apr 27, 2024 | Artikler, Grej og beklædning, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Når der som her dørges med store agnfisk, kan det være en stor fordel med en knarre på hjulet ( tv på hjulgavlen), så fisken får mulighed at tage agnen uden for meget modstand, inden modhugget falder. Knarren, afgiver en høj tikkende lyd, så man advares om hugget, hvis ikke man har set det – og den svage modstand på knarren, gør, at der ikke kommer overløb.
Der er ikke lang tid til geddepremieren – så det er snart nu, at du skal være klar med alt dit grej. Som alsidig geddefisker er det godt at kende til de fordele og ulemper, der er ved forskellige typer af hjul til diverse former for geddefiskeri. Her får du et overblik over de mest brugte typer.
AF JENS BURSELL
UANSET hvilken form for geddefiskeri du dyrker, er der nogle helt generelle overvejelser omkring hjulvalget, som er værd at tænke over. Hjulet tjener to primære formål: 1) At opbevare line nok til at kaste den ønskede distance – samt rigeligt med bagvedliggende line til at en storfisk kan tage et udløb, selv hvis den hugger længst ude i kastet og 2) sammen med stangen at samle linen hurtigt nok op i modhugget og lægge det rette pres på fisken, så den udtrættes sikkert uden risiko for linebrud eller mistet kroghold.
Jens Bursell med en fin 12´er taget på dørg med en 30 cm Line-Thru Trout.
Geddehjulets linekapacitet
Selvom gedden kan være en dramatisk fighter, er det meget sjældent de lange udløb, som præger kampen – selv når det drejer sig om store fisk. Ud fra denne betragtning er der derfor sjældent brug for mere end 70-100 meter line på hjulet. Selv de mindste hjul kan rumme denne mængde line i en brudstyrke, der er stærk nok til at lande selv den største gedde, men alligevel vil det normalt være en fordel at vælge et noget større hjul.
De lidt større hjul har den fordel, at diameteren af den linebærende del af spolen på en fuld spole er større end på et mindre hjul, hvilket betyder, at lineindtaget pr omdrejning på håndtaget bliver større ved en given gearing eller udveksling. Har du fx to hjul med en udveksling på 1:6 vil der blive taget mest line ind pr omdrejning, på det hjul med bredeste fyldte spole. Og hvad betyder det så?
For det første giver et større lineindtag pr omdrejning en større spændvidde i den indspinningshastighed man kan have med en vis komfort uden at skulle hjule som en gal for at spinne agnen hurtigt ind. For det andet har man betydeligt nemmere ved at stramme op på en fisk i modhugget, når man kan spinne linen hurtigere ind, i det fisken hugger. Dette gælder især i de tilfælde, hvor fisken kommer med stor fart bagfra og fortsætter med at svømme fremefter mod fiskeren i det den tager agnen. Her kan hjul med for lav gearing kombineret med en for lille spole komme til at koste fisk, fordi man simpelthen ikke kan spinne hurtigt nok ind til at få sat krogene effektivt.
Fastspolehjul kaster ofte længere end mulithjul, især med de relativt lette agn. Fastspolehjul kan også sagtens bruges til de større jerk- og softbaits, men det kræver et af de lidt kraftigere hjul i 4-5000 klassen.
Hvad betyder spolens størrelse på geddehjulet?
Spolens størrelse har naturligvis også noget at gøre med den valgte linetykkelse, og det siger sig selv, at jo tykkere line, desto større spole skal der til for at rumme en given mængde line. Fra kastetests med en given linetykkelse ved man, at bredere spoler giver lange kast – og da spolebredden i en vis udstrækning hænger sammen med hjulets størrelse, vil større hjul – op til en vis grænse – også medvirke til længere kast.
Det er blandt andet derfor, at de såkaldte big pit fastspolehjul, der er designet til langdistance kast – har en utrolig bred spole. Høj gearing og et stort lineindtag pr. omdrejning er som skitseret ofte en fordel – men afhængigt af hvilken type af fiskeri man dyrker, kan det også være en ulempe.
Fisker man eksempelvis med store og tunge agn, der giver meget vandmodstand, når de spinnes ind – fx woblere med store skeer eller muskiespinnere, kan en for høj udveksling eller for stort lineindtag gøre indspinningen meget trættende for håndleddet samt udsætte hjulets mekanik for en unødig høj slitage. Til nogle former for fiskeri vil udveksling og lineindtag også influere på den optimale indtagningsrytme – eksempelvis ved jerkbaitfiskeri. Her er der nogle som foretrækker en relativt lav udveksling for bedre at kunne synkronisere jerkbevægelser og omdrejninger på hjulet. Dette er dog i høj grad et spørgsmål om personlige præferencer.
Bremsen på geddehjulet
Hjulets bremse medvirker dels til en kontant prikning af krogen, i det fisken hugger – og dels til at styre, at hverken line eller kroghold overbelastes under selve fighten. Bremsen skal køre blødt, så linen ikke kører af spolen i ryk. Med de linetykkelser man normalt anvender til geddefiskeri, er det sjældent brudstyrken, der bringes på den store prøve, men alligevel kan en blød bremse få stor betydning, hvis linen – uden man har opdaget det – er blevet hærget mod eksempelvis en sten på bunden. Her vil en bremse, der kører i ryk – hvis man er uheldig – kunne være det, der får linen til at knække.
Den bløde bremse er især vigtig, hvis fisken er yderligt kroget, og krogen blot sidder i det bløde væv på ydersiden af de hårde kæber. Kører bremsen i ryk, kan det betyde, at krogen flås ud – hvilket dels kan betyde et stort krogsår på fisken – og dels en mistet fisk.
Hvilken type hjul skal jeg vælge til geddefiskeri?
Geddefiskerens hjul til spin, dørg og mede vil typisk være et fastspolehjul eller et multiplikatorhjul – i daglige tale multihjul. Groft sagt kan begge typer bruges til alle former for geddefiskeri, men der er alligevel bestemte typer, der egner sig særligt godt til særlige typer af fiskeri eller grejkombinationer.
Når du har fletline hele vejen ned til forfanget giver fastspolehjulet nogle suveræne kast – men med uptraces på 10-20 meter fluorocarbon, kører din samling mere smoth igennem med kombination af multistang og multihjul.
Geddespin med fastspolehjul
Fastspolehjul anvendes især til spin og medefiskeri. For langt de fleste lystfiskere vil et fastspolehjul give de længste kast med de mindre – mellemstore agn, hvilket er et godt argument for at vælge denne type hjul, da længere kast ofte kan være medvirkende til at give højere afsøgningseffektivitet og dermed flere fisk.
Et fastspolehjul kaster bedst, når linen ikke er alt for kraftig, og det er derfor især til mindre og mellemstore agn op til 50-80 gram, at disse hjul – typisk i størrelsen 2500-4000 – anvendes. Et fastspolehjul af en given vægt har ofte både en højere gearing og lineindtag end et tilsvarende multihjul, hvilket gør det til et oplagt valg til spinnefiskeriet, hvor de relativt korte stænger, der tit anvendes, kan have svært ved at samle linen hurtigt nok op i modhugget. Et fastspolehjul vil altså ofte gøre det lettere for dig at give et tilstrækkelig hurtigt samt effektivt modhug.
Fastspolehjul med frontbremse har ofte, men ikke altid, en bedre bremse til prisen – og det er derfor tit denne type af fastspolehjul, der anvendes til kastefiskeri. De fleste fastspolehjul i denne størrelse har fast bagstop, hvilket er vigtigt, for – pr refleks – at kunne lave et hurtigt modhug.
Et baitrunnerhjul som dette fra Shimano er den optimale allround løsning til fiskeri med agnfisk fra land – og du kan bruge de samme hjul til fx stør og karpefiskeri. Baitrunner tangenten, der ses bagerst på hjulet, er i dette tilfælde ikke slået til, da der fiskes med åben bøjlearm og linen semi-fikseret i en hanger.
Medefiskeri efter gedder med fastspolehjul
Ved medefiskeri fra land med flåd eller bundtakler, hviler stangen ofte i en elektronisk bidmelder på en bankstick, der fungerer som stangholder. For at bidmelderens sensor kan virke optimalt, skal linen ikke løbe alt for tæt på klingen og netop derfor er det stænger designet til fastspolehjul med relativt højbenede øjer, som normalt anvendes. Dette er en af årsagerne til, at fastspolehjul er den mest anvendte type til medefiskeri fra land. Skulle man bruge multihjul med knarre til det samme, ville det både blive besværligt og unaturligt, da man så enten ville skulle dreje baglæns i modhugget – eller skulle forsinke modhugget ved at vende stangen, inden man spinner ind.
Ved fiskeri med agnfisk er taktikken ofte, at gedden lige skal have en smule løsline, inden der gives modhug, så agnen kommer ordentligt ind i munden uden den mærker modstand og spytter agnen ud igen. Dette sikres normalt ved at slå bøjlen over og sætte linen i en hanger/drop-back indikator på den bagerste bankstick. Netop derfor er et fastspolehjul med friløbs mekanisme – fx baitrunners – ikke en bidende nødvendighed. Alligevel vælger de fleste at bruge baitrunners til denne form for fiskeri – da baitrunner-funktionen udvider hjulets generelle anvendelsesområde til også at fungere perfekt til mange andre former for medefiskeri, hvor den kan være en stor fordel.
Fisker du eksempelvis din agn på flåd fra land, kan det være en fordel at kunne slå baitrunneren til, så stangen ikke bliver flået i vandet, hvis der kommer hug, hvor fisken svømmer væk fra land – uden at du har set det. Eller – ønsker du også at kunne bruge hjulet til medefiskeri fra båd, er baitrunneren en stor fordel, da kombinationen åben bøjle og hangers/lineclips kun fungerer godt, når stængerne står helt ubevægeligt på land. Ved at vælge baitrunners har du desuden et alsidigt hjul, der vil kunne bruges til mange andre former for specimenfiskeri med bolt-rigs efter fx karper, stør og maller.
Multihjul som dette egner sig perfekt til tungt spinnefiskeri som fx jerkbaitfiskeri, hvor den relativt lave udveksling passer godt til den klassiske indtagningsrytme.
Multihjul til geddefiskeri
Til de helt store kasteagn i 100-200 grams klassen kan man let knække linen, hvis der opstår kludder i kastet. Tunge agn er ofte også dyre, og med en ekstra kraftig line, har man også en større chance for at redde agnen, hvis den sætter sig fast på bunden. Her anvendes således ofte ekstra kraftig line – fx fletline på 0,25-0,35 mm. Da multihjul er den hjultype, der kaster bedst med kraftige liner, er der således mange der foretrækker denne type til dette fiskeri. Multiplikatorhjul til gedder kan inddeles i traditionelle multiruller og de såkaldte baitcasters eller low profile hjul.
Baitcasters har den fordel, at håndtaget ofte som standard er monteret i venstre side, hvilket falder lettere og mere naturligt for de fleste højrehåndede under især spinnefiskeri. Desuden betyder den lave profil, at det ligger bedre i hånden, hvilket både betyder noget for både kastekomforten og følingen med agnen under det praktiske fiskeri. Baitcasteren er derfor det oplagte valg til spinnefiskeriet.
De fleste baitcasters har ikke knarre, hvilket er uden betydning til spinnefiskeri. Det traditionelle multihjul anvendes mest til dørg og trolling. Årsagen er blandt andet, at de normalt er monteret med en knarre, der kan være praktisk til især fiskeri med naturlig agn. Knarren øger den kraft, der skal til for at få den frikoblede spole til at dreje rundt samtidig med at den afgiver en høj tikkende lyd. Fordelen ved dette er, at fisken kan tage line umiddelbart efter hugget uden at mærke nævneværdig modstand – samtidig med, at den tikkende lyd advarer fiskeren, hvis ikke man har set hugget komme. Det, at der er en moderat modstand på knarren i forhold til den frikoblede spole uden knarre, modvirker desuden overløb og dermed potentielt linekludder, ved et hurtigt og brutalt hug.
Baitcasters eller lavprofil multihjul som dette ligger virkelig godt i hånden, og man har en suveræn føling med agnens bevægelser med et hjul som dette.
Nogle multihjul er monteret med en linetæller, som måler, hvor meget line der er ude. Man kan sagtens klare sig uden, men ved nogen former for dørg og trolling, kan de være en stor fordel, da man på denne måde lettere kan få agnen tilbage i den dybde, hvor man lige har fået hug. Mængden af line der er ude, er nemlig en af de faktorer, der er med til at afgøre agnens fiskedybde – både med og uden downrigger. Selvom man kan dyrke mange former for geddefiskeri med de samme hjul, er det således en stor fordel at have flere forskellige hjul, der er specialiseret til de forskellige typer af geddefiskeri, man dyrker.
REKLAME: Vil du have det fulde overblik over geddefiskeriet – så får du det i geddefiskernes bibel: “Geddefeber”, som du kan købe signeret af Jens Bursell her.
apr 18, 2024 | Grej og beklædning, Grejnyt, Nyheder
Hvis du vil forberede dig bedst muligt til havørredsæsonen ved åen i 2024, som for alvor går i gang i juni, så er der netop kommet en ny og inspirerende bog, som øger dine chancer markant. I bogen er der også lokale tips og tricks til bl.a. fiskeriet i Lindenborg Å og Voer Å.
Hjørringenseren Niels P. Arildskov har nemlig udgivet sin bog nummer to, ”Havørred på spin i åen”, der kommer dybt ind i hjernen på de snu havørreder og bl.a. beskriver, hvordan man kan bruge offentligt tilgængelige data til at planlægge sit fiskeheld. Det hele er krydret med relevante fiskeoplevelser og humoristiske anekdoter.
Bogen er på 172 sider og giver sandsynlige forklaringer på, hvorfor det til tider kan være umuligt at få havørreden i tale, og hvilke teknikker der optimerer fangstchancerne ved åen fra tidligt forår til sent efterår. Forfatteren har samlet 40 års erfaringer ved havørredvandene og beskriver alle aspekter af havørredens gøren og laden i åen, lige fra fiskens synsevne og sanser til, hvordan du får aktiveret huginstinktet hos selv de mest træge havørreder. Der er også tips til valg af det helt rigtige grej til spinnefiskeriet efter havørred i åen, og der er mange gode beskrivelser af fiskepladser og fisketeknikker i lokale nordjyske vandløb. Det hele er krydret med fiskeoplevelser og citater fra fiskelegender gennem tiden.
“Havørred på spin i åen” er en velskrevet, underholdende og nytænkende bog. Sproget er meget direkte, og forfatteren lægger ikke skjul på sine holdninger til havørredfiskeriet. Man kan være enig eller uenig, men forfatterens vendsysselske lune og selvironi gør nok, at de fleste vil tilgive ham det meste. Forfatteren har fortalt mig, at han har forsøgt at skrive ”den bog, som jeg gerne selv ville have læst, inden jeg gik i gang med havørredfiskeriet”. Det synes jeg, i vid udstrækning er lykkes. Især den ”grønne” havørredfisker ved åen vil kunne hente uvurderlig viden og inspiration i bogen. Det betyder bestemt ikke, at bogen ikke kan læses med udbytte af den erfarne havørredfisker. Bogen sætter ord på mange af de teorier og teknikker, som kan hjælpe med til at samle havørredfiskeriets komplicerede – og nok aldrig færdige – puslespil.
Skal jeg komme med nogen kritik, må det være, at bogen kun beskriver fisketeknikken med wobler og spinner, men som forfatteren skriver: ”Jeg fisker aldrig med andet!”. Desuden er det klart, at fiskere bosat i Nordjylland vil kunne hente mest relevant information om deres havørredvande.
Min samlede vurdering er, at dette er en nytænkende, givende og meget inspirerende bog, som enhver, der dyrker havørredfiskeriet ved åen, bør læse. Det gælder, uanset om du fisker med spin, flue eller orm.
Bogen koster 249 kroner og kan købes her.
Læst af Mark Højfeldt
jan 22, 2024 | Artikler, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd
En redningsvest er alfa og omega, når du er på vandet – altid. Men hvordan vedligeholder og udskifter man patronen på en CO2-vest? Her får du en lille hurtig guide til, hvordan du sikrer, at din CO2 vest altid er klar til at redde dig, hvis uheldet skulle være ude.
AF REDAKTIONEN
DEN HELT STORE FORDEL ved en CO2 vest, er at den fylder meget lidt, hvorved den er super behagelig at have på – uden at det går ud over eksempelvis kastekomforten. Skulle uheldet været ude, og du havner i vandet, sørger CO2 patronen for at vesten pustes op på få sekunder, så du ikke drukner. Men – netop denne funktionalitet er så også årsagen til, at du inden den skal bruges næste gang, skal have indsat ny patron og pakket luftblæren sammen igen. Og det er her mange står af…
Her får du en hurtig guide til, hvordan din CO2 vest klargøres med ny CO2 patron:
Vesten er enten lukket med en lynlås eller velcro. Når den åbnes, så hold godt øje med, hvorledes den er pakket, for den skal pakkes på samme måde igen. CO2-vesten pustes op manuelt via et rør på vesten. Når du har blæst den op, så lad den ligge et døgn, og kontroller herefter, at den ikke har mistet noget luft. Såfremt den taber luft skal den kasseres – hvis da ikke lige hugget er så stort at det er let at finde og lappe.
Udløsermekanismen, som sidder ved CO2-patronen kontrolleres, og man sikrer sig, at den ikke har være fejludløst eller har taget skade. Der sidder som regel en indikator, som enten er rød eller grøn. Hvis den er rød, så skal den skiftes, og er den grøn, så er den OK.
CO2-patronen skrues ud, hvorefter det kontrolles, hvorvidt der er hul i toppen over gevindet. Hvis der er det, så skal den skiftes. Ved samme lejlighed undersøger du også lige, at den ikke er korroderet. Er det tilfældet, bør den udskiftes, fordi det kan få patronen til at lække eller skabe skarpe kanter, der kan risikere at punktere luftblæren.
-
Alle patroner har en indstemplet vægtangivelse. Får at være sikker på at alt er i orden, vejer du patronen, for at tjekke om vægtangivelsen er identisk med den angivne vægt. Hvis ikke de er det, så er gassen sivet ud, hvilket selvfølgelige betyder, at patronen skal udskiftes.
Undersøg hvorvidt slagstiften, som skal punktere patronen virker – og er helt intakt. Tjek også om snoren til manuel udløsning er fin.
Tjek salttabletten. Hvis den er begyndt at smuldre eller er blød, skal du udskifte den. Men – det er altid værd at udskifte tabletten ved service, fordi den ellers kan udløse patronen, hvilket koster meget mere. Noter datoen for service i vesten, og pak den sammen den igen på samme måde, som da du pakkede den ud. Lav en note i din kalender til samme tid næste år, så du husker at give din vest service igen.
dec 18, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd
Med en god frontmonteret elmotor – gerne kombineret med live-ekkolod – åbner der sig et væld af muligheder for et super spændende og mere effektivt fiskeri i både fersk- og saltvand. Her giver Lars Nielsen sig de seneste trends og opdaterer dig med de nyeste muligheder indenfor Garmins elmotorer og bådelektronik.
AF LARS FRITHJOF NIELSEN; GARMIN
LYSTFISKERI er meget mere end bare det at fiske og fange fisk. For mange af os er det egentlig ikke anderledes end at være bjergbestiger – man er drevet af udfordringen: At knække koden, at lære noget nyt, at kæmpe for noget indtil det lykkes. For mit eget vedkommende har mit fiskeliv altid været drevet af den type kodeknækning – at tage hul på noget nyt og køre på, indtil jeg på et tidspunkt føler, at jeg er nået så langt, at jeg får lyst til en ny udfordring, en ny mulighed.
Mulighederne er selvfølgelig knyttet til grejet – et andet kæmpestort aspekt ved vores livsstil – og jeg kan dårligt nok nævne noget, som åbner så mange muligheder som en båd med en frontmonteret elmotor. Min bådmakker Jakob og jeg købte vores første jolle sammen tilbage i 2008, og allerede dengang var der ikke det mindste tvivl om, at den omgående skulle have en elmotor i stævnen. Den kombination gav os de følgende år en uendelighed af oplevelser i fersk-, brak- og saltvand – alle mulige fiskemetoder blev fintunet i jagten på gedder, aborrer, sandart og havørred. En båd er ganske simpelt meget mere i kontrol, når den bliver trukket fremad end skubbet, navnligt ved lave hastigheder – man kan ligge stille på sin fiskeplads, mikronavigere eller præcis vælge sin hastighed mod vind og strøm.
Betjen din elmotor fra din plotterskærm, håndholdt remote, fodpedal eller quatix smartwatch. Du kan ganske simpelt pege remoten i den retning, du ønsker at sejle, og så skifter motoren til den valgte kurs.
Da vi seks år senere udbyggede bådparken med en småbåd til havfiskeriet, måtte vores daværende elmotor naturligvis dobbeltjobbe, og igen viste der sig et væld af nye muligheder: I fladfiskefiskeriet er det rigtige drivtempo alfa og omega, men de fleste dage er der jo enten for meget eller for lidt strøm eller vind. Men når man selv kunne sætte tempoet, gjorde det så stor en forskel, at det næsten var snyd. I makrelfiskeriet oplevede vi næsten altid, at fiskene stod på en bestemt dybdekurve eller i et bestemt område – med elmotoren var vi fuldstændig i kontrol i modsætning til de andre både, som bøvlede med forkerte drivretninger eller sled i det med lange ankerliner.
Garmins første elmotor – Force
I 2019 gik Garmin – som jeg arbejder for – ind i elmotormarkedet med et brag med sin første model, Force. Jeg var i forvejen klar over, at Force med sin børsteløse motor var en del stærkere end alt andet på markedet, men hvad betød det i virkelighedens verden? Jeg husker, hvordan vi monterede motoren på vores lille geddejolle, sejlede ud og for sjov aktiverede den i fuld skrald og lamslåede og grinende måtte holde fast for ikke at blive væltet omkuld. Siden den dag gjorde jeg det til min ting, når jeg mødte venner på vandet til en sludder, efterfølgede at stikke afsted fra dem som en musestille Ferrari – altid akkompagneret af højlydt hujen fra den anden båd. Force blev et af de produkter, vi blev gladere og gladere for, jo mere vi brugte den – på grund af kraften, præcisionen, stilheden og nøjsomheden. Det lyder muligvis som salgsgas, men fordelene ved børsteløse motorkonstruktioner er faktisk velkendte fra anden mekanik, eksempelvis professionelle skruemaskiner, som definitivt er stærkere, har længere levetid, mindre strømforbrug og lavere støj og udstråling end hobbymodeller. Når de egenskaber findes i en elmotor til fiskebrug, og kombineres med anden hardware i topklasse, har man derfor en motor, man kan blive rigtig glad for.
Den første Force-motor har en såkaldt saksemontering, som gør den enormt nem at hive op og i. Den type konstruktion har imidlertid en begrænsning på skaftlængden: Der skal ikke være længere end omkring 65 cm fra monteringsfladen på båden ned til vandlinjen, for at modellen med saksemontering er det rigtige valg.
Garmins nye frontmonterede elmotor Force Kraken er med sin børsteløse motor i en klasse for sig selv.
Ny frontmonteret elmotor fra Garmin – Force Kraken
Da Jakob og jeg så i 2020 opgraderede vores båd til havfiskeriet med en større, savnede vi fra første dag elmotorens muligheder, men på daværende tidspunkt havde Garmin ikke en elmotor med skaftlængde til en offshorebåd, og efter et par år med Force var vi jo godt vant, så vi måtte tænderskærende vente på udviklingen af næste model. Her sidst i 2023 var så heldige nok til at modtage en af de allerførst producerede modeller af Force Kraken, som fås med tilstrækkelig skaftlængde til enhver båd, hvorefter vi kunne gå i gang med at montere og teste.
Force Kraken har samme motorenhed som sin søster, men GPS-delen er opgraderet for endnu større præcision. Som en anden genistreg kan propellen køre begge veje – i visse tilfælde vil motoren simpelthen bakke båden, når den sættes i ankerfunktion. Motoren drejer selvfølgelig stadig for at korrigere, men gør det mindre og endnu mere lavmælt – Kraken er virkelig en påfaldende stille elmotor. Ibrugtagningen var præcis så fed en oplevelse, som vi havde forventet: På den første testdag var der naturligvis en stiv kuling gennem havnehullet, men Kraken pløjede vores 1,5 tons båd afsted direkte mod vind og bølger med 2,5 knob.
Havørredfiskeri fra båd burde være langt mere udbredt i Danmark – der er kæmpe muligheder.
Flere nye muligheder med Force Kraken
Nu hvor vi har fået elmotor på vores mest søstærke båd, vil vejrudsigten fremover have lidt mindre betydning end tidligere i vores havørredfiskeri på hjemmefronten. Vi elsker at kunne hoppe fra hotspot til hotspot ved kysten – også på de stræk, som er utilgængelige for kystfiskerne – og systematisk og præcist fiske af. Andelen af ture med havørredfangst, når man fisker fra båd, er bare en helt anden end for wadersfolket. Vi glæder os også til spinnefiskeri på Vänern og Vättern samt til fladfiske- og artsture på Øresund. Men vi ved helt sikkert ikke endnu, hvad fremtiden kommer til at byde på af oplevelser – der venter masser af ny kodeknækning derude.
Elmotor og LiveScope er fremtiden i det nordiske havfiskeri
Kombinationen af frontmonteret elmotor og live-ekkolod har jo totalt forvandlet søfiskeriet overalt i Europa, og de fleste seriøse udøvere har forlængst taget springet. Værdien af landvindingerne er nøjagtig lige så stor i havfiskeriet, men evolutionen er bare slet ikke slået igennem i det fiskeri … endnu. Helleflynderfiskeriet i Norge har masser af udøvere, men foregår stadig i vid udstrækning som drivfiskeri i en løbende kamp på hver fiskedag for at sikre fornuftige drev under skiftende forhold.
Det – fuldstændig selv at kunne styre sin kurs og fart under affiskningen, selv at kunne vælge sin plads med langt mindre hensyntagen til strøm og vind – og i øvrigt at kunne se flynderne reagere på jiggen under båden, hvis man supplerer sin elmotor med live-ekkolod – vil give en sindsoprivende transformation af det fiskeri, når det slår igennem. Skreitorsk, sej, havkat – alt havfiskeri kan nå nye højder. Det er bare at sætte i gang.
Danske både, som fisker på vrag og sten i Nordsøen, har i nogen grad taget elmotoren til sig allerede, og med tiden bør live-ekkolod blive lige så uundværligt: Seneste version af LiveScope – LiveScope XR – har rækkevidde over 100 meter, og er skabt til offshore-fiskeriet. At kunne holde øje med, hvad der sker omkring et vrag og i vandsøjlen over det i realtid giver naturligvis helt nye dimensioner i fiskeriet.
Lidt samme situation ser vi i mærkningsfiskeriet efter blåfinnede tun, hvor de fleste af de mest succesfulde teams sejler med elmotor: Der synes at være et mønster i, at finlir på farten kan gøre en stor forskel – med en kraftig elmotor i stævnen kan man sætte sin fart fra nul og op, og stadig være i fuld kontrol.
Kombinationen af frontmonteret elmotor og live-ekkolod har totalt revolutioneret søfiskeriet efter fx sandart som her – det samme kommer til at ske i havfiskeriet.
LiveScope på elmotor eller pole?
Som noget unikt har Force Kraken mulighed for montering af LiveScope-kabel igennem skaftet, så man slipper for kabler udenpå den del af motoren, som hives op og i. Hvorvidt en LiveScope-transducer skal monteres på elmotoren eller på en separat pole er en helt klassisk diskussion. Men man behøver ikke at stirre sig blind på ”den perfekte løsning” – det vigtige er at komme i gang og lære at bruge det, man nu har, men selvfølgelig er der nogle retningslinjer:
Hvis du har en båd med kastedæk, en elmotor med fodpedal og en skærm ved siden af elmotoren, og du fisker efter enkeltfisk i frivandet, så er det suverænt at montere sin transducer på elmotoren og så lægge de timer, som skal til for at lære at finstyre sin motor og LiveScope med fodpedalen med samme naturlighed som når man kører bil. Opnår man den rutine, har man ikke brug for ankerfunktionen i sit fiskeri – man holder bare båden op med vinden på afstand af fisken, og man har begge hænder fri til at fiske.
Såfremt ens båd ikke er skabt til den type kasteprik-fiskeri, hvis man ikke har tid til at øve sig, eller hvis man har brug for at bruge ankerfunktionen – eksempelvis ved aborrefiskeri – så er det bedre at montere sin LiveScope på en separat, drejbar pole. Så kan man aktivere ankerfunktionen uden at transduceren drejer rundt sammen med motoren, og i ro og mag justere med polen. Men i prikfiskeri efter enkeltfisk – hvor der typisk hele tiden skal finjusteres på transducerens retning – er det bedst at have en makker til at dreje polen, ellers går der multitasking i det, når man skal fiske samtidig.
I havfiskeriet, hvor ankerfunktionen er påkrævet i mange fiskeformer, vil mange nok gå med en pole-løsning.
Elmotor på forenings- og udlejningsbåde: Danmark er som bekendt det eneste land i verden, hvor et i øvrigt helt fantastisk system med foreningsbåde uforklarligt har udartet sig til, at man på de fleste søer kun må fiske fra foreningsbåde – lidt som hvis man kun måtte fiske med foreningens fiskestænger. Man kunne jo lige så fint booke en tilladelse til en fiskedag med egen båd som booke en foreningsbåd Men indtil vi får det sat i værk, gælder det, at vil man fiske med elmotor på en dansk sø, vil det i langt de fleste tilfælde være nødvendigt at medbringe sin egen motor og så forsøge at tilpasse sig, hvad man nu har af båd på dagen – der ses mange kreative løsninger. Mange forenings- og udlejningsbåde har en eller anden variant af et elmotorbeslag, som man kan forsøge at bruge, men hvis man virkelig gerne vil kunne sætte sin motor på stort set enhver båd, så er den bedste løsning en monteringsplade med forskydelige klamper (på billeden samt nedenfor) – vi har ikke mødt en båd endnu, hvor det ikke kunne løse opgaven.
Beslag til frontmonteret elmotor – her Garmin Force.
De forskellige modeller af Force Kraken elmotoren
Den nye elmotor fås i sort og hvid – og begge versioner er saltvandsbestandige. Den længste udgave – 90” – fås kun i hvid. I den sorte version er der i selve motoren indbygget en GT56UHD-ekkolodstransducer med almindelig fishfinder, Side- og ClearVü. Hvorvidt man ønsker at have sin transducer på elmotoren eller på hækken er lidt samme diskussion som for LiveScope-transduceren, men hvis man har en god placering til sin transducer på hækken, vil de fleste nok foretrække den løsning.
Vælg den rigtige skaftlængde på din elmotor
Nedenstående er Garmins officielle anbefalinger hvad skaftlængde. Bemærk dog, at hvis bølger er en faktor i dit fiskeri, er det vigtigt at vælge en motor, som er rigeligt lang.
|
Afstand fra monteringsflade til vandlinje |
Anbefalet skaftlængde |
| Force |
0-48 cm |
50″ |
| Force |
38-66 cm |
57″ |
| Force Kraken |
0-86 cm |
63″ |
| Force Kraken |
66-116 cm |
75″ |
| Force Kraken |
96-154 cm |
90″ |
En lithium-batterikuffert med både 36 og 12 volt udtag kan holde både elmotor og bådens andet elektronik kørende i dagevis.
Batterivalget til elmotorer
Garmin Force får sin kraft fra 24 eller 36 volt. Hvis man ikke tidligere har taget springet fra blybatterier til lithiumbatterier, så er erhvervelsen af en ny elmotor en virkelig god anledning. Lithiumbatterier er fysisk utroligt meget lettere end blybatterier, har nærmest uendelig levetid og i praktisk brug kan man reelt trække op mod dobbelt så meget energi ud af et lithiumbatteri som et tilsvarende blybatteri. Et 24V batteri vil være fint for de fleste, og er nemt samt relativt billigt at få fat i. Et 36V batteri giver til gengæld omkring 20% mere træk i motoren.
I forhold til 12 volt – som man som lystfisker nok er mest vant til – så fordobler eller tredobler man antal watt (dvs. energi til rådighed), når man går op i 24 eller 36 volt. Derfor kan det være svært at vide, hvor mange amperetimer har man skal kaste sig ud i, når man vælger batteri. For at give en idé om forbruget, så anvender jeg selv et 80ah batteri med både 36v og 12v udgange.
En dag i det tidlige forår blev Jakob og jeg mere end almindeligt stædige på en søfiskedag og fiskede 21,5 timer i træk. Vores Force-motor – som denne dag var eneste drivkraft (ingen benzinmotor) – var sluttet til 36V og to 16” GPSMAP-plottere samt to LiveScopes var sluttet til 12V. Efter den maraton-tur viste batteriet stadig 49% opladning! Med et lithiumbatteri og en utroligt nøjsom motor er der således grænser for hvor bekymret, man behøver være for sin batterikapacitet.
Garmin laver ikke selv batterier til sine elmotorer, og jeg kan ikke anbefale bestemte batterier frem for andre, men går man med 24V, kunne et mærke som Basengreen være værd at tjekke ud: Går man all in med 36V, kunne man tage kontakt til Anders hos lydfabrikken.dk i Ringsted, som bygger egnede batterier. Ham kommer der mere om på fiskogfri.dk samt Fisk & Fris Youtube i 2024.
Find den nærmeste forhandler af Garmins Force Kraken her.
sep 16, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning
Daiwa Exist har gennem snart mange år været Daiwas absolutte flagskib indenfor high-end fastspolehjul.
Daiwa har i generationer været kendt for at producere kompromisløse fastspolehjul af allerhøjeste kvalitet – og har gennem halvfjerds år været en af de primære katalysorer for produktionen af bedre og bedre hjul. Men hvad er det, som over årerne har drevet Daiwas hjulteknologi mod nye højder: Vi har fået en snak med Masayosi Fujii, der er ansvarlig for udviklingen af nye hjul til det europæiske marked – samt Juhani Hutri, der er produkt- og marketing manager hos Daiwa Scandinavia.
AF JENS BURSELL, FOTO: DAIWA SCANDINAVIA
NAVNET DAIWA er kendt af de fleste lystfiskere verden over – og det er ikke uden grund. I generationer har den japanske producent af fiskegrej leveret varen til alle former for lystfiskeri verden over – og det er ikke kun high-end hjul, som nok er det mest kendte produkt, vi snakker om. Over årene er portofoliet udvidet med alt fra stænger og liner til agn, tasker og tilbehør.
Daiwas topserie Exist er et virkelig populært hjul blandt hardcore kystfiskere – og ikke uden grund. Hjulet kører nemlig fuldstændig perfekt i årevis – selv med minimal vedligeholdelse.
Historien om Daiwas hjul startede i Tokyo
– Det hele startede med, at vi i 1953 etablerede en lille fabrik i Tokyo, der producerede dele til kameraer, fortæller Masayosi Fujii. – I 1955 kom en af vores kunder, som arbejde med eksport, forbi med et fiskehjul – og spurgte om vi ville kunne producere noget lignende. Kunden troede, at det ville være let at lave fiskehjul med den know-how, som vi havde fra produktionen af kameradele, men så let skulle det ikke vise sig at være. Det lykkedes os dog at få produceret det første fiskehjul, og det var sådan historien om vores fastspolehjul startede. Det første hjul fra Daiwa var en slags lukket fastspolehjul, der blev kaldt Ichigata, hvilket direkte oversat betyder ”Type 1”.
– På det tidpunkt havde vi ikke vores eget brand – og navnet Daiwa var ikke engang opfundet. Hjulet blev solgt i USA, som et private-label hjul, med kundernes officielle navn på. Siden dengang har vi produceret massevis af hjul i alle afskygninger samt leveret globalt i mere end 60 år.
Daiwas hjul var også noget af det bedste du kunne få tilbage i firserne – hvor fx Tornament serien her fra 1989 var toppen af poppen inden for fastspolehjul.
Daiwas hjul blev bedre og bedre
Siden dengang er der sket en lang række store skridt fremad i den teknologi, som bruges til at producere fastspolehjul.
– Især i 1970´erne startede man med at anvende nye materialer, som gjorde hjulene både lettere og stærkere, fortsætter – Et godt eksempel er magnesium i 1977 og kulfiber i 1979. Siden da har vi konstant ledt efter nye materialer, der kan give en cutting edge. Legeringerne ZAION og ZAION V, er de seneste skud på stammen.
– Bestselleren fra 1986 – Whisker Tournament SS750 – blev – med sin nyudviklede form på spolen – en af de første moderne spinnehjul med det klassiske fastspole-look, som vi kender i dag. En anden vigtig milepæl opnåede vi i 1996 med Twistbuster-teknologien. Før dette nye skridt fremad blev line-kink nærmest betragtet som et uundgåeligt fænomen, men med det nye system reduceredes graden af snoning på linen under indspinning dramatisk.
– Med lanceringen af det første Certate fastspolehjul i 2004 startede vi samtidig konceptet – ”Real Four”. De fire fokuspunkter – eller ”Reals” var ENGINE, CONTROL, ENDURANCE og CUSTOM – og det var med afsæt I denne filosofi, at vi skabte hjørnestenene i de Daiwa-teknologier, som i dag er et vigtigt bærende element i vores nye hjul – nemlig MQ, Magsealed og Airdrive Design.
Uanset hvilken for for fiskeri du dyker, så har Daiwa fastspolehjul, der passer perfekt til formålet.
Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske.
Mindre og stærkere med MQ-teknologien
– De første spinnehjul, hvor MQ-teknologiven blev anvendt, var #3500 og #4000 udgaver af Certate fra 2016. Målet var især bedre hjul til spinnefiskeri i saltvand. Idéen med den nye teknologi var at lave mere kompakte hjul, der var både mindre og stærkere – og takket være revolutionen indenfor fletliner var det nu også fysisk muligt at bruge markant mindre hjul. Lettere grej blev på dette tidspunkt også mere og mere populært blandt saltvandsfiskere, fordi det var langt mere operationelt under det praktiske fiskeri. De mindre hjul, man så mange steder, var dog ofte ikke nær så stærke, som de større hjul, og netop derfor var MQ-konstruktionen et kæmpestort gennembrud. Teknologien gjorde det nemlig muligt at fremstille super stærke hjul, der samtidig var ret små.
– Og netop teknologier, der muliggør mindre hjul, er ekstremt vigtige, som markedet har udviklet sig. For med de lettere og lettere stænger, der konstant udvikles, kræves der også lettere hjul, for at man i praksis kan fiske med et velafbalanceret sæt. Det nytter selvfølgelig ikke noget med en super let stang, hvis hjulet bliver for tungt og koldset, tilføjer Juhani Hutri, der er produkt- og marketing manager hos Daiwa Scandinavia.
– Normalt fastholdes hjulhusets cover af små skruer, der sidder ind i kanten på selve huset, men når de små skruer med tiden slides og bliver lidt skæve, formindskes coverets greb i huset, hvilket betyder et tab i indspinningskraften. Med MQ-konstruktionen fungerer selve coveret som ”skruelåg”, hvis placering i sig selv fastholder gearet på plads i den rette position – lidt ligesom låget på en skrueflaske. Denne konstruktion er utrolig stærk – selv med meget hård belastning under fight med store fisk. Og fordi vi ikke behøver de små skruer langs med kanterne af coveret, kan hjulet gøres mindre – uden at gøre gearet og dermed drivkraften mindre.
Magsealed fungerer ved at magnetisk olie automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød.
Magsealed – en teknologi der holder vand
– Da fiskehjul af gode grunde meget ofte har nærkontakt med vand, er en vandtæt konstruktion super vigtig for at sikre hjulet en god performance samt en lang levetid, understreger Masayosi. – Traditionelt har man på mange hjul anvendt gummipakninger mellem fx rotor og selve kroppen, men fordi pakningerne rører begge kanter fysisk, giver de en uønsket friktion, der gør indspinningen mere ”tung”.
– Det har over årene kostet os en meget stor indsats at opnå 100 % vandtæthed, som ikke giver denne uønskede friktion og følelse af ”træghed” under indspinningen. Løsningen kom, da vi fandt på at bruge magnetisk olie, som automatisk bliver i kontaktfladen på grund af magnetisme. Olien forhindrer vand og snavs i et komme ind i hjulet – og netop fordi den er flydende, så føles rotationen super let og blød. Denne nye teknologi, som vi valgte at kalde ”Magsealed” blev introduceret på hjulene i 2010. Over de følgende fem år solgte vi intet mindre end én million hjul, der var gjort hermetisk vandtætte med denne nye og revolutionerende teknologi. Og det årlige salg er stadig støt stigende.
– Daiwas Magsealed hjul er efterhånden bredt anerkendte i Skandinavien, hvor de især er blevet virkelig populære til kystfiskeri, supplerer Juhani Hutri. – Her er hjulet nemlig meget ofte i direkte kontakt med saltvand, fordi bølgerne skvulper op på hjulet, når man vadefisker efter fx havørred. Selvom der er tale om en helt suverænt effektiv teknologi, kræver hjulene dog stadig normal vedligeholdelse, pointerer han.
Daiwas Airdrive-teknologi bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen.
Perfekt føling med Daiwas Airdrive-teknologi
At hjulet kører let, præcist og blødt uden vibration eller rystelser er alfa og omega – ikke blot for fiskekomforten, men også for at kunne mærke detaljerne i alt, hvad der foregår derude for enden af linen: Jo bedre hjulet kører, desto mere mærker, føler og kroger du måske også.
– Det var netop med dette i baghovedet, at vi i 2022 lancerede det nye Airdrive Design på det dengang nye 22 EXIST, som er vores absolutte topmodel inden for fastspolehjul, forklarer Masayosi. – Teknologien bidrager til at gøre hjulet endnu lettere, bedre afbalanceret og endnu mere smooth under indspinningen. Airdrive rotoren er således 16 % lettere og giver 16 % mindre inerti end vores tidligere rotorer. Tilsvarende hjælper både Airdrive Bail´en, Airdrive Spool´en og Airdrive Shaft´et til at gøre hjulet endnu mere operationelt og lækkert at fiske med. Dels på grund af den endnu lettere og blødere rotation, som er skabt ved at reducere vægt og friktion – og dels fordi håndtaget drejes lettere på grund af mindre inerti fra rotoren. Hermed bliver det også mere følsomt – samtidig med, at hjulet er i bedre balance. Men det kan du selv mærke, når du står med et hjul lavet med Airdrive Design-teknologien.
– Airdrive Design fås som sagt pt kun på 22-udgaven af Exist, men der er flere på vej til det skandinaviske marked, afslører Juhani. – Udviklerne hos Daiwa er alle selv entusiastiske lystfiskere, der altid er på jagt efter noget nyt, som kan gøre fiskeoplevelsen endnu bedre. Hvad den næste nye teknologi fra Daiwa bliver, kan vi ikke afsløre – men vi skal garantere dig for, at det vil være noget, som vil bidrage til en endnu bedre fiskeoplevelse for dig, slutter han.
Her kan du se samtlige af Daiwas Exist-hjul – med 2022 modellen i midten.
aug 10, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning
Der findes flere typer af bærbare opladere, som er nemme at have med i tasken eller rygsækken, når man skal afsted på fisketur. Her får du alt, hvad der er værd at vide om powerbanks og solcelle opladere, så du kan sikre dig, at der altid er strøm på mobiltelefonen til at fotografere drømmefisken.
AF EVA MYRSTEN PERSSON
NÅR MAN SKAL VÆLGE EN BÆRBAR OPLADER, er det vigtigt at overveje hvilke behov man har i forhold til bl.a. størrelse, kapacitet og graden af bærbarhed, samt danne sig et overblik over hvilke enheder, man vil have behov for at kunne oplade. Overordnet set, kan man opdele de fleste bærbare opladere i to typer: almindelige opladere – powerbanks – og solcelleopladere.
Powerbanks på fisketuren
De almindelige bærbare opladere – også kendt som powerbanks – er helt grundlæggende beskyttede, kompakte batterienheder, der er designet til at være lette og praktiske at have med sig. Batterienheden oplades i en stikkontakt forud for brug, og kan herefter bruges til at oplade andre enheder med. Powerbanks har en batterikapacitet, som angives i milliamperetimer (mAh) – der varierer alt efter type og model. Jo højere kapacitet, desto mere strøm kan batteriet holde, og jo flere opladninger kan powerbanken levere til en eller flere enheder, før batteriet skal genoplades. De typiske batterikapaciteter spænder mellem cirka tusind mAh til flere tusind mAh.
Powerbanks har typisk en eller flere USB-indgange til opladning. Opladningshastigheden varierer ligeledes for forskellige powerbank-modeller, og afhænger blandt andet af udgangseffekt – dvs. hvor stor en mængde strøm batteriet kan overføre til enheden ad gangen, kvaliteten af opladningskablet – samt hvilken enhed, der skal oplades. Visse modeller har en specifik hurtigopladnings-teknologi der er kompatibel med bestemte enheder. Befinder man sig i længere tid i områder uden adgang til strømnettet, og dermed ikke har mulighed for at genoplade powerbanken, kan det være en fordel at bruge en bærbar solcelleoplader i stedet.
Bærbare solcelleopladere til den lange fisketur
Bærbare solcelleopladere fungerer ved at omdanne solenergi til elektrisk energi, der bruges til at oplade forskellige enheder som smartphones, tablets, kameraer eller lignende.
Den vigtigste komponent i en bærbar solcelleoplader – samt det, der primært adskiller dem fra de almindelige powerbanks – er solpanelet. Dette består af flere fotovoltaiske celler, der er fremstillet af halvledermaterialer, almindeligvis silicium. Solcellernes overflade er typisk behandlet med en antireflekterende belægning, der reducerer refleksionen af sollys og dermed øger lysabsorptionen i cellerne. Solpanelerne dækkes af en overfladelaminering af gennemsigtig plastikfilm, der beskytter solcellerne mod stød, fugtighed og andre ydre påvirkninger. Bagsiden af solpanelet er typisk beklædt med en plastikfilm, der beskytter mod fugt og desuden virker som elektrisk isolator i forbindelse med halvledermaterialet.
Halvledermaterialer har en elektrisk ledningsevne, der ligger mellem en leder og en isolator. I solcellepaneler består halvlederen normalt af to lag – et positivt ladet lag og et negativt ladet lag. Når sollyset rammer de fotovoltaiske celler, genererer halvledermaterialet elektricitet gennem fotovoltaisk effekt – en proces hvor halvledermaterialet absorberer fotonerne fra sollyset og frigiver elektroner fra det negativt ladede lag til positivt ladede lag. Denne proces skaber en elektrisk strøm, som ledes gennem en regulator, hvor den stabiliseres og reguleres, og samtidigt beskyttes mod overopladning eller overspænding. Afhængigt af typen af solcelleoplader, bruges strømmen enten direkte til at oplade enheder, eller også lagres den i det indbyggede batteri. Nogle bærbare solcelleopladere er udstyret med et indbygget genopladeligt batteri, hvor den solcellegenererede strøm kan lagres til senere brug, når sollys ikke er tilgængeligt – i praksis en integreret powerbank. Batteriet kan også oplades via en stikkontakt. Solcelleopladere uden indbygget batteri oplader enhederne direkte vha. sollyset.
Nitecore FSP 100W kan pakkes sammen i en lille “mappe” så den næsten ingenting fylder.
Forskellige typer af solcelleopladere
Effektiviteten af en bærbar solcelleoplader afhænger af flere faktorer. Fordi hele mekanismen er afhængig af solenergi, er sollysets tilgængelighed og intensitet selvsagt afgørende for mængden af strøm, der kan produceres. Opladerens konstruktion spiller også en væsentlig rolle. Solpanelets overordnede ydeevne har direkte indflydelse på, hvor effektivt strømproduktionen kan forløbe, og kvaliteten af opladningskredsløbet påvirker opladningshastigheden. For bærbare solcelleopladere uden indbygget batteri er det særlig vigtigt at opladningskredsløbet er af høj kvalitet, eftersom enhederne skal oplades mest og hurtigst muligt, så snart sollyset er til rådighed.
Bærbare solcelleopladere fås i forskellige modeller, der varierer i konstruktion, design og effektivitet, alt efter størrelsen på solcellepanelet samt opladerens tekniske funktioner. Jo større solpanelet er, desto flere solceller er der selvsagt til at fange solens stråler og generere strøm. Solcelleopladere med store solpaneler har høj effektivitet, men fylder og vejer meget i forhold til mere kompakte solcelleopladere med mindre solpaneler.
Solcelleopladere med fast solpanel
Denne type solcelleoplader består af en enkel panelstruktur, og de fleste modeller kan nemt hænges på båden under fiskeriet – eller bagpå rygsækken, når man f.eks. er ude på vandretur. De er lette at have med sig, hvis man kun har brug for at kunne oplade mindre enheder som f.eks. en enkelt smartphone. På grund af dens lave vægt og kompakte design, vælger mange denne type solcelleoplader til solo fiske- eller vandreture, hvor lav oppakningsvægt er førsteprioritet.
Sådan ser Nitecore FSP100W ud, når det er foldet ud. Se hvor lidt det fylder sammenpakket ovenfor.
Solcelleopladere med foldbart solcellepanel
Et stort solpanel kan producere mere strøm, men fylder til gengæld også meget. Derfor er det opdelt i to eller flere segmenter, som gør det muligt at folde eller rulle hele panelet sammen, så det er nemmere at transportere og opbevare. Trods dette, vejer denne type solcelleoplader generelt også mere i forhold til de mindre modeller. Fordi de er i stand til at producere en stor mængde strøm, har store solcelleopladere typisk flere strømudtag og kan dermed oplade flere enheder samtidigt. De tekniske detaljer, solpanelets store ydeevne samt vægten gør denne type solcelleoplader særligt oplagt at have med på gruppeudflugter og fisketure, hvor der er behov for at kunne oplade flere enheder samtidigt, og hvor oppakningens vægt ikke spiller en afgørende rolle.
Eksempler på gode solcelleopladere til fisketuren
Nitecore FDP100W er et yderst kraftfuldt solpanel med en effekt på 100 watt. Panelet er opdelt i otte segmenter og måler ca. 130 x 60 x 0,5 cm i udfoldet tilstand. Ved transport kan panelet nemt pakkes sammen til et lille kvadrat med håndtag der måler 38,5 x 30 x 4,5 cm. Nitecore FDP100W er desuden vandtæt i henhold til IPX5, og er derfor ideelt til brug under sejlads eller på fisketur. Panelet har ikke indbygget batteri, og skal derfor bruges i kombination med en powerbank.
Goal Zero Nomad 20 Portable Solar Charger er et let og praktisk solpanel, der er opdelt i tre segmenter. Panelet måler ca. 30 x 19 x 3 i sammenfoldet tilstand og ca. 30 x 55 x 2, når det er helt foldet ud. Den indbyggede støttefod gør det nemt at stille solpanelet op i lejeren, og fire huller i hvert hjørne på det udfoldede panel gør det nemt at montere solpanelet på rygsækken, så enhederne kan oplades undervejs på de solrige dage. Med en lav vægt på 1,03 kg samt en effekt på 20 watt, egner denne solcelleoplader sig godt til ture, hvor der kun er behov for at kunne oplade mindre enheder såsom mobiltelefoner, powerbanks eller pandelamper. Panelet har ikke indbygget batteri, og skal derfor bruges til at oplade enheder direkte i solen, eller anvendes i kombination med en powerbank, hvis strømmen skal gemmes til senere brug. Netop denne fede oplader har du muligheden for at vinde i ”Ugens Konkurrence” på fiskogfri.dk i morgen den 11 august 2023.
Goal Zero Nomad 20 Portable Solar Charger kan du vinde i “Ugens konkurrence” på fiskogfri.dk i uge 32 fra i morgen.
Solcelleopladere vs. almindelige powerbanks
Almindelige powerbanks har generelt en højere kapacitet og oplader enhederne hurtigere end solcelleopladere. De kan også være mere pålidelige, eftersom de ikke er afhængige af sollys og generelle vejrforhold, samt af solpaneler der kan variere i kvalitet.
Til gengæld er solcelleopladere mere miljøvenlige end almindelige powerbanks, idet de udnytter den rene og vedvarende solenergi fremfor trække strøm fra strømnettet. På den måde bidrager de til at reducere klimaaftrykket ved at undgå at bruge fossile brændstoffer til opladning af enheder. Derudover er solenergi også gratis!
Det, at solcelleopladerne er uafhængige af strømnettet, er naturligvis også særligt nyttigt, når man er på tur i afsides områder i længere tid – f.eks. på fjeldet, i bjergene eller ude på havet. Har man også en solcelleoplader med indbygget batteri med på en længere tur i mere befolkede områder, behøver man heller ikke at omlægge sin rute for at muligvis kunne låne et strømstik i det lokale supermarked. Og man slipper også for at skulle sidde og vente på, at der er nok strøm på batteriet, som man bliver nødt til med almindelige powerbanks.
Se Friluftslands udvalg af solcelleopladere her: https://www.friluftsland.dk/udstyr/solceller
Og som sagt: I ”Ugens Konkurrence” der starter i morgen d. 11 august 2023, kan du vinde en super fed bærbar soloplader – stay tuned på fiskogfri.dk.
jun 6, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning
Det er langt fra alle steder, at man som her bare kan drikke vandet direkte fra vandløbet. Viden om vandrensning er derfor især på længere ture vigtigt, for at kunne minimere vægten i rygsækken.
Kroppen har konstant brug for væske – også når du er på fisketur. Især på de lidt længere ture er der meget vægt at spare på at kunne bruge lokalt vand. Her får du lidt tips til vandrensning.
AF EVA MYRSTEN PERSSON
RENT DRIKKEVAND er noget af det allervigtigste at have til rådighed når man er på tur. På en dagstur kan behovet nemt dækkes med en drikkedunk, men er man afsted i flere dage, vil man uundgåeligt løbe tør for medbragt drikkevand før eller siden. Er man på tur i øde områder, kan det være nødvendigt at kunne rense smeltevand eller rindende vand fra floder eller vandløb, så det kan drikkes og bruges til madlavning, uden risiko for at man bliver syg.
Risikoen ved forurenet drikkevand
Vand i naturen kan indeholde bakterier, pesticider, tungmetaller mm., og indtagelse af forurenet drikkevand kan føre til en del ubehageligheder. For det meste i form af diarré, opkast og feber, men i visse tilfælde mere alvorlige infektionssygdomme. De almindelige maveproblemer tager typisk nogle dage at kommer over, så hvis du ikke vil risikere at ligge syg eller måtte afbryde din tur, er vandrensning vejen frem.
Metoder til vandrensning
For at vand kan betragtes som drikkeklart, skal det være fri for større partikler og sedimenter – dvs. rent og klart. Derudover skal det være renset for vira, bakterier og protozoer. Alt efter hvilket område vandet er taget fra, kan graden af forurening samt kombinationen af forurenende elementer variere. Derfor vil område, rute og andre praktiske og naturlige forhold stille en række krav til hvilken rensemetode der egner sig bedst. Sommetider vil det være nødvendigt at kombinere flere metoder.
Kogning: Ved at spilkoge klart vand i over 1 minut, renses det for de fleste mikroorganismer såsom vira og bakterier. Befinder man sig højt oppe i bjergene, skal vandet koge i ca. 3-5 minutter, før det er renset. Kogning kræver brændsel, men skal man lave mad, te eller kaffe, er kogning en nem og oplagt måde at rense vandet på. Skal vandet bruges som drikkevand skal det køle ned først – og det kan tage lidt tid.
UV/elektronisk vandrensning: Klart vand kan renses for 99,99 % bakterier, vira og protozoer ved at bestråle det med UV-lys i tilstrækkelig lang tid. UV-lys til turbrug kan fås i form af ’steripens’ som er batteridrevne mini-lysrør der stikkes ned i vandet og aktiveres i 50-90 sekunder. Man kan typisk rense 0,5-1 liter vand ad gangen.
Katadyn Micropur Forte er en nem og hurtig løsning til klart vand, der ikke behøver filtrering.
Kemisk vandrensning: Kemiske vandtilsætningsstoffer renser vandet vha. klor og sølvioner og kan fås som dråber eller i tabletform. Katadyn Micropur Forte er vandrensningstabletter, der er nemme at have med i tasken. En pakke indeholder 100 tabletter, og der anvendes 1 tablet pr. 1 liter vand. Den stabiliserede klor renser effektivt vandet for vira, bakterier og protozoer, og sølvionerne konserverer vandet i op til 6 måneder. Vær opmærksom på at uklart eller grumset vand skal filtreres inden det behandles med tabletter eller dråber. Katadyn Micropur Forte-tabletterne skal virke i 30 minutter for at fjerne bakterier og virus, og 2 timer for at fjerne f.eks. Giardia (protozo).
Vandfiltre: Overordnet set, er vandfiltre til turbrug enten mekaniske eller manuelle. Som en ekstra luksus, er nogle varianter desuden udstyret med et aktivt kulfilter der også forbedrer smagen af vandet samt fjerner eventuel dårlig lugt. Alle vandfiltre har en vejledende makskapacitet, som angiver, hvor mange liter vand der kan filtreres, inden filteret bør udskiftes. Makskapaciteten for et vandfilter til turbrug ligger typisk mellem 150 liter og 2000 liter. Visse typer af vandfilter kræver mere vedligeholdelse end andre, men stort set alle vandfiltre har godt af at blive skyllet igennem med rent vand fra hanen efter turbrug. På den måde opretholdes effektivitet og rensekvaliteten længst muligt.
Mekaniske vandfiltre: De mekaniske vandfiltre renser vandet ved at presse det gennem et filter vha. en pumpe, der betjenes med et håndtag. De fleste modeller skrues direkte på drikkedunkens åbning, og vandet føres til filteret via en slange, der placeres direkte i vandkilden. Selve filteret er oftest keramisk eller fremstillet af glasfiber. Disse filtre renser vandet for bakterier, protozoer, partikler og sedimenter, men porerne i filtrene er for store til at kunne rense for vira. Der findes også enkelte mekaniske vandfiltre med et hulfiberfilter, der også renser vandet for vira. Mekaniske vandfiltre er generelt dyrere, tungere og fylder mere i oppakningen end andre filterbaserede vandrensningssystemer. Den indbyggede mekanik skaber til gengæld et momentum, der gør det nemmere at filtrere meget vand ad gangen.
Platypus Quickdraw Microfilter & Reservoir System
Manuelle vandfiltre: De manuelle vandfiltre renser vandet ved at det presses gennem et hulfiberfilter. Urenhederne kan ikke passere gennem de mikroskopiske huller i filteret og fjernes på den måde fra vandet. Ved brug vil urenhederne med tiden ophobe sig i hulfiberfilteret. Dette vil ikke påvirke rensekvaliteten synderligt, men man vil opleve at filtreringstiden gradvist øges, og her har graden af forurening i vandet selvfølgelig en indflydelse. Når renseprocessen tager mærkbart længere tid, skal filteret udskiftes.
De manuelle vandfiltre renser i udgangspunktet vandet ved hjælp af den samme metode, men bruger forskellige teknikker til at presse vandet igennem filteret. Den letteste udgave er de såkaldte ’microfilters’. Disse består af et hulfiberfilter i en beskyttende cylinder af plastik. Platypus Quickdraw Microfilter & Reservoir System og Katadyn BeFree Filter består begge af et mikrofilter og en vandblære, der passer til. Vandet fyldes i vandblæren, og filteret skrues direkte på posen vha. et gevind. Vandet passerer gennem filteret samt renses for bakterier, protozoer og partikler ved at presse på posen. Det rene vand kan overføres til en anden beholder eller drikkes direkte via drikketuden. Vær opmærksom på, at filterets dedikerede vandblære må ikke bruges til rent vand, når den først har været brugt til snavset.
MSR Thru-Link Inline Water Filter
MSR Thru-Link Inline Water Filter er et effektivt mikrofilter, der er kompatibelt med de fleste drikkesystemer. Vandblæren fyldes med vand direkte fra kilden, og filteret monteres mellem vandblærens åbning og drikkeventilen. Undertrykket fra suget i slangen trækker vandet gennem filteret, så når vandblæren er sat i rygsækken, kan man drikke nyrenset vand direkte af drikkesystemet! MSR Thru-Link Inline Water Filter er helt oplagt, hvis man er vant til at bruge drikkesystemer. Det renser vandet effektivt for bakterier, protozoer og partikler, og det aktive kulfilter sørger også for en fin smagsoplevelse.
MSR Trailshot Microfilter renser vandet vha. håndkraft. Systemet består af et filter inkorporeret i en pumpe som betjenes med hånden. Slangen i den ene ende af filteret placeres direkte ned i kilden, hvor et finmasket net sørger for at filtrere større partikler og sedimenter fra. For hvert pump føres vand op igennem slangen til filteret hvor det renses for bakterier og protozoer. Det rene vand kan så fyldes i drikkedunken via en tud på den anden side af filteret. Dette system kræver en smule stamina, men er ellers nemt at gå til og fylder ikke meget i lommen.
MSR Trailshot Microfilter
Andre typer mikrofiltre benytter tyngdekraften som drivkraft, og kræver derfor ikke den store, menneskelige indsats. Ved MSR AutoFlow XL Gravity Filter 10 L kobles filteret til en 10-liters vandblære vha. slanger. Vandblæren fyldes op direkte fra kilden og hænges op, f.eks. i et træ. Kombinationen af tyngdekraften og den store vandmængde presser vandet gennem filteret, hvor det renses for bakterier, protozoer og partikler. Det rene vand kan tappes via ventilen i den anden ende af systemet. Denne type system er smart hvis man er en gruppe på tur, og gerne vil kunne rense større mængder vand ad gangen, uden at skulle arbejde hverken længe eller meget for det.
| |
Bakterier |
Vira |
Protozoer
bl.a. Giardia |
Partikler og sedimenter |
Tungmetaller og salte
bly, arsen og nitrat |
Dårlig smag og lugt |
| Kogning |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
✘ |
| UV |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
✘ |
| Kemi |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
✘ |
| Vandfiltre |
| Mekanisk |
✔︎ |
✘ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
| Manuelt |
✔︎ |
✘ |
✔︎ |
✔︎ |
✘ |
✘ |
| Grayl |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
✔︎ |
| Aktivt kul |
✘ |
✘ |
✘ |
✘ |
✘ |
✔︎ |
Grayl GeoPress Purifier Bottle
Endelig findes der systemer, der har filteret direkte integreret i en drikkeflaske. Grayl GeoPress Purifier Bottle og Grayl UltraPress Purifier Bottle er to varianter af et produkt, der benytter samme system – den ene en lettere udgave af den anden. Flaskerne består af to cylindriske beholdere, hvoraf den ene passer ned i den anden. I bunden af den inderste beholder, sidder en udskiftelig komponent med et indbygget filter. Vandrensningen foregår ved at skille de to beholdere ad og fylde den yderste beholder med urent vand. Beholderen med vandet placeres på et jævnt underlag, og den inderste beholder placeres hen over åbningen med bunden (og filteret) først. Ved håndkraft, presses filteret ned i beholderen med vandet, hvorved vandet presses op igennem filteret. Det filtrerede vand ender så i den inderste beholder, rent og klart til brug! Udover at være en praktisk ”to i en”-løsning er Grayl GeoPress Purifier Bottle og Grayl UltraPress Purifier Bottle også de mest effektive løsninger på markedet lige nu, eftersom filteret renser vandet for absolut alt – bakterier, vira, protozoer, tungmetaller og salte, samt partikler og sedimenter. Og som prikken over i’et, er de selvfølgelig også udstyret med et aktivt kulfilter, der fjerner både lugt og dårlig smag.
Selvom vandet umiddelbart ser rent ud – eksempelvis i en bæk som denne, kan der let være behov for en rensning – eksempelvis, hvis der er bebyggelse eller husdyrhold længere opstrøms.
maj 18, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd, Predatorfiskeri, Video
Elmotorer har mange fordele. For det første er de lette at bære – og er derfor det idelle valg til mindre foreningsbåde, gummibåde og flyderinge. De er desuden miljøvenlige – og laver meget lidt støj, der generer dyrelivet eller andre brugere af vandet. I denne video gennemgår Andreas Gawenat fra Rhino Motors den komplette range af el-motorer til enhver fiskesituation – med alt fra små hækmonterede motorer til småjoller, gummibåd og flydering – til større hæk- og frontmonterede elmotorer til større joller og småbåde. Undervejs får du en masse tips til montage og betjening af elmotorer, der er relevante uanset hvilke el-motorer du bruger.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her.
jan 10, 2023 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd, Sponsoreret, Video
Hvad enten du fisker fra båd, kajak, flydering, pontonbåd, paddleboard eller et hvilket som helst andet fartøj, er det et must at huske redningsvesten. Skulle uheldet være ude, og du ryger over bord langt fra land, så vil redningsvesten nemlig kunne redde dit liv – også selvom du kan svømme. I denne video gennemgår Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd de forkskellige typer af redningsveste – fortæller hvordan de vedligeholdes, samt viser hvordan man skifter CO2-patronen. Det gennemgås også, hvordan man pakker vesten efter patronen er udløst – og du får i det hele taget en masse nyttige tips omkring sikkerhed til søs – herunder en snak om flyde- og tørdragter.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
