feb 21, 2022 | ABORRE, Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Der vil være dage hvor en Wiggle Tail kan øge antallet af fangster. Denne fisk gylpede en pæn håndfuld små børsteorm op under landingen.
Det har alle dage været fluebinderens store udfordring at skabe fluer med liv. Mange falder ofte i, når der skal kreeres naturtro imitationer, der ved stikket er fine, men som i vandet er »døde« med decideret utiltalende gang. Fluer med wiggletails er i den modsatte ende af skalaen…
AF REDAKTIONEN
NU OG DA dukker nye produkter op på markedet, som man bare må prøve. Ofte er det sjove gadgets som i praksis har lille eller ingen betydning for dit fiskeri, men en sjælden gang imellem falder der en appelsin ned i turbanen. Om Wiggle Tails er en sådan appelsin kan jeg i skrivende stund ikke fastslå, men i den relativt korte tid jeg har eksperimenteret med dem, tyder meget på det.
Mulighederne er mange, når der skal laves fluer med Wiggle Tails, men fluer med palmerhackle i stil med Wolly Bugger eller fyldige baitfish-fluer går fint i hak med
den logrende hale.
Montering af Wiggle Tails
En af de ting, der gør Wiggle Tails ekstra alsidige, er at de enkelt kan på- og afmonteres ved vandet, hvilket giver mulighed for at ændre halensstørrelse, form og farve med et snuptag. Men hvis man binder fluen korrekt, kan man også fiske den uden hale og måske endda bytte den ud med en stingerkrog, hvis fiskene er forsigtige. Stingerkrogen kræver dog, at du binder monteringsløkken ekstra godt fast, da den i bedste fald kan blive bindeled mellem dig og din drømme[1]fisk.
Wiggle Tails er som sådan ikke et nyt produkt. Det har været på det europæiske marked i flere år, men i Danmark har vi først fået øjnene op for det i den seneste tid. Det var den dygtige geddefluefisker Niklaus Bauer, der gennem sit firma Flydressing introducerede produktet for de skandinaviske lyst[1]fiskere – og siden da, er det gået tjept. Adskillige fluefiskere har set lyset i den logrende hale, som unægteligt tilfører fluen for[1]førende bevægelser.
Sådan gør du:
1 – Tråd en løkke af 0,50 mm nylon gennem to perler og bind løkken godt fast på oversiden af krogen. Sørg for at løkken sidder helt lige. Binder man fluer til gedder eller andre fisk med skarpe tænder skal nylonløkken skiftes ud med en af wire. Bind herefter en flue på krogen. Der er frit slag i bolledejen, men baitfishfluer og fluer med palmerhackle virker godt.
2 – Sæt din snap i stikket og start din bindetråd.
Roter dit stik 90 grader og bind halen ind. Afslut med et par knuder og noget lim.
Monter halen på fluen ved at sætte snappen i din nylonløkke. Halen kan let af- og påmonteres.
Nyt liv til fluen med Wiggle Tails
Den logrende hale giver både »kedelige« og levende fluer et ekstra lille pift. Et pift som på dagen kan være tungen på vægtskålen. Dette viste sig i særdeleshed under en testtur efter aborrer, hvor halen i den grad leverede varen. Under langsom hjemtagning kunne de sortstribede terrorister slet ikke stå for halen. Jeg forsøgte mig et par gange med at afmontere halen, og resultatet var bemærkelsesværdigt: Hvor jeg med halen påmonteret havde jævnt med kontakter, var interessen for fluen uden hale helt enkelt slet ikke til stede. Om det var den rene tilfældighed er selvsagt umuligt at svare på efter kun en aborretur, men det gav mig tro på sagen og en hungren efter mere.
Du kan med fordel have nogle løse haler i forskellige farver og størrelser med til vandet. Det giver dig mulighed for at ændre form og farve på dine fluer.
Wiggle Tails til havørreder
Til havørrederne virker Wiggle Tail også lovende – om end ikke i alles optik. Fluer med Wiggle Tail bliver alt andet lige mere voluminøse end de fleste traditionelle havørredfluer og det kan måske afskrække nogle fluefiskere fra at prøve. Jeg har imidlertid ingen problemer med at servere en »proteinrig« flue for havets ørreder og er i de fleste tilfælde tilhænger af mundheldet »stor flue stor fisk«. Som en ekstra bonus kan jeg tilføje, at halen ikke giver nævneværdig luftmodstand eller andre kasteproblemer – en udfordring som man oplever ved mange andre »fluebindings-gadgets«. Wiggle Tails egner sig i særdeleshed til børsteormsmønstre og er som skabt til formålet. Den »slangende« gang halen har imiterer ganske godt den sværmende børsteorms bevægelsesmønster. Og så er det da heller ingen hemmelighed, at det har en positiv psykologisk effekt, at se fluen komme svømmende ind til stangspidsen – der gør at man får en helt enorm tro på fluen.
Når alt dette er sagt, er det ikke min erfaring, at fluer altid skal være super-levende, hvis havørrederne skal på land. En diskret fremtoning er jo ofte det, der gør en delikat præsenteret flue mere troværdig end et flagrende blink eller en vuggende kystwobler. En naturtro flue for enden af et langt forfang leveret af en kyndig fluefisker er alt andet lige det ultimative bedrag i mange situationer. Alle de andre dage ville jeg ikke tøve med at binde en Wiggle Tail-flue for enden af forfanget…
Det er ikke den store overraskelse at aborrerne er vilde med Wiggle Tail.
feb 9, 2022 | ABORRE, Artikler, Biologi
Thomas Sintobin med en stor aborre taget fra flydering med hele 8 striber.
Aborren er med sine blodrøde finner, grønlige skær og flotte sorte striber uden tvivl en af vores smukkeste ferskvandsfisk. Men hvorfor har den egentlig striber – og hvor mange er det mest normale?
AF JENS BURSELL, FOTO: THOMAS SINTOBIN
Fiskeri efter aborrer bliver mere og mere populært, og det er ikke uden grund. På let grej fighter de fortræffeligt og det er en nydelse at se de smukke fisk svømme retur, hvor de kom fra, når der dyrkes C & R fiskeri. Der er ingen tvivl om, at de sorte, lodrette striber tjener et formål – nemlig camouflage. De mørke striber er helt oplagt udviklet som camouflage til at opholde sig i rankegrøden, hvor selv større aborrer opholder sig meget – især i vande, hvor større rovfisk som sandart og gedder, gør det livsfarligt selv for større aborrer at opholde sig i frivandet. I grøden er der masser af kontrast – ofte i lodrette striber, og der kastes skygger, som tilsvarende ofte falder i striber – og netop derfor er aborrens tegninger en effektiv camouflage. Denne type af camouflage kaldes ofte for disruptiv camouflage, hvilket betyder, at den ikke blot er med til at give en bedre ”background matching” men også at den bidrager til at opbryde og ”udvaske” fiskens silhuet på en kontrastfyld baggrund.
Aborren er uden tvivl en af vores smukkeste ferskvandsfisk. Her endnu en flot, stor aborre til ThomasSintobin.
Aborrens farver kan variere
Aborrerne kan variere meget i farverne, og det, at stribernes formål sandsynligvis er camouflage, underbygges af, at de sorte markeringer ofte er mindre kraftigt markeret i meget uklare vande, hvor der ofte heller ikke er så mange vandplanter at gemme sig i. I frivandet, hvor der ikke er mulighed for at gemme sig i grødens mosaik af kontraster, er striberne ikke optimal camouflage, og derfor er aborrer, som primært jager pelagisk ofte markant lysere og mere blege en dem, der primært jager i grødebælterne.
Det meste normale antal striber er ifølge ”Atlas for danske ferskvandsfisk 5-9 (oftest cirka 6), hvilket passer rigtig godt med det, som man ser ude ved vandene. Øverst op mod ryggen forgrener striberne sig ofte i et ”Y”. Over 6-7 er ses ikke så ofte og på den du ser ovenfor taget af hollandske Thomas Sintobin er der hele 8-9. Fra samme vand har han og hans kammerater fanget aborrer med helt op til 11 striber. Disse fisk er taget i meget klare vande med grøde.
Jo flere krebsdyr aborrerne æder desto rødere bliver deres finner – og i mørke humusfarvede skovsøer ser man ofte aborrer som er tilsvarende mørke og næsten sorte over ryggen. Og netop disse forskelle gør det ofte spændende at fange aborrer, der kan variere utrolig meget i deres udseende.
feb 3, 2022 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Aborre eksperten Dejan Milosevic anvender ofte gummiorm, når han går efter de helt store.
Jørgen Larsson har fisket med gummiorm efter aborrer de sidste 30 år, og ved derfor om nogen, hvad han snakker om. Her får du alle de tips, der skal til for at få succes med fiskeriet.
AF JØRGEN LARSSON
DET BEGYNDTE I HALVFEMSERNE, hvor vi var et lille gæng af fiskere, der opdagede jigfiskeriets charme ved vores lokale åer, hvor vi havde et rigtig godt fiskeri med disse metoder. Ofte var det curly-tails vi brugte – og vi var helt oppe at køre, da der kom softbaits med to haler i butikkerne. Vi prøvede alt, hvad der var på markedet – og begyndte derfor også at eksperimentere med softbaits, der imiterede orm.
I starten havde vi ikke den store succes med vores ormesoftbaits, men det tilskriver jeg især manglende viden om, hvordan de skulle takles og præsenteres. Vi havde ikke meget fidus til at optakle dem på det normale jighovede – blandt andet fordi vi synes, at krogen kom til at sidde for langt fremme på ormen til at give en god krogning. Men – da vi begyndte at få ordentligt styr på hvordan gummiormene skulle takles op, gik fiskeriet hen og blev ekstremt effektivt.
Løsningen var i mange situationer at fiske med et paternoster takel, som man normalt anvender til medefiskeri: En krogtafs på 70-100 centimeter med en langskaftet enkeltkrog og en lodtafs på 25-30 centimeter, var alt, hvad der skulle til, for at få godt gang i fiskeriet. Med dette takel kunne man nemlig præsentere gummiormene ekstremt langsomt og delikat, fordi deres bevægelse i vandet ikke påvirkes af loddet. Netop denne metode har i mange år været totalt dominerende – og masser af store aborrer har ladet sig friste af denne forføreriske metode.
Her kan du se Westins Ring Teez fisket weedless på en en frontbelastet off-set krog – et godt set-up til fiskeri over bunden, hvis der er meget snask jiggen kan sætte sig fast i.
Jig, dropshot, Texas-, Carolina-, Jika- og Neko-rigs
Der er dog sket meget indenfor softbait metoder, siden vi begyndte at fiske med gummiorm på paternostertakler. Mange af de klassiske typer af softbaits er lavet til et ganske bestemt formål – og har derfor også en del begrænsninger. Men kigger man på gummiormene, så er der nærmest uendeligt mange måder, de kan fiskes på: De kan monteres på alt fra et normalt jighoved til et stand-up jighoved – et jighoved med offset-krog eller på dropshot takel. Og – du kan anvende dem på både Texas og Carolina-rigs samt Jika- og Neko-rigs.
Hver eneste metode har sine fordele og ulemper – samt giver softbaitet et ganske bestemt bevægelsesmønster, hvormed det lige så ofte gælder om at finde det rette takel – som den rette agn. Ofte vil man komme ud for, at man fanger fint med fisk med det ene takel – hvorefter huggene udebliver fuldstændig, hvis man fisker præcis det samme softbait på et andet takel.
Carolina-rigget er perfekt til weedless fiskeri, når gummiormene skal fiskes langsomt og ubelastet.
Sådan fisker du dine gummiorm efter aborrer
Hvordan du skal fiske dine gummiorm i forskellige situationer, er naturligvis noget du lærer gennem lang tids praktisk erfaring med fiskeriet: Er vandet rigtig koldt, og er fiskene meget træge, gælder det ofte om at præsentere agnen ekstremt langsomt. Her er enten dropshot eller Carolina-rig ofte den rette melodi. Omvendt – vil du have lidt mere fart på, er et normalt jighoved eller et Texas-rig ofte det, der skal til, for at udløse huggene. Jeg har over årene prøvet et utal af forskellige gummiorm til mit aborrefiskeri – og jeg tror stenhårdt på denne type af softbaits. Det kan siges meget simpelt – utallige er de dage, hvor en gummiorm har reddet min fiskedag fra nultur til aborrebonanza! Og tro ikke, at gummiormene primært lokker de små aborrer til, for min største aborre på gummiorm vejede 1,9 kilo – og flere af mine venner har aborrer på over 2 kilo på samvittigheden med denne teknik. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at jeg ville designe den ultimative gummiorm, da jeg skulle lave en ny kollektion af softbaits for Westin for et par år tilbage. Resultatet blev Ring Teez CT, som i dag næppe behøver nogen nærmere præsentation iblandt aborrefiskere.
Det er et interessant spørgsmål, hvorfor gummiorm ofte er så dælens effektive. I brakvand er der en del fødemner, som er langstrakte – eksempelvis tobis, børsteorm og små ål. Selv har jeg flere gange fanget aborrer med små ål i svælget, så jeg ved, at de spiser dem med største fornøjelse. Og i ferskvand er gummiorm den perfekte imitation af både igler og orm. Måske er det netop dette. der forklarer hvorfor agnen er så god.
Jørgen Larsson med en af sine utallige store aborrer fanget på gummiorm.
Præsenter gummiormene optimalt for aborrerne
Personligt mener jeg gummiormene kommer bedst til deres ret, når vandet er koldt, eller hvis aborrerne af andre årsager er svære at få i tale. Men – som antydet kan du også variere med forskellige takler, for at få det til at spille optimalt. Når jeg ser tilbage på, hvad vi troede en gang med hensyn til jigkrogens placering, kan jeg blot konstatere, at vi tog fejl. Selvom krogen sidder meget langt fremme på agnen med denne montage, fungerer det faktisk meget ofte ypperligt, fordi hele jiggen tit suges med ind, når aborren hugger.
Monteret på et jighoved, kan du fiske jiggen både hurtigt og langsomt – dels afhængig af jighovedets vægt og dels af, hvor hurtigt du hjemtager agnen. Med et stand-up jighoved, kan du få softbaitet til at stille sig på bunden med halen pegende opad, så den svajer forførende i vandet. En god måde at fiske den på er at holde lange pauser – og slæbe den langsomt hen over bunden. Ofte samler aborrerne den op direkte fra bunden. Når jeg fisker på lavt vand, hvor der er meget grøde eller besværlig bund med fx sten og grene fisker jeg ofte mit softbait på en off-set krog, så jeg minimerer risikoen for at sidde fast eller maskere krogen med grenrester og grøde. Og – er forholdene meget besværlige, monteres den grødebeskyttet på en belastet off-set krog som et klassisk ”weedless” set-up.
Neko-rigget er perfekt til finlir på kortdistancen i vande uden meget strøm. Med denne præsentation kan man skabe en ekstremt livagtig gang – nærmest uden at bevæge agnen.
Aborrer elsker lyd og bevægelse
Når præsentationen skal ske langsomt, er dropshot eller Carolina-rigs som nævnt nogle gode metoder. Her er det let at styre farten, og med begge metoder afgives der lokkende lyd ud i vandet, når loddet bevæger sig hen over bunden. Med dropshot er det let at styre, hvor højt over bunden softbaitet skal fiske – og med Carolina-rigget, kan jeg også kontrollere hvor højt softbaitet fisker i vandet, ved at regulere længden på krogtafsen. Skal der være meget lyd og bevægelse, så er Jika-rigget et godt alternativ. Dette takel minder lidt om en miniature udgave af drop-shot rigget, men hvor softbaitet præsenteres endnu tættere på bunden. Nogle dage reagerer aborrerne virkelig positivt på denne præsentation, og huggene kan være aggressive.
Neko-rigget er en anden metode til at skabe en meget lokkende og naturlige præsentation af ormen. Her kan man med et let lod, som er monteret i enden af ormen, få softbaitet til at danse lokkende hen over bunden – eller nærmest svæve i vandet. På bunden står den med halen pegende opad – og kan let slæbes hen over bunden med korte eller lange pauser. På grund af det meget lette lod, er det en udpræget finesse teknik, der primært egner sig til kortdistancefiskeri på relativt lavt vand uden strøm – og ofte i situationer, hvor fiskene er virkelig svære at få til at hugge. Når der skal lidt mere fart på agnen – fx når vandet er varmere, eller hvis fiskene er mere aktive, falder mit valg normalt på et Texas-rig. Her er softbaitet tynget mere ned af loddet, hvilket gør det lettere at fiske hurtigt og mere aggressivt med mere lyd og bevægelse. Og – på grund af offset krogen kan taklet også fiskes, hvor der er meget grøde mm i vandet.
Som du kan se, er der mange spændende muligheder for at præsentere dine gummiorm på forskellige måder. Så hvis du ikke allerede har nogle gummiorm, er det bare med at komme ned til den nærmeste grejforretning og få fyldt op i boksen. Jeg vil næsten kunne udstede en garanti for, at en velpræsenteret gummiorm kan redde din fiskedag ved aborrevandet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2019
Med et stand-up jighoved kan man give gummiormen en ekstremt livagtig gang over bunden – også selv ved meget langsomt fart.
1: Her kan du se hvordan en gummiorm fiskes på dropshot rig lige over bunden.
2: Jika-rigget er helt perfekt til at bumpe en gummiorm hen over bunden som weedles præsentation.
3: Texas-rigget er en anden trumf til bundnært weedless fiskeri, men knapt så fleksibel som Jika-rigget,
fordi det er mere besværligt at skifte lodvægte.
Denne smukke aborre huggede på Westins Ring Teez fisket på dropshot.
Gummiorm kan fiskes super effektivt med helt almindelige jighoveder som vist her.
jan 18, 2022 | ABORRE, Artikler, Medefiskeri efter aborrer, Predatorfiskeri, Video
Bundfiskeri efter brakvandsaborrer er en både let, sjov og underholdende metode, når brakvandsaborrerne står dybt – enten i åen eller havnen. I denne video viser Jens Bursell og Thomas Holm dig, hvordan du bundfisker med fjordrejer – samt hvilke takler og hvad for noget grej, der skal bruges. Glæd dig til en actionfyldt eftermiddag med masser af sortstribede aborrer, der går villigt til biddet.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
dec 8, 2020 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer, Sponsoreret
Mads Grosell med nr. 100 over 40 cm – en aborre på 42 cm.
Den 1. september 2020 satte Mads Grosell fra Savage Gear sig for at fange 100 aborrer over 40 cm – og i dag nåede han endelig målet. Undervejs er det blevet til en masse fede fiskeoplevelser og ikke mindst værdifulde erfaringer fra seks forskellige vande: Tre store søer og tre åer med mundingsområder. Her får du alle detaljerne om, hvad han lærte af de mange timer i selskab med aborrerne.
AF JENS BURSELL
– Fuck – det er en vild følelse, lyder det fra Mads, som jeg netop har haft i telefonen. – Så nåede jeg endelig de 100 aborrer over 40 cm i år, griner han stakåndet, så man kan mærke, at fiskefeberen stadig er helt oppe at ringe i det aller øverst opnåelige felt! – Det har blæst fra SØ et stykke tid, og det betyder, at alle de store aborrer trækker godt op i åerne, for at undgå saltet, der trænger ind under disse forhold. For at det ikke skal være løgn, så fik jeg fire over 40 cm i dag, hvor den anden – nr. 99 var hele 2150 gram og 48,5 centimeter. Nr 100 – targetaborren – var 42 cm og de to næste var 45 centimeter. Alle dagens fisk huggede på min favorit – Gravity Twitch wobleren på 83mm i farven Blue Chrome.
Wobleren Gravity Twitch i farven blue chrome er ekstremt effektiv, når vandtemperaturen er under otte grader.
Massevis af aborrer – og et solidt erfaringsgrundlag
– Jeg har fået cirka 3000 aborrer (anslået) for at nå 100 over 40 cm med en gennemsnitstrørrelse på 45,2 cm, fortæller han fra sit spot ved Store Vejleå, der blev det vand, hvor Mads i dag kunne sætte et flot punktum for sin lille aborrechallenge. Men – 3000 aborrer er selvfølgelig langt fra summen af Madses erfaringer med aborrerne. Gennem mere end 35 år har aborren været en af Madses favoritfisk, og over årene har han fanget og håndteret utallige store stribede banditter rundt omkring ved de danske aborrevande. Så vi kan vist roligt sige at der er tale om en mand, der ved, hvad han snakker om.
Ikke en dag er ens med aborrerne
– En af de vigtigste ting jeg har lært her i år er, at der bare ikke er en eneste dag, der er ens, siger han. – Aborren er en lunefuld fætter, der er ekstremt letpåvirkelig af vejr, vind og især barometerstand, da den er uhyre trykfølsom. Netop derfor betyder fiskedybden ofte helt utrolig meget – og selv når man fisker lavvandede områder, kan blot få centimeters forskel på fiskedybden, have afgørende betydning for hvor mange hug man får.
Farvevalget har stor betydning til aborrer
– Egentlig troede jeg ikke så meget på, at farverne kunne have en afgørende forskel, men her er jeg helt klart blevet klogere, understreger han. – Eksempelvis er der kæmpe forskel på effektiviteten af hot stamp farver og forchromede belægninger/farver alt afhængig af vandtemperaturen. På vores Gravity Twitch woblere har vi både hot stamp farver – som er grundet i hvid og derefter varme/tryk folieret for at give en flot effekt og så til sidst bemalet – samt chromfarverne på Blue Chrome og AYU Chrome, hvor grundfarven er chrom, der så er bemalet. Inden vandtemperaturen nåede ned på under otte grader, faldt hovedparten af huggene på hot stamp farverne, og jeg var lige ved at kyle chrome varianterne i skraldespanden… Men – da vandet for alvor faldt under denne temperatur, gik det helt amok med det ene voldsomme hug efter det andet på de forchromede varianter. I lørdags da jeg kom til vandet, var der kun fanget to store aborrer på levende agn – hvorefter jeg med Gravity Twitch i Blue Chrome fangede otte store fisk, så det virker bare helt eminent, når vandet er koldt. AYU Chrome er især effektiv i mørkt vejr, mens Blue Chrome har sin styrke under mere klare forhold.
Mads med den største af de aborrer, som han vejede på 2080 gram. De fleste fisk blev blot målt, for ikke at skade fiskene unødigt.
Den super effektive twitch teknik
– Den helt nye Gravity Twitch wobler er som antydet et hardbait, der er designet til at blive twitchet eller ”jerket” hjem – og der er bare ingen tvivl om, at det er sindsygt effektivt, afslører Mads. – Der er bare et eller andet ved den teknik, der gør, at man kan få selv meget inaktive fisk til at hugge.
– Frekvensen og rytmen hvormed man laver sine nøk i stangen har stor betydning for, hvor mange hug man får. Jeg har tre-fire indtagningsmønstre, som jeg ofte bruger, men den, der oftests giver kontant afregning ved kasse et, er, når jeg tager to twitches – efterfulgt af et spinstop, hvor jeg samler slæklinen op. Og der skal helst fiskes lidt aggressivt, for at det får den fulde effekt på de sløve fisk. Det er ikke ét, ikke tre og ikke fire – men to nøk – og så et spinstop, der skal til. Og sådan er det bare næste hver gang. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men sådan er det bare.
Længden på spinstoppet til aborrer
– Hvor langt spinstoppet så skal være afhænger utrolig meget af forholdene, forklarer Mads. – Nogle gange er det et splitsekund, det drejer sig om – og andre gange er det så lang tid, at man lige kan nå at rette på kasketten eller klø sig på næsten. Og så er det ellers med at holde godt fast i stangen, for ofte får man nærmest flået stangen ud af hænderne, når huggene kommer med denne teknik. Andre dage må man ikke flytte hånden fra hjulet, for så når man ikke at få kroge fiskene, når de nærmest hugger ved blot at skubbe til agnen og flytte den foran sig. Man skal altid være 100 % vågen, når man fisker på denne måde. Men det gør også bare fiskeriet så meget sjovere.
– Det er utrolig spændende det her, for hvad er det der gør, at det lige er to twitch og så et spinstop der virker bedst. Er det fordi byttefisk ofte flygter på denne måde? Og hvorfor er det, at en aborre, der hverken gider at tage en perfekt serveret reje eller levende agn på bunden lige foran snuden på den – i stedet vælger at tage en hurtigt, højt og aggressivt fisket lille wobler i koldt vand? Der er helt klart bare noget, der fungerer her!
Mads med en super flot søaborre på over to kilo.
Sådan fanger du flest muligt aborrer på samme plads
– Det er heller ikke helt ligegyldigt i hvilken rækkefølge, at man foretager sine agnskift, pointerer han. – Hvis man starter med at twitche kommer de ofte hurtigt helt op at ringe, men så stopper huggene også ofte. Netop derfor får man ofte hevet flere fisk ud af en plads ved at starte med en anden agn. Personligt får jeg normalt fanget mest pr. plads ved at starte med en Tail Spin eller et blade bait fisket helt nede over bunden. De gider ikke at svømme efter disse agn, så de skal helt ned og serveres foran snuden på aborrerne, hvor de nu står ved deres ambushpoints.
– Når så man har fået 1-2 fisk op en plads med denne metode, så stopper huggene – og så er det ellers tid til at sætte en shad på for at nappe et par fisk yderligere fra samme område. Her vælger jeg typisk en Fat T-Tail, Bleak eller lignende. Så kan måske lige rive 2-3 fisk mere på samme plads – og så stopper huggene igen. Det er lige her de fleste vælger at gå hjem, for nu mener de, at pladsen nok ikke giver mere. Men ved du hvad – det er først her, du begynder at fiske for alvor… Nu er det nemlig tid til at tage det hemmelige våben frem – Gravity Twitch´en. Og det er netop en teknik, der kan provokere de der store fisk, som bare står nede på bunden og ved, at der er ugler i mosen… På den måde får du så lige en 4-5 fisk mere, som du ellers ikke ville have fået med de mere gængse aborreteknikker.
Dybt vs lavt vand til aborrerne
– Undervejs mod de 100 aborrer over 40 cm i år har jeg brugt et utal af forskellige agn – med hovedvægten på dem, som jeg har fortalt om her, siger Mads. – På de store søer har det især været Tail Spin, jig minnows og vibrationsagn som fx VIB Blade og Minnow Switch Blade, der hare givet mange fisk på større dybder – kombineret med mindre shads selvfølgelig. Og det har primært været vertikalfiskeri med Garmin Panoptix, som jeg har brugt til at skille de store aborrer ud fra de mindre aborrer. Til fiskeriet efter brakvandsaborrerne på lavt vand i mundingerne og åerne, har det i praksis været alle typer agn jeg har fået fisk på – men med en stor hovedvægt på det super effektive fiskeri med Gravity Switch, slutter Mads, der nok snart trænger til en lille pause fra de sortstribede.
Aborre nr 99 over de 40 cm blev denne pragtfisk af en aborre på 48,5 cm og 2150 gram cm taget her i dag på en Gravity Twitch wobler af Mads Grosell. Så vidt vides er det den største fra St. Vejle Å i år.
okt 18, 2020 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Det sene efterår er en fantastisk tid for aborrefiskeren. Her giver Jørgen Larsson dig en stak ekstra tips, der gør ventetiden mellem huggene lidt kortere.
TEKST: JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG MATTHIAS BERGLUND
Aborrefiskeri er super sjovt, men til tider er det ikke altid helt lige så let, som man skulle tro. Det er derfor altid godt at have et par håndfulde ekstra tips i ærmet, når du skal ud efter de sortstribede.
1 – Lim softbaitet til jiggen
Personligt foretrækker jeg jighoveder, der ikke har en ”krave” på krogskaftet, da de har en tendens til at flække agnen. Har mit jighoved en sådan, skærer jeg den derfor normalt af. Ulempen er så selvfølgelig, at softbaitet kan glide ned i krogbøjningen, når den bliver slidt eller aborrerne bider i halen.
Istedet giver jeg blot softbaitet en klat sekundlim, inden den skubbes op til jighovedet. Det plejer at holde, og man kan alltid give den en dråbe lim til i løbet af fiskedagen.
2 – Dropshot taklet til aborrer
Den optimale montering af et dropshot-takel til hovedlinen er at bruge en knude, så man slipper for ekstra vægtbelastning, der kan påvirke det delikate takel. Knuder kan dog blive lidt besværlige, så jeg bruger som ringel en lille rig-ring, der i praksis vejer og syner af næsten intet. Et andet dielemma ved dropshotfiskeri på besværlig bund er, at man kan tvinges til at anvende fluorocarbon helt op til 0,30-0,35 mm, hvilket betyder, at det nogle gange kan være hovedlinen, der knækker ved bundhug. Optimalt set skal taklet knække i lineklemmen nede ved loddet, hvis det sætter sig, men bliver forfanget for kraftigt er det altså ofte hoveliner eller knuder, der risikerer at ryge. For at undgå dette, plejer jeg at lave et par kællingeknuder på den nederste del af forfanget under krogen. Knækker jeg forfanget, så beholder jeg fisken, men mister loddet.
Sekundlim er perfekt til at hæfte softbaitet på jighovedet, så det ikke så let ryger af.
3 – Fisk ind i mørket efter aborrerne
Tusmørket omkring solopgang og solnedgang har altid været godt, men det kan tit svare sig at prøve at fiske ind i mørket. Det lærte jeg for et par år siden af min ven Dejan – og siden dengang har jeg tit haft god success med at fiske i mørket. Det er især på de svære dage, at det kan kaste et par store fisk af sig at fiske ind i mørket, og selv har jeg haft de bedste resultater med at fiske med agn, der giver godt med lyd og vibrationer som Westin Shad Teez, Ring Teez ST och Hollow Teez. Man skal være lidt småskør for at gøre det, men det er lidt fedt at fighte en stor aborre i mørket.
4 – Find strukturerne hvor aborrerne gemmer sig
Lokalisering af fiskene er ofte det sværeste ved at fiske efter store aborrer. Nogle gange er det oplagt, hvor fiskene er, men andre gange kan man lede og lede uden resultat. Andre gange viser byttefiskene vejen på ekkoloddet, men langt fra altid. Der er ingen regler for, hvor fiskene er, for alle vande er forskellige – men ofte er steder, hvor mønsteret brydes et godt bud på at finde fisk. Det kan fx være alle former for strukturer som stengrunde, skrænter, banker, bevoksningsbælter, bagvande, ind- eller udløb af åer – eller vaser, broer, havne eller bådpladser.
5 – Varier dit fiskeri mere
Dem der virkelig arbejder med at prøve en masse forskellige agn og præsentationer – er oftest dem, der bliver bedst belønnet. Bare fordi du fisker med jig uden at få et hug, betyder det ikke, at aborrerne ikke vil have en jig. Nogle gange skal man bare prøve en anden form eller farve – så kommer huggene. Og husk – det softbait, der fisker godt om morgenen er ikke nødvendigvis det samme, der fisker godt om eftermiddagen. Netop dette er også årsagen til, at man bør medbringe mange agn. Vil de ikke have et softbait, så vil de måske have en wobler eller en spinner? Nogle gange skal agnen udsende masser af lyd og vibrationer – andre gange ikke: Den som varierer mere, fanger mere.
Jørgen med en af de utallige storaborrer han har taget på softbaits.
6 – Skaf en takelmappe til dine aborretakler
Man kan spare meget tid ved vandet ved at binde sine takler hjemmefra. Man kan selvfølgelig ikke forudse og forberede enhver situation, men den som klargør takler til de mest gængse situationer, sparer sig selv for en masse besvær på turen. Udover færdige takler med forskellige krogstørrelser og forfangsdiametre, har jeg ofte et par pakker med ekstra kroge, svirvler og rigrings i mappen.
7 – Bevar woblerens gang
Normalt foretrækker jeg en lille blinklås til at montere wobleren, men på nogle af de mindste og mest delikate modeller, kan det betyder, at wobleren trækker skævt, når man spinner den hurtigt ind. På disse modeller er det bedst at montere den i en knude med et fast øje – fx Rapalaknuden, der giver en perfekt gang selv på de aller mindste woblere. Valget mellem knude eller blinklås kan også bruges til at fintune woblerens synkeevne.
8 – Monter softbaitet til aborrer korrekt
Man ser ofte, at folk monterer deres softbaits helt forkert. Den mest almindelige fejl er, at softbaitet kroges for dybt eller helt skævt. Kroges den for dybt bliver afstanden mellem krogspids og softbait for lille til at give en god krogning; kroggabet skal nemlig være ordentligt eksponeret. En andel fordel ved at sætte jighovedets krog højere er, at det giver en mere fri bevægelse af softbaitet. Sidder softbaitet skævt på krogen, giver det også en dårligere gang. Det betaler sig altså et være præcis, når man monterer sit softbait.
Foam-rigget kan være ekstremt effektivt, når aborrerne ikke rigtig er i hugget, hvor de typisk vil have en agn, der svæver eller synker langsomt.
9 – Hold softbaitet på plads
Når man har fået nogle fisk på Texas eller Carolina rigget, er det normalt, at softbaitet begynder at blive mere slidt. Og jo mere slidt den bliver, desto sværere bliver det at få den til at sidde rigtigt på krogen, hvilket kan tvinge en til at skifte til en ny agn. Vil du spare lidt, kan du istedet låse softbaitet på krogen med en dråbe sekundlim. Alternativt kan man skubbe softbaitet så langt op, at den går op over knuden til krogen. Af samme årsag kan det godt svare sig at lade en lille linetamp på 3-4 mm stå, når man afklipper knuden. Den kan nemlig fungere som en slags modhage, der holder på baitet, når man trækker det længere op.
10 – Næsekrogning ved dropshot efter aborrer
Mange er nervøse for kun at næsekroge agnen, når der fiskes dropshot, fordi de tror, at aborrerne ikke vil blive kroget ordentligt. Fakta er, at denne optakling fungerer udemærket, så længe fiskene er nogenlunde i stødet – og det giver også en bedre bevægelse i agnen samt en lettere afkrogning, når der kun er én krog i softbaitet. Optaklingen gør nemlig, at agnen er næsten vægtløs i vandet, hvilket betyder, at den ret let suges ordentligt ind af aborren. Selvfølgelig er der undtagelser, men normalt retter aborren sit angreb mod byttefiskens hoved, og så kroger det fint. Kommer din agn over 10-12 centimeter, er det dog en klar fordel at montere en stinger krog i halen.
11 – Prøv en foam-rig til aborrer
Når aborrerne er rigtig træge og svære fx vinter og tidligt forår, kan man placere en bid flydende foam – også kaldet pop-up foam – på tafsen, så baitet bliver flydende, neutralt afbalanceret – eller ganskelangsomt synkende, eksempelvis når man fisker Carolina-rig. Selv anvender jeg forskellige slags foam af alt fra emballager til liggeunderlag. I butikker, der sælger karpeudstyr, kan det købes under navnet pop-up foam. Jeg klipper små cylindrer, som jeg herefter tråder på tafsen med en agnnål af den type, der af karpefiskere bruges til montage af fx boilies og partikelagn. Tråd også et par flådstops på linen, så du kan justere opdriftens placering – og dermed agnens måde at bevæge sig i vandet på. Jo tættere på agnen, desto længere fra bunden præsenteres agnen.
Personligt klipper jeg ofte små stykker af foamen, indtil baitet synker ekstremt langsomt, men nogle gange vil fiskene helst have en agn, der svæver eller står helt stille i vandsøjlen. Det siger sig selv, at med dette takel kan du lave virkelig lange spinstop, så de sky aborrer får rigtig god tid til at bestemme sig.
Den gyldne time er kvalitets fisketid, hvor aborrerne ofte er i hugget.
Afstanden mellem krogspids og softbait er afgørende for krogningen. Montagen nederst – hvor der er maksimal dybde på det frie kroggab – giver den bedste krogning.
Små woblere som denne får det perfekte bevægelsesmønster, hvis de monteres i en løkkeknude.
Aborrerne er vilde med små orme-lignende softbaits som disse.
okt 15, 2020 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
På den anden side af Øresund findes et ukendt fiskeri for mange danskere. Lige der, en brokrydsning fra hovedstaden, er der kanalaborrer til den store guldmedalje. Så er du til streetfishing i storbyen og sortstribede banditter – så læs med her.
AF ALEXANDER NORDSTRØM
Denne smukke morgen i storbyen er det ikke uden en underlig fornemmelse i kroppen, at jeg fjerner blikket fra stangspidsen. Foran mig rejser sig store grå boligblokke, hvilket sammen med de grå veje og den tætte trafik gør et mærkeligt indtryk på mig – jeg står jo lige ned til vandet…
Blandet fodgængere, cyklister, trafiklys og butikker føler jeg mig totalt fejlplaceret som jeg står her iført vadestøvler, fisketøj, rygsæk og med fiskestangen i hånden. Folk kigger underligt på mig. Egentligt ikke noget jeg kan bebrejde dem, for de forstår garanteret ikke hvad der har draget mig herhen, denne smukke vintermorgen. Men det gør jeg. I dag skal jeg nemlig mødes med Jonatan, der netop har parkeret sin cykel på den anden side af kanalen. En fyr der har 200% styr på fiskeriet herinde.
Streetfishing efter aborrer i Malmø
Vi hilser på, og jeg kaster den lille jig gennem luften. Den lander ved en af pælene der støtter gangbroen der krydser kanalen. Jeg lader gummiet synke til bunds, og næsten øjeblikkeligt mærker jeg et forsigtigt hug. Jeg giver modhug, men for sent. – Ærgerligt, lyder det bagfra. Det er Jonatan der har sneget sig op bag min ryg. – Nogen gange er de forsigtige, fortæller han, idet han kaster sin agn mod det samme hul. Han jigger ivrigt sit gummidyr hjem, og efter et par sekunder sætter han et hurtigt modhug. Fast fisk, og efter en forsigtig fight, løfter han den smukke grønlige aborre op i sollyset og afslutter sætningen fra før: – Og nogle gange er det næsten for let, griner han, mens fisken svømmer tilbage i friheden.
Ihærdighed betaler sig. Selvom det ikke er normalen er det bestemt muligt, at fange et pragteksemplar af de sortstribede.
Vi befinder os ved Malmø Kanal cirka en times kørsel fra det centrale København. Kanalen slingrer sig smukt gennem det centrale Malmø, og fiskeriet i kanalen er utroligt populært. Både unge og gamle dyrker streetfishing her i den sydsvenske by, og ofte kan man møde over tyve lystfiskere på en kort gåtur langs kanalen. Den nemmeste måde at begive sig rundt til de forskellige hotspots i storbyen er klart den gode gamle jernhest: – Jeg har da forsøgt mig med bilen, men det er bare så meget lettere at parkere og komme hurtigt rundt på cyklen, fortæller Jonatan.
Aborrefiskeri mellem butikker og cafeer
I dag har cyklerne ført os til Paulibron, der ligger helt centralt ved Drottninggatan. Dette er et sikkert kort, og en af de pladser, som Jonatan fisker oftest: – Her har jeg taget virkeligt mange aborrer, fortæller han, mens han finder grejæsken frem fra rygsækken. Her ligger Jigs i mange farver og størrelser, og i dag er det en mindre colafarvet model på et 10-grams hoved der fanger bedst: – Bevares, man kan da gøre fiskeriet mere komplceret end dette, fortæller han og fortsætter: – De dage hvor fiskeriet er svært, kan et dropshot tackel gøre underværker. Og andre dage, er det gummi med pangfarver, monteret på et Texas eller Carolina rig, der kan være udslagsgivende.
De bedste aborrepladser i Malmø
Af ren nysgerrighed, og under løfte om, at det bliver mellem mig og læserne, spørger jeg Jonatan om han vil dele sine aller bedste pladser. Han griner lidt, hvorefter han svarer at fiskeriet er gratis og kanalen ikke er særlig lang, så man kan ganske hurtigt finde sine egne favoritpladser. Jeg presser dog lidt på, og til sidst får jeg vredet ud af ham, at Polithuset er et absolut hotspot!
Der er mange fine muligheder for aborrefiskeri i Malmø lige ovre på den anden side af broen. Fiskeriet i voldgravene omkring Malmøhus er desværre forbudt. Heldigvis er der massevis af muligheder langs Drottniggatan og resten af kanalen.
Vi finder en cafe for at få en varmende kop kaffe, og kigge lidt på nogle af hans mange billeder på kameraet. Ved et af billederne stopper han op og fortæller, at det som oftest ikke er de største fisk man fanger i kanalen: – Det er ikke fordi fisk som den her, på lige over kiloet, er umulige eller usædvanlige, men det kræver altså, at man lægger noget tid på fiskeriet, og også gerne forsøger sig når det er mørkt – noget som han og fiskevennerne har brugt en god del tid på.
Jeg finder mit kort over Malmø frem, og peger på en af de østlige damme i byen. Må man fiske der, spørger jeg. Svaret falder prompte: – Nej. Det er kun tilladt at fiske i kanalen og i havnen. I dammene og i voldgraven omkring Malmøhus er der fiskeforbud. Kaffekopperne er ved at være tomme, og mens jeg så småt vil vende snuden hjemad, planlægger
Jonatan at fiske et par timer mere. Jeg takker Jonathan for snakken, alt imens han med fiskestangen i hånden hopper op på cyklen – på vej til det næste spot. Det er virkeligt specielt, tænker jeg. At stå her i solen midt i storbyen og fiske.
Artiklen er oprindeligt udgivet i Fisk & Fri 8/2018
Små jigs med endu mindre hoveder, er den foretrukne medicin til Malmø kanalens glubske aborrer.
mar 26, 2020 | ABORRE, Åfiskeri, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Få endeagn har så mange fisk på samvittigheden som Mepps. Spinneren er manges fortrukne i de jyske åer og i mindre størrelser er den også højt skattet i ørredsøerne. Men blandt predatorfiskere er den gået i glemmebogen og forsvundet i mængden af moderne agn – og det er synd…
AF RASMUS DITLEFSEN
FOR AT PRØVE NOGET ANDET end det sædvanlige kystfiskeri i april, ringer jeg til min fiskemakker og spørger om vi skal fiske lidt aborre på det lette grej. Han er med, og næste dag tager vi afsted. Selvfølgelig kører der altid en lille venskabelig dyst i mellem os, når vi fisker, og denne dag er ingen undtagelse. Da vi er ved at pakke ud, spørger han hvad jeg vil bruge, da han har en masse nye aborreprodukter i gummi samt de ældre »sikre« modeller med.
Stik mig en Mepps i kobber, svarer jeg mens han lidt skeptisk og smågrinende prøver at overbevise mig om nogle af de frække gummidyrs fangstegenskaber. Men jeg holder på mit. Eftersom jeg er med ham, går han forrest og viser vej. Da den står 10-0 til min fordel, kommer dagens første seriøse hug, og da han kommer frem igennem sivene kan han godt set, at mit UL-grej er på overarbejde. – Er det dagens største aborre, spørger han, hvortil jeg smågrinende må konstatere, at det er en havørred. Den fine fjordfisk, som er på retur fra årets gydning, får hurtigt friheden igen.
Vi fortsætter fiskeriet en times tid mere, før vi skifter til et andet vand. Her går vi opstrøms og fisker på hver sin side af åen. Der går ikke længe før jeg får dagens første rigtig gode aborre, en bandit på 45 centimeter, og en del mindre fisk bliver også landet.
PLUDSELIG falder dagens absolut største hug, og grejet er presset til det yderste. Det viser sig at være en tre kilos gedde, som også er faldet for spinneren. Min makker skifter febrilsk agn mange gange, og har også flere kontakter, men de landede fisk udebliver, imens jeg på modsatte bred fortsætter eventyret.
Rasmus Ditlefsen uddeler flade ved den lokale å.
Da vi er fiskemætte og kommer tilbage til bilen, møder vi en fyr som har haft et godt fiskeri længere nedstrøms. Vi kan da lige gå ned og prøve området af, bliver vi enige om. Her får jeg hurtigt fem aborrer mere, hvoraf de fire er over kiloet. Resultatet af dagens dyst bliver således en gedde, en havørred og 27 aborrer til undertegnede og sølle fire aborre til min makker.
Efterfølgende har jeg flere gange oplevet lignende tendenser med en Mepps 3 for enden af linen. Den er bare helt uovertruffen.
PREDATORFISKERIET og agnene dertil har gennemgået en renæssance de senere årtier. Markedet bugner med agn, der kan fiskes på alle mulige måder, og det er fint. Men man ser sjældent en spinner i grejæsken hos disse aborre-freaks og endnu mere sjældent sker det, at der er en, der rent faktisk bruger en – og det er en skam. Jeg bruger dog stadigvæk en god gammeldags Mepps 90% af min fisketid efter aborrer – og den skal helst være størrelse 3 i kobber.
De gange jeg er løbet tør for Mepps 3 i kobber, har jeg enten været nødsaget til at gå ned eller op i størrelse på spinneren. En Mepps 2 giver flere aborrer, men størrelsen på dem bliver ofte mindre, og omvendt er det med Mepps 4.
Jeg har prøvefisket mange andre typer spinnere i kobber, og fået fisk på dem, men har aldrig oplevet at fange mindre ved at skifte tilbage til min elskede Mepps. Derimod har jeg oplevet at fiske med en anden type spinner i kobber, uden at have hug, skiftet til Mepps og derefter fanget flere aborrer indenfor de første tyve kast, på nøjagtig samme spot. Det er sket så tilpas mange gange, at det ikke kan være tilfældigheder.
Jeg har dog ikke erfaret forskel i om det er en Mepps uden prikker på spinnebladet, eller om det er en med sorte eller røde prikker. De fanger lige godt. At spinneren oveni hatten også er super til andre arter, gør ikke fiskeriet ringere. De steder jeg fisker, får jeg havørred, torsk og gedder som bifangst. Ja, faktisk var det under havørredfiskeri, at jeg opdagede spinnerens fortræffeligheder til de sortstribede, og jeg har flere gange måtte opgive et seriøst havørredfiskeri, grundet hobetal af aborrer.
aug 25, 2015 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Brakvandsaborren er en lunefuld fisk. Lige så nem den kan være at fange den ene dag, lige så umulig kan den være den næste. Fisk & Fri’s Allan Zeuthen og Andreas Aggerlund giver dig her nogle råd til hvordan de sorte striber skal snøres på jig og flue.
Af Allan Zeuthen og Andreas Aggerlund
(mere…)
