sep 6, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Her er det en mindre fisk, som lod sig lokke af en hvid Pattegris fisket i det inderste badekar ved Kajbjergskoven – ret til højre når du kommer til pladsen.
Her får du to af de helt store toppladser på Østfyn. Det er begge klassiske kystpladser, med alt hvad der skal til for at trække havørrederne til – året igennem. Særligt om efteråret er disse pladser dog ekstra hotte.
AF JESPER LINDQUIST ANDERSEN
HER I EFTERÅRET er Kajbjerg Skov og Tårup Strand ekstra spændende, da de østfynske åer trækker de helt store fisk til på netop denne tid af året. Vindinge Å i nord, er en af Fyns mest produktive åer, når vi snakker hav-ørreder. Længere mod syd har vi Stokkebækken, som også har en rigtig fin opgang af havørreder. Selvom denne å ikke er den største, skal man ikke kimse af størrelsen på de fisk der går op her.
Netop her imellem disse to åer, ligger der et langt og super godt kyststræk, som indbyder til jagt på opgangsørrederne. Vi har her valgt at fokusere, på de mest oplagte og kendte pladser – nemlig Kajbjergskoven og Tårup Strand. Begge pladser fisker godt året igennem, og holder både dybe badekar og spændende rev.
KAJBJERG SKOV: Efter du har parkeret bilen oppe i skovkanten ved landevejen, venter der en dejlig gåtur ned igennem skovvejen, hvor du ofte møder både råvildt og fasaner. Turen er på godt en kilometer, men er det hele værd. For når du først kommer frem til vandet, gemmer her sig den lækreste kystplads, der på hele strækket byder på spændende og varierede bundforhold.
Lige når du kommer ned til vandet, har du en sandrevle ude foran, som fint kan vadefiskes mod venstre, og ind mod selve Nyborg Fjord. Længere ude mod pynten kommer der mere vekslende bundforhold, og fiskene kan gemme sig hvor som helst. Går du derimod til højre, har du et langt, men smalt badekar – helt tæt under land. Dette stræk fisker du bedst af fra land med små korte kast på tværs. Her samles hav-ørrederne ofte i mindre flokke, og viser sig gerne i overfladen. Er du først på dette stræk om morgenen, og er yderst varsom, når du bevæger dig langs stranden, er dette stræk lige så sikkert som ammen i kirken! Her er næsten altid fisk at finde. Men pas på for de bliver let skræmt, da de står helt tæt på kysten.
Her er det Rene, der har fundet en fin halvmeters fisk, som var del af en større flok fisk, der kortvarigt kom ind på pladsen i overgangen mellem det dybe, og så Kløverhagens
store spændende flade plateau med mange fine tangbuske.
PLADSENS HOTSPOT er revet henne til højre. Det vil helt naturligt være en plads, som trækker i dig, så snart du kommer ned til kysten og kan ane udspringet på stranden en lille kilometer nede. Der er en fin lille pynt som bryder ud fra kysten, og gør at bunden her flader ud. Pynten gør, at netop de trækkende fisk mod Nyborg Inderfjord og Vindinge å holder et lille stop her.
Mørk bund, som bryder hele vejen ud og møder det dybere vand gør, at der dagen igennem kommer friske fisk ind her på denne plads. Det er som om, at når du kommer til denne kyststrækning, er det næsten umuligt at begrænse sig, for længere sydover kommer endnu et par små lækre pynter, som så igen indbyder til lidt fiskeri. Kajbjerg Skov er derfor en af de pladser, hvor man har svært ved at komme videre fra, for den næste pynt skal jo også lige have et par kast til…
PÅ DEN SIDSTE PYNT, inden du kommer ned til Slude Strand, sker der noget magisk. Vanddybden bliver pludselig markant dybere end tidligere – helt inde under land. Her oser det simpelt hen af havørred. Denne plads har dog aldrig har givet mig hverken bonanza fiskeri eller rå mængder af fisk, som de stræk jeg beskrev tidligere, men fiskene på denne plads er bare lidt større end gennemsnittet – og der er landet en del seriøst flotte trofæfisk.
TÅRUP STRAND: Skal du fiske lidt længere sydpå ved Tårup Strand og Kløverhagen. som pynten også kaldes – ja så kan du enten parkere på den offentlige parkerings plads i sommerhusområdet Tårup Strand – eller sydpå ved Kongshøj Camping på det offentlige areal tæt ved stranden.
Tårup Strand: På de gode dage er der ofte mange fisk at finde på pladsen – og finder du den rette flue eller blink, kan det ofte betale sig at fortælle fiskemakkeren det, så han også kan få del i festen…
Vælger du at starte ud ved Tårup Strand, går du direkte til vandet, hvor du kan starte dit fiskeri. Det første stræk egner sig mest til spinnefiskeren, da der her er et utal af badebroer, små sten høfter og andre spændende forhindringer, som besværliggør et mobilt og afsøgende fiskeri med fluestangen. Men – med spinnestangen kan du nemt gå ned, hvor der er plads og tage en håndfuld kast for igen at gøre det samme mellem de næste forhindringer.
VÆR GRUNDIG: Mange vælger at springe dette stræk over og gå direkte ud mod pynten til højre. Men os der ved, hvad der kan gemme sig af gode fisk på dette stræk, tager udfordringen op, og fisker det godt igennem, for det er gjort masser af gode fangster fra disse badebroer gennem årene.
Efter den sidste bro, ligger Tårup Camping. Her starter det for alvor med at se lækkert og indbydende ud, med varierede bundforhold samt markante mørke områder på bunden, som ofte holder fisk. Den lille bugt, inden du rammer selve spidsen på Kløverhagen, er et af mine favoritsteder. Her har du dybt vand, som skiller sig ud fra resten af strækket, og som ofte får fiskene til at samles her for at opholde sig i længere tid. Igen er det her vigtigt, at tage den fra land, hvis dette er muligt, så du ikke skræmmer de fisk, som på dette stræk kan stå helt inde mellem tangbuskene.
KLØVERHAGENS SPIDS er markeret med et par bundgarnspæle – og til højre for disse ændrer bundforholdene sig igen helt vildt. På det næste lange stykke sydover finder du et kæmpe sandplateau, som strækker sig langt ud i Storebælt. Her kan du gå mellem kløvertangbuskene over ganske lavt vand og kaste ud over det dybere vand, men også små delikate kast mellem de spredte tangbuske kan ofte give gode resultater.
Her ser du ofte fiskene vise sig i overfladen i jagten på byttedyr, når de kommer ind på plateauet. Ofte er fiskene mere spredt her, og du kan her se en enkelt fisk eller to komme svømmende over det lavere vand. Sightfi-shing, hvor du ser en fisk vise sig i overfladen – eller med et par gode polaroidbriller ser fisken gennem vandet, vil meget ofte resultere i fiskens interesse, hvis du hurtigt og diskret kan placere din agn foran fisken. Dette plateau kan fint holde flere fiskere, og generelt er der plads til mange mand på hele denne fiskeplads.
Kløverhagen lige syd for Tårup indbyder ofte til at vade langt ud og fiske mod den dybere kant, men ofte kan du fint finde flotte fisk helt under land mellem tangbuskene på kun knædybt vand.
SYD FOR SANDPLATEAUET kommer der et mindre spændende stræk ned mod parkeringen ved Kongshøj Camping. Stykket byder dog på et lille lækkert badekar tæt under land, som ofte holder mindre flokke af fisk vinteren igennem. Det strækker sig ned til parkeringen – for så igen at blive sandet og kedeligt, inden du når fredningsbæltet ved Kongshøj Å.
Når jeg fisker disse pladser her i efteråret og frem på vinteren, så er mit valg på endegrej i starten af efteråret i den mindre ende – og det skal kunne fiskes langsomt. Jeg fisker ofte med en lille kutlinge imitation, en transparent rejeflue af isbjørn eller en kobberbasse. Det kan enten være fisket på fluestangen eller bag et intermediate bombardaflåd. Senere på efteråret, og hen i vintermånederne sidder der mere synlige fluer for enden af linen – gerne med farver, som kan provokere de større, trækkende fisk som er på vej mod åerne. Og – når vandet for alvor falder i temperatur – ja så sidder der altid en pattegris flue i enten hvid eller pink på mit forfang. Knæk og bræk langs den østfynske kyst.
Her har Mathias fundet en super lækker blankfisk. Ofte er der netop på Østkystens pladser chance for at finde flotte overspringere fra efteråret og frem gennem hele vinteren igennem.
aug 22, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Djursland byder på et eminent kystørredfiskeri, og en af dem der kender området rigtig godt er Steen Ulnits, der her giver dig en række af de allerbedste pladser til de sølvblanke.
AF STEEN ULNITS
SOM PERLER PÅ EN SNOR ligger de, Djurslands fornemme og klassiske kystpladser. Djursland vil for mig altid være forbundet med fiskeren og forfatteren Paul Wellendorf fra Randers. Det var nemlig her, Wellendorf slog sine folder, da han som en af landets allerførste begyndte at udforske fiskemulighederne ved kysten.
Wellendorf vidste, at der måtte være fisk herude. Som gammel dyrker af Randers Fjord vidste han, at Gudenåens mange ørreder trækker langt omkring i deres søgen efter føde. Det beviste hans fangster da også til fulde, og i hans kølvand fulgte flere og flere fiskere, der på Djursland fandt et fremragende fiskeri til en billig penge. Da grejet samtidig blev bedre og bedre, var grunden lagt til Djurslands status som leverandør af landets måske fineste kystfiskeri efter havørred. Og det skyldtes ikke blot de mange havørreder fra Gudenåen. Det skyldes i lige så høj grad de efterhånden også rigtig mange havørreder, som stammer fra Grenåen og Kolindsund Kanaler.
DJURSLAND har således – modsat mange andre åbne havkyster – virkelig noget at have sine havørreder i, når kulden for alvor har fået tag i det salte Kattegatvand. Så trækker fiskene blot hjem igen – til Grenåen og Gudenåen.
Det er naturligvis de udtrækkende havørreder fra Gudenåen og Randers Fjord, der præger kystfiskeriet på Norddjursland. Heroppe kommer der først for alvor gang i fiskeriet, når det store udtræk af ørreder – primært grønlændere omkring mindstemålet – for alvor kommer i gang i marts-april. Tidligst i milde vintre og senest efter hårde isvintre. I sidstnævnte tilfælde kan udtrækket udskydes helt til maj, men så holder fiskeriet til gengæld også langt ind i juni.
Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.
Alle har givet hørt om det gammelkendte fiskeri ved Udbyhøj – mundingen af Randers Fjord. Det er den flaskehals, som alle Gudenåens havørreder må passere på deres fødevandring ud gennem fjorden. Vel ude forbi Udbyhøj fordeler de sig sydover langs Norddjurslands kyster, som er flade og sandede – fyldt med lækre hesterejer og slanke tobiser. I mange år skete udtrækket af hav-ørreder fra den lukkede Randers Fjord til det åbne Djursland næsten på klokkeslet. I så høj grad, at DR et år kunne sende live radio direkte fra udtrækket! Lokale fiskere holdt et vågent øje med dette udtræk og var klar ved Skovgårde og Fjellerup få dage senere. I vore dage er udtrækket desværre blevet mere diffust. Uvist af hvilken grund.
NORDKYSTEN vrimler med sommerhuse samt campingpladser, og stranden er god til at bade fra. Kystfiskeren derimod må ud på første revle, hvis han vil gøre sig håb om at få del i de mange fine ørreder, der regelmæssigt passerer forbi. Der skal altså vades her – i juni måned ofte med plaskende badegæster både for og bag, men ørrederne holder sig ikke tilbage af den grund.
Den mest kendte lokalitet er uden tvivl revet ved Fjellerup (2) – et sted, som kaster mange fisk af sig til de endnu flere fiskere, der tidvis besøger denne klassiker. Er man mere til fred og ro, kan man i stedet forsøge sig ved Skovgårde (1), som ligger midt mellem Fjellerup og Havhuse – en lokalitet, som alle ørreder uden undtagelse må passere for at komme til Fjellerup. Skovgårde ligger altså nærmere Udbyhøj end Fjellerup – en kendsgerning, der nok burde kunne lokke en og anden forhærdet Fjellerup-fisker til at prøve nye steder…
Fortsætter vi østover, forbi Fjellerup strand, passerer vi Nederskov (3). Ret ud for skoven – i det flade vand – ligger masser af rigtig store sten. De er så store, at mange er markeret på søkortet. Det er meget få fiskere, der svinger stangen her – trods lokale garnfiskeres store og illegale fangster helt inde under land. På stille aftener kan man ind imellem se havørrederne luske omkring herinde – et oplagt bytte for fluefiskeren, der som den eneste kan servere et lækkert måltid for en sulten ørred på det lave vand.
Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.
Lidt længere østpå – umiddelbart før fiskerihavnen ved Bønnerup – kommer vi til udløbet af den lille Treå (4). Et tilsyneladende ubetydeligt vandløb, som dog har en tiltrækningskraft på havørreder, der ikke bør undervurderes. Husk dog på fredningsbæltet her.
ØSTKYSTEN: Vi forlader nu nordkysten og begiver os sydpå langs Djurslands østkyst. Her begynder den flade sandstrand gradvis at blive til den dybere og mere stenede strand, som kendetegner resten af Djursland.
Det starter allerede oppe ved klassikeren over alle klassikere, nemlig Gjerrild Klint (6), som er et yndet udflugtsmål for såvel en spadseretur som en rigtig fisketur. Men allerede ude ved Knudshoved (5) lidt nord for Gjerrild skyder de første stejle klinter op langs kysten.
Er der mange fiskere ved Gjerrild, så prøv Knudshoved i stedet. Vandet er lidt lavere her, men fisk er der i rigt mål, når vandstanden er rigtig – det vil sige høj eller i hvert fald stigende. I det hele taget gælder det meget for Djursland – og åbne havkyster i det hele taget – at de fisker bedst ved stigende vand. Er kysten ved Gjerrild en klassiker blandt danske kystpladser, så er klinterne ved Karlby (7) og Sangstrup (8) lidt længere sydpå det ikke mindre. Samtidig er naturen mere dramatisk her under de lodrette kridtklinter. Her og der skyder små undersøiske kalk-rev ud i havet og byder på afvekslende fiskeri. Største ulempe er vandet, der ved østenvind og højvande kan være helt mælkehvidt på disse lokaliteter. Der er dog også en tydelig tendens til, at den kalkholdige undergrund lokker en hel del havørreder til i den rigtig kolde vintertid, hvor Djurslands åbne og salte kyster ellers ofte er som støvsuget for fisk. Ikke så få fiskere har således reddet sig en flot, stor vinterørred netop her. En rigtig overspringer.
Dybt vand tæt under land holder tit fisk – selv i solskin.
Fornæs Fyr (10) er endnu en af de helt store klassikere i dansk kystfiskeris historie. Her er der gennem tiderne landet et utal af store blanke havørreder fra kysten – de fleste ud for selve fyret, men slet ikke så få endda er landet ud for næste pynt nord for Store Sandvig (9). Er der for mange fiskere ved fyret, så er det ingen dårlig idé med en lille spadseretur længere nordud. Fornæs ligger umiddelbart nord for Grenå by og dermed også mundingen af Grenåen. Mange af havørrederne herude stammer givetvis fra Kolindsund Kanalerne, som jo Grenåen hedder på sine øvre løb, hvor den lille Nimtofte Å er et af de vigtigste tilløb for gydefiskene.
Lidt syd for Fornæs Fyr ligger en anden kendt plads, nemlig Kragenæsset (11), over hvis kalkflager mangen en fin ørred og vægtig tangtorsk gennem har måttet lade livet. Og hvor mange blink, pirke og woblere har lidt samme skæbne…Netop her skyder store undersøiske kalkflager deres lange arme ud i Kattegats dyb. Her kan man således stå i vand til livet og kikke ned på flere meter dybe huller ret foran én! Mangen en vadefisker har reddet sig en våd sok – eller to – på dette spændende og samtidig lumske sted, hvor man i hvert fald ikke bør vade hverken aften eller nat.
Et par kilometer syd for Grenå Havn ligger Polderrevet (12). Her lander lokale fiskere regelmæssigt fine fisk på træk fra eller til Grenåen, der udmunder i selve Grenå Havn. Det er et åbent, sandet og tilsyneladende kedeligt sted, men fiskene er der i perioder på træk – endda i pænt antal. Visse år kan der dog være så mange fjæsinger herude, at man næsten må opgive fiskeriet… Polderrevet er dog et lille sted med plads til få fiskere, og så er det et typisk ”enten-eller” sted. Enten er der fisk, eller også er der absolut ingen. Har man adgang til båd, bør man samtidig prøve den lille grund Naveren (13), som ligger små 2 km ret ud for Polderrev. Her kan man ind imellem redde sig en ret god torsk.
Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.
SYDKYSTEN: På vor vej videre syd over Djursland passerer vi nu det smukke gods Katholm, hvis jorde har flere gode kystpladser at byde på. Det gælder ikke mindst den skovklædte Havknuden (14), som også hører til de lokale klassikere – i gamle dage nok mere for sine torsk og sej end for sine hav-ørreder. Men fisk er der stadig.
Det gælder også Glatved Strand (15) med sit lidet skønne kalk- og skærveværk. Her kan vandet ofte være plumret godt op af værkets aktiviteter, og vejen derud er tit helt hvidkalket af den megen lastvognstrafik. Men er vandet ellers klart, et Glatved en fin kystplads. Og er man ude efter en ret pighvar eller slethvar, er Glatved et særdeles godt bud. Det er også et godt udgangspunkt for en torsketur til den lille Rothes Grund (16), som ligger lidt syd for kalkværket. Tidligere et af de helt sikre steder. Den 10. marts 1996 skete der noget helt usædvanligt ved Glatved Strand. Da blev der nemlig – trods vinterkoldt vand – landet en vaskeægte laks på hele 18,1 kg direkte fra kysten. Den sølvblanke fisk, som målte 113 cm, er så vidt vides den hidtil største kystfangede laks i hele Danmark.
Næste stop på vor odyssé sydover er Jernhatten (18), hvis 49 meter knejser stejlt over den stenede strand. På vej mod Jernhatten har vi passeret stranden ved Rugård (17), som ligeledes hører til Djurslands klassikere. Jernhatten er dog en langt større attraktion – både for en spadseretur med familien og for en seriøs kystfisketur. En meget smuk plads med en fornem udsigt og i perioder et fremragende havørredfiskeri.
Det var også tidligere en af Djurslands toppladser, når det gælder torsk – såvel fra land som fra båd lidt længere ude på stenrevet. Forhåbentlig bliver den det igen.
Stik øst for Ebeltoft by – men på Kattegat-siden – ligger Kobberhage (19), som ligeledes har givet mange fine torsk og havørreder til sine dyrkere gennem årene. I de senere år har dog stranden ved Elsegårde (20), der ligger lidt længere sydpå, tiltrukket sig lige så megen opmærksomhed.
Gæster man Elsegårde Strand, bør man ikke straks fare så langt til havs, som vadebukserne kan klare. På denne lokalitet gælder det mere end de fleste andre steder, at fiskene ofte går meget tæt på land. Lokale fiskere ærgrer sig over ”turisterne”, der blot vader ud midt i det hele og skræmmer alle fiskene…
Stopsignal ved Gjerrild Strand.
Længst nede mod Ebeltoft ligger Hassenør Hage (21) og lokker. Revet her er en af de nyere pladser i området – og her skal man virkelig skal tage højde for hurtigfærgerne fra Ebeltoft og deres altid overrumplende samt ofte meterhøje hækbølger. Vær derfor opmærksom og klar til at gå i land, når en hurtigfærge har passeret. Det er ingen spøg at blive væltet omkuld af en bølge – specielt ikke i den kolde årstid. Og det uanset om man står i sine waders eller sidder i sin lille fiskekajak…
HJELM – MARSK STIGS Ø: Har man adgang til båd, må man i godt vejr ikke snyde sig selv for et smut til Hjelm. Fiskemæssigt samler interessen sig her om øens vestligste spids, Vesthagen (22), hvor stærk strøm og dybt vand når helt ind under land. Her kan man til tider have et godt fiskeri efter torsk og sej, som holder af at fouragere i den stærke strøm. Man kan også målrettet jagte en af de pighvarrer, som der i perioder kan være mange af. Det er til gengæld ikke mange havørreder, man træffer ude ved Hjelm. De fleste er dog større end gennemsnittet og således i høj grad anstrengelserne værd. Trolling omkring Vesthagen bør derfor altid prøves, når og hvis man er på de kanter. Gerne midt på dagen og sommeren, hvor hav-ørrederne har forladt det lunkne kystvand andre steder.
Det var til denne ø, at Marsk Stig flygtede hen, da han i 1286 (måske) havde været med til at myrde Kong Erik Klipping i Finderup Lade nær Viborg. Marsk Stig befæstede øen og brugte den som base for sørøveri og plyndringstogter til fastlandet. Det er lige her – i farvandet mellem øen Hjelm og det faste Djursland – at vor regering har planlagt nye forurenende havbrug, som skal producere ørred-rogn til det altid hungrende japanske marked. Rognen skal eksporteres, men forureningen – foderspild, ekskrementer, medicinrester og kemikalier fra behandling af netburene – dem må vi gerne beholde på Djursland. Jeg siger velbekomme, og den lokale kystturisme væbner sig til en fremtid med dalende besøgstal, slimede alger på strandene, uklart vand inde under land – og manglende Blå Flag i badesæsonen…
DJURSLANDS 22 BEDSTE HAVØRRED HOTSPOTS: 1) Skovgårde, 2) Fjellerup, 3) Nederskov, 4) Treå, 5) Knudshoved, 6) Gjerrild Klint, 7) Karlby, 8) Sangstrup, 9) Store Sandvig, 10) Fornæs Fyr, 11) Kragenæsset, 12) Polderrevet, 13) Naveren, 14) Havknuden, 15) Glatved Strand, 16) Rothes Grund, 17) Rugård, 18) Jernhatten, 19) Kobberhage, 20) Elsegårde, 21) Hassenør Hage og 22) Vesthagen Hjelm.
Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.
aug 3, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Erik med sit livs fisk. En 9,6 kilos sildeæder fra marts. Efter denne fisk fangede han på bare en time yderligere to fisk over 70 centimeter som blev genudsat… så snakker vi vist havørredbonanza.
Blandt danskere er Fehmarn bedst kendt for billige øl, sodavand og Nutella, men det er de færreste der ved, at den lille ø også har rå mængder af sølvblanke overspringere. Så hvorfor ikke kombinere din næste shoppingtur med lidt havørredfiskeri – eller omvendt…
AF STEFAN NÖLTING
FEHMARN har som de fleste andre øer en varieret kystlinje, som strækker sig 78 kilometer rundt om grænseshoppingmekkaet. På nordkysten mellem Markelsdorfer Huk og Puttgarden finder du kyststræk, der er domineret af klitter og sandstrand med rev og badekar. På er der klintekyst, mens sydsiden har mere karakter som badestrand.
Teoretisk set kan det lade sig gøre at fange havørreder hele vejen rundt, men i praksis er det som alle andre steder på hotspotsne at fangsterne bliver gjort. I 2022 er Fehmarn-forbindelsen forhåbentligt en realitet, og så tager turen gennem tunnelen til Tyskland kun 10 minutter. I dag skal du en tur med færgen fra Rødby til Puttgarden, men til gengæld kan du fange havørreder få hundrede meter fra færgelejet.
PUTTGARDEN er byen du sejler til fra Danmark, og her finder du fint fiskevand. Kør gennem den lille by og parker umiddelbart vest for havnen. Her finder du cirka en kilometer fiskevand ind til havnen. Det er ikke den mest charmerende fiskeplads, men der er gode chancer for fisk. Bunden er varieret med sand, dybe huller, små rev og ålegræsbælter. Her er ikke specielt dybt, så vælg en agn, der går ganske højt i vandet. Kun helt inde ved molen er vandet dybt og her kan der være godt, når færgen kommer ind og ud, da den hvirvler en masse fødeemner op. Chancen for den store er altid tilstede, men husk, at du ikke må fiske fra molen. De bedste forhold til dette stræk er vestenvind op til 10 m/sek.
Når du besøger Fehmarn, kan du allerede fra færgen se den første fiskeplads. Det er ikke den mest idylliske fiskeplads, men den holder mange fisk.
PRESEN er af de pladser med dybest vand under land på Fehmarn. Der parkeres bare 20 meter fra vandet og her kan fiskes udover 5-6 meter vand uden waders. Under vandet finder du varierede biotoper med »kelpskove«, muslingebanker og ålegræsbælter. Der er fanget utallige store havørreder på denne plads. Jeg kender til et pragteksemplar på hele 90 centimeter fanget på spin fra land.
Grundet det dybe vand er det her muligt at fiske med dybtgående agn. Vær ikke bange for at binde 30 gram for enden af din line. Fiskeriet på begge sider af slusen er godt – især når den står åben. Fluefiskere bør være yderst opmærksomme på denne plads, da det er et yndet mål for spadsereture og risikoen for at kroge en kondiløber i bagkastet er høj.
Højsæsonen for store torsk er november og december og vinden skal helst være i vestlig retning. Grundet gode parkeringsmuligheder er pladsen ofte velbesøgt i weekenden og om aftenen, så prøv at besøge den i hverdagene.
KATHARINENHOF er et enormt varieret stræk. Der parkeres langs vejen på vej til stranden. Pladsen egner sig glimrende til flue- såvel som spinnefiskeri. De bedste hotspots er i den sydlige ende af strækket, hvor du finder mange flade områder med mørk bund, som hurtigt varmes op og myldrer med liv i det tidlige forår. Strækket består primært af rev og sandbanker, men stranden er meget stenet og en vadestav kan anbefales, hvis man er til den slags. Fiskene kan til tider gå meget nær stranden, så det første kast bør altid udføres fra land. Endvidere holder pladsen en del torsk i efteråret, og om sommeren er her også gode chancer for multe. De bedste vindforhold på Katharinenhof er sydlig og vestlig retning, og grundet den høje klint samt de mange store træer, kan pladsen tåle meget hård vind.
STABERHUK er en af de smukkeste pladser på Fehmarn. Fra parkeringen foran militærbasen har du to kilometer fiskevand til hver side. Hvis du er klar på at slide lidt på vadestøvlerne, har du her gode muligheder for at fiske helt alene.
En hjertelig velkommen sommergæst. Multen er ikke en let fisk at fange, men enormt spændende på fluestangen.
Mit favoritspot på pladsen er revet under fyret, som ligger 20 minutters gang syd for parkeringen. Her finder du næsten altid godt med strøm og dybt vand med spredte store sten. Det er ikke tilladt at køre direkte til fyret, men hvis man går oppe på klinten, kan man let spotte en masse andre pladser på vej derud, hvor der findes rigeligt med fødeemner. Sydlig vind op til 5 m/sek eller vest sydvest op til 8 m/sek er intet problem, men vær varsom i perioder efter hårde østenvinde, hvor stor gammel sø kan sende dig på en svømmetur uden advarsel.
Går du nordover fra parkeringen, finder du et helt anderledes stræk. Til at starte med har du et rev, men herefter ændrer kysten sig til et sandede stræk, der indbyder til maskinfiskeri med let vadning. Her jæger havørrederne tobis og sild og spinfiskerne har gode chancer i vestlig såvel som svag østlig vind.
MEESCHENDORF i syd er enden på klintekysten og begyndelsen på klitlandskabet. Her er vandet ikke så dybt, men der er masser af vegetation. I det tidlige forår er vandet her ofte to grader varmere end strækkene langs resten af øen. Her er masser af badekar, som der kan vades imellem, men før du gør det, bør du fiske det lave af først. Det er hovedsagelig stimer med grønlændere, man møder her, men når børsteormen sværmer, kan man også støde på rigtigt store fisk. Du kan parkere langs kystvejen ved ferielejlighederne, og pladsen strækker sig cirka to kilometer mod øst fra parkeringen.
Meeschendorf er et godt es i ærmet, når vinden er hård fra nordvest til nordøst. Blink og woblere i 12-20 gram er passende og på fluestangen er Kobberbassen nummer 1 #.
FLÜGGE er en rigtig, rigtig god forårsplads med spinnestangen. Der parkeres foran campingpladsen. Når du kommer til stranden, er det lidt svært at tro på, at der findes havørred her. Sand, sand og atter sand snyder dig, men da dette er indløbet til Fehmarnsund trækker her store sildestimer igennem for at fouragere i fastlandets bugte – og de kommer meget nær land.
Christian med en fantastisk 74 centimeter og 5,5 kilo sølvbarre. Fisken faldt for en rejeflue over bare 30 centimeter vand.
Desuden kommer tobiserne tideligt på denne plads, og det er den rene havørredmagnet. Ingen andre steder på Fehmarn er chancen for en stor fed overspringer så stor som her. En velkendt fisker fangede her en 10,2 kilos havørred på hele 98 centimeter, og sådanne historier gør pladsen velbesøgte – især i weekenderne. Men hvis du holder til hårdtvejrsfiskeri med store bølger, kan du næsten have pladsen for dig selv, når vindhastigheden overstiger 7-8 m/sek. For fluepuristerne er der kun en håndfuld pladser i den sydlige ende, da man helst skal kaste 50 meter eller mere ud. Gladsax wobleren, Snaps og Snurrebassen i grøn/gule farver og cirka 25 gram er hotte agn på denne plads. Hvis vandet er farvet, virker sort/rød også fantastisk.
Det er klart en fordel, hvis vandstanden ikke er for høj, så kan du nemlig komme ud på første revle. Vind fra sydvest eller vest på 4-9 m/s er at fortrække, men efter en storm kan du også have godt fiskeri i fralandsvind.
WALLNAU er det eneste sted på øen, hvor der er ferskvandsudløb, men det er desværre opdæmmet med en sluse. Men her er alligevel ofte fisk, når slusen er åben, da der skylles mængder med fødeemner ud med det ferske vand. På venstre side af slusen starter et naturreservat, og alt fiskeri er forbudt.
På højre side er de første 500 meter gode til spinnefiskeri. Vandet bliver hurtigt dybt, og der kan fiskes fra stranden uden waders. Stranden længere mod nord er interessant for fluefiskere. Her er vandet lidt lavere af varieret karakter, som trin-for-trin kan fiskes af. Tobis og reje står øverst på menukortet. I kontrast til mange andre pladser på Fehmarn er der også gode chancer for succes i medvind.
I slutningen af april og det tidlige maj er dette øens hotteste hornfiskespot, og pladsen er meget overrendt i dagtimerne, så vendt med at starte dit havørredfiskeri til aftentimerne. På campingpladsen bagved er der en sauna, så du må ikke blive forskrækket, hvis der kommer et par nøgenbadere løbende ud i vandet.
Det er ikke altid et kønt syn…
Det er altid godt med et stort net. Her ses Erik med en smuk 78 centimeters overspringer.
WESTERMAKELSDORF er den nordligste plads på vestkysten af Fehmarn. Der parkeres bare 20 meter fra vandet. Lige på den anden side af diget står der en stor søjle ude i vandet, som ofte er et par kast værd.
På din venstre hånd finder du to kilometer kyst, som minder meget om Wallnau. De første 20 meter ud er sandede, hvilket taler mere til spinnefiskerne, som ofte kan lure en fisk eller to på strækket. På højre hånd finder du 1,5 kilometer prima fluevand. Store badekar afbrudt af rev og blandet bund strækker sig ned langs kysten. Husk at affiske de dybe lommer på kanterne af revene, inden du begiver dig ud.
Rejeimitationer er favoritten på fluestangen, og med spinnestangen bør du fiske med agn i 15-20 grams klassen eller et bombarda. Dette er også en plads, hvor man kan støde på undslupne regnbueørreder fra de danske havbrug. Og da man kan fiske direkte fra land, er det et godt sted at tage børnene med. Sidst på strækket når du til Westermakelsdorf Huk, hvor du kan finde dybt og strømfuldt vand. Her kan let fiskes i sydvestlig vind op til 6 m/sek – også med fluestangen. Dette er desuden en af de få pladser på Fehmarn, hvor chancerne for havørred i sommermånederne er gode.
ALTENTEIL finder du i forlængelse af Westermarkelsdofer Huk, men der er langt at gå, så det er bedre at køre direkte derud. Der parkeres på besøgsparkeringen på campingpladsen. Altenteil er et kort afgrænset område på godt 300 meter. Med smukke rev, der har dybt vand på siderne, er denne lille plads en perle, som er værd at besøge.
Spinnefiskeri om vinteren er meget effektivt, og jeg har her set den fedeste overspringer i mit liv blive landet her. En gut fangede i februar en tyksak på 87 centimeter og hele 9,5 kilo! Fluefiskere har også gode chancer her – især på revet og dets kanter. Der er dog ikke mange fisk, der bliver taget her, men til gengæld er de ofte ret store.
Især i november-december er østkysten leveringsdygtig i store torsk. Fisken på billedet er ikke en ualmindelig kysttorsk på Fehmarn.
GREJ TIL FEHMARNS KYSTER: Hvis du fisker Møn, Stevns eller de åbne kyster langs Østjylland, har du allerede grejet til Fehmarn – det må ikke være for klejnt. En spinnestang på 10 fod og 10-40 gram er fin og med et udvalg kystblink og woblere i 18-25 gramer du godt rustet. Som fluefisker er stænger, der står klasse 7 eller 8 på gode. Hertil kommer en WF-line eller et intermediate skydehoved. Fluerne er de samme som langs de danske kyster. Tobis, reje og kutlingeimitationer i alle afskygninger og størrelser bør være i æsken.
SÆSONEN PA FEHMARN: Højsæsonen på Fehmarn er fra september til april og i grønne vintre er december til marts fantastiske. Sommerfiskeriet er ikke særligt interessant på Fehmarn, da øen er et turistmekka med tusinder og atter tusinder af badegæster. Vindhastigheder på 4-6 m/sek er optimalt. Da der ikke er nogle havørredførende åer på Fehmarn, er havørreder i gydedragt relativt sjældne, men store blanke overspringere er her heldigvis nok af.
REGLER OG NYTTIG INFO OM FISKERIET PÅ FEHMARN: Mindstemålet på havørred er 40 centimeter, og alle fisk som ikke har løse skæl skal genudsættes hele året. Torsk skal måle 38 centimeter før de må hjemtages. Der er ingen fredningsbælter udfor åer på Fehmarn, men to naturreservater ved hhv. Wallnau og Flügge, hvor fiskeri er totalt forbudt. Man skal have fiskelicens for at fiske på Fehmarn, som kan købes for 10€ på Bürgerbrüro Room 13, Bahnhofstraße 5, i en af de to grejbutikker. I grejbutikkerne Fehmarn-Tackle på Mühlenstraße 8 og Baltic Koelln på Burgstaaken 50 kan du få up-to-date info om fiskeriet langs kysterne. Der findes desuden en tysksproget kystguide over området, som kan købes på www.der-angelfuehrer.de
Er du interesseret i en guidet tur, kan du kontakte artikelforfatter Stefan Noelting, som er dygtig flue- og spinfisker og har mange års erfaring langs Fehmarns kyster. mail: snoelting@t-online.de
Her kan du se et udvalg af de bedste havørredpladser på Fehmarn, som beskrives i artiklen.
Westmakelsdorfer Huk i perfekte forhold. Den 25 minutter lange gåtur betaler sig tit.
Forfatteren Stefan Nölting besluttede sig for at køre sydpå en dag, hvor alle andre fiskede vestkysten. Et godt valg… 80 centimeter i andet kast.
jun 28, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Man mærker naturens storhed og universets uendelighed når man står for foden af den monstrøse klint under stjernevrimmelen. Lasse og Jeppe spejder opmærksomt efter fisk i den blanke overflade.
Møns Klint er et af få steder, hvor chancen for det drøje drømmehug er størst. Og når mørket falder på er det også stedet, hvor mælkevejen fremstår klarest i Danmark. Samspillet mellem klinten, stjernehimlen, og den intense jagt på trofæfisken, gør natfiskeri på Møn til en helt unik oplevelse. Følg med Fisk & Fri’s Mikkel Jungersen i jagten på naturoplevelser og det tungeste hug.
AF MIKKEL JUNGERSEN, FOTO: THOMAS IX OG MIKKEL JUNGERSEN
MAGIEN STARTER i ét punkt. Endnu en lysende prik kommer til syne, og snart efter er himmelhvælvingen overstrøet med stjerner. Mørket er stadig så fortættet, at mælkevejen tegnes som en lysende sti henover himmelbuen. Her, for foden af mægtige Møns Klint, er stilheden og storheden overvældende, når mørket tager over. Det er som om, den hektiske dags koloristiske informationsoverflow med tilhørende larmende lydkulisse i stereo, er forvandlet til en sort-hvid film i mono. Men så meget desto mere nærværende og intens. Hvert et indtryk sanses. Et par måger på nattehimlen der trækker langs stranden. Et stjerneskud i zenit. Duften af hav og tang, og det kølige vand på hænderne. En ugles tuden i det fjerne. Et plask fra en havørred indenfor kasterækkevidde!
– Hørte du det Mikkel?, kommer det ovre fra Lasse, der står lidt væk og vifter med fluestangen. Yes, svarer jeg tilbage, mens alle mine spekulationer om stjernerne og verdensrummet vendes til fuld fokus på vandet foran mig, hvor en fisk var oppe at vise sig. Sammen med min bror og min fiskeven Lasse, er jeg taget på nattur under klinten for at opleve mørket, og for at se om det kan lykkes; at sætte krogen i en drøm af en ørred. En drøm, der følger med mig rundt på mine fisketure, og som der måske er allerstørst chance for at få opfyldt, her på Møn.
Mikkel Jungersen med en flot Østersøørred fra den lune sommernat.
FISKEN FÅR VI IKKE på land, men oplevelser og indtryk har vi med tilbage til hytten senere på natten. Vi har indkvarteret os på Møn Klint Resort i en familiehytte, der indeholder alt hvad vi har brug for og mere til. Da vi ankom tidligere på dagen, blev vi mødt i receptionen af Sascha, der entusiastisk fortæller os om alle de spændende ting og initiativer som Møns Klint Resort har gang i. Jeg bider mærke i deres fokus på stjernehimlen, et projekt som de kalder Dark Sky. De er ved at opnå internationalt certifikat på, at Østmøn er et af de områder i Danmark med mindst lysforurening og mørkest himmel, hvilket gør lokaliteten til et Dark Sky område.
Møn er derfor det perfekte sted at observere og nyde stjernehimlen. Og så bider jeg selvsagt mærke i deres initiativer omkring fiskeri på Møn, hvor vægten ligger på klintekysternes klassiske havørredjagt, Østersøens enestående laksetrolling med udgangspunkt fra Klintholm Havn, samt det topmoderne fiskeri i Stege Nor efter brakvandsgedder. Jo, Møn har meget at byde på, ikke mindst når det gælder fiskeri. Sascha, der selv er entusiastisk lystfisker, serverer dagens tophistorie: Fiskeguiden Ken, har samme eftermiddag landet en smuk 5+ havørred under klinten! Fiskefeberen får et solidt tag i vores kroppe, og det er med forventninger der minder om febervildelse, at vi kører mod fiskepladserne.
Vi får en fin stribe blankfisk omkring halvmeteren den weekend, men det tunge hug lader vente på sig…Jeg vender tilbage for fuld musik et par uger senere. Der er musik på kysten; i luften hænger fuglene og fløjter og i vandet spiller et fuldt hornorkester! Allerede i første kast har jeg hug af flere hornfisk, der slår til blinket med deres lange næb. En jagtteknik, hvor de svømmer ind i en stime fødefisk og slå vildt om sig med det lange næb, for derefter at vende om, og hapse de fisk, der er blevet ramt. Det kan mærkes, og selvom jeg benytter enkeltkrog får jeg kroget en del. I længden er det enerverende, når man er ude efter havørred. Ud på eftermiddagen sætter jeg en lille trekrog på, og slår over til madfiskeri, og i løbet af halvanden time har jeg 20 horn i ringen, der snart efter ligger renset på frost.
Ingen steder i Danmark ses mælkevejen så tydelig, som under Møns Klint. Og så er her tilmed et fantastisk havørredfiskeri.
Om aftenen slår jeg et smut forbi »Fiskehytten« på Møns camping, hvor fiskeguiden Ken står for fiskeløjerne. Han fortæller levende om fiskeriet, og giver mig tips og tricks, samt et af hans hjemmelavede gennemløbsblink med tilhørende cirkelkrog med gummiperle monteret på krogøjet, hvilket får krogen positioneret perfekt bag gennemløberen i hvert kast. Tyve minutter og ti kast senere, dingler en flot ørred i mit vadebælte, kroget perfekt i underkæben. Jeg sender en tanke og et tak til Ken. I sandhed en gylden time.
CIRKELKROGENS KVALITETER er mange og næste dag får jeg øjnene op for en af de bedste; den spiller ikke med på hornorkestrets noder. Ud over, at den ofte kroger havørrederne solidt i underkæben, er det den ultimative krog til at undgå forstyrrende hornfisk. I sammenligning med både standard enkeltkroge samt små og store trekroge, kroger jeg markant færre hornfisk, og de fem jeg får ind, er alle kroget i undernæbbet og kan let og smertefrit afkroges og genudsættes. Med de andre krogtyper fik jeg mange fejlkrogninger, både i munden og øjnene og rundt omkring på fiskens krop. Samtidig skal der ikke skal gives tilslag, når man fisker med cirkelkrog, men blot strammes op. Det gør, at man uantastet kan fiske blinket gennem stimer af hornfisk, der slår til blinket, uden hele tiden at skulle give modhug. Man fisker således langt mere uforstyrret med cirkelkrogen, som fremover vil være mit valg under havørredfiskeri, når hornfiskene spiller op til dans i maj.
Jeg er mange erfaringer og oplevelser rigere, da jeg kører hjemad om søndagen, og endnu engang tænker jeg allerede frem til næste tur… så er den store der!
DET ER BLEVET HØJSOMMER i Jydelejet, da jeg på ny gæster Møn med stangen i hånden. Det smukke, åbne landskab med græssende kvæg er en sjælden naturtype i Danmark, og intet sted fremstår overdrevet smukkere end her og nu, med bølgende bakker, blomstrende urter og fuglesang fra hver en busk. Trappen for millimeter, år for år. Tidsperspektivet og mængden af mikroskopiske alger i den lodrette klintevæg, der på sit højeste sted hæver sig 128 meter over havet, er svimlende.
Forfatteren med en 4-kilos majfisk fanget i mørket under Møns fyr. Det er fisk som denne der giver næring til drømmene…
I DET AFTAGENDE LYS fisker jeg mig syd på, forbi pynten der blev dannet, da Store Taler i 2007 styrtede i grus, og dannede en 300 meter lang pynt ud i havet. Brede bøge med tromletykke stammer, knak som tændstikker og blev plantet hulter til bulter på den nye tange. Et par af de sidste vedholdende stammer står stadig plantet på havets bund med grenene stikkende op over overfladen. Jeg lægger kastene omhyggeligt bag stammerne, for her skulle chancen for havørred være god, havde Ken gjort mig opmærksom på. Videre går det, med spænding i hvert kast blandet med fascinerende blikke op ad klinten, der her tager sig ekstra godt ud. Som et lyn fra en klar himmel kommer den strygende langs klinten højt, højt oppe, på stive vinger. Verdens hurtigste dyr. Vandrefalken. Den slår sig ned på en udhængende gren og betragter mig fra højderne.
Jeg kigger tilbage, nyder synet og føler en vis samhørighed. Der er bare falken og mig og klinten. Vi har det hele for os selv. Falken boltrer sig i luftrummet, leger i vinden og jager langs klinten. Jeg går langs stranden, lader tankerne flyve og fisker entusiastisk. Mægtig storhed og inspirerende ensomhed. Tenderende til skræmmende, da mørket omfavner mig.
DA STJERNERNE endnu engang tændes over hovedet på mig, ser jeg også lyset fra den anden siden af havet. Det er Stevns Fyr, der blinker til mig. Derovre har jeg haft de mest fabelagtige natture. Med storfisk der med dybe plask, kaster sig rundt i mørket et sted derude. Lange, lyse nætter med rød nordenhimmel og tunge hug helt ude i kastet. Det må kunne lade sig gøre her på Møn også.
Jeg fisker vedholdende og koncentreret langt ind i natten. Kryber i soveposen, og falder i søvn til lyden af havet. Drømmer om drømmefisken. Vågner og fisker videre, stædigt. Da solen står op ret ud for klinten, pakker jeg sammen, og begiver mig hen ad stranden. De hundredevis af trin er en kende tungere opad. Jeg fik magiske oplevelser endnu en gang, og drømmen lever endnu. Som der stod på ABU’s hedengangne blad »Nap og Nyt« dengang jeg var barn: The big one is still out there…
INFO: Skal du med ud og føle dig lillebitte under den mægtige Møns Klint og den uendelige stjernevrimmel, på jagt efter havbasser og gribende oplevelser, så check følgende links der giver god inspiration:
www.moensklintresort.dk/darksky-moen
www.grib-stjernerne.dk
www.visitmoen.dk/darkskyarrangementer
www.oplevsydsjaelland.dk/#oplev
www.moensklintresort.dk/
kystfiskeri-og-fantastiske-moen
www.facebook.com/pages/Kens-blog-Havørred-Møn/447984098581348
Installer Møns Klint app’en på din smartphone! Så er du godt på vej…
Et par timer på øjet efter en lang aften med vedholdende fiskeri under Jydelejet, giver lige det der skal til, for at fiske koncentreret igen i det tidlige morgengry. Et let underlag og en sovepose er alt der skal til for at få en velfortjent morfar mens solen farver nordenhimlen rød.
jun 20, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Uanset hvor sommerferien går hen i Danmark, er kysten og dens havørreder aldrig langt væk. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har samlet et slæng af Danmarks dygtigste kystfiskere, som serverer en perlerække af gode havørredpladser til sommervarmen.
AF TUE BLAXEKJÆR, FOTO: TUE BLAXEKJÆR; LARS LAURSEN OG PTIVATE
SOMMERFISKERI EFTER HAVØRREDER forbindes for manges vedkommende med natfiskeri, men der er dog pladser, som sagtens kan fiskes både morgen, middag og aften – selv på den varmeste sommerdag. Fælles for alle pladser, vi serverer på et sølvfad i denne artikel er, at de kan fiskes i alle døgnets lyse timer – såfremt forholdene er til det.
En god hovedregel til sommerens kystfiskeri efter havørred er at fiske på pladser, hvor det meget varme overfladevand bliver trukket til havs af enten vind eller strøm. Derudover er dagfiskeriet normalt bedst på dage med regn og skyer. Såfremt det er muligt, er enten morgen eller aftenfiskeriet at foretrække set ud fra et fangstmæssigt perspektiv. I de tidlige morgentimer er det kystnære vand altid et par grader koldere end det vil være midt på dagen, hvilket havørreden udnytter til sine kystnærer ædetogter.
Et trick til at finde ud af hvordan vind og strøm påvirker den kystnære vandtemperatur er, at bruge www.fcoo.dk. Her kan man via et kort se, hvordan vandets overfladetemperatur forventes at ændre sig time for time.
Sommer ved de danske havørredkyster kan være enormt produktivt. Mange af de større fisk begynder i denne periode at trække mod åerne, og hvis man er heldig kan man rende ind i en stime med mange og store fisk.
REVET VED HIRTSHALS FYR er en meget spændende sommerplads på den nordjyske vestkyst. Martin Andersen, som stammer fra Himmerland, men nu er bosat ikke langt fra Mariager Fjord, mestrer både spinne og fluestangen langs kysterne, og han har lige netop denne plads meget kær. Ud over havørred er her også gode muligheder for at fange andre spændende arter som makrel og bars.
– Selve revet strækker sig over flere kilometer fra Hirtshals Havn og sydover til Feriecenter Fyrklit, fortæller han. – Hele strækket består af store sten, leopardbund, dybe huller og en del mindre rev, og der kan parkeres ved fyret eller lige nord for campingpladsen. Pladsen kan fiskes i svag vind – uanset vindretningen, men en østlig vind er at foretrække. Såfremt vinden kommer fra vest eller nord, skal der ikke megen vind til, før pladsen ikke kan fiskes.
Man skal ligeledes under fiskeri i waders være opmærksom på de store dønninger, som hurtigfærgen fra Hirtshals laver. Lige nedenfor fyret ved Hirtshals er der en fin strækning, som ofte holder fisk. Havørreden er som oftest at finde på hele revet, og de kan fanges døgnet rundt. Fiskeriet efter makrel er bedst i de tidlige morgentimer samt i dagens sidste lys. Barsen er på pladsen fra juni til november, og den fanges på samme grej som havørreden. Martin anbefaler fiskeri med tobisimitationer – uanset om der er tale om blink eller fluer, og de må meget gerne fiskes med fart på.
En smuk blankfisk fra det sydøstlige hjørne af Møn, som er et af Tue Blaxekjærs favoritspots, når der skal blankfisk på land.
KATBJERG ODDE I MARIAGER FJORD er endnu en spændende og alsidig sommerplads, som Martin holder af at fiske. Her er der dybt og friskt vand mod nord og nordvest. Der kan parkeres tæt på vandet på den dertil indrettede P-plads. Kør til Katbjerg og fortsæt mod vandet af Katbjerg Oddevej.
– Der kan fiskes traditionelt med spin og flue på den nordlige del af pladsen ind mod Hobro, fortsætter han. – Mod øst kommer en lavvandet bugt, hvor der kan bedrives sightfishing.
Her trækker fiskene rundt på det lave vand for at spise kutlinger og rejer. Når fisken kommer ind på det lave vand for at æde, kan de ofte spottes på den bule de laver i overfladen. Fiskene følger tit den samme rute, og der kan fiskes til dem flere gange, hvis de ikke skræmmes.
Ifølge Martin er sightfishing et fantastisk fiskeri, som muligvis ikke er det mest givende, men meget spændende. Hvis det er sightfiskeriet, man vil prøve, så skal der helst være stille vejr, ellers kan pladsen fiskes i stort set al salgs vejr.
Martin anbefaler forskellige reje og kutlingefluer. Til sightfiskeriet efter havørred over det lave vand skal der bruges fluer, som ikke er alt for belastede. På spinnesiden anbefaler Martin blink i naturlige farvervandet. Spinneren kan nogle dage være det hemmelige våben, der skal til for at overliste fjordens havørreder. Der findes desuden mange lignende pladser rundt om i Mariager Fjord, så man kan sagtens findes sit eget hotspot, såfremt man er lidt opsøgende i sit fiskeri, slutter han.
Martin Andersen som normalt slår sine folder i det nordjyske, er en alsidig og dygtig havørredfisker. Her ses han med en fin havørred fra Sverige.
LINDEHOVED FYR PÅ FYNSKE HELNÆS er ifølge Jesper Lindquist Andersen fra Go-Fishing på Fyn, et af Fyns helt store hotspots, når talen falder på grov havørred. Jesper er en sublim fluefisker og fluebinder som hvert år bruger hundredevis af timer på de fynske kyster i jagten på trofæfisken.
– For at nå til pladsen, parkeres der ved fyret for enden af Lindehovedvej, fortæller han. – Fra fyret skal der fiskes mod højre, hvor det dybe vand kommer tæt på kysten. Er man alene på pladsen en tidlig morgen eller sommeraften, kan der bruges en rum tid på at fiske strækket ud mod den første lille pynt, som man møder. Pynten, som ikke er til at tage fejl af, ligger ca. 200 meter fra P-pladsen og udmærker sig ved den store sten, som ligger i vandkanten.
Dette er strækkets absolutte hotspot, og er du først på denne plads, er chancen for fisk stor. Vig derfor ikke pladsen for andre lystfiskere, men fisk den i den gyldne time i dagens første eller sidste lys. Her trækker havørreden helt ind mod land. Fiskes der længere ind i mørket, eller er der allerede andre lystfiskere på spottet, kan man med fordel fortsætte fiskeriet yderligere om mod højre, hvor det dybe vand flader lidt ud; et stræk som om sommeren bestemt også holder fisk.
Pladsen fisker bedst morgen og aften i sommermånederne, men rammer man dage med lettere pålandsvind, kan man finde fisk dagen igennem. Vær dog opmærksom på, at kraftig vind fra syd eller vest hurtigt giver grumset vand. Vandet klarer heldigvis hurtigt op igen. Er man første mand på spottet, efter at vinden har lagt sig, er chancen for grov sommerørred bestemt til stede.
Jesper Lindquist Andersen med en fin fluefanget fynsk havørred. Havørreder som denne hænger ikke på træerne, men med flid, tålmodighed og en god portion held er det måske dig næste gang…
Pladsen er velegnet til både fluefiskeren og spinnefiskeren. Fluefiskeren har sine fordele, da havørreden trækker helt kystnært her. Og spinnefiskeren kan med sit langtrækkende blink eller bombarda hente fiskene helt ude over den lækre vekslende bund som bare fortsætter og fortsætter derudaf.
Tobisfluer fisket med høj fart, eller mørke kutlingeimitationer fisket højt i vandet en sen sommeraften, vil kunne gøre udslaget for fluefiskeren. Spinnefiskeren vil med en langtrækkende gennemløber som fx D360 kunne fiske både langt fra kysten og højt i vandet med fart på og på den måde imitere nogle af de mange tobis, som havørreden jager på netop denne plads.
ELSEHOVED på østfyn er en anden klassiker, som altid holder fisk. Men det kan variere meget efter årstiden, hvor du finder fiskene på denne plads, fortsætter Jesper Lindquist, som giver her sit bud på hvordan, pladsen skal fiskes i årets varmeste måneder.
– Parker ved P-pladsen i skoven lidt nord for selve pynten, forklarer han. – Gå direkte langs stranden forbi sommerhusene og hen til den meget tiltalende pynt, hvor fiskeriet kan begynde. Her behøver man ikke at vade, da det dybe vand kommer tæt på land og havørreden ligeså. Der fiskes på selve pynten, som holder de fleste fisk. Pynten er nem at affiske for både spinne- og fluefiskere.
En smuk blankfisk er faldet for Snurrebassen, fisket på releasetakel – en giftig agn til sommerens, såvel som vinterens havørreder.
Der kan fiskes yderligere sydover 200-300 meter forbi det lille fyrtårn, hvor det dybe vand tæt på land stopper. Her vil det dog være mere udfordrende for fluefiskeren, da pladsen til bagkastet er begrænset. Kastene skal her koncentreres langs kysten, idet fiskene både tidlig morgen og aften trækker helt ind under land. På dage med kraftig strøm, kan man på denne plads opleve, at fiskene er til at få i tale selv i høj sol og badevandstemperaturer.
Pladsen kan tåle en del vind uden, at vandet bliver grumset. På dage med en god vind samler havørreden sig nogen gange i området ud for selve Elsehoved. Rammer man sådan en dag, kan havørreden fanges døgnet rundt. Tobisfluer fisket hurtigt over det dybe vand og lige foran de store sten, som strækker sig ud fra kysten på selve hovedet, kan være lig med succes. Men er havørrederne svære og vejret stille, kan man med fordel fiske små transparente rejeimitationer langsomt i små rappe indtag.
Spinnefiskeren kan her bruge langtrækkende blink på selve hovedet, men med fordel gå ned i blinkstørrelse og fiske mere kystnært syd på strækket til højre for pynten. På svære dage vil en lille flue, fisket som ophænger, kunne vende fiskeriet, slutter han.
KLINT I ODSHERRED er en af Vestsjællands absolutte toppladser i sommermånederne. Det var også den første plads, som røg ud af Henrik Reiter, da han fik til opgave at komme med to sjællandske top-sommerpladser. Henrik Reiter er havørredfisker med stort H, og hans foretrukne våben til havørreden er bombarda og flue.
– Der parkeres ved havnen i Klint, og der kan fiskes fra havnen og vestover, fortæller han. – Pladsen består af en række rev, som er omgivet af dybt vand. Både revene og de dybe stykker mellem revene kan holde fisk. Små 500 meter vest for havnen kommer der et område med et stort sandstykke, som på tre af siderne grænser op til mørk bund. Specielt tidlig morgen og hen under aften kan dette område holde mange fisk, som jæger tobis.
Henrik anbefaler lange og slanke gennemløbere som Bornholmerpilen eller Sømmet. Pladsen er også en god flueplads, og specielt på dage med en god vestenvind, hvor der er gang i strømmen, kan fluen virkelig være effektiv.
Henrik Reiter med en fin havørred fra Nøddebohuse – et af Nordsjællands utallige havørred hot-spots.
NØDDEBOHUSE finder du mellem Hundested og Liseleje. At dømme ud fra Henriks retorik, da han fortalte om pladsen, må der virkelig være noget at komme efter. – Der parkeres på den lille parkeringsplads på Nøddebovejen, fortæller han. – Til venstre for P-pladsen ligger der et stort rev. Ud for revet ligger endnu et rev. Området mellem de to rev er dybt, og der løber ofte en god strøm. Her er det meget vigtigt, at siderne af revet bliver affisket, inden der vades ud.
Ude på revet fiskes der udover rev nummer to. Specielt på indersiden af det yderste rev og i den dybe rende er der god chance for at kroge en ordentlig fisk. Ud over dette kan der fiskes østover mod Hald. 800 meter østover fra P-pladsen kan man fra kysten se et blåt sommerhus. I det område er der normalt et revlegennembrud. Området omkring revlegennembruddet er temmelig ofte et besøg værd. Endegrej som går højt i vandet er at fortrække, og det kan til tider godt betale sig at fiske det i jiggende bevægelser, slutter Henrik.
HØJERUP KIRKE PÅ STEVNS byder udover storslået natur også på et fantastisk sommerfiskeri.
Forfatteren har på denne plads en juliaften på små to timers fiskeri fanget ikke mindre end fem forskellige arter bestående af havørred, aborre, rimte, hornfisk og torsk. Det er dog havørreden, som oftest er at finde på pladsen.
Der parkeres på P-pladsen for enden af Højerup Bygade. Det skal lige nævnes, at det er betalingsparkering, så husk dankortet, hvis ikke det skal blive en meget lang nat på P-pladsen… Lige nedenfor trappen kan der til højre fiskes udover et område med flere store sten. Ellers foregår fiskeriet ofte nordover. I bugten, som ligger mellem nedgangen ved kirken og det store fremspring som kan ses nordpå, er der dybt vand med sten og spredt bevoksning. Specielt fiskeriet ved de forskellige fremspring på strækket kan være godt.
Artikelforfatter, Tue Blaxekjær og nevø med en flot havørred fra Østersøen. Det er fisk som denne, der får os til at trodse en grå og regnfuld sommerdag.
Om sommeren har jeg haft det bedste fiskeri i en kraftig vestenvind med nordgående strøm. Vinden trækker det varme overfladevand ud fra kysten, hvilket gør havørreden mere aktiv. Specielt dage, hvor det er overskyet med regn, er værd at satse på. Tobisimitationer såsom Sømmet eller Bornholmerpilen er gode blink men Kobberbassen eller en stor tobisfluer leverer også fisk.
SKILTEREVET PÅ MØN er en anden af mine favorit sommerpladser. Man parkerer ved for enden af
Fyrvej ved Møns Fyr. Selve skilterevet ligger lige til venstre for nedgangen til stranden. Ved højvande er det en god idé af affiske revet, inden der vades ud. Ved lavvande ligger store dele af revet tørlagt. Her kan det godt betale sig at affiske kanterne af revet. Der løber en god dyb rende på den nordlige side af skilterevet. Jeg har flere gange oplevet et godt sommerfluefiskeri på revets nordlige side.
Udover skilterevet er der mange andre gode rev i området. Står der nogen og fisker på det ene rev, ligger det næste ikke langt derfra – uanset hvilke retning man går i. Skilterevet er en god plads, uanset om man fisker med blink eller flue. Mine foretrukne gennemløbere til sommerfiskeriet på skilterevet er Snurrebassen i str. 4 samt Bornholmerpilen på 16 eller 24 gram. Normalt fisker jeg med grønne eller blå farver. På fluestangen fisker jeg normalt med en kobberbasse eller rejeflue.
SYDSPIDSEN PÅ GEDSER ODDE er Danmarks sydligste punkt, og det er tilmed et rigtigt havørredhotspot, der fisker helt forrygende om sommeren. Stefan Jensen fra Mertz Jagt og Fritid i Nykøbing Falster, har ikke så få sommerfisk på samvittigheden fra denne plads.
– Der parkeres på den store P-plads for enden af Gedser Fyrvej. Fiskeriet kan startes fra foden af trappen, som fører ned til stranden, hvorfra man skal fiskes sydover ned mod spidsen, afslører han. – Her er dybt vand helt ind under land, så waders er ikke nødvendige. Strækket ned mod spidsen består af dybt vand med skiftevis sand og sten grænsende op til et stort mørkt område, som bølger ind og ud fra kysten. På første del af strækket er det mørke område ca. 60 meter fra kysten, men godt 100 meter fra spidsen kommer det helt ind under land. Fisk udover det mørke område, idet havørreden ofte trækker på kanten mellem mørk og lys bund.
På selve spidsen kan der fiskes udover dybt vand og områder med store sten. Pladsen fisker bedst, såfremt der løber en god strøm ind fra sydøst. Her kan fiskes med både spinne- og fluestang. Gennemløbere som Snurrebassen og Bornholmerpilen eller fluer som kobberbassen eller tungt belastede kutlingefluer er ofte lige netop det, der skal til, for at få en stor, sølvblank sommerørred i nettet, slutter han.
SKAL DU BRUGE EN FISKEGUIDE? Flere af de medvirkende i denne artikel er certificerede fiskeguides med en enorm viden om de områder, som de fisker og guider i.
Martin Andersen guider i Mariager Fjord og Vendsyssel. Han kan kontaktes på skerping@yahoo.com eller på tlf. 20 22 31 58.
Tue Blaxekjær guider på Møn og Falster, og kan kontaktes på tue@ifish.dk eller på tlf. 20 48 50 45.
Henrik Reiter guider på Sjællands Nordkyst samt Stevns, og kan kontaktes på henrik@ifish.dk eller på tlf. 29 92 15 29.
Jesper Lindquist Andersen guider på Fyn og kan kontaktes på jesper@go-fishing.dk eller på tlf. 66 12 15 00.
På kortet ser du alle de hotte sommerpladser, der er nævnt i teksten.
maj 14, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Kystområderne i Aabenraa Fjord og langs den sydlige del af Als Fjord byder på et spændende samt varieret havørredfiskeri. Her får du en oversigt over de bedste pladser.
AF BJØRN BIEDENWEG
AABENRAA FJORD er med en maximal dybde på 45 meter en af landets dybeste fjorde. Det var blandt andet derfor, at et af landets største kulkraftværker, Enstedværket, blev bygget i Aabenraa. Dens kul- og oliehavn er Nordeuropas største.
Den store dybde og kraftværkets varme kølevand har tiltrukket diverse fiskearter og havdyr, som normalt ikke forekommer i den sydlige Østersø – fx bardehvaler, delfiner, rekordstore knurhaner, overvintrene multer samt en marlin fundet død i havnen, er blot nogle af de arter, der er blevet observeret eller fanget i Aabenraa Fjord i nyere tid. Kraftværket er nu nedlagt siden 2013, hvilket har haft indflydelse på kystfiskeriet, men derom senere.
Afmærkning af fredningsbælter og Særfredninger
Fredningsbælter i Aabenraa kommune er afmærket ved skiltning på kysten. Dette skal være en hjælp for lyst- og fritidsfiskere til at kunne overholde fredningsregler. Skiltene er sat op ved grænsen til fredningsbælter og giver oplysning om fredningsperioden. – Dette er enestående i Danmark!
For godt 10 år siden har Sportsfiskerforeningen Aabenraa i samarbejde med Nordlige Sønderjyllands Fritidsfiskerforening og Aabenraa Fritidsfiskerforening igangsat projektet ”Afmærkning af fredningsbælter”. Det blev en tidskrævende opgave; Skov- og naturstyrelsen, Fiskeriministeriet, Miljøministeriets afdeling i Ribe og Aabenraa Kommune skulle indvillige, underskrifter fra samtlige grundejere måtte samles og fondsmidler blev søgt. Disse blev siden hen bevilliget af Tuborgfondet, Sydbank og Aabenraa Kommune. Det tog et par år, inden medlemmer fra ovenstående fiskerforeninger kunne gå i gang med at sætte skiltene op. Alt sammen blev muliggjort ved mange timers frivilligt arbejde, hvilket vi er ret stolte af i Aabenraa!
I Aabenraa Fjord, Flensborg Fjord og på Als gælder såkaldte ”Særfredninger”. Dette betyder at halvårs-fredninger er gældende for perioden 16.09.-15.01., hvor almindelige halvårsfredninger gælder til og med 15.03.
Her får du nogle af de bedste pladser i området
Spramshuse
1 – Spramshuse: Fiskepladsen er en af de ganske få revlekyster i Sønderjylland, hvor der kan dyrkes ”badekars-fiskeri” om for- og efteråret. Det vil sige, at du specielt i højvande, nærmest tørskoet kan affiske det inderste tangfyldte badekar. Det er her, hvor havørreden gerne opholder sig i det tidlige forår, når solen begynder at få magt. Pürschfiskeri i lysningen efter blanke ørreder, der efter et natligt ædegilde går helt tæt under land for at få sig en velfortjent dessert i form af tanglopper og -lus, inden de med tiltagende lys forsvinder ud på dybere vand, er noget af det mest intense fiskeri, jeg kender til.
I efteråret er det til gengæld de letfarvede opgangsørreder, der holder til i badekarrene, som er det eftertragtede bytte. Ved lavvande fisker pladsen godt fra første eller anden revle. Parkering foregår for enden af Spramshusevej.
Skarrev
2 – Skarrev: Et par kilometer længere mod sydvest ligger Skarrev, som strækker sig langt ud i fjorden. Ud for revet er der en stor vanddybde, hvilket torske- og bundsnørefiskere benytter sig af. Der er også gode chancer for havørredfiskeri på begge sider af revet, hvor bunden er sandet med enkelte tangpletter. Fisker du mod højre, bliver bunden mere mørk. Blæretang og ålegræsbælter bliver dominerende, og du bevæger dig nu mod Dyrehave, en lille plads, hvor der også kan parkeres langs landevejen. Vær opmærksom på, at der ligger et halvårs fredningsbælte. Hele strækket fra Skarrev og forbi Dyrehave er velegnet til flue- og spinnefiskeri. Vest for Dyrehave skal du være opmærksom på næste fredningsbælte, der her gælder hele året. Ved Skarrev er det muligt at parkere før og efter Strandcampingen.
Aabæk
3- Aabæk: Kør ned ad Avbækvigvej mod Åbækhytten og hold på P-pladsen ved stranden. Her befinder du dig midt i et fredningsbælte, men går du til højre mod spidsen, vil du efter små 500 meter komme til et skilt, der markerer grænsen til fredningssbæltet. Pladsen fisker meget stabil året rundt, da der er ret dybt nær land med tætte tangskove. Vadning kan være lidt vanskeligt på grund af de mange sten i alle størrelser. Mod vest bliver der langsomt mere sandet, men der er fortsat gode chancer for ørred, i sæsonen også torsk og sej. Der kan fiskes helt hen til havnen. Er du mere til molefiskeri efter sild, torsk, fladfisk men også ørred, er det nordlige havnebassin det eneste, der må fiskes fra i Aabenraa.
Sønderstrand
4 – Sønderstrand: Denne fiskeplads har kultstatus blandt havørred- og torkefiskere fra nær og fjern. Enstedværkets varme kølevand har virket som en fiskemagnet i den kolde årstid. Største kysttorsk fanget her på spin var på over 12 kilo og blev taget for 4-5 år siden. Der ligger dog to halvårs-/ særfredningsbælter ved Sønderstrand, der forbyder fiskeriet fra den 16.09 – 15.01. Vi har derfor et decideret ”præmiere-fiskeri” på pladsen. Op til 40- 50 morgenfriske lystfiskere mødes hvert år den 16.01. for at fange grønlændere og store overspringere.
Nu er Enstedværket dog lukket siden 2013 og Aabenraa Fjord forsynes ikke længere fra den tidligere kunstige varmtvandskilde. Det gode vinterfiskeri er ikke nær så godt, som det har været og fiskepresset er ligeledes gået tilbage. Men, tag ikke fejl, – der er fortsat ørreder og torsk at hente.
Bundforholdene virker umiddelbar ret kedelige, der er ren sandbund med ganske få tangpletter. I lavvande kan du nå ud på 3. revle og fiske ud over lidt dybere vand, hvor flest fisk opholder sig. Fisker du med flue, har du de bedste chancer ved ekstremt lavvande.
De gydeklare sild, der hvert forår kommer ind i fjorden, er nok årsagen til, at vi fortsat fanger store havørreder og torsk fra stranden, selvom de ”fryser” lidt mere end tidligere … Har du ikke noget imod baggrundsstøj fra bylivet, prøv endelig fiskeriet ved Sønderstrand. Måske bliver det dig, der bliver spændt for en 7 kilos sildeæder! Der kan parkeres ved et lille bådlaug i den sydlige del af stranden lige nord for kraftværket, hvis rester stadig står eller parkér midt på stykket ved stranden overfor Kallemosen. Brug f.eks. krak.dk som hjælp.
Felsbæk
5 – Felsbæk/Felstedskov: Nordøst for fredningsbæltet ligger der en kystplads, vi lokale kalder for Felsbæk, navngivet efter det fredede vandløb. Området hedder korrekt Felstedskov. Den første del af strækket ligner en ”rigtig” havørredkyst med en blanding af tangskove, ålegræsbælter og sandflader. Her er der fine forhold også for fluefiskeren. Når man nærmer sig en lille bugt mod nordøst, tiltager dybden under land, og det næste stykke er mere velegnet til spinnefiskeri. Efter en halv kilometer begynder forholdene igen at ligne førstnævnte og fluefiskeren kan nemt være ”med” igen. I princippet kan du blot fortsætte derud af mod øst helt til Varnæs Vig, men så skal du have en ret god kondition!
Felsbæk er en typisk ”knald eller fald” plads, – den kan ofte virke fisketom, for så pludselig at vrimle med en god blanding af havørreder, torsk, sej og til tider regnbuer. Parkeringsmuligheder er der to af. Enten kan du holde ved stranden i fredningsbæltet og gå 600 meter mod højre, til du når skiltet, der markerer fredningsbæltet, eller du kører forbi stranden og videre mod øst, hvor du efter en lille kilometer kører op ad en bakke. For enden af bakken kommer der på venstre side en stor gård. Lige inden denne er der anlagt en lille parkeringsplads beregnet til fiskere. Pladsen er dog ikke skiltet. Vejen til vandet foregår ved, at man går ad hovedvejen forbi gårdens sidste bygning, drejer til venstre og følger stien ned til vandet.
Varnæs Hoved
6 – Varnæs Hoved er en af de mest kendte fiskepladser i det Sønderjyske. Hvert år bliver der landet og også mistet store fisk her. For få år siden blev vinderfisken til Go Fishings ”Seatrout Open” forårskonkurrence netop taget på Varnæs Hoved. Det var en flot og blank fisk på over 5 kg, og det kan ikke undre nogen, at den netop blev taget på denne herlige plads. Området har for år tilbage været ret tilsandet, men i de senere år er tangbælter blevet dominerende igen, og pladsen fisker meget stabilt året rundt. Der er tre pynter hhv. rev på Varnæs Hoved. Det vestlige markeres af en lille bådrampe, og i lavvande kan man vade ud på revet og videre mod højre samt fiske fra en sandbanke hen til det nordlige rev. Dette er det mindste af de tre og består i grunden blot af en lille ansamling af muslinger og sten. Revet strækker sig 20-30 meter ud i havet. ”Minirevet” bliver gerne overset, hvilket absolut er en fejl. – Hovedstrømmen går ofte tæt forbi, hvilket tiltrækker flokke af blanke jagende og hugvillige fisk.
Det østlige rev er det største, og der er nærmere tale om en langstrakt pynt, som danner enden af Varnæs Hoved. Dette er en meget spændende plads med spredt liggende store sten, hvor grundig affiskning bestemt kan svare sig. De fleste lystfiskere foretrækker en god kraftig vestlig vind. Parkering foregår på den offentlige P-plads ved Varnæs Hoved. Herfra kan du følge stien mod vest og gå ned ad trappen, der fører ned til stranden.
Naldtang
7 – Naldtang· Vi har forladt Aabenraa Fjord og befinder os nu i Als Fjord. P-pladsen ved Naldtang ligger ud for en sandet bugt. Ved ekstremt lavvande kan du vade ud til ålegræsbæltet og fiske til begge sider, dog bliver kysten ret sandet mod højre. Langt de fleste kystfiskere foretrækker at gå venstre rundt mod Varnæs Hoved, og så snart du runder den første lille pynt, forstår du hvorfor. Her er der perfekte forhold til ørredfiskeren, – små rev med kuperet bund og spredte tangpletter samt sten i alle størrelser ligger som perler på en snor. Efterhånden bliver kysten dybere, og der vades tæt på land. Der kan dog også fint fiskes med flue de fleste steder. Fiskene kan gå meget tæt under land, og lange kast er unødvendige, men det kan være anstrengende at vade mellem alle de store og glatte sten. Hele strækket fisker godt året rundt, da der er gode strømforhold og en god dybde.
Naldtang er et af mine favoritstræk, – måske fordi jeg her fangede min allerførste kystørred på en mild vinterdag for mere end 30 år siden. Den huggede på en 15 grams Trumf i gul med grøn refleksfolie og var kun lige over målet, men hvilken forløsning det var, at få fisken på land efter flere års slid på kysten…
Ballebro
8 – Ballebro er en lille færgehavn, hvorfra man kan sejle til Als. Færgen bliver mest brugt af pendlere, som ønsker at undgå den lange køretur over Sønderborg, når de skal til eller fra Nordals. Pladsen er overskuelig, men ganske spændende. Øst for Færgelejet kan du kaste ind i det dybe havnebassin, hvor fødedyr bliver hvirvlet op hver halve time, når færgen sejler.
Små hundrede meter fra færgelejet befinder der sig et meget lille rev, som bør affiskes grundigt. Herefter bliver det tiltagende mere sandet med enkelte tangbuske. Du fisker her ved et lille å-udløb, der ikke er fredet. Vinter- og forårsfiskeri er det mest givende. Vest for færgelejet er bunden kuperet med gode chancer for ørred året rundt. Du kan fortsætte fiskeriet hele vejen, indtil du når fredningsbæltet ved Blåkrog Å. Hele strækket byder på godt fiskeri. Parkering foregår ved færgen eller til højre langs stranden.
Forfatteren Bjørn Biedenweg ved Snogebæk Hage
9 – Snogbæk Hage er den sidste plads, jeg vil præsentere i denne omgang. Hagen danner overgangen mellem Als Fjord og Als Sund. For at nå ud til pladsen, kan du enten parkere ved en lejrskole, der ligger for enden af vejen ”Snogbækskov” – eller du kan køre ad Snogbæk Nederby mod nord. Hvor asfaltvejen drejer skarpt til venstre, er det muligt at køre mod højre ad en lille grusvej, der ender i en lille skov tæt ved vandet. Her er der plads til 2-3 parkerede biler. Herfra er der 300 meter til Snogbæk Hage. Selve pynten finder jeg ret kedelig, da den er ret sandet, men på begge sider er der rigtig fine forhold. Vandet er forholdsvis lavt med skiftende bund, og det virker som om, at det er et decideret ædekammer for fiskene, der ofte kommer trækkende forbi i flokke. Kysten holder for det meste på fisk, der dog sjældent er store. Undtagelser forekommer dog, for år tilbage fik jeg æren i at lande en blank 5 kilos fisk for en fiskemakker.
Turen til denne del af Sønderjylland ender her og jeg håber, at I får en uforglemmelig oplevelse, når I besøger vores kyster. Vi ses derude!
Her finder du de forskellige pladser:
mar 23, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Morten Nielsen fighter en fin ørred på kyststrækket lidt nord for Jernhatten.
Få steder er chancen for at udleve sin drøm om den store blanke kystørred større end på Djursland. Med et bredt spektrum af fine pladser samlet på et relativt lille geografisk areal er det et ideelt udgangspunkt for at sætte krogen i et sølvblankt muskelbundt. Vi har talt med den lokale kystekspert Stefan Skovbo.
Af BO JENSEN
DET MESTE AF DAGEN har jeg gennemtævet området ved Jernhatten, og der er ikke sket det store. Måske er vejret for godt? Måske skal jeg til at vælge en ny plads? Alligevel nyder jeg tiden ved vandet med fluestangen, og bedst som jeg står der og dagdrømmer sker det.
Jeg følger som altid fluen under indtagningen, og hvad jeg til at starte med tror er den mørke tang, der kaster skygger i takt med bølgerne, viser sig pludselig at være en temmelig stor fisk, som kommer nærmere. Ved hvert strip stiger hjerterytmen mærkbart, og helt inde ved stangspidsen viser ørreden sin sande størrelse. Den er enorm. Som i slow motion, ser jeg dens kæber smække sammen om fluen.
Yes! Jeg hæver stangen, der bøjer i takt med fiskens bevægelser, men den kraftige ørred ænser det ikke. Den svømmer uanfægtet et par meter videre, og så sker det der ikke må ske – fluen mister sit tag. Inden jeg når nå at bande fiskeguderne langt ned i helvede, kaster jeg mekanisk ud igen, selvom jeg godt ved, at det er ligeså lille chance som at vinde i Lotto. Men så sker det som ikke kan ske – den store fiskekrop vender tilbage og præcis som før følger den med fluen ind igen.
Præcis foran mig tager den igen! Fiskefeberen er på ti-skalaen gået fra to til 10 til nul og nu igen på ti. Stor er skuffelsen, da scenen gentager sig og fluen igen forlader sit greb i fiskegabet. Skalaen går langt i minus og fisken begiver sig videre… sejrherre uden kamp og med mig stående tilbage med en underlig fornemmelse.
I marts-april står tobis ofte øverst på havørredens menukort.
MANGE LYKKELIGE TIMER har jeg tilbragt ved Djurslands herlige kyster. Men der er findes fiskere, som har det som hjemmevand. Jeg har taget en snak med den lokale ekspert Stefan Skovbo om hvilke pladser, der jævnligt kaster store ørreder af sig.
STEFANS HJEMMEBANE er pladserne på den sydlige del af Djurs – land, og trods sin unge alder har han virkelig fingeren på pulsen, hvad angår hotte steder og de seneste fangster. Ifølge Stefan er intet vigtigere end at kende sin besøgstid ved hav ørredpladserne. Når der er gang i jungletrommerne, drives de mest ihærdige af huse.
Energien der lægges i fiskeriet intensiveres, når der er fiskemeldinger og spildtiden med anstrengelserne i uproduktive perioder minimeres. De bedste og største fangster sker i perioder, og når det virkelig spiller, fisker Djurs på højde med de allerbedste områder i Danmark.
Spørger man Stefan til råds får man følgende svar: Du skal vælge en plads med lidt gang i vandet. Der må gerne være pålandsvind, bølger og svæv. Det sætter ørreden på finnerne, og den hugger mere resolut. Jeg tror på, at den har lidt kortere tid i den ringere sigtbarhed, og derfor hugger den hurtigere. – Herefter skal du tænke på at dække noget vand, understreger han og fortsætter. – Sørg for at få fisket noget kyst af og prøv gerne flere pladser.
Det gode ved Djurs er, at pladserne har en beliggenhed, som gør flere pladsskift muligt på samme dag. Sidst men ikke mindst skal du tro på det, du fisker med. Et halvhjertet forsøg er ikke meget værd. Man fisker langt mere effektivt med noget, man har tiltro til. Af samme grund har Stefan ikke bestemte mønstre han vil anbefale, det mener han er op til den enkelte. Men hvis man spørger ham, hvad han fisker med, er svaret klart. – Jeg gør meget ud af mine egne imitationer, for jeg tror imitation og bevægelse i fluen er altafgørende for at udløse huginstinktet. Jeg fisker både med fiske-reje-, og tangloppeimitationer og forsøger at indbygge de mest levende og bløde materialer, som hjælper med at give bevægelse og liv til fluen. Men jeg kan også godt lide at bruge farvede, levende mønstre på kolde dage. I roligt klart vand bruger jeg mindre fluer i størrelse 8-10, og når der er gang i vandet, kommer de største fluer i str. 1-2 på forfanget, da fisken ofte er meget mindre kritisk.
Hasse med to blanke fra Sletterhage. En flot belønning for at trodse blæst og kulde.
HVAD MED TEKNIK OG STRATEGI? Gør du noget specielt? – Ikke ud over at jeg tager fluen ret kvikt ind, svarer han. – Og det gælder også om vinteren, når vandet er koldt. Men ofte afbrudt af pauser, hvor fluen får lov at dale. Det har vist sig at være effektivt.
– Jeg tjekker altid vandstand, vind og strøm, inden jeg tager afsted, fortsætter han. – Jeg fisker helst i blæsevejr på grænsen til det hårde vejr. Med det i baghovedet vælger jeg en plads, hvor det ser ud til er muligt at fiske. Er vinden for hård til, at man kan banke en flue igennem den, så må man tage sine forholdsregler og finde spots, hvor man har vinden fra siden. Kommer den fra den kastearmens yderside, må man kaste over sin skulder eller baglæns.
– Ved for hård vind kan vandet plumre op af ler fra skrænter, som findes på flere af pladserne på Norddjurs, fastslår han. – Så selvom vejrudsigten ser lovende ud, kan forholdene sagtens drille. Og selvom vinden ikke skulle
give problemer, har det flere gange vist sig, at vandet var helt opslammet af ler. Er det tilfældet, så mister jeg troen på fiskeriet og finder en anden plads. Der må gerne være bevægelse i vandet i form af bølger og strøm. Desuden må vandet gerne have en svag farve. Det synes jeg er bedst, og det giver mig størst tro på projektet. Mine erfaringer bidrager til vurderingen, af hvor meget vind den enkelte plads kan bære.
I april kan det være lønsomt at fiske sig ind i mørket. Ørrederne skal nok være der, men det kan selvsagt være en kold
fornøjelse.
HVAD MED SPINFISKERNE – hvad skal de gøre? – Mange af de lokale bruger gennemløbere, som er blevet meget populære de senere år, forklarer Stefan. – Tobislignende blink og woblere er meget populære her på yderkysten. Både krasse farver giver gode resultater.
Vægten på agnen vælges efter forholdene. Helt op til 30 gram i blæst, og ned til hvad stangen kan magte – dvs almindeligt dansk kystgrej. Der findes en del folk, som går meget med spin, og de har rigtig fine resultater. Spin er effektivt, da man får dækket meget mere vand og kan gå lange stræk, mens man fisker, slutter han.
PLADSERNE PÅ DET SYDLIGE DJURS er talrige og gode. Du kan på Google Maps finde masser af gode fotos fra de følgende pladser, som er Stefans favoritter:
JERNHATTEN OG SKOVGÅRDE er typiske rullestenskyster overstrøet med store sten. Der fiskes på hele strækket mod øst til pynter og spidser, hvor en potent strøm giver god tilgang af fødeemner. Fiskene kan om vinteren gå meget tæt på strandens sten, så fluefiskeren har chancen for at udfordre de tunge fisk.
Der parkeres på den offentlige P-plads, og de bedste steder ligger et stykke oppe ad kysten mod nord, så det er derfor nødvendigt at tilbagelægge nogle hundrede meter ad stranden. Respekter det helårlige fredningsbælte ved Havmølle Å, som krydses tæt ved udløbet af Havmøllevej syd for Jernhatten.
KOBBERHAGE finder vi få kilometer syd for Jernhatten, som gør det let at besøge de to pladser indenfor kort tid. Pladsen er domineret af et stort rev, der stikker ret ud fra kysten. Søg gerne til siderne af revet, hvor du finder mindre rev og småpladser, hvor ørrederne også fouragerer.
På selve revet ligger store sten strøet gavmildt ud med en god vækst af blæretang imellem. Her fiskes på begge sider af det store rev. Især syd for revet afveksles kystens linjer med små knæk, pletter af sand og vegetation et stykke fra land. På efterårsdage kan man ikke så sjældent se store fisk gå fri af vandet. Det er selvfølgelig ikke lig med fangstgaranti, men det fyrer klart op i enhver fisker.
Du kan fiske hele strækket, der er cirka 1,5 km langt, før du når Blushøj Camping. Her vil der ofte være nogle få campister, der har forvildet sig ned til kysten. Ret ud for campingpladsen fanges der ofte godt med fisk – måske især fordi, at pladsen ofte fiskes. Stykket midt mellem Kobberhagen og dette sted har et meget mindre fisketryk – og lige så mange fisk. 200 meter nord for revet parkeres bekvemt lige ved stranden på Kobberhagevej.
BLUSHØJ kommer du til ved at køre mod syd ad Kristoffervejen syd for Elsegårde Camping eller ved at parkere udenfor Blushøj Camping lige ved pladsen. Den åbne yderkystplads, med øen Hjelm i horisonten, byder på rev og pynter, hvilket giver lidt koncentration i strømmen og dermed fødeemner for havørreden. Ligesom ved de førnævnte pladser, kan det lønne sig at bevæge sig lidt væk fra de mest befiskede rev og spidser. På trods af, at dybdekurverne ifølge søkortet, her går meget tæt på kysten, er der ved almindelig og lav vandstand lange stykker af kysten med lave partier, der burde kunne sætte enhver kystfiskers mundvand i gang.
ALLERSYDLIGST på Djurslands finder vi halvøen, Helgenæs der udmærker sig med en perlerække af pladser. Fra Kongsgårde på vest siden med strækningerne ved Fejrup og Ørby følger Sletterhage, Lushage og med Esby sidst, ligger pladserne med få kilometers mellemrum.
ØRBY SYD FOR FEJRUP finder du således: Efter Kongsgårde drejes af mod Fejrup og Stødov, hvor flere veje fører mod kysten. Begge stræk holder gode badekar, der lejlighedsvis brydes af rev med sten og blæretang. Her er masser af muligheder for fluefiskeren for at affiske badekarrene fra både land samt ved vadefiskeri fra revlen og ind mod land. Det gælder som Stefan siger om at opsøge fisken og få dækket noget vand. På dette stræk er der rig mulighed for at finde spændende småpladser med god bundvegetation og smårev mellem badekarrene.
Fra Ørby kan der fiskes hele vejen mod syd til Sletterhage, hvor dybdekurverne skærer helt ind mod land.
Stefan Skovbo på hjemmebanen med sølvfarvet præmie fra Djurslansds kyst.
VED SLETTERHAGE OG LUSHAGE er bekvemme parkeringsforhold langs Sletterhagevej eller på P-pladsen ved fyret. Som nævnt er der meget dybt vand under land ved fyret, og der er chance for storfisk. Her er til stadighed god strøm, der giver havørrederne gode jagtbetingelser. Fristende er desuden fiskeriet efter andre arter som sej, torsk, makrel, hornfisk samt fladfisk. Parallelt med Sletterhagevej er der åbent for vestenvinden, og der fanges rigtig mange fisk på dette stykke. På strækket ud mod Lushage er der varierende dybde, og bunden er af blandet beskaffenhed. Det er yderkyst i ren form med sandede felter og stenrev samt store blokke imellem.
I ESBY på Helgenæs køres ad Esby Strandvej som leder helt ud til vandet. Det er en af Djurslands sydligste pladser, idet den er beliggende i det nederste af Jyllands »næse«. Der fiskes og fanges langs hele strækket, som mest har præg af at være en yderkyst, skønt der er udsigt over mod Ebeltoft. I vestlige vindretninger kan vandet dog virke for roligt.
VIGENE BEGTRUP, KNEBEL OG EGENS er tre pladser, der generelt set har mere karakter af fjord. De ligger mere beskyttet for vinden, der ellers kan få bølger og strøm til at gøre fiskeriet på ydersiden til lidt af en prøvelse. Disse pladser er gode alternativer, hvis du vil finde lidt roligere vand til fx fluefiskeriet. Specielt Knebel ved Knebelbro og Egens har store muslingebanker, som man finder i de typiske danske fjorde. Man finder masser af liv langs ålegræsbælterne, muslinge-bankerne og de mindre stenrev, men overse ikke de blødere partier, hvor der vrimler med børsteorme i sæsonen. Der er stort set altid flokke af kutlinger på sandbunden.
Ved den lille havn i Knebelsbro strækker bankerne sig langt ud mod vest i vigen, hvilket giver mulighed for at fiske til begge sider. Respekter fredningsbælterne ved hhv. Skellerup Å, der har halvårsfredning og Kolå ved Egens med helårsfredning.
Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydvestlige Djursland.
Her kan du se nogle af de bedste havørredpladser på det sydøstlige Djursland.
mar 5, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Foråret står for døren, og højsæsonen for kystfiskeri efter havørred nærmer sig. Udover selv at komme med et par af forårets bedste toppladser har Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær har haft fat i nogle af Danmarks skrappeste kystfiskere, som deler ud af deres favorit kystfiskepladser.
AF TUE BLAXEKJÆR, FOTO: JENS BURSELL, TUE BLAXEKJÆR OG JESPER LINDQUIST ANDERSEN
Foråret er en herlig tid med gode chancer for fisk de fleste steder langs med kysterne. Her er det Claus Lorenzen med en fin fisk på spin.
TEMPELKROGEN i bunden af Isefjorden er en plads, som jeg ofte besøger i det tidlige forår. Dybden i Tempelkrogen varierer en del. Der er store lavvandede områder som gennemskæres af dybe render, hvilket virker som en magnet på havørreder i alle størrelser, og der bliver hvert år fanget fisk på over fem kilo i Tempelkrogen.
Når jeg fisker i Tempelkrogen, parkerer jeg på den store P-plads lige øst for Munkholmbroen. Jeg starter mit fiskeri ved broen og affisker ellers kyststrækningen sydover. Fiskene flytter sig meget rundt, så de skal findes, men når først det sker, så byder Tempelkrogen på et fantastisk fiskeri, hvor der er god chance for mange fisk i alle størrelser.
I de dybere områder af Tempelkrogen fisker jeg normalt med gennemløbere som Snurrebassen og Bornholmerpilen på 16 gram. Når jeg affisker de lavvandede områder bruger jeg hovedsageligt Snurrebassen fra no. 0 – 2. Fisker jeg med bombarda og flue benytter jeg altid fluer som ikke er belastede. Grunden til jeg bruger ubelastede fluer er, at jeg på kolde dage kan fiske dem ekstremt langsomt, uden at de går i bunden.
Ved fiskeri i Tempelkrogen skal man være opmærksom på helårsfredningerne ved Elverdams-åen og Truelsbæk. Man kan på www.havørred.com nemt se, hvor der er fredningszoner. Da der er flere vandløb med opgang af havørreder, som har deres udløb i Tempelkrogen, er der i det tidlige forår mange nedfaldsfisk, som bør genudsættes hurtigst muligt efter fangst.
POMLENAKKE PÅ FALSTER er, udover at være let tilgængelig ofte garant for en god fisk eller to. Pladsen fisker normalt godt fra marts til maj, hvor hornfiskene overtager. Der skal parkeres på P-pladsen lige nord for Pomlenakke traktørsted. Pladsen fisker bedst efter en periode med vind fra øst, hvor vandet stadig er grumset og uklart. Så længe man kan skimte sine støvler, når man står i vand til midt på lårene, er sigtbarheden god nok – og pladsen kan fiskes. Fiskeriet startes fra nedgangen til stranden, og der skal fiskes sydover.
Da der er mange trækkende fisk i området, gælder det om at få dækket så meget vand som muligt. Fanger man en fisk eller ser fisk, kan det som oftest godt betale sig at blive det pågældende sted, indtil det er grundigt affisket. Af endegrej bruger jeg i det helt tidlige forår oftest Snurrebassen no. 3 eller en 16 grams Bornholmerpil. Når vandet kommer op over 8 grader, er en højt fisket OLR wobler ikke noget dårligt valg. På fluesiden sværger jeg til en kobberbasse på denne plads.
LUND i den nordøstlige del af Faxe Bugt er en af Henrik Reiters topforårspladser, og det var med en vis modvilje han gik af med pladsen til denne artikel. Der parkeres ved Lund Havn – og fiskeriet foregår på vest siden af havnen. Pladsen er lavvandet med store sten, men der løber nogle dybe render mellem de lavvandede plateauer, som præger kysten på strækket. Pladsen fisker bedst i en moderat sydlig vind, men kan holde fisk i alle vindretninger. Henrik har haft stor succes med at gå 20 meter fra land og så fiske parallelt med kysten.
Da pladsen er meget lavvandet, og der ovenikøbet er mange højtstående blæretangsbuske foretrækker Henrik fiskeri med små og lette agn, som går højt i vandet. Specielt velplacerede kast mellem de store sten har en tendens til at give fisk. – Hvis fiskene ikke er ude mellem stenene, går de til tider helt inde i strandskyllet. Her kan det godt betale sig at gå ude i vandet og så fiske ind mod land, fortæller Henrik.
VRAGET VED TORØ HUSE er en rigtig god plads i det tidlige forår, hvis man spørger Jesper Lindquist fra Fyn, som endnu engang bidrager med et par Fynske hotspots. Her samler sig til tider rigtig mange grønlændere, og rammer man en eller flere flokke, kan et rent bonanzafiskeri opleves. Pladsen er beliggende mellem Torø Huse og Assens på Sydvestfyn. Parkering sker i vejkanten, hvor der er god plads. Hele bugten inde fra den lille bådehavn ved Torø Huse og ud mod Vraget, som ligger midt i bugten, kan fiskes.
Pladsen skal vadefiskes, men vær opmærksom på, at havørreden kan gå helt tæt på land, så fisk gerne systematisk hele området igennem, men koncentrer dig især om de mørke partier, hvor havørredflokkene ofte holder til. Pladsen holder typisk mindre fisk, og der er langt imellem fisk over halvmeteren. Hvad denne plads ikke har i størrelse på fiskene, har den til gengæld i antallet af fisk. En plads, som næsten altid er et besøg værd.
Små naturtro rejefluer og ikke mindst børsteormsfluer som Alive Børsteormen, fisket langsomt hen over den til dels sandede bund er ofte, det der skal til. Fisk altid med to fluer på forfanget. Ofte går fiskene i stimer her, og det er ikke sjældent at opleve, at der er bud efter begge fluer på samme tid. To smukke blankfisk, der vælter rundt for enden af forfanget, er altid en sjov oplevelse – og noget man husker, når det sker. Skal det opleves, er chancen her virkelig stor.
Spinnefiskeren, vil med bombardaflåd virkelig kunne affiske noget vand. En lille Hindsholmflue, eller den ægte vare i form af en lille friskfanget reje fra vandkantens tangbuske, vil havørreden ikke tøve med at tage.
Jesper fortæller, at fiskene ved højvande kommer helt tæt på kysten, hvor UL fiskeri med lette blink på 6-10 gram er oplagt. Det lette fiskeri giver en mulighed for at nyde både fight og fiskeri efter pladsens smukke grønlændere.
TÅRUP STRAND/KLØVERHAGEN er oplagt at besøge, hvis du er til den åbne kyst i det tidlige forår, hvor chancen for en stor smuk overspringer, er størst. Hvert forår kaster pladsen nogle flotte bomber af sig. Jesper siger, at han ofte besøger denne plads først på foråret, inden fiskeriet for alvor går i gang på andre pladser. For når først der er godt med fisk på alle pladser, ja så kan det være svært at koncentrere sig om kun, at jage den store overspringer.
– Når det er den store jeg går efter i det tidlige forår, ja så er det ved Kløverhagen det foregår fortæller Jesper.
Parkering sker i sommerhusområdet på P-pladsen. Der skal kun en kort gåtur til, før man er ved vandet. Det første stræk består af dybt vand med mange sten. Fiskene kan være overalt. Der er desværre en del badebroer, som kan være lidt af en hindring. Men fortvivl ikke, bevæg dig sydover og ned til Campingpladsen. Affisk området eller gå videre ned mod Kløverhagen, som den lille pynt hedder. Kløverhagen er en af de få pladser på Østfyn, som virkelig tåler vind uden at plumre til. På den nordlige side af pynten fra campingpladsen er der et rigtigt lækkert dybt område, som specielt spinnefiskeren kan drage fordel af. Her kan fiskene være hvor som helst, og ofte er det den langtrækkende blinkfisker, der med en god kystwobler eller gennemløber som får succes.
– Opskriften er simpelthen at få dækket noget vand af på denne plads så skal fiskene nok komme, fortsætter Jesper. – Fluefiskeren vil ofte starte på den sidste del af det dybe parti lige før pynten og fiske ned over det sydlige område, som skifter fra dybt og stenet til sandet og lavvandet. Dette er et stræk med rigtig mange spændende formationer af kløvertang, som havørreden elsker at patruljere langs i jagten på føde. Det er netop her, at fluefiskeren med korte og præcise kast til spottede fisk, kan gøre en forskel. Belastede kutlingefluer som »jigges« hen over bunden eller en klassisk lille Kobberbasse som ophænger-flue er her et sikkert valg, slutter Jesper.
ERTEBØLLE HOVED er Limfjordens absolutte topplads til forårets fiskeri. Martin Andersen fra det Nordjyske deler denne plads med os af samme grund. På denne plads er der god chance for en af fjordens blanke havørreder samt hornfisk i massevis, når de rammer Limfjorden i slutningen af april.
For at komme til pladsen, skal der parkeres lige efter Stenaldercentret Ertebølle, hvorefter stien følges ned til vandet. Start fiskeriet lige nedenfor stien og fisk sydpå. Der kan fiskes rundt om selve Ertebølle Hoved og videre sydover. Strækket er cirka 750 meter langt og variere meget med både rev, store sten og muslingebanker.
Begynd med at fiske fra land, da fiskene ofte er tæt på land mellem de store sten. Fiskene kan findes på hele strækket. Det sker dog, at fiskene står meget koncentreret i et lille område, så sørg for at affiske hele strækket grundigt. Martin fortæller, at der ofte trækker nye fisk ind, og han flere gange har oplevet, at det var anden gennemfiskning af strækket som gav fisk.
Pladsen kan fiskes både med flue- og spinnestangen. En kraftig vestenvind kan ødelægge fiskeriet på pladsen. Let pålandsvind er at foretrække. Martins bedste tips til pladsen er, at man skal være der, når vandet klarer op efter kraftig pålandsvind, hvilket kan give et forrygende fiskeri.
Tobisfluer som denne er tit et godt valg i foråret, når der er masser af tobis i vandet.
Havørrederne i Limfjorden er meget glade for børsteorm, så fluefiskeren går ikke galt i byen med en børsteormsflue for enden af forfanget og en mindre rejeflue som ophænger. På spinnestangen er det slanke blink i naturtro farver, som Martin benytter sig af – og altid med en ophænger foran.
Afsluttende nævner Martin, at en gulpbørsteorm efter et bombardaflåd, kan være hamrende effektivt til fjordens ørreder.
Ken Nørgaard Henriksen fra Padborg i Sønderjylland er en erfaren kystfisker, som virkelig kender sine kystpladser og han er ikke bleg for, at dele ud af sine sønderjyske hotspots.
VEMMINGBUND, er en super forårsplads, afslører den erfarne sønderjydske kystfisker Ken Nørgaard Henriksen fra Padborg. Der parkeres i den sydlige ende af bugten på Vemmingbund Strandvej helt nede ved vandet. Fiskeriet starter mod højre. Der er en lille bugt, hvor der er mange store sten og blæretang. Her går fiskene til tider helt inde i vandkanten, så husk at fiske kystnært i »fiskeretningen«, pointerer Ken.
Midt på strækket er en lille pynt, hvor bundforholdene skifter karakter til næsten ren sandbund. Tag ikke fejl af dette lidt »kedelige« stræk. Der tages store tobis jægere her hvert år. Pladsen fisker godt i vestlige vinde, men allerbedst er dog en nordvestenvind.
En let østenvind kan overraske positivt, så længe der ikke er for meget møg i vandet. Tobis blink eller små blink i kutlingefarver samt kutlinge fluer fanger godt. Det lokale blink »Blærerøven« er storfanger her. Middel vandstand er at foretrække. Pladsen fisker bedst fra februar til april.
Belønningen for en dejlig forårsdag på kysten.
PØLS REV nås ved at køre forbi Sønderborg mod Høruphav/ Kegnæs. I Skovby drejes til venstre og umiddelbart efter til højre mod Neder-Lysabild, fortsætter Ken. – Følg herefter skiltningen mod Lysabilskov og Pøls rev. Der parkeres helt nede ved vandet på P-pladsen til højre for revet.
Der fiskes mod venstre i nordlig retning imod selve Pøls Rev, som strækker sig flere hundrede meter ud i vandet. – Revet er top- pladsen på strækket, men der kan være fisk på hele stykket, så affisk derfor hele området grundigt, fortæller Ken. – Det er faktisk på dette stykke nogle af de største havørreder på Als er fanget. Pøls rev er en af de få pladser på Als, hvor de helt store sildeædere kommer tæt på land. Pladsen fisker bedst i vestlige vinde – gerne SV. Pladsen kan give fisk i næsten alle vindretninger på nær nord og nordøst.
Tobis blink og Gladsax woblere fanger godt her men store tobis- og reje fluer til almindeligt fluefiskeri eller bombarda er også godt. Igen er det lokale blink »Blærerøven« en joker. Ved lav vandstand kan der vades langt ud på revet. Pladsen fisker godt fra marts til juni. Som bonusinfo til kystfiskeri i Sønderjylland nævner Ken, Skovens Fiskeklubs hjemmeside hvorpå nævnte pladser samt mange andre kan ses.
Her kan du se, hvor de pladser, vi har nævnt i artiklen ligger.
feb 9, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Andreas Aggerlund fra Westin med en mindre havørred fanget på en dag med pålandsvind.
Køge Bugt er blandt småbådsfiskere kendt for sine mange og til tider store havørreder. Når det gælder kystfiskeri er store dele af bugten for manges vedkommende ret ukendt, men det skal der laves om på. Fisk & Fri’s Tue Blaxekjær deler her ud af spots samt tips og tricks til bugtens kystørreder, som der er masser af.
TEKST: TUE BLAXEKJÆR, FOTOS; JENS BURSELL OG TUE BLAXEKJÆR
KØGE BUGT er fra nord til syd spækket med lækkert kystørredvand. Og selvom størstedelen af pladserne ikke ligner klassiske havørredhotspots, er her gode fisk at hente året rundt. Bådfiskerne har vidst det længe og har fanget enorme havørreder her gennemtiderne, så lad os starte i nord på en perlerække af storørredpladser. Kortet over pladserne ses nederst i artiklen.
1- AVEDØRE HOLME er den nordligste plads og et af de få områder i Køge Bugt, hvor gummisko, stang og blink er alt hvad der skal til for at fange fisk. Fiskeriet foregår fra stensætningen, som strækker sig fra Brøndby Havn op til Avedøreværket. Normalt koncentrerer jeg mit fiskeri fra Brøndby Havn og ud til den første vindmølle som ligger godt 200 meter efter det første store knæk.
Pladsen fisker godt hele året, men en kraftig vind fra syd og øst kan gøre sit for at lukke pladsen, da bølgerne under disse forhold sprøjter ind over stenene og gør færdsel på dem til en yderst hasarderet affære. Jeg har her på en kort aftentur sidst på foråret fanget ikke mindre end 5 forskellige arter fordelt på havørred, aborre, torsk, hornfisk og rimte her.
Da man fisker direkte udover to-tre meter vand, kan det på dage med fralandsvind og helt fladt vand være en god idé at fiske med blink og gennemløbere, som kan fiskes dybt. En 26 grams Bornholmerpil i naturlige farver er en af mine favoritter på denne plads.
En oplagt men ofte overset metode til fiskeri efter havørred, er fiskeri med flåd og orm, hvilket Avedøreholme er som skabt til. Når jeg fisker med flåd ved Avedøre Holme benytter jeg mig af et glidende setup, så jeg nemt kan justere dybden jeg fisker i. I stillevejr fisker jeg dybt hvilket vil sige ca. ½ meter over bunden. Er der mere gang i vandet eller observerer jeg jagende ørreder i overfladen, så fisker jeg ormen en meter under mit flåd. I maj og juni måned, når bugten koger af hornfisk, kan man med fordel udskifte ormen med en sildestrimmel.
2 – BRØNDBY STRAND bliver af næsten alle set på som værende ren badestrand, og er derfor fuldstændig overset som fiskeplads. Men hele strækket mellem Vallensbæk og Brøndby Havn byder, såfremt det udforskes, på både dybe badekar og rev. Området fisker godt både forår og efterår. Her kan fiskes i alle vindretninger, så længe vinden ikke er for kraftig. Er der kraftig vind fra syd eller øst lukker pladsen dog grundet skidt i vandet.
Eftersom store dele af strækket består af ren sandbund, fisker jeg mest med tobisimiterende gennemløbere så som Bornholmerpilen eller OLR’s tobiswobler. Af fluer foretrækker jeg mindre tobisfluer eller tungt belastede rejefluer.
I Ishøj Havn er der masser af fiskemuligheder efter flere forskellige arter. Udover fantastisk havørredfiskeri byder havnens bassiner også på et fornemt fiskeri efter bl.a. aborre.
3- ISHØJ HAVN byder ud over et fantastisk havørredfiskeri også på muligheden for at fange nogle af landets største brakvandsaborrer. Fiskeriet i havnen foregår primært i den inderste del af havnen, hvor St. Vejle Å har sit udløb (se kortet over havnen). Ud over den inderste del af havnen kan der også fiskes på strækket mellem Ishøj og Vallensbæk Havn. Der er frit fiskeri i havnen, hvilket vil sige, at der kun skal indløses dagkort, såfremt man ønsker at fiske i selve St. Vejle Å.
Jeg har i havnen fanget aborrer op til 1900 gram og flere havørreder over fem kilo. Fiskeriet efter havørred og aborre er bedst fra oktober til marts. Der er i øjeblikket ingen fredningszoner i havnen, men man skal være opmærksom på, at alle farvede havørreder er fredet fra 16. november til og med 15. januar.
Ønsker man at fiske stykket mellem de to havne kan man med fordel parkere på P-Pladsen for enden af Sandvejen. Hvis man vil fiske i karret, som den inderste del af havnen kaldes i daglig tale, kan man parkere på parkeringspladsen ved Tangloppen.
I de kolde måneder anbefaler jeg mindre gennemløbere som kan fiskes rigtig langsomt. Personligt har jeg haft et godt fiskeri med Snurrebassen fra no. 0 til 3 med kobber på den ene side. På fluesiden går man i havnen aldrig galt i byen med en kobberbasse for enden af forfanget.
En smuk havørred på vej retur til sit rette element i Køge Bugt
4 – GREVE STRAND. Selvom jeg boede tre minutters gang fra stranden og dagligt gik barnevognsture langs vandet, anså jeg ikke stranden som værende en fiskeplads, idet bunden mest af alt mindende om en tilsandet ørken. Men under en af de daglige Gåture med barnevogn og kæreste så jeg ud af øjenkrogen en fisk springe fri af vandet. Dagen efter havde jeg pakket et par waders under barnevognen, og så snart vi ramte stranden, var jeg i vandet for at se nærmere på forholdene, som faktisk så lovende ud.
Allerede samme aften var jeg, at finde på stranden med stang og waders. Denne første tur i det sene forår gav ikke mindre end to havørreder, som begge var på den gode side af den halve meter. Efterfølgende er det blevet til mange korte aften – og morgenture til stranden bag Jyske Bank på Hundige Strandvej – og de har været givet godt ud.
Fiskeriet foregår i badekarret mellem anden og tredje revle, hvor dybden de fleste steder ligger på 2-2,5 meter. Langt de fleste af de ørreder, jeg har fanget her, har hugget på kanten mellem 3. revle og badekaret. Det virker som om, at fiskene står på det dybe vand i badekarret og venter på at tobis og andre småfisk svømmer fra revlen og ind over det dybe vand i badekarret. Et godt trick på denne plads er, at kaste skråt ud, så ens blink lander et parmeter inde over 3. revle. Årsagen til dette er, at man ved at kaste skråt på kysten opnår, at blinket er længere tid i den »hotte« zone på grænsen mellem revlen og badekarret.
Fiskeriet er bedst i en svag pålandsvind eller kraftig vestenvind som her kommer skråt ind bagfra, hvilket giver bølger på langs med kysten.
5 – PLADSEN VED MOSEDE FORT er kendt af de fleste som fisker i Køge Bugt. Denne plads er da også den nordligste i Køge Bugt
som af udseende ligner en »rigtig « havørredplads. Fiskeriet foregår fra høfden nedenfor fortet og sydover. På stille dage med fralandsvind skal fisken normalt hentes langt ude, men på dage med bølger er det ikke unormalt, at fange fiskene over revet lige, inden bølgerne knækker.
På sydsiden af revet er der et stort kileformet område med sand som er omkranset af mørk bund. En hurtigt fisket tobisimitation hen over sandet er nogle gange nøglen til succes. På fluesiden har jeg fanget havørreder på kobberbassen samt diverse rejefluer og tungt belastede rejefluer.
I juni har jeg under aftenfiskeri med fluestangen udover havørred fanget aborre på op til et kilo. Til dette fiskeri bruger jeg et langsomt synkende skydehoved og en tungt belastet rejeflue eller kobberbasse.
På dage med god pålandsvind kan havørreden normalt findes helt kystnært. Her en god fisk til Andreas Aggerlund.
6 – REVLEN VED ØLSEMAGLE kaster hvert år flere gode fisk af sig. Min bedste fisk fra denne plads er en blank overspringer på 4,5 kg fordelt på kun 64 cm. Pladsen fisker godt både forår og efterår og rammer man dagen er det ikke unormalt af fange 5-10 fisk på et par timer. Pladsen er både nem at komme til – samt at fiske. Der parkeres for enden af Revlen som løber i forlængelse af Ølsemaglevej, hvor den krydser Københavnsvej.
Revlen er en mest til spinnefiskeri, da der skal lange kast til for at nå ud til de mørke områder. Igen er det langtkastende blink, som skal bruges og fisker man revlen i en god pålandsvind er en 32 grams Bornholmerpil ofte det, der skal til for at nå ud til fiskene og samtidig være i stand til, at holde kontakten til gennemløberen.
På revlen er det opsøgende fiskeri, som giver gevinst. Når fiskene er fundet kan man med fordel blive stående, hvor man er, idet der som oftest er flere fisk i samme område.
Bobleflåd og orm er super effektivt til kystens havørreder – også i Køge Bugt. Her er det artiklens forfatter Tue Blaxekjær med en smuk fisk.
7- STRANDSKOVEN er den første plads syd for Køge. Selve pladsen består af et stort sandet område med spredt vegetation. Umiddelbart virker pladsen ikke videre tiltrækkende, og man kan da have sin tvivl, om der overhovedet er fisk på strækket. Min første femkilos Køge Bugt havørred blev fanget ved Strandskoven på en af de første ture, jeg var på pladsen. Fisken blev fanget i det tidlige forår på en lille rød og sort put & take flue med gummiben, der blev fisket som ophænger. Jeg havde inden jeg fangede fisken set indtil flere ørreder jage tæt på overfladen, men jeg fik ikke så meget som et eneste hug. I ren desperation blev samtlige lommer i vadejakken gennemrodet for, at se om jeg ikke kunne finde flue og line, så jeg kunne montere en ophænger.
Jeg fandt heldigvis den føromtalte putflue og en rulle nylonline på 0,20 mm – og jeg havde ikke fisket med ophængeren foran blinket i mere end 10 minutter, før hugget faldt over en halv meter vand ikke langt fra mig. Fisken kvitterede ved at springe helt fri af vandet, og der kunne jeg udover størrelsen på fisken se mit blink frit i luften.
Jeg har bedst erfaring med denne plads i det tidlige forår eller i efteråret, når havørreden trækker mod åerne for at gyde. Da pladsen ligger med Tryggevælde Å og Vedskølle Å på den ene side og Køge Å på den anden, er der om efteråret rigtig god chance for at ramme en af bugtens grove gydevandrende havørreder. På pladsen skal man dog være opmærksom på fredningsbæltet fra Vedskølle Å.
Selve adgangen til pladsen er nem, idet der er parkeringspladser i den ene side af Strandvejen. Eftersom pladsen er meget lavvandet, vil jeg anbefale fiskeri med højtgående agn i naturlige farver. Er man til bombarda og flue er pladsen også særdeles velegnet til dette. Pladsen fisker bedst i en moderat pålandsvind eller hård sidevind. Idet store dele af pladsen består af ren sandbund, kan det ofte betale sig at kaste til de få områder med mørk bund, som der trods alt er nogle stykker af.
8- KYSTVEJEN syd for Køge kan betegnes som et langt stræk fra Bådklubben Ege og ud til naturhavnen ved Strøby Lille. Flere steder på dette stræk er badekarret mellem kyst og revle så dybt, at det er umuligt at vade gennem det. Badekarret er på de dybe steder samt ved revlegennembrud absolut værd at bruge tid på. Her kan fluestangen virkelig vise sit værd.
Ved at bruge tid på at undersøge pladsen, kan man finde steder, hvor det er muligt at komme gennem badekarret og ud på revlen. I det tidlige forår med en moderat pålandsvind kan fluefiskeri fra revlen og ind i badekarret til tider give godt med fisk. En kraftig vestenvind eller 6-7 m/s fra øst er min fortrukne vindretning til pladsen, når jeg fisker med spin. Snurrebassen no. 3 eller 4 i naturlige farver eller en Bornholmerpil er mine foretrukne gennemløbere.
Jeg fisker for det meste på langs med kanten mellem mørk og lys bund, idet havørreden ofte trækker rundt på denne i sin søgen efter føde. Ligeledes koncentrerer jeg meget af mit fiskeri i de områder hvor der er revlegennembrud, eller hvor der er markante ændringer i bundforholdene. Ved at bruge Google Maps er det nemt at se, hvor bunden ændrer karakter.
Udover de nævnte fiskepladser er der mellem Ishøj og Køge rigtig meget spændende og uopdyrket strand som kun venter på at blive udforsket. Der er flere stræk som minder utrolig meget om mit spot ved Greve Strand. Jeg er sikker på, at såfremt man giver en ellers kedelig badestrand med et dybt badekar mellem anden og tredje revle et par forsøg med stangen i løbet af foråret, ja så skal der nok komme fisk på land.
Her kan du se en række af de mest sikre havørredpladser i Køge Bugt.
Endnu en flot havørred, der faldt for en lille gennemløber i sølv.
