apr 5, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Det store Trolling Træf Bornholm 2026 med Garmin som hovedsponsor er slut. – Sikke en uge, det har været, fortæller arrangøren Kim Finne Fra Eastside Marine Company.
– Det har været otte dage præget af en fantastisk stemning, glade ansigter og den helt særlige hygge der opstår, når lystfiskere samles om deres store passion. Vi har hørt utallige gode historier og delt oplevelser, som vi sent vil glemme. Kort fortalt har 2026 været et absolut top-år rent fiskemæssigt. Selvom vejret kun tillod os at komme på havet i 4,5 ud af de 8 dage, har effektiviteten været historisk høj med 100% fremgang. Der blev til årets Trollingtræf Bornholm således landet dobbelt så mange fisk sammenlignet med sidste år, og der er kommet masser af flotte fisk ind hver eneste dag, vi har været ude. Det har simpelthen været et fiskeri i verdensklasse, hvor Bornholm virkelig har vist sig fra sin bedste side med et kanongodt fiskeri, som har imponeret alle deltagere.
– I går aftes blev der sat punktum for Trolling Træf Bornholm 2026, og årets vindere efter en helt forrygende uge på vandet blev Team Augusta med en laks på 10,34 kilo. Nummer to blev Team Henriksen med en laks på 10,08 kilo og nummer tre blev Grandy White med en laks på 9,54 kilo. Vi vil gerne sige en kæmpe tak til alle deltagere, sponsorer og frivillige, der har gjort denne uge mulig. Vi glæder os allerede til at se jer alle igen næste år! Knæk og bræk – og stort tillykke til vinderen, slutter Kim.
Har du fået trollingfeber – så tjek denne video med laksetrollingguruen Pelle Karlsson på Fisk & Fris YouTube.
apr 2, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Nyheder, Spinnefiskeri efter laks
Finn Dahlin med laks fra Varde Å på 108 cm og 14,0 kilo. Fisken huggede på rød-gul FC-spinner, og inden den kom på land måtte Finn en tur i åen. Til højre den klassiske Rapala wobler.
Der er ikke længe til laksepremieren i Vestjylland, så her får du lidt tips til det tidlige forårsfiskeri i de tre største laksevande – Storåen, Skjern Å og Varde Å.
AF LARS CHR. BENTSEN, FOTO: RASMUS BOHNENSACH, KIM B. JAKOBSEN, JENS BURSELL, LARS CHR. BENTSEN, FINN DAHLIN
FISK & FRI har talt med en række dygtige fiskere, der hver især kender deres vandløb som deres egen baghave. Her deler de rundhåndet ud af råd og tips til premierefiskeriet, så du er godt rustet til jagten på en blank dansk laks. Storåen ved Holstebro er det nordligste af de lakseførende vandløb i Danmark – og et af de bedste, men det betyder ikke, at fiskeriet er let. – Vi fik en snak med den lokale ekspert ved Storåen, Kim B. Jakobsen.
Kim er fluefisker om en hals, kendt for sine færdigheder bag fluestikket og ikke mindst for sin eminente flue – Det gule lyn. – Forholdene ved premieren varierer meget, og særligt vandstanden er meget afhængig af vinteren. Selve vandstanden er dog ikke så afgørende først på sæsonen. Vandet er ikke voldsomt plumret, men det kan ændre sig, hvis der kommer regn eller sne – smeltning, understreger Kim.
Sammenlignet med Skjern Å og Varde Å plejer der ikke være voldsomt mange fiskere ved Storåen. Kim fisker på Vemb Lystfiskerforenings vand. Længere oppe – på Holstebro og Omegns Fiskeriforening – er der flere fiskere. For begge steder gælder det, at de typisk er spredt over flere kilometer fiskevand.

Kim B. Jacobsen foretrækker at fiske med Det gule lyn. Men fluer i hidsige farver med kaninskinsvinger er nødvendige, når der skal fiskes aktivt i Storåen.
Laksefluefiskeri i Storåen
– Fiskeriet i Storåen er generelt svært. Strømmen er langsom, åen dyb og standpladserne er ikke synlige fra overfladen, fortsætter han. – Lokalkendskab er alfa og omega, men de fleste lokale fiskere er glade for at hjælpe tilrejsende med råd og vejledning. Jeg anbefaler ofte at fiske fra Vemb by og ud ad – fra det der lokalt kaldes Søndersving til Postens Hul. Det er et fint stykke, der kan fiskes på et par timer. Det er på dette stykke, jeg fanger de fleste af mine fisk.
Når det kommer til selve fiskeriet, så har Kim en række konkrete råd til dem, som ønsker at gæste Storåen: – Åen er ikke bred. Vælg derfor et skydehoveder under 10 meter, tilråder han. – Det letter fiskeriet en del. Skydehoved i synke 3-5 får fluen ned til fisken i den rette dybde, hvor den skal være. Samtidig kan man arbejde aktivt med fluen. Og det er væsentligt. Han foretrækker Guide lines LeCie eller Reaction I 13’7” klasse 8-9. Til de tunge liner er stangen skiftet ud med en 13’2” klasse 9-10. Han monterer taperede monofilforfang på 5-6 fod på sine synkeliner. Det skyldes, at de er nemmere at styre i den altid hærgende vestenvind. Et kort forfang sørger også for, at fluen fisker i samme dybde som skydehovedet.

Klassiske fluemønstre i nye udgaver, som virker i Varde Å. Øverst Black & Silver og nederst Mickey Finn.

En anonym flue som Uldsokken bør være en del af udrustningen for fluefiskeren, som tager turen til Storåen.
Den bedste teknik til laksefluefiskeri i Storåen
Når det kommer til fisketeknik og valg af taktik, har Kim også et par guldkorn: – På Vemb Lystfiskerforenings fiskevand er vi ikke langt fra fjorden, og det er typisk friske fisk, vi ser herude, afslører han. – Det er fisk, som har huginstinktet i behold, og som typisk er mere villige til at hugge på fluen end en standfisk. På trods af det, så er der flere steder, hvor fisken erfaringsmæssigt hviler sig eller står i kortere perioder. Præcis dette er årsagen til, at Kim oftest forsøger at fiske fluen dybt og hurtigt.
– På en sikker standplads kan jeg dog godt finde på at parkere fluen lidt, hvis ikke fisken reagerer på en hurtigt fisket flue de første 3-4 gange, pointerer han. – Når jeg fisker på steder, hvor den dybeste rende løber langs modsatte brink, bruger jeg oftest en belastet flue, der hurtigst muligt synker ned til fiskedybden, mens jeg bruger ubelastede fluer, når den dybeste rende er langs egen bred. Da foretrækker jeg at kaste til modsatte bred og lade linen trække fluen ned.
Ikke overraskende vælger han ofte at fiske med Det gule lyn, som fanger mange fisk i åen. Han anbefaler generelt fluer med hidsige farver og vinger af kaninskind, som tilfører fluen maksimalt liv i det langsomme vand: – Et enkelt mønster, eller to, i 3-4 størrelser er nok, siger Kim, men understreger, at man ikke skal være foruden en mere anonym flue, som Uldsokken, der også lander mange laks og havørreder.

Spinneæsken bør indeholde lidt af hvert. Men blandt de lokale favoritter i Vestjylland finder vi både Vibrax, Panther og Savage Gear spinnere.
Tips til spinnefiskeri efter laks i Storåen
Spinnefiskeriet i Storåen er Michael H. Hansens fortrukne tilgang under premierefiskeriet. Han har sin gænge i Holstebro og Omegns Fiskeriforening, hvor han også er juniorleder. Om sit fiskeri fortæller han: – Jeg bruger typisk spinnestænger på 9-10 fod – gerne op til 28 gram i kastevægt. Det kan virke som kraftigt grej, men det skal kunne klare de store laks, der indimellem fanges i åen. Jeg anvender oftest et Shimano hjul i str. 2500, for så kan jeg også bruge det i Karup, som jeg fisker rigtigt meget i, og det er rigeligt stort til Storåen.
Min favoritline er almindelig nylonline i 0,30 mm. Jeg har dog altid en ekstraspole med fletline i rygsækken, men jeg fisker mest med nylonlinen, som jeg synes giver en bedre føling med endegrejet. Under det tidlige aprilfiskeri fisker jeg kun nedstrøms. Opstrømsfiskeri kan være effektivt senere på året, men et år fangede jeg bare intet ved opstrøms fiskeri i april måned. Men så snart jeg begyndte at fiske nedstrøms igen, så kom der fisk på land. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men sådan er det bare.

Bo Nielsen med en smuk blank laks fra Skjern Å.
Michael fisker gerne med spinner – både den klassiske røde kondomspinner, men også de nyere modeller fra Savage Gear. De fisker rigtigt godt ifølge Michael. I hans optik er de bare problemfrie at fiske med, og han har ikke erfaringer med, at de kinker linen. – Jeg monterer en hægte med svirvel på hovedlinen, hvori jeg 50 centimeter forfang til spinneren, fortæller han. – I hægten hænges et lille lod – 5-10 gram alt efter vandstand for at trække spinneren helt til bunds.
Det er ret vigtigt, og husk ikke at fiske spinneren for hurtigt Jeg bruger det samme rig til wobleren og fisker mest med en orange 7 centimeters Rapala, hvor jeg fjerner den midterste trekrog. Det er min erfaring, at fiskene oftest sidder på den bagerste krog anyway.
Ved premieren minder han om, at der helt sikkert vil være mange mennesker ved åen og fortsætter: – Husk at fiske bevægeligt og lad være med at parkere dig i et hul. Det giver andre mulighed for at komme til, og man får dækket mere vand. Og det er en fordel, da der ikke er mange fisk i åen først på sæsonen. Fra Bur Bro og nedstrøms til Vemb er der ikke så mange, som fisker. Der ville jeg nok tage hen som tilrejsende fisker, slutter Michael.
Efter premierelaks i Skjern Å
Skjern Å er Danmarks ubestridt bedste laksevand – målt på antallet er fisk, der bliver fanget. Strømmen i Skjern Å er friskere, og standpladserne er ofte lettere at læse for den tilrejsende fisker end Storåen. Vi har taget en snak om sæsonstarten med den lokale ekspert Bo Nielsen.
Bo er fluefisker om en hals – og dertil en kendt og meget dygtig fluebinder. – De fleste fisker med tohåndsstænger fra 12’6” til 14’ i Skjern Å, understreger han. – Jeg foretrækker en 12’6” stang i klasse 9-10, da vestenvinden altid er en uberegnelig faktor. Selv en let vestenvind er nok til at besværliggøre fiskeriet, hvis man fisker med for let grej. Og det overrasker altid de tilrejsende fiskere. Det er vigtigt at fiske dybt – tæt over bunden – men det afhænger selvfølgelig meget af strøm og vandstand, og hvilken line der bedst kommer ned til rette dybde.

Foråret med fluestangen ved de vestjyske åer, er tiden, hvor der er plads til ubesværede kast. Men det ændrer sig, og vinden er altid en uberegnelig faktor.
En synke 3-4 er altid et godt udgangspunkt – og så er flydende/synke 7 efterhånden blevet rigtigt populær derude. Fluerne behøver ikke være nogen videnskab. Beiss-agtige fluer med vinger af kaninskind er et godt valg, men jeg bruger også en anden flue. Det er bare en, jeg har nørklet sammen derhjemme ud fra en svensk fiskekammerats erfaringer. Rust-farvet kaninskind, et sunburst-gult hackle og så nogle orange- og sortstribede gummiben. Det virker bare. Som de fleste andre vestjyske vandløb er Skjern Å ofte humusfarvet, og derfor er brune og orange farver også giftige.
Jeg arbejder meget med fluen, mens den svinger over åen. Lige så snart jeg har en fornemmelse af, at fluen har nået den rette fiskedybde, begynder jeg at tage den hjem med nymfegreb, mens den svinger. Selvom der egentlig er en god strøm i Skjern Å, så er det aldrig til skade at tilføje mere bevægelse og ekstra fart. Vandstanden kan være afgørende for, hvilket sted jeg vælger at fiske. Som tilrejsende fisker anbefaler jeg, at man tager et nærmere kig på området omkring Albæk Bro. Både opstrøms og nedstrøms for broen er der mange standpladser, og stykkerne holder altid fisk – uanset vandstand, slutter han.

Her er forfatteren med sit bedste premiereminde – 8,9 kilo ægte vestjysk laks fra Varde Å. Kroget, fightet og landet i tide til at møde på arbejde kl. 8.
Laksefiskeriet i Varde Å
Varde Å byder ikke på helt så mange laks som Skjern Å – men til gengæld er de store – helt op til over de 20 kilo. Man skal ikke fiske ret længe i Varde Å, før man løber ind i Lars Ager. Lars er lokal og har fisket i åen hele sit liv – og han fisker mere end de fleste. Han kender åen som få andre, og deler her ud af lidt af sin erfaring. – Premieren bliver spændende, og mon ikke det bliver endnu en succes, funderer Lars. Den første snesmeltning i år trak helt sikkert blanke fisk op i åen – det gælder bare om at finde dem, mener Lars.
– Jeg tror, de friske laks er meget rastløse og flytter meget rundt fra plads til plads. Hvis en plads ikke udløser hug fra en laks, så bevæger jeg mig hurtigt videre til den næste. Førhen var pladserne helt fra Karlsgårdeværket og nedstrøms til Hængebroen nogle af mine favoritsteder, og det er de nok også i år. Men alle berømte fiskepladser vil være godt besatte under premieren. Men – der er ingen der ved, hvordan »den nye å« kommer til at påvirke fiskeriet og laksens fordeling i å-systemet. Det er jokeren under premieren. Mit råd til den tilrejsende fisker vil være at opsøge pladserne fra sammenløbet mellem Ansager Å og Varde Å – og ned til Sig Fiskeri.
Med spin efter laks i Varde Å
Lars Ager er en alsidig fisker, der gerne fisker med både spin og flue, men det er trods alt oftest spinnestangen, han har i hånden, når man møder ham ved åen. – Jeg foretrækker Vibrax eller Panther spinnere i 12 eller 15 gram – gerne med cirka fem grams ekstra vægt foran, fortsætter han. En stor svirvel kan også være nok, og den har den fordel, at den ofte fanger grøde og andet, inden det rammer spinneren.
Opstrømsfiskeri gør det let at fiske dybt – helt nede ved bunden – hvilket er afgørende. Men tværstrøms kast – måske en lille smule opstrøms, hvor man lader spinneren synke, for derefter at lade den svinge med et godt »svæv« i vandet, er også rigtigt effektivt til de friske laks. Når der er meget vand, er en orange Rapala-wobler bare giftig. De helt store overlader jeg nu gerne til de andre – 9 centimeters udgaven er rigeligt til mig. Wobleren fiskes oftest nedstrøms med et 15-20 grams lod foran. Den monteres i en 3-gangs svirvel, hvor vægten monteres i en tavs på 20 centimeter og wobleren 80 centimeter bag loddet. Jeg bruger oftest wobleren over deciderede standpladser, mens spinneren er bedre, når der skal dækkes noget vand, som ikke er så markant med standpladser. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at spinneren vil score godt med fisk på de nye stykker, der er mere flade. Men spinflue er rigtigt effektivt, hvis man har tålmodigheden til det.

Laksefight i Varde Å, i skoven nedstrøms Karlsgårdeværket. Bemærk de høje brinker og mange træer – ideelt fluevand med enhånds stangen.
Efter laks med fluegrejet i Varde Å
Fluefiskeriet i Varde Å foregår oftest med tohåndsstang. Stænger fra 12’6” til 14’ er det mest almindelige, og ligesom ved både Skjern Å og Storåen er det synkelinefiskeriet, der er på dagsordenen. Synkende skydehoveder fra synke 2-5 kan holde fluen i rette dybde.
Men Varde Å tilbyder også et fluefiskeri, hvor enhåndsstangen kommer til sin ret – fx i skoven fra Karlsgårdeværket og nedstrøms. Her er åen ikke så bred, og der er træer helt ud i åkanten. Stænger fra 9’6” til 10’ i klasse 7-8 er at foretrække med tilpassede skydehoveder i synke 2-5. – Den perfekte klumplængde til enhåndsstangen er 7-8 meter. Selv foretrækker jeg Zpey’s Unique Compact-serie, fortsætter Lars. – Den er som skabt til Varde Å, fordi den er let at kaste under trange forhold og kan bære en stor rørflue. Varde Å er som Storåen et vandløb med en tung, død strøm, hvor det er afgørende at arbejde aktivt med fluen, så den får ekstra liv og fart, mens den er i vandet. Jeg bruger primært to fluer til det tidlige fiskeri – min variant af den klassiske Black & Silver, samt min egen, moderne rørfluevariant af den ligeså klassiske Mickey Finn. Det vil sige, en mørk og en lys i nogle hidsige farver på cirka 10 centimeter, slutter han.
Tilbage står blot at ønske alle en god premiere. Husk at premierefiskeriet trækker mange mennesker ud til åerne, og tag derfor hensyn til alle. Og frem for alt – sæt dig grundigt ind i gældende regler.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2011

Kim B. Jacobsen med én af sine fluefangede laks fra Storåen.
mar 2, 2026 | Nyheder, Sponsornyt
Som du kunne læse på fiskogfri.dk i går er der et rigtig godt laksetrollingfiskeri ved Bornholm lige nu, selvom vandet kun er omkring 1,5 grader. En af dem, der var ude i weekenden var Anders Schou Jensen.
– Jeg fisker normalt med Poul Stadler, men han kunne ikke komme med forleden, så jeg tog ud alene, fortæller han. – Jeg tog ud fra Arnager og startede med at fiske på nordkanten af Bakkerne cirka 20 kilometer ude. På et stort, blankt blink fik jeg et fantastisk hug i overfladen, og det blev ikke mindre underholdende af, at autopiloten ikke virkede… Men – efter en super fight kunne jeg lande en smuk, dyb og massiv 105 centimeters vildlaks, som straks røg retur. Ud over den store fisk fik jeg også en 3-4 kilos laks 60 fod nede på den stive samt en enkelte mindre mere i overfladen, slutter han.
Fisken deltager i både Westin Cup 2026 og lodtrækningen om vores nye fiskedrømmerejse sponsoreret af iFish Travel.
Laksen på fotoet ovenfor er et gammelt billede fra Anders´s fotoarkiv, da han på denne tur var alene og satte alle fisk ud forsigtigt med det samme – uden at tage fotos.

– Det er lakseblink med farver som dette, der giver mange gode hug i overfladen lige nu siger Anders Schou Jensen.
feb 14, 2026 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Nyheder
Rasmus Hansen har fisket i de laplandske lakseelve i mere end ti år, og Byskeelven er en af de elve der ligger hans hjerte nærmest.
Byskeelven blev rigtig kendt blandt laksefluefiskere da fiskeriet toppede midt i 90’erne. Siden gik det ned af bakke, men med drivgarnsforbud i Østersøen og lokalt opkøb af laksefælder i mundingsområdet gik elven mod lysere tider siden omkring 2010. Rasmus Hansen besøgte elven for nogle år tilbage, og her får du lidt inspiration til din næste sommertur nordpå med fluestangen.
RASMUS HANSEN
LAKSEFEBEREN stiger mindst ligeså mange grader som vandtemperaturen er faldet denne morgen i begyndelsen af juli. I nat var det endelig køligere, ligefrem koldt, helt ned til få graders varme. Vandtemperaturen er faldet til 17 grader hvilket giver troen på at det overhovedet er muligt at fange en laks. De sidste par dage har været uudholdeligt varme. Skyfrit med lufttemperaturer på omkring 30 grader og vandtemperaturer på over 20, umulige forhold for laksefiskeri.
Solen går stort set ikke ned heroppe nær polarcirklen, så varmen har døgnet rundt hængt som en tung bedøvende dyne over elven og dens laks. Bitter erfaring fra tidligere år har vist at grænsen ligger omkring 18-19 grader, er vandtemperaturen højere er det næsten umuligt at lokke laksene i Byskeelven til noget som helst.

Tidligt på sæsonen fiskes der mest med synkeliner og store rørfluer, men så snart vandtemperaturen er oppe omkring 10 grader kan det være tid til en flydeline og en mindre flue evt. bundet på metalrør for at komme lidt ned i den hårde strøm.
Tilbage til Byskeelven med laksefluegrejet
Sidst jeg var her i begyndelsen af juni, var vandtemperaturen nede omkring 10 grader og vandstanden høj. Mange steder langs elven er svære at fiske i den høje vandstand tidligt på sæsonen, men nu hvor elven løbermed lav sommervandstand er det langt lettere at vade og dermed dække pladserne. At flere pladser bliver tilgængelige gør det til gengæld ikke lettere at vælge hvor der skal satses, da elven er lakseførende i stort set hele sin længde på 120 kilometer.
De første blanklaks landes som regel omkring slutningen af maj når vandstanden er faldet til et fiskbart niveau og opgangen kulminerer cirka midt i juni måned. På dette tidspunkt er der rigtigt mange fiskere langs elven, og på trods af de store afstande er der på mange af de populære pladser, tale om decideret køfiskeri efter rotationsprincippet. At man ofte må trænges om pladserne selv i en elv med så meget plads, skyldes elvens store faldhøjde og dermed forholdsvis få fiskepladser. Strømmene er stride og en stor del af elven består af lange fosser som er umulige at fiske, det er på nakkerne, hvilepladserne og i de få pools at man har chancen for hug af de vandrende laks.
Årets gang for laksefluefiskerne ved Byskeelven
I starten af sæsonen fanges de fleste laks på spin og tunge synkeliner på den allernederste del omkring byen Byske, nær mundingen i Østersøen eller Bottenviken som den hedder heroppe. Efterhånden som vandstanden falder og temperaturen stiger fordeler fiskene og fiskerne sig længere og længere opstrøms. Hen imod slutningen af juni er det helt store boom af laksefiskere ovre og der bliver bedre plads langs elven.
Mængden af nystegne blankfisk aftager også, men der er stadig chance for godt laksefiskeri hvis ellers ikke vandet bliver for varmt. Problemet er at der ofte lægger sig et stabilt højtryk med varm luft fra Rusland og Finland over det nordlige Sverige i forsommeren. Visse år med lufttemperaturer omkring eller over 30 grader, gør at vandtemperaturen hurtigt kan stige til et niveau hvor fiskeriet dør fuldstændigt ud.

Byskelaksen har travlt med at komme opstrøms, og vandrer forbavsende hurtigt på trods af den brutale strøm i elven. Denne blankfisk blev fanget cirka 50 kilometer opstrøms mundingen i Østersøen.
Laksefluefiskernes taktik ved Byskeelven
Byskelaksen har generelt meget travlt med at komme langt opstrøms og vandrer forbavsende hurtigt gennem det stride vand. De mest oplagte holding pools indtages tidligt på sæsonen af standfisk, der bliver stående det meste af sæsonen og ofte plasker og hopper når nye fisk passerer.
Dette benyttes til regulært gearstangsfiskeri, et typisk Byskefænomen der er en temmelig stressende form for laksetaktik. Når nye fisk viser sig eller der begynder at blive fanget fisk ved man at der er trukket en stime laks op og man kører opstrøms og prøver at ramme trækket på en af hvilepladserne. Rammer man ikke på den ene plads kører man videre til den næste. Rammer man ikke trækket af laks på vejen opstrøms kører man tilbage og prøver igen rundt på forskellige pladser. Det kan selvfølgelig være en effektiv taktik, hvis man nogenlunde ved hvor lang tid laksene bruger på at vandre mellem pladserne under de givne forhold, men også en stressende tilgang til fiskeriet hvor der køres meget i bil og fiskes på mange forskellige pladser.
Det bliver ikke mørkt om sommeren oppe nær polarcirklen, så der kan fiskes døgnet rundt. Det kan desuden være svært at sove i den lyse sommernat. Derfor er det let at henfalde til en form for laksestress hvor man efter nogle døgn uden tilstrækkelig hvile og søvn, sulten, dehydreret, nærmest som en zombie hele tiden roder med liner, forfang og fluer, drikker energidrikke og kaffe konstant for at holde sig i gang og fiske for chancen.
Personligt er jeg kommet mig over den værste laksestress og har fået et mere afslappet forhold til fiskeriet og det interessante er, at jeg rent faktisk har fanget flere laks på mindre fisketid de senere år end dengang jeg selv gearstangsfiskede og kørte lakseræs langs elven. Det kan være tilfældigt og der er andre faktorer der spiller ind, men fornøjelsen og nydelsen ved at slappe afmed fiskeriet, er i alt fald for mig blevet vigtigere end at fiske så effektivt som muligt døgnet rundt, og nærmest få stresssymptomer af noget som burde være afkobling fra hverdagen.

1) Forfatteren med den seks kiloslaksen fra begyndelsen af juli måned, der er omtalt i artiklen. På dette tidspunkt er det helt store boom af fiskere ovre, hvilket giver mere plads langs elven. Der er stadig gode chancer for godt
fiskeri hvis ikke vandet er blevet for varmt.. 2) Byskeelven er en typisk skovelv med humusfarvet vand. Derfor fungerer fluer med brunt, orange og gult, gerne med lidt flash i vingen, generelt godt det meste af sæsonen.
En af de pladser ved Byskeelven der holder laks
Denne morgen falder valget i første omgang på en plads, som jeg ved holder fisk gennem hele sæsonen. Tidligere på sæsonen var det næsten umuligt at fluefiske på denne plads, da brinkerne er stejle med buske og træer og dybt vand helt ind under land. Nu i den lave vandstand kan jeg uden besvær vade ud på en lille stenbanke, og herfra dække en fin nakke lidt nedstrøms.
I strømkanten på den anden side af nakken krogede jeg min første Byskelaks i 1996. Dt var en stor Fisk, som slap fri af krogen efter kort tids fight. Siden dengang har jeg lagt hundredvis af kast på samme sted uden resultat, og nu lægger jeg endnu engang fluen i strømkanten med et speykast. Jeg forlænger støt og roligt kastene og begynder at tænke på, hvilken plads jeg nu skal prøve da en laks plasker et stykke opstrøms. Fluen stoppes næsten i samme sekund midt i strømhvirvlerne nede bag nakkens blanke vand, og jeg når lige netop at tænke bundhug, da et par hårde rusk afslører, at det er en laks der har taget fluen.
På trods af den lave vandstand er strømmen hård, og derfor bliver det en hård kamp. Der er ingen mulighed for at følge laksen hverken op eller nedstrøms, og det går heller ikke at bare presse fisken maksimalt hele tiden, da der ligger mange store lineraspende sten ude i strømmen. Der finkøres forsigtigt når linen er i nærheden af stenene og presses, når muligheden er der. Efter cirka fem minutter ligger laksen på siden mellem stenene. Den er ikke helt nystegen, som den jeg fik for en måned siden, men en pænt blank sekskilos kun med lidt farve på gællelåget. Jeg beslutter mig for at beholde den og hænger den i det nærmeste træ og lader blodet løbe af den. Det er altid en herlig tilfredsstillende fornemmelse, når det er lykkes at lande en laks. Man kan endelig ånde lettet op, dagen og turen er reddet, man kan slappe af. Selvom enhver laks er en personlig sejr er jeg specielt glad for netop denne, eftersom den tog på samme plads, hvor jeg mistede min første Byskelaks for 13 år siden.
Det er næsten som en forbandelse, der er ophævet. Jeg sætter mig på bredden og nyder øjeblikket i fulde drag. At sidde ved en naturlig elv med vildlaks, midt ude i skoven, nyde strømmens brusen, myggenes svirren, fuglene og stilheden, er det der gør, at jeg igen og igen vender tilbage til Byskeelven…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk og Fri 10/2009
Se alle vores artikler om fluefiskeri i artikelarkivet her.

Spejlblank nystegen Byskelaks fra først i juni måned 2009. En tohåndsstang er det rette valg i de fleste tilfælde. Der er ikke plads til overhåndskast de fleste steder, og med tohåndsstangen er det lettere at kaste og styre linen under affiskning og fight.
feb 10, 2026 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer, Rejsefiskeri
Strækket ved Vittskövle er et af de allersmukkeste stræk på Mørrum.
Fiskeriet i den legendariske sydsvenske elv Mørrum er kendt for sine flotte laks og havørred. Her får du lidt inspiration til de øverste 15 kilometers fiskeri langs den smukke å.
AF PELLE KLIPPINGE, FOTOS: PELLE KLIPPINGE, OLE THOMSEN, DAVID NIELSEN, CLAES FRANCKE OG MØRRUMS KRONOLAXFISKE
HER VED HÄRNÄS fik vi nogle fine fisk sidste efterår. Det var mest havørred, men der var også en del flotte laks mellem fangsterne, fortæller Mattias Holm – kvist, der efter mange års guidning ved åen, kender hver en pool i den berømte lakse- og havørredå som sin egen bukselomme. Mattias monterer omhyggeligt en orange rørflue, mens jeg selv har fuld gang i at fæstne krogen bag en stor, sort og busket rørflue, der plejer at fungere godt til havørrederne. Jeg vader ud og lader min flue svinge ned gennem en underskøn pool, hvor de store bøgetræer læner sig troldsk ud over vandet. Ud af øjenkrogen ser jeg et glimt at en isfugl, der som et lille blålyn skyder tværs over strømmen på jagt efter endnu et måltid.

Den største laks i Mørrum 2010 blev taget i Pool 4 af Mikael Andersson og vejede 17,2 kilo.
Fluefiskemagi ved Mørrum
Det er første gang, jeg fisker i denne pool – og jeg er mere end spændt. Specielt poolens dybeste parti, hvor der ligger en stor sten efterfulgt af en nakke, ser magisk ud. Her står der garanteret en fisk, tænker jeg. Men hugget udebliver. Faktisk er der kun få, der fisker heroppe på de øvre stræk af åen, så de fleste pools har slet ikke fået noget navn endnu. Den næste pool på strækkets aller øverste del er 80 meter lang, har masser af standpladser, og er en drøm for enhver fluefisker. Det er sådan en pool man kun kan drømme om at have helt for sig selv – og gerne hele sæsonen…
Poolen bliver grundigt affisket, men på trods af at netop dette stræk lugter langt væk af storørred, sker der intet. Men hvad betyder det, når en massiv duehøg byder på opvisning i luftakrobatik, da den af uvisse årsager angriber en fiskehejre i luften. Skumringen bliver til tusmørke, da vi går i krig med Käringahejan, som Mattias kalder den næste plads. Det er en betagende, smuk pool, som kan producere reelle overraskelser. Her er let at vade, og der er en perfekt grusbund. Her har han tidligere på året både fået laks og havørred i den dybeste rende modsat, hvor vi står.
Regnen falder let i takt med, at det bliver mørkere og mørkere. Fluen lander perfekt og passerer ned gennem poolens brungrumsede vand. Midt i poolen falder hugget som lyn fra en skyklar himmel. Det er en god fisk, men desværre mister krogen sit fæste, og fisken ryger af. I håbet om at fremprovokere endnu et hug, skifter jeg hurtigt flue og laver et par kast til. Men desværre må vi snart give op, da det snart er bulderravende mørkt.

De bedste fiskestræk til laks og havørred på Mørrum.
Store laks ved Grindarna
Næste morgen skinner solen ved Grindarna eller pool 19, som den også kaldes. Flere store fisk ruller i strømmen, mens den let belastede flue hvisler ud over elven og lander med et plop. Kort efter mærker jeg det forjættede rusk i stangen, og sekunder efter bevæger linen sig hurtigt opstrøms. Endelig! Da jeg får strammet ordentligt op i stangen, opdager jeg dog hurtigt, at det ikke er nogen kæmpe, men en laxkalv, som de lokale kalder smålaksene. Kalven ryger hurtigt retur, hvorefter den gode start på dagen fejres med en kop kaffe.
Efter laks ved Ebbamåla
Ebbamåla er dagens næste mål. Blot nogle kilometer opstrøms dette sted, kan vandrefiskene ikke komme længere på deres 30 kilometer lange vandring op ad åen. I den gamle bygning hænger jagt og fiskeredskaber helt tilbage fra halvtredserne. Blandt dem fanger en farverig thermokande mit blik. Den har knaldrød kork og en skrigende gul kop. Selve flasken er dekoreret med et påtryk med en 36 kilos laks, der er cirka tre gange så stor som min egen PR-laks fra Pool 12.
Om eftermiddagen kører vi igen nedstrøms – og stopper ved Knaggelid lige opstrøms Svängsta. Det er utroligt så meget vand Kronolaxfisket har tilgang til – og at dømme på dagens oplevelser er der masser af plads til alle. Her ved Knaggelid har vi det hele helt for os selv, og kan derfor tage os god tid til at affiske tre gode og utroligt smukke pools. Pludselig viser en laks sig under hængebroen – og i det samme topper også en anden fisk på nakken lige ovenfor. Mattias får et godt hug, men mister den netop samtidig med, at en flok skotsk højlandskvæg beslutter sig for at skulle drikke lige præcis der, hvor jeg står…

1) Fisk & Fri’s Pelle Klippinge med en 90 centimeters havørred taget maj 2010 fra Pool 7.. 2) Kasper Røjsmose havde en fantastisk fiskedebut i Mörrumsåen. Foruden tre laks, fangede han denne flotte hybrid mellem havørred og laks på
16,5 kilo og 115 cm. Det er den største hybrid, der er fanget i åen siden 1980!
Vi skifter både fluer og pool i det tiltagende mørke. Mattias monterer Knaggalidaren, og holder den op imod himlen, mens han ser temmelig selvsikker ud. Idet han sender den over mod modsatte bred, monterer jeg en Sunray Shadow. I halvmørket kan jeg akkurat ane en fisk oppe på nakken, og netop som jeg kommer i gang med at kaste, signalerer Mattias fast fisk. Jeg stopper straks med at fiske og henter mit kamera for at forevige kampen. At der er tale om en laks, finder vi hurtigt ud af. Og kræfter – det mangler den bestemt ikke. Den flotte fisk kører rundt i strømmen og har absolut ingen planer om at komme tættere på. Mattias bruger en del tid på at lirke frem og tilbage med fisken, og kan efter et stykke tid lande en ilter hanfisk på cirka fem kilo i den flotteste legedragt.
Inden han genudsætter den, får den lov til at stå lidt på det lave vand. Fisken skal kunne komme sig ordenligt, inden den får sin frihed for at fortsætte opstrøms mod Småland for at videreføre de kommende generationer.
Fiskeriet efter laks og havørred i Mørrum
Mørrum imponerer med alle disse relativt nye stræk – der sammen med de velkendte områder på den nedre del af åen giver et enormt udbud af gode pladser. Da jeg spørger Mattias, hvordan dette har påvirket fiskeriet, er han ikke i tvivl: – Der er helt klart kommet meget mere spredning på lystfiskerne, hvilket betyder mindre trængsel på de enkelte stræk.
Mange af de lokale fisker dog stadig rigtig meget på de nederste stræk – dels af bekvemmeligheds -årsager, men også fordi man ikke har helt lige så stor en chance for at fange en nyopstegen fisk på de øverste stræk. Men – kan man affinde sig med det, så får man på de øvre stræk til gengæld i højere grad følelsen af at fiske i uspoleret vildmark. Jo – de mange nye fiskestræk giver faktisk helt fantastiske muligheder for at tilfredsstille enhver smag.

Selv om det kan være koldt i det helt tidlige forår, så giver en fin havørred som denne hurtigt varmen.

Mikael Holmkvist med en fin 4 kilos forårshavørred fra Vittskövle.
De forskellige fiskestræk ved Mørrum
Fiskeriet ved Mørrum strækker sig hele vejen fra havet, forbi Mørrum og Svängsta – op til Fridafors. Ser vi bort fra Kronolaxfiskets nedre og velkendte 7 km med de klassiske pools 1-32, så starter vi vores beskrivelse af de nye pladser fra og med Vittskövleområdet ved Rosendala og umiddelbart opstrøms Pool 32. Her har offentligheden nu via Mörrums Kronolaxfiske også fået mulighed for at købe fiskekort her. Strækket er cirka tre kilometer langt og har en betydelig faldhøjde især på den øverste del, hvilket kan gøre det svært at fiske her ved høj vandstand. Den nedre del fra hængebroen i Vittskövle og ned til Rosendala, er derfor ofte den mest produktive.
De lavvandede partier på dette stræk er fantastisk smukke og giver gode fangster året rundt. Men ved normal eller decideret lav vandføring, bør man dog lægge sin energi på de midsterste eller øverste stræk. Her er det slut med det urbane islæt, for nu opsluger de store skove for alvor elven, der på dette stræk har nogle rigtig fine stryg.
VITTSKÖVLE strækket grænser op til nogle private stræk som fx Gungvala Gård og Karlshamns Sportfiskeklubb. Opstrøms dette ejes et kortere stræk af Dahlbloms umiddelbart nedstrøms den første hindring, som laksefiskene i Mørrum skal passere: Kraftværket ved Marieberg.
KNAGGALID-strækket er det næste offentlige fiskevand på vores to kilometer lange tur opstrøms mod Åkerholm. Også her er det helt nyt, at offentligheden via Kronolaxfisket har fået adgang til fiskeriet på dagskortbasis. Her fiskes der mest på de øvre og relativt lettilgængelige kilometre, der især om efteråret er rigtig godt til både laks og havørred. De pools, der ligger oven og umiddelbart nedstrøms hængebroen ved Knaggalid – samt op mod Hallandsboda er eksempelvis sikre kort. Bevæger vi os opstrøms, så er partierne neden- og oven for den fine nakke opstrøms Tjuvahällen rigtig gode.
HÄRNÄSS-strækket ligger opstrøms Knaggalid, efter du har passeret kraftstationerne ved Hemsjö. På dette cirka tre kilometer lange stræk, bliver Mørrumsåen noget smallere – og er meget afvekslende. Her ligger uden tvivl nogle af de mest attraktive fluepools på åen. Strækket, der er en del af naturreservatet Käringahejan, er det lækreste vildmark med masser af flotte fosser og fine stryg i en blændende smuk natur. Normalt er det bedst at fiske fra østsiden, hvorfra man kan lægge perfekte kast over pools som fx Käringahejan og Rövarehölen, der begge er meget produktive.

En flot junidoublet for Gunnar Nilsson med laks på 10,4 og 6 kilo fra Pool 1.
EBBEMÅLA-ÅMMA, der administreres af Mörrumsåns FVO, er det næste stræk med offentlig adgang. Dette stræk af åen er cirka 3,5 kilometer langt – og begynder nedstrøms Fridafors. At der er blevet åbnet op her, er resultatet af, at en række inderhavere af privat fiskeret, gik sammen og dannede Mörrumsåns FVO. Foreningen sælger fiskekort, som kan bookes på nettet eller på Ebbamåla Bruk i Hovmanbygd, hvor der i øvrigt er gode overnatningsmuligheder.
Dette stræk er ligeledes meget afvekslende, men åen er gennemgående noget mere rolig. Der fiskes kun fra den vestlige bred, som da også er yderst lettilgængelig, fordi der på denne side er nogle smukke enge lige ned til åen. En af de mest fangstgivende pladser her er uden tvivl Brukets pool, der er en rigtig god holding pool.
På Härnäs og Ebbamåla har både havørred og laks fra 2004 fået god adgang til sine tidligere legeområder på grund af et frugtbart samarbejde mellem E.on, Länsstyrelsen, Kammarkollegiet, Sveaskog, Naturvårdsverket samt Fiskeriverket. Her er nemlig blevet bygget et omløb, som har vist sig at fungere tilfredsstillende. Med hjælp fra dette kan vandrefiskene nemlig passere Hemsjö’s øvre og nedre kraftverk, hvilket har fordoblet Mørrums totala smoltproduktion.

På Det Gamle Røgeri er der både pub, restaurant og hotel – samt en masse spændende fiskeaktiviteter.
Hvor er de bedste fiskepladser til laks i Mørrum?
I hvilke pools fanges flest laks og havørred? Præcis dette spørgsmål vil med garanti interessere dig. Michael Rottman har gennem en årrække lavet en meget udførlig statistik, der med al tydelighed afslører hvilket stræk og pools, der leverer varen. Mange af de bedste pools er på Mörrums Kronolaxfiske. I toppen finder man så godt som altid Pool 1, 2, 4, 12 og 15 på den sydligste del af åen. På de lidt nordligere stræk er det Pool 17, 18, 19, 31 og 32, der dominerer fangststatistikken. Vist kan det variere fra år til år, men det giver et godt overblik over de vigtigste hotspots. Man skal dog huske at tage højde for, at populariteten af diverse pools kan have en selvforstærkende virkning på fangsterne… Når det gælder de øvrige stræk opstrøms topper Vittskövle efterfulgt af Knaggalid og Härnäs. Men – som antydet – der er også markant færre, som fisker heroppe. Det bliver derfor interessant den dag nogen laver en statistik over fangsterne per. stang/dag.
Hugperioder for laks og havørred ved Mørrum
Det bedste fisketidspunkt er ifølge statistikken mellem 9 og 12 om formiddagen, hvilket nok kan komme som en overraskelse. Traditionelt plejer man nemlig at sige, at de helt tidlige morgentimer samt aftenfiskeriet ofte er det der på bredden med deres mad – pakker, er svært af afgøre…
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2011
Læs mere om laksefiskeriet i Mørrum i denne artikel – “Laks i Mørrum – gammel kærlighed ruster aldrig”.

Hybridsokken er en variant over det klassiske rørfluemønster – Uldsokken
jan 24, 2026 | Nyheder
Et er, hvad lystfiskerne fanger – noget andet er den estimerede opgang baseret på DTU Aquas elfiskning. – På baggrund af tallene fra undersøgelsen i 2025 har DTU Aqua estimeret gydebestanden af laks i Skjern Å-systemet til 4.227 laks, skriver de på fiskepleje.dk. – I fiskesæsonen 2025 blev der ikke hjemtaget laks på grund af en kvote på 0 laks.
Sidste år var en estimerede opgang 2.659, så det er en meget markant fremgang. På baggrund af finneklipninger har forskerne estimeret, at andelen af vildfisk er 69%, hvilket er er en fremgang på 30 % siden 2016. Samme procentuelle fordeling blev fundet i 2024.
I Storåen har der desværre været en meget markant tilbagegang i opgangen på 3426 siden 2024: – På baggrund af tallene fra undersøgelsen i 2025 har DTU Aqua estimeret gydebestanden af laks i Storå-systemet til kun 1.274 laks. Dertil skal lægges de 164 hjemtagne laks fra fiskesæsonen 2025, hvormed den estimerede totale opgang i Storå-systemet er på 1.438 laks.
82 % var vildlaks mod 57 % i 2015. Der har altså været en vækst i andelen af vildfisk på 44 % siden 2025, hvilket er meget positivt.
Læs om lystfiskernes laksefangster fra danske åer i 2025 på fiskogfri.dk her.
Læs mere på fiskepleje.dk under nyheder her.
FOTO: HEINE FRAUSING OG JENS BURSELL
jan 21, 2026 | Nyheder
Som vi skrev om på fiskogfri.dk d. 27 oktober byder 2026 på nye registreringskrav på visser arter som fx havbars, laks, torsk, tun og ål for rekreative fiskere. Nu er de her – og de gælder også for lystfiskere.
Udmeldingen i den seneste pressemeddelelse fra Styrelsen for Fødevarer Landbrug og Fiskeri er helt konkret følgende:
- Du skal lade dig registrere på Fisketegn.dk som rekreativ fisker i saltvand, hvis du har fanget en af de arter, som er omfattet af en genopretningsplan.
- Du skal registrere din fangst af de omfattede arter, herunder angive om fangsten opbevares (beholdes) eller genudsættes på RecFishing app via din smartphone.
Sådan registrerer du dig som rekreativ fisker i Danmark
– Registrering som rekreativ fisker i Danmark sker via hjemmesiden fisketegn.dk lyder det endvidere fra ministeriet. – Hvis du er omfattet af reglerne om køb af fisketegn, vil du automatisk blive registeret som rekreativ fisker, når du køber eller fornyer dit fisketegn. Det er fortsat et krav, at købet af fisketegn skal ske, inden du påbegynder fiskeri i enten fersk eller saltvand.
– Hvis du ikke er omfattet af reglerne om køb af fisketegn – dvs. er under 18 år eller over alderen for folkepension – skal du registrere dig gratis som rekreativ fisker på www.fisketegn.dk. Dette er dog kun nødvendigt, hvis du har fanget en af de omfattede arter. Din registrering skal ske senest inden udgangen af den dag, hvor du har fanget den første omfattede fisk. Din registrering vil gælde i 365 dage, hvorefter du vil skulle registrere dig igen.
Sådan registrerer du dine fangster af saltvandsfisk
Registrering af dine fangster af ovennævnte arter sker ved at Danmark har tilsluttet sig det fælles EU-system til indberetning af rekreative fangster – den såkaldte RecFishing App. Denne mobile app er tilgængelig på Google Play og Apple App Store. Du har pligt til at bruge den til indberetninger af rekreative fangster i saltvand af omfattede arter (se oversigten over arterne her) i Danmark, samt i de 12 øvrige EU-medlemslande, som har tilsluttet sig app’en. Du har pligt til at registrere både fangster og genudsætning.
Der er tale om arter, der er omfattet af en genopretningsplan i Danmark, og som derfor er indberetningspligtige:
- Torsk – Fanget i Østersøen
- Ål – Fanget i hele Danmark
- Havbars – Fanget i Nordsøen
- Laks – Fanget i Østersøen
- Tun – Fanget i hele Danmark
Det pointeres endvidere at der er følgende begrænsninger for disse arter:
- Der er et forbud mod rekreativt fiskeri af ål i saltvand i hele Danmark
- Der er et forbud mod rekreativt fiskeri af torsk i Østersøen
- Der er særlige regler for rekreativt fiskeri af laks i Østersøen. Der er kun mulighed for at hjemtage én fedtfinneklippet laks pr. dag pr. rekreativ fisker
- Der er bag-limit på 3 havbars i Nordsøen
- Rekreativt fiskeri af tun er kun tilladt med en særlig tilladelse
Læs hele pressemeddelsen om reglerne der trådte i kraft den 10 januar 2026 om indberetning af særlige arter her.
Læs Fisk & Fris nyhed fra oktober om de tvungne fangstinberetninger i saltvand af torsk, ål og laks mv her.
dec 8, 2025 | Nyheder
Da man i starten af året hørte om prognoserne for lakseopgangen i fx Skjern Å lød det relativt dystert – blandt andet med lukning for hjemtagning af laks i hele sæsonen. Men spørgsmålet er så – hvordan er det egentlig gået, og ser det faktisk helt så sort ud som først antaget?
I Skjern Å er der i 2025 fanget og genudsat 842 laks, hvilket er noget mere end i 2024, hvor der blev fanget i alt 676 laks, hvoraf 40 blev genudsat. Dette skal ses i forhold til det bedste år i nyere tid – nemlig 2022, hvor der blev fanget 1911 laks i systemet. I Storåen blev der også fanget flere laks end i 2024 – nemlig 832 med 164 hjemtagne mod 780 laks og 193 hjemtagne i 2024. I Storåen var det bedste år i nyere tid 2016 med 1422 laks fanget og 302 hjemtaget. Tilsvarende blev der i Varde Å fanget 798 laks med 95 hjemtagne i år mod 686 fangne og 125 hjemtagne i 2024. Altså flere i 2025. I Gudenåen blev der fanget 333 i år mod 421 sidste år og 342 forrige år.
Når man ser tallene, så tænker de fleste nok umiddelbart, at det ser ikke så slemt ud som frygtet før sæsonens start. Måske ligefrem tværtimod. Men et er fangster – noget andet er et regulært bestandsestimat. For det første ved man ikke hvor mange laks, der er genfanget og for det andet ved man ikke helt præcist, hvor mange timer der er fisket af hvor mange lystfiskere i de forskellige sæsoner.
– Mit indtryk er dog, at der faktisk er fisket mindre og fanget mere ved Skjern Å, siger Kenny Frost fra Laksens Hus, der har sin daglige gang ved åen. Og – forholdstallet mellem genfangster af laks i 2024 og 2025 er sandsynligvis det samme. Der har ikke været langt mellem huggene i 2025. Jeg vil skyde på, at jeg havde kontakt med en laks på fluen på hver anden tur i dette fiskeår. Mit indtryk er derfor, at der faktisk er masser af laks i åen. Vi ser dem dog ikke så meget i overfladen som tidligere, hvilket i min optik måske skyldes en adfærdsændring efter laksens forsinkelse og spredning i tid og rum under opgangen på grund af fejlvandring igennem Hestholm Sø. En udfordring, som vi må håbe snart bliver løst, slutter han.
Alt i alt er det dog klogt at vente et par måneder med at drage for mange konklusioner om, hvordan det gik med lakseopgangen i 2025. I forbindelse med forvaltning af laksebestandene er biologer og myndigheder lige nu i gang med at analysere en række biologiske parametre for både at kunne vurdere årets opgang samt lave en faglig prognose for mængden af laks i den kommende sæson. Dette gøres blandt andet ved de opgangsundersøgelser, som netop nu bliver foretaget i nogle af de største vestvendte vandsystemer.
Online info og viden om laksebestande og lakseforvaltning – også de mindre åer, som ikke er omtalt i denne artikel, finder man på fiskepleje.dk her.
FOTOS: KENNY FROST/LAKSENS HUS OG JENS BURSELL
okt 24, 2025 | Nyheder
– En tidlig søndag morgen tog jeg morgentoget klokken 06.51 fra Esbjerg til Ribe Vesterå, fortæller Bastian Clausen. – Jeg havde bygget lidt spinnere aftenen forinden, som selvfølgelig skulle testes.
– Jeg startede mit fiskeri, som jeg altid gør – samt fiskede mine sædvanlige spots. Efter to timers fiskeri uden at mærke noget skiftede jeg sted samt agn. En hjemmelavet rød/sølv kondomspinner i 20 gram røg på, og jeg tog nogle kast – både langs egen brink, midt i åen og til sidst tværs skråt over på modsatte brink. Spinneren ramte vandet, jeg lod den synke lidt, og i det jeg startede indspinningen, mærkede jeg, at min stang blev tung, og jeg var ikke i tvivl om, at der var laks på.
– Hvor stor den var, kunne jeg dog ikke fornemme, da de plejer at være døde i fighten her om efteråret. Men da jeg så den i overfladen første gang, kunne jeg se, at det er en ny personlig rekord. Samtidig gik der panik i mig, da jeg to måneder forinden smed en rigtig stor laks. Heldigvis fik jeg den dog nettet i god ro og orden, og kunne skyde den til at være omkring de 90 cm og i god stand også! Laksen blev forsigtigt genudsat, da kvoten er opbrugt, slutter han og tilføjer, at den blev fanget på en Daiwa AGS Shogun stang.
Sæsonen i Ribe Vesterå varer til 31/10. Læs mere om fiskeriet her.