på en slidsom men fisketom novemberdag, på den Ölandske vestkyst.
Sådan fiskes Öland
Fiskeriet kan dog være lige så svært som alle andre steder. Og selvom Öland tager sig noget anderledes ud end mange af Danmarks Østersøpladser, gælder der nogenlunde samme regler her.
Man skal opsøge de samme forhold og omstændigheder, som hvis man fiskede fx Møn, men med en stor forskel. Mange af kystpladserne på især vestsiden af Öland tåler i forhold til det meste af Danmark meget vind – rigtigt meget vind.
Det meste af Ölands nordvestkyst er klippekyst, hvilket betyder, at der ikke er meget sediment, der kan hvirvle op og give så grumset vand, at fiskeri er umuligt. Det er oftere bølgerne fremfor vandfarven, som sætter en stopper for fiskeriet, hvilket betyder at 8-10 meter/sek. rent på kysten, langt fra er umuligt at fiske – og det bør du udnytte. På den modsatte side af øen er det meste fiskevand, men det nordligste er nok at betegne som geddevige afbrudt af utallige lange rev. Men lad endelig ikke det afskrække dig i din søgen efter havørred. De »bløde« vige og især kanter mellem dem og revene danner basis for et stort fødegrundlag og kan til tider holde mange havørreder, på trods af deres noget »geddevandsagtige« udseende. Det sker jævnligt, at geddefiskerne bliver velsignet med en stor havørred på deres farvestrålende flashfluer eller woblere.
Fiskeriet på Öland
Mit fiskeri på Öland er som mange før mig udelukkende blevet bedrevet nord for broen – altså den nordlige ende af øen. Men lidt søgen på nettet viser, at der også er spændende vand sydover for den opsøgende kystfisker. Mine første togter til Öland blev bedrevet med udgangspunkt i information fra nettet samt vejledninger fra fiskekammerater, men på den seneste tur havde jeg Pelle Klippinges glimrende bog Havsöringsguiden Småland – Öland med – et »must have« og en fyldestgørende pladsguide til Ölands allerhotteste havørredpladser. Det er med denne bog og dens forfatter i baghånden, at jeg her giver dig et udpluk af de pladser, jeg mener er Ölands havørredperler.
Havørredpladser på Öland
Pladserne på Öland er som sagt mange, og det kan være vanskeligt at vælge én til og dermed alle de andre fra. Græsset er som bekendt altid grønnere på den modsatte side, og dette er om nogen steder gældende på Öland. Det er en svær disciplin at vide, hvornår det er tid til at skifte plads. At fiske en plads grundigt nok uden at blive for længe, kræver øvelse når man ikke er på hjemmebane og har så meget godt fiskevand at vælge imellem, som på Öland. Men der er dog pladser på øen, som du efter min mening bør unde dig selv at fiske.
Blandede bolsjer til Ölands havørreder. Med en god blanding af langstrakte agn i forskellige naturlige farver samt lidt pang til det grumsede vand, er du godt dækket ind.
Havørred nordøst for Grankullaviken
Kysten nordøst for Grankullaviken er et langt havørredstræk, med rig mulighed for fight med Østersøens store blanke. Her finder du blandet bund med rev, store sten og klippekanter – lokalt kaldet pallkanter. Strækket mellem Björnsnabben i vest og Ölands Norra Udde mod øst er et af øens mest besøgte havørredstræk, med et væld af spændende rev, vige og ikke mindst strømrender.
Starter vi i vest ved Björnsnabben, befinder vi os på et rev, der strækker sig ud i Østersøen. Men hele den vestlige side ud mod spidsen er fiskbar og meget indbydende. På modsatte side finder du en lille sandet vig, som ud over havørred også holder en del mindre gedder. Har du agnen kær, så lad være med at bevæge dig for langt ind i vigen, da de skarpe tænder gør kort proces af dit spinkle havørredforfang.
På den anden side af vigen mod vest finder vi det stenede kyststræk, som går hele vejen ud forbi fyret Långe Erik på Ölands Norra Udde. Man kan fiske hele vejen ud, men grundet det relativt store område, bør du nok koncentrere dit fiskeri på de steder, hvor bølgerne bryder ekstra frækt, eller hvor et fint strømskæl kommer tæt på. Mellem de små holme Stora Grundet og Borren løber der en stærk strøm mellem Østersøen og den geddefyldte Grankullavik – noget interessant vand, som periodisk holder havørreder.
Pelle Klippinge med en af sine utallige fluefangede storørreder fra Öland. Der er ingen tvivl om, at hans bog er baseret på mange erfaringer.
Kystørred på Tokenäs Udde
Tokenäs Udde, lidt længere sydpå, er et fantastisk spændende rev med rige fiskemuligheder. Selve revet lige syd for odden strækker sig omtrent 200 meter ud og kan fiskes hele vejen rundt.
Der er godt med sand på den sydlige side af revet og spændende bund nordover mod det lille charmerende fyr ved Tokenäs Udden og videre mod havnen ved Byxelkrok. På revet kan man vade ud mellem de store sten og kaste ud i det til tider strømsatte sund, hvor store havørreder patruljerer – en plads som er et besøg værd. På denne plads fangede jeg en efterårsdag en fin fisk på 5,25 kilo og jeg så flere fisk i samme kaliber den dag.
Havørred på Hornsudden
Hornsudden er en gudeskøn kystplads og det er svært at forstille sig et mere indbydende fiskevand. Den store odde kan grundet dens udformning fiske i de fleste vind- og vejrforhold og er en af Ölands hotteste pladser. Bunden er primært præget af store sten, der bryder vandet langt ud i Kalmarsund – hvilket danner ramme for noget giftigt havørredfiskeri.
Vadning kan grundet bunden være ret bøvlet her, og det sker ikke så sjældent at lystfiskere tager en utilsigtet dukkert. I Pelles bog »Havsöringsguiden Småland – Öland«, skriver han. »Måtte jeg kun vælge én plads på Öland, med tanke på fangstgaranti, var det Hornsudden.« Store ord, men ikke desto mindre sandt.
En smuk fluefanget østersøfisk. Det er sådanne fisk, der er værd at rejse efter.
Sølv på Ängjärnsudden
Ängjärnsudden på Ölands nordøstlige side, er en af de pladser, som giver kuldegysninger når man nærstuderer den på googlemaps – og den skuffer skam heller ikke i virkeligheden. Her er gennem tiden fanget utallige storfisk og listen bliver længere år for år. Den naturskønne plads nås via en kort gåtur gennem den smukke nåleskov, der strækker sig helt ned til kystlinjen. Denne sydøstvendte odde fisker ifølge Pelle Klippinge bedst med moderat vind fra nordvest over i nordøst, med rullende bølger op over revet.
Det bedste fiskeri finder man som regel på selve odden, men strækket sydover mod badeparadiset Böda Strand, kan også kaste nogle store bamser af sig.
Einar med en fisk på cirka to kilo, som hamrede på hans gennemløber over bare 30 centimeter vand ved Kesnäsudden på Ölands østkyst.
Fint havørredfiskeri på Kesnäudden
Kesnäudden er virkelig spændende og varieret. Pladsen starter ved det sydlige rev og strækker sig så langt nordover du orker at vade, med vekslende muddervige og fine små rev. Her findes godt med gedder, men hvis man holder sig ude af vigene og bevæger sig langs revene og revlerne, som er parallelt imellem dem, kan man nogenlunde holde sig fri for de grønne. Havørrederne ved Kesnäsudden kommer tit op på meget lavt vand, så det er sjældent nødvendigt at vade dybt. Revene fisker selvfølgelig godt, men lige så ofte er det på og langs af revlerne du finder havørrederne.
Själgrundsudda er en af de utallige lange odder på den Ölandske østkyst, som strækker sig ud i Østersøen. Her er der for alvor tale om talrigt repræsentation af gedder, men så sandelig også ørreder. Bunden er præget af blæretang med store sten og enkelte mudrede vige. Der kan fiskes på begge sider af odden, men den nordøstlige side har klart den mest attraktive bund for havørredfiskeren.
Den blødere og mere sedimenterede bund, som man finder på disse østvendte pladser, tåler langt mindre røre i vandet end de vestvendte og stenede pladser. Derfor er der også en øvre grænse for tålelig pålandsvind, der ligger nærmere vore hjemlige forhold. Som mange andre af de østvendte pladser er Själgrundsudd et udpræget engareal med græssende dyr og enkeltstående enebærbuske. Et enormt charmerende landskab, som desuden byder på gode chancer for at træffe den mægtige havørn, der er talrig på Öland.
Kystørreder ved Sandvik
Sandvik er navnet på den næste plads, du skal besøge. Som navnet antyder, er der en stor sandet vig i pladsens nordlige ende, som gradvist bliver til rev og tangbælter ud mod Varholm. Her støder man ligesom på resten af østkysten på gedder, men den varierede bund skaber også gode forudsætninger for havørredfiskeri.
Pladsen fisker godt i let pålandsvind, og på det lange stræk rundt om Varholm er det ofte muligt at slide sig til en fisk eller tre. Parkerer man langs vejen mod Kårehamn, er der en bid vej at gå, inden fiskevandet for alvor bliver spændende, men når man når så langt, er det til gengæld meget fiskevand.
Gedder på Öland
Öland er langtfra kun kendt for sit eminente havørredfiskeri. Øen byder nemlig på brakvandsgeddefiskeri i verdensklasse. Fra Grankullavik i nord og ned langs øens østkyst er Öland spækket med prima geddevand. Der har dog været en nedgang i fiskeriet siden øens storhedstid i 80’erne og 90erne, og det ser pt ikke godt ud for Østersøens geddebestand.
Den udførlige pladsguide er et
must hvis du skal besøge Öland.
Og til en pris af cirka 160 kr. er
den hurtigt tjent hjem på
benzinregningen.
Guide til Öland
PelleKlippinges bog »Havsöringsguiden Småland – Öland« fra 2013 er svær at komme uden om, hvad end du har besøgt øen før eller ej. En grundig gennemgang af de mest interessante havørredpladser er foruden god aftenlæsning de sene vinteraftner et trumfkort i handskerummet, når dagens næste fiskeplads skal vælges.
Årets fiskesæsoner på Öland
Sæsonen på Öland spænder lige så bredt som herhjemme, men den hotteste periode for os danskere er klart i den kolde tid af året. Fra efteråret og frem til maj er det værd at lægge sin tur til øen med oktober-november og april-maj som de absolut hotteste måneder.
Grej til Ölands kysthavørreder
Grejet til Öland er ikke anderledes end hvad du bruger i resten af Østersøen. En 9-10 fods spinnestang, men en kastevægt op til 30-40 gram er allround. Langt kastende agn i forskellige farver og udformninger bør pryde din grejæske, ligesom du bør have højt- og dybtgående agn. På vores ture har vi haft stor succes med Sømmet, D360, Snurrebassen og andre langstrakte gennemløbere, men de lokale kystwoblere fungerer selvfølgelig også.
Fluestænger med et 7-tal printet på klingen, må betegnes som middel på Öland, men lettere og tungere kan selvfølgelig gøre det. Vil man prøve kræfter med øens gedder er en klasse 8 eller 9 at fortrække. Tobis- og provokationsfluer er gode at have i æsken, men glem hverken rejen, hundestejlen eller tangloppen.
jan 29, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
En smuk og blank fjordørred er er faldet for den pangfarvede gennemløber fisket på et release-rig – et sikkert valg i de kolde måneder.
Kolding Fjord lægger vand til noget fantastisk havørredfiskeri året rundt. Simon Gad har talt med den lokale ekspert – Erling Maigaard, som her giver dig nogle af den midtjyske fjords hotteste havørredpladser.
TEKST: SIMON GAD, FOTO: JENS BURSELL OG SIMON GAD
KOLDING FJORD indbyder til forrygende havørredjagt året rundt. Her er alt fra vinter- og forårspladser i bunden af fjorden, hvor kystfiskeren satser på vintertrinde grønlændere, mens vinden bider i kinderne og den varme kaffe gør ekstra godt – til fantastiske forårspladser, hvor tobis og sildestimer stortrives og forårsdrømmene kommer ind under land for at jage. Drømme på 4, 5 og 6 kilo bliver hvert forår landet i fjorden, mens sanglærkerne flyver højt og anemonerne blomstrer i de bagvedliggende skovområder. Hertil kommer de strømfyldte sommerpladser i yderfjorden ud mod det dybe Lillebælt, hvor kystfiskerne både tiltrækkes af de stærke ørreder i sommernætterne, men også af tykvommede Lillebæltstorsk i de svajende tangskove og de fine fladfisk på sandbankerne.
Forfatteren på en overskyet dag med fin 2 kilos fisk fra Kolding Fjord. Den tog en rød Snurrebasse i det grumsede vand.
De bedste havørredpladser i Kolding Fjord
Pladsvalget i fjorden er som udgangspunkt dikteret af årstiden. Sæsonen starter som udgangspunkt i bunden af fjorden, og når forårssolen begynder at varme vandet op kommer pladserne længere ude i fjorden efterhånden med. Årstiden spiller som sagt en afgørende rolle, men også vinden betyder noget for hvilke pladser, man skal gå efter.
Kolding Fjord er geografisk placeret, så den fra den østvendte lillebæltskyst skærer sig ind i landet mod vest, og pladserne ligger som perler på en snor ud langs fjordens nordlige og sydlige sider. I forhold til vindene, så kan man nogenlunde regne med, at har man en kraftig sydvestlig vind, så kan fiskeriet på nordsiden være vanskeligt, hvis vandet plumrer for meget op – og omvendt på sydsiden, hvis vinden går i nord. Til gengæld kan man finde pladser, hvor der er læ for vestenvinden, og som fisker godt i disse forhold. Det er også sådan, at lune østenvinde kan vække pladserne i bunden af fjorden. Alt dette og meget andet har jeg snakket med den erfarne koldingfisker Erling Maigaard om, da jeg satte ham stævne ved fjorden til en snak om pladserne, årstiderne, vind og vejr.
Havørredpladser i Kolding Fjord.
Kystørred ved Rebæk i Kolding Fjord
Rebæk er den første plads vi kigger på – en rigtig vinterplads i bunden af fjorden. Pladsen ligger som sagt i bunden af fjorden på sydsiden og en af de mest kendte i Kolding Fjord. Her er som regel velbesøgt, og det er ikke uden grund. Strækket er det første efter helårsfredningen ind mod udløbet af Kolding Å og Dalby Mølle Å, og det siger sig selv, at rigtig mange havørreder drøner her forbi både i forbindelse med gydetrækkende mod åen i efterårsmånederne, og når de skal ud i fjorden igen om foråret.
Fiskeriet kan være helt vildt, når der har været is i inderfjorden. Man kan begynde fiskeriet neden for parkeringspladsen og fort sætte ud mod højre. Bunden er kendetegnet ved en blanding af blød bund, sten og tang. – Rebæk er et super stræk, som kan give rigtig mange fisk allerede fra januar, konstaterer Erling. – Man skal ikke være bange for at vade lidt dybt, det er min erfaring, at grønlænderne gerne skal tages et stykke fra land. Man kan fiske mod højre og et godt stykke ude kommer et område med siv inde ved land, et område der kaldes Strårup. Her er der særligt godt vinterfiskeri, men man skal være opmærksom på den bløde bund i området. Jeg går enten med en synkende bombarda og gerne med Pattegrisen som flue eller med små livlige blink mellem 6-12 gram på denne plads, slutter han.
Fra Kolding kører man ud mod Marina Syd, hvor der lige herefter kommer en vej mod Rebæk på venstre hånd. Nu følger man bare vejen ned til vandet og parkerer på den store offentlige. parkeringsplads.
Agtrupvig mod vest. Bemærk strømskellet. Det er tit i nærheden af disse, at fiskene går.
Havørred ved Løger Odde
Løger Odde finder man lidt længere ude på fjordens sydside, og her er der chance for fisk året rundt. På spidsen af odden kan man stå lige på kanten af sejlren den og grundet det dybde vand kan der også være en del strøm i området ud for selve odden. Du finder herud ved at køre mod Marina Syd og videre ud af Skamlingevejen til man kommer til en rundkørsel. Her følger man vejen ud mod Agtrup og Stenderup. I Agtrup drejer man til venstre af Løgervej. Denne følges til man kommer til Agtrup Midtskovvej, som man drejer til højre af. Lige efter kommer Mads Kehlets Vej på venstre hånd. Man kører ned til vandet af denne og parkerer på P-pladsen.
Man kan begynde fiskeriet neden for parkeringspladsen og fiske til venstre ind i den lille bugt ud mod selve odden. – Det her er endnu en super plads, som fisker godt hele året, fortsætter Erling. – Sommerens natfiskeri på selve odden kan være helt forrygende med store zonkerfluer og overfladewoblere.
Erling Maigaard med smuk havørred på knap 3 kilo. En af Erlings ynglingsfluer er Pattegrisen, som også denne havørred faldt for.
Den lille bugt ud mod spidsen kan virkelig holde på fisk, og der er god læ ved vestenvind. Det er særligt forårsfiskeriet efter fine grønlændere, der kan være kanon her. Her ved Løger kan jeg rigtig godt lide at fiske med fluegrejet, og igen er det Pattegrisen jeg sværger til. I sommernætterne er bombarda og overfladefluer rigtig effektive, afrunder Erling.
Agtrup, når man fra Løger Odde ved at gå til højre i stedet for at fiske til venstre ud mod Odden. Det er en rigtig lækker plads, som hvert år giver lystfiskerne fleks på klingen. Det er en plads, der fisker rigtig godt i forårs- og efterårsmånederne i forbindelse med trækkende fisk til og fra åerne.
Men den moderate dybde i vigen betyder også, at vandet hurtigt varmes op på solrige dage, hvilket kan gøre forskellen på succes eller fiasko i vintermånederne. Bunden er kendetegnet ved sandede områder med spredte formationer af sten, tang og ålegræs.
Preben Kaas med fantastisk sommerørred på 81 cm og 6,5 kg fra Løger Odde taget på bombarda og fluen Skumfidus ved midnatstid.
Godt havørredfiskeri ved Løver Odde
Løver Odde er endnu en rigtig spændende plads i det yderste af fjorden, som virkelig kan få fiskebarometeret til at stige nogle hak. Man kører mod Marina Syd og ud af Skamlingevejen, hvor man kommer til en rundkørsel, her kører man mod Sdr. Stenderup, indtil der kommer et skilt mod Løver Odde. Man kan parkere ved en stor offentlig parkeringsplads ved vandet. Når man kommer ned til kysten, kan man vælge at gå til begge sider. Til venstre er der rimelig lavvandet, hvor man fisker fra sandbanker ud over ålegræsbælter, der går på tværs af kysten.
– Bugten vest for Løver Odde kaldes Paradisbugten, og denne er virkelig også super, siger Erling. – Ved vestlige vinde kan det inderste af bugten virkelig være god. Særligt forårets grønlænderfiskeri kan være givtigt herinde.
Vælger man i stedet at gå til højre, kan man gå ud til selve odden, hvor der er meget dybt vand inde under land. Det er også ved odden, at sommerens gerninger i de lyse nætter skal føres ud i livet. Fra odden mod højre, kan der fanges rigtig mange fine fisk ud for Stenderup Skovene, hvor bunden ændrer karakter. Blæretangsskove, sten, muslingerev og spredte sandbanker krydret med det strømfyldte bælt og en god dybde ind mod land, betyder at chancen for en af de helt store sildeædere er god her.
Agtrupvig mod øst. I baggrunden ses Paradisbugten som også er et hotspot i fjorden.
Kystpladserne ved Rønshoved og Midtskov
Rønshoved og Midtskov kommer man ned til ved at køre til Sdr. Stenderup og videre herfra mod Løver Odde. Ved et hvidt hus cirka to kilometer uden for Sdr. Stenderup drejes der til højre af en grusvej, hvor der parkeres på en parkeringsplads i skoven, inden man går det sidste stykke ned til kysten. Strækket her neden for parkeringspladsen hedder Stenderup Midtskov og her er der dybt vand inde under land samt en rigtig lækker leopardbund med tang, sten og sandpletter. Der kan fiskes mod venstre op mod Røns spidsen med chancer for fisk på hele strækket.
– Jeg har set fisk på 6-7-8 kilo blive fanget på disse stræk, beretter Erling. – Fra Stenderup Midtskov og til venstre op mod Røns spidsen ligger nogle små muslingerev, som man skal koncentrere fiskeriet omkring. Ved Stenderup Midtskov har jeg gode erfaringer med aften og natfiskeri med store overfladewoblere og mørke overfladefluer.
Går man sydover, kommer man til skovriddergården, hvor der også virkelig er fint. Jeg synes helt klart det er bedst, hvis der er strøm i vandet på disse pladser – og allerhelst, hvis den er sydgående. Endelig kan jeg bedst lide at fiske i en let pålandsvind her ved Stenderup skovene, og særligt om sommeren er det godt.
Erling Maigaards smukke efterårshavørreder, taget en smuk dag i Agtrupvig da solen stod lavt.
Fint fiskeri ved Stenderup Hage
Stenderup Hage, som kan diske op med en bred palet af arter lige fra havørreder, torsk, fladfisk, hornfisk og makreller er en fantastisk plads, som har alt, hvad et kysthjerte begærer. Her er smuk natur, dybt vand, masser af strøm og varierende bund med muslingebanker, ålegræs, sand, blæretang og sten.
Der er dybt vand ud for selve hagen, og det er også her, der er mest strøm i vandet. Går man mod nord, fisker man på sandrevler ud over vegetationen op mod Gl. Ålbo. Fisker man mod syd, kan man vade et stykke ud og fiske over stor dybde. Det er også her mod syd, at man har de bedste chancer for kysttorskene i månederne april og maj samt oktober og november.
– Stenderup Hage er en super plads, smiler Erling. – Går man mod venstre fra parkeringspladsen vandrer ud mod hagen, skal man virkelig passe på med at vade dybt, for fiskene går meget tæt under land. På hagen er der et fantastisk fint rev, som egentlig holder fisk året rundt. Går man til højre fra parkeringspladsen, kan man engang imellem gå igennem badekarret og komme ud og kaste over en fantastisk fin bund.
Efter at have kigget på pladser i fjordens sydlige del er turen nu kommet til den nordlige del af fjorden. Den første plads vi besøger ligger også i bunden af fjorden, og det er hverken pga. navnet eller naturoplevelsen at man skal vælge denne plads.
Kysttorsken er desværre blevet en mere og mere sjælden fangst – også ved Kolding Fjord, hvor denne er taget.
Havørred ved Svineryggen
Svineryggen ligger i bunden af fjorden på den nordlige side og er ikke ligefrem en naturoplevelse af de store, men det er altså en rigtig giftig vinter og tidlig forårsplads. Bunden er mudret med enkelte muslingebanker og stenformationer, og dybden er meget forskellig. Det kan være meget svært at vadefiske, så fisk fra stensætningen. I dagene hvor isen bryder, er det med at holde sig til på en plads som denne. Foruden fiskeriet i den kolde tid, kan der også opleves fint fiskeri i forbindelse med gydetrækkende fisk i efteråret. I efteråret skal man være opmærksom på fredningsbæltet i forbindelse med den lille Apotekerbæk ved roklubben fra 16/9-15/1.
Man har også mulighed for at prøve fjordfiskeriet langs Fjordvejen, der løber fra Apotekerbækken ved Kolding Roklub og hele vejen ud forbi Kolding Fjord Hotel. Man kan fint fiske fra Roklubben bare man husker fredningen, og så ellers bevæge sig ud i fjorden. Bunden er generelt præget af at være meget mudret med områder med ålegræs indimellem. Men nogle steder på strækket kommer man tæt på sejlrenden, bl.a. ved strandhusene og ved hotellet – og det er gerne her på skrænterne til sejlrenden, at havørrederne trækker rundt.
Kystpladser ved Drejens Odde og Eltang Vig
Drejens Odde – en lang sandtange, som strækker sig ud i vandet mod øst, er det næste stop. Det er en rigtig chance plads, som hurtigt kan affiskes. Her er temmelig sandet ud langs odden, og det er også først for enden af odden, at fiskeriet for alvor bliver interessant. Her kaster man ud over sejlrenden og grundet den store dybde, er det en plads, som kan give fisk året rundt. Der kan parkeres ved. Idrætsefterskolen, og derfra går man det sidste stykke ned til vandet.
Eltang Vig er det sidste område, vi besøger på nordsiden af fjorden. – Der er ingen fredningsbælter herinde i vigen, og der kan virkelig fanges nogle store fisk. I efteråret tages der mange store farvede fisk, der er herinde for at æde sig fede i stimer af hundestejler og kutlinger. Vinteren igennem kan der virkelig fanges fine grønlændere, og vandet opvarmes, hurtigt hvilket sætter gang i fiskene. Det kan være lidt drilsk at vade rundt herinde, da bunden mange steder er meget mudret.
Nogle steder er man faktisk nød til at stå i sivene rundt i vigen og kaste derfra, men anstrengelserne kan virkelig bære frugt, slutter Erling Maigaard og takker for besøget.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014
jan 7, 2023 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Fuld fleks ved Albæk Hoved. En fin havørred har taget artikelforfatterens flue i det stille vejr.
Det korte kyststræk umiddelbart syd for Juelsminde byder på noget varieret og spændende havørredfiskeri, som bestemt er et besøg værd. Her giver Jesper Sørensen dig en detaljeret guide til kystfiskeriet syd for Juelsminde – eller Sølvkysten som han kalder den.
AF JESPER SØRENSEN, FOTO JESPER SØRENSEN OG DAN KNUDSEN.
FOR 10 ÅR SIDEN flyttede vi, min kone og jeg til Klakring – en lille by tæt på Juelsminde. Rent fiskemæssigt kendte jeg ikke området særlig godt, men det gør jeg nu. Jeg har altid ført fiskejournal hver gang jeg har været ude med stagen, og disse skriblerier har hjulpet mig mange gange i forhold til fiskested, årstid, fluevalg og så videre. Jeg har gransket mine fangstrapporter til denne artikel, for at give dig så mange fifs som muligt til de pladser jeg ofte fisker på og jeg kunne heller ikke lade være med at kigge på hvor mange havørreder det er blevet til på fluestangen. Alt i alt har jeg fået et godt stykke på den gode side af 1000 havørreder over målet, så der er lidt statistisk materiale.
Et par flotte havørreder fra Vejle Fjord syd for Juelsminde.
Havørred på sydsiden af Juelsminde
Fra Barrit Strand til Bjørnsknude på sydsiden af Juelsminde vil jeg give et par gode råd mht. vejr og vind. Området her har meget ler i jorden ned til vandet, som gør, at vandet meget, og jeg mener meget, nemt bliver grumset. Vær derfor opmærksom på vindretning og vandstand. Vinden skal helst være i en nordlig retning, hvis ikke den er det, må det max blæse 4-5 m/sek. Vandstanden er også vigtig i den forbindelse, da dage med meget højt vand kan plumre vandet op. For mit vedkommende er 50 centimeter over normal vande max. Du kan på DMI tjekke både vind og vandstand, så du ikke kører forgæves.
Barrit Strand, Vintervigen og Skovstrækker
Parkeringen til Barrit Strand Vintervigen og Skovstrækket. Vil man fiske de tre følgende pladser kan man parkere ved vandet på Geert Strandvej. Når man kommer fra Vejle siden, drejer man i Vesterby til højre og fortsætter rundt til højre af Barritskovvej. Lige før man kommer til Aarstiderne – dem med alt det økologiske frugt og grønt – drejer man til venstre af Geert Strandvej, den første grusvej på venstre hånd.
Jesper Sørensen er til stille vejr med klart vand og han bruger meget tid på at observere vandet i sin søgen efter havørred.
BARRIT STRAND VED SØNDERSKOV er ikke en af de pladser, jeg har fisket mest på, men det er en fin forårs- og efterårsplads med en del ålegræsbælter – i hvert fald i øjeblikket. Jeg skriver sådan, fordi forholdene ændrer sig fra år til år i dette område. Der kan fiskes til højre og venstre for parkeringspladsen, men mit foretrukne sted er til venstre, hvor der er en »pynt«, som nærmest er en bue på kysten med nogle store sten både på land og i vandet. Vær opmærksom på, at fiskene kan være meget tæt på land, så husk at fiske på langs med stranden.
VINTERVIGEN kalder jeg den næste plads, som ligger umiddelbart efter »pynten« ved Barrit Strand. Her er der en »nøgen« skrænt bagved med marker ned til. Denne plads fandt jeg først for et par år siden, men har som navnet antyder fisket der en del i den kolde tid siden. Her er mere lavvandet end de andre pladser i området, men der kan være mange fisk. Jeg har fået fine 2 kilos fisk i to grader »koldt« vand på denne plads. Bunden her er spættet med sandpletter indimellem. Fiskene er tit er meget tæt på land. Ofte går de bare fem meter ude, hvor der er en række spredte sten på langs af kysten. Jeg har fanget fisk på denne plads både i lav- og højvande og alt derimellem.
SKOVSTRÆKKET kan vi kalde dette stykke kyst. Efter den lille Vintervig kommer der et forholdsvis langt lige stykke med skov helt ned til vandet, som er cirka 500 meter langt. Her er der forholdsvis dybt med sten, tang og sandpletter indimellem. Er man fluefisker, vil jeg mene, at man skal komme her, når der er højvande. Der kan fanges fisk fra forår til sent efterår – og igen kommer fiskene tæt på land ved højvande. Jeg har flere gange set mange fisk længere ude på dette stykke, som nemt vil kunne nås med spinnestangen.
Kystpladserne syd for Juelsminde.
Pynten efter bækken, Klakring Bæk, Albæk Hoved og andre pladser
Parkering til de fem efterfølgende pladser, får du her. I Vesterby drejer man fra Vejle siden til højre og følger vejen rundt til venstre af Øksenhavevej, som er en blind vej, der ender ved en hestefold i udkanten af skoven. Alternativt kan man i Klakring dreje ned af Stationsvej, fortsætte mod vandet og dreje til højre af Sverigesvej. Her kører man ind i skoven og holder til venstre mod vandet. Næsten helt nede ved vandet er der parkering.
PLADSEN »PYNTEN EFTER BÆKKEN« har jeg navngivet således, fordi jeg på min vej hertil krydser Klakring Bæk, der for øvrigt har halvårsfredning. Denne lille pynt ligger i forlængelse af Skovstrækket, men nås lettest fra en anden parkeringsplads. Pladsen har kastet mange ørreder af sig, og fisker lige godt i faldende og stigende vand. Her kan være fisk på alle tidspunkter, men der er dog en tendens til, at fiskene kommer i »puljer« med strøm renderne, som kommer helt ind her. Den lille pynt fisker godt på selve pynten og 10-15 meter til begge sider.
KLAKRING BÆK, som har 500 meters fredningsbælte fra 16/9-15/1, holder tit fisk i området omkring udløbet af bækken, og fiskene kommer her meget tæt på land. Fiskene er nogle gange så tæt på land, at det kan være svært at holde fluen fri af bunden. Derfor observerer jeg altid vandet et stykke tid inden jeg starter fiskeriet her, da ørrederne næsten altid viser sig tæt på land, hvis der er nogle. Stedet er fint i foråret og hen over sommeren til fredningen igen sætter ind i september.’ En dag for et par år siden i august fik jeg en 4 kilos fisk her og tabte en på samme størrelse inden for en time!
En smuk gylden sensommerfisk fra »Pynten efter bækken«. Det er en plads, hvor tålmodighed ofte belønnes fyrsteligt.
ALBÆK HOVED kan man gå til fra parkeringen ved at følge stien til højre langs vandet. Der er cirka 300 meter. Stien slår på et tidspunkt et skarpt højresving, hvor man skal gå til venstre og følge en lille sti til vandet. Holder man ved hestene, går man blot forbi det lille røde hus og fortsætter mod vandet. Når man er kommet over Klakring Bæk, går man cirka 50 meter og drejer til venstre i skovkanten mod vandet.
Pladsen der fiskes på her er en lang blød bue med varierede bundforhold og dybde. Vær igen opmærksom på fredningen ved Klakring Bæk. Denne plads fisker bedst i højvande eller faldende vand. Det er et super stræk, hvor der er muligheder hele strækket rundt – både med flue og spin. Buen ender ved nogle grantræer, der ligger ude i vandet, og her slutter fredningsbæltet fra Klakring Bæk. Lige ved granerne er der en fin plads, hvor den mørke bund går langt ud. En dag i foråret stod jeg og fiskede på denne plads, da en kajakroer kom forbi for at høre om, hvorvidt jeg havde fanget noget. Det måtte jeg så fortælle ham, at det havde jeg ikke. Mens vi snakker, ser jeg en bevægelse i vandet et par meter foran kajakken. Jeg stripper line af hjulet og kaster hen hvor bevægelsen var og trækker et par gange, hvorefter en fisk på 2,5 kilo tager fluen.
Efteråret langs kysterne i »Jespers baghave« byder på et fiskeri, hvor chancerne for grove ørreder er overhængende.
KLAKRING SKOVHAVER eller Baghaven kalder jeg denne plads, da det er tæt på min bopæl. Det er et stræk på 700-800 meter med chance for fisk på hele strækket. Stykket starter efter de væltede grantræer, fortsætter i en bugt og ender ved nogle store kystsikringspæle.
At nævne et godt sted er svært på dette stræk, da fiskene er det ene sted den ene dag og et andet den næste. Jeg kunne dog lige nævne, at der cirka 20 meter til venstre for de store pæle og 60 meter ude er en stor stensamling med én mega sten, som man kan se, hvis det er lavvandet. Jeg har set rigtig mange fisk lige på den anden side af den store sten, som let kan nås med bobleflåd og jeg har selv fået fine fisk der.
PYNTEN TIL VENSTRE er den næste plads døbt, da den ligger til venstre, når jeg kommer til vandet. Pladsen ligger omtrent 500 meter mod venstre fra pæle kystsikringen og ses let, da der er et lille rev med to markante sten til højre for selve pynten. Hvis ikke der er alt for højt vand, er det ikke noget problem at vade ud på revet, men glem ikke at fiske til venstre for de to sten. Her er der tit fisk på relativt lavt vand.
Hele pynten er også fin at fiske, og er et af de steder, hvor der altid er mange hornfisk i sæsonen. Og hvor der er horn, er der næsten også altid ørreder. Husk dog lige at fiske ud for den største og første sten du kommer til: Her er der ofte fisk ganske tæt på land. Strækningen fra pynten og ud til Bjørns Knude kender jeg ikke ret godt, og syntes egentlig ikke det ser særlig interessant ud.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2014
Artikelforfatteren lægger et forsigtigt kast ud over det stille vand. Sådanne forhold er ideelle til at fiske på sete fisk.
Sølvtøj fra Juelsminde. Jesper har statistik på mere end tusinde havørreder over målet fra
sit lokale fiskevand. Så lyt til hans råd!
okt 18, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Efterårsfiskeriet efter trækkende havørreder er noget af det sjoveste, man kan foretage sig med vaders på, og i denne periode er de gyldne skønheder talrige langs vores kyster. Her serverer Michael Jørgensen Vestsjællands bedste efterårspladser.
AF MICHAEL JØRGENSEN
DET ER EFTERÅR, og jeg er på Omø med »Fluefiskerne Vestsjælland«– en lille samling flueentusiaster. På grund af en »våd« aften, vælger jeg morgenen efter, at fiske på Ørespidsen, så jeg kan gå tilbage til huset, hvis trætheden kommer over mig.
Da jeg kommer til revet, ser jeg desværre, at der allerede står en lokal spinnefisker på spidsen – lige der, hvor jeg havde tænkt mig at fiske. I stedet for, vælger jeg østsiden, hvor der løber en god sydgående strøm. Badekarret, som har en længde på knap 400 meter, viser sig heldigvis at være fyldt med let farvede og gyldne havørreder. På grund af den gode strøm gennem badekarret, kan jeg lade min Honey Shrimp drive for strømmen langs overgangen mellem sandbunden og den mørke stenbund i badekarret. Netop dét kan havørrederne ikke stå for, og i løbet af et par timer, får jeg 12 flotte halvmeters fisk på gydevandring mod åen, som alle bliver genudsat. Alt dette mens den lokale herre må nøjes med en enkelt havørred.
På vej tilbage mod huset, går jeg langs stranden forbi »Rensningsanlægget«. På stenrevet nord for rensningsanlægget tager jeg lige nogle kast, for at se om der står en enkelt fisk, der vil have min Honey Shrimp. Netop stenrevet plejer at holde fisk, hvilket det også gør denne morgen. Efter få kast, får jeg en fin blank fisk omkring målet, som hurtigt ryger retur. Lige inden overgangen mellem rev og badekar, er der en meget stor fisk, som forsigtigt tager min flue, men efter et langt udløb og et par flotte spring, mister fluen desværre kontakten til den flotte hanfisk,som er væsentligt mere farvet end fiskene på Ørespidsen.
Nok må være nok. At miste en personlig rekord, er mere end min psyke kan klare og morgenmaden trækker, så jeg lægger et sidste hurtigt kast og begynder at rulle linen på hjulet, mens jeg går mod land. Da skydelinen er på hjulet, bliver fluen pludselig taget hårdt og kontant af en fin fisk, og efter en rigtig god fight, kan jeg kane en let gylden havørred på 2,6 kilo – en fantastisk afslutning på en fiskerig morgen.
Havørredfeber på Vestsjælland
De sidste badegæster er knapt væk fra strandene, før havørredfeberen igen raser mod toppen. Sommeren er ofte ulidelig varm og vandtemperaturen sniger sig vel over 20 grader, så det er ikke let at overliste havørrederne på de Vestsjællandske kyster. Men intet er umuligt, hvis man er på rette tid og sted. Derfor håber vi som kystfiskere på perioder med køligere temperaturer og frisk vind, så vandtemperaturen hurtigere kommer ned, hvor havørreden stortrives. De rette pladser er ofte altafgørende i denne periode. Du har allerede læst om Omø ovenfor, og her følger mine resterende favoritspots langs den Sjællandske Storebæltskyst.
Havørred ved Egerup Strand
Egerup Strand nord for Skælskør. Her fisker du over et område med flot leopardbund, hvor der ofte løber en god nordgående strøm. Strækket er omkring 500 meter langt og nemt at affiske, da der er en fin sandrevle at vade på. Egerup er en næsten sikker efterårsplads til både flue- og spinfiskere og med rigelig plads til en del kystfiskere. Ofte er det de første timer efter vandvendingen, som giver bedst, men der er ingen regel uden en undtagelse. Da Agersø Sund er dybt og strømfyldt, så kan der være fisk hele døgnet. Den største efterårsfisk, jeg har kendskab til fra Egerup, vejede næsten 9 kilo, så husk at der skal være frisk line på hjulet.
På Halskov Rev efter havørred
Halskov Rev kender de fleste kystfiskere, men strækket fra Storebæltsbroen og nordover til Lejodden er et for de fleste kystfiskere ukendt fiskevand. Samlet er der cirka 2500 meters fantastisk kyst, med masser af muligheder for at få en frisk havørred med hjem til familien. Når du parkerer ved Revhuset og derfra går under Storebæltsbroen, er du ved foden af Høje Klint. Kysten rundt om klinten er stenet, og ofte løber der en god nordgående strøm fra Halskov rev op langs pynten og hele vejen mod Lejodden.
Stort set hver eneste meter kan give havørreder og med de mange pynter og smårev, kommer strømskellene ofte tæt under land og dermed også havørrederne. Strækket bør affiskes grundigt og afsæt gerne en hel dag, hvis du vil fiske hele området grundigt. Ofte har du det meste af strækningen for dig selv, da de fleste vælger at blive på Halskov Rev eller gå den lange tur til Lejodden. De lokale garnfiskere fra Korsør kender dog godt til specielt Høje Klint, så husk at kontakte Fiskerikontrollen på døgntelefon, hvis der observeres ulovlige garn.
Gode chancer for havørred ved Lejoddden
Lejodden er en plads som næsten altid er god for en fisk eller to. Der kan løbe en god strøm ved både stigende og faldende vand. Oftest er faldende vand bedst på revene på Storebæltskysten, men ved netop Lejodden har jeg ikke oplevet den store forskel på fiskenes villighed til at hugge på agnen, så fisk revet grundigt af – det skal det nok give en fin fisk. På grund af de mange ynglefugle i området omkring Lejodden og Lejsø, har Slagelse Kommune og Naturstyrelsen vurderet, at de skal have fred og ro i yngleperioden, så fra 1. marts til den 30. juni er der forbud for offentlighedens adgang til dette område. Heldigvis rammer dette forbud ikke det gode fiskeri efter havørred om efteråret på Lejodden. Derimod er det slut med at fiske hornfisk på revet – noget som altid har været populært for lystfiskere i Korsør området.
Kystørred ved Knivkjær Strand
Knivkær Strand finder du mellem Lejodden og Tude Å’s munding. Dette er en meget overset plads, og specielt spinnefiskere, bør give pladsen et forsøg på en efterårstur til Vestsjælland. Pladsen har man ofte helt for sig selv, hvilket jeg ikke forstår. Bunden består af blæretang og mange store sten. Når det blæser en frisk vind fra nord, kan man se bølgerne brække over de store sten. Så er det tid til at finde det langkastende skyts frem, for så er de store trækkende havørreder i hugget.
Har du ikke problemer med at kaste langt, så kan det være en fordel at fiske fra strandbredden, da fiskene ofte hugger i overgangen mellem sandrevlen og den mørke bund på ydersiden af revlen. Ved højvande, kan det være svært at fiske på sandrevlen, mens det ved lavvande er fint at vadefiske på hele Knivkær fra sandrevlen.
Fluefiskeren har det ofte svært på Knivkær Strand, på grund af at sandrevlen ligger dybt og flere steder er for bred til, at man har en god fornemmelse af, at dække nok af den mørke bund med de kortere kast med fluestangen.
Kystpladser til havørred på Reersø
Reersø er et område man ikke kan komme uden om, når der tales om efterårsfiskeri efter havørreder. Oftest er det nord- og sydsiden af halvøen, som de fleste kystfiskere besøger. Jeg vil dog anbefale at give vestsiden af Reersø et skud eller to, for det er en helt anden type kyststrækning end de før nævnte pladser – og ofte er du helt alene om at fange havørrederne her.
Veststranden på Reersø har den flotteste leopardbund, med spredte store sten, små pynter og rev. Ofte er der en god strøm langs kysten, som lokker de blanke fisk på ædetogt efter tobiser og sild – samt de massive grå stimer af mysis. Netop tobiserne og sildene ved, at der om efteråret er mange mysis tæt på land, så husk at affiske langs kysten. I efteråret vil du her have rigtig gode chancer for en stor farvet havørred, som er på vej mod Hallebyåen eller Tude Å. Ligesom ved Korsør, så er der desværre rigtig mange ulovlige garn på Reersø, så underret Fiskerikontrollen, hvis du observerer dette. De nemmeste adgangsforhold til Veststranden har du, hvis du parkerer på P-pladsen på nordvesthjørnet. Så kan du affiske hele vejen mod syd til sydvestrevet, der er en klassisk og meget populær plads på Reersø.
Hård vind fra vest og sydvest kan i perioder betyde, at der under disse forhold ikke er mange pladser at vælge mellem på Vestsjælland. Nordsiden af Asnæs, kan dog tåle en del vind og kan fiske rigtig godt om efteråret. Hvis du parkerer ved Havnemarken, er der rigtig mange kilometer lækkert fiskevand.
Vælger du at gå mod vest, så er kysten rå med masser af store sten. Her er desuden mange små rev og pynter samt dybt vand tæt under land. Du kan sagtens få n hel dag til at gå, hvis du vil fiske alle pynter og badekar fra Havnemarken og ud til Nordvestrevet. Du har knap 2 kilometer perfekt kyst, med stor chance for fisk på hver eneste meter.
Mod Kalundborg er kysten knap så rå og stenet, men det er et mindst lige så lækkert stræk, hvor pynter og badekar ligger som perler på en snor: Inden man får set sig om, er man langt fra P-pladsen. Du kan vælge at parkere flere steder på dette stræk og gå på stierne gennem skoven, i stedet for at parkere ved Havnemarken. Vestsjælland byder altså på masser af gode efterårspladser, så det er bare om at komme ud og blive blæst igennem.
Efter havørred på Omø
For at komme til Omø, skal du sejle fra Stigsnæs Havn. Den smukke tur til øen tager ca. 45 minutter og bookes på www.aofaerger.dk. Skulle du have lyst til at ofre et par dages fiskeri på Omø, så er overnatning i Omø Perlens hytter perfekte til lystfiskere. Hytterne ligger ned til vandet ved siden af havnen og er fuldt udstyrede, så der kan laves mad og nydes et godt glas vin efter fiskedagen. I hytterne kan der bo op til seks personer. Du kan læse om hytterne på www.omoe-perlen.dk og de kan bookes på 21467757. Der er i øvrigt et fint badekar nedenfor hytterne, så der kan fanges en god havørred, mens der koges kartofler.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2014
jun 29, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Tailing” kan være mange ting. Også fisk i sækken som vist her!
Als byder på et fantastisk havørredfiskeri – hvis du kender de rigtige pladser. Her serverer Steen Ulnits et udpluk af de allerbedste hot-spots.
AF STEEN ULNITS
DET VAR PÅ ALS i det sønderjyske, at jeg fangede mine allerførste havørreder. Det var også her, jeg i 1973 fangede mine første kystflueørreder. Det var dengang, man kunne gå et helt år på kysten med sin fluestang – uden den mindste risiko for at møde bare én enkelt anden fluefisker. Risikoen for at møde en havørred var heller ikke stor… Sådan er det ikke mere.
Als har altid hørt til klassikerne, når det gjaldt dansk kystfiskeri efter havørred – af flere årsager: Dels fordi det er en smuk ø at gæste. Og dels fordi, der fra naturens hånd altid har været mange havørreder langs kysterne. Men her som så mange andre steder måtte man i 1960’erne slås med landbrug og industri, som havde ødelagt de små og vigtige gydevandløb, som der dengang fandtes mange af på Als.
Havørredfiskeri på Als
Endelig er Als en rigtig god vinterplads. I tilgift til de “indfødte” havørreder, som fødes i de små bække og vokser op langs de alsiske kyster, så er der mange gæstende ørreder. Mange havørreder nordfra søger nemlig sydpå for at overvintre, når kulden for alvor sætter ind. Havørreder har det ikke godt med kombinationen af høj saltholdighed og lav vandtemperatur. Da begynder det at knibe med den indre saltbalance, og derfor søger blankfiskene i stort antal sydover – mod mere brakt vand.
Mange af disse fisk når helt ned til Als, før de stopper deres vintervandring. Efter perioder med hård frost har jeg flere gange oplevet at fange sølvblanke og ikke-gydemodne havørreder med spillevende havlus på kroppen, hvilket er et sikkert tegn på, at fiskene netop er ankommet nordfra, hvor vandet er mere salt. I farvandet omkring Als er vandet nemlig så brakt, at havlusene ikke kan trives. Det er således i vid udstrækning fisk fra andre dele af landet, der udgør vinterens fangster på Als.
Nordvestkysten af Als byder på fint fiskeri og udsigt til Barsø.
Havørred på Nordals
Lad os derfor begynde vor fisketur på Nordals – ved Hellesøgård (1), som ligger stik vest for Nordborg med frit udsyn til Jylland og Barsø. Det er en åben kyst, hvor havet hvert år gnaver endnu et stykke af kystlinjen. Det er således en kyst, der hele tiden forandrer sig – en kyst, man hele tiden må lære forfra. Tidligere var der rigtig mange torsk at fange her, men de er som så mange andre steder en saga blot. Mange er også de havørreder, der gennem tiderne er landet og stadig landes her. Tidligere gik der en vej langs kysten, men den har havet forlængst taget sig af. I dag må man parkere lidt tilbage i landskabet og gå det sidste stykke ned til kysten, der plejer at fiske bedst i forårsmånederne. Fortsætter man sydpå fra Hellesø, kommer man til stranden ved Lønsømade (2). Her ender vejen ved en lille koloni. Man kan parkere helt nede ved stranden og fiske sig nordpå mod Hellesø langs den forsvundne vej. Vandet er dybere ved Lønsømade end ved Hellesø, og da strømmen samtidig går helt ind under land her, er det en ideel sommerplads for havørreder, der gerne vil have lidt køligere vand. Det er dog også en fin plads både forår og efterår. Fortsætter vi nu ind i bunden af Stegsvig, passerer vi først ”Gabet” (3) – den smalle indsejling til Dyvig og Mjelsvig. Gabet eller ”Æ Gaaf”, som de lokale kalder stedet, er til tider plaget af garnfiskeri. Det er nemlig ikke kun lystfiskerne, der ved, at mange fine ørreder passerer her forbi – på vej indefter om efteråret og på vej udefter igen om foråret. Mange havørreder tilbringer vinteren inde i det brakke vand i Dyvig (4) og Mjelsvig (5). Herinde kan man derfor opleve et fantastisk fiskeri, når isen går – efter en isvinter, vel at mærke. I milde vintre, som vi har set dem i de senere år, sker der ikke noget markant indtræk, og forårsfiskeriet udebliver derfor. Fiskene tilbringer da hele vinteren ude i mere åbent vand, hvor de er sværere at finde – og fange.
Her ser du nogle af de bedste havørredpladser på Als.
Vinterørreder på Als
Hedengangne Sønderjyllands Amt genskabte i sin tid de gamle og bortdrænede søer herinde. Det har medført to ting: Dels nye søer til glæde for både fugle og fisk. Dels en stærkt reduceret mængde fersk pumpevand fra det tidligere inddæmmede og drænede område. Mindre ferskvand betyder mindre tiltrækningskraft på områdets havørreder, som tidligere overvintrede her i stort antal. Stedet er dog stadig en habil vinterplads, omend ikke fantastisk som tidligere. Til gengæld er vandkvaliteten blevet markant bedre.
På den anden side af Stegsvig ligger Lyngen (6), som også hører til de alsiske klassikere. Som Lønsømade der det et godt sted at svinge stangen forår og efterår, når havørrederne trækker. Vandet er dybt ind mod Gabet og flader ud sydpå mod det lille færgeleje ved Hardeshøj. Tangen, hvor det dybe vand går over i det flade, er altid et ekstra kast værd.
Vi når nu ned syd for færgelejet – til Lusig Skov (7), som imidlertid er forbeholdt fiskere med egen båd. Vandet inde under land er nemlig ganske fladt og kedeligt, mens der nogle hundrede meter ude løber en stejl skrænt, som havørrederne gerne holder til ved – en skrænt, som går fra et par meter vand ned på 5-10 meters dybde.
Denne skrænt forsvinder atter, når vi når om til kysten ved Brandsbøl Skov (8), hvor der igen – og med held – kan fiskes havørred inde fra land. Det er endnu en strækning, der hører til klassikerne på Als – et sted, som derfor kan være noget overrendt i perioder med godt fiskeri. Det bedste fiskeri har man fra pynten en lille halv kilometer vest for havnen og så en god kilometer videre vestpå.
Sølvtøj – endda ind imellem med havlus på halen – er en af Als’ attraktioner.
Efter havørred på vestkysten af Als
Der kan tages havørreder i hele Sandvig, der – som navnet også fortæller – er flad og sandet. Dette gælder især, hvis man har adgang til båd. Er man henvist til kysten, så står man sig i reglen bedst ved at holde sig til klassikerne – eksempelvis Stevning Næs (9) på sydsiden af Sandvig. Her – under de stejle lerskrænter – er der landet rigtig mange havørreder gennem tiderne.
Det var da også her, jeg selv fangede mine allerførste havørreder nogen sinde. Det er et sted, der fisker godt året rundt med top forår og efterår. Desværre også – i lighed med Hellesø, Lønsømade og Lyngen – et sted, hvor fiskeriet hurtigt kan umuliggøres af en hård vind fra vest. Dette gælder specielt nordvestenvind, som giver bølgerne frit slag til at vokse sig store ned gennem Als Fjord og videre ned i Als Sund. Da er det ikke spor sjovt at være kystfisker ved Stevning Næs.
Man kan parkere helt nede ved vandet ved Stevning Næs og opleve fint fiskeri lige ved P-pladsen. Det kan man ikke på den modsatte side af Stevning Nor, hvor Stolbro Næs (10) ligger. Det er et andet spændende sted, som kræver en god gåtur af kystfiskeren, der så til gengæld ofte er alene om buddet – og biddet! Hans bådfiskende kollega har derimod ingen problemer med at komme til. Han har samtidig et ganske stort område at affiske, da Stolbro Næs strækker sig langt ud i Augustenborg Fjord. Og der kan være fisk overalt på dette fladvandede område. Også her – som ved Lyngen – er det værd at ofre et ekstra kast eller to på den tange, der skiller det lave fra det dybe vand i retning syd. Det giver ofte en fisk.
Masser af havørred i Augustenborg Fjord
Fisk er der masser af i hele den fladvandede Augustenborg Fjord, men det kan knibe med at pege enkelte gode steder ud. Spørger man fritidsfiskerne, så kan de nemlig fortælle, at de får havørreder i deres garn stort set overalt. Specielt er den lavvandede fjord et populært overvintringssted for kuldskære havørreder. Men kigger man på Arnkilsøre – den halvø, der adskiller Augustenborg Fjord fra Alssund – så finder vi imidlertid et par meget interessante og vel definerede pladser. Det er pynten ud for Flyvepladsen (11) – et sted, der dog primært er forbeholdt fiskere med egen båd – og så selve Arnkilsøre (12).
Sidstnævnte udgøres af hele to spidser: Én, der peger mod Augustenborg Fjord, og en anden, der peger mod Alssund. Førstnævnte er bedst til bådfiskeri, da tangens undersøiske del strækker sig langt udefter med en stejl skrænt uden for den flade sandbund. Sidstnævnte er ideel til kystfiskeri, da dybet her skærer helt ind under land. Her kan man selv med fluestang nå ud på ganske dybt vand helt inde fra land.
Desværre er stedet ikke ret stort og har derfor ikke plads til mere end et par fiskere af gangen. I det tidlige forår trækker stimer af blanke grønlændere ofte forbi her – tæt inde under land. I de seneste år har flere og flere lokale fiskere opdaget, at der kan opleves endog særdeles fint fiskeri i det meste af Alssund, hvor der næsten altid kan findes læ for vinden. Ikke mindst på Als-siden tages der ofte fisk.
Efter kystørred på Sydals
Vi er nu nået ned gennem det smalle og strømstærke Alssund – ned forbi Sønderborg, hvis sportsfiskere gerne svinger stangen umiddelbart uden for døren, nemlig til Klintinghoved (13) ved Sønderskoven. Her – under de stejle skrænter og med den smukke Sønderskov i baggrunden – fiskes og fanges der i perioder ganske godt. Givet fordi der fiskes ganske meget. Indhavet Høruphav har fisket godt i de seneste år, da man lokalt har gjort en stor indsats for at bedre gydeforholdene i det vigtigste tilløb, Vibækken. Fiskene kan være spredt over hele området i det lange og smalle indhav.
Skal der satses målrettet på storfisk, så drager de gæve sønderborgensere – og dem fra Nordals for den sags skyld også – normalt til steder som Kegnæs Drej (14), ofte blot kaldet ”Drejet”. Det er den meget smalle tange eller rettere dæmning, der forbinder Kegnæs med det rigtige Als. Og det sted, hvor der gennem tiderne nok er landet flest af de helt store havørreder – fisk på op mod 10 kilo. På Als findes der ikke opgangsvandløb af nævneværdigt format – vandløb, der kunne fostre fisk i denne vægtklasse. Og da kæmperne samtidig næsten altid fanges i det tidlige forår – og normalt kun hernede på Sydals – så regner de fleste med, at der er tale om strejfere fra Østersøens store elve såsom svenske Mørrum og polske Weichsel for blot at nævne et par af de mest kendte.
Når disse kæmpestore havørreder – rigtige ”sildeædere”, som trækker rundt i halen på en stor stime sild – er nået over i den vestlige del af Østersøen, så fanges de ind under land af Sydals. Ved Kegnæs Drej, men så sandelig også ved Gammel Pøl (15). Her stikker det store Pøls Rev nemlig sin næse langt ud i Østersøens brakke vande og kommer derfor let i kontakt med de store fisk, som trækker forbi.
Kysten ved Gammel Pøl er præget af mange og store sten, som gør vadefiskeriet besværligt, og som har sikret mangen en ufrivillig vandgang gennem tiderne. Det er givetvis kun et fåtal af Østersø-kæmperne, der når helt ind under land, hvor de kan fanges fra stranden. Langt de fleste forbliver sikkert længere ude, hvor også sildene holder til. Stort set hele kysten fra Gammel Pøl og op til Nørreskoven i nord kan diske op med fine havørreder fra tid til anden. Gode steder er Lysabild Skov (16) længst i syd, hvor den lille Humbæk løber ud. Der kan også tages havørreder fra de to færgelejer ved henholdsvis Mommark (17) og Fynshav (20), men de er nok primært for dem, der holder af en stille gang bundsnørefiskeri efter fladfisk.
Midt mellem de to færgelejer ligger lokaliteter som Blommeskobbel (18) og Oleskobbel (19), som med skov i ryggen ligger fint i læ for vestenvinden.
Kystfiskeri efter havørred på Østkysten af Als
Kysten omkring Taksensand Fyr (21), der ligger ret nord for Fynshav, har altid haft sine trofaste dyrkere. Om ikke andre så dem fra campingpladsen her. Nord for Fynshav begynder også den lange og smukke Nørreskov – en ganske smal næsten ti kilometer lang skov, som giver fint læ for vind fra vest – samt danner en meget smuk ramme om fiskeriet efter havørred. Dem er der ganske mange af her – både hidrørende fra de store udsætninger på Fyn, men så sandelig også fisk af egen produktion. Her udmunder nemlig to fine ørredbække – Grønnebækken ved Fjordmose (22) og den lille Melvedbæk længere nordpå. De er begge små, men har alligevel en god opgang, når forholdene tillader det. Det er da også dem, der forklarer, hvorfor der her af og til fanges enten farvede fisk eller nedfaldsfisk på både 6, 7 og 8 kilo. Det kan vel være øens egne fisk, der her er tale om.
Nord for Nørreskoven ligger Traneodde (23), som med sit smukke rødhvide fyrtårn ikke er til at tage fejl af. Den var tidligere en meget fin havørredlokalitet, som har givet mange fine ørreder, men nu er de desværre noget tilsandet efter 80’ernes isvintre, som skrabede mange af muslingerne bort. Og med muslingerne forsvandt også en god del af det gode havørredfiskeri.
Nu ser det dog heldigvis ud til, at muslingerne igen er ved at få fæste på Traneodde, så forhåbentlig kan vi snart igen opleve noget af det samme fine fiskeri som tidligere. Enkelte rigtig gode havørreder er der også landet her i de seneste år. Der kan naturligvis fanges fisk langs hele nordkysten, som imidlertid er ganske flad og sandet med store revler og badekar. Der er dog ikke tale om noget stabilt fiskeri, men om fiskeri efter trækkende fisk, der ikke gør holdt i længere tid. Skal man nævne en god plads heroppe, så må det blive Augustenhof (24), hvor der også findes et smukt lille fyrtårn. Der kan fanges fisk overalt langs tangbælterne, hvor der kan vades på sandrevlerne. Heroppe er der i reglen bedre plads til at svinge stangen end ved de klassiske pladser længere sydpå. Men generelt er nordkysten af Als mest kendt blandt sommerens mange badegæster. De elsker sandet heroppe!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018.
apr 19, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
En fin havørred fanget i lavvande ved Vestermaen. Som det tydeligt ses i baggrunden, så er her ikke meget vand, når vandet er faldet. Men det åbner kun op for flere muligheder, og det dybere vand længere ude, kan nu nås. Her en fin havørred sidst i halvtresserne, der ikke kunne stå for en Pattegris fisket
efter et bombardaflåd.
For en måneds tid siden fik du i en artikel på fiskogfri.dk de fedeste pladser på vestsiden af Odense Fjord. Vi fortsætter ufortrødent med de bedste hotspots på østsiden af den smukke fjord.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
ØSTSIDEN AF ODENSE FJORD byder ikke på den samme dybe rende som vestsiden, der har en rende som ofte samler fiskene ved det lave vandskifte. Her på Østsiden har vi derimod store flade arealer, som ofte fisker fantastisk i det høje vandskifte.
Fjorden er fuld af fede pladser – helt fra den inderste del og ud til Gabet i Yderfjorden, men vi har ikke plads til at beskrive dem alle i dette nummer. Her får du dog lige de hotteste pladser, som normalt hitter her i April.
Vandtemperaturen er på vej op, men vandet er stadig bidende koldt. Men for hver solskins dag vi har nu, ændrer forholdene sig i fjorden. Og netop her går det stærkere, end på den åbne kyst. De store lavvandede arealer, varmes hurtigt op når solen er på. Dette giver straks liv under overfladen. Hundestejler, rejer og børsteormene har været i gang længe – og havørreden er ved at finde sin form igen. Fjorden er ved at vågne, og havørreden er kommet ud af sin vinterpsykose for at jage igen. Derfor skal vi nu til at tænke på de pladser, som ligger lidt længere ude i fjorden.
Man må dog ikke helt glemme de pladser, som har givet godt med fisk her den seneste måneds tid – altså de pladser, som har været meget besøgt, og som til tider nærmest har været overrendt af lystfiskere. Nu er disse pladser ved at ebbe ud i deres gode fiskeri, og de fleste lystfiskere har ramt et par mindre vellykkede ture på pladserne, hvorefter de er begyndt at prøve lykken på den åbne kyst eller andre pladser længere ude i fjorden. Men det er nu, at du lige skal give disse pladser endnu en chance. Nu er der nemlig igen plads til armbevægelser og fiskene har fået ro… Det er derfor lige nu, at du kan ramme en god gang bonanza på netop disse pladser.
Havørred ved Seden Strand
Seden Strand er en af disse pladser, som fisker godt helt fra premieren og frem. Umiddelbart er det en meget kedelig plads, som er svær lige at læse, når du besøger den første gang. Det er en plads med blød og sandet bund. Her på denne plads er det vigtigt, at du rammer det høje vandskifte, for ellers er havørreden her ikke.
Det er her vigtigt, at du laver lidt opsøgende fiskeri, da havørreden stadig samler sig i flokke. Når vandstanden stiger, trækker havørreden tættere på land, og du skal som udgangspunkt ikke vade længere ud end til mellem knæet og livet. Jeg har på denne plads ofte oplevet, at børsteorms imitationer virker fortrinligt – gerne fisket meget langsomt. Her kan fiskes hele strækket mellem fredningen fra Odense Å til Vejrup Å, men de fleste vælger at parkere ved den lille havn og fiske ind i fjorden foran husene og bådene, som ligger for svaj.
Guldkysten – Her er sjældent guld at finde, men til gengæld sølvtøj i fineste karat. Det er et stort område med plads til mange fiskere og mulighed for opsøgende fiskeri.
Kystørred på Guldkysten
Den næste fede plads ligger lidt længere ude i den yderste del af Inderfjorden. Det er altså en plads, der ligger i den del af fjorden, som er fredet hele vinterhalvåret og frem til åbningen i starten af marts. Dette er en stor og spændende plads, som ofte er meget lidt besøgt. Her kræver det, at man vader en del, og det er ikke en plads, hvor man får ret meget ud af det på kun en time eller to. Sæt derfor lidt mere tid af til denne plads og lav opsøgende fiskeri.
Pladsen kan fiskes i almindelig vandstand, hvor her vades rundt mere kystnært og fiskes til de lidt mørkere partier. Bunden her er forholdsvis kedelig og sandet, men havørreden er ligeglad, dan der her er godt med føde, hvilket jo er noget, som naturligvis kan holde på fiskene i lange perioder.
Her samles fiskene, inden de tager turen ud i yderfjorden, hvor vandet er mere salt og temperaturen koldere. Fisker du denne plads ved lavvande, kan du gå over 100 meter ud fra kysten, ja endda helt ud til den dybere rende og fiske over mørkere partier samt dybere vand. Ofte kan fiskene, som før gik rundt i småflokke på det lave vand, blive trykket ud på kanten mod det dybe vand. Her samles de i større flokke og er nu lettere at finde. Fiskene står på kanten og tager føde til sig, som ved lavvande bare trykkes ud i hovedet på de ventende havørreder. Denne plads kan til tider holde enorme mængder fisk og er hvert år garant for trofæfisk i den helt rigtige kaliber. Her kan der være lidt vanskeligt at finde parkeringsforhold, men følg grusvejen ud til kysten, hvor du finder fint plads til et par biler lige ved vandet.
Når der vadefiskes til pladserne langt ude i fjorden, er det med at være forberedt. Et fangstnet og evt. en priest og en galge hjælper til at få styr på fisken, hvis denne skal hjembringes. Når man står flere hundrede meter ude i fjorden, går man ikke bare lige ind til kysten for at lande en fisk og lægge den fra sig.
Havørred på kastehold ved Boels Bro
Boels Bro er en plads, som ved første øjekast er noget sandet, men de kystnære sten er beklædt med tangbuske, som ved højvande kan trække fiskene helt ind på kastehold. Her fiskes foran den lille havn og til højre ud mod Bregnøre Hage.
Tidligere fiskede vi også den lille bugt over mod Lindø, men da der i 2017 har været et gennemgribende gravearbejde i gang med ny havnekaj, har forholdene her desværre ændret sig. Det skal dog blive spændende at se, om ikke det bliver til vores fordel, da dette jo er en af de pladser i fjorden, hvor fiskene ynder at opholde sig i det tidlige forår. Parkering sker ved havnen.
Forfatteren med en fin havørred fanget sidst i april på Guldkysten. Pladsen holder også mange hornfisk og makreller, når vi kommer lidt længere hen på sæsonen.
Sølvtøj ved Bregnøre
Bregnøre – Denne plads er et must at fiske i april. Netop her vil du kunne opleve havørreden i både høj- og lavvande. Pladsen har det hele: Fisk gerne det lille stykke på højre side af havnen.
Her finder du ofte et par mindre fisk, men brug ikke for lang tid her. Er du spinnefisker, har du her virkelig en fordel, og kan fiske ud på kanten af det dybe vand ved den lille mole. Her ligger nemlig et fint lille hul, som kun kan nås med gode lange spinnekast.
Det åbenlyse stræk er dog til venstre for havnen. Her kan du i højvande og normal vandstand fiske hele bugten af ud mod det store rev på Bregnøre Hage. Det er et stort og langstrakt rev, som strækker sig godt ud i fjorden. Her er store sten med kløvertang, som ved højvande altid holder fisk. Rammer du denne plads i lavvande, kan du komme endnu længere ud på revet og fiske ud over mere varierede bundforhold.
Fisk gerne hele vejen tilbage til den lille havn. Her kan du følge den dybe kant og fiske den godt af hele vejen tilbage. Du vaderfisker for det meste over sandet bund, men her brydes bundforholdene af puder af ålegræs, som kan være lidt udfordrende af vade i, da der pludselig kommer dybe huller. Så vær klar på at du måske lige skal bakke fem meter tilbage for igen at finde ruten mod målet, men til gengæld elsker havørreden at jage her. Parkering sker ved P-pladsen ved den lille havn.
Om du er til fluefiskeri eller spinnestangen, så er der i Odense Fjord altid en plads at finde med perfekte forhold. Fjorden er stor og har pladser, der fisker godt, når
vandstanden er lav og pladser, der hitter når vandet igen stiger. Men vigtigst af alt, så er der uanset vindretning altid en plads med gode forhold.
Vestermaen – Havørred på lavt vand
I den store bugt til højre for Bregnøre Havn finder du et kæmpe lavvandet område. Her kan vadefiskes helt ud til den dybere og mørke kant ved lavvande, og ved normal vandstand kan du finde havørreden tættere på de tiltalende skallebanker og tangskove. Parker bilen i kanten af Fyenshovedvejen. Herefter tager du den lange vadetur ud godt 100 meter i ankel og knædybt vand, inden der kommer nok vand til, at havørreden gider være her. Du finder hurtigt rytmen, samt den dybere kant, som du fint med både spin og flue fint kan fiske af.
Fisk mod højre ud i fjorden. Her er fiskevand nok til en hel dag. Og det er kun et spørgsmål om tid samt søgen, før du finder fiskene her. Den fine skallebanke Vestermaen, som ligger lidt længere ude i bugten, er selvfølgelig oplagt at fiske. Men også hele vejen ud mod skallebanken er rigtig fint havørredvand – både med små tangskove og ikke mindst den dybere kant.
Når du når selve Vestermaen, kan du få dig et tiltrængt hvil, inden selve øen fiskes af. Her finder du en rigtig fin kant på ydersiden af øen, hvor vandet hurtigere bliver dybere. Bunden er her mere stenet og med spredte tangbuske. Fisk gerne ydersiden af i to omgange. Det første træk fisker du helt kystnært. Hold dig på selve øen, da fiskene kan stå helt inde ved kanten. På næste træk henover på ydersiden, kan du med fordel vade ud til mellem knæ og livet – og lægge lange kast ud over. Men husk at fiske på langs også, inden du bevæger dig afsted. Er vandstanden lidt højere, kan området til venstre overraske positivt.
Her er et dybt hul, og bundforholdene er mere tangfyldte. Ofte kan du også opleve, at der går en fin strøm på indersiden af øen. Det er forhold, som holder lidt jagende fisk mellem stenene, som ligger i området mod land. Om du nu vælger at tage turen videre nordpå, og følge den dybere kant – eller tager den lange vej tilbage til bilen igen, er nok dikteret af, hvor lang tid du har sat af til dagens fiskeri, samt hvordan fiskeriet har været indtil da. Stykket yderligere nordover, fiskes på samme måde som stykket mellem Bregnøre Havn og Vestermaen. Nu kender du rytmen!
Her ses Jesper lande en grov havørred, som lod sig overliste af en børsteormsflue bundet med wiggletail. Ofte kan det betale sig at fiske fluerne i fjorden meget langsomt først på sæsonen.
Kystfiskeri efter havørred ved Gabet
Gabet er den sidste plads i fjorden, og så alligevel ikke helt… Nu er vi nået til den lange vej ud gennem hele østsiden af fjorden, og er kommet ud til den smalle passage mellem Enebærodde på vestsiden og Gabet på østsiden. Dette er en stor plads, som også besøges flittigt af lystfiskere sæsonen igennem. Ofte er fiskeriet herude først godt lidt senere hen på sæsonen, når det store træk af fisk tager turen ud fra fjorden mod de åbne kyster i jagten på det salte vand og et større fødegrundlag.
Fra slutningen af april og starten af maj kan du med fordel give denne plads et forsøg. Her parkeres direkte ved vandet nær den lille Lodshavn. Her først på sæsonen kan der med fordel fiskes til venstre og ind i fjorden. Her finder du mere sandede og kedelige bundforhold, men fiskene kan ofte samle sig her, inden de tager det næste skridt og forlader de trygge rammer i fjorden. Senere og faktisk sommeren igennem, skal du fiske til højre for havnen, hvor du finder den helt dybe kant. Her kan du fiske ud over helt dybt vand, da det netop er her, at de store skibe sluses igennem og ind i fjorden.
Du kan fiske videre ud til højre, hvor kysten fortsætter, som du kender en almindelig åben kystplads med store sten og tangbuske. Sommeren igennem fanges her hvert år mange store havørred, og sensommeren byder desuden på makreller, som kommer helt kystnært. Men nok om det, for lige nu står den på havørredjagt i fjorden! God fornøjelse.
apr 13, 2022 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri
Lars Olsen med to fine fisk fra et af Sydvestsjællands utallige badekar.
Det er ingen hemmelighed, at Lars Olsen fanger mange fisk. Men hvad de færreste nok er klar over, det er at hans PR fisk på imponerende 7,8 kilo er fanget på Vestsjælland. Fisk & Fri har været med Lars på tur til det Sydvestsjællandske, og besøgt flere fantastiske fiskepladser fra Korsør i nord til Klinteby i syd.
AF TUE BLAXEKJÆR
LARS OLSEN er helt klart en af kystens skrappe drenge. Udover i denne artikel at åbne for godteposen af fede kystpladser, så fortæller han også om, hvordan han griber sit fiskeri an – og hvad der har været vejen frem til succes for ham.
Find havørrederne – afdæk vandet hurtigt
Efter en dag på kysten eller i ”hælene” på Lars, som nok er en mere passende betegnelse, er det meget tydeligt, hvad han mener, når han snakker om, at der skal dækkes meget vand – og fiskene skal findes.
Da vi efter en rask gåtur langt om længe når frem til dagens første kyststræk, fortæller Lars om pladsen, inden vi i et højt tempo begynder af affiske den. I løbet af halvanden time får vi gået og vadet fire kilometer. Selvom vi ved plads nr. to kan parkere tæt ved vandet, så er historien den samme.
Efter et par timers fiskeri har vi endnu engang tilbagelagt flere kilometer. – Jeg har altid været fascineret af fiskeriet på den åbne kyst, og jeg finder denne form for fiskeri for dejligt udfordrende, fortæller Lars. – Når man står på kysten og spejder ned langs stranden, kan det hele virke uoverskueligt; for hvor står havørreden? Er havørreden i badekarret, langs revkanten eller jager den over mørk bund langt ude? Spørgsmålene er mange, og der er kun en måde at finde ud af det på, og det er ved systematisk at få affisket området.
Systematikken går kort fortalt ud på, at få dækket så meget vand som muligt med ens agn, mens man bevæger sig. Man fisker faktisk mens man går. Får jeg et hug eller ser aktivitet fra fisk, bliver jeg på stedet et par minutter, for bedre at kunne affiske området. Giver det fisk, bliver jeg så længe jeg fornemmer, at der er fisk i området. Fanger jeg ikke noget i løbet af et par minutter er det hurtigt videre.
Ofte oplever jeg, at fiskene hugger på steder, som ikke kan betegnes som hotspots. Det betyder i praksis, at såfremt han kun havde affisket pladsernes hotspots, ville han være gået glip at flere fisk.
Lars med en fin blankfisk på den gode side af 50 cm.
Fisk havørred efter forholdene
– Havde man spurgt mig for tre år siden, ville jeg have sværget på, at jeg aldrig skulle fiske med andet end blink fra 15 til 22 gram, siger han. – Dette er dog en holdning, som jeg gennem de sidste par år har ændret. Man skal selvfølgelig fiske efter forholdene. Fisker jeg på en lavvandet plads, hvor vegetationen står højt, nytter det ikke noget at fiske med et tungt blink, da det alt for hurtigt går i bunden under spinstop. Ligeledes er kontakten til et let blink dårlig, såfremt man fisker i kraftig vind og bølger. Så hvis man ikke kan mærke, hvad der sker ude ved blinket, fisker man ikke optimalt – og derved går man potentielt glip af flere fisk.
Efter jeg er begyndt at optimere mit valg af fiskegrej i forhold til fiskeplads samt vind og vejr, er min fangstrate gået betydeligt op. Et blink på 5 – 10 gram fisker betydeligt bedre i det kystnære badekar end et 28 grams søm.
Det er med blikket stift rettet mod horisonten, når gennemløberen sendes afsted.
Forårsfiskeriet efter havørred på Sydvestsjælland
Sydvestsjælland fisker generelt godt fra marts til maj og igen fra september til november. – Men der kan selvfølgelig fanges fisk året rundt, pointerer Lars, så det er bare med at komme afsted og lære pladserne at kende.
Fiskepladserne på Sydvestsjælland varierer meget, og man kan finde alt fra pladser med god strøm og dybt vand tæt på land – til pladser med store lavvandede områder fyldt med bælter af ålegræs og strømrender. Det er min oplevelse at store dele af Sydvestsjælland er overset som fiskeplads i forhold til den nordlige del af Vestsjælland – og her er det stort set altid muligt at fiske på pladser hvor man ikke skal stå på nakken af andre fiskere. Her får du nogle af mine favoritpladser, griner Lars.
Havørredpladser på Sydvestsjælland.
Havørred på Halvskov Odde og Korsør Rev
– Korsør Rev er en fantastisk plads, som fisker bedst forår, sommer og efterår, siger Lars. – Specielt om sommeren under natfiskeri har man på revet stor chance for at få en af Storebælts grove sildeædere i tale. Pladsen er kendt for en kraftig strøm, som fører masser af fødeemner med sig ind over revet. Det er her, at jeg har fanget min pr fisk på 7,8 kilo – blot 100 meter fra revet. Revet strækker sig langt ud i vandet og går parallelt med Storebæltsbroen.
Dybden på revet varierer fra 70 cm på revryggen til cirka tre meter på siderne. Der er gode adgangsforhold til pladsen, hvor man kan parkere for enden af Storebæltsvej. På denne plads foretrækker jeg at fiske med langtkastende gennemløbere og blink. Pladsen fisker bedst i en nordgående strøm, og den kan fiskes i alle vindretninger med undtagelse af en kraftig vestenvind. Da store dele af pladsen kan fiskes fra land af, er waders ikke nødvendige.
Her er en håndfuld af Lars´s favoritblink. Vinkelrigget bruges til normalt fiskeri, og enkeltkrogen til når der er mange ålegræs i vandet.
Kystørred ved Eskild Overdrev
Eskild Overdrev er en god og alsidig forårs- og efterårs plads med parkering på Klintegårdsvej. – Når man kommer ned til kysten fra P-pladsen, skal man fiske mod højre, fortsætter Lars. – Starten af strækket består primært af badekar. Et stykke nede af strækket ændrer kysten dog karakter, og badekarrene bliver afløst af mørk bund, som kommer tæt på land. På denne del af strækket er der flere fine smårev, som ofte holder et par fisk. Her bruger jeg normalt blink på 15 – 20 gram, men på stille dage foretrækker jeg dog fiskeri med lettere blink, når det er pladsens badekar, som står for skud.
Da pladsen er sydvestvendt kan den derfor tåle kraftig vind fra nordvest og nordøst. Blæser det mere end 6 sekundmeter fra vest eller syd lukker pladsen relativt hurtigt pga store mængder af drivende ålegræs. Dette er specielt slemt i efteråret.
Havørredfiskeri på kysten ved Egerup
Egerup fisker godt forår og efterår, og den har gennem tiden smidt flere store fisk af sig. Pladsen er let tilgængelig, da man kan parkere tæt på vandet, afslører han. – Parkeringen foregår på en lille P-plads for enden af en sidevej til Egerupvej. Dette er tydeligt at se på Google Maps.
En mindre med ilter blankfisk, forsøger alt det den kan, at vriste sig fri af krogen. Efter endt fight fik fisken sin frihed.
Når man står på stranden, skal man fiske mod venstre. Første del af pladsen består af typisk badekarsfiskeri. Da der er megen blæretang i området, er fiskeri med lette blink at foretrække. På pladsen findes der tre mindre, men spændende rev. På den bagerste del af pladsen er det i lavvande muligt at komme helt ud på anden revle. Derfra kan man fiske ud over store mørke områder. Pladsen fisker godt i en nordenvind, men kan fiskes i alle andre vindretninger, så længe vinden ikke er for kraftig.
Kystpladser i Skælskør Inderfjord
Skælskør Inderfjord er en udpræget efterårs- og vinterplads. – Vandet i fjorden er brakt, hvilket tiltrækker havørreden i de kolde måneder, pointerer Lars. – En fordel ved fiskeriet i inderfjorden er, at det næsten altid er muligt at finde læ på en kold og blæsende vinterdag.
Da inderfjorden er rimelig lavvandet, skal vandstanden helst være fra normal til 20 cm over. Det meste af bunden i fjorden er blød og sumpet, så vadefiskeriet bliver hurtigt til en hård og tung omgang. Yderst i fjorden er der nogle strømrender, som absolut er værd at bruge tid på. I inderfjorden foretrækker jeg at fiske med mindre og lette blink.
Endnu en blank har ladet sig overliste af Lars.
Holten byder på fint havørredfiskeri
Kyststrækket ved Holten er en god forårs- og efterårsplads, hvor foråret normalt er garant for store fisk. – Pladsen er let tilgængelig, og der kan parkeres tæt på vandet for enden af Klintevej, som løber parallelt med raffinaderiet ved Stigsnæs, beretter Lars. – En del af pladsen ligger i læ, når vinden kommer fra nord og nordvest.
Pladsen kan fiskes i alle vindretninger, dog ikke i en kraftig sydvestenvind. Om efteråret kan stedet være plaget af store mængder drivende ålegræs, som besværliggør fiskeriet. Man kan fiske begge veje fra P-pladsen. Mod højre er kyststrækningen præget af store sten, og man fisker ud over mørk bund. Mod venstre består fiskeriet hovedsageligt af badekarsfiskeri. På denne plads foretrækker jeg at fiske med blink på 16 – 22 gram.
Efter havørred ved Glænø
Glænø fisker godt året rundt, men kan være meget plaget af drivende ålegræs om efteråret. Pladsen fisker godt i alle nordlige vindretninger. – Da det meste af fiskeriet foregår vadende ude på sandrevlen, må vandstanden ikke være meget over normal, understreger Lars. – Der kan parkeres tæt på vandet på P-pladsen for enden af Glænøvej. Der er rigtig meget vand, som kan affiskes på denne plads, da både den åbnekyst og noret kan holde fisk. Specielt i de kolde måneder, så er noret værd at bruge tid på.
Der er to udløb fra noret, som begge har dybe strømrender. Fiskeriet i renderne er bedst en time før strømvending og så to timer frem. I strømrenderne og på den åbne kyst foretrækker jeg at fiske med blink på 15 – 20 gram, men inde i noret foretrækker jeg normalt blink med en stor bærerevne på cirka 10 gram.
Sportexen flekser godt når gennemløberen sendes på langfart i jagten på havets sølv.
Kystpladserne ved Klinteby
– Det ikke uden grund, at Klinteby er en velbesøgt plads, siger Lars smilende. – Pladsen holder stort set altid fisk, og den kan fiskes i alle vindretninger. Dog plumrer vandet hurtigt op ved en kraftig eller længerevarende sydlig vind. Klinteby kan ligesom mange andre af Sydvestsjællands fiskepladser være ekstremt plaget af drivende ålegræs fra sensommeren og efteråret igennem. Pladsen er let tilgængelig, og der parkeres lige ved vandet for enden af Ved Strandskoven. Når man står på stranden ved P-pladsen har man mulighed for at fiske begge veje.
Mod venstre begynder forholdene at bliver rigtig spændende efter et par hundrede meter. Strækket er langt, og fiskene kan findes over det hele. Ved normal vandstand er det muligt at komme ud på revlen. Derfra kan man fiske ud over nogle meget spændende tangbælter. Vælger man at gå mod højre, er kysten mere stenet, og den byder på varierende forhold. Nogle steder fisker man ud over bælter af ålegræs, som ligger parallelt med kysten 50 meter ude. Andre steder er der dybt tæt på land, og den mørke bund begynder ikke langt fra strandskyllet.
Det er er en god ide at blive på stranden, når man fisker. Jeg har flere gange oplevet, at fiskene har taget blinket få meter fra stranden. I dette område fisker jeg hovedsagligt med blink fra 15 – 20 gram, men jeg går markant ned i blinkstørrelse på stille dage, samt når jeg fisker i badekarrene, slutter han.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018.
Gennemløberen er på vej mod et spændende mørkt område på ydersiden af første revle.
mar 13, 2022 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Vi kigger i denne udgave på de hotteste pladser på den vestlige side af Odense Fjord, og i april får du alle de bedste pladser på østsiden. Nogle af pladserne er de helt klassiske hotspots, som hitter netop her i det tidlige forår, og andre kan med fordel dyrkes langt ind i foråret i jagten på sølvtøj. Her giver Jesper Lindquist Andersen dig en håndfuld af de allerbedste pladser på vestsiden.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
FYN har utrolig mange fede fiskepladser. Et af de områder, der skiller sig lidt ud, er Odense Fjord, der er Fyns største fjord. Den har udløb fra mange mindre åer – ikke mindst både Odense Å og Stavis Å, som nok er de mest kendte. Med de mange åer, er der naturligvis et potentielt større antal havørreder end de fleste andre steder på Fyn. En faktor er den naturlige tilgang af havørreder fra åerne, en anden er de udsætninger af smolt som sker hvert forår nær mundingerne af åerne også. Til det skal så lægges, at man de senere år har kæmpet for andre væsentlige forbedringer for fjordens havørreder.
Fiskeregler i Odense Fjord
I Odense Fjord er mindstemålet bl.a. sat op til 45 centimeter mod det generelle mindstemål på 40 centimeter. Store dele af inderfjorden er blevet lukket for garnfiskeri, som tidligere var en stor trussel for fjordens ørreder, hvilket har givet havørreden fri passage til og fra åerne – før og efter gydningen. Og så er der en sidste og væsentlig faktor, som giver havørreden ro i en længere periode, nemlig at Odense Inderfjord er lukket fra 1. oktober til og med første fredag i marts, så området er altså lukket i hele 5 måneder om året.
Her får du dig nogle af mine favorit pladser på den vestlige side af Odense Fjord – og jeg følger op med en artikel i næste nummer om de hotteste pladser i den østlige del af fjorden. Vi starter fra inderfjorden og ud – og i næste nummer kommer så de østvendte pladser, som ofte fisker bedst, når vi får lidt mere varme i vandet.
Odense Inderfjord åbner traditionens tro den 1. lørdag i marts. Her åbner Odense Fjord Og Odense Å med et brag af en premiere. Der er en stor konkurrence, som er åbent for alle som tilmelder sig. Denne dag er hele inderfjorden vældig godt besøgt, og ikke mindst artiklens første spot, Lossepladsen er et af de helt store tilløbsstykker.
Fiskeriet i fjorden kan i starten af marts være en krævende omgang. Men er du en af de hårde drenge, som vover pelsen, så er der ofte en belønning eller to
at hente.
Havørred på Lossepladsen
”Lossepladsen” er den første plads lige uden for fredningen af udløbet fra Odense Å, og her er gennem tiderne gjort fantastiske fangster. Pladsen er opkaldt efter en losseplads, da Fyns største losseplads lå her i mange år. Og for år tilbage var denne plads dog heller ikke den mest charmerende fiskeplads på Fyn. Tværtimod – for faktisk er her gjort mange spændende fangster i form af affald fra bjerget i bagkastet…
Tiderne er dog skiftet, og hele Stige Ø, som strækker sig ud her mellem Odense Kanal og Inderfjorden, er nu forvandlet fra losseplads til et nu smukt og re-etableret naturområde. Den første hotte plads her er pynten, som ligger lige ud til den lidt dybere sejlrende. Her fiskes på trækkende fisk, som trækker frem og tilbage mellem åens ferske vand og fjordens mere lavvandede partier. Nordpå kommer en lille bugt med lidt lavere vand, før der igen kommer en lille lækker pynt, hvor den dybe rende igen kan nås fra land.
Begge spots, er pladser som fiskes bedst i lavt vand. Faktisk er vandskiftet i netop faldende vand, det absolutte bedste tidspunkt at besøge pladsen. Denne plads er velbesøgt gennem hele marts, og her opleves til tider et fiskeri, der er så godt, at man næsten glemmer, at man ofte står side om side med mange medfiskere.
Lossepladsen er også en af de pladser, hvor du finder nogle af Fyns største havørredprofiler de første par uger efter åbningen, hvilket naturligvis ikke er uden grund. Pladsen er en rigtig fjordplads med den karakteristiske bløde bund og det til tider lidt brunlige vand. Da dette jo er en af Fyns hotteste pladser gennem tiderne, er en af Kent Andersens hvide stripper blink, eller Claus Eriksens flue Pattegrisen oplagt at prøve her.
Vil du ikke fiske med det som, alle de andre gør på denne plads, så vil mit bedste råd være at tænke utraditionelt, da disse fisk ofte er fisk som trækker frem og tilbage i en længere periode. Fiskene har derfor set de fleste populære havørredagn, så tænk ud af boksen og prøv noget anderledes!
Der kan til tider være kaotisk på Lossepladsen, men en ting er sikkert: På denne plads fanges der hvert år, rigtig fine fisk og der er ofte en fisk til alle.
Pladsen fisker bedst i faldende vand, og det er også der, at de fleste fiskere besøger pladsen. Men prøv den også på andre tider af dagen.
Stenhovedet gir´ havørreder
Fortsætter vi længere ud af Stige Ø, så ender vi ved den lille P-plads ved ishuset, og herfra skal der traves det sidste stykke ud til Stenhovedet. Det er en lille halvø med kanalen på den vestlige side og renden til Odense Å på den anden side. Dette er en sand topplads i netop det tidlige forår. Her er et fint træk af fisk fra både Odense Å, og ikke mindst Stavis Å og Kanalen.
Denne plads er lidt mere stenet end stykket ind mod Lossepladsen, men der er overvejene blød bund, og så holder hovedet også et fint lille lækkert rev. Men med den relative stærke strøm, som trækker på begge sider, så kommer havørreden ofte helt ind under land, og det er derfor ikke nødvendigt at vade så langt ud. Stenhovedet er også en af de pladser, som lidt senere på foråret kan overraske med flotte gyldne fjordørreder og ikke mindst fisk, der trækker mod åerne, når vi når først på sommeren. Pladserne i netop Inderfjorden er præget af megen blød bund, og den holder til tider enorme mængder af fødeemner her først på sæsonen, hvor vandtemperaturen er relativt lav. Det er også her, at du i starten af marts kan opleve nogle af de første sværmninger af børsteorme. Og her vil det naturligvis være oplagt med en børsteorms imitation, fisket på fluestangen eller bag et langsomt fisket flydende bombardaflåd.
Kystørred på Klintebjerg
Lidt længere ude i fjorden på den vestlige side ligger den lille havn Klintebjerg, hvorfra der kan sejles mod Vigelsø, som bestemt også er et besøg værd i det tidlige forår, hvis du har egen båd eller kajak. Men vi holder os til fastlandet, som er tilgængeligt for alle.
Ved Klintebjerg kan du nemt parkere på den offentlige P-plads ved havnen. Ganske få skridt efter du er steget ud af bilen, står du lige til venstre for havnen. Her er endnu en plads med blød bund godt op til begge ankler, men her kan der kastes ud over ganske dybt vand, da der her er trafik ind gennem Kanalen til Odense Havn med de helt tunge skibe. Her er altså virkelig mulighed for at finde en plads, som skiller sig ud i forhold til de andre pladser i Inderfjorden, hvor der er mere beskeden vanddybde.
Når der snakkes det tidlige forårsfiskeri i Odense Inderfjord, må man ikke glemme børsteormene, for de er der – og havørrederne elsker dem. Om du vælger at fiske med en børsteormsflue, et langt brunt blink, eller som her en GULP børsteorm er op til dig. Men du kan være sikker på, at havørreden er klar.
Måske er netop det, som denne plads byder på, noget der kan gøre en forskel på de dage, hvor de andre pladser svigter. Det er en plads, som med til tider ganske stærke strøm, kan være afgørende for dit fiskeri på en svær dag. Her bliver virkelig flyttet noget vand ud gennem renden. Det lunere og mere ferske vand ved ebbe samt ikke mindst de mange fødeemner, som bliver presset forbi her, er noget der tiltrækker havørreden.
Fisk rundt om den lille pynt rundt til venstre for havnen. Her er mere lavvandet, og du vader i den bløde bund med vand til mellem knæene og livet. Fisk bugten godt igennem – både ud over kanten, men også med nogle kast ind over det lavere vand. Fortsæt dit fiskeri ud mod den lille ø, som ligger mod nord. Finder du ikke lidt fisk, når du er halvvejs mod øen, kan det sjældent betale sig at fortsætte.
Prøv i stedet på den anden side af havnen. Her er en ganske lille plads, som kun behøver relativt kort tids fiskeri, inden man finder ud af, om den holder fisk. Det er en lille lavvandet plads, som ligger hen til en fredning af et mindre å-udløb. Pladsen fisker bedst, når her er lidt stigende vand, og fiskene søger ind efter føde mellem de få sten og små ålegræspletter, som pladsen byder på.
Det er en ganske lille plads, som kun giver plads til én eller to mand, men den er ofte et forsøg værd, inden turen igen går nordpå og længere ud i fjorden.
Otterup Lystbådehavn – en god havørredplads
Tidligere har denne lille plads været lukket for fiskeri, da der kommer en del ferskvand fra afvandingskanaler ud netop her i bugten ved lystbådehavnen, men det er en fredning som for et par år siden blev ophævet.
Ikke mange har fået øjnene op for denne plads endnu, og dem som dyrker den er ikke meget for at røbe pladsen for andre. Her er i det nordlige hjørne af den lille bugt en anstændig afvandingskanal, som giver bugten et godt ogkraftigt boost af ferskvand, hvilket kan holde på havørreden hen over det tidlige forår, mens temperaturen stadig er relativ lav. Senere, når forårssolen begynder at varme vandet i bugten, går det her stærkere for vandtemperaturen at komme op i grader end inde i Inderfjorden, da bugten her er præget af noget mørkere bundforhold, som gør, at vandet varmes hurtigere op – og holder længere på varmen. Blot få grader – ja bare en stigning på en enkelt eller to grader – kan her i det tidlige forår få bugten til at eksplodere af liv.
Hver en solstråle, kan betyde en kæmpe forskel for fiskeriet i marts. Blot en lille temperaturstigning i vandet, kan få havørrederne til at vågne op – og byde på et fortrinligt fiskeri, på trods af kolde føder og våde handsker.
Og det er både, når vi snakker fødeemner, men også havørreden, som du ikke må være i tvivl om er der! Pladsen fisker faktisk godt hele vinteren igennem, så længe det ferske vand ikke fryser til is, og stedet ligger uden for Inderfjordens særfredning, så den kan derfor fiskes året igennem. Det er bestemt en plads, der er værd at besøge.
Hele bunden af bugten kan fint vadefiskes fra udløbet og ned til lystbådehavnen, hvor der også løber en mindre afvandingskanal ud. Her kan der ligeledes fint fiskes på den nordlige side fra udløbet i det nordlige hjørne. Det er et område, som ofte holder en fisk eller to. Fisk dette stykke fra udløbet og ud i bugten. Her i bugten skal du dog være opmærksom på, at bunden er blød, så vadning skal ske, varsomt og med respekt for den bløde bund. De bløde bundforhold klares bedst ved bevægeligt fiskeri, så man undgår at synke i.
Sølvtøj ved Egensedybet
Egensedybet, som er en dyb rende, ligger på den anden side af lystbådehavnen. Du kan her vælge at fiske området fra havnen og hele vejen ud i fjorden. Denne plads er relativ stor, og her er fin plads til at søge rundt efter de stimer af havørreder, som trækker rundt over kanten til det dybere vand.
Ved lavvande er pladsen nem at læse, og her kan vades direkte ud til renden/dybet. Her fiskes kontinuerligt ud over kanten, mens der lægges nogle meter i benene for hvert kast, der tages. Der fiskes til højre ud i fjorden, og du kan her fiske så langt, som du har lyst til ud mod øst. Når du kommer ud til hjørnet længere ude, bør du affiske den lille dybe bugt, som ofte holder fisk. Rammer du stedet i højvande, kan pladsen være svær at læse, hvis ikke du har besøgt denne tidligere. Du vader her over blød, sandet og intetsigende bund uden nogle former for ”holdepunkter” for havørreden eller andet byttedyr. Men tro mig; på netop disse dage, hvor vandstanden er høj, så kommer havørreden helt ind, og da kan du støde på fine flokke af blanke grønlændere på knædybt vand.
Havørredpladser på vestsiden af Odense Fjord.
Husk derfor, når du fisker pladsen derudaf, at det er yderst vigtigt, at du for hvert 3-5 kast ligger et godt kast på langs i din vaderetning. HUSK at sætte dig ind i fredningerne i Odense Fjords mange åudløb. App´en Fangst journalen kan du nemt hente til din mobil. Den giver dig din præcise placering i forhold til den aktuelle fredning, som du er tættest på. Brug den, så du undgår at havne i en ærgerlig situation.
Når du fisker pladserne i Odense Fjord er det altid et must at have waders på. Her vadefiskes på stort set alle pladser, og der fiskes store områder af i søgen efter havørreden. Forskellen på høj- og lavvande er ikke anderledes end på den åbne kyst, men grundet de lave sandområder, kan forskellen virke enorm. Det der det ene øjeblik kunne fiskes med snilde ligger nu tørt hen – og havørreden er trukket med vandet længere ud.
Om foråret findes havørreden i fjorden i mindre eller større flokke, og altid med flest grønlændere iblandt, men der er også en del tunge nedfaldsfisk, som fortjener en hurtig og nænsom genudsætning. Sidst, men ikke mindst er der altid en rigtig god chance for at støde på de flotte, tykke overspringere, som tiltrækkes af deres artsfæller. God tur til Odense Fjord.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2018.
dec 13, 2021 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Kyststrækket ved Nordfeld set fra luften. Selvom dette billede er taget om sommeren, fortæller det klart og tydeligt at her er tale om en glimrende vinterplads med gode badekar afgrænset af lavt vand.
Vinterfiskeri efter kystens overspringere behøver ikke at være en ulige kamp, hvor der skal slides i dagevis for en enkelt fisk. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har taget en snak med nogle af Danmarks dygtigste kystfiskere om danske vinterpladser til havørred – og serverer her syv af dem på et sølvfad.
TEKST TUE BLAXEKJÆR, FOTOS: LARS LAURSEN, JESPER L.ANDERSEN, MARTIN ANDERSEN, TUE BLAXEKJÆR OG PRIVATE
– HALKÆR BREDNING ved Sebbersund i Limfjorden er en traditionel vinterplads i den forstand, at bunden hovedsagligt består af sand og mudder, fortæller Martin Andersen. Martin er udover at være certificeret fiskeguide født og opvokset i det jyske. De mange vandløb, der har udløb i bredningen, gør at den er mere brak end resten af fjorden. – Det brakke vand virker som en ren magnet på havørreden om vinteren, fortsætter Martin og tilføjer, at pladsen er god – hvad enten man er spinne- eller fluefisker.
Ved gennemsejlingen fra Sebberssund er der en dyb rende med stejle skrænter, og fiskeriet på skrænterne samt ind over det lave vand kan være rigtig giftigt. Resten af bredningen byder på traditionelt vadefiskeri, hvor man skal huske at fiske det lave vand af, inden der vades ud, da fiskene ofte går på meget lavt vand.
Der er en del fredningszoner i bredningen, b.la. ved Sebbersunddæmningen. Man kan på www.havørred.com hurtigt se, hvor fredningszonerne befinder sig. Martins tips til endegrej på pladsen er mindre blink i naturtro farver, som normalt er det, der skal til for at lokke fiskene, men er det er rigtigt koldt, kan blink i skarpe og krasse farver gøre udslaget. Der skal fiskes langsomt, og ofte hugger fiskene i et spinstop. Fluer som Polarmagnus, Glimmerrejen og Brenda har Martin haft gode erfaringer med. Fluerne skal fiskes langsomt med flere lange stop. – Ofte tager fisken fluen lige efter et langt stop, beretter Martin.
Jesper Lindquist med en flot fluefanget vinterfisk fra De Grønne.
Super havørredfiskeri ved Marianger Fjord
Ørnedalsbugten i Mariager Fjord er en anden af Martins favoritpladser. – Denne plads er en af fjordens hotteste vinterpladser, afslører han. – Selvom Ørnedalsbugten ligger lige i udkanten af Superligabyen Hobro, er den stadig meget naturskøn, og der er mulighed for at løbe ind i et super fiskeri. Pladsen fisker rigtig godt i de kolde måneder, og på den rigtige dag kan man løbe ind i et fantastisk fiskeri. Området er lettilgængeligt, og der kan parkeres næsten i vandkanten ved det lille bådleje. Der kan fiskes på begge sider af bådlejet. Ind mod Hobro skal man være opmærksom på det nye fredningsbælte ved Kirkebæk.
Fredningen gælder fra 16. september til 15. marts. Bunden består af områder med blød bund, sand og spredte muslingerev. Fisk ekstra koncentreret omkring muslingerevene, det er ofte her fiskene skal findes. Flere steder løber der lidt ferskvand ud, og disse steder kan i de rigtig kolde perioder være ekstremt giftige.
Mellem revene kommer fiskene ganske tæt på land, og kan fanges både med flue og lette blink. Pladsen kan i perioder være meget besøgt, men går man mod øst, skal man ikke ret langt, før man når urørt vand. Hvis man er rigtig hardcore vinterfisker, kan man overnatte i områdets opstillede shelters og derved være på spottet før alle andre. Igen er det mindre blink i naturtro farver eller provokationsagn, når det er rigtig koldt, som skal bruges. Her skal fiskes langsomt med mange spinstop. En Gulp børsteorm fisket langsomt efter et bombardaflåd kan til tider være hamrende effektivt.
Polarmagnus, Glimmerrejen og Brenda er fluerne til denne plads, og de skal fiskes langsomt. Fiskeriet ind i tusmørket har ofte budt på spændende og givtige oplevelser efter ringende ørreder, ofte på ganske lavt vand. Det er altid spændende at jage sete fisk og fange dem, slutter Martin.
Specielt fiskeri med små fluer kan være effektivt til vinterens sølvtøj.
Vinterhavørred på Fyn
– ”De grønne på Fyn” er en anden kystplads, som altid er et besøg værd om vinteren, fortæller Jesper Lindquist fra Go Fishing på Fyn. – Den er måske ikke en af de pladser, hvor man tænker, at her er en rigtig vinterplads. Men specielt i vintermånederne kaster denne plads hvert år rigtig fine fisk af sig. Ifølge Jesper leverer denne plads langt flere grove overspringere end de fleste andre fynske pladser.
Pladsen fiskes fra de to små grønne sommerhuse og hele vejen ud til Risingehoved. Specielt i højvande er denne plads ekstrem giftig, og fiskene kommer meget tæt på land. Et lille fif til pladsen er at fiske kystnært med korte kast – uden at gå ud i vandet. Dette giver specielt for fluefiskeren sig selv, da skrænten bagved kan drille i bagkastet.
Badekarret, som strækker sig hele vejen i bugten ud mod selve hovedet, er temmelig smalt og let at affiske. På selve Risinge Hoved er det muligt at vade længere ud. Her har spinnefiskeren god mulighed for at dække noget topspændende vand – enten med en langt kastende kystwobler i lidt kradse farver eller et bombardaflåd, hvor langsom indspinning med enten en jiggende Polar Magnus eller en giftig Pattegris kan være den rette medicin. Også for fluefiskeren vil disse fluer selvfølgelig være det helt rette valg på denne plads i jagten på den store overspringer.
»De grønne« er en af de få pladser på Østfyn, som er fiskbar i sydlig vind. Desuden kan der parkeres ved vandet, og fiskeriet kan startes med det samme. Vær opmærksom på fredningen ved Kauslunde Å, og her er et redskab som hjemmesiden havørred.com virkelig en god spiller at have med på smartphonen.
Martin Andersen med en flot
vinterkold overspringer fra det
nordjyske.
Kølige ørred ved Gamborg Fjord
Ellebæk Vig er en lille vig i Gamborg Fjord, som ved første øjekast kan virke ret kedelig. – Men sådan er det jo med de fleste rigtige vinterpladser for havørred, fortæller Jesper. – Fiskeriet foregår langs en sivkant, hvor der vades ud fra sivene. Der kan fiskes langs hele sydsiden, og fiskeriet startes ved den lille havn i bunden af vigen, og det er ligeledes ved havnen, at man skal parkere.
Bunden er til den bløde side uden at være helt ufarbar sump. Fiskene kan være alle steder over den kedelige sandede bund, som ikke rigtig har standpladser for havørreden. Hvis man fisker denne plads, skal der virkelig affiskes noget vand. Både ud mod det dybere og ind langs selve sivkanten. Finder du først fiskene, er der ofte rigtig mange fisk samlet på meget begrænset område.
Fluefiskeren kan med fordel fiske små rejefluer langsomt ind med lange pauser i indtagningen, hvor fluen bare daler ned gennem vandsøjlen. Ifølge Jesper skal man på denne plads altid fiske med to fluer på forfanget, for her er virkelig chance for fuld flex i form af dobbelt op af mindre målsfisk. Der bliver dog hvert år landet virkelig flotte fisk fra vigen.
Spinnefiskeren kan selvfølgelig afdække en hel del vand i vigen med et bombardaflåd og flue. Pladsen er også oplagt til UL spin med små blink i 6-10 grams klassen. Her er Stripperen og Snapperen supergode. I vigen kan man i perioder støde på et friskt pust i form af vildtfarende regnbuer fra de danske havbrug. Ellebæk vig er næsten fiskbar i al slags vind, men en hård nord vestlig vind vil sætte sine begrænsninger, da det lave vand i vigen hurtigt bliver uklart, slutter Jesper.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
En langsomt fisket STF reje blev denne havørredes sidste mundfuld.
Røsnæs – en fin vinterplads til havørred
– Røsnæs på Vestsjælland har altid stået højt på min liste over gode vinterhavørred-pladser, og der er flot natur, fortæller Lars Juel. Lars som mange kender fra www.seatrout4you.com samt sin passion for hans kreation, kobberbassen, har fisket på Røsnæs gennem de sidste 20 år på alle tider af året.
– Røsnæs har det, der kendetegner en god vinterfiskeplads, fortsætter han. – Her er stor vandudskiftning, variation, god dybde og blæretangbælter. Røsnæs har det hele i form af rev, badekar, blæretang, stenbund og strækninger med sandpartier. Da næsset ligger i indløbet til Kalundborg Fjord er der næsten altid lidt strøm, der sikrer, at vandtemperaturen er lidt højere pga. det varme vand fra Kattegat. Jeg besøger oftest nordsiden og sydsiden ved Røsnæs Naturskole, da der ofte ikke er så mange fiskere, og der er masser af vand som kan gennemfiskes.
Strækningen nord for Røsnæs Naturskole er en blanding af en del pynter og bugter med store sten og blæretang. Som vinterfisker skal du altid gennemfiske store strækninger da fiskene kan være meget spredte. Nogle gange finder Lars havørrederne helt inde i bugten på et stort blæretangsområde mens han andre gange finder dem på pynterne. Når vinden kommer fra syd og sydvest, plejer det at være de bedste forhold for fangst på nordsiden. Husk vadestaven, da det er hårdt terræn at vade i med alle de store sten og blæretang. Sydsiden er også en naturskøn fiskeplads, hvor det kræver, at man går et stykke, inden man når vandet. Følg altid de mærkede stier på Røsnæs, da man skal ned af store skrænter. Sydsiden har ligesom nordsiden mange mindre rev og blæretangsområder, der gerne holder fisk. Gennemfisk altid stækningen grundigt, da fiskene kan være på forskellige spots alt efter strøm og vandstand.
Et af de sikre spots på sydsiden er i Lumskebugten, hvor der er et mørkt bælte med blæretang og sten, som går fra første revle og langt ud på det dybe vand. Et andet godt spot på sydsiden er selve den sydlige spids »Hjørnet«, hvor der ofte er strøm og masser af gemmesteder til havørreder pga. af alle de store sten i vandet. Lars fortæller, at pladsen fisker bedst, når vinden er i det nordlige hjørne. Endegrej, som går dybt i vandet er at fortrække, da der ofte er meget strøm. Møresilda eller Sømmet er gode agn til spinnefiskeren. Selv bruger Lars en forholdsvis tung belastet Kobberbasse på et Intermediate skydehoved og trækker fluen forholdsvis hurtigt ind i lange tag. Kobberbassen er fast monteret på Lars’ forfang, så den kan varmt anbefales.
Spinnefisker ved »De Grønne« på Fyn.
På havørredfiskeri i Isefjorden
Isefjordens Nakkehage er et andet af Lars’s favorit vinterspots, der ligger syd for Rørvig i den nordlige vestlige del Isefjorden. Der kan parkeres for enden af Nakkehagevej. Nakkehage har noget af de samme forhold Røsnæs. Her er stor vandudskiftning, da Nakkehage er »hjørnet«, hvor vandet skal forbi på vej ind og ud af ydrebredningen af Isefjorden.
Vandtemperaturen kan variere meget på Nakkehage – alt efter strøm og vindforhold. Bundforholdene skrifter meget efter hvilken vej man går fra parkeringspladsen. Hvis du går til højre, vil du møde små pynter, badekar og små rev med blæretang og stenbund. Vanddybden bliver lavere jo længere til højre du fisker ind mod Nykøbing Sjælland. Går du til venstre for P-pladsen, vil du ramme det dybe vand, der kommer helt tæt på land, og her er altid godt at fiske over de mørke områder med sten og blæretang. Længere ude til venstre på det åbne stræk med marker, vil du møde blæretangsområder og rev, der ofte holder fisk.
Fanger du først en havørred på Nakkehage plejer der gerne at være gode chancer for flere fisk, da havørreden ofte går i stimer. Går du endnu længere op til venstre for P-pladsen, vil du møde nogle skrænter kaldet Skredbjerg, hvor der er nogle fine badekar og rev, som ofte holder fisk i den kolde tid. – Hold altid fokus på de mørke områder og bevæg dig langs med kysten. Så finder du hurtigere fiskene, slutter Lars og tilføjer at Nakkehage fisker bedst, når vinden er i det vestlige og nordlige hjørne.
Endegrej som går dybt i vandet er at fortrække, da der ofte er meget strøm. Mindre blink er altid et godt valg til fjorden. Fluer som virker godt i Isefjorden i vinterhalvåret er bl.a. Kobberbassen, Glimmerrejer og rejeimitationer generelt.
Stålblank fluefanget overspringer fanget kort inden solnedgang.
Efter vinterhavørred på Møn
Nordfeld på Møn er en af mine egne favorit vinterpladser. For at komme til pladsen, køres der ad Nordfeldvej, indtil vandet nås, hvor der parkeres i skovkanten. Når man står og ser ud over vandet, kan man til venstre se et mindre rev, og til højre endnu et rev som er markeret af flere store sten. Mellem revene er et langt og bredt badekar. Specielt i vinterhalvåret holder dette badekar ofte fisk.
Som spinnefisker kan hele badekarret affiskes fra land. Mod højre ved stenene kan der vades ud, så man kan gå på revlen mellem kysten og badekaret. Jeg har her haft god succes med at fiske med flue ind mod land og vestover. Ved fiskeri fra revlen er det meget vigtigt, at man holder så god afstand til de mørke områder som muligt. Fiskene står ofte meget tæt på kanten af disse områder.
Det er med Nordfeld som med mange andre vinterpladser. Fiskene skal findes. Det er derfor ofte en god idé af affiske så meget vand som muligt – hurtigt. Når fiskene først er fundet, kan man til tider opleve et rigtig godt fiskeri med fisk i alle størrelser. Af blink vil jeg anbefale mindre gennemløbere som fx Snurrebassen no. 2 og 3, eller Bornholmerpilen på 16 gram. Af fluer er jeg helt klart til en lille Kobberbasse eller en pink rejeflue.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2015
Tue Blaxekjær overlistede denne
fisk med den nye OGP Scale
Snurrebasse lige inden deadline.
Mon ikke Scale gennemløberne
kommer til at stå for mange af
vinterens hotte fangster?
