feb 3, 2023 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Mad, Madopskrifter
Om foråret når luften stadig er kølig, behøver man ikke have så travlt med at få sin fangst i fryseren, specielt ikke, hvis der er andre fiskere ved åen, som lige skal se fangsten. Her er det
fiskeguide Kenny Frost med en laks på 9 kilo fanget i Skjernå på premieredagen for nogle år siden.
En friskfanget fisk er et værdifuldt bytte for de fleste lystfiskere. Men mange er ikke klar over, hvor vigtig en korrekt håndtering er for at bevare smagen samt forhindre bakterier og varme i fordærve fisken.
AF TERKEL BROE CHRISTENSEN
Der findes et hav af artikler om lystfiskeri og lige så mange, om hvordan man efterfølgende tryller delikate retter frem hjemme i køkkenet. Men hvad, der sker i tidsrummet, fra fisken forlader vandet, til den ender på panden eller i ovnen, er der ikke skrevet meget om. Det er synd, for netop håndteringen af fisken i denne periode, har stor betydning for kvaliteten af den middag, man efterfølgende kan fuldende en god fisketur med. Det vil vi hermed råde bod på:
Jeg husker stadig min mors ansigtsudtryk de første gange jeg vendte hjem fra fisketur. Det stolte smil var påtaget – et forsøg på at dække over et stramt ansigtsudtryk forårsaget af indholdet af min plasticpose. Lugtede man til posen, stank den af fisk – stærkt af fisk – og det skal frisk fisk ikke.
En god balje havørreder fanget en herlig aften på et sydfynsk rev.
Afliv fisken korrekt
Når fisken er ude af vandet, bør du aflive den hurtigst muligt – optimalt med et slag i hovedet med en sten – eller en kniv gennem hjernen. Hurtigt og effektivt.. Først og fremmest er der hensynet til fisken og det dyreetiske, men også fordi stress kan påvirke kødets spisekvalitet. Fisk udsættes for stress under fight og efterfølgende, hvis den ikke slås ihjel straks efter den kommer på land.
Stress starter produktion af mælkesyre, som forringer kødets kvalitet. I forbindelse med længere tids stress, risikerer kødet at blive blødt allerede efter to-tre timer. Man kan også slå fisken ihjel ved at strubeskære den. Stik en kniv ind og overskær åren langt fremme under gællerne. Metoden har to fordele. I det øjeblik fisken er skåret, mister den blodtrykket i hjernen, og så lider den ikke mere.
Efterfølgende tømmes fisken for blod. Erhvervsfiskere skærer almindeligvis altid laks, som skal røges og andre store fisk som torsk og sej. Blodet kan farve fiskekødet uappetitligt mørkt. Hvis du slår fisken ihjel først og derefter strubeskærer, er der en risiko for, at den ikke afblødes ordentligt.
Friskfangede havkatte gøres klar til blive filetert og tørret. Vi er i Grønland, hvor den tørre arktiske luft forhindre bakterierne i fordærve fisken.
Rens fisken med det samme
Når fisken er død skal den renses relativt hurtigt, det vil sige senest fire timer efter fangst. Ellers er der risiko for, at enzymer angriber mave- og tarmkanalen, hvorefter dårlig smag fra galde og tarm kan trænge ind og ødelægge kødet. Vær forsigtig når du sprætter fisken op. Undgå så vidt muligt ikke at skære hul på mavesæk, tarm og galdeblære, da safter herfra også kan forurene kødet.
Det absolut vigtigste i forhold til fisks kvalitet og holdbarhed er afkøling. I det øjeblik fisken er død, starter en naturlig fordærvelsesproces. Temperaturen har afgørende betydning for hastigheden af processen, og dermed hvor længe en fisk kan holde sig frisk og lækker. Jo varmere det er, jo hurtigere sker nedbrydningen. Så derfor er det vigtigt, at holde temperaturen på fangsten så lav som muligt.
På fisketuren skal man undgå, at have fangsten liggende i solen. Vådt tang eller grøde kan holde temperatuen nede. Det samme kan et fugtigt klæde. Når man kommer hjem skal den i køleskab eller hvis den først skal spises efter nogle døgn, i fryseren. Skal fisken spises inden for et døgn, kan man gnide den åbne bughule med salt eller eddike, som forhindrer bakterierne i at vokse og derved bremser fordærvelsen.
Alle fisk også de flade skal behandles med stor omhu. Jo før de kommer på køl og bliver renset, desto bedre bliver oplevelsen på tallerkenen.
Frisk fisk: Tilbered fisken med det samme
At tilberede fisken med det samme, er den absolut bedste opskrift på frisk fisk. Man kan fx tilberede sin fangst ved fiskevandet, hvilket desuden giver måltidet en ekstra dimension. En frossen butiksfisk kan nogle gange ligge på is i op til et par uger, fra den er landet til den ligger i en dagligvarebutiks fryser. Inden da er de blevet sejlet i land med kutteren, har været på auktion og eventuelt fileteret eller videreforarbejdet på en fabrik.
For år tilbage var jeg på fisketur i 3-4 måneder i Canada og Alaska. Jeg var studerende og pengene var små, så selv om appetitten efter fisk var begrænset, var jeg alligevel nødsaget til at have fisk på menuen dagligt. På denne tur lærte jeg at spise fisk, og det gik op for mig, hvor stor betydning det har, at fiskene er friske – der er en verden til forskel.
Er en fisk frisk, skal den:
- Dufte af hav eller frisk tang – ikke af fisk.
- Have klare og hvælvede øjne – ikke matte eller indsunkne.
- Have blankt og glinsende skind med fastsiddende skæl og vandklart slim – ikke med mælket slim.
- Have røde gæller – ikke blege og slimede.
- Have så fast og spændstigt kød, at det rette sig op igen efter et tryk med fingrene.
En fin lille kysttorsk. Minutter efter fotoet blev taget, blev den skåret bag gællerne, så den kunne afbløde.
Opbevaring af fisk i fryser
Skal fisken ikke spises et døgn eller to efter hjemkomsten, vil det være fordelagtigt at fryse den ned hurtigst muligt. Pak den i en lufttæt frysepose, hvor luften er klemt ud. Husk at skrive fiskeart og fangstdato udenpå. Frosset kan fisken holde sig i nogle få måneder.
Laks, ørreder og andre fede fisk anbefales det at fryse i maksimalt tre måneder og magre fisk som torsk og hornfisk det dobbelte. Fede fisk kan få en harsk smag, også selv om de ligger i fryseren, så som udgangspunkt gælder det, jo kortere tid i fryseren desto bedre smag.
Pak fisken ind i is
Isglasering er en smart måde at sikre fisken længere holdbarhed i fryseren på. Frys fisken på almindelig vis. Tag den op efter en dag eller to, og dyp den kortvarigt i vand, som straks vil fryse til en tyndt islag omkring fisken. Gentag turen i vand to-tre gange, og fisken er pakket sikkert ind og beskyttet mod at tørre ud og harskningsprocessen er bremset.
Holdbarheden af fisk ved forskellige temperaturer.
Norsk laks tilberedt i hytteovnen. Tre timer tidligere havde den taget en Rusti Rat variant i Gaula ved Singsås.
Dødsstivhed hos fisken– alias rigor mortis
Rigor mortis er den tilstand, der indtræder efter døden, hvor musklerne en overgang bliver stive.
Grunden er, at den energi, som findes i musklerne frigives. Herved trækker musklerne sig sammen og sidder fastlåst, indtil nogle specielle enzymer aktiveres, og musklerne igen bliver slappe. Dødsstivheden har betydning for fiskens kvalitet og man kan få en dårligere råvare, hvis dødsstivheden overstås for hurtigt. Køling bremser processen, hvilket bevirker at fiskekødet i længere tid opretholder tilstanden dødstivhed og dermed kødets fasthed og elasticitet.
Når fisken fordærves
Fiskens kvalitet forringes fra det øjeblik, den er død. Det skyldes en naturlig proces, hvor enzymer og bakterier nedbryder fiskens cellevæv – først langsomt siden hurtigt. Processen, der kaldes autolyse (selvfordøjelse) finder sted i alle døde celler hos både dyr og planter. Hos fisk betyder det en forringelse af smagen. Man kan dele fordærvelsen af fisk ind i tre elementer: Den enzymatiske, den kemiske og i den mikrobiologiske nedbrydning.
Forårsaften ved kysten. Tre lækre og varme havørreder samt en hornfisk i røgeoven er resultatet af en dags anstrengelser. Bedre spise fås ikke med et glas køligt hvidvin til.
Enzymatisk nedbrydning: Det er fiskens egne enzymer, der er skyld i de første kvalitetsforringelser lige efter fangsten. Senere spiller de ikke den store rolle – medmindre fordøjelsesenzymer fra indvoldene har forurenet fisken. Overraskende for de fleste påvirker enzymerne også kvaliteten af frossen fisk, fordi de også er aktive, når temperaturen er under frysepunktet. Kemiske forbindelser med dårlig lugt og smag samt ændret konsistens af kødet er resultatet af enzymernes aktiviteter.
Kemisk nedbrydning: De vigtigste kemiske forringelser er ændringer i fiskens fedtstoffer, der bl.a. resulterer i harskning. Ligger fisk og især fed fisk for længe i fryseren, bliver den harsk. Det er primært kemiske, men også enzymatisk ændringer og nedbrydning af fedtet, der resulterer i harskning. Det sker, når ilt går i forbindelse med fedtstoffet. Derfor er det også vigtigt at tømme fryseposen for luft. Det første tegn på harskning er brun- eller gullig misfarvning af kødet. Senere dannes andre kemiske forbindelser, som giver en stærk harsk smag og lugt. Harskning indfinder hurtigere, hvis fisken udsættes for lys og opbevares for varmt.
Mikrobiologisk nedbrydning: En senere proces er bakteriel nedbrydning. Så længe fisken er levende, sørger dens immunsystem og slimlaget for, at holde bakterierne væk. Men når fisken er død, får bakterierne frit spil. Så danner de ammoniak og svovlbrinte i forbindelse med omsætningen af kødet. Især svovlbrinten har en skrap lugt af prut, hvilket de fleste næppe vil finde befordrende for kødets gastronomiske kvaliteter. Holdbarheden af fersk fisk afhænger logisk nok af antallet af disse fordærvelsesbakterier. Det vil sige, er antallet stort, er fiskens holdbarhed kort og omvendt. Bakterierne skader ikke raske levende fisk, og til at begynde med heller ikke den frisk fangede og nedkølede fisk.
Om vinteren er det let nok at holde de friskfangede fisk kølige.
jan 20, 2023 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Miljø og debat
Floridas bonefish hører til blandt verdens største og er en eftertragtet sportsfisk.
Vestatlanten og det Caribiske Hav byder i dag på et fantastisk fiskeri. Men sådan har det ikke altid været. Her får du den fascinerende historie om, hvordan en marinebiolog var med til at vende kurven for Floridas styrtdykkende fiskebestande, så man i stedet kunne udvikle et lukrativt lyst- og erhvervsfiskeri.
AF MARIA ÅLANDER OG MARTIN FALKLIND
SOMMERAFTENEN ER MAGISK, og vi kan sidde ude hele aftenen uden at fryse. Vores gæst, Dr. Russell Nelson viser os, hvordan man griller på amerikansk og tilbereder et fantastisk måltid. Hvor uopdragent det end er, finder jeg notesblokken frem og siger: – Russell, nu må du fortælle os, hvad du og dine kollegaer gjorde for at vende Floridas hav fra en ørken til den succeshistorie det er i dag.
Russell ser på mig og tager en tår af sit glas. – Skal vi virkelig tage den nu? –Ja, ellers får vi det aldrig gjort. Russell sætter sig nøjsomt til rette, som om det kommer til at blive en lang aften, og de efterfølgende timer sidder vi helt opslugt, mens Russell fortæller historien, der begyndte lige efter 2. Verdenskrig.
Lystfiskeriet i Florida er »Big Buisnes«, hvilket tydeligt ses på guidernes toptunede både.
Et skift til bæredygtig fiskeriforvaltning
– I 40’erne OG 50’erne voksede det kommercielle fiskeri i Florida, fortæller han. – Metoderne og redskaberne var blevet moderniseret og fiskeriet, der førhen var bedrevet af fattige fiskere, var nu en lukrativ industri på storskala. I takt med, at pengene begyndte at rulle ind, fik fiskeriindustrien stor indflydelse og magt, fortsætter Dr. Russell. – Som alle andre ste[1]der i verden, hvor erhverv etablerer sig og får politisk indflydelse, blev der bygget strukturer op omkring branchen for at støtte og beskytte den. Det var et vigtigt og indtægtsrigt erhverv, og man stillede ikke spørgsmål fra politisk side.
– På et punkt skilte Florida sig dog ud fra mængden. I 60’erne og 70’erne begyndte mange midaldrende amerikanere at flytte til Florida for at komme tættere på havet. Lystfiskere, surfere, lystsejlere og naturelskende mennesker befolkede pludselig strandene i denne tidligere erhvervsfiskerstat, forklarer Russell. – De tilflyttende lystfiskere havde en kultur med sig fra det amerikanske indlandsfiskeri. Og det var denne gruppe, som i 70’erne opdagede, at fiskebestandene i havet ud fra Floridas faldt drastisk. På trods af at USA, via Fishand Wildlife Commission, længe havde haft en gennemtænkt og bæredygtig forvaltning af ferskvandet, forefandt der ingen forvaltningsplaner for det salte vand. De tilflyttende lystfiskeres nødråb om king mackrell, redfish og spotted sea trout, blev affejet med begrundelsen, at det var naturlige variationer. Og eftersom der ikke eksisterede nogle studier, fandtes der heller ikke nogle referencer. Selv det velrenommerede marineforskningsinstitut i Florida havde overhovedet ikke forsket i sammenhængen mellem fiskepopulationer og erhvervsfiskeri i 70’erne, og det var helt enkelt for ømtåleligt et emne; man ville ikke risikerer noget.
Da trofæafgiften på 50 dollar blev indført på tarpon, voksede bestanden kraftigt, da lystfiskerne begyndte at genudsætte deres fangster.
Strengere fiskerirestriktioner og kvoter
– I midten af 80’erne reagerede Washington endelig på nødråbene fra lystfiskerne samt den urolige almene offentlighed. De stiftede den uafhængige kommission, Marine Fisheries Commission, og det var der, at jeg kom ind i billedet, smiler Russell. – Jeg havde akkurat afleveret afhandling i marine økologi og blev udvalgt som kommissionensforskningsansvarlige. Vi var syv seriøse og meget frygtløse kommissionærer, alle med forskellige kompetencer og baggrunde. Selvfølgelig var vi klar over, at det var en stor opgave, men vi havde på daværende tidspunkt ikke helt fattet hvor kolossal. Kommissionens opgaver var at finde ud af, hvordan man kunne forvalte havet for at få så mange fisk i vandet som muligt.
– Udgangspunktet var således ikke at maksimere fangsterne, men at maksimerer mængden af fisk i havet. Jeg tror, at formuleringen af ringen var en vigtig nøgle. Ved at anvende ordene »maximum abundance«, som betyder maksimal forekomst i stedet for »maximum extraction«, der betyder maksimalt udtag, som tideligere var udgangspunktet for fiskeriforvaltningen, skiftede man indgangsvinklen til forvaltningen. De tilsyneladende uendelige have fik klare rammer, der dikterede, at jo større fiskepopulationerne var, desto mere kunne man fiske op. Eller med andre ord – jo mere kapital desto mere rente… Det vigtigste ved denne kommission var dog ikke dens rådgivende instans, men at den havde mandatet til at indføre nye regler.
Martin Falklind (i midten) sammen med Kaptain Dan Kipnis tv. og Dr. Russell Nelson th.
Fiskekort og afgifter skaffer penge til forskning
Fiskekort til havet var kommissionens første bedrift. Et tiltag sportsfiskerne i Florida havde stemt ned flere gange tidligere, beretter han videre. – Alle sportsfiskere i Florida skulle nu betale 15 dollar for et årskort, mens besøgende betalte 35 dollar per år. Det var ikke mange penge for den enkelte, men sammenlagt blev det til en anseenlig sum, der gik ubeskåret til forskningsarbejdet. Det var en upopulær beslutning, der hurtigt blev populær.
– Med havfiskeafgiften fik sportsfiskerne nemlig pludselig kommerciel værdi, og de havde lettere ved at blive hørt i debatten. Det indledende brok hos lystfiskerne erstattedes hurtigt med vilje til at få orden i sagerne i havet omkring Florida. Med pengene fra havfiskelicensen kunne man nu begynde at ændre fokusset på forskningen. Den højeste prioritet var at fremskaffe brugbare data på de kommercielle arter. Data der kunne danne fundament for nye forvaltningsbeslutninger.
– FAKTA skulle erstatte antagelser og den første opgave forskerne kastede sig over, var at studere redfish, king mackrel og spotted seatrout, fortsætter han. – Disse arter er velsmagende, lever kystnært og var et populært bytte for både lyst- og erhvervsfiskere. Lystfiskerne påstod, at disse arter var ved at forsvinde på grund af erhvervsfiskeriet. Erhvervsfiskerne hævdede, at arterne havde flyttet sig, og at deres fiskeri ikke påvirkede bestanden nævneværdigt. Det var påstand mod påstand – så der skulle fakta til! Relativt hurtigt stod det dog klart for forskerne, at population de facto var nedadgående og at arterne fangedes på mindre områder. Hvad angår redfish, viste forskernes modeller, at mindre en 0,5 procent af fiskene overlevede længe nok til at blive kønsmodne på grund af et intenst fiskeri. Det viste sig desuden at 70 procent af dødeligheden blandt redfish var relateret til lystfiskeri.
Det er ikke kun lystfiskere, der stortrives i Florida.
Fiskepresset nedsat
– Kvoter måtte indføres og kommissionen foreslog straks strenge restriktioner for lyst- såvel som erhvervsfiskeriet, fortæller han. – Man ville mindske fiskepresset med 60 procent over en bred kam, men på redfish forslog man et totalt fiskestop. På trods af de alarmerende resultater forskerne kunne fremvise, blev der et vældigt postyr fra myndigheder, lystfiskere og erhvervsfiskerne. Der lød et ramaskrig og politikerne forkastede vores resultater og krævede nye undersøgelser.
– I kommissionen blev vi utroligt upopulære og modtog personlige chikaner fra alle kanter. Men det største bagslag var, at erhvervsfiskernes brancheorganisation gik til domstolen og hævdede, at de nye regler diskriminerede dem som gruppe. Nu gik det for alvor op for os, hvilken hvepserede vi havde stukket hånden i. Men de nye studier, som politikerne havde forlangt, viste heldigvis de samme resultater som de forgående, og i 1987 lykkedes det os at gennemføre lavere kvoter for lyst- og erhvervsfiskeriet. Og selvom det ikke blev til et totalt stop på redfish, så blev det til kraftige restriktioner på fiskeriet efter dem.
– Det eneste der kunne vælte alt, var domstolens afgørelse i erhvervsfiskernes diskriminationssag. Men heldigvis fastslog højesteretten, at erhvervsfiskeriet ikke var blevet forskelsbehandlet. Dette var et stor sejr og en af forudsætningerne for det arbejde, der fulgte.
I dag har Florida en så stærk sværdfiskebestand, at lyst- og erhvervsfiskere har store kvoter på dem, men sådan har det ikke altid været.
Hurtig genetablering af fiskebestandene
– Den hurtige genetablering af bestandene som fulgte, var måske mere held end forstand, griner Russel. – I og med, at forskerne på Marine Fisheries Commission havde kastet sig over netop redfish, king mackrel og spotted sea trout, der alle har en hurtig forplantningsrate, kunne man allerede fire årsenere se dramatiske forøgelser i bestandene. Det var så gode resultater, at man kunne øge kvoterne lidt.
– Både lyst- og erhvervsfiskerne kunne nu se, at der rundt om hjørnet ventede noget, som var bedre for alle. Kommissionen sørgede også for at lappe huller i forvaltningen, som helt enkelt var der grundet »gamle vaner«. Som fx bonefish. At disse bestande var i dårlig stand skyldes helt enkelt, at erhvervsfiskerne brugte dem som agn i deres krabbe- og hummertegner. Eftersom bonefish er en artsom kan generere store lystfiskerindkomster, så var det rent nonsens at bruge dem som agnfisk, og et totalforbud mod netfiskeriet efter dem blev indført.
Lystfiskernes Mekka – IGFA’s hovedkontor i Fort Lauderdale, Florida.
Flere undersøgelser af fiskebestandene
– Redskaberne var næste punkt på dagsordenen, og med pengene som rullede ind fra havfiskelicensen, kunne forskerne nu undersøge flere og flere fiskebestande, fortsætter han. – Og disse undersøgelser skulle skabe grundlaget for en så biologisk korrekt kvote som muligt. Parallelt med dette var kom[1]missionens langsigtede mål at udfase alle skadelige og non-selektive redskaber i Floridas saltvand. Trawl, net og langliner fanger jo ikke kun den fisk, der skal bruges, men giver store bifangster – og så kan trawl være skadelig for havbunden. Eksempelvis »koster« et kilo trawlede floridarejer livet for cirka fem kilo fisk. Vi mindskede derfor målet på mundingen af et rejetrawl til max tre meter, og not måtte max måle hundrede kvadratmeter og fangst af agnfisk måtte kun ske med et kastenet.
– Ved at tage redskaber med høje bifangster ud af regnestykket, fik vi hurtigt en kraftig forøgelse i havets samlede biomasse. De erhvervsfiskere, der til at starte med så med rædsel på alle de nye regler, fik hurtigt at se, hvordan havet kom sig, og hvordan kvote efter kvote højnedes. I 1997 var alle skadelige redskaber borte og erhvervsfiskeriet omsatte alligevel for mere end det dobbelte af, hvad de gjorde, da kommissionen startede i 1985. – I dag er der ingen af erhvervsfiskerne, som vil have de skadelige redskaber tilbage, der både giver mere arbejde og ringere kvalitet. Jeg tror også, at følelsesaspekter spiller ind. En erhvervsfisker elsker havet, og når han ser multerne springe og delfinerne fanger fisk omkring hans båd, så har han det godt. Bare det at slippe for at forsvare sit erhverv udfra et etisk perspektiv og vide at det er bæredygtigt – bærer lønnen i sig selv.
Bonefish stiplede parkeringsbåse – Et klasse-eksempel på at lystfiskeri fylder meget i den sydlige stat
– Vi strækker benene, og mens Russell fylder glasset og henter en trøje, når jeg at reflektere lidt over hans fortællinger ud fra et hjemligt perspektiv. At det er farligt at have forudfattede meninger om, hvad der påvirker en fiskebestand, viser redfish eksemplet, hvor det var lystfiskere, der stod for hovedparten af fangsten. Og selvom erhvervsfiskeriet bedriver groft overfiskeri på nogle arter, så tror jeg personligt, at det er vigtigt at se på lyst- og erhvervsfiskeriet, som de søskende de trods alt er. Målet med alt fiskeri burde jo være at kunne fiske »renten« op, uden at mindske »kapitalen«. En fisk fanget er en fisk mindre, uanset hvilke metode der er brugt.
– Løsningen kan være at behandle alle søskende ens. Skal en afgive fiskeret, så må alle afgive. Uretfærdighedsdebatten må ikke overskygge det fælles mål – at få flere fisk i vandet. Mine tankerafbrydes, da Russell vender tilbage til verandaen. Han sætter sig og tager fat, hvor han slap sidst i 90’erne. Nu var turen kommet til Floridas ultimative trofæfisk – tarponen.
Udover de kystnære arter som tarpon, bonefish og redfish, har Florida også et fremragende fiskeri efter flere bluewater biggame arter som marlin og
sværdfisk.
Bedre beskyttelse af tarponbestandene
– Tarponerne i Florida havde længe været vigtige for lystfiskerne i Florida, men bestanden var for nedadgående, trods erhvervsfiskeri efter tarpon havde været forbudt siden 1957. – Forskellige guider og kaptajner kom til os, da de var urolige for tarponbestanden, forklarer Russell. – Vi undersøgte sagen og fandt hurtigt ud af, at mange tarponer måtte lade livet for at blive til trofæer. Det var først og fremmest guiderne, som ville vise hvor dygtige de var, ved at tage fangsterne med i havn. Men da tarpon ikke er en god spisefisk, blev størstedelen smidt ud eller gravet ned i haven. Store fisk, måske 50 år gamle og hundrede kilo tunge endte således som gødning til køkkenhaven, sukker Russel. – Guiderne kunne se, at bestanden mindskedes, men var overbeviste om, at deres kunder krævede trofæer, forklarer Russel. – Løsningen var »tarpon-tags« og »tarpon-flags«. Der blev indført generelle krav om, at alle tarponer skulle genudsættes, men de lyst[1]fiskere, der absolut ville have et trofæ med hjem, skulle inden fisketuren købe et et mærke eller »tag« for 50 dollar. Mærket skulle så sættes på gællen af den fisk, man ønskede at hjemtage. En død tarpon i båden uden mærke var ulovlig. For at få »tag’et« skulle lystfiskerne udfylde en formular og sende den til de myndigheder, der registrerede tarponerne. På den måde kom der penge til tarponforskning samt vigtig data over døde tarpon – og så selvfølgelig langt færre døde fisk.
– Da man indførte tag-ordningen viste det sig faktisk, at de fleste lystfiskere ikke var interesserede i et trofæ, men hellere ville genudsætte fisken. Man havde helt enkelt taget fiskene hjem af gammel vane. I dag sælger vi færre end 50 tags om året, og skipperne får lov at hejse tarponflaget for hver fanget og genudsat tarpon, ligesom man gør med andre biggame fisk. Konceptet fungerer rigtigt godt og i dag har Florida noget af verdens bedste tarponfiskeri – og det er hundrede procent bæredygtigt. Ved årtusindeskiftet var samtlige erhvervsfiskere i Florida omstillet til bæredygtigt fiskeri, mange arter var regulerede og havet omkring Florida bugnede af fisk. Industrien omkring både lyst- og erhvervsfiskeri havde tredoblet deres indtægter, slutter Russell.
Florida havde et legendarisk fiskeri efter mange arter i Hemingways tid, men i 70’erne faldt nærmest alle fiskebestande drastisk. Det er der rådet bod på nu.
– Efter mange timer på verandaen, hvor vi bare lyttede til Russells historier, er vores spontane tanke: – hvorfor gør vi ikke sådan herhjemme? – Men i Florida har de helt andre arter og et tropisk klima, tænker du måske? Men det skal nok kunne lade sig gøre. Det er nemlig ikke en proces, som handler om fiskens farve eller form. Det handler om mennesker og deres frygt for forandring, om magt og kommunikation. Måske kan denne historie give politikere, myndigheder og borgere modet til at gennemtrumfe starten på en lang proces, som til sidst vil gavne os alle? Jeg beder Russell om et sidste visdommens ord. Han svarer omgående: – Jo flere fisk i beholder i vandet, desto flere penge vil i tjene!
– Russel gik desværre bort få måneder efter interviewet, men jeg er glad for at han nåede at dele sin viden med os inden. Russell blev knapt 60 år gammel, og døde uventet midt i sin kamp for et sundt havmiljø. Han var i gang med Costa Ricas og Panamasstrategiske planlægning i omstilling fra eksport af erhvervsfisk til et bæredygtigt lystfiskeri, hvor fisk og indtægt bliver i landene. Flere lande har som Costa Rica, Panama og USA set allerede lyset. Nu mangler vi bare at få de europæiske lande ind i kampen.
Lystfiskeriet er big business i Florida
Lystfiskeriet står for mere end 80.000 arbejdspladser i Florida og erhvervsfiskeriet står for 72.000. USA har skatteindtægter på 390 millioner dollar fra fiskeudstyr og bådbrændstof, som går direkte til fiskepleje. Indtægterne på fiskekort lyder på 650 millioner dollar og lystfiskerne donerer selv over 400 millioner dollar.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2014
jan 10, 2023 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd, Sponsoreret, Video
Hvad enten du fisker fra båd, kajak, flydering, pontonbåd, paddleboard eller et hvilket som helst andet fartøj, er det et must at huske redningsvesten. Skulle uheldet være ude, og du ryger over bord langt fra land, så vil redningsvesten nemlig kunne redde dit liv – også selvom du kan svømme. I denne video gennemgår Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd de forkskellige typer af redningsveste – fortæller hvordan de vedligeholdes, samt viser hvordan man skifter CO2-patronen. Det gennemgås også, hvordan man pakker vesten efter patronen er udløst – og du får i det hele taget en masse nyttige tips omkring sikkerhed til søs – herunder en snak om flyde- og tørdragter.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
aug 12, 2022 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Modhageløse kroge giver en markant lavere landingsrate – og medfører ikke en hurtigere afkrogningstid, når der er tale om små trekroge.
Fordele og ulemper ved modhager vs modhageløse kroge diskuteres ofte, når snakken går på catch and release. Fisk & Fri har foretaget en omfattende test af både landingsrate og afkrogningstid på små trekroge med og uden modhager. Og konklusionen er klar: Det koster mange fisk at bruge modhageløse kroge – og når der anvendes små kroge, opnår man reelt set ikke den store fordel ved det set i en C & R sammenhæng.
AF JENS BURSELL
MODHAGELØSE KROGE diskuteres tit, når man snakker skånsomt fiskeri. Selvom videnskabelige oversigtsanalyser viser, at brugen af modhageløse kroge kun har marginal effekt, når man samlet evaluerer alle undersøgelser som er lavet om emnet, så er der alligevel enkelte undersøgelser, der viser, at de kan nedsætte afkrogningstiden – og dermed den mængde af tid, som fisken eksponeres for luft. Og særligt til laksefisk er dette vigtigt, hvor selv kort tids ekstra eksponering for luft kan have betydning for både overlevelseschancer og reproduktionssucces.
Men – de undersøgelser, der viser, at modhageløse kroge nedsætter afkrogningstiden, er lavet på større kroge med relativt store modhager – og det er klart, at jo større modhager krogen har, desto sværere bliver det at få den hurtigt ud. Spørgsmålet er så – hvad nu hvis man sammenligner meget små trekroge (≤) str. 12, der har nogen bitte små modhager, med modhageløse kroge af præcis samme størrelse og mønster. Hvad betyder det for afkrogningstiden – og ikke mindst landingsraten, som vi jo alle er interesseret i? For – hvem gider at miste en stor fisk, som man har knoklet for at få til at hugge? Netop det satte jeg mig for at undersøge et par forårsdage i Simons Put and Take på Sjælland, hvor der sjældent er langt mellem snapsene.
Vinkel-rigget med en str. 12 krog, der har modhager – fx Owner ST36 BCX – vil booste din landingsrate på blink i putten med næsten 50 %. Fisker du modhageløst vil du miste markant flere fisk.
Modhager giver selvfølgelig flere fisk
Tre testfiskere fiskede alle med en lille gennemløber str. 0. Under gennemløberen havde vi et bøjet stykke silikone rør (line-a-ligner) – også kaldet et vinkel-rig. Krogene var de små trekroge Owner ST36 BC X str. 12 – med og uden modhager, som var monteret i en spring-ring str. 00 samt en 2,5 mm solid rig-ring. Og så var det ellers bare at fiske løs. Samtlige kontakter blev talt, og afkrogningstiden blev noteret som tiden fra fisken forholdt sig i ro og var klar til at blive afkroget – til krogen var fri. Der blev fisket lige mewget tid med og uden modhager.
I alt blev det i testperioden til kontakter med 325 fisk op til cirka 8 kilo, og resultaterne var klare. Landingsraten på modhageløse kroge var kun 49 % med den modhageløse montage – og 68 % på montagen, hvor krogen havde modhager. Krogene med modhager gav altså 39 % flere fisk – en forskel der er stærkt signifikant, når man tester den statistisk. Hvis du har overvejet at bruge modhageløse, fordi du tror det ikke betyder den store forskel i landingsraten, kan du altså roligt tro om igen. Det giver også god logik på de mindre kroge, fordi modhagen her er så kort, at den let kan få fat i det tynde, bløde væv over kæbebensknoglerne. Eller sagt på en anden måde – når den ikke er der, er der ingen modhage der får fat – og så mister man flere fisk.
Man kan derfor også forestille sig, at forskellen i landingsrate mellem store kroge med modhager – og store kroge uden modhager – måske er mindre end eftervist i dette eksperiment. Årsagen er, at afstanden fra krogspidsen og bagsiden af modhagen på storekroge er så lang, at den alligevel ikke for fat, hvorved forskellen på landingsrate med og uden modhager vil være markant mindre, end når der anvendes så små kroge – at modhagen rent faktisk kan få fat i det tynde bløde væv over kæbnenene. Du kan læse meget mere om dette i mit kapitel ”De sidste 50 % – release rigs” der udkommer 1. oktober 2022.
At landingsraten på regnbuer er lavere end kystørreder er helt normalt – put-ørrederne er fodret op på piller, og de åbner derfor ikke munden meget, når de hugger, hvilket nok er den del af forklaringen på, at regnbuer ofte er svære at kroge. En anden forklaring er, at munden er lidt mindre i forhold til kropsstørrelsen, hvilket bare helt generelt gør at de har lidt sværere ved at gabe over de lidt større agn.
Jens Bursell med en flot regnbue, der huggede en Snurrebasse str. 0 fisket med vinkel-rig og en str. 12 krog i Simons Put and Take. Testfiskeriet gav 325 regnbuer, så der var ømme arme i pauserne.
De små kroge, rig-rings og spring-ringe str. 00 klarer uden problemer fisk af denne størrelse.
Tabes flere fisk der hopper?
Antallet af hoppende fisk talte vi også: 55 % af fiskene hoppede fri af vandet under fighten. Årsagen til, at vi målte dette var, at vi tænkte, at antallet af hop, kunne have negativ indflydelse på krogholdet – især på de modhageløse kroge. Pudsigt var det, at på modhagekroge hoppede kun 30 % af fiskene, mens 66 % af dem, der blev kroget på modhageløse kroge – hoppede. Hvad forklaringen er, har jeg intet bud på pt.
Jeg har ikke målt antallet af hop pr kroget havørred på kysten, men – med afsæt i denne lille test – føler jeg mig meget overbevist om, at det også vil have drastiske negative konsekvenser for landingsraten at bruge modhageløse kroge på kysten. Jeg tror antallet af spring pr laks og havørred i åen er cirka samme omfang som for regnbuerne, så også her er det sandsynligt, at de modhageløse kroge kan koste næsten lige så mange mistede fisk.
Med så små kroge er mange fisk kroget yderligt – og primært med brug af pean var den gennemsnitlige afkrogningstid hhv 1,72 sekund med modhageløse kroge og 1,70 sekund med modhager. Denne forskel var ikke statistisk signifikant – og vi kan konkludere, at så længe vi snakker små trekroge med micromodhager, er der ingen grund til at anvende modhageløse i forsøget på at opnå en kortere afkrogningstid. OK – modhagerne kan forværre læsionen i krogsåret lidt, men når der er tale om micromodhager, tror jeg, at vi er så meget ude i marginalerne, at dette til fulde opvejes af mindre risiko for ”at krogen vandre rundt i munden” under fighten, som man ser det, når der bruges modhageløse kroge.
Det er blandt andet på grund af ”vandrende kroge” at modhageløse kroge er forbudt i flere kommercielle karpevande i Europa.
Den lille trekrog fjernes let – og hvis fisken er dybt kroget, er der mulighed for at anvende en push-back disgorger til afkrogning 100 % under vand, hvis fisken skal genudsættes.
Vinkelrig med udskiftelig krog
Vinkel rigs, hvor krogen er monteret i springring/rig-ring, som jeg har brugt siden foråret 2016, har to store fordele frem for den version, hvor krogen blot bindes i en rapala-knude. For at krogen fungerer godt i rapala-knuden, skal løkken blot være 2-3 mm i indre diameter, hvilket kan være svært at binde, for folk der ikke er gode til at binde knuder – og ikke har øvelsen i netop dette. Når taklet i stedet monteres i en solid rig-ring – kan en hvilken som helst knude bruges, hvilket betyder, at det går hurtigere – og at alle – kan være med. Husk at din solid-ring skal være helt rund i tværsnit – ellers kan det give skader på fluorocarbonen, som kan resultere i uventede brud. Taklet kan også bruges til fletline, og her betyder det ikke helt så meget, at ringens tværsnit er helt rundt.
Sådan laver du vinkel rigget
Blinket monteres på følgende måde: Stik forfang – eller fletline gennem gennemløberen fra oven. Tråd et T-swivel-bead (Radical fra Quantum) og en afkortet Radical Bent hook aligner (18 mm) fra Quantum på forfanget/linen. Det er især den vandrette del, der skal afkortes – uanset hvilket blink du bruger. Den del af røret, der vender i en vinkel ud fra blinkets længeakse skal ikke afkortes på brede blink som fx Snurrebassen str. 4, men bør afkortes et par mm til mere smalle blink. Alle typer af alingners kan bruges – også fra andre fabrikater – eksperimenter selv.
Bind herefter din 2,5-3 mm rig-ring på og monter den lille str. 12 trekrog til ringen via en 3,5-4 mm spring-ring. Brug den mindste du kan finde, hvilket på det danske marked nok er Owner str. 00. Endnu bedre er dog de japanske Decoy spring-ringe kaldet Split-ring Light – de er både mindre, stærkere og mere elegante – samtidig med, at de er rigeligt stærke til at klare en hvilken som helst havørred. Regnbuer kæmper mindst lige så godt som havørred af samme størrelse – ofte bedre – og under vores forsøg brugt vi springringe, der var samme størrelse som Decoy str. 00 – uden at have nogen problemer, på trods af 325 flotte 2-8 kilos regnbuer, der blev kranet ind hurtigst muligt.
Rigtig mange kystfiskere har opdaget, hvor let det er at bruge vinkelrigget, men det er kun få put-fiskere, der har opdaget, at metoden selvfølgelig virker på helt samme måde til fiskeri med små gennemløbere til puttens regnbuer. Held og lykket med vinkelrigget – både i putten og på kysten.
Du kan læse meget mere om de seneste 2022 udgaver af super effektive småkrogstakler i den nye udgave af bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer 1. oktober 2022.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2017.
maj 3, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fiskeri - generel viden, Fluefiskeri
Ved Skjern Å Lystfiskerfestival kan du blandt andet lære at kaste med flue.
Der er lagt op til et brag af outdoorarrangement, når Skjern Å Lystfiskerfestival d. 28 – 29. maj løber af stablen i Skarrild og byder på et stort, spændende samt alsidigt weekendprogram.
– I et par dage præsenterer grejbranchens store og små navne grejnyheder og grej der kan få tænderne til at løbe i vand hos enhver lystfisker, lyder det fra arrangørerne. – Gæsterne kan desuden opleve kendte fluekastere og dygtige fluebindere – krydret med oplevelser, events, workshops, foredrag, socialt samvær og hygge for lystfiskere og andre naturinteresserede.
Danmarksmesterskab i fluekast på festivallen
– En dugfrisk nyhed er, at Skjern Å Lystfiskerfestival og byen Skarrild i år bliver vært for intet mindre end Fanmarksmesterskabet i Fluekast. Der dystes i både distance og præcisionskast i mesterskaberne, der finder sted lørdag. En perlerække af landets dygtigste og mest kendte fluekastere giver opvisning, tips og tricks samt gratis kastekurser under festivalen. Du kan blandt andet møde Danmarks ubesejrede, kvindelige danmarksmester i fluekast, Silja Longhurst. Lasse Karlsson, femdobbelt danmarksmester i enhånds fluekast. Den kendte fluekaster og grejinnovator Henrik Mortensen. René Gerken, der arbejder som professionel fiskeguide. Bue Poulsen, der er indehaver af danmarksrekorden i kast med fiskestang – samt Ronny Lagoni, der har været aktiv kasteinstruktør siden 2005 samt er kendt fra artikler og film. Og – er du træt af fluefiskeri, så fortæller Torben Brodersen, hvordan du kan fange laks på spinnere lavet af gamle snørebånd eller økologiske gulerødder.
Fokus på natur, miljø og fiskeri
– I en række foredrag og dialogmøder sætter festivalen fokus på natur, miljø og fiskeri. Festivalen får besøg af biolog Kaare Ebert Manniche, der fortæller om problemerne med skarven, der truer bestandene af laks. Biolog Lars Brinch Thygesen vil fortælle, hvordan det går med det danske vandmiljø og vandplanerne. Formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas, vil sætte fokus på forbundets virke. Frederik Lorentzen vil fortælle, hvordan man tager bedre fiskefotos, Christian Skov vil fortælle om Fangstjournalen. Henrik Leth vil føre tilhørerne ind i en forunderlig verden af oplevelser, som fiskeguide i Norge og fiskemester Søren Larsen fra Danmarks Center for Vildlaks vil fortælle om fremtiden for den danske vildlaks.
Der bliver masser af spændende aktiviteter for alle aldfre af lystfiskere – eller kommende lystfiskere – til Skjern Å Lystfiskerfestival 2022.
Masser af fluebinding
–Silkeborg Fluebinderlaug stiller med en række af laugets dygtige fluebindere. Derudover vil der være kendte fluebindere fra nær og fjern i fluebinderteltet og på de forskellige stande.
– Pilefletteren, Anne Schroll, der har været med til alle Skjern Å Lystfiskerfestivaler, stiller traditionen tro op igen med et stort udvalg af sine flotte, unikke flettede fiskekurve. Erik Munch Christensen og Art Merk udstiller og sælger fantastiske læderarbejder. Den velkendte lystfiskerkunstner Lars Østergaard Jensen, der har lavet årets Skjern Å Lystfiskerfestivalplakat, vil også være at finde på festivalen, med en samling af sine tegninger og akvareller af natur og fisk.
–Dansk Grejsamlerklub besøger festivalen med en udstilling af gammelt fiskegrej. Noget er til salg, og er du heldig, kan du måske gøre et godt køb samt få startet din egen samling. Har du grej liggende fra bedstefars tid, så har du chancen for, at få det vurderet af grejeksperterne.
Fiskeri for børn og gratis laksefiskeri
– Under festivalen hygger Fiskeskolen Fyn ved Højkilde Fiskesø, hvor fiskeriet i dagens anledning er gratis for børn der deltager i festivalen. Fiskeskolen Fyn lærer børnene at fiske, binde fluer og kaste med en fluestang. Der dissekeres fisk og holdes kastekonkurrence. Ved søen holder også Naturskolen til. Naturguide Erik Jønsson fortæller her om natur, fisk og åbner med vandkikkerter og mikroskoper op for en spændende verden. For de voksne festivaldeltagere, byder festivalen på gratis fiskeri i Skjern Å på Skarrildhusstykket. Fisketegn og Skjern Å Kontingent er dog påkrævet.
–Skal ganen krydres og tørsten slukkes er der ikke langt til baguette, pølser, fadøl, sodavand og is fra det lokale Bondegaardsis. Det er Skarrild og Stakroge Borgerforening der bakker om festivalen og i samarbejde står for forplejningen. Er man til finere kulinariske smagsoplevelser er det lokale Knaplund Destilleri og LH Kaffe, der repræsenterer Hedekaffe, Lowlands og Hvide Sande Bryghus også med på festivalen
– Festivalen er en ren non profit festival sat i søen af Lystfiskerforeningen af 1926. Festivalen bygger på et samarbejde med Herning Ikast Lystfiskerforening, Silkeborg Fluebinderlaug, lokale borgerforeninger, aktører og frivillige. Tanken er at give deltagerne en god oplevelse, sætte fokus på lystfiskeri og vildlaks gennem oplevelser, sammenhold og socialt samvær. Et eventuel overskud fra festivalen i 2022 vil gå til Danmarks Center for Vildlaks og arbejdet med vildlaksene i Skjern Å, slutter arrangørerne.
Billetter til festivalen sælges ved indgangen, men vil du sikre dig en billet på forhånd, sælges der allerede nu billetter hos Laksen Hus og Minflue.dk Du kan læse mere om festivalen på: www.lystfiskerfestival.dk
mar 4, 2022 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning
Kajakfiskeri efter torsk er super sjovt, men af sikkerhedsårsager, bør man altid være to kajakker ude, så man kan hjælpe hinanden.
Der er mange måder at fiske torsk på. Spørger du Dennis BomBom er det allersjoveste at fange dem fra din egen kajak. Hår får du lidt inspiration til, hvordan du kan fange dine torsk på en lidt anderledes og super spændende måde, hvor du virkelig er i ét med elementerne.
AF DENNIS BOM BOM
KL 05.00 ONSDAG MORGEN. Jeg kan godt afsløre, at jeg ikke står så tidligt op for at få morgensolen med, men for at køre før myldretrafikken. En af de gode ting ved vinterens korte dage er, at b-mennesket ikke behøver at pine sig selv, for at få den smukke oplevelse af solens første kig og den friske morgenluft – altså med mindre han har langt at køre…
Jeg sejler ud med de første solstråler. Det er koldt. En let dis hænger fast i den stille luft over vandet. Storbyens larm bliver svagere bag mig, og efterhånden overtages den af lyden fra min kajak og det grej, jeg sidder og rigger til, mens jeg roligt sejler ud mod mit første spot. Der er en svag nordgående strøm, hvilket er perfekt!
Efter torsk fra kajakken
Jeg får hurtigt sat to stænger, og sænket de lodder, som skal trække mine gummi-shads ned til den valgte dybde. Så, nu kan jeg sætte mig behageligt tilbage i sædet og lade benene gøre arbejdet. Hobie kajakkens pedal-system gør, at fiskeriet er en leg. Jeg bruger stort set ingen energi på min fremdrift, hvorfor jeg nemt kan slappe af med en varm kop kaffe imens. Jeg sidder og holder øje med mine stangspidser, der vibrerer på grund af gummihalernes gang i vandet. Spændingen stiger, for jeg ved her er fisk, og jeg ved, at det kun er et spørgsmål om tid.
Det er ikke hver dag, at man finder så flot og fladt vand på Øresund. Så når man pludselig sidder midt i det, handler det om virkelig om at nyde det – præcis som jeg gjorde her, da jeg landede denne flotte aftentorsk.
Pludselig falder dagens første hug, og efter kun 10 minutter er der nu fuld flex på klingen. Jeg griber efter stangen for at lave tilslag, og så er der fast fisk! Jeg løsner bremsen en smule, og sætter den tilbage i stangholderen, mens jeg holder mit tråd i pedalerne, for at sikre mig, at fisken ikke får slap line på noget tidspunkt. Nu får jeg hurtigt styr på den anden stang, så jeg ikke skal koncentrere mig om to stænger og en kajak, der reagerer som den vil i bølger og strøm, hvorefter jeg får fightet fisken og landet den.
Det er en god trekilos fisk, som er en rigtig god størrelse til køkkenet, men jeg lader alligevel den flotte fisk svømme tilbage i dybet, for jeg er sikker på, at jeg fanger flere fisk i løbet af dagen, og med de nye kvoter må jeg kun tage fem fisk med hjem på denne tid af året, så jeg venter lidt med at udnævne mine spisefisk.
Fede fisketure med kajakken
Kajakfiskeriet er for mig en utrolig vigtig del af min hverdag. For samtidig med at jagte trofæer og elske spændingen, så udnytter jeg den nærmest terapeutiske virkning, som kajakfiskeriet har på mig. Hvert et ledigt sekund mellem familie, arbejde og andre dagligdagspligter bruger jeg på kajakken eller ting i fiskeriet, som har med kajakfiskeri at gøre. Til tider bruger jeg min båd, som jeg også har haft mange gode ture i, men en ting er dog helt sikkert, og det er, at kajakfiskeriet altid har været den store vinder.
Kajakfiskeri er generelt forbundet med en risiko, hvorfor man altid bør have en makker med ud. Sikkerhed bør altid være i fokus, og det gælder alt fra påklædning og udstyr til et grundigt tjek af vind og vejr.
Der er noget ved kajakfiskeriet, som jeg ikke kan finde andre steder. Man er bare tæt på vandet på en helt anden måde, end man er i båden. Egentlig er den eneste fiskeform, hvor man er tættere på vandet nok vadefiskeriet, men der kan man bare ikke nå de steder, som man kan i kajakken. Desuden nyder jeg den komfort, man finder i en Hobie-kajak. De nye kajakker kommer endda med et sæde, der er hævet fra selve kajakken, således at man aldrig sidder i vand, der enten er kommet fra regn eller skyllet ind over siden ved en bølge. Det er virkelig lækkert, og med de mange indstillingsmuligheder kan alle finde en behagelig siddestilling.
Hvor kan jeg fiske fra kajak?
Men hvor kan man så fiske fra kajak? Kajakfiskeri er jo i princippet muligt alle steder, hvor der er vand. Kan du få kajakken i vandet, så kan du også fiske og sejle til præcis de spots, du har i tankerne.
Det er blandt andet den luksus, der lokkede mig, da jeg første gang købte en kajak for mange år tilbage. Tanken om selv at bestemme, var fuldstændig uimodståelig for mig. Jeg måtte bare der ud – og det kom jeg! Saltvand eller ferskvand – det spiller ingen rolle. Der er dog en vigtig ting, man bør tage med, og det er sikkerhed, som der ikke må gås på kompromis med overhovedet.
GoPro kameraet er monteret i kajakkens front, så fangsten og turen kan nydes igen og igen. Her en flot vintertorsk fanget på let vertikalt fiskeri.
Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal planlægge en tur. Vindstyrken og -retningen er to meget vigtige detaljer, man bør have fuldstændig styr på for at sikre sig så meget som muligt.
Hvis man fisker på havet, har strømforhold og vandtemperaturer også en høj prioritet. Vandtemperaturen bør afgøre, hvilket tøj du har på under fiskeriet. Det er nemlig MEGET vigtigt, at man klæder sig på, så man kan opholde sig i vandet i lang tid – også i koldt vand. Det er tiden i vandet, der er det afgørende, og med det rigtige valg af indertøj og tørdragt er åndbarheden så høj, at det ikke er noget problem at pakke sig godt ind. På denne måde vil man øge sin chancer markant for at kunne overleve lang nok tid til at blive reddet, selv i iskoldt vand. Fisker du i vinterhalvåret er en tørdragt altså et must.
Tjek vejret inden kajakfisketuren
Vind og vejr er i større eller mindre grad nogle uforudsigelige elementer, som kan ændre din tur fra en hyggelig stund til en kamp for at komme sikkert i land – eller måske at komme i land overhovedet! Alt kan ændre sig på meget få minutter, og det er endda uanset, hvor grundig du har været i din planlægning.
Personligt har jeg prøvet at sejle ud en lækker og meget rolig dag, men nærmest ud af det blå ændrer vindretningen sig, hvorefter tordenskyer farer ind over os med en dyb buldren og en sådan hastighed, at vi bliver fanget midt på en stor svensk sø. Vi kunne ganske enkelt ikke nå i land, før uvejret var over os. Det var mega intenst, og lynene slog ned ikke langt fra. Pludselig var dagen gået fra at være en fed og hyggelig tur, til at sidde midt i en situation med max tråd i pedalerne, mellem lyn, torden og styrtregn, og hvor man uden at tænke på at passe på grejet, flår stængerne ud af stangholderne og lægger dem ned, så de ikke stritter lige op, og skaber al for megen opmærksomhed hos vejrguderne, der meget tydeligt var ret utilfredse med et eller andet. Det føltes som et af de her computerspil, hvor man forsøger at skyde efter noget, der bevæger sig, men det var os der var skydeskiverne. Som jeg husker tilbage på det, måske lidt overdramatiseret, var det nærmest en slalom mellem lynene!
En flot spisefisk lægges i kajakken og bringes med hjem til stor glæde for familien. Kvoter tillader mig at hjemtage tre torsk på denne tid af året.
Ekstra grej til fiskekajakken
Tilbehør til kajakker er der en hel masse af. Man kan nærmest rigge den op præcis som man vil, ja faktisk nærmest som på en trollingbåd. Der er naturligvis en fin grænse for, hvad der er nødvendigt, og hvad der giver mening. Jeg har set kajakker rigget op med et decideret downrigger system, frontmotorer, power poles, 9” og 12” ekkolodder, og sommetider to af dem på samme kajak, musikanlæg og så videre. Ret utroligt og ganske underholdende at se på…
Mange gange har de et formål som rent faktisk giver mening, men andre gange er det rent lir og legetøj for voksne. Mange af de kajakker, der har frontmotor monteret, fisker eksempelvis i strømvand, hvor det er nødvendigt at kunne holde en plads for at dyrke et effektivt fiskeri.
Valg af fiskekajak
Personligt kører jeg en lidt mere simpel stil. Jeg kan godt lide tanken om at holde det så tæt på en klassisk kajak som muligt. Dette er også en af hovedårsagerne til, at jeg er gået tilbage fra en Hobie Pro Angler 12 til en Hobie Outback. Pro Angleren er naturligvis en fantastisk fiskemaskine, og jeg kan ikke sige et ord dårligt om den, men Outbacken er bare lige lidt mere let i det hele vejen rundt, og det kan jeg li’ Så for mig er det næsten en “back to basics” med dette skift Jeg beholder dog min Pro Angler, som jeg forventer atfiske fra til konkurrencer, for der er et lidt andet behov:
Netop fordi jeg ikke kender vandet jeg fisker i, er jeg nødt til at have godt med grej at vælge imellem. Her har jeg brug for den gode plads, som man finder i en Hobie Pro Angler.
Godt i gang med kajakfiskeriet
Helt basalt skal man ikke bruge særlig meget udstyr for at komme i gang med kajakfiskeriet. Man skal naturligvis bruge kajakken, og hvis man er hardcore, så behøver man i princippet ikke andet. De fleste kajakker kommer med det nødvendige udstyr for at kunne sejle, og de er som oftest også udstyret med stangholdere fra producentens side. På en Hobiekajak, som er dem jeg kender og anvender, er der en build-in, bagudrettet, stangopbevaringsplads i begge sider, som med lidt god vilje også kan bruges til stangholder under dørgefiskeri. Det er klart, at hvis man bruger lidt ekstra penge på at købe stangholdere fra eksempelvis Railblaza, så kommer man utrolig langt.
Udover stangholdere vil langt de fleste finde et ekkolod nyttigt, og her er det helt op til ens egne erfaringer eller behov, at vælge hvilket et man skal bruge. Jeg selv bruger Lowrance HDS7 Gen3, hvilket opfylder alle mine behov plus mere til. Jeg ville kunne nøjes med mindre, da jeg ikke anvender alle de funktioner dette avancerede lod har. Der hvor jeg fisker mest, skal jeg faktisk kun bruge dybden, temperaturen og søkortet.
For at vægtoptimere så meget som muligt kører jeg mit ekkolod med et Litium-ion batteri fra Rebelcell. I dette batteri har jeg også mulighed for at oplade mine kameraer undervejs på ture via USB, hvilket godt kan være en fordel i de kolde måneder. Det er et 12V25Ah og det kan holde mig kørende i et par dage. Vi ser jo hver dag, at alle typer fiskeri kan dyrkes fra disse kajakker, og med sikkerheden i fokus, kan dette gøres ganske ufarligt. Jeg selv dyrker klart mest geddefiskeriet fra min kajak, og i vinterperioden også torsken på havet. Går turen til havet teamer vi altid op flere ad gangen, da det er noget lidt andet end at fiske en lille vig, et nor eller en sø. Men, når det nu er sagt, er det altid en rigtig god ide at tage afsted med en makker!
Sikkert hjem med fiskekajakken
Solen er godt på vej ned bag land i takt med, at skyggerne bliver lange. Min ånde bliver meget tydelig nu, og temperaturen falder. Fiskene hugger stadig, men ikke helt i samme omfang som tidligere. Det er imponerende så megen effekt solen har på denne årstid. Så snart den er væk bliver det koldt. Rigtig koldt… Jeg kan se hvordan vandet, der ligger på kajakken, fryser nu. En fornemmelse af hvor stort havet er, og hvor lille man i virkeligheden selv er når man ligger her og plasker rundt i sin kajak, breder sig i min bevidsthed – og jeg bliver pludselig opmærksom på, hvor meget jeg sætter pris på at komme hjem til min familie og det varme hjem igen.
Jeg arbejder som konsulent for kayakstore.se – og du er meget velkomment til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål om fiskekajakker.
’
nov 29, 2021 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning, Kystfiskeri, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Jens Bursell med en flot blankfisk på 3,9 kilo fra fjorden taget på en stor Fladbuk fisket på fluorocarbonline.
Når vandet er klart eller vandet er hårdtfisket, så kan den perfekte præsentation gøre forskellen på 0-tur eller succes. Glem alt om klodsede svirvler og let gennemskuelig fletline. Her får du opskriften på, hvordan du perfektionerer din præsentation, så det simpelthen ikke kan gøres bedre.
AF JENS BURSELL
VANDET ER KRYSTAL KLART, og grøden står flere meter over bunden i grusgraven. Langt de fleste steder er det kun muligt at fiske, hvis agnen kører helt oppe i overfladen, men til alt held har jeg lige spottet en dyb rende med polbrillerne, hvor jeg kan kaste agnen ud. Swimbaitet lander helt perfekt, og i første omgang kører jeg den langsomt ind i overfladen. Da agnen kommer tættere står jeg og nyder Mike The Pike’s forførende gang i smalle og lidt aggressive S-kurver – men intet sker. Jeg tager et kast til. Denne gang lader jeg den synke et godt stykke ned i vandsøjlen, inden jeg langsomt spinner den ind – kun afbrudt af et par enkelte spin-stop. Pludselig giver det et diskret nøk i linen – og velvidende, hvor forsigtigt selv større gedder kan hugge, giver jeg et resolut modhug.
Stangen flekser fuldstændig sammen, og jeg kan med det samme mærke, at det er en fin fisk. Gedden tager hårdt ved, men så bliver det også ved det. Kort efter – uden de vilde udløb, kan jeg lirke fisken over netkanten sammen med en god portion grøde, og efter en kort fotosession kan jeg genudsætte en fin ti-kilos gedde.
Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.
Flere hug med fluorocarbon til sky gedder i klart vand
Fisken huggede, som en stor del af mine fisk de sidste par år – på en agn fisket – ikke bare på fluorocarbon forfang – men på et setup fisket med et længere up-trace på 12-15 meter af 0,37-40 fluorocarbon. Mange vande på Sjælland er hårdt fiskede, og jeg er klart typen, der tror på, at marginalerne tæller. Og her kommer den perfekte præsentation ind i billedet. Når fiskene efterhånden har set alt, hvad der er værd af se af isenkram til gedder, så er det ikke nødvendigvis let at få den til at hugge, selvom man fisker, hvor der er gedder på jagt. I løbet af de sidste to års tid (2014-16) har jeg ikke haft meget tid til at fiske, men det er alligevel blevet til lidt over 30 ture med præcis dette setup, hvilket har givet mig fjorten 10kilo+ gedder op til fjorten kilo på kunstagn. De fem af dem – inklusiv den største, er taget på spin eller vertikal – resten dørg. Mindst 10 af turene har været 2-3 timers ture, så for mig har det virket helt OK.
Hugfrekvensen bliver i mange vande markant større med brug af fluorocarbonforfang og uptraces, men selvfølgelige ikke i alle. Generelt vil det selvfølgelig være i hårdtfiskede og/eller klare vande, at metoden har sin største force.
Fluorocarbon forfang til gedder
Men hvordan gør man? – bliver det ikke en klodset sammenføjning at skulle have ud igennem øjerne i hvert kast, vil du måske spørge? – og risikerer man ikke bite-offs på fluorocarbon forfang? Personligt har jeg kun én eneste gang haft en gedde, der cuttede forfanget på fluorocarbon – og det var en 10 kilo++ brakvandsgedde, der huggede på et 0,70 mm forfang. Siden er jeg gået op i 0,90 mm typisk Savage Gears 100% fluorocarbon, og på det har jeg ikke har nogle former for problemer med geddetænder siden. Så længe du husker jævnligt at tjekke forfanget for ridser og grater fra tænderne – og afkorter eller udskifter det, når der er anledning til det – så er du home safe.
Længden på forfanget afhænger lidt af forholdene. Generelt laver jeg ofte forfanget ret langt på fx en meters penge – så er jeg på den sikre side med ekstra grådige fisk. Desuden er der også lidt at gi’ af, hvis forfanget får at par grater yderst og skal nedkortes lidt. Dette er den mest økonomiske brug af fluorocarbonen. Om, vinteren, hvor fisken ofte hugger mere sløvt, er der mindre risiko for, at den inhalerer hele forfanget – og cutter forbindelsen ovenfor på hovedline eller uptrace. Derfor fisker jeg ofte med lidt kortere forfang her. Vandet er typisk også mere klart i vinterhalvåret – og et kortere forfang giver dermed en lidt mere delikat præsentation, når linen over forfanget vel og mærke også er af fluorocarbon – blot tyndere.
Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.
Det ”usynlige” up-trace til gedder
Up-trace er betegnelsen for den lidt kraftigere line, man ofte har imellem forfanget og hovedlinen. Langt de fleste bruger fletline hele vejen igennem, hvilket især når der fiskes i den øverste del af vandsøjlen med liner der står i kontrast til baggrunden – giver en ret dårlig præsentation, hvor linen er let at se for fisken. Det kan have stor betydning, hvis fisken fx står 20 meter ude – og du kaster 15 meter hen over den, hvorefter den kan se din tydeligt synlige fletline bevæge sig, indtil kommer ind i synsfeltet.
Har du derimod et næsten usynligt uptrace af fluorocarbon vil dette ikke afsløre bedraget nær så let.Den optimale længde på uptrace kan variere, og her skal man være opmærksom på, at fluorocarbon er mere elastisk end fletline – men dog ikke nær så elastisk som nylon. Til jerkbaitfiskeri, hvor jeg har brug for at kunne overføre bevægelserne i stangtoppen til agnen, bruger jeg typisk en lidt kortere up-trace på fx 6-8 meter, hvilket giver en mere begrænset elasticitet. Dette kombinerer jeg med en fletline, der matcher den baggrund fisken ser linen på – dvs hvid til fiskeri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fiskeri langs kanten i mindre søer med træer langs bredden – eller i vandløb med høj bevoksning.
Til fiskeri med wobler og softbaits, hvor man kan få agnene til at arbejde perfekt med en kombination af indspinning og spinstop – bruger jeg typisk et fluorocarbon up-trace på 12-20 meter. Nu hvor vi snakker elasticitet, skal det lige nævnes, at lidt ekstra elasticitet på det yderste stykke kan være en fordel rent kastemæssigt. Det at linen gi’r sig en anelse gør det nemlig lettere at lade stangen ordentligt, hvilket vil kunne give en anelse længere kast med den rette teknik.
Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.
Fluorocarbon som hovedline
Til fiskeri med de traditionelle teknikker er jeg af den overbevisning, at en fuldline af fluorocarbon vil gøre, at man mister lidt for meget føling på distancen – eksempelvis med om der er grøde på krogene. Samtidig vil det gøre det lidt for svært at sætte krogene i mange situationer – fx når fisken hugger langt ude i kastet.
En del af de fisk, der puffer eller hugger halvhjertet til agnen, mærker man heller ikke på samme måde, hvilket måske kan foranledige nogle til at konkludere, at de ikke mister lige så mange fisk med en hovedline af fluorocarbon eller nylon. Personligt tror jeg ikke man mister færre fisk – man opdager bare ikke nær så mange af dem, som ikke bliver hængende… Men – så længde det ender med at man får og lander flere hug – så er alt jo i sin skønneste orden.
Fisker du dine geddebaits på release-takler, hvor du eksempelvis kan udskifte en 3/0 trekrog med en str. 6 trekrog er det dog en helt anden sag. Der skal nemlig under den halve kraft til for at få en str. 6 krog på et release-takel til at penetrere, hvilket gør, at man kan tillade sig mere elasticitet i linen for at opnå en bedre præsentation og endnu flere hug – uden nødvendigvis at gå på kompromis med landingsraten. Du kan læse mere om release-takler til gedder i bogen ”Geddefeber”.
0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.
Sådan laver du den perfekte sammenføjning med fluorocarbon
Den perfekte sammenføjning, hvis målet er at optimere præsentationen 100%, er set i min optik at lave samtlige sammenføjninger med knuder i stedet for med knudesamlinger via fx svirvler, rig-rings mm. For det første er det visuelt mere elegant, men det giver også en højere brudstyrke. Anvendes eksempelvis en svirvel, så er der to knuder – men bindes forfang/line derimod sammen er der kun én enkelt knude – som i sig selv typisk har en højere brudstyrke en hver af de to knuder, man bruger i hver sin ende af svirvlen. Og – går vi helt ud i marginalerne – så giver én knude også mindre luftmodstand end fx svirvler, fanger mindre grøde – og vejer mindre – så forfanget under spinpauser kører mere lige igennem vandet, hvilket giver en mere kontant prikning.
Svirvler og rig-rings gør det lidt lettere at skifte forfang hurtigt, men generelt er det så sjældent, at jeg skifter hele forfanget, at jeg tror det giver langt flere fisk at perfektionere præsentationen frem for at spare et par minutter hver femte fisketur.
I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.
Perfekt sammenføjning med FG-knot
FG-knot er navnet på en helt fantastisk knude, som er den perfekte sammenføjning til fx gedde- og havørredfiskeri. Knuden, der stammer fra Australiens biggame fiskeri, er stort set ukendt blandt skandinaviske predator- og havørredfiskere, hvilket er synd, da den giver helt eminente muligheder for at perfektionere præsentationen til især kastefiskeri i en hidtil uset grad. Bundet korrekt er knuden en af de stærkeste sammenføjninger mellem fletliner og mono. Samtidig er den også den tyndeste, bedst taperede og mest elegante samling. Dette betyder dels, at du kan kaste helt uden nedsat friktion og irriterende lyde samtidig med at knuden løber perfekt tilbage gennem øjer og linefører uden problemer af nogen art. Det at knuden er så smal og perfekt taperet betyder også, at den ikke opsamler grøde og snask under indspinningen.
Traditionelt bruges knuden mest til at sammenføje tynd fletline til lidt tykkere mono, men den kan faktisk også bruges til at sammenføje relativt tynd mono med et markant tykkere fluorocarbon forfang som fx 0,4 mm uptrace til 0,9 mm fluorocarbon. Bliver uptrace monoen mere end halvt så tyk som forfanget – begynder det dog at blive svært, men det er heldigvis heller ikke aktuelt til gedder og havørred. Hvordan du binder knuden kan du se i denne fotoserie – samt super godt illustreret på youtube. Gode links til hvordan man kan gøre ligger på Youtube.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.
FG-knot er super stærk og så slank, at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.
jun 27, 2021 | Artikler, Fiskeri - generel viden
Med SejlsikkerAlarm appen får du en større tryghed på vandet.
Kommer du i nød på fisketuren, er det godt at have mobilen ved hånden. Til dette formål kan du downloade appå en ”SejlSikkert Alarm” og med et enkelt tryk på mobilen slå alarm direkte til Joint Rescue Coordination Centre (JRCC). Via din mobils GPS kan redningsmandskabet se, præcist hvor du befinder dig, og hjælpen kan blive sendt afsted direkte mod dig. Det gør redningsaktionerne mere effektive, og forhåbentligt vil flere liv kunne reddes.
AF SEJLSIKKERT/TRYGFONDEN
HVIS DU ER EN AF DEM, der bruger mobilen som livline til land, når du tager ud for at fiske, betyder det, at du får langt bedre muligheder for at slå alarm og få hurtig hjælp med SejlSikkert Alarm app´en. De fleste har en mobiltelefon med sig på fisketuren og bruger den som eneste livline til land. Når du slår alarm via 1-1-2, bliver du spurgt til din position, og hvis du ikke kender den, forsinker det redningsmandskabet i at nå frem. Hvis du i stedet alarmerer via appen, bliver din position automatisk opgivet, når du foretager et nødopkald, siger Sune Abelgren Nielsen, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.
SejlSikkert Alarm Appen tracker din rute og holder inde pårørende informeret
Du kan sætte appen til at afgive din position med minut-intervaller, så din sejlrute bliver tracket. Er du uheldig og falder over bord, og din båd bliver fundet tom, så kan man via appen med ret stor nøjagtighed finde ud af, hvor du er faldet i vandet og begynde eftersøgningen. Du kan også bruge appen til at holde dine pårørende på land informeret om din færden. Ved at indtaste din forventede ankomsttid i havn i appen kan du få en sms på det angivne tidspunkt. Hvis du ikke svarer på den, underretter appen dine pårørende. Så kan de reagere med det samme – og ikke først efter adskillige timer, når de efterhånden begynder at ane uråd. Hvis dine pårørende heller ikke svarer, bliver JRCC automatisk alarmeret og sætter en eftersøgning i gang.
Dine pårørende spiller en vigtig rolle i at få en eftersøgning i gang, hvis du ikke selv kan alarmere ude fra vandet. Så jo før de bliver klar over, at der er noget galt, jo bedre. Indimellem bliver fiskere reddet i land efter mange timer i vandet, men nogle bliver fundet for sent og mister livet. Det er så lidt, der skal til for at gøre det mere sikkert for sig selv, så vi håber, at både fiskere, sejlere og andre, der bruger vandet, vil bruge appen som en ekstra sikkerhed sammen med det sikkerhedsudstyr, de ellers medbringer på turen – både for deres egen og for deres familiers skyld, siger Sune Abelgren Nielsen.
Appen er udviklet af Sejlsikkert, som er et samarbejde mellem Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden. Den er tilgængelig i App Store og Google Play.
En opgradering af lystfiskernes sikkerhed
Appen er en betydelig opgradering af fiskernes sikkerhed, når de færdes på vandet, uanset om de er på fisketur alene eller sammen med andre. Når vi modtager alarmer, er anmelderne ofte for chokerede til at fortælle, hvor de befinder sig, og måske ved de det ikke præcist. Men hvis alarmen går via appen, kan vi med det samme se positionen, hvor den nødstedte befinder sig. På den måde kan vi afgrænse eftersøgningen og spare kostbar tid. Det gør redningsaktionen mere effektiv, og det har stor betydning for chancen for at overleve i det kolde vand, fortæller Thomas Bonde Madsen.
Sejlsikkert Alarm appen er gratis og kan redde liv på vandet, da fiskere i problemer ofte er usikre på deres position, og det er afgørende, at JRCC har præcise informationer for at kunne sætte redningsaktionen i gang på det rette sted.
Med et enkelt tryk kan du alarmere og tilkalde hjælp
jan 16, 2021 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Portrætter, Sponsoreret
Mads Nørgaard Christensen med en fin stalling taget under sit ophold på ForshagaAkademin.
Mads Nørgaard Kristensen på 20 år er flyttet til Sverige og ForshagaAkademin for at realisere sin drøm – at kunne leve af sin hobby. Her lægger han nu grundlaget for at kunne udleve denne drøm i fremtiden. Planen er at komme til at arbejde som guide inden for fiskeri og jagt – med hele verden som arbejdsplads.
AF JACOB JÄRPEGÅRD
– DET ER VIRKELIG EN SPÆNDENDE CHANCE for mig at fordybe mig i noget, jeg virkelig elsker og brænder for, siger Mads Nørgaard Kristensen om sit nye studie på ForshagaAkademin.
Mads Nørgaard Kristensen har allerede haft mulighed for at prøve livet som guide – både inden for jagt og fiskeri. Mads har en stor interesse for mad, og frem for alt at lave maden selv. At kunne bruge hvad du fanger, finder eller selv skyder. Alt dette er komponenter, der findes i de forskellige uddannelsesområder på ForshagaAkademin. Både på ForshagaAkademin, hvor Mads lige har afsluttet sit første semester, men også på gymnasieniveau. Der er programmer inden for både fiskeri, jagt, eventyr og naturvejledning. Fra efteråret 2021 vil der også være et særligt program, hvor madlavning bogstaveligt talt vil være på tidsplanen – Naturguide og Vildmarkskok.
– Vi tænkte simpelthen på, hvad vi allerede var gode til, hvad der er efterspurgt, og hvordan vi kan videreudvikle vores uddannelser. Det blev klart, at madlavning i naturen ville være det næste skridt for os at tage. I adventureturisme tilbereder vi allerede en masse mad udendørs, og når det kommer til jagt og fiskeri, så er de naturlige “råmaterialer” naturligvis allerede til stede. Vi tror derfor meget på denne uddannelse, siger Fredrik Ernfridsson, rektor for ForshagaAkademin.
ForshagaAkademin – en uddannelse med mange spændende facetter
Da Mads Nørgaard Kristensen hørte om den nye uddannelse, blev han nysgerrig. – Det føles som en spændende uddannelse, og jeg håber, det bliver en succes, samt at der er bliver muligheder for et sjovt samarbejde inden for skolen, siger han. – Personligt kan jeg godt lide at lave mad udendørs, og forhåbentlig lærer vi mere om det i skolen. Når du arbejder som guide, synes jeg det er uvurderligt også at kunne tilbyde kunderne en madoplevelse. Det handler om at “gå den ekstra mil” for ens kunder. Der er mange guider rundt om i verden, men hvis der er én ting, som er til fælles, når man hører kunderne snakke, så det hvordan mad og service var, når de har været med en guide ude. Især når man er i vildmarken, bjergene eller ved vandet, hvor der ikke er restauranter, er det et kæmpe plus, hvis guiden kan levere nogle gode måltider.
Mads med sin nye PR sandart taget under opholdet på ForshagaAkademin.
Catch and release fiskeri rykker
Som lystfisker er det ellers frem for alt “Catch and Release”, der gælder for Mads, når det kommer til fiskeri. Men der er også vigtigt for ham, at man kan tilberede de fisk, man fanger, og udnytte de ressourcer man har.
– Det er især ørred og saltvandsfisk, men også sandart, som jeg har fanget for første gang i Forshaga, at jeg har eksperimenteret med at tilberede lækkert. Så længe det er bæredygtigt og man ved, at bestanden kan holde til det, syntes jeg det er fantastisk at kunne tilberede det, som man har fanget. Når det kommer til jagt, tilbereder jeg alt, hvad vi skyder, og jeg tilstræber ikke at købe noget kød i butikkerne. Jeg ønsker at være i stand til at klare mig med det, som naturen tilbyder, understreger han.
Forshaga – en drøm af en uddannelse
Som sagt er Mads Nørgaard Kristensen lige færdig med sit første semester i Jagt- og fiskeguideuddannelsen, der som sagt er en erhvervsuddannelse på ForshagaAkademin. For Mads har det længe været en drøm at flytte til Forshaga, for det har været en perfekt mulighed for at videreuddanne sig, og gøre hans store hobbyer til en karriere. Han kendte allerede skolen for 10 år siden takket være andre danskere, der studerede i Forshaga.
– Da jeg hørte om det, og oplevede hvordan dem jeg mødte virkelig anbefalede skolen, blev det et mål for mig at flytte til Sverige og Forshaga, så snart jeg var færdig med gymnasiet. Og nu lever jeg den drøm!
Efter et semester i skolen har han ikke fortrudt beslutningen et sekund.
– At kunne komme på en skole og virkelig fordybe sig i noget, jeg elsker at gøre, det har været fedt. Lærerne er virkelig fantastiske, og det er første gang, at jeg er sammen med lærere, der virkelig brænder for, hvad de underviser i. Skolen bliver mere levende, og den føles mere oprigtigt i forhold til en “almindelig” skole, hvor man kun lærer fra bøger. Det, at alle lærerne brænder for deres hobby, og har så meget livserfaring, gør, at man hver dag står op og glæder sig til at lære nyt.
Et ophold på ForshagaAkademin byder på mange spændende fiskeoplevelser – her en fin laks.
Opvokset med jagt og fiskeri
Mads Nørgaard Kristensen voksede op på en lille gård i Danmark, hvor fiskeri og jagt var en stor del af hans opdragelse. Og det er ikke så underligt taget i betragtning af, at hans mor har været jagttegnslærer det meste af hans opvækst. Gennem årene voksede ideen om at gøre interesse til et fremtidigt erhverv, og planen for fremtiden er nu allerede skitseret.
– Målet er at arbejde som guide på sæsonbasis over hele verden. Naturligvis her i Norden, men også i New Zealand, Canada og Alaska. Jeg har faktisk allerede fået et par kontakter, så målet er at arbejde som guide, både når det gælder fiskeri og jagt, hvor jeg end ender efter min tid på Forshaga.
– Et langsigtet mål er at arbejde som miljøtekniker i ferskvand derhjemme i Danmark. Men først vil jeg tage chancen med at rejse rundt og arbejde rundt om i verden.
At rejse og arbejde i udlandet er noget, som Mads også allerede har haft mulighed for at prøve tidligere. I seks måneder rejste han nemlig rundt i New Zealand og fik muligheden for at arbejde på diverse gårde, men også som guide inden for både jagt og fiskeri.
Forshaga – en meget praktisk uddannelse
Uddannelsen på Forshaga er meget praktisk orienteret, hvilket er noget, der passer Mads meget godt. Da Mads var 17 år gammel, var han involveret i en alvorlig trafikulykke, som blandt andet resulterede i en alvorlig hjernerystelse og en mikroblødning i hjernen, der gør det at skulle læse og skrive både svært og uoverskueligt.
– Ulykken gør det vanskeligt for mig at studere og sidde foran en computer, så det praktiske passer mig meget godt nu, siger han. – Jeg havde også overvejet at læse til ferskvandsbiolog, men jeg vil ikke være i stand til at gennemføre de krævede studier. Så her passer denne uddannelse på ForshagaAkademin mig bedre. Senere i fremtiden kan jeg forhåbentlig komme til at arbejde mere praktisk med miljøarbejde – eksempelvis som miljøtekniker. Ikke desto mindre har de teoretiske elementer i uddannelsen i Forshaga allerede været yderst nyttige for Mads Nørgaard Kristensen.
Mads med en fin gedde taget fra et af de vande, der ligger lige i nærheden af ForshagaAkademin.
Ørredfiskeri med fluestangen er bare for fedt
– Jeg elsker at fiske efter ørred med tørflue og imitations fiskeri, griner han. – I vores biologitimer har vi fokuseret meget på nymfer og deres forskellige faser, hvilket har været meget interessant og nyttigt, når det kommer til fiskeri. Derudover har jeg haft god mulighed for at udvikle mig inden for flere forskellige sportsfiskemetoder. Det har været fantastisk at fiske sammen med de andre studerende og vores lærere.
Vi lærer meget mere, når vi er ude og kan hjælpe hinanden. Jeg er mere eller mindre selvlært, når det kommer til fiskeri, men nu har jeg chancen for at lære af fagfolk, så jeg kan forbedre de kompetencer, som jeg allerede har. Jeg kan allerede efter første semester mærke en forskel, og når jeg står ved vandet, er jeg mere opmærksom på de små detaljer, som jeg før i tiden overså.
Mads Nørgaard Kristensen håber, at mange flere danske unge vil tage chancen og flytte til Sverige for at studere på ForshagaAkademin – eksempelvis på gymnasieniveau. – Jeg havde allerede tidligt hørt om YH-uddannelsen, men jeg vidste faktisk ikke, at gymnasiet også var en mulighed. Men mine forældre havde måske ikke ønsket, at jeg flyttede hjemmefra for længe… Men nu hvor vi ved hvad det drejer sig om, ville jeg nok have taget den chance allerede for fire år siden. Nu hvor jeg har været der, og har set, hvordan gymnasieeleverne har det, bliver jeg faktisk lidt jaloux, og jeg vil virkelig anbefale unge mennesker fra Danmark at ansøge om optagelse på ForshagaAkademin, hvis man er interesseret i fiskeri, jagt, udendørs madlavning og eventyr. Især hvis man som mig har svært ved at studere på den sædvanlige måde, og kan lide det mere praktiske, hvor man kommer udenfor og lære det hele ”hands on” – så er det bare helt fantastisk, slutter han.
Du kan læse meget mere om alle de spændende ungdomsuddanelser på ForshagaAkademin her.
Mads drømmer også om at komme til at guide indenfor jagt – og også her er der mulighed for at lære en masse på ForshagaAkademin. Her ser du Mads på hans sidste tur til New Zealand på jagt efter thar.
