aug 30, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Fluefiskeri og jazz – der er godt med swing i Martin Schacks fluer.
Sønderjyske Ribe Å byder på et rigtig godt fiskeri efter både laks og havørred. Vi har talt med tre lokale eksperter fra Ribe Sportsfiskerforening, der afslører, hvordan man griber fiskeriet an.
Af Erik Tveskov
RIBE Å er landets sjettestørste vandsystem, og der er sket mange store ændringer her over de sidste 10 år. Således har en række restaureringsprojekter forbedret passageforholdene væsentligt, og der er lagt store ressourcer i at forbedre levevilkårene for vandløbenes dyreliv – både fra myndighedernes side men sandelig også fra masser af gode, frivillige kræfter.
I de senere år har laksene for alvor kvitteret for indsatsen, og der er opstået et virkelig fint fiskeri – oveni det i forvejen fornemme havørredfiskeri. En af de store spillere i systemet er Ribe Sportsfiskerforening, der råder over lange strækninger af Ribe Å og dens tilløb Fladså, Gelså og Hjortvad Å. Trænger du til at opleve dansk ånatur, når det er bedst, dvs med masser af plads og lange strækninger, der har undgået gravemaskinernes hærgen, så smør en stor madpakke, pak yndlingsstangen og følg med på en rundtur.
Som guides får du her et triumvirat bestående af Hans Peder Trans, gudsbenådet spinne- og ormefisker, Stig Guldborg, spinnedoktor ekstraordinaire og Martin Schack, fluefiskeren der forfører blankfiskene med sin jazzede fluefiskervibe.
HANS PEDER voksede op i K2, som foreningens klubhus hedder, der ligger et spinnekast fra Gelsåens slynger. Han har fisket i området, siden han første gang blev taget med til åen af sin mor i 5-6 års alderen, tilbage i 50’erne. Hans kender derfor Gelsåen og Ribe å’s slynger bedre end de fleste.
Stig Guldborg har slået sine folder herude i de sidste 30 år, siden han startede i midten af tyveårsalderen. Han har oplevet store ændringer i folks tilgang til fiskeriet. – Før i tiden gik folk meget stille med dørene, når de havde fanget fisk og tit gemte de dem i græsset af frygt for at andre skulle opdage deres fangster. Nu kan man næsten følge med fra dag til dag på foreningens hjemmeside og hvor folk nu ellers viser deres fangster frem, fortæller han.
Nogle gange bliver laksedrømmene til virkelighed – chancen er stor i Ribe Å.
Martin Schack havde en lidt hård start ved åen med tre sæsoner i træk uden fisk på land. Men efter en hjælpende hånd fra det grå guld langs åen – eller skulle man sige sølv, kom der dog rigtig hul på bylden. Martin har siden stået for en masse gode fisk fra foreningens vand.
VORES BEDSTE RÅD er at snakke med folkene langs åen, fortæller de. – Folk er meget mere villige til at snakke nu til dags. For 30 år siden var der meget hemmelighedskræmmeri herude. Det er helt anderledes nu. Sæt en wobler eller en orm på og se at få dækket noget vand. Det meste af vores vand er ureguleret, og åerne slynger sig flot, så der er masser af steder, hvor fiskene kan stå. Åen ændrer sig næsten fra år til år, og dermed ændrer fiskens opholdssteder sig også, fortsætter han. – Start eksempelvis ved savværket eller sammenløbet mellem Gelså og Fladså. Her ser man tit springende fisk, men der kan også være mange fiskere. Er du fluefisker, er det hovedsagelig morgen- og aftenfiskeri, det handler om. – Jeg starter som regel mit spinnefiskeri tidligt om morgenen før solen er kommet op og pakker sammen igen ved 8-tiden, fortæller Stig. – Så plejer Hans Peder at tage over, og han fisker tit de samme stræk igennem med en god klase orm. Det er jo det fine ved det hele – at vi kan supplere hinanden så fint. Her er plads til alle. Martin indfinder sig ofte hen under aften og fisker i den gyldne time samt langt ind i mørket.
FISKERIET efter havørreder er ikke blevet decideret ringere efter der er kommet mange flere laks, men det er tydeligt at mærke, at vi har fået fri passage ved Gelsbro dambrug, så fiskene nu hurtigt suser videre op i systemet, beretter de. – Nu ser vi stort set kun gydende laks på strygene om vinteren. Der er nogle få pladser, hvor der før i tiden stod havørreder, men nu er de altså skiftet ud med laks. Odderne i systemet har også lagt yderligere pres på havørrederne, men dem nyder vi nu bare på linje med isfuglen, kronhjortene og de mange andre dyr, som vi ser herude i den skønne natur.
Er der særlige teknikker til jeres vand der er værd at prøve, spørger jeg? – Nogle går med enhåndsfluestang og ganske små diskrete fluer, og gør nogle gevaldige fangster på det, svarer de. – Andre bruger tilsvarende let spinnefiskeri, men her er det altså vigtigt at understrege, at man skal bruge en line med en forsvarlig brudstyrke. Vi snakker om store stærke fisk i mindre vandløb med mange forhindringer som fx hundetunger, så man skal have mulighed for at lægge stort pres på fiskene. Jeg bruger meget en 9 cms wobler fra Salmo i en desværre udgået farve med ambulancerød ryg og kobber bug, siger Stig. Den kaster jeg skråt nedstrøms og spinner den jævnt ind. Fiskene er aggressive, og tit ser jeg en bølge, der starter og følger efter wobleren.
Stig Guldborg har igen spinnet sig til sølv ved Gelsåen.
Den lille Salmo Hornet har jeg også et godt øje til, og den bruger jeg til sommerfiskeriet. Hans Peders våben er en solid klase orm, dog uden den ellers så traditionelle røde uldgarn. Den fisker han med mindst lige så stor dygtighed og omhu som selv den mest drevne flue- eller spinnefisker, og det er tydeligt, at han har udviklet sit ormefiskeri til perfektion. Line og dybdekontrol er bare to dele af ligningen, men også hans placering i forhold til vandet og blik for ormens drev er lige så vigtige for hans succes.
HVORDAN lander i jeres fisk? – spørger jeg. Vi bruger stort set alle et godt fangstnet. Gaf duer af gode grunde ikke, hvis man fx kommer ud for at skulle genudsætte en stor laks. Brinkerne er høje og vandet er dybt, så håndlanding er heller ikke noget man kan bruge med særlig stor sikkerhed. Hvad med fodtøj? – fortsætter jeg. – Nu er det jo en dejlig sommerdag vi er ude på, og man kan i princippet fiske i sandaler, som jeg gør, svarer Hans Peder. – Men som regel er gummistøvler nok. Lidt henne i efteråret er der mange, der går med de korte buksewaders.
EN TYPISK SÆSON: – Om foråret er det laksene, det handler om, og alle folk er af huse til premieren, fortæller de. – Der bliver dog hurtigt længere imellem folk, så du snart kan fiske lange stræk for dig selv. Juni og juli er højsæson for havørrederne. August kan også være rigtig god, hvis ellers vi får noget vand. Men man skal dog ikke lade sig narre af en lille vandstand. Selv ved en ganske beskeden stigning i vandføringen kan der pludselig være friske fisk i åen, og så er det med at være første mand, der fisker nedover.
De første fisk er meget aggressive og hugger på næsten hvad som helst. Når det store træk af 50-60 centimeters fisk kommer, er der virkelig liv i åen og mange oplever at få et par fisk med hjem om dagen. Omkring den 1. oktober stopper mange deres fiskeri, selvom sæsonen varer helt til 31. oktober.
Lange strækninger af Ribe Å er uregulerede – hvem drømmer ikke om at dyppe snøren i sådan et vand?
HAVØRREDFISKERIET er som regel noget, der foregår om natten eller i skumringen, pointerer de. – Omvendt er det ganske få laks, der går til biddet, når det er mørkt. Hvad med fluefiskeriet, kan man fintune sit fiskeri efter den ene eller den anden art? – spørger jeg. – Havørredfluer er for mig nogle små vimsende lette sager på 3-5 cm med masser af indbygget liv, siger Martin. – Sådan en lille vimsende sag, der fiskes irriterende, den tager altså fisk. Mine laksefluer er som regel belastede, men har til gengæld en lang og meget levende vinge, der kan slå forførerisk i strømmen. De store rørfluer fisker jeg med ”100 km i timen”, for her må fiskene ikke have for meget betænkningstid. Til havørrederne i skumringen eller mørket fisker jeg med fluer, der laver en tydelig trykbølge i vandet.
Jeg kaster skråt nedstrøms til modsatte bred, og når fluen lander, tager jeg et hurtigt træk eller to i linen. Det gør jeg dels for at få linen rettet ud, men også for at få fisken til at reagere. Når der så rejser sig en bølge bag fluen, er det med at slå koldt vand i blodet og vente til du mærker fisken trække tungt i linen. Først da er det tid til at løfte stangen, sætte krogen og holde på hat og briller, afslutter Martin med et smil.
Martin Schack botaniserer i flueæsken, inden aftenens fiskeri går i gang.
Hans Peder Trans rigger op med havefluer af den gode fede slags.
Ribe Å systemet leverer hvert år havørreder i grov kaliber.
Sommer og sandaler ved Gelsåen – Hans Peder Trans i aktion.
aug 15, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI
Hvis man aldrig har dyrket natfiskeriet i åen, så kan det godt virke uoverskueligt, men griber man det rigtigt an, så er det helt sikkert muligt at komme godt fra start allerede i den første sæson. Her får beretningen om hvordan Irena Elzbieta Mathiasen kom rigtig godt fra start i år.
AF IRENA ELZBIETA MATHIASEN
Jeg har længe gået og drømt om fange en havørred i åen med fluestangen, og her i år skulle det altså bare være! Jeg satte det derfor som et af målene for mit fiskeri i år, og planen har været at komme i gang med nattefiskeriet.
På forhånd havde jeg ingen ide om, hvad jeg ville synes om det. Kunne jeg overhovedet finde mig til rette i nattens mørke? Ville jeg kunne abstrahere fra nærgående myg og ukendte lyde?
Vi startede fiskeriet ud med at fiske sen aften hvor solens lys stadig havde lidt magt. Jeg kunne altså danne mig et indtryk af åen, hvordan jeg skulle ligge kastene og hastigheden i indtagene. Det har været en god måde for mig at falde til på og få en god forståelse for nattens fiskeri, i en å jeg ikke havde kendskab til på forhånd.
Mørkets magi
Frygten var, at jeg ville gå en halv sæson uden fangst. Eller at nattens drillerier med at sidde fast i siv og træer, usikre ben eller ufokuseret fiskeri ville slå mig ud. Den første fangst kom hurtigt på en af de første par ture. Det var dog, mens der stadig var lys, men en god start og min første fluefangede havørred i åen! Mere vil have mere, og jeg havde lyst til at bruge hver en nat ved åen. Jo flere ture jeg kom afsted på, desto mere vild blev jeg med det. Natten fik mig til at føle, at jeg kan lige præcis, hvad jeg sætter mig for! At alt er muligt, og det næste hug kan være endnu en drøm, der går i opfyldelse.
Det er min nye yndlings sommer ting! Jeg føler mig mere levende om natten ved åen. Sanserne er på sit yderste, og selvom jeg kan blive lige så frustreret som lykkelig, er der jo som altid en grund dertil – og alting kan ændres på et øjeblik. Det kan gøre alle prøvelser det hele værd.
Jeg elsker fiskeriet om natten, og jeg er sikker på, at du kan finde mig langs åen næste mange somre.
Elzbieta med 2020 sæsonens næststørste havørred for hendes vedkommende – 4,5 kilo.
jul 24, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS
Kim Sørensen med endnu en blank laks, der faldt for hans sublime nedstrøms teknikker.
Det’ da lige så let som at klø sig i nakken – eller hvad? Men har du først prøvet at blive totalt udfisket af dine kammerater med »præcis samme teknik« som dig, vil du nok skifte mening. Følg med Flemming Holm og Kim Sørensen til åen og få en masse fede tips til dit nedstrøms vådfluefiskeri efter laks og havørred.
AF ERIK TVESKOV
DET VÆRKER I HELE KROPPEN efter en uges fiskeri, men det kan ikke hjælpe noget, når der nu bliver taget fisk både på valdet vi fisker på og længere oppe i elven. Kammeraterne har taget fisk – pæne havørreder efter norske forhold, og et par laks har også været oppe at vende. Jeg har til gengæld ikke mærket det mindste.
Vi er lige begyndt at fiske i skumringen, og min kammerat har storsindet ladet mig gå forrest nedover havørredstryget. Han har tilmed været så flink at udpege hvilken flue, han ville bruge, hvis det var ham. Nu skal det være… Men gæt selv hvem der kroger en 65 cm lang sølvblank skønhed lige bag ved mig… Teknikken vi bruger er den samme med 45 graders kast, en enkelt mendning og derefter lidt nøkken med stangspidsen. Jeg er en slagen mand.
Mangler du lige som jeg også lidt mere Xfactor i dit fiskeri – og render dine kammerater jævnligt og tager fisk, lige hvor du har fisket, så læs videre og drag nytte af 65 sæsoners hårdt tilkæmpede erfaringer fra to af landets mest erfarne herrer, når vi snakker strømvandsfiskeri efter laks og havørred på nedstrøms vådflue.
Korte skydehoveder er perfekte til vores danske åer og giver mere fisketid siger Kim.
KIM SØRENSEN fra Holstebro er kendt for sine meget flotte lakse- og havørredfluer, der har været vist i Fisk & Fri flere gange før. Og så var der selvfølgelig lige den fluefangede storlaks på 20,1 kilo fra hjemmevandet… Kim stillede glad op til en lektion ved Storåen midt i lakse-primetime og delte rundhåndet ud af sine tips til, hvordan man undgår, at gå i fælden med bare at fiske mekanisk skridt efter skridt ned over åen.
– På mange af de pladser, jeg fisker i Storåen, står fiskene ved modsatte bred, fortæller Kim og fortsætter. – Jeg bruger et kort og kompakt Guideline-skydehovede på min tohandsstang, og det giver mig klart mere fisketid, da jeg kan fiske pladserne hurtigt og effektivt af.
Jeg bruger belastede fluer, da jeg mener, det er vigtigt at få fluen ned til fisken med det samme. Jeg kan nemlig bedst lide at fiske fluen, så den præsenteres med bredsiden til fisken, og derfor kaster jeg temmelig meget på tværs af strømmen.
Kim demonstrerer, hvordan han på en effektiv og elegant måde har skudt sig ind på sin kastelængde – samt kan lægge fluen meget tæt på modsatte bred. – Jeg har også en idé om, at fisken bliver vækket, når sådan en belastet flue lander med et lille plask lige over hovedet på den, fortsætter Kim. – Jeg oplever tit, at det er lige efter fluen er landet, at den bliver taget med et brag. Sidst, men ikke mindst, vil jeg meget gerne have, at der er fart på fluen, når den svinger lige foran snuden på fisken. Laksen er en rovfisk og er vant til at byttet prøver at flygte. Hvis en flue kommer tøffende lige så stille parallelt med fisken, som er det der sker, når rigtig mange kaster lange skrå nedstrøms kast og derefter måske oven i købet mender linen opstrøms – ja så sker der ofte det, at der intet sker… – Jeg vil tvært imod helst have, at det er fluen, der kommer først ind over fisken, og så skal den simpelthen vække fisken til at tage fluen, slutter han.
Kim slår sine folder ved Storåen til fortrydelse for mange en storlaks.
FLEMMING HOLM fra Haderslev er godt kendt af de fleste, der fisker i Ribe Å og Gelsåen. Hans væg hjemme i grejhulen er plastret til med fotos af ham selv med store fisk, hvoraf flere af dem hænger i udstoppet tilstand på væggen. Flemming har desuden fisket mange af de store elve i Norge og Sverige med gode resultater. Vi mødtes på en af de få stille aftener, der har været i år ved Gelsåen, hvor han forsøgte at banke lidt vådfluevisdom ind i min knold.
Flemming fisker ligesom Kim mest med tohåndsstang, da han synes, det giver en langt bedre linekontrol. Desuden gør det, at han lettere kan presse havørrederne ud af grøden, hvis de går ind og borer sig fast under egen bred.
Gelsåen og Ribe Å er dyb mange steder, og det er ikke alle steder man kan bunde. Modsat mange andre bruger han udelukkende en flydende dobbelttaperet line på sin tohåndsstang, og det gør han faktisk hele sæsonen. – Jeg kan godt lide at se fiskene ved overfladen, fortæller Flemming og uddyber. – Det med en stor bule og henter fluen, som er helt fantastisk. Mine kammerater og jeg har fundet ud af, at fiskene faktisk kan se eller mærke fluen, selv når åen er gået over sine bredder og vandet er grumset. Fiskene kommer og henter fluen, hvis de vil have den. Grunden til at jeg bruger en dobbelttaperet line, er at den falder blødt på vandet i forhold til andre liner.
Et besøg i Flemming Holms fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.
Flemming demonstrerer, hvordan han med enkle og effektive underhåndskast lægger linen skråt nedstrøms til modsatte bred og lader fluen svinge over. Det er tydeligt, hvordan han gennem årene har lært at minimere den energi, han bruger til at kaste og i stedet, ligesom Kim, bruger kræfterne på at placere fluen helt ovre ved modsatte bred og koncentrere sig om dens gang i vandet.
– Det er stort set kun ved modsatte bred, jeg får mine fisk, fortæller Flemming og forklarer. – Jeg er helt overbevist om at det lille plop, som fluen giver, er med til at vække fisken. Det er som om den tænker »hov hvad er det for en forstyrrer der kommer her på min plads – den skal jeg op og se nærmere på«. Somme tider kan man se, hvordan både laks og havørreder henter ting på overfladen, der kommer drivende. Når de er i det humør, så er det bare med at få sendt en flue ud til dem, tilføjer han.
KAST OG INDTAG. Når Kim har lagt sit kast over bruger han som regel nymfegreb til at tage fluen hjem med. Ikke mindst når fluen er svunget hele vejen over, er det vigtigt at give den liv og faktisk fiske den op imod en selv med nymfegreb. Det giver en del fisk, som måske er fulgt med ind uden at tage, mens fluen svingede, men også fisk som måske står ved egen bred og først opdager fluen, når den når herind. – Specielt havørrederne lader sig overliste af nymfegrebet, afslører Kim.
Selv ikke den mest alsidige flueæske kan hjælpe dig, hvis du ikke har styr på dine nedstrøms teknikker.
Flemming fisker derimod sin flue helt passivt, første gang han lader den svinge over. Hvis han får en reaktion fra fisken og den refuserer samt går tilbage til sin plads, så laver han lynhurtigt et nyt kast til fisken. Han demonstrerede det, den aften vi fiskede sammen ved Gelsåen, og det var vitterligt bare et lynhurtigt bagkast og så ud med fluen igen til den samme fisk. Som regel tager fisken nu fluen. – Indimellem sker det, specielt med havørrederne, at de bare følger efter fluen, forklarer han. – Så er det med at holde tungen lige i munden. Jeg begynder ikke at tage line ind, som der er mange der ellers gør, nej jeg går simpelthen baglæns og trækker fluen med opstrøms. – På den måde har jeg prøvet at gå op til 10 meter med en fisk lige i hælene på fluen, indtil den tog, smiler han. Hvis jeg i stedet havde stået og trukket line ind, havde jeg skræmt den fisk.
– HVIS JEG HAR HAFT EN FISK OPPE og kigge til fluen i første kast, og den så ikke kommer i andet kast, så venter jeg gerne i fem minutter, inden jeg viser den en ny flue, forklarer Flemming. – Når det er sagt, så mener jeg ikke der behøver at være så mange dikkedarer omkring fluevalget. Min sølv og sorte flue er den flue, jeg tager næsten alle mine fisk på. Den startede vel egentlig som en Glimmermuddler, men på et tidspunkt droppede min ven, Otto Wøhlk muddlerhovedet på den, og den flue har jeg godt nok fanget mange fisk på. Hvis ellers de er i humør til det, så hugger de på næsten hvad som helst, så det er ikke meget energi jeg bruger på fluevalget. Jeg har også fluer med noget lilla i, fordi jeg har ladet mig fortælle, at det er den sidste farve, der forsvinder om natten, smiler han.
Tohåndsstangen er Kims foretrukne våben, men senere på sæsonen kan han sagtens finde på at fiske stribende fluer med enhåndsstangen.
Kim bruger rigtig meget sine fluer i gule og orange nuancer, da de passer rigtig godt til Storåens vandfarve, specielt først på sæsonen. – Senere på sæsonen skifter jeg dog over til mere diskrete fluer, efterhånden som vandtemperaturen stiger, afslører han. Noget længere henne på sæsonen tager jeg også hul på en anden teknik, som er specielt god på de stræk af Storåen, der er lavvandede, og hvor der vokser meget grøde. Så er det den tid, hvor jeg finder min enhåndsstang frem og fisker med hitch’ende fluer. Det har givet mig nogle fantastiske oplevelser på pladser, hvor man ellers ville gå i bunden med det samme. – Det kan jeg virkelig anbefale, da det giver nogle spektakulære hug, slutter Kim.
– En ting, som jeg savner fra de gamle dage, inden vi fik de mange særregler i forhold til laksene, er at kunne fiske med to fluer på forfanget, pointerer Flemming. – Det er selvfølgelig farligt, da den ene flue er fri til at kunne sætte sig i grøden, men jeg har godt nok haft mange gode oplevelser, hvor jeg er sikker på, at det er kombinationen af en stor og farverig flue sammen med en mere diskret flue, der har gjort udslaget, runder Flemming af.
jun 12, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Portrætter
Inden længe vrimler åerne med havørred, og tusindvis at lystfiskere vil valfarte ud i sommernattens mørke med deres fluestænger for at overliste de store fisk. Få har mere erfaring end Johnny Filthat Jeppesen, som her giver dig en masse fede tricks til blandt andet stribefluer på synkeline.
AF ERIK TVESKOV, FOTO: JENS BURSELL OG JOHNNY FILTHAT JEPPESEN
HAR DU PRØVET at gå en aftenstund ved Karup Å, mens overfladen gynger af bulende og springende havørreder? Hvis ikke, så tænker du måske, at det må være en smal sag at slynge en flue eller et blink ud og få bid med det samme. Sådan er det dog ikke helt for almindelige dødelige, der bare besøger åen en gang imellem, men med flid og indlevelse i fiskeriet – samt måske under indflydelse af en ganske særlig lykkehat, så lykkes det måske på et tidspunkt. Indtil da får du her muligheden for at aflure en af dem, der virkelig forstår, at overliste de ellers så drilske Karup Å ørreder.
Vi har snakket med Johnny Filthat Jeppesen fra Stoholm, der her rundhåndet deler ud af sine erfaringer.
– På nuværende tidspunkt har jeg i omegnen af 30 års erfaring med fiskeriet i Karup Å, fortæller Johnny. – I starten gik jeg med orm og hyggede mig med det, men på et tidspunkt fik jeg fluestang og fluebindingsgrej i gave, og nu har jeg fisket 28 sæsoner med flue. Jeg sidder i bestyrelsen i Skive Lystfiskerforening og arbejder med alt omkring vandpleje.
Vi prøver på alle mulige måder at få åens ørredbestand til at blive selvreproducerende. Vi har heldigvis fået mange lodsejere med på at lægge grus ud i åen og har lavet 10 store gydeområder i selve hovedløbet. Bestanden af havørreder er i særklasse og vi snakker ikke om småfisk…
Johnny med pragtfisk på 11,65 kilo fra Hagebro strækket.
– SÆSONEN I KARUP Å starter 1. marts, hvor de fleste ørreder, der landes, er fisk, der har været på leg og får lov til at svømme videre, men ind imellem er der også flotte blanke fisk, afslører Johnny. – Opgangen kommer først rigtig i gang i april-maj, og så er det virkelig fisk, der er værd at gå efter. Karup Å havørreden har en kondition uden lige, når den lige er kommet op, og det er fra Hagebro og ud til fjorden, man bør koncentrere sit fiskeri det første stykke tid af sæsonen. Og det er hullerne man skal fiske flittigst igennem først på sæsonen.
I juni og juli kan fiskeriet gå lidt i stå – især hvis vi har en tør sommer. Kommer der derimod et ordentligt regnskyl, er det bare med at være der, for så kommer der fisk, pointerer Johnny og fortsætter. – Når vi er nået ind i august begynder fiskene at pakke sammen i åen. Det er typisk fra Haderis Å’s udløb lige oven for Hagebro. Mange fisk skal nemlig op og gyde i Haderis Å, og de stiller sig derfor nedenfor og venter på at det bliver tid til at gyde. Det er på dette tidspunk fiskeriet topper.
Her findes en blanding af friske blanke fisk – og så er der dem, der har stået i åen et stykke tid. De blanke trækker hurtigt opstrøms, og somme tider får man fisk med havlus helt oppe ved Hagebro.
– I SEPTEMBER OG OKTOBER er det helt vildt, hvad der står af fisk på det her stræk, fortsætter Johnny. – Min kammerat og jeg fulgte et år en stime af trækkende fisk på afstand, indtil vi fandt det sted, hvor de faldt til ro. Om aftenen gik vi derop og fiskede – og vi fik begge fisk, så det kan godt betale sig at følge dem og holde øje med fiskene.
Alt kan ske i den gyldne time. Det er her havørreddrømmene bliver til virkelighed.
Sæsonen slutter 31. oktober og selv i denne måned har vi fanget blanke fisk, men langt de fleste er selvfølgelig farvede på dette tidspunkt. De fleste fiskere skåner dem, der er klar til at gyde. – Ved Karup Å er der en skøn blanding af dag- og natfiskere, forklarer Johnny. – Rigtig mange går med flue om natten, men der er også nogen, der dyrker dette om dagen. Spinnefiskerne går typisk med en wobler i dagtimerne, hvor de fisker inde under brinkerne og i dybe render og høller.
Om formiddagen er der en hugperiode og igen ved firetiden om eftermiddagen. Lige inden det bliver mørkt, skal man også være klar. Det er nok de tre vigtigste gyldne tidspunkter, hvor man skal have sin agn i vandet, understreger han.
– MIT EGET FAVORITFISKERI dyrker jeg er med en enhånds fluestang på 9,6 fod klasse 7/8 om natten, fastslår Johnny og uddyber. – Der er mange, der fisker med tohåndsstænger, men jeg synes det lette grej giver bedre føling. I starten af sæsonen går jeg forbi de lange lige stræk og fisker kun i hullerne med en synke 6 line. I april begynder jeg at fiske lidt højere i vandet med en synke 3 line. Allerede på det tidspunkt er vandtemperaturen så høj, at fiskene nok skal komme og hente fluen, hvis de vil have den. – I høllerne kan jeg dog godt finde på at bakke den ned, så den kommer lidt længere ned, indskyder han.
– Når solen får magt, kommer grøden og vandet klarer op, så fiskene har ingen problemer med at se fluen, fortsætter han. – Fra maj fisker jeg med intermediate-line, indtil grøden bliver så høj, at jeg er nødt til at skifte til flydeline, pointerer han. – Flydeline bruger jeg, indtil grøden bliver klippet, og så er det ellers intermediate line resten af året. Fisker du om dagen er det dog en god idé at finde den hurtigtsynkende line frem, så du kan komme ned i renderne til fisken.
Enhåndsstangen er et must i Johnnys fiskeri. Her er endnu en grov havørred gået i fælden.
Jeg fisker meget aktivt med fluen, og den får ikke bare lov til at svinge tværs over åen. Jeg fisker aldrig to gange ned over et stræk på den samme måde, men varierer hele tiden mit fiskeri med korte kast, lange kast, hurtig og langsomindtagning. Der skal hele tiden være bevægelse på fluen. Det er rovfisk vi går efter, og de vil sgu have noget, der bevæger sig, konstaterer Johnny.
– NYMFEGREBET er helt uovertruffent i Karup Å, afslører han og uddyber. – Jeg tager linen ind i 8-taller og lader den sidde på fingrene. Samtid bevæger jeg linearmen op og ned, så der kommer meget mere bevægelse i fluen. Desuden giver nymfegrebet en sidegevinst, da man ikke skal gå og falde over sin løsline.
– Karup Å ørreder er træge i forhold til fx laksen, og man skal virkelig overliste dem til at hugge. Ud på natten bruger jeg store fluer på 12-15 cm. Jeg vil have, at det er linen, der bestemmer, hvor dybt fluen skal gå og ikke om fluen er belastet eller ej, da en ubelastet flue har en meget mere levende gang.
– Jeg fisker mine fluer forenden af et ni fods fluorocarbon forfang med en 0.31 spids, afslører Johnny. – Det eneste tidspunkt jeg bruger monofilline, er når jeg bruger Sunray Shadow, røber Johnny og uddyber. – Den fisker jeg på en synkeline, og det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg bruger et meget langt forfang. Når jeg kaster, så forfanget bliver helt strakt, får synkelinen hurtigt fat i vandet og sætter fart på fluen. Det første stykke af drevet striber fluen på overfladen, men ude midt i åen dykker fluen pludselig. Jeg har således en »hitch’ende« flue det første stykke, hvorefter den dykker. Det kan fiskene ikke stå for, smiler han og tilføjer, at han har fanget flere hundrede havørreder på den måde. Plasticslangen jeg bruger til fluen har været rullet op og krummer derfor, når jeg klipper stykket til fluen af. Det er vigtigt at den bevarer denne krumning, da det giver en meget mere levende gang, afslører han.
Johnnys favoritter til Karup – Den hvide, Sunray Shadow variant og Æslet.
DE TRE FAVORITFLUER: – Sådan set bruger jeg kun tre fluer: Sunray Shadow, mit eget Æsel og Den hvide, fortæller Johnny. – Jeg foretrækker rørflue, fordi man kan binde dem store og lette – og det er vigtigt til natfiskeriet. Jo lettere den er, desto mere levende er den i vandet. Sunray’en var den første flue, jeg brugte med succes. I 1996 fangede jeg 52 havørreder på den med en snitvægt på 5,3 kilo. Den største var 10,2 kilo og det var en god fisk, lyder det beskedent.
– ÆSLET har cirka fire år på bagen, og i den har jeg forsøgt at samle al min erfaring fra Karup Å. Den har givet mig godt hundrede fisk indtil nu. – I starten bandt jeg den med en enkelt lang vinge, men det duede ikke rigtig, så jeg fandt på at dele vingen op i tre bundter hen ad røret og det dur, understreger han smilende og fortsætter. – Materialerne smider let vandet af sig, så den er nem at kaste med. Jeg bruger desuden en propel foran den – faktisk mest for at høre om fluen er hægtet op, eller om den går som den skal. Det sparer mig for den tid, jeg ellers skulle bruge på at tjekke fluen, ved jævnligt at have den i hånden.
– DEN HVIDE er en allroundflue, som jeg bruger året rundt – selv om natten, fortæller han og fortsætter. – Især lige i skumringen på de lyse sommernætter, kan den være ekstremt god. Det var et rent tilfælde, at jeg kom til at lave den. Det var faktisk en flue, jeg fandt i kanten af åen og bandt på. Efter få kast fik jeg en fisk på 6,5 kilo på den. Jeg har siden lavet lidt om på den, men den er stadig meget simpel at binde. Fluen består af tre hvide hackler, lidt Ice Dubbing som krop og en smule kobber i vingen. Jeg ved godt, hvor den oprindelige flue kommer fra, og jeg har drillet manden lidt med det sidenhen, griner Johnny og fortsætter.
Det er en udfordring at lokke en Karup Å havørred til biddet, men prøv Johnnys tricks og du er rigtig godt på vej.
På spørgsmålet om det er form, farve eller størrelse der er vigtigst for en god havørredflue, svarer han helt klart bevægelse! – Egentlig er det en kombination af alle fire, men det er helt afgørende hvordan du bruger og bevæger fluen – du skal give den liv, forklarer han. – Tit lurer jeg lidt på, hvordan de andre fiskere griber fiskeriet an, og så gør jeg noget helt andet.
Når fiskene har set 20 fluer, der kommer svingende ned over dem, så gider de ikke reagere, før der sker noget helt anderledes. Kommer der fx en flue, der lander og stikker af fra dem, så har de svært ved at lade den gå. En anden måde at variere sit fiskeri på, er at fiske på den modsatte side af, hvad de fleste andre fiskere gør. Det kan være nok til at fiskene reagerer på fluen. Fluen stikker pludselig af fra dem, i stedet for at svømme hen imod dem, fortæller Johnny.
– VIL DU FISKE I EN Å, der faktisk kun er rettet ud på de yderste stykker, men ellers snor sig lystigt igennem en flot ådal, er Karup Å nok et af de bedste bud i Danmark, fastslår han. – At den samtidig er smækfyldt med store havørreder, gør det ikke ringere. Efter min mening er den nok på top fem i verden, når vi snakker havørreder i strømvand. Skal du besøge åen for første gang, vil jeg råde dig til at gå mindre op i udstyret, og mere op i, hvordan fluen går i vandet. Og så skal der lægges timer og dage i at lære åen og dens standpladser at kende.
– Find eventuelt en erfaren fisker, der vil hjælpe dig lidt med pladserne. Hvis du skal natfiske er det en stor fordel at gå strækket igennem i dagtimerne først. Hvis du skal fiske fra vest siden så gå stykket igennem i de lyse timer fra østsiden, så du kan se, hvor fiskene vil stå når mørket sænker sig. Hvis du er medlem af Skiveforeningen (Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn), så tilbyder jeg at tage folk med ud og vise dem til rette, uden det koster en krone, slutter Johnny.
Prøv at fiske buleflue på en synkeline – så skal du bare se løjer.
maj 4, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, BÆKØRRED, Bækørredfiskeri, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Jens Bursell med en flot bækørred på cirka 60 centimeter, der huggede en Mepps str 3 i kobber med røde prikker – fisket på en Claw Connector med en str. 12 Owner trekrog.
Med en lille Claw Connector på din spinner kan du på en ekstremt simpel måde bruge mindre kroge, der øger landingsraten – samt giver mindre skader på fiskene. Følg med en tur til åen og bliv inspireret.
AF JENS BURSELL
Det summer af forår overalt, da jeg går ned igennem skoven på vej til min elskede lille bækørredå. Birkens blade er som museører, bøgen er lige springet ud – og det myldrer med liv overalt. Med mig har jeg min trofaste gamle UL-spinnestang med en lille hjul – og for enden af mit 0,22 mm fluorocarbon forfang sidder den klassiske Mepps str. 3 i kobber med røde prikker. En spinner man aldrig – som i aldrig – går galt i byen med.
Det er en af årets første bækørredture, og jeg har stadig til gode at få en lidt større fisk, så det er med at få afsøgt noget vand.
Det første stræk er relativt lavvandet og uden særlige features, så det fisker jeg relativt hurtigt og lidt overfladisk igennem, for det er sjældent her jeg, at jeg får de rigtig store. Bevares – jeg har fået enkelte pæne fisk over 2 kilo her gennem årene, men det er ikke standfisk – snarere ørreder, der har været på vej til og fra bedre standpladser andre steder i systemet.
Efter noget tid nærmer jeg mig et par lidt mere giftige huller, der tidligere har givet god bonus på spinneren. Men også her må jeg desværre trække nitte efter nitte – på trods af nogle relativt gode præsentationer af spinneren – taget min relativt rustne kasteform i betragtning. I disse små åer er det ofte et spørgsmål om 5-10 centimeter, der betyder, om man rammer perfekt, eller om man bliver hængende i en gren eller et siv. Og hænger man først fast, så kan man glemme alt om at få en fisk, fordi man laver for meget postyr, når den skal frigøres. Det er dog sjældent, at man mister sin agn. De fleste steder er åen nemlig ikke dybere end til knæet, hvorved man altid kan redde sin spinner ved at træde ud i åen og få fat i den.
Turens anden fiskr også huggede på en Mepps str. 3 med Claw Connector – dog uden røde prikker. Denne fisk var lidt mindre end den første.
En god fisk i farvandet
Jeg bevæger mig længere og længere opstrøms, og efter at have affisket et par kilometer, begynder jeg at blive en lille smule lang i koderne af at forcere pilebuske, pigtrådshegn og høje siv i min søgen efter en stor bækørred. Jeg beslutter mig for at tage ti kast mere, og da jeg er nået til det tredje kast kommer jeg til et super perfekt stræk, hvor åen svinger lækkert ned gennem en lille eng – smal, dyb og med udhængende samt dybt indskårne brinker. Det er et helt perfekt sted for en stor bækørred.
Foran mig er en lav gren, der går hele vejen over åen, men går jeg tættere på for at kaste mere ubesværet, så risikerer jeg, at komme så tæt på det mest åbenlyse hotspot, at jeg måske skræmmer fisken, hvis den står der, hvor jeg tror den står.
Jeg lader derfor min spinner pendulere under stangspidsen og svirper et lavt samt langt kast ind under grenen op til åens smalleste og dybeste strømrende, hvor der er en udhængende tue. Spinneren lander helt perfekt, og allerede efter en halv omdrejning på hjulet, rejser der sig en trykbølge efter spinneren – og et sekund efter falder hugget stenhårdt. Vandet i åen, der kun er en meter bred, eksploderer, og et øjeblik efter pisker ørreden opstrøms, så min lille lette spinnestang flekser helt ned i korken.
Der er ikke gået lang tid, før jeg føler mig sikker på, at det er en af de bedre fisk, der har taget min spinner, og først helt oppe inden det næste sving, får jeg stoppet fisken i sidste sekund, inden den tager turen omkring hjørnet.
Fisken vender og suser nedstrøms, så jeg må hjule ind som en vanvittig for at holde pres på den store bækørred, der et øjeblik efter suser forbi mig og 15-20 meter videre nedstrøms. Heldigvis er det let at følge den, så jeg følger med og gør nettet klar til landing. Der er ingen grund til at være nervøs, for fisken er perfekt kroget lige i saksen. Jeg hopper i vandet, for at kunne styre nettet bedre fri af bevoksningen, og inden længe kører fisken frem og tilbage lige foran mig, indtil den til sidst kæntrer om på siden og glider sikkert i nettet.
Hvilken fantastisk skønhed med en flot gylden bredside, der har masser af sorte, flotte pletter – samt de klassiske røde pletter længere nede mod halen. Jeg lader fisken blive i nettet nede i vandet med hovedet opstrøms, hvorefter jeg stikker en gren gennem netmaskerne oppe ved samlingen af nettet – og ned i brinken, så fisken ikke kan svømme ud. Lynhurtigt får jeg gjort stativ og kamera klar til et selvudløser foto, fokuserer hvor jeg vil holde fiskens hoved – og hopper i vandet. Mens jeg står i vandet, rækker jeg hånden op til selvudløser knappen, og tænder så den tæller ned, hvorefter jeg hurtigt griber ørreden og løfter den op af vandet i et par sekunder, mens kameraet klikker. Jeg holder den forsigtigt med hovedet op imod strømmen i et par minutter, indtil den til sidst er så frisk, at den selv slår et spjæt med halen og forsvinder ud i åen, hvor den kom fra. Den bliver hverken vejet og målt, for den skal ikke på land, og det skal gå hurtigt med at få den retur, men i omegnen af de 60 cm og cirka 2,5 kilo er nok et fint bud på størrelsen.
Claw Connectoren kan sagtens fiskes ubelastet som her, men generelt er det bedste allround valg ofte at have en 0,4 grams tungstensperle på connectoren, som du kan se på den spinner, som bækørreden ovenfor har hugget på – samt på kondomspinneren nedenfor.
Med Claw Connector i åen
Små kroge kroger bedre – og skader mindre. Men for at kunne bruge dem effektivt, så kræver det, at de er asymmetrisk placeret for enden af agnen for at være eksponeret ordentligt. Og netop denne effekt giver Claw Connecrtoren – samtidig med, at den sørger for, at krogen kommer ordentligt ned bag indersiden af kæbebenet, hvor det er lettere at kroge fisken, fordi der er mere og tykkere blødt væv end højre oppe på kæben.
Alle former for Claw Connectors kan bruges på en spinner – eftersom der ikke er noget ”der er op og ned” på denne type af agn. Den vil alligevel altid rotere om sin egen akse gennem vandet. Det betyder, at både den type, hvor de to øjer er parallelle som bruges til lodrette montageøjer – og den type, hvor øjerne på Claw Connectoren er vinkelrette på hinanden, som normalt bruges til fx pladeblink og trådblink – kan bruges. Alt hvad du skal gøre er at klippe den originale store krog af – og montere din Claw Connector med en springring – fx str. 1 til bækørred. For enden af din Claw Connector, har du en str. 12 Owner ST 36 BC X, der er monteret, så én gren peger fremad. Det er vigtigt, at du vender krogen rigtigt i Claw Connectoren, da det giver en bedre krogning.
Claw Connectors kan naturligvis også bruges på større spinnere – samt kondomspinnere, hvor man blot skal folde gummiet ned for at kunne montere Claw Connectoren med en spring-ring. Til laks bør du bruge kraftigere og lidt større kroge – fx Owner STN 46 BC 2X str. 10-8. Da de har smalle øjer, skal man bruge ret smalle springringe – fx Owner #1 springringe.
Hvis man vil opnå de fordele, som der er ved mindre kroge, er Claw Connectoren et virkelig godt alternativ til helikopter-rigget, hvis man ikke er så ferm til at binde knuder. Du kan køb alle materialer til at fremstille dine Claw Connectors her.
Du kan læse meget mere om Claw Connectoren her – samt få en grundig instruktion i, hvordan de laves på denne video.
Knæk og bræk ved åen!
Claw Connectoren er mindst lige så effektiv på kondomspinner som på alle andre kunstagn.
apr 18, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Villads præsenterer frisk sølvtøj fra Ribe Vesterå på 72 cm. Fisken fik lov til at svømme videre efter fotoet blev taget.
Besøg landets ældste by i hvor der er et super godt fiskeri efter laks og havørred i Ribe Vesterå.
AF JENS BURSELL
VEST for Danmarks ældste by løber Ribe Vesterå gennem Ribemarsken og til Vadehavet, hvor den afleverer vandet fra Hjortvad Å, Ribe Å og dens store tilløb, Fladså og Gelså. Fra Vadehavet returnerer hvert å toptunede eksemplarer af Vadehavsørreder, og ude fra Atlanten kommer Ribe Å laksen retur fra sine lange vandringer højt mod nord og vestpå. Kender du din besøgstid og har du styr på tidevandstabellen, så er der her chancer for pragteksemplarer af både laks og ørred.
Et konsortie med gode fiskemuligheder
Fiskeriet styres af konsortiet Ribe Vesterå og hvis du har mod på at prøve lykken, så læs med her, hvor de garvede åfiskere Morten Mikkelsen, Henrik Bennedsen og Bjørn Hansen rundhåndet deler ud af tips og tricks til fiskeriet.
Alle tre er enige om at det er vigtigt at holde øje med, hvornår slusen til Vadehavet står åbent. – Der skal gerne være noget træk i vandet, siger Morten. – Det er sjældent man får noget, når vandet står helt stille. Hvis slusen er lukket, er det til gengæld godt at prøve strækket inde ved byen. Det er strækket, vi kalder Skibbroen. Hjorvad Å løber til herinde og det er en å, hvor der er en helt selvreproducerende bestand af laks. Det giver naturligvis en stor opgang af laks. Men de andre tilløb trækker også en masse laks, og år for år har vi kunnet konstatere, at bestanden har været i fremgang.
Hver mand sin foretrukne metode. Bjørn, Morten og Henrik har rigget op og er klar til dyst med Vesteråens stærke laksefisk.
Sæsonstarten er 16/4 som for de andre vestvendte, lakseførende vandløb. Det er svært fiskeri og nogen vil måske ligefrem kalde det ”hårdt arbejde”. Kvoten for de store laks ryger dog hurtigt, og vil man have en af de eftertragtede fisk med hjem, er det med at kende sin besøgstid. Der er dog ingen tvivl om, at det er lige efter sæsonstart, at man har den bedste chance for en regulær drømmefisk. Se bare på Søren Petermann Jensens pragteksemplar af en laks fra sæsonstart i 2019 på 17,7 kilo særdeles velproportionerede kilo.
Hotte spinnetricks
– Jeg har størst succes med spinner i april og maj, fortæller Bjørn. – Efter min mening provokerer den fisken langt bedre end andre gængse agn, da den udsender kraftige bevægelser/vibrationer. Det er noget fiskene kan lide. Er man heldig, får man sin drømmefisk i april/maj. Senere på sæsonen skal der noget vand til, før der rigtig kommer gang i den. Omkring Sankt Hans er der skub i både havørrederne og laksene. Det er vigtigt at tjekke konsortiets hjemmeside (ribe-vesteraa. dk), hvor man kan se vandstand, status for kvoten og aktuelle fangster.
Jérôme med fuldfed Vesterå madamme på 109 cm, fanget og genudsat i Den Gamle Åslynge.
– Bruger du DMI’s side så tjek vandstanden for Ribe Kammersluse, fortsætter han. – Med spinneren er du dog ikke helt så afhængig af vandbevægelse, som med de andre agn. Jeg bruger meget kondomspinnere og Mepps spinnere, begge må gerne være over 20 gram. Custombyggede spinnere, hvor man tager kroppen fra en af de mange typer kondomspinnere, og bladet fra en ABU Refleks spinner i forskellige nuancer af orange, rødt og sort, kan varmt anbefales. Et anden vinderagn, er de orange/gule Countdown woblere fra Rapala – meget gerne med lidt bly foran, så man kommer ned til fiskene. Det er den rene gift. Jigs fisker vi ikke meget med, men faktisk så er der nogle tyskere, der har meget held med metoden, så her er måske muligheder for at fiske med noget, som skiller sig ud fra de mere gængse agn.
– Opstrøms spin fungerer rigtig godt, og læg meget gerne en stribe spinstop ind undervejs, da det kan trigge fisk som følger efter, men måske lige mangler den sidste impuls i forhold til at udløse hugget, sigher han. – Fisk dem dybt. Som et tjek af, om du fisker rigtigt, skal du helst have kontakt med bunden jævnligt, og hvis du ikke har grøde på af og til, er det tegn på, at du simpelthen ikke fisker på den rigtige måde. Generelt er det bedst at fiske en time før vandet begynder at løbe og to timer frem. Ved byen er det faktisk bedst at fiske, når slusen er lukket, dvs. på stigende vand.
Ribe Å laksen er i stor fremgang. Er kvoten brugt så fight fiskene hurtigt og nyd synet når de svømmer ud i strømmen igen.
Med orm eller flue
Ormefiskeriet og fluefiskeriet følges faktisk ad, med hensyn til hvornår det er bedst at fiske. – Mængden af laks i vores vand er større, end de fleste andre steder, og hvis man samtidig kigger på antallet af fiskere, har man nok de bedste odds her for at få en laks i forhold til så mange andre steder, siger Henrik. Det er min oplevelse, at man bruger langt færre kast per laks her, end i f.eks. Skjern å og Storå.
Det er vigtigt at fiske sin flue dybt og meget gerne med noget fart på fluen. Om foråret kan jeg anbefale at strippe fluen meget aktivt ind. Det kan virkelig gøre en forskel i forhold til at udløse fiskenes hugrefleks. Nogle af hullerne i Vesteråen er 6-8 meter dybe, og det tager sin tid at fiske sådanne huller af, så man er sikker på, at fiskene ser agnen. Natfiskeri er ikke noget jeg personligt har haft ret meget held med. Lidt anderledes er det for spinnefiskerne, Morten og Bjørn, der fortæller om succes med helt sorte Rapala woblere i mørket.
– Tohåndsgrejet kommer til sin ret herude, hvor åen er bred og letter arbejdet med lange kast og meget line betragteligt, understreger Henrik. – Mens vi snakker, lægger Henrik legende let et kast faretruende nær den modsatte bred, og der hvor vi fisker er åen nok nærmere 30 end 20 meter bred! – Samtidig kan man langt bedre mende linen og styre fluens gang igennem vandet, fortsætter han. Hvad angår fluerne er der for mit vedkommende ikke tale om det helt store hokus-pokus. Orange, brune og sorte fluer er aldeles glimrende.
– Ormefiskeriet dyrker jeg med en god solid spinnestang på 9,5-10,5 fod siger Morten. – Det er altså store og stærke fisk vi har med at gøre, og det vil være en dumhed at gå med for spinkelt grej. Jeg fisker stort set altid mine orm et par meter under flåddet og bruger mest tid på at fiske kanterne af. Igen må jeg understrege, at vi gerne vil have noget træk i vandet. Det aktiverer fiskene og man får et godt drev med ormen, som er det fiskene gerne vil have. Brug friske og store orm!
Nulture må man acceptere
For alle tre fiskere gælder, at det er helt almindeligt med nulture. Men sådan er det jo mange steder. De anbefaler alle, at man lærer et begrænset stykke af åen at kende. Det er vanskeligt at aflæse egentlige standpladser. Som hovedregel er fiskene dog at finde ved bredderne, og det er her man skal lægge hovedparten af sin indsats. Er du helt nybegynder herude, så kig på vegetationen, hvor der er pladser. Med tiden finder du dine egne veje, og måske din første store flotte ålaks.
apr 15, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Klip den store krog af din spinner – og montér i stedet en lille trekrog i et helikopter-rig – det er både mere skånsomt og mere effektivt, siger Jens Bursell fra Fisk & Fri. Her giver han dig opskriften på, hvordan du laver det simple lille rig.
AF JENS BURSELL
Helikopter-rigget udviklede jeg i perioden 2007-2009 – dels for at give en højere landingsrate på spinnerne og dels for at skade fiskene mindre, hvis de skulle genudsættes. Pointen i taklet er, at det muliggør brugen at markant mindre kroge – som penetrerer bedre, giver et mere sikkert kroghold – samt tilføjer fiskene et betydeligt mindre krogsår. Men – for at kunne bruge de små kroge effektivt – kræver det, at man monterer dem asymmetrisk og på en måde, der eliminerer brækstangseffekten. Ikke fordi brækstangseffekten er årsag til den generelt lave landingsrate på spinnere, men fordi en brækstangsfri konstruktion er nødvendig for ikke at overbelaste den lille krog. En anden fordel ved den brækstangsfri konstruktion er, at den er med til at minimere krogsåret i fisken yderligere: Jo mere brækstangseffekt der er på agnen, desto større bliver krogsåret, fordi trækket i krogen mangedobles, hvorved krogen lettere flår eller skærer et større sår i fisken under fighten.
Jens Bursell med en fin laks taget på kondomspinner fisket med helikopter rig.
Smid færre fisk
Jeg har gennem nogle år kørt statistik på mit eget og kammeraters spinnefiskeri i åen efter bæk- og havørred. Vores resultat er, at spinner med helikopter-rig giver en generel forøgelse af landings – og dermed fangstaten på cirka 70 % ved opstrøms spin – og 80-100 % på nedstrømsspin. Jeg har også selv brugt dem til laks uden at miste nogen fisk indtil videre, men har ikke selv fanget helt nok til, at det giver mening at lave statistik på disse tal. I løbet af det sidste år er der dog mange skrappe laksespinnefiskere, der har taget teknikken til sig med virkelig gode resultater.
En af dem er Torben Smedegaard fra Herning, der pt er med i Skjern Å Sammenslutningens fiskeplejeudvalg, hvor han tester spinnemetoder, som i højere grad lever op til DTU Aquas anbefalinger for skånsomme fiskemetoder med mindre krogsår og bedre muligheder for skånsomme afkrogningsteknikker:
– I år har jeg landet 13 ud af 14 laks på kondomspinner med helikopter rigs, hvilket giver en landingsrate på 93 %, fortæller han. – Blandt dem jeg kender til, som også bruger helikopter-rigs, ved jeg, at de også har haft landingsrater i spektret 80-90 %, hvilket er klart bedre end landingsraten på kondomer med originalkroge. Til havørred i Karup Å har jeg pt landet 12 ud af 12 fisk, hvilket helt klart også er godkendt. Over en bred kam er jeg slet ikke i tvivl om, at småkrogstakler som fx helikopter-rigs og release-takler ikke blot er mere skånsomme, men også lagt mere effektive, fordi de giver en betydeligt højere landingsrate end man opnår med de originale agn, konkluderer Torben, der har flere års erfaring med release-takler på kysten med i bagagen.
En anden kendt laksefisker, der har prøvet kræfter med rigget her i 2016 er Fredrik Iversen, der i sin blog på eu.purefishing.com skriver: – Alle laks og havørreder, der har hugget på dette rig, har jeg fået. Det på trods af utallige ”dødsrul” i overfladen, luftture, boren i grøde mv., der ofte tideligere, havde resulteret i mistet fisk. Desuden kommenterer han: – Hvad angår Helikopter-rigget på en spinner, er jeg overbevist om effekten. Denne metode øger, uden tvivl, landingsraten, og er intet mindre end suveræn til havørreder i åen, der udfører dødsrullet i overfladen. Tidligere tabte jeg ca. hver 3 ørred og indtil nu, har jeg ikke mistet én eneste kontakt på dette rig. Så fremadrettet vil jeg udelukkende anvende spinner, monteret med helikopter-rigget samt prøve at gå helt ned i str. 14 kroge, slutter Frederik, der på bloggen også konkluderer samme erfaring mht kondomspinnere og helikopter-rigget til havørred, som skitseret nedenfor.
Vælg de rette kroge og materialer
Til havørred op til 5-7 kilo klarer man sig fint med normale trekroge med 1X wire som fx Owner ST 36 BCX str. 12. – Når man monterer helikopter-rigget med trekroge str. 10 med 2X wire kroge, er der ingen problemer med at stoppe selv store fisk på fletline og helikopter-rig, fortsætter Torben. – Den største fisk på spinner og helikopter-rig jeg har landet var en 103 cm laks på 11 kilo, som jeg holdt stenhårdt fri af nogle snags uden nogen problemer med hverken krog eller kroghold, og jeg har taget flere andre store laks på hook & hold fiskeri uden at have nogle problemer med krogholdet på helikopter-rigget, slutter han.
Overvejer du at bruge kroge med 1X wire bør du bruge nylonline, der med sin elasticitet er en bedre buffer mod de hårde rusk. Landingraten er dog så høj på 2X str. 10 kroge og fletline, at der ikke er nogen grund til at bruge tyndere kroge eller nylonline. Brug enten S-Owner Treble Narrow Eye STN 46 BC 2X str. 10 eller Sawada ST4 Wide Gape Treble str. 8. der reelt har samme størrelse. Sidstnævnte kan fås fra www.korsholm.dk. Disse kroge er også optimale i fx Karup Å, hvor chancen for en af de helt store havørred er relativt stor.
Sådan laver du et helikopter-rig:
1) Bid originalkrogen af med en tang. Det er vigtigt, at selve øjet på den gennemgående wire i spinneren bliver siddende. Lav starten på en 5-tørns ophængerknude på et stykke 0,47-0,50 mm fluorocarbon.
2) Split den midterste tørn åben med fx din negl.
3) Kør loopen igennem den midterste tørn.
Kør den endnu ikke opstrammede loop op over spinnerkroppens bund og op til de koniske messing-beads over spinnerkroppen. Den frie tamp skal pege bagud som vist – så har du mindst materialespild, når du strammer op.
Stram ophængerløkken til, så den ikke kan glide ned over det koniske messing-bead – og bind starten på en rapalaknude ca 0,5-1 cm bag spinnerkroppen. Til bækørred og kystørred anvendes Owner ST 36 BC X str.14-12 og til laks eller grov åhavørred anvendes Owner STN 46 BC 2X str 10-8.
Monter krogen, lav 3-4 tørn på rapalaknuden og stram den op så øjet på knuden er nogenlunde samme størrelse som øjet på krogen. Når knuden er fuldt opstrammet bør krogøjet hænge 1-1,5 cm bag bagende på spinnerkroppen. Rapalaknuden skal opstrammes på samme måde som i et release-takel – se hvordan her. Stram knuder op. Mindst materialespild får du med en kort tamp, som du holder i med en tang under opstramningen. Stram kontra på alle knuder ved at presse baglæns på knuden med neglene – hvorefter du igen strammer knuden op. Det siger sig selv, at man ikke må holde med tangen på de dele af tafsen, der er ”bærende”. Bemærk, at på en Mepps spinner SKAL ophængerknuden hvile på det koniske messinglod og IKKE direkte over spinnerkroppen, hvor der er en skarp kant, fordi den gennemgående wire er afklippet og afsluttet her. Bemærk, at knuden skrider lidt når den opstrammes, hvilket du skal tage højde for, når du binder starten på rapalaknuden.
Med lidt øvelse tager rigget blot to minutter at binde – hvilket set i min optik er en god investering af tid for at lande markant flere fisk – og samtidig tilføje dem betydeligt mindre skade.
Længden på rigget
På helikopter-rigget til laks hænger krogen relativt langt fremme, hvilket giver en høj landingsrate samtidig med, at frekvensen af dybe krogninger bliver lavere, når krogen er længere fremme på agnen. Her skal krogen hænge lige akkurat over splittet i kondomets silikonegummi. Sidder det ved splittet eller langs med de to flige, kan krogen hægte op her, hvilket kan give en lidt lavere landingsrate.
Denne placering af krogen foran splittet er dog ikke helt optimal, hvis man fisker efter havørred, hvor kroges position vil betyde, at landingsraten vil være lidt lavere, fordi havørrederne – i modsætning til laksen – tit hugger efter halen. Skal man fiske havørred med kondomspinner og hæve landingsraten, skal krogtafsen længere tilbage på spinneren, så den hænger ca. 1 cm bag enden på kondomet – og det vil være en fordel med en lidt mindre krog – fx str. 12 i X wire. Men – for de fleste, der fisker i lakseåerne, er havørrederne alligevel en bifangst, så her vil de fleste nok vælge at optimere efter en høj landingsrate på laksene.
Når der fiskes målrettet efter havørred, bruger de fleste alligevel normalt en noget mindre normal spinner som fx Mepps str. 4, hvor helikopter-rigget her normalt vil give en landingsrate i spektret 80-90 %, hvilket er langt over de cirka 45-55 % i landingsrate, som man normalt har på disse spinnere. På denne type af spinnere skal krogøjet hænge cirka 1-1,5 cm fra enden af spinnerkroppen for at give den perfekte krogning.
Her kan du set et helikopter-rig der er for langt – så langt, at krogen lidt for let får fat mellem de to kondom haler. Den korrekte længde til kondomspinnere ser du på fotoet øverst i artiklen.
Fisk mere skånsomt
På www.fiskepleje.dk under ”Skånsomt fiskeri” har forskerne, der til daglig forvalter vores fiskebestande – givet deres anbefalinger til, hvordan vi skader fiskene mindst muligt, så de har en større chance for at overleve en eventuel genudsætning. Her anbefales bl.a. mindre kroge, som er monteret i en linestump eller glidende på forfanget – hvilket enten muliggør afklipning af krog eller brug af krogløser/disgorger ved dybtkrogede fisk. Vil du leve op til disse anbefalinger er helikopter-rigget den nemmeste samt bedste måde at gøre det på. Du kan også lave en gennemløbsspinner, hvilket er lidt sværere – men den ultimative løsning, hvis du vil fiske så skånsomt som overhovedet muligt. Årsagen er, at gennemløbskonstruktionen muliggør den letteste afkrogning under 100% vand på dybtkrogede fisk. Se hvordan du laver mine gennemløbsspinnere med kanyle her og gennemløbsspinnere på direkte på forfanget her. Hvordan du bedst afkroger 100 % under vand ses her.
Du kan også se denne video om, hvordan man bedst afkroger 100% under vand
apr 11, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Spin efter åhavørred, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter laks
Her kan du se de materialer, der skal til for at bygge dine egene spinnere. Til venstre ses kondom spinner fisket med Claw Connector og til højre et kondom fisket med helikopter rig. Begge metoder anvendes til at muliggøre brugen af mindre kroge. Til laks anbefales det at bruge str 8-10 trekroge med kraftig 2X wire.
Der findes et hav af spinnere på markedet, men hvad nu hvis man har en ide om at den ultimative spinner til ens lokale å, ser lidt anderledes ud eller måske har et helt andet blad. Eller hvis man bare synes det er sjovt og tilfredsstillende at lave ens eget fiskegrej? Her kan du se hvor let det faktisk er at bygge sine egnen spinnere.
AF JENS BURSELL
AT LAVE EN SPINNER er super let, når man har fået skaffet de rigtige redskaber og dele. Alt hvad det kræver er en tur på nettet. Selv køber jeg mine dele på www.spintec.co.uk, hvor du kan finde alt fra spinnerkroppe, til beads, spinnerbøjler, blade og kondomer i alverdens farver og størrelser. Du vil med garanti kunne finde lige præcis de farver, der skal til for at overliste storlaksen eller mega havørreden på lige præcis dit allerhelligste hotspot. Og skulle der være noget du ikke kan få, er der intet, der forhindrer dig i at splitte et par af dine gamle spinnere ad for at få lige præcis den del du synes, der mangler.
Vil du bare ombygge de spinnere allerede du har, så kan du købe ny wire samt de tools der skal til for at bukke et øje på releaserigshop.com.
BØJ SELV DINE ØJER:
1) Tag et stykke 0,8 mm rustfri pianowire: Bøj det cirka 30 grader 3-4 centimeter fra enden med en rundtang.
2) Fasthold rundtangens greb og buk wiren rundt med fingrene, så du danner starten på et øje.
3) Hold wiren med rundtangen i det som vil blive til det første øje. Pres wiren rundt så øjets fulde form skabes. Vrid eventuelt øjet med tangen, så øjets form bliver perfekt.
4) Hold om øjet med en kortnæbbet fladtang og twist wiren rundt om dig selv.
Drej wiren stramt rundt 3-4 tørn, og afklip wiren tæt med en kraftig bidetang.
BUKNING AF ØJER MED WIRE-TOOL
Du kan også bukke øjerne ved hjælp af et specielt tool – en low tec wirebøjer, til at bøje og twiste øjet i toppen af. spinneren. Det er dog ret nemt og mere fleksibelt at gøre med tænger selv, som skitseret ovenfor. Her kan man nemlig selv styre, hvor stort øjet skal være. Men – hvis du skal lave mange øjer i samme størrelse, så kan det være rart med et rigtigt tool til at gøre det med – fx TwisTech fra www.poulsencascadetackle.com.
Sådan gør du:
1) Når du køber den gennemgående wire, er det lettest at købe wirestykker, der har et forbøjet øje i enden, men som nævnt ovenfor kan du også selv lavet øjet på flere forskellige måder. 0,9 mm er fint til laksespinnerne, mens 0,75 mm er et godt valg til de lid mindre ørredspinnere. Hvis du vil fiske spinneren helt normalt – en metode der dog ikke lever op til anbefalingerne for skånsomt fiskeri, så monterer du krogen med en springring i øjet for enden af wiren. Vælger du i stedet at fiske din spinner med helikopter-rig eller en Claw Connector, hvilket både er mere skånsomt og mere effektivt, stikker du blot wiren op igennem spinnerkroppen. Læs mere om anbefalingerne for skånsomt fiskeri.
2) Smør lidt fedt på spinnerkroppen, så den lettere glider op i gummiet.
3) Klip enden af wiren skævt af med en bidetang, så der opstår en skarp spids. Prik enden af wiren gennem centrum af den lukkede del af gummirøret.
4) Pres spinnerkroppen op igennem gummiet
5) Hold wiren med en tang, så det er lettere at trække ned over spinnerkroppen.
6) Monter diverse beads samt spinnerbladet på sin bøjle. Der skal normalt altid være et stort/mellemstort bead tættest på spinnerkroppen, hvorefter der kommer nogle mindre beads inden spinnerbøjlen monteres. Dette er vigtigt, for at sikre den rette rotation. Er du i tvivl – så se princippet for dette på en færdig lavet spinner.
7) Forbuk topøjet på spinneren i en TwisTech: Læg enden af wiren mellem de to lodrette paler – og støt kanten af wiren i det hak, der er for enden af bukkearmen. Herefter svinges håndtaget rundt, og forbukket er foretaget. Dette kan også gøres med et par tænger og en skruestik, hvis man er fiks på fingrene, men et værktøj, der er lavet til dette, giver helt klart det bedste og pæneste resultat.
8) Her kan du se hvordan forbukket ser ud fra oven.
9) Sæt wiren ned i TwisTech´ens slids og kør den roterbare krog på øjet.
10) Drej et par gange på håndtaget med et let pres ind imod spinneren, så twistningen lægger sig pænt i 3-4 tørn ned langs wiren. Herefter er spinneren færdig, og den overskydendewirestump klippes af med en tang. Sørg for, at afklipningen ikke er skarp, ved at give den det nødvendige antal strøg med en metalfil.
VARIER SYNKEHASTIGHEDEN: Ofte vil man komme ud for at fiske i åer, hvor der fiskes på stærkt vekslende dybder. Her kan det være en fordel at kunne tilføje spinneren lidt ekstra vægt, når du kommer til nogle af de særligt dybe høller. Her er det en enormt stor fordel at fiske med helikopter-rig, for det betyder nemlig, at wireøjet under spinnerkroppen ikke bliver brugt til montage af krogen. Og hvad kan man så bruge det til? – Jo på få sekunder kan du klemme et splithagl omkring øjet og – afhængigt af haglets størrelse – øge vægten af spinneren med op til 30-50 %. Normalt vil det være en fordel at medbringe en lille tang, så haglet kan klemmes ordentligt fast. De amerikanske Water Gremlin removable split-shots er som skabt til dette, da de har et par ”vinger” på bagsiden, der gør, at de er nemme at tage af, når der skal fiskes på lavere vand igen. Dette trick er mega effektivt i dybe huller med stærk strøm – eller i elve med kraftig strøm – da kombinationen af højere vægt uden at gå op i et tilsvarende større blad, gør det nemt at komme godt ned i dybden med agnen. Lignende split-hagl fås også fra www.danielsonoutdoors.com
Du kan også supplere med dele fra andre spinnere – eller bruge alternative hurtigtsynkende spinnerkroppe – fx tungstens lodder oprindeligt lavet til fx Carolina- og Texas-rigs.
mar 9, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, HAVØRREDFISKERI, Spin efter åhavørred
Små baitcasters og low profile multihjul er super fede til spinnefiskeriet i åen, blandt andet fordi de giver en utrolig præcision, men også fordi de bare er behagelige at fiske med. Følg med Michael Dalager-Pedersen til åen og bliv inspireret til den kommende sæson.
Af MICHAEL DALAGER-PEDERSEN
Jeg vågner af mig selv en tidlig morgen. Solen skinner ind gennem mine vinduer fra en skyfri himmel. Det er vindstille og ikke ligefrem klassisk havørredvejr, men nu skal jeg simpelthen afsted til åen. Jeg griber et af mine små multihjul samt en passende ultralet stang på godt seks fod plus min lille fiskerygsæk.
Landet er lysebrunt efter en lang tørkeperiode, så jeg sætter min lid til, at min æske med mindre agn på 2-5 gram vil gøre udslaget i dag. På vej ned mod åen gennemgår jeg mine faste ritualer; fightbremsen strammes, kastebremsen sættes på 50% og spolebremsen indstilles ret løst, så agnen daler meget hurtigt mod jorden ved løs spole. Det er efterhånden gjort mange gange før, så nu foregår det nærmest automatisk. Åen er lav, vandet er spritklart og grødevæksten er endnu sparsom, så jeg går forsigtigt opstrøms, og stiler specifikt efter en af åens gode standpladser.
Der er ikke plads til mange upræcise kast på en dag som i dag. Jeg rager forsigtigt trigger-stangen henover det tårnhøje græs langs egen bred, og med et overhåndskast sender jeg min lille spinner få centimeter fra kanten af modsatte bred – den sidder lige i skabet. Hvis fiskene er hjemme, så er det helt sikkert nu, at det sker. Jeg når dårligt nok at spinne ind, før en fortørnet havørred kaster sig ud fra under brinken, og hamrer til min spinner. Den lille å gynger, og gennem det klare vand kan jeg følge ethvert øjeblik af fighten på nært hold.
Med et lille og let multihjul opnår man en sublim præcision og kastekomfort.
En flot havørred på baitcaster spin
Triggerstangen står spændt i en syngende bue, men kontrollen over fisken synes total. Det er simpelthen så fedt, og det er svært at tørre grinet af mit ansigt. Højest et par minutter senere kan jeg afkroge en smuk havørred på cirka 60 cm. Fisken er heldigvis kroget yderligt, så jeg tager et hurtigt foto, og sætter den fri i den kølige kalkstrøm. Jeg går et kort stykke opstrøms, hvor siv, træer og buske vanskeliggør mine kast.
En vandranunkel ved modsatte bred definerer et oplagt havørredskjul. Jeg lægger an til et sidekast, og sender min spinner afsted. Straks fornemmer jeg, at kastet er for kraftigt, og jeg sætter min tommel på spolen, så kastet og spinneren ikke gør åens fisk opmærksomme på min tilstedeværelse. Det er en hurtig ommer. I næste forsøg rammer jeg bedre rette energioverførsel og retning, hvorefter min tommel kan nu blot dirigere spinneren, så den lander lige ud for vandranunklen. En hidsig blankfisk hugger til spinneren i samme sekund, som jeg drejer ind på mit hjul. Efter en kort fight kan jeg sende en frisk havørred på godt 45 cm tilbage til sin standplads. Fiskene er hjemme i dag!
Vil du bruge fletline ved åen, når du fisker med multihjul, er det en fordel med relativt bløde stænger.
Fiskene er i hugget
I de næste to timer dyrker jeg et hektisk opstrøms spinnefiskeri med tyndt blink på 2-3 gram, spinnere i størrelse 2 (cirka 4,5 gram) og en langsomt synkende mikro-wobler på omkring 3 gram, hvor præcise kast hjælper mig til at fange samt frisætte et tocifret antal havørreder med 4 fisk over 60 centimeter. Jeg har kontakt til endnu flere havørreder, der aggressivt og indenfor øjesyn angriber mit endegrej uden at blive på de modhageløse kroge. Der er få kæmper i en lille å som denne, og heller ingen der viser sig denne dag, men fiskeriet er så visuelt, sjovt og spændende, at det er svært at stoppe. Den fjortende fisk er dog dybt kroget, så den hjemtages, og bliver slutningen på en mindeværdig morgen med multigrejet ved den lille å. På vej mod bilen møder jeg en anden lystfisker, der som jeg har nydt den dejlige morgen i ådalen, men uden samme fiskeheld. Der er sikkert mange faktorer, der spiller ind i mit held, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at multigrejet har gjort en forskel.
Med multihjul i åen efter havørred
Multigrejet bliver ofte forbundet med tungt fiskeri – eksempelvis i lakseelve eller geddesøer, og det har længe været overset til åfiskeri i små åer i Danmark. I Politikens Lystfiskerbog (5. udg., side 40-41) kan man sågar læse, at ”Multihjulet egner sig ikke til lette agn, og slet ikke til opstrømsfiskeri”. Der er heldigvis løbet meget vand gennem åen, siden den bog blev skrevet.
Multigrejet har over årene gennemgået en rivende udvikling, hvor især lettere og lavere spoler har gjort underværker for fiskeriet med lette og vindfølsomme agn. Og så har højere udveksling på multihjul har gjort en mærkbar forskel for opstrømsfiskeriet. I 5 år har omdrejningspunktet i mit fiskeri netop været opstrømsfiskeri i små åer med let multigrej og endegrej på 2-7 gram. Til at begynde med valgte jeg multigrejet, fordi jeg trængte til en forandring og nye udfordringer. I dag vælger jeg multigrejet, fordi jeg synes det er sjovt at anvende, og fordi jeg synes, at det byder på mange fordele frem for fastspolegrejet, når det kommer til åfiskeri.
Når du kaster med de helt lette agn, skal du vælge de hjul, der har de letteste spoler.
Meget fiske-litteratur fortæller, at multihjulet er slidstærkt, og at det kan holde længere end fastspolehjulet. Det er sikkert sandt, men på ingen måde afgørende for fiskeriet ved små danske åer, hvor jeg ikke ligefrem har slidt fastspolehjul op. Derimod er den direkte kontakt af stor betydning. Her tænker jeg primært på tommelfingerens næsten konstante kontakt til line og spole, der giver mulighed for præcise kast og nemt og hurtigt stop for lineudtag, når man alligevel fejlagtigt har sendt sin agn på afveje. Jovist, med fastspolegrej kan man bremse lineudtag og fejlkast med pegefinger og langemand, men det er ikke så naturligt og nemt som med multigrej.
Det går imod traditionel lærdom, at multigrej virker godt i blæsevejr, men det gør moderne multigrej faktisk. I åen virker det særligt godt, fordi kast med multigrej giver anledning til mindre linebue end kast med fastspolegrej. Forskellen skyldes, at linen modstræbende skal trækkes af en roterende spole på multihjulet, hvorimod linen gladeligt flyver af fastspolehjulet med slappere og mere vindfølsom løsline under kast. Af den grund giver multigrejet mindre risiko for, at linen vikler sig ind i åbreddens siv eller grene.
En anden ting, som man hurtigt sætter pris på, særligt i blæsevejr, er at multihjulet ikke indsamler siv- og plante-stykker, hvilket kan være et problem under fastspolehjulets roterende linebøjle. Der er dog også ting, der taler for fastspolegrej fremfor multigrej. Det har været en udbredt misforståelse, blandt flere medfiskere jeg har talt med, at man generelt skulle kaste længere med multigrej end med fastspolegrej. Jeg kaster som regel lidt længere med fastspolegrej med ovennævnte kastevægte, men forskellen er uden betydning for mig ved de små åer. Helt små og lette flydewoblere er svære at kaste, og det går generelt bedst med fastspolegrej med mindre man køber dyrt multigrej uden for Europa. Flydewoblerne er også nemmere at fire nedstrøms med opslået bøjle på et fastspolehjul. Endeligt har fastspolegrejet også en fordel i områder med megen bevoksning og sparsom plads til kastebevægelse, men det er områder som er vanskelige at fiske uanset grejvalget.
Opstrøms med multigrejet i åen efter havørred
Grejvalget til opstrømsfiskeri med multigrej kræver nogen omtanke, og korrekt grejsammensætning er af lidt større betydning end for fastspolependanten. Alligevel synes jeg, at man skal stille sig selv nogle af de samme spørgsmål som ved fiskeri med fastspolegrej, blandt andet om fiskevandet primært skal affiskes med overhåndskast eller sidekast, og hvilken størrelse endegrej, der passer til vandet.
Lavprofil multihjulene ligger godt i hånden, og er virkelig behagelige at fiske med.
Overhåndskast med multigrej er umiddelbart nemmest at mestre, og præcision er nem at opnå. Heldigvis er både korte og lange overhåndskast opstrøms også særdeles effektive. Dette fiskeri kan bedrives meget hurtigt med såvel korte som lange triggerstænger fra 4 til 10 fod, og der er virkelig mulighed for at tilbagelægge nogle kilometer åbred, så man kan finde de hugvillige fisk.
Lange stænger er gode, når man skal udover siv eller grøde eller ved stejle kanter med mulighed for store fisk, men ellers foretrækker jeg at gå med en kortere stang. Sidekast er nemme at foretage ved kysten eller søen, hvor der er sparsom bevoksning, men det bliver teknisk noget mere krævende, når præcision er en nødvendighed ved en lille overbevokset å. Her er det en fordel med kortere stænger – gerne enhåndsstænger på 4-6 fod – og det er en god ide at øve kastene hjemme i baghaven. Sidekastet – eller underhåndskastet om omgivelserne tillader – kan udføres med en rask isoleret bevægelse i håndleddet, nærmest et svirp, hvor man starter og slutter kastebevægelsen samme stede foran sig selv for optimal energioverførsel.
Lidt grejnørderi
Triggerstangen bør være afpasset nøje til agnvægten, især hvis sidekast med helt lette agn er påkrævet. Stangens aktion må gerne være moderat-hurtig, men der er desværre få triggerstænger med denne aktion og lav kastevægt i Danmark. Mine egne ”ørredstænger” er bl.a. fra Major Craft, mens mine bedste længere stænger er af mærket St. Croix. Jeg prøver ofte at ramme en vis eftergivenhed i min samlede opsætning for at opnå en bedre krogningsprocent og landingsrate, og en stang med hurtig aktion får derfor oftest et hjul med nylonline (ca. 0,20-0,30 mm), mens en langsommere aktion tillader fletline (ca. 0,10-0,14 mm).
Til de små åer er det nok med omkring 50 meter line. Multihjulet bør have en let spole, hvis man vil anvende agn på 2-7 gram, så bedstefars Ambassadeur 6000 kan godt blive på reolen. Agnvægte omkring 6-7 gram, f.eks. Mepps 3 Aglia eller Comet, kan håndteres med mange moderne lavprofil og runde multihjul, hvoraf flere kan købes i Danmark. Eksempler herpå er Abu Revo MGX og MGXtreme, Daiwa Tatula CT type R og Daiwa Steez SV, Shimano Curado 70/71 og Shimano Chronarch MGL. Agnvægte på 2-5 gram kalder på en let og lav spole, hvis man vil undgå fuglereder og frustration. De ovennævnte hjul kan anvendes, men man vil glædes over at gå med multihjul med endnu lettere/lavere spole – gerne med en spolevægt på 6-9 gram. Sådanne hjul er svære at opdrive i Danmark, men de kan købes i bl.a. Tyskland og særligt i Japan, hvor flere af Daiwa hjulene bærer betegnelsen ”AIR”, og Abu Garcia samt Shimano hjulene har påstemplet ”BF” eller ”BFS” (Bait Finesse System). Spolen er altså af afgørende betydning, mens bedre kuglelejer og anden tuning har mindre betydning. For flere ikke-AIR/BFS hjul er der derfor produceret lette specialspoler af producenter såsom Avail, Karil Tuned Factory (KTF) og ZPI. Daiwa laver selv ekstraspoler – også til fastspolehjul – betegnet SLP works og Real Custom System (RCS), mens Shimano har deres Yumeya produkter. Det lette multigrej giver altså rig mulighed for, at personer med hang til grej og ”individualisering” kan udfolde sig.
Let multigrej er ikke kun egnet til havørredfiskeri i små åer. Det er også særdeles underholdende at anvende efter ørreder i Put & Take, til aborrefiskeriet i sø og å eller efter hornfisk og havørreder langs kysten. Der er dog klare fordele, såsom præcision, når man bruger det lette multigrej ved havørred-åen, uden at det nødvendigvis betyder flere fisk. Det kan dog betyde mere ”sjov”, og det er en vigtig årsag til at give sig i kast med det lette multigrej.
Mere info om det lette multigrej til havørred i åen
Internettet indeholder god og brugbar information om fiskeri med (ultralet) multigrej. Dansksproget information kan hentes på danske lystfiske-fora eller i Facebook-gruppen ”Multihjul Fisker – Multiplier Angler”.
Engelsksproget information kan bl.a. hentes på:
www.tackletour.com
www.tackletour.net
www.japantackle.com/tackle_topics
www.finesse-fishing.com/bait-finesse-system.html
På Youtube kan man få mere generel information om ultralet fiskeri med multigrej (BFS) i videoen ”Ultralight BC/BFS Casting Tips and Tackle Information” på kanalen ”BCSG Fishing”. Det kan desuden varmt anbefales at hente mere viden om ørred-fiskeri med multigrej på den japanske kanal ”Fish & Life”. I videoen ”Mountain stream with Calcutta Conquest BFS HG” kan man ved selvsyn se, hvad der kan lade sig gøre med rette multigrej og øvelse.
Hvis ikke du har prøvet det før, så giv multihjulet et skud ved åen. Det spiller max, når du lige har vænnet dig til det.
