Som vi skrev om på fiskogfri.dk d. 27 oktober byder 2026 på nye registreringskrav på visser arter som fx havbars, laks, torsk, tun og ål for rekreative fiskere. Nu er de her – og de gælder også for lystfiskere.

Udmeldingen i den seneste pressemeddelelse fra Styrelsen for Fødevarer Landbrug og Fiskeri er helt konkret følgende:

  1. Du skal lade dig registrere på Fisketegn.dk som rekreativ fisker i saltvand, hvis du har fanget en af de arter, som er omfattet af en genopretningsplan.
  2. Du skal registrere din fangst af de omfattede arter, herunder angive om fangsten opbevares (beholdes) eller genudsættes på RecFishing app via din smartphone.

Sådan registrerer du dig som rekreativ fisker i Danmark

– Registrering som rekreativ fisker i Danmark sker via hjemmesiden fisketegn.dk lyder det endvidere fra ministeriet. – Hvis du er omfattet af reglerne om køb af fisketegn, vil du automatisk blive registeret som rekreativ fisker, når du køber eller fornyer dit fisketegn. Det er fortsat et krav, at købet af fisketegn skal ske, inden du påbegynder fiskeri i enten fersk eller saltvand.

– Hvis du ikke er omfattet af reglerne om køb af fisketegn – dvs. er under 18 år eller over alderen for folkepension – skal du registrere dig gratis som rekreativ fisker på www.fisketegn.dk. Dette er dog kun nødvendigt, hvis du har fanget en af de omfattede arter. Din registrering skal ske senest inden udgangen af den dag, hvor du har fanget den første omfattede fisk. Din registrering vil gælde i 365 dage, hvorefter du vil skulle registrere dig igen.

Sådan registrerer du dine fangster af saltvandsfisk

Registrering af dine fangster af ovennævnte arter sker ved at Danmark har tilsluttet sig det fælles EU-system til indberetning af rekreative fangster – den såkaldte RecFishing App. Denne mobile app er tilgængelig på Google Play og Apple App Store. Du har pligt til at bruge den til indberetninger af rekreative fangster i saltvand af omfattede arter (se oversigten over arterne her) i Danmark, samt i de 12 øvrige EU-medlemslande, som har tilsluttet sig app’en. Du har pligt til at registrere både fangster og genudsætning.

Der er tale om arter, der er omfattet af en genopretningsplan i Danmark, og som derfor er indberetningspligtige:

  1. Torsk – Fanget i Østersøen
  2. Ål – Fanget i hele Danmark
  3. Havbars – Fanget i Nordsøen
  4. Laks – Fanget i Østersøen
  5. Tun – Fanget i hele Danmark

Det pointeres endvidere at der er følgende begrænsninger for disse arter:

  • Der er et forbud mod rekreativt fiskeri af ål i saltvand i hele Danmark
  • Der er et forbud mod rekreativt fiskeri af torsk i Østersøen
  • Der er særlige regler for rekreativt fiskeri af laks i Østersøen. Der er kun mulighed for at hjemtage én fedtfinneklippet laks pr. dag pr. rekreativ fisker
  • Der er bag-limit på 3 havbars i Nordsøen
  • Rekreativt fiskeri af tun er kun tilladt med en særlig tilladelse

Læs hele pressemeddelsen om reglerne der trådte i kraft den 10 januar 2026 om indberetning af særlige arter her.

Læs Fisk & Fris nyhed fra oktober om de tvungne fangstinberetninger i saltvand af torsk, ål og laks mv her.

 

ForshagaAkademin 2026
    Tradera

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This