dec 1, 2021 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Hvis det er så koldt som dennevinterdag på Stevns, skal derofte fiskes anderledes end omsommeren, for at få fiskene i tale. Her er det Fabio Vilasi i aktion.
Når temperaturerne begynder at rasle nedad i december, sker der ting og sager på kysten. Lige nu er en fantastisk tid til de store overspringere, men skal man minimere heldfaktoren og maksimere sine chancer for en god fisk på målrettet fiskeri, så er der et par ting, som er værd at tænke over.
TEKST: HENRIK QVIRIN-REITER, FOTO: JENS BURSELL OG HENRIK QVIRIN REITER
HVERT ÅR i overgangen fra efterår til vinter, får jeg noget af en øjenåbner, hvad angår fiskeri efter havørred på kysten. – Pludselig er det ikke så nemt at fange fisk længere, og efterårets synligt jagende og trækkende ørreder bliver afløst af en undren over de manglende fisk. I efterårsmånederne foregår det meste af mit kystfiskeri med bombarda og store tunge fluer, som spinnes ind med turbofart med flere korte spinstop under vejs. Denne teknik virker for mig næsten hele året rundt – bare ikke om vinteren.
Vinterfiskeri efter havørred på kysten
Når det bliver vinter, skal teknikken og rytmen i fiskeriet lægges om. Vinterørrederne tænder bare ikke på fart og fyldige fluer. De er mere kræsne, og agnen skal helst serveres, så den daler lige ned i svælget på dem – uden at de skal bruge energi på at fange den. Grunden til, at ørreden opleves som kræsen og dermed svær at fange, har en del at gøre med dens biologi: Forstår man først havørredens biologi, og hvorfor den agerer som den gør om vinteren, bliver det nemmere at få succes med havørredfiskeriet i de koldeste måneder.
Henrik med en af sine mange flotte overspringere fra de Sjællandske kyster.
Havørreden drikker konstant det vand den svømmer rundt i. Derfor afhænger saltholdigheden i havørredens kropsvæsker af det omgivende vand. Havørreden ønsker dog fysiologisk at holde saltholdigheden i sin krop lavere end det vand den bevæger sig i. For at gøre dette, udskiller havørreden en masse vand og salt igennem saltcellerne i gællerne. Denne proces er imidlertid meget energikrævende, og når kystvandets temperaturer kommer ned under 4-5 grader bliver det problematisk for havørreden at opretholde den rette saltbalance. Den er altså tvunget til at flygte væk fra det kolde og mere saltholdige kystvand, og dens muligheder er rimeligt begrænsede. Enten skal den søge varmere vand, eller også skal den søge mod farvande, hvor saltpromillen er væsentlig lavere (under 10 promille). I det åbne hav, hvor vanddybden er stor opstår der en termoklin, som er en dannelse af springlag på grund af temperaturforskelle. Det er disse springlag, som bevirker, at der altid vil være varmere vand på bunden i vinterperioden. Temperaturen i nogle af disse springlag ligger typisk mellem fem og otte grader, og i disse områder har havørreden ikke problemer med at udskille salt, når den opholder sig netop her. Hvis ikke havørreden søger ud i det åbne hav, kan den som sagt også søge mod farvande, hvor saltpromillen er lav. Disse steder vil typisk være i brakvandede fjorde, å udløb, op i selve åen eller mod Østersøen og havområderne syd for bælterne. Endvidere betyder de lave temperaturer, at havørredens stofskifte daler markant, og den har ikke behov for ligeså meget føde. Den bliver inaktiv og spiser kun i korte perioder. Derfor oplever man typisk hektiske hugperioder om vinteren, som er ligeså hurtigt overstået, som de opstod.
Der kan være langt imellem de største sølvsnaps om vinteren, så det gælder om at holde hovedet koldt, når først en af de gode hugger.
Kystpladser til havørred om vinteren
Uanset om man vælger en fiskeplads i en fjord eller på den åbne kyst, så er der en række faktorer, man bør være opmærksom på. Om vinteren kan det være små forskelle, der gør udslaget til succes. Fiskeri på solrige dage er klart værd at foretrække. Selvom der er sparsomt med varme i solen i vintermånederne, kan dens stråler alligevel opvarme kystens lave vand nok til, at havørrederne kommer på finnerne, og spisehumøret stiger. Vælger man endvidere en fiskeplads, hvor bunden er mørk og med store sten, så går opvarmningen af vandet hurtigere, og den mørke bund holder også på varmen. Således kan man opleve godt fiskeri over en længere periode af dagen.
Havørred i fjorden om vinteren
I fjorden bør man gå efter de lavvandede inderfjorde med mudderbund. Den luftholdige mudderbund holder nemlig også på varmen, og disse pladser kan virke som magneter på havørre[1]derne om vinteren, hvor man ofte vil støde på store flokke af fisk her. Kan man kombinere fiskeriet i disse lavvandede områder med en svag pålandsvind, som holder det lune overfladevand inde ved kysten, opnår man næppe bedre forhold. I en sådan situation vil jeg personligt blive på pladsen, selvom jeg ikke har mærket noget de første par timer, da det er min erfaring, at fiskene nok skal kom[1]me eller komme i hugget.
Bombarda og flue er Henriks favoritvåben på kysten, og en af hans erfaringer er, at der ofte skal mindre agn, som fiskes langsommere, til for at udløse hugget. Her er det Hindsholm Fluen, der har udløst hugget.
Lavvandede bugtområder, hvor tidevandet har stor betydning for vandstanden, kan også være utrolig givtige om vinteren, hvis de fiskes under de rigtige forhold. Min erfaring er, at man skal besø[1]ge disse pladser lige efter vand[1]vending fra højvande til lavvan[1]de på solrige dage, hvor det helt lave vand er blevet opvarmet. Når vandet trækker ud og lægger sig i badekarrene længere ude foran bugten, kan der opleves et hektisk fiskeri, og til tider kan sådan et lil[1]le badekar virke helt utømmeligt for fisk. På de overskyede dage, hvor det er gråt og vådt og egentlig min[1]der mere om efterår end vinter, bør man søge højere op i fjorden eller ud på kysten. Vælger man kysten, vil jeg anbefale en plads med god vanddybde, og her er fralandsvind værd at foretrække. Fralandsvinden skubber det kolde overfladevand ud, og derved vil der ske en vandudskiftning ne[1]defra, således at det lunere bund[1]vand, som ørrederne opholder sig i, trækker ind langs kysten.
Senvinter med forår og flere havørreder sigte
Når vinteren er ved at slippe sit tag, og varmen begynder at vende tilbage, er det med at holde øje med fjordene, og særlig hvornår.
isen smelter i inderfjordene. Lige præcis den dag og et par dage efter isen går, og vandet atter er muligt at fiske, sker der det sam – me år efter år. Ørrederne går sim – pelthen amok, og det er bare sjovt at opleve huggene falde på stribe. Jeg har sågar hørt om folk, der har fanget over 100 ørreder på en en – kelt fiskedag under disse forhold.
Om vinteren er det ofte de skrappe farver, der skal frem af grejboksen, men der kan også være dage, hvor mere naturlige farver som denne giver bonus. Et releasetakel som dette vil øge din landingsrate markant. På billedet ses den super effektive og velkastende Noah wobler lavet at Fabio Vilasi.
Agn og teknik til vinterhavørred på kysten
Da vinterens fiskeri ofte foregår over små vanddybder, bør man bruge lidt tid på at rydde ud i grejboksen og få den fintunet til vinteren. Dette gælder såvel blink- som flueæsken. For blinkfiskeren gælder det om at få en jævnt sortiment af små og store blink med stor bæreflade, så de kan indspinnes langsomt og med lange spin-stop. Blink som Henry’s Fladbukken, Westin Salty, Hansen Stripper og Snurrebassen fra OGP er alle gode eksempler på blink, som kan spinnes langsomt ind og stadig har en lokkende gang i vandet. Om vinteren skruer jeg helt op for farverne, og jeg vælger gerne knaldrøde, lyserøde, forsølvede og meget glimtende blink. Dog er helt hvide blink stadig også meget effektive. Personligt kan jeg godt lide kombinationen af hvid med røde prikker.
Små agn til havørreden, når det er koldt
Fiskeri med bombarda og flue/ microblink er oplagt om vinteren. Der kan fiskes med utrolig små agn, som desuden kan inspinnes langsomt, hvor det stadig er mu – ligt at give lidt ryk med stangen for at give fluen lidt mere liv. Ligesom med blink må der ger – ne være fuld knald på fluernes farver. Særligt i vintermånederne, når fi – skene er træge, kan jeg godt lide at fiske med små rørfluer på ky – sten. Jeg monterer dem som L-rig med en str. 12 eller 14 trekrog alt efter fluens størrelse. De forsigtige og sløve vinterørreder er ofte svære at kroge med de almin – delige krogfluer, men når man fisker med fluerne monteret som L-rig, sidder selv de mindste hug og giver fast fisk.
Småtterier til vintertræge havørred
Små fluer som Kobberbassen og den nærmest transparente Hindsholm Flue er også utrolig effektive om vinteren – og begge har hjemme året rundt i min flueæske. Så sent som sidste vinter oplevede jeg, hvordan de små fluer kan gøre udslaget, og vende en dårlig fisketur til det rene tag-selv-bord. Jeg havde affisket et stræk med en af mine faste vinterfluer – en perlemor/pink zonker – uden at have så meget som en enkelt følger. Min erfaring og forholdene på pladsen sagde mig, at der burde være fisk i området. Derfor blev jeg og prøvede at skifte til Hindsholm Fluen, – og hvilken beslutning! I løbet af timerne frem til aften blev det til mange bomstærke vinterørreder med nogle flotte overspringere imellem.
Store blankfisk i vintermånederne
Fiskeriet efter de store blanke overspringere giver for mig mest mening i vintermånederne, men en tur i fjorden, hvor man næsten altid kan slide sig til en ørred eller være heldig at finde en hel flok grønlændere, er nu heller ikke kedeligt. Men det kan bare ikke hamle op med den følelse man oplever, når hugget falder på den åbne kyst efter nogle kolde dage uden kontakt til fisk. I bund og grund fisker vi jo kun efter den ene fisk – drømmefisken! Og den er til at finde på den åbne kyst om vinteren.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2018.
nov 18, 2021 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Spinnefiskeri, Sponsoreret
Jack Schultz fra Team Daiwa med en prægtig blank havørred.
Allerede som 10 årig begyndte Jack Schultz fra Team Daiwa sit fiskeri på kysten – og lige siden dengang har han fisket røven ud af bukserne samt gjort livet usikkert for kystens havørreder. Vi har fået en snak med den erfarne havørredfisker om hans historie – samt ikke mindst hans tilgang til fiskeriet.
TEKST: JENS BURSELL, FOTO: JACK SCHULTZ
– ODENSE OG OMEGN Aer oprindeligt min hjemmebane, og det betyder, at jeg i mine unge dage har fisket utroligt meget i især Odense Å, Odense Fjord og på Hindsholm, fortæller Jack. – De allerførste ture gik til åen, og jeg startede allerede med at fiske på kysten, da jeg var 12 år. Min far gik på jagt og havde nogle fiskestænger stående, og dem skulle jeg selvfølgelig lige prøve, og de første fisketure forgik med cykel samt anhænger ned til fjorden.
– Min allerførste havørred fik jeg faktisk i fredningsbæltet til Odense Å – sikkert før der var noget der hed det – på et fladfiskeforfang monteret med en stor saftig sandorm, griner han.
Havørred på Atom-blink
– I min fars grejkasse var der også nogle 50 år gamle atomblink, og det var på disse, at jeg efterfølgende fik mine næste havørreder, fortsætter han. – Og sådan gik det så slag i slag. Ved fjorden mødte jeg Kent ”Stripper” Andersen og hans slæng, som jeg lærte utrolig meget af de første mange år som havørredfisker. Da jeg blev atten år og fik kørekort, blev alting meget lettere, hvilket selvfølgelig betød, at nu kunne jeg bare give den helt vildt gas ude på kystpladserne. I denne periode var det især Hindsholm, der lå lige til højrebenet – og den fik ikke for lidt.
Jack Schultz fisker røven ud af bukserne og gør det godt.
Nye havørredtider på Tåsinge
– For otte år siden blev jeg skilt, og flyttede til Tåsinge, hvor jeg nu bor med min nye kone. Området var helt nyt for mig, men jeg kastede mig straks ud i at udforske det, og det viste sig selvfølgelig, at der var mindst lige så mange fede havørredpladser på Sydfyn og omegn, som der er på Nordfyn, hvor jeg kom fra. Vandet i mit nye nærområde er ikke særlig salt, og det betyder, at der også er en hel del gode vinterpladser i nabolaget.
– Langeland fisker jeg rigtig meget – især på Østkysten, der også er god om vinteren, fordi temperaturen falder meget langsomt på grund af det relativt dybe vand, som der er her. Der er ikke langt fra Langeland til Møn, og jeg føler mig helt sikker på, at mange af de store sildeædere, som jeg fanger, stammer herfra. Det er i hvert fald ikke fynske fisk, for de er typisk meget mere slanke i det. En fynsk overspringer på 3,5 kilo er typisk 73 cm på Fyn. En fisk med samme vægt er normalt markant kortere på Langeland. Så når vinteren starter rykker jeg typisk fra Tåsinge til Langelands Østkyst. Det er ikke fordi, der som sådan er mange fisk, men det er ofte her, der er bedst chancer for de helt store fisk.
Daiwa Luvias er en fantastisk stang til det lette havørredfiskeri langs kysten.
Et skift til fluestangen
– Indtil 2010 havde jeg udelukkende fisket spin, men så begyndte jeg at savne nye udfordringer, forklarer han. – Jeg besluttede mig derfor for, at jeg udelukkende ville fiske med flue – og lære fiskeriets styrker samt svagheder, indtil jeg havde fanget en blank havørred over de 4 kilo. Og sådan blev det.
– Efter seks år lykkedes mit mål – og oven i købet med to havørreder over de 4 kilo på blot én uge. Jeg havde taget fri om fredagen klokken 12 og tog ud til noget, der hedder Kløverhagen. Der havde jeg nemlig weekenden inden set nogle store fisk, men jeg var i tvivl, om det var regnbuer, for de opførte sig mærkeligt. Vejret var perfekt med en fin fralandsvind fra Langelands Østkyst, og pludselig kom så hugget: 72 cm og 4,2 kilo! Fredagen efter skete præcis det samme, på nøjagtig det samme sted: 73 cm og 4,5 kilo. Det tog blot tre kast… Det er altid rart at have lidt medvind på havørredpladsen.
Jack har siden juni 2021 været en del af Team Daiwa.
Tilbage til spin
– Nu var mit mål opfyldt, og da jeg havde erfaret, spin, at spin i 80 % af tilfældene er mere effektivt, var valget ikke svært. Fluefiskeriet var simpelthen ofte alt for besværligt. Men – der er dog nogle perioder, at fluen har sin force – eksempelvis, når vandet er meget koldt om vinteren. I dag fisker jeg begge dele med fordelingen 80 % spin og 20 % flue, når forholdene er idéelle til dette. Jeg har altid et bombardaflåd med i tasken, men det passer ikke rigtig til mit temperament, så jeg fisker ikke særlig ofte med det. Mest kommer det på, hvis jeg har haft en masse følgere på blinket, uden at de har villet hugge. Og ofte har det resulteret i, at jeg bare har pløjet fisk ind.
– Spin er altid et godt udgangspunkt, for selv om man måske ikke får dem til at hugge., så giver fiskene sig ofte til kende, så man ved de er der – eksempelvis ved, at man ser følgere eller hvirvler. Og hvis man først ved, at de er der, så kan man jo stoppe op og eksperimentere – fx med andre farver og størrelser – eller måske en flue. Man kan lige så godt erkende, at der ikke findes én eneste vidunderagn, så det kan altid svare sig at prøve sig frem, indtil man finder dagens melodi.
Jacks yndlingsblink og -fluer
– Når det er sagt, så har jeg selvfølgelig nogle favoritter. I prioriteret række ville det nok være følgende blink, jeg ville vælge, hvis mit liv afhang af at fange en god havørred på kommando: 1) Stripper, 12 gram i hvid, 2) Hot Shot gennemløber 15 gram i hvid, 3) Salty 12 gram i sølv/sort og 4) Den Stive på 17 gram i hvid med sort ryg.
– Og – mine absolutte yndlingsfluer er i prioriteret rækkefølge: 1) Pattegrisen i original laksefarve, 2) Polar Magnus, 3) Grå Frede eller lignende kutlingeflue og 4) Kobberbassen.
Det er især de sydfynske og langelandske kyster, der får besøg af Jack Schultz.
Havørredgrej der rykker
– Som stang bruger Jack, der er kom med på Team Daiwa i 2021, den nye Daiwa Luvias Airity 2500 og en 9 fods Daiwa Luvias på 5-25 gram kastevægt. – Det er en virkelig lækker stang til det relativt lette fiskeri, som jeg dyrker her på Sydfyn og Langeland, siger han.
– Når jeg fisker på Øland bruger jeg den lidt kraftigere Daiwa Shogun stang i 7-35 grams kastevægt, der er helt perfekt til dette fiskeri. Til denne stang bruger jeg mit Daiwa Exist 3000 fastspolehjul, som jeg er virkelig glad for – en helt suveræn kombination. Som line bruger jeg Daiwas Morethan i grøn 0,10 mm til Fyn og 0,12 mm til fx Øland. Den larmer ikke og kaster super godt – samtidig med, at den er megastærk i forhold til diameteren. Det er helt klart en af de bedste liner, jeg har fisket med Coatningen holder helt vildt lang tid, og linen fås helt ned til 0,08 mm.
– Jeg arbejder til daglig i Odense Jagt og Fritid, hvor du altid er velkommen til at komme og få en god fiskesnak samt en stak gode tips til det lokale kystfiskeri efter havørred, slutter han.
Du kan selvfølgelig følge Jack og de andre fra Team Daiwa på både Instagram og Facebook.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Daiwa Exist er et fantastisk feinschmecker hjul til spinnefiskeri efter kystørred. Det kører perfekt og kan tåle masser af tæsk under det praktiske fiskeri.
jun 5, 2021 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Mange stræk i Sejerø Bugtenegner sig glimrende til nattefiskeri i den kommede tid.
Lange tangbælter mellem sandede revler. Besværlige stenkyster. Øde strande og kendte pladser mellem hinanden. Nordvestsjællands Vestkyst i Sejerøbugten indeholder alt, hvad en havørredjæger kan ønske sig. Her gennemgår vi nogle af de bedste pladser – én for én.
AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ
1 – Havørred på Gniben
Lad os bare starte aller nordligst på Gniben. Mangen ørredliderlig lystfisker har stiftet bekendtskab med revet allerøverst på Sjællands Odde. Der er blevet landet tusindvis af stålblanke fisk på dette rev. Både i den lyse sommernat og i vinterens uendelige halvmørke. Det er et sted, der stiller store krav til ens balanceevner, for den stenede kyst er ikke tilgivende overfor uforsigtighed. Til gengæld er der altid en stærk strøm, hvor vandende mødes. Talrige byttedyr hvirvles op af det urolige vand. Det ligner det, det er: Et Mekka for sultne trækfisk.
Det er til gengæld også det allermest besøgte spot på denne liste, og mange er kørt forgæves, fordi de fire-fem bedste pladser på revet allerede er optaget. Man bør dog ikke fortvivle, for der er flere gode spots på Gniben, som er langt mindre trængselsramte.
Agn: Tobisimitationer synes at virke rigtig godt her. Jeg har dog fået fisk på næsten alle slags agn. De skal bare kunne komme godt derudad. Der findes fluefiskere, der har succes på det yderste af Gniben, men det er nok alligevel mest for spinnefiskere, da fiskene ofte findes et godt stykke ude i dagtimerne. Om natten trækker de langt tættere på land.
1. Spidsen af Gniben er enden på Sjællands Odde
2 – Kystørred på sydsiden af Gniben
Parker på grusparkeringen ved skilderhuset og følg hegnet vestpå ned til vandet på modsatte side af Gniben. Hvor hegnet slutter, og havet begynder, ligger der et lille stenrev, som meget ofte holder en god fisk eller to. Særligt i vintermånederne har jeg haft succes på denne plads, men sommerfiskeriet er bestemt også værd at prøve her. I princippet kan du såmænd gå hele turen fra spidsen og ned til færgehavnen uden at støde på 50 meter sammenhængende vand, der ikke sagtens kan holde en god fisk. Men jeg synes, at stykket fra ca. 300 meter nord for hegnet og en kilometers penge ned mod havnen, er mest interessant. Lidt sydpå er der også lange stykker, hvor du i ro og mag kan gå på sandbunden og kaste ud over de mørke bælter. Ind i mellem de sandede stykker, findes der fine smårev og stenede stykker med blæretang. Fiskene kan være svære at få i tale, men de er der. Og tålmodighed lønner sig. Snitstørrelsen på dette stykke er i øvrigt fremragende. Jeg har sjældent fået en fisk under mindstemålet på dette stykke. Til gengæld er der mange fjæsinger. Så fisker du i mørke og får kroget en lille fisk, skal du have gang i pandelampen, inden du rører ved den. Og husk en tang!
Agn: Kysten varierer meget, og det gør agn valget også. På de stenede stræk med dybt vand inde under kysten er der god ræson i at forsøge sig med en fluestang og en tangloppe-imitiation. Hvor du skal ud over de mørke bælter, har jeg haft god succes med blanke blink og tobis-woblere.
2. Den sydlige del af Gniben
3 – Østervangsvej er en fin havørredplads
Møder du en anden lystfisker på dette åh, så smukke stykke prima ørredkyst, er det lige før, jeg giver en lunken dåsebajer i strandkanten. (Der er nemlig stor sandsynlighed for, at det i så fald er undertegnede. Fra parkeringspladsen kan du gå både nord og sydpå og finde glimrende ørredvand. Chancerne for at få en af de grove sildeædere er i den grad til stede her. Går du nordover er der dybt vand tæt under land og masser af sten og blæretang. Går du sydover skal du ud på revlen og kaste henover det mørke bælte. Det er et spot, hvor der ikke er så meget tvivl om, hvor agnen skal kastes hen. Spottet fisker godt i let mod-eller-sidevind. Især når strømmen går ind mod land.
Tag aftensmaden med i rygsækken og forbered dig på en lang sommeraften på kysten. Du vil ikke blive skuffet! Fik jeg nævnt, at her er smukt som ind i h…?
Agn: Fluefiskere bør nok gå nordpå på dette spot med mindre man ynder at fiske helt inde i vandkanten. Kobberbasser og tobisimitationer ligger lige for. Men en rejeflue kan sikkert også fange fisk. Spinnefiskerne bør kigge i kassen efter tobiswoblere og sildeblink. En hvid kan også være giftig.
3. Østervangvej
4 – Ordrup Næs – en kendt havørredplads
Dette spot er også godt kendt. Der er dog så meget plads og så mange muligheder for at finde godt fiskevand, at man ikke behøver at slås om pladserne på Ordrup Næs. Favoritten for mange er naturligvis det store stenrev yderst på næsset, og det er i sandhed også en regulær drømmeplads, der næsten altid holder fisk. Vil du derud, er der dog et pænt stykke at gå fra den offentlige parkeringsplads og ud til spidsen. Der går ganske vist veje betydeligt længere ud ad næsset, som kan synes fristende at benytte i bil, men det er private sommerhusveje, og grundejerne ser ikke med milde øjne på udefrakommende, der ignorerer parkeringsanvisningerne. Så la’ vær!
Der er dog ingen grund til at vælge Ordrup Næs fra, selvom man er allergisk for gåture i waders. Begge sider af næsset holder masser af fisk. Særligt nordsiden er jeg begejstret for. Her er lavt vand og masser af god bund hele vejen ud til spidsen. Den er dog ikke helt let at vade på. Særligt i mørke skal man gå med stor forsigtighed her.
Sydsiden er bestemt heller ikke at kimse af. Der vil ofte være en stærk udadgående strøm, når vandet skal finde vej ud af bugten og uden om næsset. Bunden er let at gå på, og det er let at kaste ud over de mørke områder. En sommeraften eller nat kan dette stykke være den rene drøm at fiske på.
4. Ordrup Næs
5 – Vindekilde Strandvej leverer også havørred
Denne plads er ikke helt ukendt, men på ingen måde heller ikke overrendt. Der er dybt vand tæt under land og store, fede tangbælter, der bare tigger om at blive fisket af, hvad enten du går nordpå eller sydover. Stykket holder også masser af små stenrev og bund, hvor det mørke og det lyse står side om side i store, smukke pletter. Det ligner simpelthen en ørredfiskers paradis, og det er det også – i nogen grad. Jeg har personlig ikke haft så stor succes, som pladsens udseende kunne se ud til at love, men det kan være, at jeg bare har været uheldig – eller også er jeg simpelthen bare ikke dygtig nok. Jeg kender i hvert fald andre fiskere, der har fået tag i store overspringere her, så det må jo kunne lade sig gøre, hvis man ikke er helt håbløs. Personligt har jeg mest haft fornøjelsen af at afkroge en ukristelig bunke grønlændere.
Du kan gå både nordover og sydover. Særligt nordpå er der, hvad der synes som et uendeligt stræk af lækkert fiskevand. Bunden er de fleste steder godt stenet, så gå forsigtigt og/eller medbring vadestav. Går du sydover slutter festen efter en 7 – 800 meter, hvor man når et stykke med rent sand. På den anden side orker man (jeg) ikke at gå meget længere på så svær bund.
Agn: Fluefiskerne har gode vilkår på denne plads. Jeg vil tro, at alle gængse imitationer kan bruges her. Spinnefiskere bør prøve sig lidt frem. De helt kystnære bælter med højtvoksende blæretang kalder på en højtgående wobler eller et lille, let blink. Men det er også fristende at blæse agnen ud over syvende rækker af mørke bælter, og så skal der jo noget mere langt flyvende for enden.
5. Vindekilde Strandvej
6 – Havørred ved Vesterlyng/Stold
Dette er absolut en af mine favorit-pladser. Man møder ganske sjældent andre fiskere her, og det er decideret besynderligt, for det er virkelig en lækker plads, hvor man let får en hel dag til at gå med at kaste ud og hive fisk på land. Måske er det fordi, strækket fra parkeringspladsen og ud til Stold er hegnet grundigt ind, så man ikke vandrer ind på skydeterrænet, hvor ordensmagtens stolte repræsentanter og weekendkrigerne fra hjemmeværnet ynder at pudse skydefærdighederne af. Men man har lov til at gå i vandet og fiske. Der er vel en halvanden kilometers penge fra parkeringspladsen og ud til det meget store rev på spidsen af Stold, men bortset fra de første 150-200 meter er der godt fiskevand hele vejen. Og det er oven i købet super let at gå på. Man er heller ikke i tvivl om, hvor der skal kastes hen, for den mørke bund ligger lige for ens fødder, mens man trasker afsted på den fine sandbund.
Jeg er faktisk ikke helt klar over, om det strengt taget er tilladt at gå op på stranden for en lille pause, men jeg har gjort det masser af gange uden at få reprimander. Faktisk har jeg aldrig mødt nogen, der kunne give mig én.
Kunsten er måske ikke at fiske sig selv helt ud, før man når ud til det ekstremt lækre stenrev for enden af Stold. Her bliver det selvsagt straks sværere at vade, men enhver havørredfisker må savle, når han ser bunden omkring dette skønne rev, som så ofte holder gode fisk. Eneste problem er, at der ganske ofte ligger en flok sæler, som meget gerne gør dig rangen stridig som pladsens dygtigste fisker. Er de hjemme, er der overhængende risiko for, at turen ud til revet var spildt. Men så har du haft over en kilometer lækker bund at fiske af undervejs…
Agn: bunden ud til revet er overraskende fjordagtig, så små livlige blink eller woblere har vist sig effektive her. Når du kommer ud på revet, er det tid til at finde de lidt tungere våben frem fra kassen. Fluefiskerne vil sandsynligvis fiske med det, de plejer.
6. Vesterlyng / Stold
7 – Kystørred ved Alleshave Bådelaug
Du milde, hvor er dette spot dog indbydende. Og som det dog holder fisk. En dag med pålandsvind i den rette mængde, halvgrumset vand og smil fra fiskeguderne kan gøre dette spot til en ren fest. Det gælder forår, sommer, efterår og vinter.
Parkeringspladsen ved Alleshave Bådelaug ligger lige ned til en lavvandet bugt, som umiddelbart ser lidt halvkedelig ud i forhold til stykket mod venstre (eller sydover – alt efter behag), hvor små tanger og spidser lokker med rev og dybt vand under land. Men lad dig ikke narre! Et stykke ude på det flade vand, er der tre mørke striber. Og mindst én af dem holder fisk – lidt afhængig af vandstanden på dagen. Fisk dem som minimum hurtigt af, inden du begiver dig til venstre. Her finder du en kyststrækning så smuk og uberørt, at guderne må sig forbarme. Her er store sten med tykke tangbælter tæt under land. Her er sandrevler og mørke bælter. Her er bugter med lavt vand og blandet bund. Kort sagt alt, hvad en ørredafhængig fiskebums kan ønske sig. Husk at kaste i alle retninger, for det hele ser ud til at kunne holde fisk. Og det kan det også … Og hvad mere er … Du er med meget stor sandsynlighed HELT alene med mindre du møder en venlig småbådsfisker på parkeringspladsen. Møder du sådan en, så sørg for at få en god snak om, hvor fiskene står for tiden. For han ved det! Tag også en god madpakke med og hold en god pause undervejs, mens du nyder udsigten til Nexelø for her er plads til en hel dags fiskeri. Det er mig en gåde, at dette spot ikke er bedre besøgt, og jeg har været ganske fristet til at holde det for mig selv. Men værsgo’ … Her er det. Se det, fisk det og nyd det.
Agn: Forholdene er meget forskellige inden for en relativt kort distance, så sørg for at have agn med til det hele. Det gælder også fluefiskerne.
7. Alleshave Bådelaug
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Tobias Hjortkjær Schultz: Blind høne kan også finde et (sølv) korn. Dennne fisk fra februar gjorde en fiskeskribent glad for en dag.
Peter Bodilsen med en fin fisk fra den sjællandske vestkyst.
Hans-Henrik Runge fik et par gode fisk på Gniben en tidlig morgen i Juli. Og udfiskede således Fisk & Fris udsendte reporter.
maj 1, 2021 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Kystområderne ved Aabenraa byder på et spændende fiskeri efter havørred. Følg med Bjørn Biedenweg på stranden og få serveret alle de gode havørredpladser på et sølvfad.
AF BJØRN BIEDENWEG, FOTO: BJØRN BIEDENWEG & JENS BURSELL
DEN SØNDERJYSKE ØSTKYST er spækket med gode pladser både for spinne- og fluefiskeren. Området er fyldt med fjorde, mindre rev, næs og vige – og fælles for dem er vandets lave saltholdighed samt fraværet af tidevand. Dette spiller en forsvindende lille rolle i forhold til vandstand og strøm, som mere styres af vindretning og – styrke.
Da de store ismasser for omkring 15.000 år siden trak sig tilbage, efterlod de det kuperede mo-rænelandskab, der i dag præger Østjylland og øerne syd for bælterne. Kystens karakter ændres ofte ganske hurtigt inden for få hundrede meter, hvilket er grunden til, at populære Sønderjyske kystpladser ligger som perler på en snor.
Fiskeriet dyrkes primært i et mindre, overskueligt område, men til gengæld kan fiskeren ofte parkere tæt på et hotspot, ligesom pladsskift generelt er mindre tidskrævende. Foretrækker du at fiske uforstyrret, er det bare med at køre til næste spot, når der er flere ude med snøren! Især fiskeriet i den kolde årstid tiltrækker havørredfiskere fra nær og fjern. Det brakke vand gør, at grønlændere og overspringere om vinteren søger ind i inderfjordene, som stedvis mere minder om en stor sø med sivbræmmer end om en saltvandskyst.
Manglen på åben og salt kyst afspejler sig i lystfiskernes foretrukne grej, for blink og woblere på 25 gram og opefter er sjældent brugt. Til gengæld vil tilhængere af UL-spin og let fluegrej få fuld valuta for pengene i det sønderjyske. Her får du et overblik over nogle af de bedse pladser. Mojn, – å knæk å bræk, ven I ska langs!
Lillehoved
1 – LILLEHOVED/DUNDELUM
Det er oplagt at starte præsentationen af kystpladser omkring Aabenraa her i bunden af Diernæs Bugt. Nord for hovedet er der et halvårs-fredningsbælte og endnu længere nordpå et helårs-fredningsbælte, hvor Hoptrup Å munder ud i bugten. Denne å er især kendt for sin opgang af store regnbuer.
Pladsen kendetegnes ved en kuperet, lerholdig bund med vekslende tang- og sandområder, der fortsætter sydover til næste spot ”Gåsevig”. Lillehoved kan fiske fint året rundt, og i efteråret forekommer der en del opgangsfisk – til tider ret store!
Ved højvande eller pålandsvind bliver vandet helt hvidt af ler, og så bør du opsøge andre jagtmarker. En af mine fedeste kystture har jeg oplevet på Lillehoved: En mild december-dag krogede jeg en stor regnbueørred på let fluestang. Fisken kvitterede modhugget med adskillige saltoer, som kunne få en hver springgymnast til at blegne, men pludselig søgte den ind mod kysten i en stor bue. Ørreden endte med at stå helt ind under land, og der, hvor ørreden lige havde vist sig i sin fulde størrelse, kom to marsvin, – mor med unge, til syne. De var tydeligvis blev lokket til området på grund af fiskens postyr… Efter at de små tandhvaler fortsatte deres søgen efter føde, trak regnbuen ud på dybere vand igen og tovtrækkeriet fortsatte, som om intet var hændt. Men – jeg trak det længste strå og kunne efter en fornem fight håndlande en ægte ”burhøne” på fire kilo. Men det var ikke fiskens størrelse, der gjorde dagen uforglemmelig.
Der er parkeringsmulighed ved Vikær Strand Camping.
Gåsevig
2 – GÅSEVIG
En lille kilometer syd for Lillehoved drejer kysten mod sydøst. Her er Gåsevigen, en populær og fin lille plads, der især om vinteren kan holde på mange blanke grønlændere. Her er der fine forhold for både flue- og spinnefiskeren. Generel er bunden mere mørk med færre sandpletter, dog er der en lille sandbanke midt i den sidste del af bugten, som man i lavvande kan fiskes fra. Gåsevig fisker bedst i sydlig til vestlig vind, og bortset fra den varmeste tid kan du møde fisk året rundt. Der er gode parkeringsforhold direkte ved stranden: Kør mod Gåsevig Camping og drej så til højre lige inden campingpladsen.
Sønderballe
3 – SØNDERBALLE HOVED
Strækket fra Gåsevig til Sønderballe Hoved kan for fluefiskeren være en stor udfordring, for det er en stenet kyst med forholdsvis dybt vand under land og begrænset plads til bagkastet. Kysten her er kendetegnet ved høje klinter, buske og træer ved stranden. Selve hovedet er en af Sønderjyllands mest kendte og besøgte pladser. Det stikker langt ud i Lillebælt. Her er der ofte en god strøm, som gør pladsen til en super helårsplads, hvor der hvert år fanges store blankfisk.
Bunden er meget varieret med muslingerev, stenbanker, store tangfyldte sten, badekar og huller samt sandpletter. Stedvist kan du vade langt ud ved lavvande, men lær pladsen godt at kende, inden du tager på natfiskeri. Så øger du chancen for at undgå en mindre svømmetur!
Sydsiden af Sønderballe Hoved er mindre besøgt, da der er ret sandet med få tangpletter. En tidlig forårstur i lunt solskinsvejr kan dog overraske positivt. Inden du når Sønderballe Strand i Genner Bugt, er der dog en meget dyb bugt med mørk bund og store sten. Her kan det være en udfordring at vade. Dette sted kan bedst nås fra Bådlaget ved Sønderballe Strand.
Parkering ved selve Hovedet foregår i skoven på vej ud til hovedet. Kør ad skovvejen mod hovedet, indtil vejen drejer skarpt mod højre. Her er der mulighed for at holde i vejkanten uden at genere andre trafikanter.
Kalvø
4 – KALVØ
Denne halvø er en klassisk vinter- og forårsplads. Brakt vand, opgangsåer, blød og mørk bund i området virker som en magnet på havørreder i den kolde tid. Bortset fra den sydvestlige del af Kalvø, der er helårsfredet, kan der fiskes hele vejen rundt om halvøen. Også området før selve Kalvødæmningen holder på fisk.
Ydersiden af Kalvø er præget af tangbælter, spredte sten og sandpletter. På indersiden derimod er der blød bund og sivbræmmer. Her bør du være forsigtig med at vade, da du nemt kan sidde fast. Ønsker du at fiske på indersiden af Kalvø, så vær venligst skånsomt i dit fiskeri, for der er fyldt med undermålere og nedfaldsfisk. Personligt mener jeg ikke, at der burde fiskes på stedet, da det blot er én ud af 20 fisk, der er blank og holder målet! Har du ellers overskud til at se andet end, hvad der sker bag dit blink eller flue, så er der fine chancer for at se isfuglen her. Parkering foregår enten ved havnen på Kalvø eller på en lille plads på venstre side inden dæmningen.
Dybvig
5 – DYBVIGHOVED
Dette næs ligger øst for Kalvø. Bundforholdene ligner førstnævnte, og pladsen er derfor også mest besøgt fra oktober til april. Der parkeres ved bådelauget. Herfra kan du fiske de første 100 meter mod venstre langs sivkanten over blød bund. Nu bør du gå på land og gå i gennem skoven til spidsen, da stykket mellem bugt og spids er MEGET sumpet! Går du derimod til højre mod selve hovedet, bliver bunden tiltagende mere sandet og stenet med tangpletter. I næste bugt mod nord gentager billedet sig, – bugtens bund kendetegnes ved blød bund.
Sandskær
6 – SANDSKÆR/NØRRESKOV
Ved Sandskær ligger der et langt muslingerev, hvorfra der i skumringen kan fanges pæne torsk med tungere spinnegrej. Revet er hyppigt besøgt, men fiskeriet mod vest under Løjt Nørreskov kan ligeledes være godt efter havørred. Her er der mørk, stenet bund med en god dybde tæt under land.
En vestlig vind foretrækkes af de fleste fiskere. Fisker du til gengæld mod højre forbi lystbådehavnen og campingpladsen, møder du overvejende sandbund med få tangpletter. Der er anlagt en række små høfder. Spinnefiskeren har de største chancer her, for med lange kast er det muligt at nå et tangbælte.
Først når du har gået en god kilometer og har lagt høfderne bag dig, bliver pladsen spændende for fluefiskeren igen. Denne plads er faktisk nemmere at nå fra ”Barsø Landing”, hvor der cirka hver time går en færge til Barsø. Denne ø kan i perioder byde på et fantastisk fiskeri efter havørred, men det er en anden snak. Ved Sandskær kan du parkere ved stranden direkte ud for muslingerevet. Kør fra Løjt Kirkeby mod Sandskær Strandcampingplads og forbi selve campingpladsen, hvor du fortsætter din kørsel på en grusvej. Ved vandet svinger vejen skarp til venstre. Fortsæt et par hundrede meter.
Her kan du se hvor de nævnte pladser ved Aabenraa ligger.
7 – LODDEHØJ
Dette et ret populært sommerhusområde, som også huser en campingplads. Der er parkeringsplads ved vandet i den sydlige del af området. Et par hundrede meter mod nord er der en lille bæk, der er halvårsfredet fra 16.09-15.03. I denne periode må du først starte dit fiskeri ved den første pynt (der er to) mod sydøst. Her ligger der en ret stor sten 70 -80 meter fra land, som ofte er optaget af en sæl. Dem er der ret mange af i området, og de kan – grundet deres nysgerrighed – være ganske underholdende at observere. Jeg kan ikke forestille mig, at de er i stand til at æde alle ”vores” ørreder, så i stedet for at blive irriteret over dem og muligvis bruge sælernes tilstedeværelse som undskyldning for udeblivende fangster, burde vi nok hellere være glade for den nogenlunde intakte natur, vi er omgivet af.
Kysten her ligner igen den klassiske kystplads med sandrevler, ålegræs, tang og sten i mange størrelser, hvilket er en oplagt plads – også i den lune sommernat. Denne plads er en rigtig fin flueplads.
Fortsætter du dit fiskeri forbi den anden pynt, øges vanddybden brat, og du må vade tæt ind under land. Den næste kilometer ned ad kysten kan være en udfordring for fluefiskeren, da der er begrænset plads til et fornuftigt bagkast. Brug underhåndskast eller læg dine kast meget skråt, for ørrederne går tæt under land. Der er tæt tangbevoksning på hele strækket. Bortset fra hård vind fra nordøst, er det muligt at fiske i alle vindretninger. Ved Loddenhøj fiskes der året rundt.
Knudshoved
8 – KNUDSHOVED/LØJT LAND
På vej sydover mod Aabenraa kommer vi nu til den foreløbig sidste og måske også den mest spændende plads; Knudshoved. Området lugter decideret af store, blanke ørreder, der i sommernatten eller på en lun forårsdag fouragerer i overfladen på jagt efter alt godt fra havet. Fra selve hovedet strækker sig et langt undersøisk rev, og ved almindelig vandstand er det muligt at vade de første 70- 80 meter. I bugten mod venstre er det lidt mere sandet, men med en god dybde. Syd for det store rev er det et par mindre rev og dybt vand med masser af sten og tang. Fluefiskeren foretrækker vestlig vind, mens man med spinnefiskeriet i mod-, sidevind og rullende bølger har en god chance for at få hug af storfisken.
Ønsker du at fiske i dette herlige område, må du være indstillet på en 1,5 kilometer lang gåtur, men til gengæld er pladsen sjældent overrendt. Skulle det store rev alligevel være optaget af andre fiskere, så fortvivl ikke. Hele strækket byder på spændende fiskeri! Erfaringen har vist mig, at det til tider er de jævne stræk og små vige, der kan være mere givende end rev og pynter.
En jævnlig gæst er dog også her sælen, som oftest ligger og får sig en lur på en af stenene eller nysgerrigt viser sit kuglerunde hoved, der stikker op af vandet.
Parkering: Kør østpå ad Barsmark Bygade. Fortsæt lige ud, hvor den asfalterede vej går over i grusvej. Lige efter det første skarpe knæk mod højre, har den lokale bonde skabt en fin, lille p-plads. Med lidt hensyntagen er der plads til tre biler.
Om fredningsbælter i området
Den Sønderjyske østkyst er fyldt med mange små vandløb, hvoraf en del af dem igen er blevet til produktive gydebække – takket være stor indsats af lokale kræfter. For enhver god lystfisker er det vist en selvfølge at overholde regler omkring fredningsbælter. Det er i dag meget nemt at informere sig om fredningsbælter og -tider. Gå ind på fiskeristyrelsen.dk. På hjemmesiden kan du finde et rigtig fint oversigtskort med informationer om vandets navn, placering og fredningsperioden.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Kystområdet ved Aabenraa byder på fantastiske fiskeoplevelser med både flue og spinnestang.
feb 27, 2021 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Den lille halvø Torø på Sydvestfyn har masser af gode muligheder for sublime oplevelser med havørredstangen. Her får du alle de hotte pladser på øen – samt hvornår og hvordan de skal fiskes. Det er bare en fiskeplads, som leverer året rundt – og i al slags vejr.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
TÆT PÅ ASSENS ved det sydvestlige hjørne af Fyn, ligger denne lille perle af et kystfiskerparadis. Her er fantastiske muligheder for havørreder året rundt, men netop her i de kolde måneder kan der samle sig store mængder af fine havørreder her. Denne fiskeplads er relativ stor og meget varieret, men dog koncentreret på et lille geografisk område. Her finder du både den åbne kyst, fede rev, spændende badekar og ikke mindst givtige fjordområder. Kort sagt, så har Torø det hele! – Sæt derfor gerne lidt tid af til at besøge denne plads, så skal du nok finde fisk.
Som nævnt fisker dette område godt året rundt, men der er selvfølgelig pladser, som fisker bedre end andre alt efter årstid og vindforhold. Men om du besøger denne plads med vind fra den ene eller anden side, høj eller lavvande, vinter eller sommer. Ja så kan der fiskes her! – Det er et helt unikt område, som du sagtens kan bruge en hel dag på at udforske.
Parkering sker ved forsamlingshuset – tæt ved vandet. Torø Huse er en ganske lille flække, med meget små veje, men den er yderst charmerende. Første gang du besøger stedet, vil du sikkert tænke, at du er gal på den, men følg skiltet mod forsamlingshuset, så kommer du til en ganske rummelig parkerings plads, hvor der også er borde og bænkesæt samt et toilet.
En lille træbro forbinder øen med fastlandet, og du skal være klar på at gå en del for at komme rundt til pladserne. På øen er der foruden det lille fiskerleje, også et par huse, og vejene rundt på øen er private. Så accepter de opsatte skilte, og følg kystlinjen rundt.
Kort over havørredpladserne på Fyn.
Fiskerlejet på Torø
Jeg starter ofte med at fiske rundt i den lille bugt, hvor de små fiskerbåde ligger for svaj. Her i denne første lille bugt er bunden blød, og fiskene holder gerne til i dette område i den kolde tid. Om vinteren og frem i foråret finder du ofte større fisk på denne plads, som efter et smut i åen, finder dette område attraktivt at være i, fordi er er en del føde også meget tidligt på sæsonen. Her har du nemlig, et relativt stort lavvandet ferskvandområde, som varmes hurtigere op af solen. Da det er et meget stort og lavvandet område, så specielt i foråret, når den første sol rammer, ser jeg ofte fødeemner som kutlinger, rejer og børsteorme her – lang tid før andre steder. Denne plads fisker jeg ofte med et let synkende bombarda, hvor jeg kan fiske en let flue hen over bunden. Er du til spin kan det også være et let og levende blink, som Stripperen eller en mindre gennemløber.
Bevæger jeg mig videre ud af øen, kommer der yderligere et par små bugter, som er yderst lavvandede, men som til tider i det spæde forår også kan lokke havørrederne ind efter føde og varmere vand. Her skal du dog afsøge lidt hurtigere af, så du får afdækket noget fiskevand.
Fluefiskeren kan med fordel fiske en let ubelastet rejeflue på flydeline her. Skræmmes en fisk, vil man ofte se det over det lave vand, men så ved man, at der med sikkerhed er flere fisk i området. Sker dette, skal der afsøges endnu mere forsigtigt – og fiskes intenst gennem bugten.
Torø byder på super havørredfiskeri i smukke omgivelser.
Tangen byder på fint havørredfiskeri
Efter den sidste lille bugt, kommer der en lang tange, som strækker sig ind mod fastlandet igen. Her kan fiskes hele vejen ud. Du har i starten en lille bugt med mere beskyttet vand samt lavere partier med masser af spændende tangplanter og sten. Her holder fiskene gerne til det meste af året, men specielt forår og efterår giver denne plads ofte fisk. Fortsætter du til højre ud af tangen, kommer der en lille pynt, hvor der ligger et lille hus. Pladsen her har givet mig mange flotte fisk gennem årene. Det er derfor en plads, som lige får lidt ekstra tid, inden jeg igen fortsætter.
Der kommer mere dybde på, jo længere ud mod spidsen vi kommer, og spidsen af tangen er helt klart en af de mere spændende pladser her på øen. Her rammer du den helt dybe kurve, som går ind mod bugten – et sted, hvor mange fisk vil trække forbi ind og ud af bugten. Er du til nat og aftenfiskeri en sommeraften, så er denne lille plads bestemt også et besøg værd. Her er ikke plads til mere end et par mand, men til gengæld kan du oppe fra landevejen på fastlandet se over på pladsen, om der allerede er folk på, så du sparer dig den lange tur derud, hvis der er optaget.
Havørred i bugten på Torø
Går du til venstre og ud mod den nordlige del af øen, kommer du til den fedeste lille bugt, som på en forårsdag nærmest kan virke tropisk. Her er beskyttet og klart vand – også på de dage, hvor vinden virkelig raser fra vest. Det er et mere lavt område med tangbuske og sandpartier, hvor havørreden gerne holder til.
Længere ude kommer du til den lille lagune, som jeg plejer at kalde den. Det er en lille vig med en ekstrem dyb rende i, og vandet kan være helt turkis som syd på. Herinde nærmest fanges havørreden, hvis den forvilder sig herind – og det virker næsten nogen gange, som om de kan have har svært ved at finde tilbage igen. Pladsen er altid et par kast værd, og du kan nemt krydse renden i waders for at fortsætte dit fiskeri.
En smuk ørred på vej tilbage i rette element. I området omkring Torø er der en hel del fisk at finde året rundt, men husk at gemme lidt til næste gang.
Den Dybe – en fed havørredplads
Her har du en lille fin pynt, hvor dybden er ekstrem. Helt ind under land, har du det dybe parti, og fisken trækker helt tæt på kysten her. Fisk gerne pladsen en sommeraften, hvor her også er gode chancer for småtorsk – og havørreden trækker tæt forbi land her. Det varmere vand fra lagunen flyder direkte ud forbi her en tidlig solfyldt forårsdag – og det er noget som virkelig kan sætte skub i både føde emner og havørred.
Kystfiskeri på nordsiden af Torø
Hele strækket her på den nordlige side af øen har et relativt smalt badekar, som dog strækker sig hele vejen fra den dybe rende på pynten og ud mod spidsen ved Korset. Det er et stræk, der egner sig eminent til let fluefiskeri eller UL-spin. Det sene forår og i det tidlige efterår kan der samle sig fine fisk i netop dette område, og er du til lette svævefluer eller en skumbille fisket i overfladen, kan dette stræk varmt anbefales en kølig sommerdag i august.
Korset er en kendt fiskeplads på Torø. Her kan du tydeligt se de mørke områder, hvor havørreden gemmer sig.
Korset – en fin kystplads
Her ude på det Nordvestlige hjørne af øen, står et gammelt mindekors. Fisker du herfra og rundt om pynten, fisker du på Torø´s aller mest kendte fiskeplads. Det er en rigtig fin plads, som gennem årene har leveret mange gode fiskeoplevelser. Her er en lille pynt med et tangfyldt rev, som netop byder på fine forhold på en dag med god vind og bølger. Men også på dage, hvor du har god forskel på høj og lavvande, får du godt med bevægelse i vandet her. Det er forhold, som får både byttedyr og havørreden i gang på pladsen. Denne plads er helt klart hele gåturen frem og tilbage værd.
Det lille rev på Torø
Fra pynten af og ind strækker sig et lille stykke med afvekslende bundforhold. Her er store dele yderst sandede og sjældent et kast værd, men fisk gerne de små mørke pletter, som i foråret kan holde godt med mindre flokke af flotte grønlændere. Inden du når stensætningen, som strækker sig på to tredjedele af øens vestvendte kyst, kommer her et lille rev, som strækker sig godt ud i vandet. Netop her har du en del trækkende fisk, som vil stoppe op kortvarigt efter at have fulgt kysten rundt. Denne fine lille plads kan kun holde en enkelt lystfisker af gangen, men kan med fordel fiskes i lidt længere tid, da der dagen i gennem vil komme friske fisk til.
Det lille rev er en plads, der fisker godt i al slags vejr. Så længe der er bare en smule sigtbarhed i vandet, er der også havørreder!
Havørred på ”Stensætningen”
Som nævnt er en stor del af den vestlige side af øen beskyttet af en stensætning, som skal modvirke, at øen bliver ædt af havet. Her er umuligt at vadefiske, men den dybe kyststrækning som strækker sig hele vejen langs stensætningen lokker alligevel. Denne plads er derfor svær bare at gå forbi uden at give den et forsøg.
Er du fluefisker, vil jeg dog på ingen måde anbefale denne plads, da det er for bøvlet, men er du derimod spinnefisker, er det oplagt med enten en let kystwobler eller bombarda og flue at bevæge sig ned på stenene og lægge nogle kast på langs af kysten i begge retninger, hvorefter at skifte til et nyt kaste-sted, hvorved man får afsøgt hele den spændende kant af stensætningen. Husk fangstnet på denne plads, da det ellers er umuligt at lande fisken. Jeg har flere gange set større fisk jage rundt tæt på stenene – specielt i foråret i jagten på tobis, så det er bare med at give den gas.
Har du en flydering, er denne plads helt oplagt at give en tur, da der sjældent fiskes på dette stræk. Fiskene får ofte ro her, fordi det er lidt sværere at komme til, så der er gode muligheder for at fiske strækket perfekt igennem fra søsiden.
”Platueauet” – ofte en givtig plads
Her hvor stensætningen igen slutter – eller begynder – alt efter hvilken side man er begyndt fra, strækker sig et fint lille tangfyldt plateau ud i havet. Hvis du starter fra øst, og fisker fra stranden og ud mod stensætningen, fisker du denne plads helt optimalt og ender med at fiske ud over den dybe kant, hvor havørreden ofte trækker i søgen på føde. Det er en lille plads, som er fisket igennem på godt 10 minutter. men som ofte holder en fisk eller to.
I den kolde periode, fisker jeg gerne de mere beskyttede områder på øen med mindre agn i pangfarver, som kan fiskes langsomt. Når temperaturen kommer op, foregår mit fiskeri ofte på den mere åbne kyststrækning – samt med agn som fx fiskeimitationer i mere naturlige farver. Knæk og bræk på Torø.
Turen ud til Korset og de andre pladser længst ude på Torø kan være lang, men de er ofte hele gåturen værd.
feb 17, 2021 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Pattegrisen blev – også – denne gang – skæbnen for en fin havørred.
Bornholm byder på fantastiske muligheder for en hurtig tur med vennerne – og det er billigt uden for højsæsonen. Følg med et gæng skrappe kystfiskere til solskinsøen, hvor alt kan ske for enden af linen.
AF MADS CHRISTOFFERSEN
FLUELINEN er lige hevet af hjulet, og jeg har lagt det første kast ud i morgenlyset, da jeg mærker en vibration på brystet. Allerede fisk? – og ganske rigtigt, en mms er tikket ind. Et par af gutterne tog det sydlige rev lige udenfor døren af vores lejede luksussommerhus og har allerede fanget turens første fine havørred. Lad os spole tiden ni timer frem. Hænder, tæer og alt derimellem er godt nedkølede, og har været det et stykke tid. Det er blevet mørkt udenfor, og temperaturen er faldet. Vi mærker dog ikke meget til hverken mørket eller kulden nu. Vi er lige kommet ind af døren, efter en hel dag i jagten efter Bornholmerørred, og nu sidder vi i sommerhusets jacuzzi med en iskold Svaneke Bryg i hånden.
Vi har alle glædet os som små børn til disse dages fiskeri på Bornholm, men det at det lejede sommerhus, udover jacuzzien, både har en indendørs pool, en sauna og et bordfodboldbord, det sætter prikken over et i forvejen stort I! Der er rig mulighed for at nyde de timer, som ikke bliver benyttet på kysten indendørs. Mens nogle af os varmer os, er nogle af de andre gutter gået i gang med madlavningen. Menuen denne aften står på lækre småretter, nogle pyntet med helt friske ramsløg fra Døndalen, plukket tidligere på dagen. Derudover er der råmarineret Bornholmsk havørred på sprødt rugbrød til forret.
Til hovedret er der grillede T-bone steaks i størrelse XXl. Kødet er selvfølgelig købt lokalt på Bornholm, hos Hallegård gårdbutik og pølsemageri i Østermarie. Der er åbent året rundt, og stedet er virkelig et besøg værd – uanset årstiden. Vi kørte forbi Hallegård iført waders i en kort pause i fiskeriet. Men det havde de vist set før, for de lod sig ikke mærke synderligt af fire gutter i waders. Ud over de store bøffer kunne vi heller ikke holde fingrene fra deres store udvalg af ølpølser og den lufttørrede bunkerskinke – en skinke der har hængt i over to år i gamle bunkere fra koldkrigstiden. Om det var opholdet i bunkeren der gjorde udslaget ved jeg ikke, men der var stor enighed omkring bordet, at lige netop denne skinke var noget helt særligt.
Bornholm byder på et fantastisk kystørredfiskeri i de kolde måneder, hvor det er billigt at leje sommerhuse. Februar – april kan lige som de fleste andre steder være virkelig god.
Den perfekte fiskeferie på Bornholm
Aftenerne i sommerhuset går med hygge, mens brændeovnen gør sit for at holde kulden væk. Hyggen på denne tid af året kan sagtens trække lidt ud, uden at det går ud over særlig meget spildt fisketid. Solen står taknemmeligt sent op, og alle mand er igen ude af døren dagen efter, samtidig med at det så småt begynder at lysne. Vi fordeler os i de tre biler vi har med, og spreder os rundt på øen. Bornholm er heldigvis et tagselvbord af fremragende kystpladser. Der er mange grunde til, at det forholder sig sådan, men noget af det skyldes helt sikkert at havørreden har et kæmpe spisekammer af fødeemner i Østersøen. Derudover har Bornholm utroligt mange mindre vandløb, som »holder« på ørrederne i de kolde måneder.
Hvis du ikke er bange for at fiske nogen af de mindre kendte pladser af, er det ofte muligt at fiske flere dage i træk uden af møde andre fiskere. Derudover er det stort set ligegyldigt hvilken retning vinden kommer fra, og med hvilken styrke. Det er stort set altid muligt at finde et sted, som passer ens temperament. Denne morgen sidder vi tre fluefiskere klar i bilen. Varmt tøj og waders er allerede taget på hjemme i sommerhuset, så vi ikke behøver spilde tid med dette senere. Nogle dage går fiskeriet bare op i en højere enhed – mens det andre dage er hårdt arbejde. Og lad mig sige det med det samme, det var »one of those days«.
Et par gode bøffer fra det lokale slagteri ryger på grillen om aftenen i sommerhuset.
På den bornholmske kyst efter havørred
Vi starter dagen lige syd for Hasle Havn. Det er ikke et sted, der står beskrevet ret mange steder. Men det er uden tvivl alligevel et sted, man skal give et forsøg. De første 50-100 meter efter havnen er der fint vadefiskeri, hvor der fiskes over plettet bund med skiftevis blæretang og sandpletter. Efter de første 100 meter bliver der lavere, og det er muligt at vade længere ud. Et stort plateau dannes fra land og langt ud. Plateauet indeholder sandbund med forskellige former for tangplanter. Derudover er der masser af store sten, som stikker op over vandet. Sådan fortsætter det hele vejen mod næste rev, som ligger ved Levka.
Levka er også en rigtig fin plads at forsøge sig på, og vi fisker videre syd over. Hele dette stræk er virkelig godt at affiske med fluestang eller bombarda og flue, hvorimod der nok flere steder vil være for lavt med blink. Efter et par timer går vi tilbage til bilen – dels for at få lidt varme i kroppen, dels for at forsøge at finde nogle fisk et andet sted. Vi beslutter ikke at spilde for meget tid på vejen, og kører kun nogle få km sydover. Vinden er drejet mere om i nord, og Sorthat, en af de mere kendte pladser på øen, får chancen for at kaste en fisk af sig, som den har gjort det så mange gange før. Selv ved denne kendte plads har vi det hele for os selv, og vi spreder os på begge sider af det langstrakte rev, der strækker sig langt ud i Østersøen.
Sølvblanke skønheder som denne er der masser af langs Bornholms kyster.
Nyt håb ved nye havørredpladser
Efter at gennemfisket pladsen uden det store held, forsøger vi på modsatte side af øen, i håbet om at lidt mere vind vil hjælpe os med at finde fiskene. Salene Bugt, Bro Rev og nogle pladser imellem disse, affiskes grundigt med blandet succes. Få mindre fisk kommer op og vende, og vi ser nogle få af de store, som vi gerne vil sætte vores fluer i, vende på det lave vand. Da vi også har opgivet denne plads og er ved at sætte os i bilen, dukker der pludselig en stor stime havørreder op ude på revet, da vi står og kaster et sidste blik udover vandet. Selvom det meste af tøjet allerede ligger i bilen, kaster vi os alle tre ud efter de tydeligt aktive fisk. Efter en halv times tid, er stimen igen forsvundet, men tiden fiskene var der, var intens.
Ikke fordi vi fik så mange fisk, men det at have aktive fisk helt tæt under land, er noget der kan få pulsen op. Det er det sidste skud i bøssen, inden det bliver mørkt, og pladsen ved Lufthavnen er vores valg. Selv om det lyder som et mindre naturskønt område, vil du snyde dig selv ved ikke at afprøve denne plads. Man fornemmer slet ikke, at lufthavnens landingsbane ligger lige bag én. Høje skrænter og vild natur gør det til en meget smuk strækning.
Vadefiskeri besværliggøres dog lidt af store glatte sten, men det er det hele værd. Dagens sidste fisk bliver akkurat landet, inden solen går ned, og fiskemætte for i dag, sætter vi os i bilen og kører mod sommerhuset. Vi glæder os alle til at komme hjem og blive varmet igennem, inden vi igen kan sætte os til bordet og nyde en hyggelig og god middag. Heldigvis har nogle af de andre gutter fanget lidt større fisk end vi, så denne aften står den på saltbagt Bornholmsk havørred. Det er bare med at komme til Bornholm, når det ikke vrimler med sommerturister.
Bornholm når det er billigst
Forestil dig en uges ferie i havørred-højsæsonen for under 800 kroner – og så endda på Bornholm, én af Danmarks bedste fiskedestinationer! Det er, hvad du har udsigt til, hvis du booker ét af de mange lækre sommerhuse på øen, som ofte kan lejes til langt under prisen i den normale højsæson. Også Bornholmerfærgen kan bookes til langt lavere pris i ydersæsonen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2015
nov 7, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Kalundborg Fjord er kendt for de mange udslip der har været fra Musholm gennem tiden. Store fangster af undslupne regnbueørreder har underholdt store som små, men Kalundborg Fjord kan meget mere end det. For det er netop i denne fjord, at Thomas Graversen har haft noget af sit bedste fiskeri gennem tiden. Både målt i antal, men også i størrelse, har fjorden leveret superfisk, og her får du nogle af hans allerbedste pladser til de stålblanke havørreder.
AF THOMAS GRAVERSEN
REVET PÅ ASNÆS (1) Revet er ikke en plads, man bare lige kommer til. Og netop derfor, kan der være langt i mellem, at man møder andre fiskere derude. Det er heller ikke en plads, som man bør kaste sig over uden en vis rutine ud i havørredfiskeriet, for det er nemlig ikke den mest vadevenlige bund der venter.
Men er du til udfordrende fiskeri, så er denne plads virkelig et besøg værd. Bunden består af en blanding af rullesten, leopard bund, og store tangbælter, og i princippet fisker pladsen godt hele året. Om sommeren kommer der ofte gode stimer af havørreder forbi både morgen og aften, men også midt på dagen kan der fanges fisk.
Dog er efteråret ganske særligt her. Fisken begynder for alvor at trække ind mod fjorden, og man kan nu opleve et periodevis eksplosivt fiskeri med trækkende fisk, der lægger deres vej tæt ind forbi land. Vinterfiskeriet kan være en kold fornøjelse, særligt i vestenvind, da der ikke er noget derude der giver læ for vinden, mens foråret igen byder på et fint fiskeri, hvor særligt marts, april og maj er topmånederne for de store blanke fisk. Alt i alt en rigtig spændende fiskeplads.
Har man mod på at bevæge sig lidt væk fra parkeringspladserne, så venter der en masse spændende strækninger der alle kan byde på den næste gode oplevelse i Kalundborg Fjord.
Parkering sker på den store grusplads for enden af den offentlige vej. Herfra følger man grusvejen ind igennem skoven på modsatte side. Husk at respektere de huse der ligger på vejen, og ellers følge vejen ud til et markskel hvor man kan komme ned til kysten. Turen er på cirka to kilometer ned til vandet, så et par åndbare waders er at foretrække. Der fiskes fra hvor man rammer vandet, og rundt om spidsen, til man er tilbage ved bilen. Dette er en plads, der kan tage det meste af en fiskedag at affiske, så sørg for at have godt med tid, hvis du besøger denne plads.
HAVNEMARKEN STRAND VED ASNÆS ( 2 ) Denne plads er et besøg værd året rundt, da de fisk der trækker langs med fjordens sydlige side ofte trækker forbi her. Spidsen til venstre, og rundt i bugten ned mod skrænterne, er steder man bør give noget opmærksomhed. Særligt det lille rev ud for skrænterne holder ofte rigtigt gode fisk. Denne plads er både nemt tilgængelig og forholdsvis begyndervenlig, hvorfor der ofte er andre lystfiskere i området.
Pladsen består, fra venstre, af nogle fine badekar med tangbælter hvor man ofte kan møde havørrederne helt tæt ved land. Strækket går herefter over i et mere sandfyldt område, med spredte tangpletter. Dette stræk kan ved første øjekast se kedeligt ud, men lad dig ikke narre. Tangbuskene holder ofte på havørreder der står og venter på tobiser eller småfisk, der vover sig ud over det åbne sand. Derfor er det netop her særligt vigtigt, at kaste til områderne med tangbuske.
Det efterfølgende stræk, er nærmest en stor fiskeplads. Strækket starter med et lille rev, som kan affiskes på begge sider. Herefter er det klassisk leopardbund og badekar der afløser hinanden.
Her kan du se de bedste kystpladser til havørred i Kalundborg Fjord.
”SVINGET” (3) ASNÆS SKOVVEJ 31 Svinget er en betegnelse jeg altid har brugt om denne plads. Der parkeres i skoven lige hvor vejen slår et 90 graders sving rundt. Herefter venter der en tur på små 800 meter ned til vandet. Igen er der tale om en plads du ofte har for dig selv, da man skal bevæge sig lidt for at komme ud til vandet.
Men har du mod på en lille gåtur, så er denne plads bestemt et besøg værd. Faktisk er hele strækket fra Havnemarken og ned til denne plads et stort, godt fiskestræk. Og det er da også strækket mod venstre, der igennem tiden har kastet langt de fleste fisk af sig. Særligt pynterne bag den store kvæggård er et yndet opholdssted for en stor del af fjordens ørreder, og de kan altså med fordel fiskes af et par gange mens man er på pladsen.
Jeg har før været over spidserne, hvorefter jeg kun har affisket bugterne ind i mellem og så taget alle spidserne tilbage. Flere gange er nye fisk kommet ind på pladsen, så giv det et skud.
SLÆBESTEDET – KALUNDBORG HAVN (4) Hvis jeg skal nævne én enkelt plads i Kalundborg Fjord, som både er nem at fiske og nem at komme til, så må det være denne plads. Der kan fanges det hele, fladfisk, multer og især havørreder i vinterhalvåret.
I bunden af området løber der en afvandingskanal ud. Denne har som sådan ikke nogen opgang, og er derfor ikke omfattet af fredningerne. Alligevel kan man i efteråret opleve ganske fint fiskeri efter havørreder der trækker ind mod ferskvandet i området, og til tider kan man også se fiskene svømme op i kanalen og stille sig.
I sommermånederne kan der i perioder, være rigtig mange multer på denne plads. Der kan fiskes i hele området, hvor der ikke er skiltet med fiskeri forbudt. Man skal dog være opmærksom på, at særligt om foråret og sommeren kan der være en livlig trafik af småbåde, der bliver sat i vandet fra de små ramper.
Stort set hele året, kan man opleve det gode fiskeri i Kalundborg Fjord. Ligesom denne dag, hvor en god stime havørreder kiggede forbi pladsen.
RADIOVEJ (5) Navnet giver næsten sig selv, da der på denne plads står to kæmpe antenner. Området huser også en lystbådehavn, som naturligvis skal respekteres når man fisker omkring den.
Til venstre for havnen ligger nok et af de mest velkendte områder, når der skal jagtes undslupne regnbueørreder. De har det med at samle sig i netop dette område, og man kan, til tider, fange virkeligt mange fisk herinde. Det er særligt fra slutningen af oktober og frem til februar, at man kan støde på burhøns her, og i samme periode kan man også være heldig, at støde på havørreder. De er inde for at ”gemme” sig i det lave, og måske lidt lunere vand der findes her.
Er man ikke til fiskeriet inde i bugten, kan man med fordel søge ud af tangen. Området er en typisk vinterplads, med blød bund over det meste af strækket. Der er spredte tangpletter og tangbælter, der holder byttedyr hele året. Derfor er denne plads et oplagt sted for fluefiskerne, hvor de små fiskeimitationer rigtigt kan komme i spil. Ude omkring selve spidsen kommer det dybere vand helt ind under land, og her kan der både fanges havørreder, multer, regnbueørreder, torsk og fladfisk.
Parkering til dette område sker ved den lille lystbådehavn, hvorefter man går ud til det sted man vil fiske. Området ligger tæt ved byen, og der er ofte fisk her. Derfor er det gerne et besøg værd, hvis man ikke har så lang tid at fiske i.
Kun enkelte steder er det nødvendigt, at vade et godt stykke ud i vandet. På de fleste pladser starter fiskeriet allerede fra land. Husk derfor, at affiske det vand tættest på dig godt og grundigt, før du går ud. For fisken går ofte tættere på land end du regner med…
KLINTEGÅRDSVEJ NR 45 ( 6 ) Dette er en af de mere ”hemmelige” pladser, som jeg stort set aldrig møder folk på. Da vejen fører ned til private sommerhuse, er det vigtigt at skiltningen bliver fulgt og man ikke holder i vejen når man parkerer.
Forenden af den lille grusvej, hvor den drejer til venstre, er det muligt at komme igennem krattet og ned til vandet. Her ligger der et stræk, som på mange måder ligner de andre. Men man skal ikke tage fejl, for strækket rummer flere stykker, hvor fiskene stopper op, og til tider kan opholde sig i store flokke.
I princippet kan der være fisk over det hele, for strækket byder på det ene badekar efter det andet, med masser af tang, sandpletter og små revler. Men det er særligt de 300 meter til venstre for vejen, der er et besøg værd. Og det er altid det stræk, der får min opmærksomhed, hvis jeg kun kan fiske en times tid. OBS: Man skal ned af en privat vej for at komme til pladsen. Man må godt gå på vejen, men ikke tage sin bil med.
RENSNINGSANLÆGGET (7) Det er måske ikke det mest charmerende navn til et fiskespot, men ikke desto mindre, så ligger der et rensningsanlæg lige i nærheden, og det er da også her man parkerer. Særligt forår og efterår, er denne plads et besøg værd, og du kan starte fiskeriet lige hvor du kommer ned. Der kan fiskes til begge sider, men særligt til venstre og ind mod Kalundborg har været givtigt. Her har jeg flere gange oplevet et rigtig godt fiskeri på trækkende fisk, som det ene øjeblik ikke er på pladsen og så lige pludseligt er alle vegne. Hvis man er den type kystfisker der kan lide at bevæge sig lidt, så rummer denne plads mange kilometer godt fiskevand.
Pladsen byder på leopard bund, badekar og sandrevler så langt øjet rækker, så man kan roligt bruge nogle timer på denne plads, hvis man har mod på at bevæge sig. De lokale garnfiskere kender dog også til pladsens hyppige besøg af sølvtøj, hvorfor man i perioder kan støde på ulovlige garn.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018.
En kasket med en god skygge og et par gode solbriller, er ofte de rette redskaber at have med på turen, når der jages havørreder helt tæt på land i de mange badekar.
okt 31, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Når vandtemperaturen når ned på 8-10 grader i det sene efterår, kan der være masser af fisk i de dybe ”badekar” mellem revlerne på den åbne kyst. Her giver Tue Blaxekjær dig opskriften på, hvordan du fanger dem.
AF TUE BLAXEKJÆR
DER ER GODT GANG I BØLGERNE, og min fiskemakker, som står på anden revle må kæmpe for at holde balancen. Selv sidder jeg inde på stranden for at få en bid mad. Med et bliver madroen afbrudt, idet en stor fisk vælger at springe helt fri af vandet 10 meter bag min makker. Den kraftige vind og bølgernes brusen gør, at jeg ikke kan råbe min makker op. Jeg skynder mig at sluge det sidste af min mad, for derefter at kæmpe mig ud mod revlen via det store stenrev. På vej ud affisker jeg badekarret på langs, og der skal ikke mere end tre kast til, før jeg står med fast fisk.
At badekarsfiskeri kan være uhyre effektivt, er der ingen tvivl om, og specielt i løbet af vinteren og i det tidlige forår bliver der fanget mange fisk i badekarrene. Men under de rette forhold er fiskene faktisk at finde inde i badekarrene hele året.
Fiskeri efter havørred i badrkarret
Badekarret er det dybe vand, som findes mellem kysten og første revle eller revlerne indbyrdes. Det er dog ikke altid, at et badekar skal findes mellem strandens revler. Jeg vil her beskrive de mest normale badekar – samt hvilke karakteristika man skal holde øje med for at finde dem.
Når du affisker badekarrerne er det ofte en god idé at tage et par kast, inden du går ud. Ofte står fiskene lige ude foran, så de let blvier skræmt.
Det klassiske og mest almindelige badekar er at finde mellem land og første revle eller første og anden revle. Som oftest kan et sådant badekar genkendes på et bælte af mørk bund som løber i badekarret på langs med kysten. På yder og indersiden af badekarret vil man kunne se de rene, lyse sandrevler. Det der gør denne type badekar interessant set med en kystfiskers øjne er, at havørreden bruger badekarret som spisekammer samt trækrute.
Som udgangspunkt bryder havørreden sig ikke om at svømme synligt rundt over ren sandbund. Den foretrækker at svømme rundt over mørk bund eller i grænseområdet mellem mørk og lys bund. Som kystfisker er det b.la. denne adfærd der udnyttes, når vi fisker efter badekarrenes havørreder.
Badekar uden synlige revler
En anden type af badekar – og et, som man normalt støder på ved meget stenede kyststrækninger med mange rev, er en type af fordybning, som ikke så let lader sig afsløre, da det ikke er omgivet af visuelt synlige sandrevler. Men – ved at være opmærksom på, hvordan vandet opfører sig, er det muligt, at danne sig et billede af, hvordan dybdeforholdene er, og om der er afgrænsede områder med dybt vand kystnært. På dage med kraftig pålandsvind, fortæller bølgerne, hvor på kysten de hemmelige badekar er. Typisk lader badekarret sig afsløre ved at bølgerne bryder brusende henover det lavere vand som findes på ydersiden af badekarret. Når bølgerne når ind over badekarrets dybe vand lægger de sig. Denne type af badekar skal typisk findes i forbindelse med pynter samt mindre rev på steder, hvor kysten slår et knæk.
Fisk & Fris Tue Blaxekjær giver den gas i et lille badekar ved Falster.
Fisk efter havørreden på langs af badekarret
En metode jeg gennem de sidste par år har haft stor succes med er, at affiske badekarrene på langs, mens jeg vader på badekarrets yderside. Det skal dog siges, at det ikke er alle steder, at dette kan lade sig gøre, da badekarrene på flere pladser er for dybe til at man kan komme igennem dem uden at blive mere våd – end hvad sjovt er. Ved at gå på den yderste revle, har jeg mulighed for, at affiske badekarret parallelt med kysten i bagvandet fra bølgerne, efter de er knækket ind over den revle, som jeg går på.
Havørreden elsker at jage i det oprørte vand som findes lige efter bølgerne har brudt ind over revlen. Udover at hvirvle en masse smådyr op som havørreden spiser, er tobis og andre småfisk et let bytte for havørreden i det oprørte vand. Et godt råd er at fiske så tæt på revlekanten som overhovedet muligt, da havørreden trækker rundt på denne i sin jagt på føde.
Havørreden trækker langs badekarret
Hvis vi som hovedregel går ud fra, at havørreden primært trækker rundt langs kanten af badekarret, er det umiddelbart åbenlyst, at det er der vores agn skal fiske. Ved traditionelt badekarsfiskeri bliver langt de fleste kast placeret 45 til 90 grader vinkelret på kysten. Det betyder i praksis, at vores gennemløber kun kortvarigt befinder sig i området nær badekarrets yderste kant. Står vi derimod på badekarrets yderste revle og fisker på langs med badekarret, vil vores gennemløber fiske i havørredens primære jagtområde, stort set konstant under hvert kast.
Som udgangspunkt vil jeg helst undgå, at vade for meget rundt i badekarrene, når jeg fisker, da det specielt på stille dage, skræmmer fiskene. Fisker jeg på en stille dag i et badekar, hvor det ikke er muligt, at komme ud på badekarrets yderste revle, affisker jeg det som hovedregel fra land, hvor jeg ligger mine kast så skråt som muligt i forhold til, at kunne affiske ydersiden af badekarret.
Er der derimod gang i vandet, hvor store bølger brusende bryder ind over kysten, har jeg ikke noget imod, at vade direkte ud i badekarret og så affiske det fremefter – vadende. Bølgerne laver så megen larm og uro i vandet, at havørreden ikke lader sig skræmme. Jeg har i grumset og oprørt vand flere gange oplevet, at havørreder stiller sig op af mine ben, som om de var et naturligt skjulested.
Christoffer Clausen med en fin havørred fra badekarret, der huggede på en Snurrebasse str. 3.
Sådan fisker du efter havørred i mindre badekar
En god metode til at affiske mindre badekar, som ligger i forbindelse med rev og pynter, er at placere sig i vandet på den side af revet eller pynten, som vender væk fra badekarret. Ved at placere sig som beskrevet, undgår man at skræmme fiskene, og man har samtidig mulighed for at fiske ens agn hen over revets lave vand.
Jeg har flere gange kunnet iagttage, hvordan en havørred er fulgt efter min gennemløber op af badekarret, for først at hugge midt på revets lave vand. Står man midt på revet eller revkanten tættest på badekarret, ser man højst en skygge svømme retur til badekarrets trygge dyb, hvorved man har frarøvet sig selv chancen for fisk.
Havørredfiskeri i de dybe render
En udvidelse af det traditionelle badekarsfiskeri, er fiskeriet i de dybe render som ofte løber langs med store rev, der går ud fra kysten. Specielt på dage med en svag til jævn pålandsvind kan fiskeri i disse render virkelig være givende, idet der ofte løber en god udadgående strøm i dem.
Strømmen i renderne bliver skabt ved, at vandet fra bølgerne skal retur til havet. I det sene efterår er der to gode grunde til, at fiske i disse render. Dels er vandet på solrige dage en smule varmere end vandet er på ydersiden af rev og revler. Den anden grund til, at renderne er spændende er, at strømmen fører tanglopper, rejer samt andre af havørredens føde fødeemner med sig. Da renderne ofte er smalle består tricket i at placere sig på behørig afstand fra kanten af dem, så man ikke skræmmer havørreden. Man skal dog stadig stå så tæt på renderne, at det er muligt af affiske dem på langs.
Set oppefra er badekarrene som oftest mørke med den lyse 1. revle på ydersiden (tv).
Med bombarda og flue efter havørred
Specielt under fiskeri med bombarda og flue, kan det være en god ide, at lade strøm og bølger gøre arbejdet. Helt enkelt fortalt går det ud på, at man stopper sin indspinning, hvorefter man lader strøm og bølger føre sin bombarda enten ind eller ud. Det er dog yderst vigtigt, at man hele tiden har en god kontakt til bombarda ´en, så man hurtigt kan registrere hug.
Netop fordi man ikke spinner ind, føles et hug markant anderledes end normalt. Hugget opdages normalt ved, at bombardaen stopper i strømmen eller måske ligefrem skifter retning. Indtil man bliver fortrolig med denne form for fiskeri, er et godt råd, at give modhug ved hver eneste mistanke om hug. Til denne form for fiskeri bruger jeg typisk et intermediate bombardaflåd på 15 – 25 gram afhængig af vind og vejr. Jo kraftigere vind og bølger er, desto tungere bombarda. På fluesiden er kobberbassen, STF rejen eller en kutlingeimitation mine fortrukne fluer.
Til denne form for fiskeri foretrækker jeg ubelastede fluer. Fordelen ved at fiske med en ubelastet flue er, at den svæver i vandet og ikke går i bunden som en tungt belastet flue ville gøre det.
Valg af blink og flue til havørred
Som badekarsfisker er det vigtigt at have et bredt udvalg af endegrej med. I nogle situationer er det vigtigt, at man kan fiske dybt og hurtigt, hvorimod man andre gange skal fiske højt og langsomt. Min favoritgennemløber til dybt og relativt hurtigt fiskeri er OGPs Bornholmerpil på 24 gram i farven blå krystalina. Skal jeg derimod fiske højt og langsomt, foretrækker jeg en Snurrebasse i no. 2 eller 3 samt Skruen på 10 eller 15 gram.
Til fiskeri i det brusende bagvand foretrækker jeg helt klart at fiske med Bornholmerpilen. Dette gør jeg, fordi dens greb i vandet er minimalt, hvilket betyder, at den ikke bliver trukket ind mod kysten af strøm og bølger på samme måde, som et stort pladeblink ville gøre det.
okt 24, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Sjællands Nordvestkyst er et af de smukkeste steder i hele kongeriget. Og sammenligner man med whiskeybæltets nordkyst eller de populære syd/østkyster, er nordvestkystens hot-spots nærmest mennesketomme. Til gengæld holder de havørred! Tag med på en tur fra Gniben til Korshage.
AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ
JEG SKAL IKKE forsøge at foregøgle nogen noget. Nordvestkysten er ikke et ørredparadis, hvor man bare tager hen og flår store, blanke havørreder op ad vandet. Nordvestkysten er de fleste steder både svær at vade og at få hul på. Der er længere mellem fiskene end andre populære lystfiskermål. Til gengæld er gennemsnitsstørrelsen over middel. Udfordringen er større og triumfen, når det lykkes, tilsvarende stor.
Vil du have de bedste chancer for en blank, så følg strømmen til Stevns. Kan du kun fiske med sandbund under vadestøvlerne, så kør til nordøstkysten. Er du ligeglad, om ørreden, du fanger er regnbue eller havørred, så tag til Sjællands Vestkyst. Men er du til øde kilometer i hårdt vadeterræn, strande uden plastic-efterladenskaber, hundeluftere og garnfiskere. Kan du lide bølger der rykker, og fisk der trækker…? Så skal du måske overveje, om din næste tur skal gå til Sjællands Nordvestkyst.
Tobias med et par flotte havørred fra den nordvestsjællandske kyst.
Havørred på Gniben
Sjællands nordvestligste punkt er kendt og elsket af mange lystfiskere og med god grund. Det er uhyre fristende at stille sig ud på spidsen, kaste agnen ud lige der, hvor vandene mødes, og hvor strømskellet gennem årtusinder har bygget på Sjællands Rev, som strækker sig kilometervis ud i vandet. Og det kan bestemt også være givtigt. Spottet holder fisk hele året, og en sommernat kan man stå i mørket høre fiskene springe som forårskåde rålam hele vejen rundt om én. Desværre kommer man ofte til at gnubbe skuldre med andre lystfiskere. Der er dog ingen grund til at fortvivle. Gniben har masser af andre spots at byde på, hvis moderrevet er overrendt.
Skilderhuset: Kør tilbage til hegnet og over fæ-risten. Der ligger en stor parkeringsplads lige udenfor søværnets hegn. Smid bilen og gå ned på kysten, der vender mod øst. Lige nede på stranden giver en fin sandbund godt fodfæste, mens et lækkert, tykt tangbælte lidt længere ude meget ofte holder gode fisk. Til tider endda kystlaks. Giver stykket med sandbund ingenting, går du sydover. Bunden bliver nu vanskelig at vade på. Glatte runde sten med alger på toppen gør fiskeriet udfordrende, men strækket holder fisk. Du kan fortsætte sydover et par kilometer, indtil du igen får sand under fødderne. Herefter dør fiskeriet ud.
Vestkysten: I princippet strækker dette stykke sig helt ude fra spidsen og ned til Odden Færgehavn. Selv stopper jeg dog i reglen, når jeg kommer ned omkring Strandmågevej. Eller også starter jeg dér og går så langt nordpå, som jeg orker. Det er ikke noget let stykke at gå. Det tager det meste af en anstrengende dag, selvom det ikke er længere end et par kilometer. Langt det meste af bunden er fuld af sten og blæretang afløst af giftige smårev med endnu flere sten og endnu mere tang. Der er dybt vand helt inde under land og ofte krappe bølger. Det er det rene guf for havørreder. Særligt har jeg haft succes på dette stykke i den kolde tid. Husk kaffe og varmt tøj!
Her kan du se nogle af de bedste pladser til havørred på den nordvestsjællandske kyst.
Efter havørred på kysten ved Ebbeløkke
Dette stræk hører også til de velkendte spots på Sjællands nordvestkyst. Det holder fisk hele året, men jeg søger det oftest sommer eller vinter. Alligevel er det meget sjældent overrendt. Sikkert fordi de fleste lystfiskere kommer langvejs fra, og når man nu alligevel er kørt så langt, kan man næsten lige så godt fortsætte til Gniben. Men snyd ikke dig selv for dette stræk.
Nyd synet oppe fra parkeringspladsen, inden du forcerer skrænten ned til kysten. Her er så smukt, at det næsten gør ondt i øjnene. Lige til venstre finder du et fint lille rev, som næsten altid holder en fisk eller to. Sjældent de helt store. Men et par småfisk kan være gode at stive selvtilliden af på, inden man giver sig i kast med nogle af de mere vanskelige stykker af kysten – som så til gengæld giver gode chancer for en tung, blank. Du kan fortsætte til venstre. Der er flere små rev nordvest for parkeringspladsen, og de kan alle holde fisk.
Prøv med et lille, livligt blink. Men drømmer du om den store, skal du til højre og øst på. Et par store sten på stranden 200 meter øst for revet markerer, at her sker der noget nyt. Her er der et stort fedt tangbælte helt inde under land, som strækker sig længere ud i vandet, end du kan kaste. Fisk det af på kryds og tværs! Der kan gå store fisk helt inde under land. Stenbunden gør stykket vanskeligt at vade, men det kan lade sig gøre, hvis man husker, hvordan pindsvin efter sigende elsker (meeeget forsigtigt).
Ud for kysten på to-tre meters dybde ligger en hel del meget store sten. Med tiden lærer du præcis hvor, indtil da, må du holde øje med overfladen. De giver lidt uregelmæssigheder i overfladen med bølgerne. Kast efter dem. De holder fisk. Strækket med det fede tangbælte er vel 150 meter rundt om en stor, blød pynt. Herefter bliver kysten lidt mindre barsk og lidt mere lavvandet. Du behøver dog ikke at vende om. Du kan fortsætte østover på ørredholdigt vand, helt indtil Fiskervejen, som er det næste spot på listen. Er I to, og har I hele dagen, kan i med fordel parkere en bil i hver sin ende af strækket og gå det hele.
Endnu en havørred taget på den nordvestsjællandske kyst.
Find havørrederne med Fiskervejen
Når du parkerer ved Fiskervejen, står du fem meter over vandet, og du vil sandsynligvis først undre dig over, at der ikke er en lystfisker at se i miles omkreds. Dernæst vil du være i tvivl om, hvilken vej du skal gå, når du kommer i vandet. Lækker bund med indbydende tangbælter strækker sig østover så langt øjet rækker. Mod vest lokker et fedt rev med store sten og labre strømforhold og dybe badekar på siderne.
Er du ligesom mig, vælger du revet. Og når du når hen til det, opdager du, at der ligger flere mindre rev så langt, du kan se med dybe badekar imellem. Fisk det hele af, men kæl lidt ekstra for det store rev. Kanterne kan holde meget gode fisk, og er de hugvillige, kommer du næsten med garanti ikke længere den dag.
Brug en stor agn, der går højt i vandet. Jeg har selv mest succes med blanke eller rå agn på dette spot. Men hvide blink og tobis-woblere kan også være løsningen. I de dybe vintermåneder, kan der være ræson i at prøve noget vildt og farverigt. Jeg har selv i irritation over at tydeligt tilstedeværende fisk ikke ville hugge på noget som helst, smidt et skrigende pink skeblink på og BANG! Fast fisk i første kast. Dette spot er også særdeles velegnet til fluefiskeri.
Efter kystørred ved Klint
Klint er ikke for svage sjæle. At fiske Klint er hårdt arbejde, men efter min ydmyge vurdering, et af de bedste vinterspots i hele kongeriget. Store onde stenrev med dybt vand på siderne og fede, fede tangbælter.
Kør til Klint Havn, kør forbi og fortsæt gerne ud ad grusvejen. Der er en bom, men den er i reglen åben. Første store rev ligger dog lige vest for havnen, og det er bestemt værd at fiske af. Derefter ligger der tre rev til med nogle hundrede meters mellemrum. Det kan være lidt svært at se præcis, hvad der er hvad, for hele stykket er bare én lang stenstrand.
Forbered dig ved at kigge på Google Maps, så er du godt med. Personligt kan jeg bedst lide revet ud for det gamle grusbrud. Du er ikke i tvivl, når du ser det. Der står en gammel betonmur nede ved stranden. Gå i vandet ud for den og fisk hele revet af – forsigtigt! Fiskene går helt ind under land her, så fisk af, inden du giver dig til at plaske for meget rundt. Chancerne for en stor, blank ørred er i den grad til stede på dette spot. Til gengæld er det forfærdeligt at vade på. Måske det sværeste på hele nordvestkysten, og det siger faktisk ikke så lidt. Nu ville det jo være fedt, hvis jeg kunne sige, at de andre rev ved Klint er næsten lige så gode, men lettere at gå på. Det kan jeg desværre ikke. De kræver alle, at man holder tungen lige i munden. Men gør det alligevel. Det er ikke rev, der holder mange småfisk, men de store er derude!
Brug store, højtgående agn. Spin i raskt tempo og lav masser af lange spinstops. Fisken hugger gerne splitsekundet inden, du hænger fast i bunden.
Havørredfiskeri ved Øvej
Spottet her er lidt mindre end de andre, og det fiskes mest af lokale og sommerhusgæster. Men tag ikke fejl; Det holder fisk. Og i hvert fald på den ene side af pynten, er det endda både let at fiske og relativt let at få hul på. Det giver næsten sig selv, at det lille rev ude på spidsen holder fisk. Der er ret dybt på venstre side af revet og stykket et par hundrede meter mod venstre holder tit en fin fisk eller to.
Ved lavvande skal det ikke anbefales at forsøge at kaste hen over revet, da det er en notorisk blinktyv. Store sten med kraftig tangbeplantning lige under overfladen, venter blot sultent på en uerfaren lystfiskers dyrtkøbte agn, Går du til højre for revet, bliver bunden leopardplettet og lidt halvblød.
Fisk gerne stykket grundigt af. Det holder ofte stimer af småfisk, og der kan sagtens gå en god fisk i mellem. Giv hele hele spottet en times tid eller to. Kaster det ikke noget særligt af sig, så kør videre.
Jeg fisker det selv primært med mindre skeblink eller anden livlig agn, som ikke går for dybt i vandet. Strækket til højre for pynten er lidt fjordagtig, og jeg bruger derfor samme agn. Det kaster tit en fin fisk af sig i efteråret og på vinterdage med sol.
Når turen går til Dybesø eller Korshage efter havørred
Korshage hører uden tvivl til de mest kendte spots på nordvestkysten, og det er langt fra sikkert, at du kan have det for dig selv. Det er der selvfølgelig en grund til. Der bliver hvert eneste år landet MEGET store fisk omkring Korshage og Dybesø. Men de fleste lystfiskere tager hjem derfra med tomme hænder.
Det skyldes efter min opfattelse, at de fleste fisker det forkert. Man parkerer på pladsen, går ned til vandet, fisker mod højre, og når revet på pynten er fisket af, går man hjem med kolde tæer og en lang næse. Jeg har bedst erfaring med at tage benene på nakken og acceptere den trælse spadseretur en kilometers penge vestover ned mod det enlige sommerhus, der ligger helt ud til vandet. Lige inden jeg når til huset, går jeg i vandet og fisker tilbage mod bilen. Det er et skønt og let stræk at gå.
Mestendels med sand inde mod land. Men ikke langt ude, løber nogle fine tangbælter med store sten og nogle besynderlige variationer i bundens højde, som gør, at der ofte går nogle virkelig interessante strømskel tæt på land. Særligt om vinteren holder dette stræk tit stimer af gode fisk. Ved parkeringspladsen går jeg faktisk oftest på land og går først i vandet helt henne ved revet. Og så fortsætter jeg rundt og ned ad østkysten. Her bliver det faktisk igen virkelig interessant, for der er store badekar HELT inde under land. I et af dem, blev der taget en havørred på 98 centimeter. Lidt mindre kan naturligvis også gøre det. Fisk badekarrene grundigt af med en let wobler helt oppe i overfladen.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2018
