feb 6, 2023 | Nyheder
Henning Trier var forleden ude på kysten med spinnegrejet, hvor han i det kolde vejr fik en virkelig smuk blankfisk:
– I lørdags, da jeg var på kysten, var det koldt og blæsende, men det skulle vise sig, at der var fisk på den plads, som jeg havde valgt. I 3. kast fik jeg en mindre havørred, og cirka fem minutter senere huggede en noget større fisk. Havørreden huggede helt ude i kastet, og jeg vidste med det samme, at det ikke var en af de mindre grønlændere.
– Efter en del gode udløb og spring var den ved at være træt, og i en af de store bølger kunne jeg nemt kane den på land. Fisken vejede 3,6 kg, var 67 cm lang og huggede på en lille gennemløber fisket med en str. 12 trekrog i et L-rig – præcis som man gør det på en rørflue, blot med en løkke, der er en anelse længere, slutter han.
Du kan læse hvordan man laver et L-rig i Jens Bursells afsnit ”De sidste 50%” i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” (REKLAME)
dec 11, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Berkleys Powerbait Drop Shot Minnow ligner fiskeyngel så meget, at det næsten gør ondt. Fisket med indlejret L-rig som her fås både perfekt præsentation og en suveræn krogning. Her er den belastet med et BB-splithagl for at komme ned ved hurtig indspinning.
Der findes et hav af mikrosoftbaits på 4-6 centimeter, der let lader sig kaste på bombardagrej – og i nogle tilfælde også på fluestangen. Dropshot minnows, mikro paddletails, grubs og curlytails – samt superrealistiske rejer og krabber af TPE eller PVC er alle eksempler på ”gummi”, der kan få ørrederne til at gå amok. Her får du en guide til, hvordan de fiskes mest effektivt.
AF JENS BURSELL
MICROSHAD’EN – vimser forførende gennem vandet, mens den vrikkende ruller fra side til side. Halen vrikker lige så lokkende som kroppen, og i samme sekund jeg skal til at hive den op af vandet, dukker en sølvgrå skygge op som ud af ingenting og hakker den uden tøven. Det lille gummidyr ligner på en prik en af de mange småfisk, der lige for øjeblikket svømmer rundt i tangen – og det er derfor ikke overraskende, at de sidste par timers tid har givet adskillige hug. De sølvblanke fisk kæmper som besat – men inden længe, må den overgive sig og glide sikkert i nettet.
Jeg har gennem længere tid eksperimenteret med de mange muligheder, der ligger i at fiske med bittesmå softbaits efter kystens ørreder – og der er næsten uanede muligheder for at imitere alt fra fx småfisk til rejer og krabber. Her får du lidt inspiration til, hvordan du får mest ud af de forskellige typer af softbaits.
Berkleys Powerbait Rippleshad i 5 cm udgaven med indlejret L-rig. Uden belastning som her, er den ekstremt langsomt synkende med en str. 16 trekrog,
hvilket kan være en fordel i flere fiskesituationer
Softbaits til kysthavørred
Montagen af softbaitet kan selvfølgelig ske på den helt normale måde – dvs på en krog, et jighoved – eller på en belastet offset krog. Det fungerer fint, og det fanger fisk. Men – vil du have en mere elegant montage – eller muligheden for en mere langsomt synkende præsentation, der samtidig kroger betydeligt bedre end de traditionelle metoder – så skal du se dig om efter metoder, der muliggør en effektiv brug af bittesmå trekroge ≤ størrelse 12. En af de letteste måder at gøre dette på, er at benytte sig af et L-rig, der enten kan fiskes indlejret eller på rør.
Med L-rigget indlejret i softbaitet får du en ekstremt elegant præsentation. Læs hvordan du gør i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”.
L-rig indlejret i softbaitet
Indlejret L-rig er set med mine øjne totalt set den letteste og mest elegante måde at montere mange microsoaftbaits som fx dropshot minnows, microshads og grubs. Jeg fik ideen til denne montage, da jeg sad og rodede med at stikke rør igennem en lille shad – eller gummifisk – mens synes, at jeg deformerede den for meget. Selv når man stikker et lille rør gennem et minimalistisk softbait, vil materialet nemlig udspiles så meget, at vinklen mellem hale og ryg let ændres, hvorved man nemt kommer til at ødelægge den originale gang. Især på shads og grubs er dette udtalt. For at modvirke dette, kan man blive nødt til at lægge røret så lavt i softbaitet, at det bliver svært at undgå, at det kæntrer på grund af for højt tyngepunkt i montagen. Ved at indlejre L-rigget direkte i softbaitet, undgås alle disse problemer.
Sådan indlejrer du et L-rig i softbaitet:
Fremgangsmåden er super simpel. Fordelen ved at indlejre eller indsy L-rigget i softbaitet er dels, at det er meget nemmere og hurtigere end først at skulle til at montere et rør – og dels, at man slipper for at skulle semi-fiksere L-rig løkken på røret for at sikre korrekt orientering af krogen: Ved at klippe en simpel L-rig muffe med en skarp og spids fluebindingssaks i selve softbaitet lige der, hvor L-rigget støder op til gummifiskens »gat«, vil L-rig knuden – også kaldet ophængerløkken – helt automatisk blive låst i den helt rette vinkel, der giver den optimale eksponering af trekrogen.
Ulempen ved denne metode er, at det tager en lille smule længere tid at skifte agnen – hvis da ikke lige man gør det, at man har en håndfuld forskellige softbaits monteret på takler, der alle afsluttes opefter med fx 1 meter 0,23-0,27 mm fluorocarbon og en 1,5 mm Nash rig-ring. Så kan man blot opbevare sine rigs i en rigmappe – og lynhurtigt binde dem af og på, som man ønsker det.
Men – når det er sagt – at skifte softbaits med indlejret L-rig tager ikke mere end et minut – så selv hvis man ikke har en rig-mappe er det ret nemt.
Klassiske grubs og curlytails som disse, giver en fræk og delvis roterende gang monteret som vist på rør. Monteret med indlejret L-rig (th) har de en mere normal gang. Bemærk det skrå frontsnit på det lyserøde softbait, der giver en mere vrikkende og endnu mere roterende gang. Laves snittet skråt set fra oven fås maksimal rotation af baitet, hvilket til tider kan lokke træge fisk.
Mikrosoftbaits til havørred på rør
Mange softbaits kan fiskes på tynde rør. Det letteste er i langt de fleste tilfælde blot at skære et skråt snit på røret, så det bliver spidst. På langt de fleste små softbaits, kan man herefter forsigtig presse røret igennem softbaitet, til det er helt igennem. Husk at lade rigeligt med rør stå i både bag og forenden, så der er noget at arbejde med, når rørmontagen skal færdiggøres. Klip først røret af, når det er skubbet igennem – det er nemlig meget lettere at presse og styre rørets retning symmetrisk gennem røret, når man har noget at holde på. Har man problemer med at få røret igennem, er det letteste at skubbe en kanyle igennem først.
Kanylen er jo hul, og skærer derfor et hul gennem agnen. Brug så lille en kanyle, at røret stadig sidder stramt af sig selv. For at få den rette gang og balance i agnen, vil mange softbaits skulle belastes i forenden, for at balancere den lille trekrog, der sidder i enden på L-rigget. Dette kan super simpelt ordnes med at skubbe et lille conehead eller en tungstensperle ned på fronten af røret, hvorefter der brændes en krave i røret, så belastningen ikke kan glide af. Er hullet i coneheadet for stort – sættes to rør oven på hinanden, inden kraven brændes.
Softbaits som disse egner sig perfekt til at fiske på rør. a) Thomas Hansens montage med et L-rig for enden af røret på TPE Fly Shrimp. L-rigget kan fiskes i enten hoved- eller hale. b) Jens Bursells rørmontage: Den forskydelige belastning – et metalrør (1), justeres med to gummi hook-beads (2) på hver side. En stump nylon line bindes om rør, som bindes om reje. Knuder sikres med sekundlim (5). c) Powerbait Drop Shot Minnow på rør. Den pinke er færdigt monteret med tungstensperle (3) og smeltet krave forrest. Det højtliggende rør på den blågrønne, giver et knæk på ryggen, der påvirker gangen i en mere roterende retning.
Alternativt kan man blot klemme et splithagl på linen, når man fisker, hvilket også giver stor fleksibilitet med hensyn til at kunne skifte belastningen efter skiftende forhold i løbet af dagen. I bagenden af røret skal man også være sikker på, at røret ikke bevæger sig. Det kan enten gøres med en dråbe sekundlim – eller ved at skubbe et micro hook-bead op på røret. Hookbeads er små gummiperler lavet til at skubbe op på krogen i forbindelse med justering af hair-rig montager – og kan fås i butikker som fx Sport Dres eller lignende, der handler med karpegrej.
Har man dimensioneret rørets tykkelse godt, vil friktionen fra det svagt udspilede softbait i sig selv dog være rigeligt, til at sikre placeringen af røret – især hvis man fisker med den rette kasteteknik: Når man fisker softbaits på bombarda er det en fordel at bruge »førte kast« hvor man tager softbaitet i hånden, kaster det ud foran sig og fører det rundt i luften i en cirkelformet bevægelse, mens kastet accelereres og sendes af sted – uden at softbaitet rammer overfladen.
Dette giver en meget mere jævn belastning af agnen, som gør, at montagen holder bedre – end når man bruger et kast, hvor softbaitet hæfter i vandet i kastets kraftigt accelererende opstartsfase. Med den førte teknik, undgår man i øvrigt også, at der lige sætter sig noget på krogen, sekundet inden kastet er sendt af sted, hvorved man ofte får en mere effektiv afsøgning uden spildte kast, hvor der er snask på krogen.
Sidst, men ikke mindst, skal man lade så meget rør stå, at man har muligheden for at semi-fixere L-rigget – enten ved hjælp af en powergum stopknude eller en L-rig muffe. Alt dette kan du læse mere om i bogen »Havørred – Refleksioner på kysten«, som du kan købe her (REKLAME).
Jens Bursell med en fin havørred taget på PVC-rejen Manic Shrimp.
Softbait rejer til havørred på kysten
TPE rejerne fra Savage Gear er en smule anderledes end de fleste andre softbaits, der typisk er lavet af PVC. TPE – der står for Thermo Elastomere, er et hyper-elastisk materiale, som i modsætning til de traditionelle softbaitmaterialer, er flydende. Her er belastningen samt dens placering alt afgørende for et godt resultat, hvor agnen synker på den rette måde samt i den rette hastighed.
Når der fiskes med små trekroge, fås den bedste krogning, hvis agnen synker nogenlunde vandret. Men det kan også have betydning for agnens lokkeevne. Thomas Hansen – fra »Havørredens Hemmeligheder«, der har fisket meget med TPE rejerne monteret med rør og L-rig kommenterer følgende: – Noget af det, der virkelig er med til at trigge havørrederne er TPE-rejernes dirrende ben og antenner. Den effekt fås helt klart bedst, når rejen synker vandret, afslører han. – De originale off-set kroge som rejerne sælges med er belastet helt perfekt med en lille klump metal, der ligner rejerogn. Selv gør jeg det, at jeg klipper dette af – og limer det fast på midten under rejen, hvilket giver et perfekt vandret synk.
Thomas Hansen med en fin fynsk fisk taget på TPE Fly Shrimp fisket på rør og L-rig.
De er forsynet med en kanal, der går gennem softbaitets længdeakse. Her stikkes røret igennem, men det er stramt, så der kræves lidt teknik: Stik en lang og lidt tyk nål igennem rejen. Pres spidsen af nålen ind i røret, så den sidder stramt. Giv den evt. en klat sekundlim eller fæstn den ved en kort opvarmning. Træk herefter røret gennem rejen. Hold evt. nålen i en lille tang, så du har et bedre greb om den.
I hver ende sætter jeg en perle og brænder en lille krave, så softbaitet sidder perfekt fast. 90% af mine hug får jeg, idet rejen synker, så det er bare med at lave masser af lange spinstop, slutter han. Personligt foretrækker jeg, at montere røret gennem den lille TPE-bro under hovedet (4), og derefter lade det køre på under- og ydersiden af rejen – skjult i den konkave bug. Det giver nemlig mulighed for at slutte røret en anelse før halens afslutning, hvilket efter min mening giver en mere optimal placering af krogen. Desuden giver det mulighed for en forskydelig vægtbelastning, som du kan se på fotoet. Samtidig bliver det lettere at semifiksere krogen, så den altid er orienteret korrekt – uden at krogen kommer for langt bagud.
Til højre Manic Crab af PVC og til venstre TPE Fly Shrimp. Opbevar aldrig disse to plastmaterialer i samme æske, da de vil reagere og ødelægge
hinanden. Begge to er monteret på rør. Se også side 14.
Den snurrende hypnose
Traditionelt vil folk ofte have at softbaits og fluer skal gå »vrikkende «. Men – nogle gange kan en roterende gang være betydeligt mere effektiv. Se blot hvor effektiv Et rotationsblink er; samme effekt kan fås med softbaits. Ved at variere med montage formen, kan man få softbaitet til at gå på mange forskellige måder. Overvej, at nogle gange kan det måske være den mest »syge« gang, der får fisken til at hugge. Ved at skære i softbaitets i front – eller lege med rørets vinkel gennem agnen, kan man ændre gangen: Et symmetrisk snit set fra oven men med et skævt rør set fra siden, giver en vrikkende gang med svag rotation ved høj hastighed, mens et fuldstændig skævt snit set fra oven eventuelt kombineret med et skævt rør set fra oven – vil skabe en mere heftig rotation, der kombineret med eksempelvis en curly tail’s spirallerende halebevægelser, kan give den sindsygeste snurrepsykotiske gang… Husk en kuglelejesvirvel, hvis du monterer dit softbait på denne måde.
Lær mere om L-rigs og takler til mikrosoftbaits
Hvis du vil vide mere om L-rigs og specialtakler til mikrosoftbaits på kysten, samt hvorfor de er så effektive, kan du læse mere i kystbogen »Havørred – Refleksioner på kysten« – der kan købes hos velassorterede grejhandlere samt signeret hos releaserigshop.com (REKLAME).
nov 3, 2022 | Artikler, Bombardafiskeri i put and take, Fluefiskeri, Fluefiskeri i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED
Jens Bursell med en solid regnbue fra Simons, der huggede på en variant over Dog Nobler mønstret bundet på rør og fisket på et L-rig med en str. 16 trekrog.
At kombinationen rørflue og L-rig giver en markant højere landingsrate end traditionelle enkeltkrogsfluer er efterhånden yderst veldokumenteret. Men hvordan forholder det sig egentlig med putsøens regnbuer? Fisk & Fri har testet de traditionelle putfluer mod identiske fluer fisket på rørflue og L-rig.
AF JENS BURSELL
REGNBUER kan være notorisk svære at kroge – og ofte giver de en endnu lavere landingsrate end man oplever med fx kystens havørreder. Lige fra opvæksten i dambruget har de været vant til at spise små foderpiller, der bliver serveret, så de ikke behøver at mobilisere den vildeste jagtadfærd for at få tilfredsstillet deres fødebehov – og netop dette tror jeg er medvirkende årsag til, at de kan være svære at kroge: De tager meget ofte agnen stille og roligt med en diskret nippende bevægelse med munden. Det betyder for det første, at det kan være sværere at registrere hugget og for det andet, at krogen ofte sidder mere yderligt, hvor det kan være svært for traditionelle enkeltkrogsfluer at få fat i den hårde kæbe og det tynde væv over denne. Og – jo mere der går nipperi i den, desto sværere bliver det at sætte krogen i fx kæbevinklen, da fisken tit ikke rigtig får vendt med fluen, før den prikkes.
Netop det, at regnbuerne er vant til små agn, betyder også tit, at fluer er det bedste valg. Men – selv her er det med fx kystregnbuer normalt at bomme næste dobbelt så mange hug, som det er tilfældet med havørrederne, hvilket betyder, at man vil kunne opleve landingsrater helt ned på 20-30% på enkeltkrogsfluer og 50-60% på rørfluer og L-rigs.
I testen blev klassiske P & T mønstre som Dog Nobler og Rubber Legs på enkeltkroge testet op mod identiske fluer bundet på rør – fisket med L-rig. Til venstre
ses L-rigget, der gav cirka 50% højere landingsrate end krogfluerne. Der var statistisk stærkt signifikant forskel på landingsraten af begge varianter af L-rigs
vs landingsraten på krogfluene, som altså krogede markant dårligere.
Hvilke fluer giver den højeste landingsrate?
Fisk & Fri besluttede sig derfor for at teste krogfluer op mod identiske fluer på rørflue og L-rigs. Vi fik Kim Nyborg fra rørflueeksperten www.fishmadman.com til at binde identiske sæt af fluer til testfiskerne – og en tidlig martsmorgen, hvor der var masser af nyudsatte regnbuer i Simons Put and Take, var vi klar.
Testfiskerne bestående af Tue Blaxekjær, Casper Larsen, HenningTrier, Michael Petersen, Andreas Aggerlund, Rasmus Diflefsen og jeg fiskede igennem, og for at gøre en lang historie kort, var der masser af hug, så vi kunne få et relativt fornuftigt statistisk materiale i løbet af en god dags fiskeri.
Fiskeriet gav i alt hele 331 kontakter og resultatet var følgende landingsfrekvenser: Krogflue 40% og L-rig (semifikseret) 62%. L-rig og rørflue med en str. 14-16 trekrog gav altså 50% højere landingsrate, hvilket så afgjort er en markant forbedring – selvom den ikke er nær så markant som på kysten, hvor et skift fra enkeltkrogsflue til rørfluer/L-rig normalt giver en forøgelse af landingsraten på 111% (43% vs 91%, baseret på 1689 kontakter (i 2014)).
Det omvendte L-rig, hvor krogen fiskes foran fluen, kan i bestemte situationer fiske super godt på små fluer, som fx under testen, hvor det faktisk gav en endnu
højere landingsrate end den normale L-rig montage.
Det omvendte L-rig – en lovende montage
Der findes mange varianter over mit L-rig, og som et lille eksperiment forsøgte jeg mig sidst på dagen med et omvendt L-rig – hvor krogen i stedet for at være monteret bagerst på fluen – nu blev monteret foran selve fluen. Selvom jeg kun nåede at få et begrænset antal hug på det omvendte L-rig, inden dagen gik på hæld, var det alligevel tankevækkende at jeg fik 11 ud af 14 kontakter svarende til en landingsrate på 79%, hvilket er markant højere end landingsraten på L-rig monteret bagerst på fluen! Eksperimentet viser tydeligt, at den traditionelle halenippe-diagnose ofte er en illusion, fremkaldt af gætteri snarere end reelle fakta. Hvis alle de mange bommede fisk på krogfluerne vitterlig skyldtes »halenipperi«, ville man næppe få dobbelt så høj landingsfrekvens ved at sætte krogen foran fluen? Præcis som på kysten er der altså meget som tyder på, at den generelt lave landingsrate på enkeltkrogsfluer større end str. 8-10 skydes dårlig penetrationsevne og for store dimensioner til at kunne få fat i de ydre dele af ørredkæberne. Er du frisk på at prøve noget nyt, er der altså al mulig grund til at eksperimentere med rørfluer i putten. Der er ingen tvivl om, at det vil kunne give dig mange spændende og actionfyldte oplevelser ved ørredsøen.
Det er ikke altid, at det omvendte L-rig vil give højere landingsrate end takler, hvor krogen er monteret bagerst – men i nogle situationer vil det kunne give en højere landingsrate. Som altid må man eksperimentere sig frem. Set med mine øjne er metoden mest oplagt med relativt små og korte fluer, hvor man kan være nogenlunde sikker på, at fisken får fluen helt ind i munden. Når dette sker, er fordelen indlysende: Krogen er perfekt eksponeret for at ramme indersiden af kæben før selve fluen. Dette forhindrer den situation, hvor fronten af fluen rammer indersiden af kæben, før selve krogen har fået fat. I denne situation er kraftoverførslen til krogspidsen nemlig lig nul, hvilket selvsagt ikke øger chancen for at kroge og lande fisken.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2012
Mere viden om L-rig og rørfluer
Vil du vide mere om, hvordan du binder L-rigs og rørfluer, kan du læse mere i den nye havørredbog – »Havørred – Refleksioner på kysten«, der kan købes hos alle landets førende grejbutikker og boghandlere – samt signeret på min webshop – releaserigshop.com – her. (REKLAME)
apr 1, 2020 | Nyheder
Henning Trier, der er kendt for sine mange og store havørreder langs de sjællandske kyster, har haft en lille pause i fiskeriet. Men – forleden fik han endelig tid til en tur ud til sine elskede kystpladser.
– Det var min første fisketur i alt, alt for lang tid, fortæller han. – Jeg havde helt glemt, hvor fantastisk det er at bevæge sig ud langs kysten en stille morgen, og allerede på vej til fiskepladsen gik jeg i fisketrance. Jeg glemte deadlines, alt stress og nød bare fuglenes kvidren og det at være være afsted.
– Egentlig havde jeg ikke de store fangstmæssige forhåbninger, da jeg ikke havde fingeren på pulsen med, hvor fiskene var, så jeg kørte på rutinen – dvs. bombarda og rørflue på L-rig. Allerede efter 10 minutters fiskeri, var der en fisk, som vækkede mig fra trancen, og uden de store svinkeærinder kom en fin havørred på 52 cm på land. Den blev hurtigt efterfulgt af en lang og slank fisk, som kom ud igen. Der var helt sikkert godt med fisk inde, og da jeg havde fisket i en time, havde tre havørreder været på land. Den sidste af dem viste sig at være en flot havørred på 63 cm, som jeg først troede var noget mindre. Det var først, da den blev kanet på land, at det gik op for mig, at det var en flot havørred på den rigtige side af 2,5 kg.
– Den næste time skete der ikke det store, men pludselig blev stangen flået ud af hånden på mig, og en stor blankfisk gik fri af vandet 20 meter fra mig. Fisken fightede som en vild steeelhead, og var mere ude af vandet end i vandet. Efter 10 minutter var den grydeklar og gled ind på land. Det var en flot fisk på 3,6 kg.
– Efter lidt fotografering gik jeg i gang igen, og i første kast var der endnu en stor blankfisk, der drønede på rørfluen. Den var tydeligvis større, end den jeg lige havde fanget, men den holdt sig mest til de lange og tunge udløb. Den sprang kun et par gange og var grydeklar allerede efter fem minutter. Dagens tredje fisk over 60 cm var på land, og den vejede 4,2 kg samt målte 72 cm. Jeg havde næsten ikke nået at slappe af og komme i zenmode, men det gjorde nu ikke noget med de super flotte fisk, der var kommet på land, slutter han.
aug 5, 2013 | Nyheder
Efter et par dage med fladt vand og fralandsvind , vendte det til pålandsvind og jeg tog af sted til kysten, fortæller den ivrige kystfisker Anders Bo Jensen.
– Spottet var et sted syd for Køge, som jeg før har taget havørred på, og vejrforholdende med var lovende med sol og drivende skyer. Udrustet med en fladbuk-gennemløber var på plads lidt over halv otte og forventninger til aftenens fiskeri var store. Som timerne gik fik jeg tre hornfisk som jeg bestemt ikke var kommet efter, så de blev nænsomt sat tilbage i Køge bugt. Da Solen gik ned vidste jeg som de fleste, at det var chancernes time. Pludselig mærkede jeg nogle puf til blinket og kroppen blev fyldt med adrenalin. Det var ikke hornfisk, tænkte jeg, og fortsætter med at lægge kast i den samme retning. Flere puf. Og frustration over, at jeg ikke fik rigtig kontakt med det derude. Hvad gjorde jeg galt?
Jeg lavede flere spinstop på hvert kast, ændrer tempo fra ultra langsomt til hurtigt, lod blinket synke helt til bunden for derefter at accelerere. Der skedte ingenting. Tusmørket var ved at lægge sig og jeg skiftede til et bombarda-setup med en lille Magnusflue bundet på rør og monteret med et L-rig. Fluen synes ikke af meget og størrelse16 trekrogen virkede alt for lille. Efter 6 kast var der endelig kontakt og det gav det helt rigtige sug i stangen hvor jeg kunne mærke tyngden.
Yes! Den fightede godt og var med garanti en havørred. Efter en god fight fik jeg nettet en fin havørred på 3,246 kg og 64 cm – en fin tykbasse.
Det var en fin han med begyndende krog, hvori trekrogen sad solidt fast. Da jeg rensede fisken opdagede jeg at dens mavesæk indeholdte syv tobiser mere eller mindre fordærvede, hvoraf de største var op til 25 cm. Ikke underligt, at den ikke havde plads til et blink mere, men kun en lille flue. Fisken fik en gang groft salt og en god gang citronpeber og røget 25 min på weberen, slutter Anders.
