jun 21, 2022 | Nyheder
– Efter to års venten gik turen i søndags igen til Værøy, hvor vi ”Team Blop” havde arrangeret en fiskeoplevelse med Guide Per Sjøstrøm, som vi har brugt tidligere både til lakse- og helleflynderfiskeri, fortæller Bobbi Leth.
– Vi lagde ud søndag morgen, og stak sydover til vi ramte det dybe vand. Her oplevede vi med det samme et fantastisk fiskeri, hvor jeg fik ny PR på både sej med en fisk på 13,6 kg – torsk med et eksemplar på 15,8 kg samt en imponerende lange 14,8 kg. Sidst men ikke mindst, blev det også til en helleflynder, der fik målebåndet op på 183 cm. Dette var en fantastisk oplevelse, og det tog over en time at få fisken ind, men det var også en oplevelse, der gjorde, at jeg sov helt fantastisk, da jeg ramte sengen om aftenen. Helleflynderen blev naturligvis genudsat nænsomt.
– Langen fangede vi på 60 meter vand på en hel makrel, som gav en fantastisk fight. Da den kom til overfladen, fik alle sig en overraskelse, da vi så hvor stor den var. Den blev den fanget på samme takel som min torsk, hvilket gjorde oplevelsen endnu større. Om aftenen serverede Per Sjøstrøm stegt lange, som ingen i Team Blop havde haft fornøjelsen af før. Og jeg må indrømme, at det var en lækker oplevelse. Der blev også serveret sej, og alle var enige om, at langen vandt med længder: Det er en fantastisk spisefisk, som jeg klart ville anbefale til dem, der ikke før har prøvet denne oplevelse.
– Er man til big game fiskeri, burde man overveje at prøve det på Værøy, for naturen, stilheden og det fede fiskeri, kan opfylde de flestes fiskedrømme. Rejsen tilbage til Danmark sker i morgen, hvor vi inden håber på at sætte endnu flere personlige rekorder.
Du kan læse mere om Verona Sportsfiskeri og Per Sjøstrøm her.
På turen fik Bobbi også ny PR på helleflynder. Øverst han PR lange.
Ny PR for torsk!
jun 13, 2022 | Nyheder
– Den første juni åbnede bl.a. Gaula, og sæsonstarten har været helt forrygende med mange store laks på land – specielt neden for fossen, skriver Jeppe Larsen fra Fiskeri og Natur. – Den høje vandføring har i første omgang stoppet opgangen ved Gaulfossen, men det er et spørgsmål om kort tid, før vandstanden falder til under 200 kubik, og den store opgang af laks fortsætter videre op over elven.
– Vi startede fiskeriet lørdag, og i går søndag fik jeg denne fine laks på 98 cm og 9,9 kg. Min kammerat, Anders, havde fat i en mere, som dog mistede grebet. Vi har fisket med både flue og spin, og der skulle en 32 grams Delfin Kulp Krokodille til at overliste den laks jeg fik. Det er et super blink til lidt højere vandføring. Sæsonen tegner til at blive rigtig god. Vi fisker videre i resten af uge 24, og så vender jeg tilbage igen i uge 30.
– Til jer som overvejer en tur til Norge, er det bare om at komme afsted. Jeg kan på det varmeste anbefale Vårvolden Camping i Støren. Den ligger midt på elven, og man har alle muligheder for at fiske i både den øvre og nedre del. I er altid velkomne til at ringe til Fiskeri og Natur i Odense, og så vil jeg hjælpe med de spørgsmål I har, slutter han.
jun 10, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
Det iltmættede, boblende, hvide vand danner et trygt tag over hovedet på laksene. Kan du få fluen ned og fiske under det hvide tag, så er du tæt på det store laksehug.
Endelig var Dronningen af alle lakseelve ved at være sig selv, og kvittererde med storlaks, efter at have været så grueligt meget igennem. Der var for få år tilbage igen rent kongefiskeri i Lærdalselven, men nu er laksen desværre så meget i tilbagegang igen, at man fra 2021 har måttet lukke for målrettet fiskeri og hjemtagning af laks samt indføre en del restriktioner på fiskeriet. Her får du et lille tilbageblik på fiskeret med en artikel fra 2018.
TEKST OG FOTO: OLE WISLER
MAN FØLER SIG lidt som en konge, når man fisker her i Dronningen af alle lakseelve: Lærdalselven. Norges Kong Harald har fisket her siden han var 14 år. Svenske Kong Gustav har fisket her. Eric Clapton har besøgt elven mange gange, svigtet sin Fender Stratocaster og i stedet kærligt kastet sin lakseflue ud i elvens blågrønne, klare strømme. Også Ernest søn; Jack Hemingway forelskede sig i Lærdalselven. Vores egen Svend Saabye havde ligeledes et intenst kærlighedsforhold til elven, som han besøgte hvert år igennem hele 30 år.
Man forstår dem og alle de andre forelskede laksefiskere. Lærdalselven er en af verdens mest eftertragtede og eksklusive elve. Thomas T. Phelps skrev i i 1949 i bogen ”Fishing Dreams”: ”Lærdalselven er helt unik. Her er der chance for storlaks på over 50 lbs og havørreder på over 20 lbs …”
Hemmeligt forelsket i Lærdalselven
Jeg har også altid været hemmeligt forelsket i den smukke elv, der løber igennem den lille frodige Lærdal – tæt omgivet af mere end 1.000 meter høje fjelde. Jeg tabte mit hjerte og drømte mig ofte til Norge, allerede da jeg som lille lystfiskerdreng, tilbage i 70’erne, så drabelige laksefights fra Lærdalselven. Dér sad vi; små, jydske ørredfiskere, med vores sparsomme fedtfinneerfaringer fra Grindsted, Ansager og Holme Å, med store øjne, på vinterens mørke klubaftener, og så på lydløse, tikkende, sort-hvide 8 mm smalfilm, der viste min gode ven Franks far og venner, som fiskede og fightede voldsomme storlaks. Så mange og så store laks fangede de, at vi, ellers så rapkæftede knæjter, var helt stille og målløse. Den sekvens, hvor de læsser den gamle Volvo 245 herregårdvogn med den ene storlaks efter den anden, så den til sidst er fuldstændigt mast i knæ i støddæmperne, står stadig malet på min nethinde …
Siden skulle den smukke dronninge-elv gå så grueligt meget igennem; fra overfiskning med garn i 70’erne og 80’erne til dødsstødet i midten af 90’erne, hvor elven blev inficereret med dræberparasitten Gyrodactylus salaris. Hele tre gange skulle elven igennem voldsomme behandlinger med rotenon og aluminium, inden man endelig kunne friskmelde den i efteråret 2018. Men som i ægte kærlighed og et godt ægteskab, er det yndigt at følges ad og vigtigt at holde sammen i tykt og tyndt. Vi har trofast holdt fast, og nu var laksen endelig tilbage – stor og stærk. Så længe det holdt, for nu er fiskeriet igen siden 2021 nede i en bølgedal, hvor der er hjemtagninges forbud på laks samt en del begrænsninger på fiskeriet..
Sen aftenlaks til forfatteren Ole Wisler oppe og vende til et snapshot i mørket. C&R fiskeri har bredt sig hastigt i Lærdalselven efter den genåbnede i 2012. Næsten 70 % af laksene er blevet genudsat i perioden 2012-18.
Laks i Lærdalselven
Dér! Vi peger begge ivrigt på den store laksehale, der pludselig bliver synlig i det hårde, hvide vand, der er fyldt med iltrige bobler. Laksene står her ikke længe. Måske et par timer, måske en dag. Pludselig er de der, tre, fire, fem eller nogle gange mange flere laks.
Jeg fisker med Frank Lorenz, min gode, gamle ven. Han er vokset op med laksefiskeriet i Lærdalselven, og har, siden han var seks år, lært elven at kende; vandets flow, bundforholdene og specielt laksenes hvile- og standpladser. Tusindvis af orm og knaldrøde rejer er svunget igennem elvens mange pools og små kulper. Den tid er ovre nu for det er ikke tilladt at fiske med rejer eller orm mere.
Men vi har lært hinanden noget. Frank har lært mig laksepladserne at kende, og lært mig at spotte laksene. Jeg har lært ham at kaste med flue. Det vil sige, det brugte han nu ikke lang tid på at lære. Han gik blot i gang, og han gør næsten, som han altid har gjort med rejer eller orm; sørger for at få agnen ind foran laksene. Og det er altså ikke langs de klassiske, lange, lækre speycast-indbydende laksepools, han bruger sin tid. Han fisker på steder, hvor inkarnerede fluefiskere sjældent vil sætte hverken fod eller flue.
Igennem årene har vi så fået udviklet et whitewater-fluefiskeri med både korte og lange kast, mendninger samt liner og fluer, der kan fiske, hvor laksene står under det hvide vand.
Lange stænger til store laks
Det skal indrømmes, at det ser en smule latterligt ud med en fem meter lang laksefluestang til et kast på tre meter. Men tro mig; du ser godt ud, når den er spændt op med en plus 20 punds laks i det hårde, hvide vand.
Vi er kun fem meter fra laksene, men de ser os ikke. Både på grund af den store sten, vi skjuler os bag – og så ”låget” med det hvide, boblende vand, henover hvilepladsen. Nu gælder det om ikke at kaste langt eller få for meget line ud. Der er faktisk blot tale om et simpelt rullekast, men tro ikke det er helt ligetil at regne ud, hvordan kastet skal vinkles, for at fluen suges ned, og hvordan stangspidsen skal føres, for at fluen svinger perfekt ind foran de fem til seks laks, der nu står i den korte pool. Det kræver noget fornemmelse for hvidt vand – samt en del forsøg.
Pludselig råber Frank højt, og overdøver elvens brusende larm: LAKS! Den lange 15 fods Hardy Angel står i en spændt bue. Der er voldsomt pres på. Laksen stikker af mod den anden side. Der er kun et at gøre; sætte hårdt mod hårdt. Frank Lorenz har prøvet at fighte laks i det hvide, hårde vand mange gange før. Der er ikke plads til lange udløb, og man skal passe på alle de store sten og klippestykker i elven. Den kraftige, lange stang gør det lettere at få løftet linen fri af vandpresset og få den holdt fri af stenene, hvis laksen går rundt om dem.
Hård fight giver hurtig landing. Og imellem to klipper er der lidt roligt vand, hvor det efter godt fem minutter lykkedes at presse laksen ind, og få fat om haleroden. Det er en god hunlaks på lige over meteren. Farvet. Vi tager et hurtigt billede, tagger laksen, skriver nummer, længde og den estimerede vægt på 10,4 kg ind og sender sms’en med fangsten. Alle hunfisk er fredede i Lærdalselven og skal genudsættes. Det var dengang tilladt at tage en hanlaks, men i det hele taget er der opstået et stort C&R fiskeri efter elven genåbnede i 2012. Igennem de seks sæsoner har der i snit været taget godt 6 tons laks årligt, og i snit er næsten 70 % af laksene blevet genudsat.
Når den blanke storlaks stiger i juni måned er slanke, langvingede, simple
fluer som Monkey Fly (billedet), Sunray Shadow eller Collie Dogr et medicin.
Storlaksen tilbage i Lærdalselven
Lærdals-elven er blevet verdenskendt for sine mange og store laks. Mange troede dog aldrig, at fiskeriet og laksestammen ville blive det samme, efter at man slog alt liv i elven ihjel med rotenon. Mere end 12 tons døde laks og ørreder kunne fiskes op. Mange, selv stolte laksefiskere og lokale måtte knibe en tåre den dag.
De lokale elvejere havde dog sammen med biologer sikret DNA’en fra den flere tusind år gamle lærdal-laksestamme i en genbank inden laksestammen brød sammen. Det intensive yngelprojekt, sammen med en fire års fredning og efterfølgende stram fiskeforvaltning, gjorde, at elven allerede ved genåbningen i 2012 og i årene efter, kvitterede med et laksefiskeri, der næsten kom på højde med gamle tiders årlige fangster. Om end der sikkert ikke var helt så mange både aktive og effektive laksefiskere, der fiskede ved elven for 50 år og 100 år siden.
Storlaks på 10 kg genudsættes. Elven er kendt for sine mange, store laks. Snitvægten er over 7 kg, og der landes igen laks over 20 kg…
Der er igennem de sidste par år foretaget genetiske undersøgelser af laksestammen, og når forskerne sammenligner DNA’en med den fra før udbruddet af gyrodactylus salaris, så viser det, at Lærdals-laksen i dag, er helt og aldeles uændret i sin genetiske sammensætning.
Det vækker stor glæde hos alle i dalen, og historien om Lærdalselvens unikke storlaks blev endeligt genoplivet i 2014. Da ville skæbnen, at Mark Brooks – søn til den legedariske Raymond Brooks – krogede en gigantisk laks i skumringen, under havørredfiskeri med sin enhåndsfluestang. Der gik to en halv time med at fighte storlaksen på enhåndstangen, og først klokken halv tolv lykkedes det at håndlande monsterfisken. Laksen var hele 131 cm lang, 82 cm i omkreds, og den blev estimeret til at veje mellem 26,4 og 27,5 kg. Selvom det var en hanlaks og den måtte hjemtages, valgte Brooks at genudsætte den.
Der var ikke blot tale om en tangering af den tidligere rekordlaks fra elven på 26,5 kg taget af Nils Grøtte. Der var også tale om en verdensrekord for atlantisk laks fanget på enhåndstang. Storlaksen er atter tilbage i Lærdalselven.
Mr Whitewater: Frank Lorenz med laksen på estimeret 10,4 kg. Han har mere end 40 års erfaring med laksefiskeriet i elvens hårde, hvide vand.
Kampen om Lærdalslaksen
Den norske stat har siden 1982 brugt 906 millioner norske kroner på at genopbygge laksestammer i Norge. Så staten vil have noget igen. Der er fra politisk side ytret ønske om, at elven skal være mere tilgængelig for almenheden. Det har stortinget fået skrevet ind i loven om laksefisk.
De lokale elvejere er dog ikke interesserede i, at staten skal diktere pris og fordeling af fiskeriet i den historiske lakseelv. De påpeger, at de har rimelige priser i forhold til kvaliteten af fiskeriet, men at efterspørgslen naturligvis er stor, når fiskeriet er godt. Elv-ejerne har i øvrigt, sammen med Lærdal Kommune og Borgund Kraftværk, investeret mange millioner kroner i forbindelse med reetableringen af laksestammen. Elvejerne fortæller også, at de gennem årene har lidt store tab som følge af den voldsomme nedgang i laksestammen på grund af både lakseparasitten, regulering og kraftværker i elven samt lakseopdræt i fjorden.
Laksefiskerne hjælper i øvrigt forskerne ved at tage skælprøver og mærke laksene inden genudsætning.
Endelig fri for dræberparasitten
Mere end 20 års kamp mod dræberparasitten er nu slut. I efteråret 2017 fik de lokale i Lærdalen deres gamle elv igen. De og hele laksenorge er lykkelige: Det er lykkedes at vinde over den dødelige trussel mod den unikke vilde laks i Lærdalselven. Langt over 100 millioner norske kroner er brugt på behandlingerne med først plantegiften rotenon, der slår alt liv ihjel i elven, og så til sidst den succesfulde behandling med aluminiumsulfat, der kun dræber lakseparasitten. Behandlingen er teknisk krævende, da pH-værdien hele tiden skal kontrolleres, og der skal doseres kontinuerligt og præcist i forhold til vandføringen, som går op og ned. Successen med aluminiumsulfat lover godt for behandlingen af Drammenselven og Driva, som er de sidste store, gyro-inficerede elve i Norge.
Desværre blev målrettet fiskeri efter laks lukket igen i 2021, og alle laks man fanger under havørredfiskeri skal genudsættes.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
jun 10, 2022 | Nyheder
– Så er vi endelig ved Stjørdalselven efter et par år med Corona, skriver Bjarne Runge til Fisk & Fri. – Efter to vintre, hvor elven har været oppe på 1300-1400m3, har standpladserne ændret sig radikalt. Vi ankommer til en elv med høj vandstand samt koldt vand – og det er nok det kolde vand, der bekymrer os mest. Det er 5 grader om morgenen, og vi kan også se på statistikken, at der er ikke mange fisk, som bliver taget på de 55 km elv, så vi må arbejde på sagen her på Val Hamilton.
– Det er svært at få fluen ned i denne høje vandstand, så vi lægger ud med spin og fisker søndag aften, hvor vi må starte. Mandag og tirsdag, hvor min ven John Michael går på ”Katten” på aftenfiskeri og senere kommer hjem med en laks på 9 kilo, er bolden givet op.
– Onsdag aften tager vi til Sørkil, og John går over hængebroen med flue. Jeg bliver, og John går nedstrøms. Da han er nået et godt stykke ned, begynder jeg modsat ham at gå nedstrøms med spin. Jeg starter ud med en 30 grams Abu Hammer i sølv/orange, men det er svært at få den til at skrabe bunden i hullet neden for hængebroen. Herefter fisker jeg mig nedstrøms og kommer ud af hullet. På dette sted begynder en stenryg midt i elven, og jeg skifter agn til en Karl K kondomspinner på 20 gram i orange med kobberblad i størrelse 4. I andet kast kommer så hugget, og endelig er det min tur.
– Laksen går dybt, og jeg har ikke fornemmelse af, hvor stor den er endnu. Vi går opstrøms mod hængebroen, hvor den tager to massive udløb. Jeg får dog styr på den igen og kan mærke, at det her er en god laks. Så kommer der to heftige udløb igen, og nu kommer balladen: Laksen går i overfladen, og slår fra side til side. Vi ser laksen for første gang – og AV, den er stor.
– Efter endnu et massivt udløb får jeg lidt styr på den igen, og kommer opstrøms under hængebroen til noget lavere vand. Nu lægger jeg maksimalt pres på, mens fisken tager flere korte udløb og ruller lidt rundt. John følger trop med nettet, hvorefter jeg går baglæns på land med maksimalt pres på, hvilket får den til kanten af land, hvor den begynder at rulle. John går i elven og får nettet under laksen, og efter en fight på 25 minutter er mit blodtryk på 220. Hænderne vibrerer, benene ryster og her ligger nu en laks på 11,6 kilo og 1,06 meter. Fisken er ny PR – JUUUUUHU. Norge du er skøn.
Bjarne Runge med sin flotte lakse-PR fra Stjørdalselven.
jun 2, 2022 | Nyheder
Sørlandet, hvor blandt andet Mandalselven ligger, er en attraktiv fiskedestination, hvor mange danskere gennem tiden har taget op. I den nye bog Laks og laksefiske på Sørlandet. Historien om laksens storhetstid, fravær og tilbakekomst præsenterer forfatterne 10 elve med stor lokalkundskab, og gennem tekst, foto samt kort inspirerer sportsfiskerne til at sætte kursen mod Sørlandet og laksefiskeriet i sørlandske lakseelver.
Samtidig formidler bogen den gode historie om laksens storhetstid, fravær og tilbagekomst. Laks og laksefiske på Sørlandet er historien om, hvordan det har været muligt at genskabe Sørlandet som laksedestinasion. I begyndelsen af 1900-tallet var sørlandselvene blandt Norges bedste lakseelve. Samtidig rasede den industrielle revolution på kontinentet, resulterende i sur nedbør over Sørlandet. Konsekvensen blev, at de berømte laksestammer i sørlandselvene blev udryddet, og elvene var livløse i mere end 50 år. Siden da har omfattende kalking ført til, at laksen nu er tilbage i elvene, som i sin tid var berømt for sin lakserigdom. Historien viser, hvordan det er muligt at vende en negagive udvikling og reparere de skader, som vi mennesker har påført naturen og økosystemene.
Bogen, der er skrevet af Øivind Berg, Tormod Haraldstad og Ørnulf Haraldstad, giver en populærvidenskabelig fremstilling af vildlaksenes biologi og kulturhistorie på Sørlandet – men guider også til gode oplevelser i elvene på Sørlandet – fra øst til vest i Agder.
Prisen er 429 NOK – men på tilbud på ovenstående link.
maj 21, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
– Årets tur til Nordnorge med tre gode venner begyndte med en langtur 30 sømil ud på åbent hav, hvor stortorskene huggede på livet løs under de store stimer af byttefisk 100 meter under båden, fortæller Søren Frederiksen. På få timer landede vi rigtig mange torsk mellem 12 og 17 kilo, og dagen toppede med en tung og kampklar sommertorsk på 24 kg fordelt på 128 cm.
– De følgende dage gik med helleflynder-jagt i et lavvandet område med kun 8-14 meters dybde, som var oversået med skær både over og under overfladen. Det var med et øje på hver finger, når båden skulle finmanøvreres rundt mellem de skarpe klippeskær, og særligt når bordpladen huggede og skulle fightes hårdt på det lave vand.
– Igen i år havde jeg medbragt mit Garmin Panoptix-ekkolod, og det kom virkelig til sin ret på det lave vand mellem skærene. Utallige gange havde vi nysgerrige storfisk på skærmen, som i mange tilfælde undersøgte alle vores agn og til og med slog lidt til dem for siden at smutte igen med en rynken på næsen – eller hugge knaldhårdt og brutalt. Enkelte helleflyndere fulgte vores jigs helt op under båden og huggede med bare 2-3 meter mellem fisk og stangspids. Det sætter virkelig fisker og grej under pres på den fedest tænkelige måde.
Havfiskeriet i Nordnorge giver rig mulighed for flex på klingen.
– I ugens løb landede vi helleflyndere op til 157cm, tabte nogen stykker under den benhårde fight på kort line og måtte se os afvist af langt flere. Vi er faktisk lidt chokerede over den ubegribeligt store koncentration af de store dyr, som takket være rigelig tilgang til føde i form af tobisstimer, som jager på et ganske lille område med ringe vanddybde og forræderiske skær.
– Destinationen var campen på Vesterålen i Nordnorge, og teamet bestod ud over forfatteren af mine gode venner, Eilon Fransson, Fredrik Bergström og fantomfiskeren Jens Bergström.
– Om Panoptix: I modsætning til traditionelle ekkolod, som viser et historisk billede – altså hvad der tidligere er sket under båden, viser Garmins Panoptix et realtidsbillede af aktiviteten under båden og et godt stykke ud til siderne eller foran og bagved båden afhængig af monteringen. En lidt spøgefuld sammenligning med scanningsbilleder af en sparkende baby i en gravid mave på fødestuen er faktisk ikke helt ved siden af….. Det betyder, at man på skærmen kan se sine agn bevæge sig, når man løfter i stangen og naturligvis følge en fisk og se hvordan den reagerer på agnene… Er den mest interesseret i den røde? Bliver den skræmt, når man løfter i jiggen? Angriber den nedefra eller horisontalt? Se mere på Garmin.dk
– Vi rejste som altid med den top-professionelle, svenske arrangør af fiskerejser, Nordic Sea Angling. Deres pakkerejser, som består af flyrejse, indkvartering, leje af båd, adgang til fryse- og tørrerum, leje og salg af al tænkelig udrustning samt ikke mindst fantastisk servicemindede fiskeguider betyder, at man kan fokusere fuldt ud på fiskeriet under optimale vilkår. Se mere på https://nordic-sea-angling.se
Med Garmins Panoptix system er det let at se, hvordan fisken reagerer på agnen.
Turen bød på et fantastiske fiskeri efter flotte helleflyndere som denne.
Turen bød udover store flyndere også på super flotte grove sommertorsk som denne til Søren Frederiksen.
okt 22, 2021 | Nyheder
At spotte sine pighvar i vandkikkert og så ellers sightfiske efter dem er en mega spændende og super effektiv metode, der praktiseres en del i både Sverige og Norge. Og fiskeriet spiller lige nu:
– Vi fisker om aftenen i mørket med vaders og pandelamper langs de norske strande, og med os har vi et vindue som flyder, så vi bedre kan se gennem krusningerne på vandet, siger Lars Christian Holte. – Når vi så ser fiskene i vandet agner vi op med en lille ansjos på en trekrog. Vi finder ofte pighvar på 1-3 kilo, men det sker også, at vi spotter eksemplarer på 5-6 kilo lige neden for vores fødder. Den du ser på billedet på 5,15 kilo er min nye PR, der blev taget i mandags, og det er den tredje pighvar over 5 kilo jeg har fået. De to andre vejede 5,05 og 5,1 kilo. Min kammerat, som jeg dyrker fiskeriet med, fik en fantastisk fisk på 5,68 kilo samme aften. Den største jeg har hørt om taget med denne metode i Norge er 7,72 kilo. Der er også nogle, som benytter en lille båd med elmotor til dette fiskeri, der typisk foregår på 0,2-2 meters dybde.
Metoden kan selvfølgelig også lade sig gøre i Danmark, så det er bare med at lade sig inspirere. Vi har tidligere skrevet om sightfiskeri efter pighvar i Fisk & Fri for fem år siden, men det virker ikke som om, at der er mange danskere, der har taget metode til sig for alvor.
Her kan du se en seriøs pighvar hugge:
Lars Christian Holte med sin nye PR på pighvar: 5,15 kilo
